BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE

Transkript

1 BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE

2 HVOR GODT LYKKES DET I DAG AT SIKRE UDDANNELSE TIL ALLE? generelt ud til at have stadigt bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Til eksempel er der en stigning i andelen af børn med dansk som andetsprog, der har et tilstrækkeligt godt dansk sprog ved skolestart til at få frit skolevalg. Og under ét ligger elevernes resultater ved de kommunale og nationale test og ved Folkeskolens Afgangsprøver i 2013 på samme høje niveau eller højere end de foregående år, samtidig med at deres fravær generelt er svagt faldende. Det generelle billede er, at børnene og de unge i Aarhus Kommune opnår et højt fagligt niveau og bliver rustet til at tage en ungdomsuddannelse. Dette generelle billede er imidlertid ikke hele historien om, hvordan det går. Ser man på alle aarhusianske folkeskoleelever under ét, så er 91 % af FIGUR 1 dem i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet folkeskolen. Efter en stigning fra 82 % i 2010 til 91 % i 2012, ligger andelen af unge, som påbegyndte en ungdomsuddannelse i 2013, på samme niveau som året forinden. Samtidig er frafaldet fra ungdomsuddannelserne lidt mindre end de foregående år. De aarhusianske børn og unge, som endnu ikke er fyldt år, ser også Specifikt hvad angår Folkeskolens afgangsprøver, så ligger de aarhusianske folkeskoleelevers karaktergennemsnit for første gang siden 2008 over karakteren 7 - og for sjette år i træk ligger det aarhusianske gennemsnit over landsgennemsnittet. Samtidig er gabet mellem den lavest scorende fjerdedel og resten af eleverne dog stigende: De aarhusianske folkeskoler har svært ved at få de fagligt svageste elever med i samme omfang som alle andre elever. Der er altså stadig nogle grupper af børn og unge, der har væsentligt svagere forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Andel unge i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet folkeskole Andel i gang efter 15 mdr. 100% 91% 90,9% 86% 90% 81,9% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årgang Det drejer sig om: De godt 60 % af børnene med dansk som andetsprog, der ikke har et alderssvarende dansk ved skolestart - og de børn med dansk som modersmål, der har et sprogstøttebehov, som først bliver opdaget et stykke inde i deres folkeskoletid. De elever, som ved Folkeskolens Afgangsprøver ikke står tilstrækkelig stærkt. Mange af disse unge vil blive ramt af Erhvervsskolereformens karakterbaserede optagelseskrav. Hvis det skal lykkes at sikre uddannelse til alle, så er disse udfordringer nogle af de væsentligste at adressere. S. 2

3 BØRN MED SVAGE SPROGLIGE FORUDSÆT- NINGER VED SKOLESTART Samtidig viser figur 2, at det over tid og med målrettede sprogstimuleringsindsatser i 3-6- års alderen er lykkedes at skabe en synligt positiv udvikling i andelen af børn med dansk som andetsprog, der har et alderssvarende dansk ved skolestart. Et svagt sprog ved skolestart er noget af det, som kan udfordre børnenes faglige læring og udvikling allermest. Det gælder uanset om barnet har dansk som modersmål eller andetsprog. Med andre ord er et solidt dansksprogligt fundament helt afgørende for det enkelte barns senere uddannelsesmuligheder. I et sprogtilegnelsesperspektiv er 0-3-årsalderen den vigtigste. Her tilegner barnet sig alle de grundlæggende sprogfærdigheder og de er nødvendige for, at barnet kan komme godt igennem de mere komplekse sprogtilegnelsesprocesser senere i livet. I Aarhus Kommune indhenter vi den første viden om børnenes dansksproglige niveau via sprogvurderinger ved 3 år. Praksis er dog lidt forskellig, afhængigt af om barnet har dansk som modersmål eller dansk som andetsprog. Alle børn med dansk som andetsprog sprogvurderes i dag både ved 3 år og inden skolestart. For denne gruppe børn har vi derfor en forholdsvis sikker viden om, hvordan deres dansksproglige niveau er ved 3 år. Vi kan samtidig sætte målrettet ind med sprogstimulering mellem 3 og 6 år og vi kan følge, hvor meget deres sprog udvikler sig frem mod skolestart. Figur 2 viser, at der er en svagt positiv udvikling i andelen af børn med dansk som andetsprog, der har et alderssvarende dansk ved 3 år men også, at denne andel fortsat er meget lav. Betragter man specifikt de børn med dansk som andetsprog, der starter i skole i 2014, og sammenholder deres individuelle sprogvurderingsresultater ved 3 år og igen ved skolestart, viser det sig endda, at godt 55 % af disse børn har udviklet deres dansksproglige kompetencer mere end man normalt ville forvente fra 3 år til skolestart. 55% Godt 55 % har udviklet deres dansksproglige kompetencer mere end man normalt ville forvente fra 3 år til skolestart. FIGUR 2 Andel 3-årige og skolestartere med dansk som andetsprog, der har alderssvarende dansk Andel børn med alderssvarende dansk 36,9% 40% 35% 30,3% 27,1% 27,5% 30% 25% 20% 15% 10% 1,7% 1,7% 2,3% 5% 0% Der er en generelt stigende andel børn med dansk som andetsprog, der har et alderssvarende dansk ved skolestart, og mere end halvdelen af disse børn har haft en markant dansksproglig fremgang fra 3 til 6 år. Det tyder på at de mange indsatser, der hidtil er sat i værk på 3-6 års området, har positiv effekt. 3-årige med dansk som andetsprog Skolestartere med dansk som andetsprog S. 3

4 FIGUR 3 Andel 3-årige med dansk som modersmål, der har alderssvarende dansk opgjort for hhv. obligatoriske og frivillige sprogvurderinger 10,6% 3,4% 1,1% 4,8% 2,4% Generel indsats 13,6% Fokuseret indsats OBLIGATORISK FRIVILLIG SAMLET Særlig indsats 75,7% 95,6% 92,8% Udviklingen for de 3-årige med dansk som andetsprog, der har alderssvarende dansk, kan også være et første tegn på, at blandt andre dagtilbuddenes og sundhedsplejerskernes øgede fokus på en sproglig indsats i 0-3-årsalderen begynder at slå igennem. Samtidig vidner tallene også om, at der fortsat er et enormt udviklingspotentiale i at give disse børn et mere solidt dansksprogligt fundament før 3-årsalderen og at der stadig er for mange børn med dansk som andetsprog, der er bagud på point ved skolestart. For børn med dansk som modersmål er praksis anderledes. Her tilrettelægges sprogvurderingerne i Aarhus Kommune med afsæt i dagtilbudslovens bestemmelser, som siger: At sprogvurderinger er obligatoriske for de børn i dagtilbuddet, som af det pædagogiske personale skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats. 1 At alle øvrige 3-årige med dansk som modersmål skal tilbydes en frivillig sprogvurdering. Med den nuværende sprogvurderingspraksis bliver ca. 60 % af de 3-årige med dansk som modersmål sprogvurderet. Heraf er godt 86 % gennemført som frivillige sprogvurderinger. Resultaterne af de senest gennemførte sprogvurderinger blandt 3-årige med dansk som modersmål kan ses i figur 3. Hvis det var let at identificere de ca. 15 % af en årgang 3-årige med dansk som modersmål, der ifølge Syddansk Universitet har et sprogstøttebehov, ville resultaterne have fordelt sig anderledes, end de gør i figur 3. I givet fald ville stort set alle de børn, som får en obligatorisk sprogvurdering, have brug for sprogstøtte (i form af en særlig eller fokuseret indsats). Omvendt ville stort set ingen af de børn, som får en frivillig sprogvurdering, have et sprogstøttebehov. 15 % af en årgang 3-årige med dansk som modersmål forventes at have sprogstøttebehov, svarende til ca. 450 børn i Aarhus Kommune. De gennemførte sprogvurderinger viser dog, at vi i 2013 kun fandt 125 børn med dansk som modersmål, der havde sprogstøttebehov. Forventet antal 3-årige børn med dansk som modersmål med sprogstøttebehov: 450 Faktisk antal fundne 3-årige børn med dansk som modersmål med sprogstøttebehov: 125 I praksis viser resultaterne således, at det er forholdsvis svært at finde de børn med dansk som modersmål, der har et sprogstøttebehov, hvis der ikke gennemføres en sprogvurdering. Den nuværende sprogvurderingspraksis betyder, at der med stor sandsynlighed hvert år er børn med dansk som modersmål, der ikke får den nødvendige sprogstimulering, inden skolestart. Der er dog væsentlige forskelle mellem byens dagtilbud i forhold til, hvor stor en andel af de 3-årige, der sprogvurderes, og dermed hvor stor sandsynligheden er for at børn, der har brug for sprogstimulering, bliver overset. 1 Desuden er sprogvurdering obligatorisk for alle 3-årige, der ikke er i dagtilbud. S. 4

5 UNGE SOM IKKE KLARER FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER De unge, som er allermest udfordrede i forhold til at tage en ungdomsuddannelse er dem: Som enten ikke går op til alle prøver i dansk og matematik 2 ved Folkeskolens Afgangsprøve, eller... Som går op til alle prøver, men ikke opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik. Med Erhvervsskolereformens kommende adgangskrav vil disse elever fremover ikke kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. Tallene til højre viser, hvor mange elever fra årgang 2013 det ville dreje sig om, hvis adgangskravene allerede var trådt i kraft sammenlignet med den tilsvarende andel på landsplan. I alt 15,1 % af alle elever ville ikke kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav, svarende til 387 elever fra årgang Det er lidt mindre end landsgennemsnittet, som ifølge Undervisningsministeriet er 18 % (opgjort for 2011-årgangen). Andel elever som ikke vil kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav sammenlignet med landsgennemsnittet AARHUS KOMMUNE (2013-årgang) 15,1% LANDSGENNEMSNIT (2011-årgang) 18 % 2 Følgende seks prøver i dansk og matematik indgår i FSA: Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk retskrivning og Dansk skriftlig fremstilling samt Matematisk problemløsning og Matematiske færdigheder. FIGUR 4 Andel elever som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav fordelt på klasse- og skoletype (2013-årgang, normalklasser) 43/11,1% 78/20,2% 266/68,7% Normalklasser Specialklasser Specialskoler S. 5

6 FIGUR 5 Figur 4 viser fordelingen af de 15,1 %, som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav, på hhv. normalklasser, specialklasser og specialskoler. Andel elever som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav fordelt på ikke gået op / ikke opnået mindst 02 (2013-årgang, normalklasser) Det fremgår af figuren, at ca. to tredjedele af disse elever gik i en normalklasse, mens ca. en tredjedel gik i en specialklasse eller specialskole. Ser man på andelen af elever, som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav, er andelen dog markant større for specialklasser (90,7 %) og specialskoler (100 %) end for normalklasser (10,9 %). 153/54,5% 113/44,5% For elever i specialskoler og til dels også specialklasser gælder dog, at de i vidt omfang kommer ind på en ungdomsuddannelse i form af den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, som ikke har karakterkrav i forbindelse med optagelsen. Ikke gået op til alle prøver i både dansk og matematik Gået op til alle prøver, men ikke opnået mindst 02 i både dansk og matematik Temadrøftelsen om Inklusion den 4. juni vil nærmere adressere denne udfordring ift. specialklasser og specialskoler. Zoomer vi ind på elever fra normalklasser som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav, så viser figur 5 og 6, hvad der mere specifikt udfordrer disse 266 elever: Hvor stor en andel af dem gik ikke op til alle prøver? Hvor stor en andel opnåede ikke mindst 02 og hvilke fag udfordrer dem mest? FIGUR 6 Andel elever som har gået op til alle prøver, men som ikke har opnået mindst 02 fordelt på prøver (2013-årgang, normalklasser) 100% Figur 5 viser, at 54,5 % af disse elever ikke gik op til alle prøver. De resterende 45,5 % gik op til alle prøver, men opnåede ikke mindst 02 i både dansk og matematik. Det skal dog bemærkes, at 63,5 % af de elever, som ikke gik op til alle prøver, gik op til mindst én af de seks prøver i dansk og matematik. 80% 60% 40% 48,8% 59 61,2% 74 28,9% Der er ikke noget tydeligt mønster i, hvilke prøver i dansk og matematik eleverne undlader at gå op til. Men som figur 6 viser, så er det betydeligt sværere for denne gruppe elever at opnå mindst 02 i de matematiske prøver end i danskprøverne. 20% 0% 19% 19% DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK MUNDTLIG 24% 29 DANSK LÆSNING 35 DANSK RETSKRIVNING MATEMATISK PROBLEMLØSNING MATEMATISKE FÆRDIGHEDER S. 6

7 FIGUR 7 Andel elever som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav fordelt på køn og herkomst (2013-årgang, normalklasser) 58/21,8% 63/23,7% 68/25,6% 77/28,9% Dansk herkomst dreng Dansk herkomst pige Anden etnisk herkomst dreng Anden etnisk herkomst pige Figur 7 viser, hvordan de 266 elever, som ikke ville have adgang til erhvervsuddannelserne med de nye adgangskrav, fordeler sig på køn og herkomst. Elever med anden etnisk herkomst udgør 45,5 % af denne gruppe, hvilket er en markant overrepræsentation i forhold til de i alt 20,6 % elever med anden etnisk herkomst, som var indskrevet i en 9. klasse pr. 1. juni Med andre ord har elever med anden etnisk herkomst mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at blive ramt af de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne, som elever med dansk herkomst. Uddannelsesforskning viser dog, at disse forskelle snarere skyldes elevernes svagere sociale baggrund 3 end deres herkomst. Der er derimod ingen væsentlige kønsforskelle i andelen, som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav. Dog er det forskelligt, hvad der udfordrer drengene og pigerne. Der er således markant flere drenge, som ikke opnår mindst 02 i de fire danskprøver, mens der er markant flere piger, som ikke opnår mindst 02 i prøven i Matematiske færdigheder. Hvis vi fremadrettet skal blive bedre til at hjælpe de elever, som har sværest ved at klare Folkeskolens Afgangsprøver, er det vigtigt at vide noget om, hvad der typisk går forud herfor. Hvordan har disse elevers fraværsmønstre været? Hvor stabil en skolegang har de haft? Og er de generelt mere socialt udsatte end andre elever? Hvad er det i det hele taget for tidligere risikofaktorer, man skal se efter? 3 KORA, 2014: Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på uddannelsesområdet. S. 7

8 RISIKOFAKTORER Undersøgelser viser, at et højt fravær typisk påvirker elevens faglige udbytte negativt. Figur 8 viser den gennemsnitlige fraværsprocent på klassetrin for elever som ville/ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav. Der er en tydelig forskel i de to elevgruppers gennemsnitlige fraværsprocent allerede fra 4. klasse, og forskellen bliver større hen over skoleforløbet. FIGUR 8 Gennemsnitlig fraværsprocent for elever som ville/ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav (2013-årgang, normalklasser) Gennemsnitlig fraværsprocent 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 6,5% 4,3% 6,8% 4,5% 8,4% 5,0% 10,8% 4,9% 12,6% 5,1% 14,5% 5,1% Årsagen er ikke, at nogle få elever med et markant højere fravær trækker gennemsnittet op for den samlede gruppe af elever. Som figur 9 viser, er forklaringen snarere, at en væsentligt større andel af de elever, som ikke klarer Folkeskolens Afgangsprøver, samtidig har haft mere end 10 % fravær. 0% 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ikke adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav (266 elever) Adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav (2175 elever) I tillæg til de markante forskelle i elevernes fraværsmønstre, så antyder figur 10, at de elever som ikke klarer Folkeskolens Afgangsprøver, typisk samtidig har haft en mindre stabil skolegang. Færre af disse elever har aldrig skiftet skole og flere af dem har haft et, to eller flere skoleskift fra klasse. Samtidig viser figur 11, at en markant større andel af de elever, som ikke klarer Folkeskolens Afgangsprøver, har modtaget en foranstaltning. Hele 18,0 % af denne gruppe har således modtaget en foranstaltning, mens den tilsvarende andel for de øvrige elever er på kun 1,8 %. FIGUR 9 Andel elever med over 10 % fravær for elever som ville/ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav (2013-årgang, normalklasser) Andel elever med over 10% fravær 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 26% 8% 23% 9% 34% 11% 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ikke adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav (266 elever) Adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav (2175 elever) 38% 11% 48% 13% 52% 12% S. 8

9 FIGUR 10 Andel elever fordelt på antal skoleskift - for elever som ville/ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav (2013-årgang, normalklasser) 100% 80% 74,4% Andel elever 60% 40% 20% 0% ,7% 103 Ingen 19,6% ,1% % 12.4% % 1.4% Flere end 2 Antal skoleskift klasse Adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav (2175 elever) Ikke adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav (266 elever) FIGUR 11 Andel elever med en foranstaltning for elever som ville/ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav (2013-årgang, normalklasser) 39 1,8% 48 18% Fraværsmønstre, skoleskift og foranstaltninger efter Servicelovens 52 og 76 er nogle af de vigtige bekymringsmærker, når man skal spotte elever, som har sværere forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav (2175 elever) Ikke adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav (266 elever) S. 9

10 10. KLASSE De elever, som ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik ved FSA i 9. klasse, har efterfølgende haft muligheden for at gøre et nyt forsøg i 10. klasse ved at gå op til FSA eller FS10 i 10. klasse 5. FIGUR 12 Andel elever som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav efter kommunalt 10. klasses tilbud (2012-årgang, normalklasser) Ud af de 291 elever fra 2012-årgangen, som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav efter 9. klasse, var der 116 elever, der gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. Som figur 12 viser, så var der 34 af disse elever, svarende til 29,3 %, som efter 10. klasse levede op til de nye adgangskrav. På den ene side formåede de kommunale 10. klasses tilbud altså at løfte knap en tredjedel af denne gruppe så godt fagligt, at de ville kunne klare de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne. På den anden side var der fortsat godt 70 %, som efter et kommunalt 10. klasses tilbud stadig ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav 6 82/71% Adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav efter kommunalt 10. klasses tilbud 34/29% Ikke adgang til erhvervsuddannelse med nye adgangskrav efter kommunalt 10. klasses tilbud 5 Følgende fire prøver i dansk og matematik indgår i FS10: Dansk mundtlig, Dansk skriftlig fremstilling, Matematik mundtlig og Matematik skriftlig. 6 Adgangskravene betragtes som opfyldt, hvis eleven har opnået mindst 02 i hhv. dansk og matematik ved enten FSA i 9. klasse, FSA i 10. klasse eller FS10 i 10. klasse. UNGDOMS- UDDANNELSE Erhvervsskolereformens adgangskrav træder først i kraft i sommeren 2014, og har altså endnu ikke i praksis haft betydning for de aarhusianske afgangselever. Ikke desto mindre kan figur 13 og 14 antyde, på hvilken måde adgangskravene fremadrettet kommer til at ramme de elever, der ikke klarer Folkeskolens Afgangsprøver. På den ene side viser figur 13, at hele 34,4 % af de elever fra årgang 2012, som ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik, heller ikke var i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de forlod 9. klasse. Dette er næsten syv gange så stor en procentdel end blandt de øvrige afgangselever. Blandt de øvrige afgangselever var det kun 5,1 %, som ikke var i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse. På den anden side viser figur 13 også, at næsten halvdelen af de elever fra årgang 2012, som ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik, og som derfor heller ikke fremadrettet ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse, faktisk i dag er i gang med en ungdomsuddannelse. Det fremgår af figur 14, at 36,8 %, svarende til over 100 unge, var i gang med en erhvervsuddannelse. Med de kommende adgangskrav ville disse elever imidlertid ikke kunne være kommet ind på en erhvervsuddannelse, hvilket alt andet lige må forventes at vanskeliggøre opfyldelsen af 95 % målsætningen. S. 10

11 Det ses desuden, at de elever, som ikke var i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet var i gang med forberedende og udviklende aktiviteter (arbejde, VUC, produktionsskole mv.) eller midlertidige aktiviteter (offentlig forsørgelse, foranstaltning på fuld tid, ledig mv.) På den ene side antyder det, at Erhvervsskolereformens kommende adgangsbegrænsninger i vidt omfang kommer til at ramme de unge, som heller ikke i dag kommer hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse. På den anden side kan man se, at en del af de unge, som ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik, alligevel har potentiale og evner til at komme hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse - og at de i dag gør det. Disse unge vil fremover ikke kunne komme ind på erhvervsuddannelse. FIGUR 13 FIGUR 14 Status for elever som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav - 15 mdr. efter 9. klasse (2012-årgang, normalklasser) Aktivitetsfordeling for elever som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav - 15 mdr. efter 9. klasse (2012-årgang, normalklasser) 26/8,9% 31/10,7% 24/8,2% 24/8,2% 24/8,2% 100/34,4% 71/24,4% 2/0,7% 139/47,8% 1/0,3% 33/11,3% 107/36,8% 10. klasse (folkeskole/privatskole/efterskole) I gang med ungdomsuddannelse Afsluttet uddannelse Ikke i gang med ungdomsuddannelse Ukendt i UU-systemet (fraflytning mv.) 10. klasse (folkeskole/privatskole/efterskole) Erhvervsuddannelser Gymnasielle uddannelser Andre ungdomsuddannelser (STU mv.) Forberedende og udviklende aktiviteter (arbejde, VUC, produktionsskole mv.) Midlertidige aktiviteter (off. forsørgelse, foranstaltning på fuld tid, ledig mv.) Ukendt i UU-systemet (fraflytning mv.) S. 11

12 SÅDAN HÅNDTERES UDFORDRINGERNE I DAG Ambitionerne om trivsel, læring og udvikling er de samme for alle børn og unge i Aarhus Kommune. Men på tværs af byen er der stor forskel på, hvad der skal til for målrettet at støtte de konkrete børn og unge, der benytter det enkelte dagtilbud, den enkelte skole eller det enkelte fritidstilbud. Derfor har de aarhusianske dagtilbud, skoler og FU-tilbud udstrakt råderum til at vælge, hvordan man lokalt vil tilrettelægge sin indsats, organisering og ressourceanvendelse og på hvilken måde man vil samarbejde med forældrene. Samtidig understøttes det lokale arbejde med børnenes trivsel, læring og udvikling på forskellig vis af Børn og Unges fællesfunktioner. Til eksempel er ressourcerne til arbejdet med de seks læreplanstemaer på 0-6 års området, herunder børnenes sprog, lagt ud i dagtilbuddene. Deres S. 12 arbejde understøttes i det omfang, det er nødvendigt, af fællesfunktionernes sprogkonsulenter. Desuden har dagtilbuddene mulighed for at videndele med hinanden og hente konkret faglig inspiration fra Center for Læring, Børnekulissen, Natursamarbejdet og UNO Friluftscenter. Tilsvarende har skolerne ressourcerne til og ansvaret for elevernes faglige udvikling, og i det omfang, det giver mening, samarbejder skolerne med hinanden og med fritids- og ungdomstilbuddene herom. Desuden har de samme mulighed for at videndele og for at trække på fællesfunktionernes læse- og tale-høre-konsulenter, samt hente konkret faglig inspiration fra Center for Læring, UNO Friluftscenter, mv. Også indsatsen for at nedbringe elevernes fravær er en lokal opgave for skolerne. Deres fraværsindsatser understøttes af en centralt administreret fraværsmonitorering, som giver dem en pejling om, hvornår elevers fraværsmønstre bliver bekymrende og kræver særlig opmærksomhed. Desuden er der tilbud om videndeling, fx med håndbogen Fra fravær til fremmøde. Med kvalitetsrapporterne følges der op på dagtilbuddenes, skolernes og FU-tilbuddenes arbejde med børnenes trivsel, læring og udvikling og i det omfang, det er muligt, uddrages særligt perspektivrige indsatser, som andre med fordel kunne lade sig inspirere af. Både lokalt og i fællesfunktionerne gøres der altså allerede meget for at adressere udfordringerne i forhold til at sikre uddannelse til alle. Samtidig sætter Folkeskolereformen, Erhvervsskolereformen og Vejledningsreformen nye rammer for dette arbejde og adresserer i vidt omfang netop de problemstillinger, analyserne ovenfor har vist.

13 OPLÆG TIL DEBAT Spørgsmålet er, om Folkeskolereformen, Erhvervsskolereformen og Vejledningsreformen og den lokale udmøntning heraf er nok til at løse udfordringerne med at sikre uddannelse til alle? 1 2 Folkeskolereformen sætter nye rammer for forældresamarbejdet bl.a. via nye elevplaner og øgede beføjelser til bestyrelserne. Men er det tilstrækkeligt, eller kunne vi med fordel nytænke forældresamarbejdet i hele 0-18 års perspektivet? Kunne vi med den nye elevplan som ramme tænke skole-hjem-samtaler på en ny og mere gensidigt forpligtende måde? Kunne vi gøre det samme på 0-6-års området, fx med afsæt i læringshjulet? Og hvad med fritids- og ungdomstilbuddene i hvilket omfang bør de samarbejde med forældrene om at hjælpe de unge videre ind i ungdomsuddannelse? Kunne vi dele det læringsmateriale, børnene og de unge møder i dagtilbud og skoler, meget mere med forældrene, og ad den vej støtte forældrene i at støtte deres børn? 3 Ingen af reformerne adresserer 0-6 års området. Her har byrådet i perioden afsat 15 mio. kr. til en tidlig forstærket sprogindsats, samt besluttet at indføre fremmøderegistrering i dagtilbud fra Men er det nuværende arbejde med børnenes tidlige trivsel, læring og udvikling herunder deres sprog tilstrækkeligt fintmasket, målrettet og tidligt? Er vores opfølgning på børnenes trivsel, Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformen sigter begge på at forebygge, at elever ikke når tilstrækkeligt godt igennem folkeskoleårene til at kunne tage en ungdomsuddannelse. På den korte bane vil der imidlertid være aarhusianske afgangselever, som bliver ramt af Erhvervsskolereformens nye adgangskrav. Er der brug for at gøre noget særligt for disse elever nu og her? Og skal der læring og udvikling systematisk nok på 0-6 års området og når vi i tilstrækkelig grad hele vejen rundt om børnene? Kunne de mest virkningsfulde indsatser med fordel gøres bydækkende? Og kunne vi drage nytte af en bedre viden om, hvor meget indsatserne reelt løfter børnene ikke kun børn med dansk som andetsprog, men alle børn? i et længere tidsperspektiv sættes mere målrettet ind over hele skoleforløbet for eksempelvis at styrke elevernes matematiske færdigheder? Kunne vi drage nytte af en bedre opfølgning på børnenes og de unges faglige progression over tid? Kunne vi med fordel følge mere systematisk op på, hvor mange elever der ikke går til prøve eller ikke består og hvad der er gået forud herfor? S. 13