Hjemmesidehåndbog. for Norddjurs Kommune

Transkript

1 Hjemmesidehåndbog for Norddjurs Kommune I denne vejledning kan du læse om, hvordan du skriver til nettet. Det er en vejledning i at lægge indhold på Norddjurs Kommunes hjemmesider, så brugerne kan læse og forstå det

2 Indholdsfortegnelse Hjemmesidehåndbog... 3 Baggrund... 3 Support... 3 Lokalredaktørerne tager sig af områdespecifikke ting... 3 Kontakt webmaster... 3 Kraftvaerk kommunens webleverandør... 4 Weborganisation... 4 Lokalredaktører... 4 Tilgængelighed... 5 Hvorfor alle disse krav?... 5 Blinde... 5 Svagsynede... 6 Andre brugere... 6 Overskrifter... 6 Tilgængelige links... 7 Interne links... 7 Eksterne links... 8 Tabeller Lister (bullits) Forklaringer ift. navigation LIXtal Hvad er LIX? Hvad kan du bruge LIX-tallet til? Niveauer for LIX-tal Kopier indhold ind i editoren via Notesblok Billeder Hvornår skal jeg ikke bruge alt-tekst? Hvornår skal jeg? Indsæt et billede Tilgængelige PDF-filer Videoer om (u)tilgængelighed for brugere Mål Midler

3 Quickguide Billeder, grafik og video Regler for brug af billeder på Norddjurs Kommunes hjemmesider Antal Billedtyper Filtyper Billeder taget af fotograf Loven om ophavsret Find billeder Hvor kan jeg finde billeder? Colourbox Video Klargør billede til hjemmesiden Omdøbning af sider Søgemaskineoptimering Interne og eksterne links Indholdet skal være relevant og præcist! Overensstemmelse mellem indholdet Fra venstre mod højre og overskrifter Stram struktur Metadescription Vælg de rigtige emneord Tilknyt de(t) korrekte emneord til en side Billeder Giv dine billeder beskrivende navne Målret dine url er Flad struktur (få niveauer) Selvbetjening Ansvar Borger.dk Flere slags hjemmesider Kampagneside Hjælp til at opbygge en kampagneside

4 Hjemmesidehåndbog er et stort site med flere tusinde sider. Der er tilknyttet mange lokalredaktører på tværs af afdelingerne, som leverer og opdaterer indhold til hjemmesiden og især til deres egne sider. Har du spørgsmål til en specifik side, kan du spørge lokalredaktøren for det givne område. Se liste over de forskellige lokalredaktører Baggrund norddjurs.dk skal være borgernes foretrukne kanal, når de henvender sig til Norddjurs Kommune og være kommunens primære kommunikationsplatform. Men hjemmesiden er kun så god som sine redaktører. Hjemmesidehåndbogens mål er at professionalisere dit arbejde med norddjurs.dk og kampagnesider. Målet med denne vejledning er, at du bliver klædt på til at levere god service til borgerne på nettet. Support Når noget ikke virker i forhold til hjemmesiden kan du altid få hjælp. Lokalredaktørerne tager sig af områdespecifikke ting Lokalredaktørerne har ansvaret for at koordinere på egne afdelingssider, så skriv først til dem, hvis du har spørgsmål til områdespecifikke ting. Oversigt over lokalredaktører i Norddjurs Kommune Kontakt webmaster Hvis supportsagen ikke kan løses internt i din afdeling, kan du kontakte webmaster Nis Hollesen på nih@norddjurs.dk. 3

5 Kraftvaerk kommunens webleverandør Det er webmasteren, der har kontakten til eksterne leverandører, med mindre andet er aftalt i konkrete tilfælde. Norddjurs Kommunes leverandør og kontakt, når der er større udfordringer i forbindelse med hjemmesider lavet i CMS Umbraco, er firmaet Kraftvaerk. Besøg Kraftvaerks hjemmeside (åbner ekstern side) Weborganisation Weborganiseringen skal understøtte bestræbelserne for at gøre kommunikationen på kommunens hjemmeside modtagerorienteret, frem for afsender- eller afdelingsorienteret. Der er stort fokus på tilgængelighed og selvbetjening. Lokalredaktører Den daglige redaktion af norddjurs.dk og kampagnesiderne har stor betydning for sidens struktur og indhold. For at sikre god service til borgerne og høj kvalitet på Norddjurs Kommunes hjemmesider i Umbraco, stilles der følgende krav til dig som lokalredaktør. Du har ansvar for: den redaktionelle drift af et afgrænset område på hjemmesiden at tekst, billede og opsætning følger vedtagne retningslinjer for hjemmesiden at bruge din viden om at skrive til webmediet samt kendskab til tilgængelighedskrav og regler for hjemmesiden til at tilpasse tekster og struktur til hjemmesidens formål at sikre en logisk og overskuelig struktur på siderne i samarbejde med webmaster at gennemgå de sider, du har ansvar for, for forældet information at kontakte webmaster vedrørende udviklingsopgaver eller tvivl om vedtagne regler at deltage i eventuel efteruddannelse at benytte dig af rapporter genereret af Siteimprove og løse de problemer som fremgår af disse. Det anbefales, at afdelingerne samler opgaven som lokalredaktør hos minimum to medarbejdere, som til gengæld får passende tid dedikeret til opgaven. Hvis antallet af sider og omfanget af indhold er meget stort opfordres afdelingerne til at lave yderligere webundergrupper. Webmaster hjælper gerne med at understøtte dette. 4

6 Der bliver cirka hvert kvartal afholdt lokalredaktørmøder, hvor alle lokalredaktører inviteres til en dag i hjemmesidens tegn. Der vil blive informeret om og undervist i nye tiltag, og der afholdes workshops, så man kan få arbejdet koncentreret med sine sider med mulighed for vejledning og hjælp fra webmaster. På den måde kan redaktørerne få rutine i arbejdet med værktøjerne og udnytte mulighederne for brugervenlig formidling optimalt. Der er stor fokus på digitalisering og på hjemmesiden generelt, så der er ledelsesmæssig opbakning til at afsætte tid til redigering og vedligehold af hjemmesiden. Tilgængelighed Tilgængelighed er et spørgsmål om at give flest mulige mennesker i flest mulige situationer og fra flest mulige teknologier adgang til web-baseret information. Undersøgelser viser, at op til 20 % af internetbrugerne er berørt af tilgængelighedsproblemer, når de anvender internettet. Læs om 20 % af internetbrugerne er berørt af tilgængelighedsproblemer (åbner nyt vindue på engelsk) I Norddjurs Kommune gør vi meget for og bruger mange ressourcer på at overholde retningslinjerne for tilgængeligt webdesign. Hvorfor alle disse krav? Tilgængelighedskravene er ikke lavet for at genere nogen, men fordi overholdelse af dem rent faktisk hjælper brugere til at kunne benytte hjemmesiden, og med it og hjemmesider har vi en type af medier, som stort set alle kan bruge, uafhængigt af f.eks. syns- eller læsehandicap. Nogle har brug for kompenserende udstyr for at få fuld adgang til information og interaktion, andre kan bruge hjemmesiden uden. Begge dele kræver blot, at hjemmesiden er tilgængelig. Blinde Blinde bruger f.eks. skærmlæsere. I Danmark anvendes typisk programmet JAWS. Skærmlæsere kan ikke blot oplæse en hjemmeside eller et dokument, men har en række funktionaliteter, der letter navigationen og interaktionen, som f.eks. at opliste alle sidens links eller overskrifter for at lette overblikket for brugeren. Også ordblinde har stor gavn af hjemmesider og tekster, der kan oplæses. Se video om tilgængelighed 5

7 Svagsynede Svagsynede kan bruge forskellige programmer, der kan forstørre teksten på siden op, så de kan se den. Programmerne virker lidt forskelligt, typisk enten ved at forstørre alt, eller som en lup, hvor forstørrelsen sker, hvor musemarkøren befinder sig. Der er ofte tale om meget markante forstørrelser, helt op til 16 gange, og det betyder ofte, at det er svært at bevare overblikket over en side. Andre brugere Andre brugere kan af forskellige grunde ikke benytte musen, men må bruge tastaturet enten med hænder eller andet pegeredskab til at interagere med hjemmesiden. Prøv f.eks. selv at hive musen ud af stikket på din computer og gå så i gang med at komme rundt på din hjemmeside. (HINT: Brug tab-knappen og Shift/Tab til at komme frem og tilbage). Overskrifter Har du en lang tekst, skal du dele den op i logiske afsnit med overskrifter. Det er vigtigt, at du bruger de indbyggede overskrifter i teksteditoren. Du må ikke bruge funktionen for fed skrift til at angive en overskrift i brødteksten. Som oftest vil det være Overskrift 3 du sætter ind i brødteksten. 6

8 Tilgængelige links Kan man ud fra teksten på alle links forstå, hvor de fører hen? Når du indsætter links, er det vigtigt, at det stykke tekst der bruges til link giver mening og har en sigende tekst, også når det læses uden for kontekst. Mange hjemmesider er bygget op med små bidder af en tekst efterfulgt af linktekster, som Klik her, Læs mere, Læs artikel eller Klik for at læse mere. Et link som Læs mere fortæller ikke, hvor linket fører hen. Mennesker, der benytter skærmlæser, vil typisk lave en liste over links på siden for at få et overblik over sidens navigationsmuligheder. Læs mere eller Klik her giver ikke noget overblik og ingen reel viden om, hvilke links der findes på en side. NB: Links behøver ikke have alternativ tekst, når linkteksten er sigende i forhold til, hvad der linkes til. Eksempel I teksten "Du kan finde mere information om Grenaa Havnefest" vil du gerne lave et link til en side, som handler om Grenaa Havnefest. En dårlig linktekst vil være mere information : Du kan finde mere information om Grenaa Havnefest Her er blot "mere information" klikbart. Hvis man læser linket mere information alene, så ved man ikke, hvad informationen handler om. En bedre linktekst vil være "Læs om Grenaa Havnefest" efter afsnittet, der handler om festen. Læser man denne tekst alene forventer man at komme til en side, som omhandler Grenaa Havnefest. Der er således ikke brug for alt-tekst i dette tilfælde. Interne links Når du linker internt til en anden side på norddjurs.dk skal linket altid åbnes i samme vindue, så læseren ikke er i tvivl om, at siden er en del af norddjurs.dk. I linkeditoren under Target vælger du same. 7

9 Eksterne links Når du linker eksternt, skal siden altid åbne i et nyt vindue, så læseren ikke er i tvivl om, at siden ligger uden for norddjurs.dk. I linkeditoren under Target vælger du blank. 8

10 Som en ekstra service kan du markere, at der åbnes et nyt vindue ved at skrive det i en parentes efter linket: "(åbner nyt vindue) og "(åbner nyt vindue)" er en del af linket. Eksempel: Læs mere om havnefesten på Danmarks Radios hjemmeside (åbner nyt vindue) Det er vigtigt at angive, at linket åbner i et nyt vindue, da en række brugere ellers kan have svært ved at orientere sig, når konteksten ændres, altså at de ryger ind på en ny side f.eks. fordi de er blinde eller svagsynede. 9

11 Link til dokument Linker du til et dokument (f.eks. word eller pdf), skal dokumentet altid åbne i et nyt vindue. I linket kan du efter titlen skrive dokumenttype (word, pdf etc.), tilføje størrelsen og at linket åbner i nyt vindue. Eksempel på linktekst: Læs hjemmesideguiden (pdf, 622 kb, åbner nyt vindue) Det kræver lidt mere tid og omtanke at lave et godt link, men det er god service. Tabeller Med tiden er tabeller blevet mere og mere vanskelige at gøre tilgængelige og er derudover vanskelige at få vist ordentligt på tablets og smart phones, hvor tabellen ikke altid følger siden, når den bliver vist på en lille skærm. Brugere af skærmlæsere har især problemer med tabeller. Det er ikke svært at forestille sig, hvorfor brugere af skærmlæsere ofte har store problemer med tabeller. Prøv selv at forestille dig, at du skal holde rede på en stor mængde informationer og deres indbyrdes relationer, og det skal du gøre med lukkede øjne og kun ud fra, at du hører, at hvert element bliver læst op løsrevet fra hinanden. F.eks. udskriften fra banken over kontibevægelser eller en køreplan. Tabeller bruges til at vise data, der er indbyrdes forbundne, og tabellerne skal være opmærkede korrekt. Lister (bullits) Lister og punktopstillinger gør det nemmere at navigere på siden. Lister med links kan også med fordel sættes op i en liste. Når du skal indsætte en liste, bruger du teksteditoren og klikker på ikonet for enten unummereret liste (punktopstilling) eller nummereret liste (talopstilling): 10

12 Forklaringer ift. navigation Instruktioner, som er medtaget af hensyn til at kunne forstå og anvende indholdet må ikke udelukkende være afhængig af sansemæssige egenskaber såsom form, størrelse, visuel placering, orientering eller lyd. Det betyder f.eks. at du skal undgå at bruge beskrivelser som: i menuen til venstre med mindre du kombinerer det med en tekst som: under overskriften. Hvis man bruger formuleringen til venstre alene, vil den blinde bruger ikke vide, hvor venstre er. Men hvis det kombineres med under overskriften så kan de finde det ønskede ved at finde overskriften over indholdet. Skærmlæserbrugere opfatter siden lineært og tekstbaseret og kan ikke finde venstre eller højre på siden. De kan heller ikke skelne mellem store og små former eller farver. Nogle mennesker har ikke et normalt farvesyn og kan ikke se forskel på nogen farvekombinationer. Brug således ikke Tryk på den store røde knap. Den synshandicappede kan ikke se, at knappen er rød eller stor. LIXtal Vores tekster skal være letlæste - En lixtæller hjælper dig med at få et indtryk af om det nu også holder stik. Hvad er LIX? LIX er en måleenhed for, hvor svær en tekst er at læse. Jo større lixtallet er, jo sværere er teksten at læse. Hvad kan du bruge LIX-tallet til? LIX-tallet indikerer, hvor svær teksten er, men det er ikke en endegyldig dom. 11

13 LIX siger f.eks. ikke noget om typografi og tekststørrelse, der også påvirker hvor let teksten er at læse. Niveauer for LIX-tal 55 < + Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og det skønlitteratur for voksne 24 > Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur Du kan ofte nedsætte LIX-tallet ved at sætte flere punktummer i din tekst. Undgå også lange ord, som f.eks. kommuneplanslovgivning. Det er svært at læse for en bruger med læsevanskeligheder. Brug i stedet lovgivning for kommuneplaner. Prøv selv at sætte din tekst ind i en lix-tæller og se dit lix-tal: Link til lix-tæller på skriveskolen.dk (åbner ny side) Kopier indhold ind i editoren via Notesblok Når tekst bliver kopieret fra f.eks. Word eller andre websider, kommer der utilgængelige koder med. Notesblok renser teksten for gammel kode. For at få fjernet disse utilgængelige koder, skal du sætte din tekst ind i Notesblok. Du kopierer teksten fra Notesblok igen. Nu kan du sætte teksten ind på hjemmesiden, uden der følger alle mulige koder med. Notesblok finder du under Start --> Tilbehør og værktøjer --> Notesblok Billeder Når der anvendes billeder, skal man altid sørge for at forholde sig til begrebet "alternativ tekst". Prøv at sætte dig i modtagerens sted. Hvad, ville du mene, var nødvendigt at få læst op, hvis du ikke kunne se billedet eller billederne? 12

14 Hvornår skal jeg ikke bruge alt-tekst? Hvornår skal jeg? En alternativ tekst til et billede har den funktion, at det netop er et alternativ for brugere, som ikke kan se billedet. En alternativ tekst vil derfor afhænge af billedets funktion. Når du skriver en alternativ tekst, skal du derfor spørge dig selv, hvad billedets funktion er. Er et billede dekorativt/til pynt, så skal der ikke stå noget i feltet for alternativ tekst. Hvis billedet bærer information, som man går glip af, hvis man ikke kan se det, skal dette beskrives i den alternative tekst. Hvis billedet linker, skal du beskrive destinationen vha. alternativ tekst, som linket fører brugeren videre til, så brugere, som ikke kan se billedet, stadig kan udlede fra altteksten, hvad der sker, når de klikker på billedet. NB: En skærmlæser fortæller brugere, hvilken type element de støder på, hvis det ikke er ren brødtekst. Det vil sige, at skærmlæseren informerer om, når man støder på et billede. Skærmlæseren siger "grafik" og læser så den alternative tekst. Du behøver således ikke at skrive "Billede af...", når du skriver en alt-tekst. Du skal blot sørge for at kompensere for, at der kan være noget, man ikke kan se på billedet og skrive dette i den alternative tekst. Du kan skrive "billede af/fotografi af" når der er tale om et fotografi af en person (fx portrætfoto). Indsæt et billede Når du har indsat billedet på siden, skal du altså forholde dig til om billedet har en funktion. 1. Hvis billedet udelukkende er til pynt, skal der ikke være en alternativ tekst. 2. Hvis det er væsentligt at beskrive billedet for brugere, som ikke kan se billedet, angives en alternativ tekst som beskriver billedet i feltet. Markér billedet i editoren, klik på billedfeltet og udfyld feltet til Alternativ tekst. NB: Man bør ikke anvende billeder, som indeholder tekst, med mindre det er umuligt at anvende andet, f.eks. i forbindelse med et logo. Tekst i billeder kan jo ofte ikke markeres og derfor ikke læses op af en skærmlæser. Hvis billedet indeholder tekst, skal teksten i billedet også fremgå af den alternative tekst til billedet. 13

15 Tilgængelige PDF-filer PDF-formatet er skabt til distribution af information, men man har også behov for at få adgang til indholdet af en PDF-fil, selvom man f.eks. ikke kan se eller læse, og man får adgang til informationer vha. eget oplæsningsudstyr eller gennem PDF-læseren i Adobe Reader. Som udgangspunkt er PDF-filer ikke tilgængelige, fordi man ikke har adgang til teksten, og filen ikke kan læses op. Dette kan skyldes, at det er en indscannet fil, som ikke har en tekst, der kan genkendes som tekst, eller at filen er låst for redigering og evt. kopiering på en måde, så den ikke kan læses ved brug af en skærmlæser. Filen kan også være utilgængelig, fordi filen ikke giver mening, når den bliver læst op, og/eller man ikke har adgang til hele filen. Dette kan skyldes, at der ikke er en defineret struktur i filen, og at den ikke indeholder koder, der fortæller noget om, hvilke elementer der logisk hører sammen og/eller er afhængige af hinanden. Der er nok heller ikke lavet alternative tekster til billeder og grafik, der forklarer indholdet. Men det behøver ikke være sådan. Du kan godt lave en tilgængelig PDF-fil. Et eksempel: Du har et word-dokument, som skal laves om til et tilgængeligt pdf-dokument. Du åbner worddokumentet og trykker gem som og herefter igen på pdf : Du skal nu gøre som på billedet nedenfor: 14

16 Du skal nu blot gemme din pdf, som nu er tilgængelig. Videoer om (u)tilgængelighed for brugere Virksomheden Story Field har lavet en række videoer om, hvordan det er at være på Internettet, når man er nødt til at anvende kompenserende hjælpemidler. Videoerne giver et godt indblik i hvilke udfordringer man støder ind i, når man er afhængig af kompenserende hjælpemidler. Videoerne er med til at understrege, at det er vigtigt, at vi på Norddjurs Kommunes hjemmesider lever op til kravene om webtilgængelighed, således vi ikke udelukker en gruppe fra at bruge kommunens hjemmesider. Se videoerne fra Story Field om tilgængelighed på nettet (åbner ekstern side) 15

17 Mål Vi vil give borgerne et let og gennemskueligt overblik over deres rettigheder, pligter og muligheder for selvbetjening. Vi vil give dem svar på deres spørgsmål og hjælpe dem videre, hvis vi ikke kan svare. Midler Vi sætter brugeren i centrum Vi fokuserer på brugernes reelle informationsbehov - ikke det vi tror, de gerne vil vide. Vi er i øjenhøjde med vores læsere, vi skriver i høj grad til nogen frem for blot om noget. Vi hjælper brugeren til at handle Hvor det er muligt, giver vi borgerne mulighed for at bruge selvbetjening til at handle ud fra den viden, de har fået. Vi bruger et korrekt og letforståeligt sprog Alt, hvad der står på norddjurs.dk, skal være korrekt, men ikke nødvendigvis udtømmende detaljeret. Vi prioriterer forståelse frem for detaljer. Quickguide Inden du offentliggør noget på en af Norddjurs Kommunes hjemmesider, bør du gå denne tjekliste igennem: Er sproget aktivt (ingen passive former som eksempelvis henvises ) Bruger du du-form? Skriv ikke man. Er teksterne renset for myndighedssprog/kancellisprog og lægelatin? Er teksterne skrevet, så alle kan være med også dem, der ikke har den store viden om emnet i forvejen? Er der sat grammatisk komma og tjekket for stavefejl? Er teksterne delt op i passende afsnit, og har du brugt punktopstilling og underoverskrifter (h3, ikke fed ) for at gøre teksten lettere at læse? Bliver læseren hjulpet videre, når der er mulighed for at foretage en handling f.eks. bruge en selvbetjeningsløsning? Har du skrevet det vigtigste først? Har du husket at linke til andre relevante menupunkter og skrevet sigende links og alttekster? Har dit billede de rigtige mål, og er det sigende for emnet? Har du overholdt reglerne for tilgængelighed? Billeder, grafik og video Regler for brug af billeder på Norddjurs Kommunes hjemmesider Persondataloven udstikker en række retningslinjer for, hvilke billeder du har ret til at vise på nettet. Der skelnes i loven mellem situationsbilleder og portrætbilleder. Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Sådanne billeder kan normalt offentliggøres uden samtykke. Dog skal du ved offentliggørelse tage hensyn til karakteren af billedet, den sammenhæng som den afbillede optræder i og formålet med offentliggørelsen. 16

18 Eksempler på billeder, som kan offentliggøres uden samtykke: besøgende på rundvisning på Rådhuset paneldebat på en konference Ud over situationsbilleder kan du bruge portrætbilleder, hvor formålet er at afbillede en eller flere bestemte personer. Eksempler på billeder, som ikke kan offentliggøres uden samtykke: ansatte på arbejde i kommunen borgere, der får vejledning i Borgerservice besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende NB: Vær påpasselig med, hvilke billeder, du lægger på hjemmesiden. Gå ikke blot ind på f.eks. Google og hent et tilfældigt billede. Du risikerer, at billedet er copy right-beskyttet eller at en person på billedet ikke ønsker at blive afbilledet på en hjemmeside. Spørg dig for, hvis du er i tvivl eller skriv til webmaster Nis Hollesen på nih@norddjurs.dk. Læs om love for brug af billeder på Datatilsynets hjemmeside (åbner nyt vindue) Antal Det er fint at have et billede i alle artikler, hvis det er muligt. Derimod er der grænser for, hvor mange billeder en enkelt artikel kan bære. Her anbefaler vi, at man ikke bruger mere end to billeder på hver artikel for på den måde at undgå, at artiklen bliver for lang og uoverskuelig. Billedtyper Billeder på Norddjurs Kommunes hjemmesider skal være af en god kvalitet. Som udgangspunktet anbefaler vi, at man vælger billeder, der er forholdsvist neutrale. Bruger du billeder og grafik til at peppe en side op, er det et must, at billede og tekst supplerer hinanden. Der skal være sammenhæng mellem det, man ser og det, man læser. Det er vigtigt, at det billede, du vælger, er skarpt, og at motivet er velvalgt. Billederne bliver set af mange mennesker hver dag og tilføjer siderne æstetik. Et uskarpt billede får derimod det hele til at se utroværdigt ud. Vær påpasselig med at bruge billeder og tegninger, der kan virke useriøse. Undgå under alle omstændigheder animationer, dvs. elementer, der blinker eller bevæger sig. På skærmen virker de forvirrende på læseren. Det absolut vigtigste kriterium er, at billederne ikke må forstyrre brugerens opfattelse af Norddjurs Kommunes hjemmesider, som saglige og troværdige. Filtyper PNG - er bedst til tegninger og fotografier. PNG kan håndtere flere farver end GIF. Desuden er der i PNG mulighed for transparens, hvilket vil sige, at du kan gøre baggrunden gennemsigtig. PNG benytter i modsætning til JPEG formatet en komprimeringsmetode 17

19 uden informationstab JPEG - er velegnet til farvebilleder med mange farver og grafik med bløde overgange. Et JPEG-billede kan rumme flere millioner farver GIF - er velegnet til tegninger med få farver og skarpe overgange. Et gif-billede rummer max 256 farver. GIF kan også bruges, når der ønskes en gennemsigtig bagrund på f.eks. en tegning eller et logo. Der kan også med GIF laves små animationer. Husk dog, at animationer så vidt muligt skal undgås, da blinkende animationer og megen bevægelse på en side forstyrrer brugerne, når de læser. Hvis du ikke ved, hvordan du fremstiller de tre slags filer, kan du bede webmasteren om hjælp. Typisk kræver det, at du har et billedbehandlingsprogram for at klargøre billeder og grafik til nettet. Du kan finde billedbehandlingsprogrammet Paint Net i startmenuen under Kontorprogrammer. Med Paint Net kan du let klippe billeder til, ændre størrelse og meget andet. Skal du have lavet mere komplicerede ting, kan du henvende dig til webmaster Nis Hollesen på nih@norddjurs.dk. Billeder taget af fotograf Loven om ophavsret Du skal være opmærksom på, at den fotograf, der har taget billederne, skal have betaling, hvis du offentliggør billederne på kommunens hjemmesider, medmindre du aftaler andet med ham, jf. loven om ophavsret. Du kan altså ikke bare hente billeder i en publikation, i aviser eller på hjemmesider og bruge dem uden først at have fået lov eller have betalt for billederne. Benytter du tegninger og illustrationer gælder samme regler som for fotos, og du er også forpligtet til at opgive navn på den, der er ophavsmand. Find billeder Hvor kan jeg finde billeder? Colourbox Norddjurs Kommune har adgang til millioner af billeder på en hjemmeside, der hedder På Colourbox kan du finde masser af billeder af f.eks. symboler, arbejdssituationer, familieliv m.m. Colourbox er dansk ejet, og de fleste billeder er taget i Danmark eller andre vesteuropæiske lande. Billederne ligger i forskellige størrelser - en lille, der er egnet til nettet, og en større version, der er brugbar til tryk i magasiner o.l. 18

20 Så vidt muligt skal Colourbox angives som kilde ved brug. Skal du bruge et billede fra Colourbox, skal du henvende dig til lokalredaktøren for dit område, webmaster Nis Hollesen eller kommunikationskonsulent Mathilde Loft Nørgaard Kommer du til at bruge Colourbox meget, kan du også få din egen bruger, så du selv kan hente billederne. NB: Du må ikke bruge billeder fra Colourbox uden for Norddjurs Kommunes regi. Video Norddjurs Kommune har en kanal på Youtube, hvor vi kan lægge videoer til brug på hjemmesiderne. Klargør billede til hjemmesiden Det er vigtigt, at dit billede er gjort klar til brug på hjemmesiden. Billedet skal komprimeres, have den korrekte størrelse og evt. skæres til. Benyt Paint Net til at redigere billederne. På kommunens hjemmesider findes der forskellige billedstørrelser til forskellige funktioner. Skal du f.eks. lave et topbanner, skal det oploades i det rigtige størrelsesforhold. Størrelsesforholdet skal være 4 i bredden og 1 i højden px gange 500 px er fint. Billedet tilpasser sig sidestørrelsen, altså om der er tilvalgt højre og venstre menu eller ej. Du kan også komme ud for, at du skal bruge et billede i en billedkarrusel, som den der ligger på forsiden af norddjurs.dk. Igen skal du her tage højde for, at billede ikke er for lille. Et billede i forsidekarrusellen skal minimum være 1200 px i bredden og samtidig ikke være for lavt i højden. Omdøbning af sider I umbraco er det ikke helt lige til at omdøbe en allerede oprettet side. Du skal nemlig huske at omdøbe den 3 steder. Først og fremmest skal du navigere ind på siden vha. Umbraco. Her finder du et felt navngivet Overskrift i fanen Indhold. Her erstatter du indholdet af feltet med din nye titel og fortsætter til Tilvalg fanen. Her er der ligeledes et felt denne gang med navnet Navn i menuen. 19

21 Ligesom du gjorde i forrigere fane erstatter du indholdet og fortsætter til den sidste fane Egenskaber. Her erstatter du feltet Navn s værdi med den ønskede titel og du er nu færdig med at omdøbe. Du klikker du henholdsvis Gem eller Gem og udvid afhængig af hvad du ønsker at gøre. Du skal dog være opmærksom på at hvis siden har et Alias under Tilvalg s fanen skal dette muligvis ændres efter sidens nye titel. I så fald er det bare at ændre værdien i feltet Alias og endnu en gang gemme eller gemme og udgive siden. Søgemaskineoptimering De besøgende kommer ikke af sig selv. Hvordan finder dit website vej til søgemaskinernes forreste række? Den faglige betegnelse hedder Search Engine Optimisation (SEO) og handler om, hvordan du gør dit website synligt for søgemaskiner som Google, Bing, Yahoo, Jubii m.fl., og hvordan du lander på deres forreste række. SEO er en større videnskab, som både handler om kodning og indhold, men Umbraco CMS tilbyder en række indbyggede funktioner, der hjælper dig opad resultatlisterne. Vi arbejder som udgangspunkt med 8 principper om, hvordan du optimerer dine sider, så de findes bedst muligt af søgemaskinerne: 1. Interne og eksterne links 2. Indhold & overensstemmelse o Overensstemmelse mellem indholdet o Fra venstre mod højre og overskrifter o Stram struktur 3. Skriv en sigende metadescription 4. Vælg de rigtige emneord 5. Giv dine billeder beskrivende navne 6. Målret dine url er 7. Flad struktur redirects Interne og eksterne links Skab øget interesse med interne og eksterne links. Søgemaskinernes robotter kigger bl.a. på, hvor mange links der er til en side, hvorfor det er en god fidus at få så mange som muligt til at linke fra deres website til dit. 20

22 Den samme logik gør sig imidlertid gældende med interne links, og derfor kan du med fordel skabe et internt netværk på dit website, hvor de forskellige sider linker til hinanden. Og husk vores linkpolitik: Vi skriver ikke klik på linket her, når mediet tillader dig at skrive sigende links. Indholdet skal være relevant og præcist! Det er banalt, men siden skal indeholde de vigtigste og mest relevante søgeord (keywords). Handler en given side om f.eks. vandløb, skal teksten indeholde ordet vandløb og andre ord, der relaterer sig til emnet vandløb. Overensstemmelse mellem indholdet I praksis er banaliteter sjældent ubetydelige: Indholdet på dit website skal være aktuelt for dine potentielle besøgende, og det skal indeholde de vigtigste og mest relevante søgeord (keywords). Søgemaskinernes robotter søger på overensstemmelser mellem titler og indhold. Desuden skal der være overensstemmelse mellem indholdet på den pågældende side og dine browsertitler og menutitler. Hvis indholdet på siden handler om bordtennisbolde skal du f.eks. ikke kalde sidetitlen for kugler. Det bedste resultat fås ved at blande de relevante søgeord i din titel, overskrift, manchet og brødtekst. Samtidig skal du dog være påpasselig med ikke bare at remse alle dine søgeord op, da søgemaskinerne ofte vil vurdere det som unaturligt fyld og derfor frasortere siden. Søgemaskinerne gøres i øvrigt hele tiden opmærksomme på dit websites indhold, hvis det løbende opdateres med nyt indhold (f.eks. nyheder). Fra venstre mod højre og overskrifter Søgemaskinernes robotter læser fra venstre mod højre, så derfor kan du med fordel placere dine søgeord tidligt i sætningerne. Samtidig tillægges overskrifter og underoverskrifter større værdi end brødteksten, så sørg for at gøre dem så præcise og relevante som muligt. 21

23 Stram struktur For at løfte oplevelsen for dine besøgende og lette søgningen for søgemaskinerne bør du lave en meget stram struktur på dit website, således at hver side kun har ét hovedemne eller - tema. Hvis du f.eks. har en side, hvor du gerne vil fortælle om det særlige ved løvfrøens spisevaner, så vil det ikke være gunstigt at bruge den samme side til også at fortælle om dræbersneglens fordøjelsesproblemer og regnormens navigationssystem og samtidig forvente, at interesserede i hver af de tre emner kan finde siden vha. en søgemaskine. Metadescription Feltet Beskrivelse i Sektionen "Metadata" bruges til at "fortælle" søgemaskiner hvilken kort tekst - også kaldet "Metadescription", der skal vises i tilknytning til et søgeresultat. Hvis feltet ikke er udfyldt vil søgemaskiner vise et tilfældigt uddrag af sidens indhold. Det er især vigtigt, at udfylde feltet på forsider og hovedmenupunkter. En søgning på "Norddjurs Kommune" ser i Google sådan ud: Meta Description-feltet er udfyldt og vises umiddelbart under overskriften. Som du kan se er det, du ser på Google og det du ser under SEO-fanen i Meta Description det samme. 22

24 Vælg de rigtige emneord Tilknyt de(t) korrekte emneord til en side Vær konkret og præcis med emneord (metatags). Med de rette emneord, dvs. søgeord, kan du hjælpe søgemaskinerne til at sætte nogle enkelte ord på dit indhold. Vælg dine emneord med omhu ved at forsøge at få indblik i, hvad dine potentielle brugere typisk bruger af søgeord. Vær konkret og hold dig til få, præcise emneord. Brug de samme ord og vendinger, så der er overensstemmelse mellem metatags, indhold og titler. Billeder Giv dine billeder beskrivende navne Billeder kan også læses. Søgemaskinerne bruger også billedernes navne og beskrivelserne af dem især hvis billedet samtidig fungerer som link. 23