Gennemgang af høringssvar indkommet under den anden offentlige fremlæggelse

Transkript

1 Bilag 6 Gennemgang af høringssvar indkommet under den anden offentlige fremlæggelse Høringssvar fra den anden offentlige fremlæggelse af Forslag til Lokalplan nr. 937 og Forslag til tillæg nr. 19 til Kommuneplan Lokalplan og kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt fra den 5. november tilden 19. november Der er i perioden indkommet 19 høringssvar fra: 1. Aarhus Kommunes Kulturmiljøråd. 2. Træskibsforeningen i Aarhus ved Nils Bundgaard, Formand TSA, Fiskerivej 32, 8000 Aarhus C. 3. Beboere og ejere Skovvejen 6-28, Foreningen Udsigten, ved Advokat Jørgen Lykkegård, Søren Frichs Vej 42A, 8230 Åbyhøj. 4. Beboere Skovvejen 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22, 24, 26, 26B, 28 og Beboer Skovvejen 12-14, Line Jørgensen, 2 T.V. 6. Beboere Skovvejen 16, Vibeke og Erik Wulf Bundesen. 7. Beboere Skovvejen 27, Andreas Østergaard Poulsen og Susanne Boel Graversen, 8000 Aarhus C. 8. Beboere Skovvejen 41, ved Michael Harrebek, Skovvejen Beboere Skovvejen 45, Anders Grönbeck og Anett Brøgger. 10. Beboere Skovvejen 51, Vibe og Johan Garde. 11. Ejer Skovvejen 55 og Sandgravvej 2, ved DEAS A/S, Claus Lundgren Pedersen, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg. 12. Ejere Skovvejen 57, ved Haaning, Eskesen, Svarrer og Aabye I/S, Jens Chr. Haaning, Klostergade 58 A I, 8000 Århus C. 13. Beboere Skovvejen 61, Lene og Brian Hansen. 14. Beboer Skovvejen 67, Annemarie Bjerkø, st. 15. Beboer Skovvejen 69, Frederik Læssøe Arendt, 2. sal. 16. Beboer Skovvejen 71, Ivan Carsten Petersen. 17. Beboer Skovvejen 81, Inge Sejr Kruse, 2. sal tv. 18. Beboer Skovvejen 81, Rasmus Møller, 2. sal. 19. Beboer Sandgravvej 2, Åse Kristensen, 3. th. Høringssvarene handler om emnerne: Placering, højde og udformning af byggeri Trafik Visualiseringer

2 Procedure Høringssvarene er grupperet i emnerne. Sammenfaldende høringssvar er kommenteret under et. Tal i parentes henviser til det enkelte høringssvar. Generelt finder alle indsigere på nær Træskibsforeningen (2) at der alt for få indrømmelser i forhold til de tidligere indsigelser. De fleste skriver derfor, at de fastholder deres indsigelse fra den første høring. 1. Placering, højde og udformning af byggeri Aarhus Kommunes Kulturmiljøråd samt Beboere og Ejere på Skovvejen mener ikke det reviderede forslag til lokalplan reducerer højden tilstrækkeligt. De finder at byggeriet fortsat vil virke som en mur og fremstå som en sammenhængende bebyggelse. Det vil tage udsigten for naboer og for cyklister på Risskovstien samt give indbliks og skyggegener. Det er især tagterrasser der giver indbliksgenerne. De mener at byggeriet er fremmed for området og ikke passer til områdets bebyggelser i størrelse og arkitektur. (1, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19). Placeringen fjerner et grønt rum (5) og ødelægger sammenhængen mellem By og havn (6, 12, 14). Det betyder at deres ejendomme bliver mindre værd (3 og 5). Der er en række forskellige forslag til ændringer i lokalplanen fra beboere på Skovvejen. Planen skal kun give mulighed for byggeri i to etager (1, 5, 13). Den sydligste del af bebyggelsen burde være forskellig fra de øvrige (1). De to sydligste kun i to etager (8). Med en højde som Langelinje byggeriet der er nabo til området (3). 12 m højt (3, 7, 8). En lang sammenhængende bygning på den nordligste del af grunden (3). Kun de fire sydligste punkthuse (5). Mindre blokke (5). Stokbebyggelse i stedet (5, 15). Ikke teknik og tagterrasser på tagene, (3, 14). Større afstand mellem husene (3, 17). Ønsker en park i stedet (17, 18). Ønske om lavere træer (16). Træskibsforeningen anbefaler byggeriet (2). Naboområdets skala er meget varieret. Der er således bygninger langs Skovvejen fra to og op til 6 etager. På den baggrund er det vurderet at tre etager ovenpå en parkeringsetage ikke er fremmed i området. Ligeledes vil projektet ikke påvirke områdets skyline. Terrænet er karakteriseret af de gamle kystskråninger med store terrænspring. Grunden hvor projektet er placeret er dog flad og ikke i til knytning til en skråning. Det arkitektoniske greb er derfor en løsning, der er præget af horisontale linjer. I modsætning til Langelinjebyggeriet er der ikke en skråning projektet kan grave sig ind i. Dækket over underetagen med parkering er nu fjernet samtidig med at der er tilføjet præcise bestemmelser om udstrækning af underetagens konstruktioner. Byggefelterne er blevet indskrænkede og de er stadig fordelt lige på grunden. Det betyder at udsigtsforholdene er bedre i

3 forhold til det tidligere forslag. Imellem alle byggefelter er der en udsigtskile. Den ligelige fordeling af udsigtsforhold vurderer Teknik og Miljø giver bedre forhold for området end en sammenhængende længe bebyggelse. Skovvejen stiger langs lokalplanområdet fra syd mod nord. Det betyder at især de lave bygninger overfor lokalplanens sydlige del får en høj nabo. I den sydligste del af lokalplanområdet, det er lokalplanens Delområde II, er det imidlertid ikke muligt at opføre bebyggelse. Det er en indskrænkning af de muligheder, der har været i den overordnede planlægning. Det betyder at de fleste af de lave bygninger på Skovvejen ikke får en genbo, men blot et område, der er udlagt til parkering. Endvidere er ønsket fra naboerne imødekommet ved at den maksimale byggehøjde er reduceret med 2,1 m på de tre sydligste byggefelter. Det er derimod ikke hensigtsmæssigt at begrænse muligheden for at placere ventilation mv. på tagene. Når indsigere henviser til at det kan lade sig gøre på nabobebyggelsen er forklaringen, at der i dag er skærpede krav i bygningsreglementet til blandt anden bygningers energiforbrug og tæthed, der gør at dette fylder mere. Skulle det være bygget i konstruktionen, så taget er uden elementer, der rager op, vil det gøre konstruktionen højere og dermed være mere generende for udsigten. Kommuneplanen fastlægger, at bebyggelsen skal opføres som stokbebyggelse. Ejerforhold, nuværende anvendelse af området og ønsker til området har betydet, at det ikke er muligt, at udnytte kommuneplanens byggemulighed, hverken på det grønne rekreative areal vest for Risskovstiens nordgående forløb eller den sydligste del af arealet. Derfor koncentrerer lokalplanen den byggemulighed, der er knyttet til rammeområde BL i et mindre område end det byggefelt, der er udpeget i dispositionsplanen (benævnt J). Det er vurderet, at det reducerede byggeområde er bedre egnet til punkthuse, og at området kan rumme hele byggemuligheden samtidig med, at der sikres udsigtsmuligheder mod havnen. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer at der kun kommer lav beplantning i det nordlige areal nedenfor Langelinjeparken. På terræn imellem byggefelterne kan der etableres enkelte middelstore træer med en smal krone. 2. Trafik Der er flere indsigere, der mener at det er forkert at etablere biladgang via Langelinjeparken. Byggeriet skaber en trafikmængde, der ikke kan afvikles på Langelinieparken (5). I stedet er der forslag om flere andre løsninger. I en indsigelse er det forslået, at flytte adgangen syd eller øst for lokalplanområdet. Og Aarhus Kommune bør opgive kanalen, det vil give mere plads i lokalplanområdet, det kan gøre det muligt at flytte adgangsvejen, der i stedet kan være under Grenåbanen og samtidig give plads til en p-kælder eller parkering på terræn (3).

4 I forlængelse af kritikken af byggeriets højde (der er behandlet i punkt 1 ovenfor) er der flere indsigere, der mener at den høje parkeringsetage er problemet (15). Og der er mange der foreslår, at der bliver parkering under terræn (3, 6, 7, 10, 13). Nogle indsigere finder at lokalplanens krav til parkering er utilstrækkelig og at der ikke er indtænkt parkering til allerede eksisterende boliger i området. (5 og 11). Endeligt er der et forslag om at fodgængerforbindelsen ikke bliver flyttet mere end et par meter mod nord (1). Adgangen via Langelinieparken til både lokalplanområdet og Skovvejen 2A og 2B er valgt af flere forskellige årsager. Det bliver muligt at etablere en niveaufri krydsning af Risskovstien, området får adgang til Skovvejen fra et signalreguleret kryds og det bliver muligt, at fjerne et konfliktpunkt på Risskov-cykelruten og skabe en bedre trafikafvikling i krydset Skovvejen/Hjortholmsvej. Byggeriet er udformet med en høj underetage fordi det er nødvendigt, at der bliver vejadgang til nabogrunden mod syd, Skovvejen 2A og 2B. Adgangsvejen skal derfor have en frihøjde i henhold til vejreglerne, således at der ikke er begrænsninger på trafikken til dette område. Lokalplanen fastlægger frihøjden til 4,5 m. Der er flere årsager til, at denne vejløsning er valgt i stedet for, at bevare den nuværende tilslutning til Skovvejen 2A og 2B eller alternativt, at flytte den op til den nordlige ende af Skovvejen 2B. Den nuværende adgang ligger i dag som fuld tilslutning, placeret inden for krydsområdet til det signalregulerede kryds - Skovvejen/Hjortholmsvej. Det giver både dårlig trafiksikkerhed og afvikling. Blandt andet krydser tilslutningen, Risskovstien, der er en meget befærdet cykelsti. En adgang ved den nordlige ende af Skovvejen 2B er også en dårlig løsning. Det er midt mellem to signalregulerede kryds og med så kort afstand til disse, at det ikke vil være muligt at signalregulere adgangen. Det er også skidt både af hensyn til trafiksikkerhed og afvikling og igen krydser vejadgangen Riisskovstien i niveau. Endelig hører det med, at det vil være vanskeligt at etablere en fuld adgang til både lokalplanområdet og til Sandgravvej. Teknik og Miljø har vurderet at Langelinieparken kan afvikle den trafik som lokalplanområdet tilføjer. Det er forventet at Lokalplanområdet vil generere 4 ture pr. bolig pr. døgn, hvor halvdelen er bilture. Samlet er det vurderet, at lokalplanområdet og Skovvejen 2A og 2B - der får adgang gennem lokalplanområdet vil generere i størrelsen biler pr. døgn. En trafikmængde, der ikke vil give anledning til problemer i forhold til trafikafviklingen i området. Da adgangsvejen anlægges som en blindvej, vil der ikke forekomme gennemkørende trafik i området. Støjniveauet fra adgangsvejen forventes ikke at give anledning til støjniveauer, der overskrider kommuneplanens grænseværdier for støj ved nybyggeri på 58 db ved de eksisterende boliger.

5 Teknik og Miljø har vurderet, at det vil medføre uacceptable stigningsforhold på såvel sti som adgangsvej, at føre vejen under Risskovstien. Byrådet har tidligere besluttet at der skal være en rekreativ forbindelse og en kanal øst for lokalplanområdet. Teknik og Miljø har derfor ikke overvejet at planlægge uden den rekreative forbindelse. En vejforbindelse fra denne side er derfor heller ikke blevet overvejet, idet en underføring ikke kan lade sig gøre fordi stigningen også her vil være for stejl på den givne plads. I lokalplanen er der medtaget bestemmelser, der sikrer at lokalplanområdet svarer parkering i henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer. Der er ikke noget, der indikerer at området afviger fra andre lignende områder i Midtbyen. Der vurderes derfor ikke at være belæg for at stille et parkeringskrav, der afviger fra de vedtagne retningslinjer. Lokalplanen skal ikke løse parkeringsbehov for allerede eksisterende boliger og erhverv i området. Langs Skovvejen er der indrettet længdeparkering, der er skiltet med tidsbegrænsning i dagtimerne. Der er en del mindre erhverv langs Skovvejen, som er afhængige af, at der er mulighed for korttidsparkering i dagtimerne. Der er generelt en stor søgning på gadeparkering i Midtbyen og der er derfor kamp om de pladser, der er til rådighed. I den udstrækning det er muligt optimerer Teknik og Miljø parkering på offentlige vejarealer for at tilgodese områdets beboere og erhvervsdrivende. Dette sker løbende og uafhængig af igangværende lokalplanlægning. Grundlæggende er det dog ikke en offentlig forpligtigelse at sikre alle en parkeringsmulighed på offentlige vejarealer og i Midtbyen er dette heller ikke fysisk muligt. 3. Visualiseringer Beboere og ejere på Skovvejen efterlyser yderligere visualiseringer blandt andet i en 3d model (3), andre ønsker visualiseringer, der viser forholdet syd for Sandgravvej (8), der er ønske om visualisering fra nord (16) og visualiseringer fra Skovvejen (18). Lokalplanen indeholder visualiseringer, fra hver af projektets fire sider, hvor Teknik og Miljø har vurderet at projektet er mest markant. Tillige er der i forbindelse med det reviderede lokalplanforslag blevet udarbejdet yderligere en visualisering set fra syd. Det er en visualiering der i forbindelse med det først fremlagte lokalplanforslag blev efterspurgt. 4. Procedure En enkelt indsiger ønsker at det reviderede lokalplanforslag blev sendt i en 8 ugers høring i stedet og at der blev holdt et borgermøde, samt Kulturmiljørådet skulle have været inddraget i planlægningen (3). En anden indsiger ønsker en forklaring på at kravet til opholdsareal er reduceret (9).

6 Teknik og Miljø har vurderet, at det ikke har været nødvendigt, at afholde et yderligere offentligt møde. Vurderingen har været, at det det reviderede forslag til lokalplan tydeligt forklarer ændringerne. Samt at der på yderligere et ikke vil komme noget nyt frem.