UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Budgetkontroludvalget /0000(NLE) UDKAST TIL BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Ville Itälä til medlem af Revisionsretten (C7-0000/ /0000(NLE)) Budgetkontroludvalget Ordfører: Inés Ayala Sender PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_NLE_art108 INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE...3 BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR VILLE ITÄLÄ...4 BILAG 2: VILLE ITÄLÄS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET...6 PE v /12 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE om den foreslåede udnævnelse af Ville Itälä til medlem af Revisionsretten (C7-0000/ /0000(NLE)) (Høring) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0000/2011), der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den xxxx foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten, der henviser til forretningsordenens artikel 108, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0000/2011), A. der henviser til, at Ville Itälä opfylder/ikke opfylder de i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsatte krav, 1. afgiver positiv/negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ville Itälä til medlem af Revisionsretten; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner. PR\ doc 3/12 PE v01-00

4 BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR VILLE ITÄLÄ Navn: Itälä, Ville Heimo Antero -adresse: Profession/beskæftigelse: medlem af Europa-Parlamentet (MEP), jurist med domstolspraktik, advokat Født den i Luumäki, Finland Gift, tre børn. Militær grad: premierløjtnant af reserven Uddannelse: 1989 juridisk kandidateksamen 1991 jurist med domstolspraktik 1995 advokateksamen Karriere: formand for Det Nationale Samlingsparti indenrigsminister (Lipponen II) parlamentsmedlem for det sydvestlige Finlands (Egentlige Finlands) valgkreds 1995 egen virksomhed, advokatkontoret Asianajotoimisto Astrea Oy 1990 dommerfuldmægtig og vikarierende byretsdommer i Vehmaa retskreds 1988 arbejde i et advokatfirma 1985 politichef i Sipoo-distriktet (om sommeren) vikarierende politimester og vikarierende offentlig anklager i Naantali vikarierende politichef i Pöytyä-distriktet stedfortrædende stævningsmand ved Turku byret 1978 organisationssekretær for Samlingspartiets ungdomsforbund i det sydvestlige Finland (Egentlige Finland) lastnings- og losningsarbejde i Turku havn om sommeren Arbejde i Europa-Parlamentet: 2004 medlem af Europa-Parlamentet 2006 suppleant i Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger næstformand i Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater medlem af Budgetudvalget Formand for Samlingspartiets MEP-delegation Vicekoordinator for og medlem af Budgetkontroludvalget Medlem af Transport- og Turismeudvalget Suppleant til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Medlem af Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland Suppleant til Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater Arbejde i det finske parlament: PE v /12 PR\ doc

5 talsmandskonferencen formand for Det Store Udvalg Finlands delegation i OSCE's Parlamentariske Forsamling Udenrigsudvalget (suppleant) med blandt Suomen Pankkis revisorer Arbejdsudvalget (suppleant) Grundlovsudvalget, formand Økonomiudvalget (suppleant) Miljøudvalget (suppleant) Transport- og Turismeudvalget med blandt valgmændene medlem af den finske delegation til Nordisk Råd Statsrådet: medlem af Statsrådets Østersøgruppe Indenrigsminister i Lipponen II-regeringen Statslige betroede opgaver: Præsidentens valgmand i 1988 Internationalt arbejde: 2007 bestyrelsesmedlem i det finske Benelux-institut næstformand i International Democratic Union Kommunale betroede opgaver: Næstformand i det sydvestlige Finlands Forbunds (Varsinais-Suomen liitto) styrelsesråd Turku kommunalbestyrelse, formand formand for ejendoms- og byggestyrelsen i Turku, formand Turku byråd skolenævnet i Turku formand for skolebestyrelsen på Turun Suomalaisen Yhteiskoulu Andre opgaver: formand for bestyrelsen i Alko 2000 formand for europabevægelsen Eurooppalainen Suomi ry medlem af bestyrelsen i Fortum Oyj bestyrelsesformand i Panimoravintola Koulu Oy bestyrelsesmedlem i andelsboligforeningen Varsinais-Suomen asumisoikeusasunnot Oy formand for bestyrelsen i studenterbystiftelsen Turun Ylioppilaskyläsäätiö bestyrelsesmedlem i Helkama Auto bestyrelsesmedlem i Turun Sato-Taso Oy 1979 formand for forbundet for handelsstuderende i Finland Suomen Kauppaopiskelijain Liitto PR\ doc 5/12 PE v01-00

6 BILAG 2: VILLE ITÄLÄS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET Faglig erfaring 1. Hvilke aspekter af Deres faglige erfaring inden for offentlige finanser samt offentlig forvaltning og revision anser De for særlig relevante? Jeg har udført mange forskellige opgaver inden for offentlig forvaltning, hvor jeg har været ansvarlig for anvendelsen af offentlige midler, budgettering, udvikling af forvaltningen og revision af aktiviteter og anvendelse af midler. Gennem mit arbejde som advokat, fungerer jeg også som revisor for forskellige private små og mellemstore virksomheder. Som formand for Turku byråd fra 1993 til 1993 (oversætterens note: sic, men skulle nok være 1995) deltog jeg i forvaltningen af en organisation i en betroet stilling med ansvar for økonomien i en by med mere end indbyggere. I de tidligere kommunale stillinger, som jeg har beklædt, har jeg også fungeret som revisor for forskellige offentlige instanser. Derudover har jeg gjort tjeneste inden for retsvæsenet og i politiets tjeneste, bl.a. som offentlig anklager og politimester. Som medlem af det finske parlament reviderede jeg fra 1996 til 2000 regnskaberne for Finlands Centralbank Suomen Pankki og fonden Sitra, der blev oprettet i anledning af 50-året for Finlands uafhængighed. Begge stillinger besættes af personer, der udpeges af det finske parlament og omfatter revision af de pågældende organers regnskaber, bogføring og forvaltning. Sitra har fungeret som en vigtig kilde til risikovillig kapital for det finske erhvervsliv og som en pioner inden for kapitalinvestering i Finland. Suomen Pankki fungerede som Finlands centralbank på nationalt plan indtil indførelsen af euroen, som fandt sted under min embedsperiode som revisor i Da banken blev en del af Det Europæiske System af Centralbanker, ændrede det ikke fundamentalt ved bankens traditionelle ansvarsområder. Revisorernes arbejde omfatter indsendelse af en skriftlig revisionsrapport til det statslige banktilsynsråd, som indeholder udtalelser om hvorvidt de af tilsynsrådet vedtagne principper for statusopgørelser er blevet overholdt i forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen af balancen og i resultatopgørelsen, samt en udtalelse om bestyrelsens forslag til foranstaltninger vedrørende bankens resultater. Som indenrigsminister spillede jeg en meget central rolle i udarbejdelsen af det nationale budget og var ansvarlig for anvendelsen af midler i min egen afdeling. Jeg var med i en regeringsgruppe, som udarbejdede retningslinjerne for statens oversigt over indtægter og udgifter og traf afgørelser om de væsentligste tvistspørgsmål. I Europa-Parlamentets Budgetudvalg deltog jeg i løbet af den sidste valgperiode i udarbejdelsen af EU-budgettet for I denne valgperiode har jeg været medlem af Budgetkontroludvalget, hvor jeg bl.a. har udarbejdet Parlamentets betænkning om decharge for Hvilke tre af de beslutninger, De har været med til at træffe i Deres professionelle liv, PE v /12 PR\ doc

7 anser De for at være de vigtigste? Først og fremmest vil jeg gerne nævne de beslutninger, jeg var med til at træffe som medlem af den finske regering for at gøre Finland fri af den økonomiske afmatning i begyndelsen af 1990'erne. I 1992 havnede Finland i en dyb recession uden fortilfælde. Dette var fremkaldt af en række sammenfaldende faktorer. Afmatningen i den internationale økonomi og den samtidig reduktion i handelen med Finlands østlige naboer førte sammen med den hurtige vækst i den nationale gæld den økonomiske boble i sidste ende til en valutaflugt, som førte til, at man til sidst måtte lade den finske mark flyde. Virksomheder, der havde optaget lån i udlandet, kom i vanskeligheder, og som følge heraf var der en bølge af konkurser og massearbejdsløshed, som igen skabte en voksende ubalance mellem statens indtægter og udgifter. Da jeg var indenrigsminister i , afspejledes de vanskeligheder, der blev affødt af den økonomiske afmatning, endnu tydeligt i den nationale økonomis tilstand. På det tidspunkt var jeg med i en gruppe af formænd for regeringspartierne, der traf beslutninger om de centrale budgetmæssige retningslinjer. Regeringen vedtog en strategi til afhjælpning af situationen ved hjælp af en stram budgetpolitik, som gjorde, at statens udenlandsgæld kunne nedbringes. Samtidig blev der lagt stor vægt på bl.a. at gøre den offentlige administration mere effektiv. På den anden side skabte regeringen nye forudsætninger for vækst ved at vedtage en langsigtet uddannelses- og forskningspolitik, der i betydelig grad øgede finansieringen til universiteterne og Finlands Akademi. Denne politik viste sig at være meget produktiv i det første årti af det nye århundrede, hvor Finlands økonomiske vækst har været stabil, og indikatorerne for de offentlige finanser har nået et fortrinligt niveau. I løbet af min ministerielle embedsperiode blev der på mit initiativ og under min ledelse indført et helt nyt budgetsystem, en ny finansieringsmodel og finansforvaltning for Finlands politimyndighed. Systemet blev gjort en hel del mere logisk, gennemsigtigt og effektivt end før. Samtidig blev administrationen af det rationaliseret. Takket være reformen blev kontrollen af de forskellige politienheders økonomi og forvaltning adskilt, hvilket gav et præcist og ajourført billede af anvendelsen af og behovet for ressourcer. Denne reform reducerede i væsentligt omfang de administrative omkostninger og gjorde det muligt at afsætte de frigjorte ressourcer til bl.a. praktisk politiarbejde. Takket være den ændring blev der skabt effektive målestokke for overvågning af tjenestens effektivitet og der blev fastsat klare mål for den, hvilket i høj grad forbedrede overvågningen af og tilsynet med forvaltningen. Den tredje beslutning, som jeg gerne vil nævne, er udarbejdelsen af Den Europæiske Unions budget for Rapporten om dette budget henledte opmærksomheden på forskellige mangler, som havde været synlige for Parlamentet i lang tid, hvoraf en stor del efterfølgende er blevet udbedret eller er genstand for et seriøst udbedringsarbejde. F.eks. var status for medlemmernes assistenter afklaret fra begyndelsen af den nuværende valgperiode. Ligeledes blev flyvninger mellem Parlamentets tre arbejdssteder erstattet af mindre miljøbelastende jernbaneforbindelser. PR\ doc 7/12 PE v01-00

8 I Budgetudvalget var der også en klar opfattelse af, at der i dette budget blev opnået de største besparelser i flere år. Jeg håber, at dette igen har været med til at bane vejen for en endnu mere præcis budgetpolitik. Uafhængighed 3. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv? Jeg anser kravet om uafhængighed, som understreges i traktaten, for at være en absolut hjørnesten i en revisors arbejde. Revisionsmyndigheden kan kun udføre sine opgaver objektivt og effektivt, hvis den er uafhængig og beskyttet mod påvirkning udefra. For medlemmerne af Revisionsretten er det afgørende, at de organisationer, der er underlagt revision, ikke kan påvirke medlemmernes professionelle karriere, og at de heller ikke er afhængige af dem på anden måde. Medlemmer af Revisionsretten skal også være uafhængig af EU-medlemsstaterne, de forskellige EU-institutioner og politiske partier eller andre interessegrupper og selvfølgelig også af private virksomheder. I henhold til artikel 285 i EUF-traktaten er medlemmer af Revisionsretten forpligtede til at udføre deres hverv fuldstændig uafhængigt og i Unionens almene interesse. Kravet om uafhængighed er konkretiseret i artikel 286 i samme traktat, hvori det fastslås, at medlemmer af Revisionsretten ved udførelsen af deres pligter ikke må søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Jeg er naturligvis ubetinget parat til at overholde disse principper. 4. Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure? De vigtigste ledelsesopgaver, som jeg har udført, og som var underlagt en dechargeprocedure, var formandskabet for Turku bystyre og formandskabet for Det Nationale Samlingsparti. Herudover har jeg siddet i bestyrelsen for forskellige små og mellemstore virksomheder. Både for disse opgaver og for alle andre opgaver, der har været underlagt en dechargeprocedure, har jeg fået meddelt decharge. 5. Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Er De villig til at oplyse Rettens formand om alle Deres finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger? Vil De venligst gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i? Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg jævnligt oplyst om mine finansielle forpligtelser. Jeg er villig til at oplyse Revisionsrettens formand om alle mine økonomiske interesser og andre forpligtelser og om nødvendigt offentliggøre oplysningerne. PE v /12 PR\ doc

9 Jeg er partner i et finsk advokatkontor og i en virksomhed, som ikke har haft nogen forretningsaktiviteter i flere år. Hvis jeg bliver valgt som medlem af Revisionsretten, opgiver jeg begge partnerskaber. Jeg vil gerne understrege, at jeg både under min embedsperiode og sidenhen agter at leve fuldt op til artikel 286 i EUF-traktaten, som bl.a. kræver, at medlemmer af Revisionsretten udviser hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele efter tjenesteperiodens ophør. Jeg er ikke involveret i nogen verserende retssager. 6. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Retten? Naturligvis vil jeg blive nødt til at fratræde som medlem af Europa-Parlamentet, hvis jeg bliver valgt som medlem af Revisionsretten. På nuværende tidspunkt bestrider jeg ikke nogen nationale eller internationale poster i politiske partier, men jeg er medlem af bestyrelsen for Det Nationale Samlingspartis fond (Kansallisen Kokoomuspuolueen Säätiö), som er nært knyttet til partiet. Selvfølgelig træder jeg straks tilbage fra denne post, hvis jeg bliver udnævnt til medlem af Revisionsretten. I øjeblikket er jeg formand for Finland-Samfundet, formand for Parlamentarisk forum for udlandsfinner og medlem af bestyrelsen for det finske Benelux-institut. Jeg er ligeledes villig til at træde tilbage fra disse poster, hvis jeg bliver valgt. 7. Hvordan ville De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, hvor personer fra Deres hjemland var involveret Medlemmer af Revisionsretten skal være helt upartiske. Sammen med kravet om uafhængighed betyder det, at uregelmæssigheder eller svig ubetinget skal behandles på samme måde, uanset i hvilket land en uregelmæssighed har fundet sted, eller hvilket lands statsborgere der er involverede. Som medlem af Revisionsretten ville jeg have lige ansvar for at beskytte de finansielle interesser for borgere i alle EU-medlemsstater og for alle skatteydere. Følgelig ville selve tanken om at benytte en anderledes tilgang ved en mistanke rettet mod mit hjemland være helt uacceptabel. Hvis der opstod mistanke om svig, ville jeg informere formanden for Revisionsretten og OLAF om det i overensstemmelse med Revisionsretten afgørelse ( ). Varetagelse af opgaver 8. Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur for forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste? I henhold til artikel 27 i EU's finansforordning kræver forsvarlig økonomisk forvaltning af midler produktivitet, sparsommelighed og effektivitet. "Sparsommelighed" betyder, at de PR\ doc 9/12 PE v01-00

10 ressourcer, der anvendes til en aktivitet, stilles til rådighed i den rigtige mængde, på rette tidspunkt og til den mest fordelagtige pris i forhold til aktiviteten. "Produktivitet" betyder, at det skal sikres, at de anvendte ressourcer giver de bedst mulige resultater. Ved vurderingen af "effektivitet" skal der tages hensyn til, i hvilket omfang resultaterne af en aktivitet har opfyldt de mål, der er opstillet for den. Disse tre principper udgør et stærkt grundlag for forsvarlig økonomisk forvaltning. Men i tilgift hertil vil jeg gerne betone principperne om lovlighed og åbenhed, der er generelle elementer i god forvaltningspraksis. Samtidig er de også hjørnesten i et demokratisk system. Offentlige tjenester finansieres af offentlige midler, betalt af skatteyderne, og bestræber sig på at opfylde det formål, som det demokratiske beslutningsmaskineri har opstillet for dem. Åbenhed og gennemsigtighed skal derfor være hovedregler for deres aktiviteter. De gør det ikke blot muligt at identificere eventuelle fejl, men garanterer også mere generelt legitimiteten af forvaltningen. Efter min mening er dette ekstremt vigtigt for at øge borgernes tillid til Den Europæiske Union. I den forbindelse bør Budgetkontroludvalgets medlemmers ret til at undersøge dokumenter også udvides, hvor der ikke er tale om beskyttelse af den enkeltes privatliv eller fortrolige forretningsdokumenter. Tingene har bevæget sig i den rigtige retning, hvad angår gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige midler, bl.a. på baggrund af det europæiske åbenhedsinitiativ, som forpligter medlemsstaterne til at offentliggøre oplysninger om, hvem der modtager midler fra EUbudgettet. Hånd i hånd med gennemsigtighedsprincippet går princippet om lovlighed, som kræver, at offentlige administratorer kun benytter deres beføjelser til formål, som loven tillader. Kravet om lovlighed kan defineres endnu mere præcist ved, at udbydere af offentlige tjenester skal søge at udføre netop de opgaver, de pålægges. Forsvarlig økonomisk forvaltning indebærer i Den Europæiske Union i særdeleshed bestræbelser på at forenkle de administrative procedurer, hvilket samtidigt kunne reducere de administrative byrder for modtagere af EU-tilskud. Kommissionen har ganske prisværdigt ofret dette opmærksomhed, bl.a. i sit forslag til reform af finansforordningen. Dog bør administrativ forenkling have en mere fremtrædende rolle også i andre politikker, da det også fremmer gennemsigtighed og letter revisionen af finanser og aktiviteter. God forvaltning indebærer også kontrol med foranstaltningerne. Dette er ikke altid blevet opnået i tilstrækkeligt omfang i Den Europæiske Unions historie, hvilket til tider bl.a. har ført til ineffektiv udnyttelse af ressourcerne. På samme måde må man også under udviklingen af Revisionsrettens arbejde tage hensyn til, at en systematisk opfølgning på tidligere rapportering og kontrol med dens indvirkning også er en del af god revisionsskik. Den nuværende økonomiske situation stiller strengere krav til forvaltning end tidligere. Udnyttelsen af skatteprovenuet skal hele tiden være mere og mere effektiv og formålstjenlig. Samtidig er det vigtigt altid at holde sig det grundlæggende mål for anvendelsen af EU-midler klart for øje, at Den Europæiske Unions og dens skatteyderes finansielle interesser bør beskyttes mod uredelige procedurer og enhver anden ulovlig aktivitet. PE v /12 PR\ doc

11 9. I henhold til traktaten skal Retten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres indberetningspligt til Europa-Parlamentet og navnlig dettes Budgetkontroludvalg? I henhold til artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bistår Revisionsretten Europa-Parlamentet og Rådet med kontrol af gennemførelsen af budgettet. Jeg ser et gnidningsløst og langsigtet samarbejde med Budgetkontroludvalget som værende af fundamental betydning. Revisorerne yder den nødvendige bistand til Parlamentet, når medlemmer af Europa-Parlamentet udarbejder udkast til dechargerapporter om aktiviteterne i EU-institutionerne. Jeg mener også, at en løbende dialog med udvalget er vigtigt for at vurdere og udvikle Revisionsrettens eget arbejde, således at Domstolen kan varetage sine opgaver stadig mere dækkende og effektivt. Jeg vil gerne understrege, at alle gode beslutningsprocesser skal være baseret på princippet om samarbejde. Samarbejde er ikke blot en pligt for administratorer, men er også en del af grundlaget for EU-traktaterne, da EU-institutionerne i deres indbyrdes relationer skal respektere princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 13 i TEU 10. Hvilken form for merværdi mener De, resultatrevision kan skabe, og hvordan bør resultaterne indarbejdes i forvaltningen? Resultatrevision i overensstemmelse med INTOSAI-revisionsstandarderne indebærer, at der udføres revision af økonomi, produktivitet og effektivitet. Resultatrevision er derfor et centralt værktøj til tilsyn med og udvikling af forvaltning. Den giver svaret på, om de offentlige midler anvendes på den bedst mulige måde til at nå de mål, der er fastsatte for dem, og på, hvordan anvendelsen af midlerne kan gøres mere effektiv. Et afgørende aspekt af resultatrevision er at undersøge, hvordan de formål og mål, der er opstillet for en aktivitet, er blevet nået. Denne type revision gør det også muligt at fremsætte forslag til, hvordan aktiviteter kan udvikles til at opnå bedre resultater. Således udgør revisorernes arbejde og de anbefalinger, som følger heraf, et vigtigt værktøj ikke blot til at forbedre forvaltningen af EU-midler, men også til at gøre EU's politikker mere effektive. En af udfordringerne her er at opstille målbare mål for aktiviteter eller fastsætte politiske mål, hvis opfyldelse let kan bedømmes. Jeg mener, at resultatrevision bliver et stadigt vigtigere redskab i udviklingen af Den Europæiske Union. De revisioner, der udføres af Revisionsretten, spiller derfor en vigtig rolle ved at angive metoder til at foretage forbedringer, f.eks. at opnå besparelser, udvikle arbejdsgange og forebygge spild samt angive, hvordan målene kan opfyldes mere omkostningseffektivt end tidligere. I alt revisionsarbejde bør der lægges vægt på kvalitet og aktualitet af revisioner, ikke kun for PR\ doc 11/12 PE v01-00

12 at revisionerne kan give et troværdigt billede af genstanden for revisionen, men også for at den fremtidige udvikling kan drage nytte af revisionerne. Resultatrevision omfatter skønsbeføjelser, hvorfor der er behov for en god forståelse af tingene gennem hele revisionsprocessen. En vellykket revision kræver et konstruktivt samarbejde med genstanden for revisionen, hvorfor der også her skal være fokus på overholdelse af principperne om åbenhed og samarbejde. 11. Hvordan ville samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revision af EU's budget kunne forbedres? En væsentlig del af EU-midlerne anvendes via nationale budgetter inden for området for delte beføjelser. Både Revisionsretten og de nationale revisionsorganer har beføjelse til at revidere anvendelsen af disse midler. Dels af hensyn til en effektiv revision og dels med det formål at undgå overlap er det i begge parters interesse at samarbejde i en ånd af tillid, men med bevaring af deres uafhængighed som krævet i artikel 287 i TEUF. Udvikling af det indbyrdes samarbejde bør betragtes som en løbende proces, der gennemsyrer arbejdet i institutionerne og medvirker til en god forvaltning, hvor bl.a. formidling af bedste praksis understøttes og fremmes. For at nå dette mål bør bl.a. dialogen mellem de nævnte institutioner og de nationale revisionsorganer styrkes. En fælles dialog ville også gavne parterne ved at gøre det muligt at fastlægge de vigtigste emner for revision, og dermed give mulighed for at forbedre effektiviteten af revisionerne og målrette de ressourcer, der bruges i forbindelse med revisionerne, mere effektivt. Et andet aspekt af dette samarbejde er, at Revisionsretten bør aflægge en samlet rapport om sit arbejde og dets effektivitet både til de øvrige institutioner og til medlemsstaterne. Samtidig bør de, der modtager disse rapporter, evaluere Revisionsrettens rapportering og dens effektivitet. Som medlem af Europa-Parlamentet og dets Budgetkontroludvalg gennem lang tid mener jeg, at det er vigtigt, at Revisionsretten og dens medlemmer altid står til rådighed for medlemmerne af Europa-Parlamentet. Andre spørgsmål Ville De trække deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Retten? Et gnidningsfrit samarbejde med Europa-Parlamentet og dets Budgetkontroludvalg er afgørende for et medlem af Revisionsretten. Efter min mening ville det være helt umuligt at fungere som medlem af Revisionsretten, hvis Europa-Parlamentets udtalelse om min udnævnelse var negativ. PE v /12 PR\ doc