Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/ procent dedikation/12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12"

Transkript

1 Medlemsblad for DANSKE KREDS / en virksomhedskreds i finansforbundet / september 2013 Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/ procent dedikation/12 Forandring fryder - ikke altid/14 Succeskriteriet er at skabe smil/16

2 Offshoring Det føles lidt som at save den gren over, man sidder på Maja Nygaard Jørgensen har været i Litauen for at lære de litauiske medarbejdere op i de opgaver, som inden årsskiftet rykker fra Danmark til Litauen. Hun har på trods af usikkerheden omkring fremtiden oplevet det som en spændende og udfordrende proces Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre Omkostningerne skal som bekendt reduceres i hele koncernen. I 2013 skal der derfor flyttes opgaver fra Group Services i hele koncernen både i og uden for Danmark til Group Services i Litauen til, hvad der svarer til 300 fuldtidsstillinger. Maja Nygaard Jørgensen er senior sagsbehandler i Payment Operations, som er en del af Group Services. En af hendes opgaver er at behandle overførsler til og fra udlandet, og det er netop et af de områder, der bliver flyttet til Litauen for at reducere omkostningerne. Efterbehandlingen af alle andre overførsler end dem til Danmark og Luxembourg er allerede rykket til Litauen, og Maja Nygaard Jørgensen har i den forbindelse været med til at oplære de litauiske medarbejdere i de nye opgaver, som de har overtaget fra medarbejderne i Danmark. Opgaver flytter til Litauen Som et led i Danske Banks overordnede fokus på at reducere omkostningerne har koncernen besluttet at flytte opgaver, svarende til 300 fuldtidsstillinger fra Group Services i og uden for Danmark til Group Services i Litauen. Det skal ske inden udgangen af Medarbejderne i Group Services i Danmark har været med til at oplære litauerne i deres egne opgaver. Der er ingen aktuelle planer om at lukke Group Services i Danmark, men udelukkende at flytte nogle af opgaverne. Det er tidligere blevet meldt ud, at koncernen forsøger at finde anden beskæftigelse til de medarbejdere, der bliver berørt af flytningen af opgaverne, men koncernen erkender, at det bliver svært at finde anden beskæftigelse til alle. På den ene side føles det lidt, som om man saver den gren over, man selv sidder på. På den anden side er det jo en beslutning, der er taget ovenfra, og vi får alligevel ikke noget ud af at kæmpe imod. Så kan man lige så godt få det bedste ud af det, fortæller Maja Nygaard Jørgensen. Ambivalensen i opgaven er til at tage og føle på, for de litauiske medarbejdere, som Maja har været med til at lære op, kan ende med at koste kollegaerne eller hende selv jobbet, hvis der ikke er andre opgaver, de kan overtage, i stedet for dem der flytter. Stemningen i Majas afdeling har da også været svingende, fordi alle er mærket af, at man fjerner opgaver, og at fremtiden derfor er usikker for mange. Maja Nygaard Jørgensen er selv ved at lære nogle mere komplekse opgaver, men er fuldt bevidst om konsekvenserne for hende og kollegaerne ved, at de andre opgaver flyttes. Udfordringen i at oplære litauerne har dog ledt tankerne lidt væk. Jeg har ikke tænkt så meget over det i denne proces, fordi jeg har haft fokus på at præstere, men jeg kan godt forstå, hvis det har fyldt meget for mine kollegaer, som ikke har været med til at oplære. Selvfølgelig er det en bekymring, man har, men jeg kan ikke gå på arbejde hver dag og have ondt i maven. Jeg har besluttet mig for, at bekymringen ikke skal ødelægge hver dag, siger Maja Nygaard Jørgensen om den situation, som hun og kollegaerne befinder sig i. Kompliceret proces Maja fik sammen med tre andre kollegaer tilbuddet om at oplære litauerne i deres nye opgaver. Det skulle foregå på skift i Danmark med litauerne på besøg og i Litauen med de danske medarbejdere på besøg. Maja skulle først sikre sig, at opgaven og rejseaktiviteten kunne kombineres med familielivet, men ellers var hun ikke i tvivl om, at hun ville tage imod tilbuddet. 2 / Danske kreds / september 2013

3 Foto: Lisbeth Holten Maja Nygaard Jørgensen synes, det har været spændende at være med til at overlevere opgaver til Litauen. Jeg sagde ja, fordi jeg gerne ville prøve noget andet og syntes, det lød som en spændende udfordring. Den største udfordring var, at alt skulle foregå på engelsk. Vi oplevede da også nogle bump på vejen, men det var sjovt og lærerigt, siger hun. Den oplæring, der hidtil har fundet sted mellem de danske kollegaer omkring overførslerne, er foregået som sidemandsoplæring, og derfor er intet blevet skrevet ned. Så det viste sig at være et stort og kompliceret stykke arbejde, som Maja og hendes kollegaer begav sig ud i. Udover at litauerne har været på nogle kurser, så startede de jo fra bunden i en helt ny afdeling. Så vi skulle lave mapper, skemaer og oversigter, som de kunne slå op i for at se, hvordan arbejdet med overførslerne foregik. Desuden har vi lavet en uddannelsesplan for oplæringen, og så skulle alle forretningsgangene oversættes til engelsk. Det var et stort arbejde, som vi har brugt omkring 3-4 måneder på, fortæller hun. Maja oplevede, at det var vanskeligt at flytte opgaverne, og de litauiske medarbejdere havde i starten svært ved at følge med, men alligevel var hun positivt overrasket over det resultat, som de i fællesskab opnåede efter få måneders oplæring. Jeg er positivt overrasket over, at de har kunnet lære det så hurtigt og så hurtigt er blevet meget selvkørende. Vi har selvfølgelig noget baggrundsviden, som de ikke har, men det kommer hen ad vejen. Jeg tror, det har haft stor betydning, at vi har været meget åbne over for hinanden fra starten, fortæller Maja Nygaard Jørgensen, som godt kunne mærke, at arbejdskulturen i Litauen er lidt mere stram og skolet end i Danmark. Maja og hendes kollegaer har stadig jævnligt kontakt med de litauiske medarbejdere, når der opstår problemer, men kontakten bliver hele tiden mindre hyppig, og de løser også selv nogle af problemerne, inden de kontakter kollegaerne i Danmark. På trods af at oplæringen har krævet mange kræfter, har Maja ikke fortrudt, at hun tog imod tilbuddet om at give opgaverne videre til Group Services i Litauen. Det har været spændende at få lov at være med i alle petitesserne. Samtidig har det givet meget både personligt, fagligt og sprogligt, siger hun. Selvfølgelig er det en bekymring, man har, men jeg kan ikke gå på arbejde hver dag og have ondt i maven. Danske kreds / september 2013 / 3

4 plan B Har du en Plan B? Rationaliseringer, offshoring og afskedigelser i Danske Bank betyder, at hundredvis af medarbejdere står over for et jobskift. Danske Kreds inviterede til medlemsmøde i Høje Taastrup og stillede spørgsmålet: Har du de rigtige kompetencer, hvis dit job forsvinder? Har du en Plan B? Af journalist Carsten Rasmussen Historien om at være medarbejder med de rigtige kompetencer handler ikke kun om at have en Plan B, hvis man ikke kan blive i sin nuværende stilling. Det handler også om at kende til Danske Banks planer om rationaliseringer og offshoring. Og så handler det om den pligtopfyldende loyale medarbejder, som typisk ikke har nogen form for videreuddannelse: Man skal bare huske, at banken ikke altid fortsætter med at være tilsvarende loyal. Det eneste, banken sørger for, er, at man er kvalificeret til at udføre det arbejde, man sidder med. Sidemandsoplæring betyder jo, at man lærer fra sin sidemand, så man kan det samme. Derfor skal alle gøre sig klar med en Plan B, så de er klar til at flytte til et nyt job, hvis deres tidligere kompetencer bliver overflødige, sagde næstformand i Danske Kreds, Carsten Eilertsen på mødet for medlemmer af Finansforbundet i Retail Services, Transaction Services og System Helpdesk. I alt havde 450 medlemmer meldt sig til de fire møder. Det første i kantinen i Høje Taastrup. Koncernen har meddelt, at den inden årsskiftet flytter opgaver fra Group Services i og uden for Danmark til Group Services i Litauen. Opgaver som svarer til 300 fuldtidsstillinger. Derudover rationaliseres der yderligere stillinger væk. Det er Danske Kreds sådan set ikke tilfredse med, sagde Carsten Eilertsen: Vi mener, at koncernen i hvert fald har et moralsk ansvar for at kæmpe for at bevare flest muligt arbejdspladser i Danmark. Foto: Stig Stasig Chanette Tamminen Selvfølgelig påvirker det mig, at banken flytter jobs til Litauen, fordi det kan lige så godt være mig, der ryger ud, hvis min jobfunktion bliver outsourcet, siger 33-årige Chanette Tamminen, Group Business Test som er en del af System Helpdesk. Hun er uddannet finansøkonom og har selv betalt en diplomuddannelse i projektledelse. Når du arbejder inden for test, bliver du let meget specialiseret, så projektlederuddannelsen giver mig mere bredde i mine karrieremuligheder, siger hun med henvisning til bankens planer om outsourcing. Derfor sidder vi ligesom andre afdelinger og skal lave overdragelse på, hvad der kan outsources til Litauen. Brug din næste opfølgningssamtale For at komme videre med dine planer, er det en god idé at tale med din leder på den årlige opfølgningssamtale i efteråret som er en opfølgning på din udviklingssamtale. Der er elementer i opfølgningssamtalen, som giver dig ret til at blive kompetenceafklaret, og det er oplagt at spørge ind til, hvilke planer din leder har med dig. Kom i gang med en plan B Kompetencemappe: Få overblik over dine kompetencer på Jobspor: Find ud af, hvad du vil og kan, og find de job, som matcher dine ønsker og kompetencer på onlineprogrammet jobspor på Finansforbundets hjemmeside Personprofil: Få lagt en personlighedsprofil, og find ud af, hvor du har dine stærke og svage sider. Kontakt Finansforbundet. Få en rådgivningssamtale hos en arbejdsmarkedskonsulent fra Finansforbundet. 4 / Danske kreds / september 2013

5 Foto: Stig Stasig Det bedste hold Danske Kreds havde faktisk inviteret bankens ledelse til at deltage på medlemsmøderne om Plan B, men ledelsen takkede nej. Derfor har vi efterfølgende bedt direktør i Danske Bank, Helle Havgaard svare på, hvorfor Danske Bank vælger offshoring og flytter administrative bankopgaver til Litauen? Vi skal drive en effektiv bank for at være konkurrencedygtige både i forhold til kunder og i forhold til investorer. Ved at samle operationsaktiviteter i vores GSL enhed i Litauen, kan vi harmonisere processer på tværs af Danske Banks operationsenheder, samtidig med at vi reducerer omkostningsniveauet, siger Helle Havgaard og præciserer, at i tilfældet GSL, er der tale om, at banken flytter opgaver fra én Danske Bank enhed til en anden på en anden lokation, så der skal nedlægges stillinger i Danmark. På spørgsmål om hvorvidt koncernen føler et moralsk ansvar over for medarbejdere, der har tjent virksomheden loyalt i måske 35 år, siger Helle Havgaard: Banken anerkender til fulde det engagement, som medarbejderne har lagt og lægger i banken i dag. Vi har et ansvar overfor medarbejderne, som vi tager alvorligt. Det har vi blandt andet gjort via initiativer, hvor vi hjælper medarbejderne med at blive mere bevidste om deres faglige og personlige kompetencer, (projekt Indsigt ) og ved at hjælpe dem til at finde et andet job i eller udenfor koncernen, siger Helle Havgaard. Alle ledige jobs slås op på bankens interne jobside (Jobmarket). Som et eksempel havde banken inviteret medarbejderne til åbent hus i en afdeling, hvor der var flere ledige job. Find det personlige Den gode historie, som kredsen forsøger at fortælle sine medlemmer ved hjælp fra FTF-A og Finansforbundet, er, at der faktisk er alternativer. Der er ingen, der kan vide, hvor længe vi har job i koncernen. Vores budskab er, at I skal tænke på jer selv. I skal være lige så loyale over for jer selv, som I er over for Danske Bank, sagde medlem af bestyrelsen i Danske Kreds, Kirsten Guntofte og opfordrede deltagerne til at få skrevet alle de sidemandsoplæringer, de har været udsat for, for det kan bruges i andre jobfunktioner. Nøglen til at komme et andet sted hen, også uden for finanssektoren, er at få styr på sine egne personlige kvaliteter og kvalifikationer. Man skal måske ikke bare tænke ud af sektoren, men på at opkvalificere sig ind i Danske Bank, fordi bankens fremgang i høj grad er afhængig af, at vi som medarbejdere er indstillet på at kompetenceudvikle os, sagde Kirsten Guntofte. Danske Kreds kommentar: Rigtig mange medarbejdere bliver i den kommende tid ramt af, at koncernen rationaliserer, digitaliserer og flytter arbejdspladser til udlandet. Det betyder, at arbejdsopgaver og dermed jobs falder væk. Det er derfor en rigtig god idé at se dig om efter alternativer til dit nuværende job. Du må ikke være så loyal overfor din arbejdsgiver, at du tilsidesætter dig selv. Skulle du få behov for at gå efter et nyt job, er det en god strategi på forhånd at vide, i hvilken retning du vil gå og i en vis grad at være klar til det nye. Det rigtig positive ved at tænke udover dit nuværende job er, at du bliver en mere attraktiv medarbejder hos en evt. ny arbejdsgiver. Men det samme gælder også for de medarbejdere, som koncernen heldigvis fortsat skal bruge. Som medlem skal du vide, at du altid kan hente inspiration og hjælp både i Danske Kreds, i Finansforbundet og i FTF-A. Medlem af kredsbestyrelsen, Kirsten Guntofte og næstformand Carsten Eilertsen Danske kreds / september 2013 / 5

6 tillidsmandsvalg Stiller op for de skrappe drenge og piger Her er brug for en tillidsmand, tænkte Mass Poulsen, senior dealer i en af bankens mest performance-orienterede afdelinger. Af Irene Scharbau Til november skal du igen vælge, hvem du vil have som tillidsmand i din afdeling. Nogle steder giver det sig selv, hvem der skal være din faglige repræsentant. Andre steder vil flere være interesserede i at få opgaven som tillidsmand med et rigtigt valg til følge. Der er fortsat nogle afdelinger i banken, der ikke har en tillidsmand. I en tid med mange forandringer er det en god idé at have en tillidsmand som bisidder og talerør overfor ledelsen. I de følgende artikler kan du læse om, hvorfor nogle af dine kolleger i banken valgte at stille op og du kan læse om bankens øverste ledelses syn på vores tillidsmandskorps. I Danske Bank Markets har vi en større udskiftning af personale end i resten af banken. Det er en arbejdsplads, der stiller store krav til blandt andet robusthed. Vi er nødt til konstant at tilpasse organisationen til omgivelser og markeder. Når det sker, kan det blive nødvendigt at ansætte nye medarbejdere eller fyre andre, hvis et arbejdsområde enten indskrænkes eller helt forsvinder. Som en af de gamle medarbejdere fandt jeg, at det var forkert, at der ikke var en tillidsmand med til fyringssamtalerne. 53-årige Mass Poulsen har været spot-dealer, udstationeret i Luxemborg, og i de senere år været i Derivatives sales og SME desken. For tre år siden besluttede han sig for at blive tillidsmand i en afdeling, der ikke havde en. Der burde være en tillidsmand her med indblik i miljøet. Vi har en områdetillidsmand, som gør et flot stykke arbejde, men det er et stort hus med særlige forhold for dealerne, så jeg syntes, det var for upersonligt at skulle ringe efter en, der ikke vidste, hvem folk var, fortæller han. Chefer overraskede Jeg havde allerede besluttet mig, da en kollega spurgte, om jeg ikke ville være tillidsmand. Et par af lederne blev lidt overraskede, for sådan en har vi aldrig haft her i afdelingen. Efterfølgende er jeg nu helt sikker på, at de har været glade for min indsats. Jeg er ikke sådan en tillidsmand, der slår på tromme og håndhæver regler. Vi er en særlig arbejdsplads, hvor overarbejde f.eks. ikke eksisterer. Der er accept af, at der er fuld fart på ellers er man her ikke. Når det bliver nødvendigt at fyre medarbejdere, er det jo ikke sådan, at man bare smider folk ud. Der bliver som oftest gjort et forsøg på at få folk skubbet videre i organisationen, men det er hård business, og desværre er det ikke altid, det lykkes. Uanset hvad, så er det godt, at der står en ved siden af med erfaring fra markedet og som ved, hvilke rettigheder vedkommende har, siger han. Mass Poulsen er nu tillidsmand for 110 medlemmer. Og det har været enormt spændende. Det er aldrig sjovt at være med til en fyringssamtale, men jeg har efterhånden fået lidt rutine i at håndtere situationerne, så jeg kan holde hovedet koldt og bevare roen under samtalen. Jeg har ikke oplevet nogen, der ikke blev chokerede, kede af det, rasende eller ikke hørte, hvad der blev sagt. Der kan jeg gøre en positiv forskel som bisidder. Mass Poulsen gik straks i gang med Finansforbundets tillidsmandsuddannelse, da han blev valgt. Det er en fremragende uddannelse, der helt sikkert opkvalificerer kompetencerne. Den skubbede til mig rent personligt, specielt i situationer, hvor man blev lidt presset. Der fik jeg enorm lærerig feedback, siger han. Men hvorfor var det lige Mass, der fik tanken om at blive tillidsmand, og hvad får han ud af det? Jeg har det godt med at hjælpe en kollega, der kan føle, at det hele ramler omkring vedkommende, men det fedeste er, når man hører om dem, der er kommet videre og fået et nyt arbejde, uanset om det er i eller udenfor banken, siger han. 6 / Danske kreds / september 2013

7 Nødvendigt med livliner Finanskrisens konsekvenser og nysgerrighed gjorde Jesper Wad Clausen til tillidsmand. Mass Poulsen valgte at blive tillidsmand, fordi han syntes, at der manglede en blandt dealerne i Danske Markets. Senior marketingkonsulent i Nordania, Jesper Wad Clausen, blev motiveret til at blive tillidsmand, da finanskrisen krævede omstilling på hans arbejdsplads. Det var en udfordrende omstilling, og der begyndte at komme et pres, der sivede ned på medarbejderniveau på godt og ondt. Der var kun en områdetillidsmand til hele Nordania, og jeg tænkte, at det var helt vildt, at der ikke var nogen, der tog den rolle, når der var en ledig tillidsmandsplads. Det var i den grad nødvendigt med livliner, fortæller han. I 2011 blev han valgt. Som marketingmand i en del af banken, der arbejder med leasing af firmabiler og finansiering af privatkunders bilkøb, var han i særdeleshed vant til at arbejde med opgaver, der pegede ud af huset. Men nu har jeg fået indsigt i, hvad der er bag kulisserne i organisationen og har fået indflydelse på det. Man kan sige, at jeg har fået mulighed for at hjælpe ledelsen med at træffe de rigtige beslutninger, som Nordania kan profitere af, samtidig med at det giver den enkelte medarbejder gode udviklingsmuligheder, siger 46-årige Jesper. Han roser tillidsmandsuddannelsen og har et nært samarbejde med andre tillidsfolk i netværket. For det kan være stærkt udfordrende at være tillidsmand. Man skal sikre, at man både er nærværende og handler professionelt, når folk måske er ved at brænde sammen eller har behov for sparring, hvilket flere har med de nuværende digitaliseringer og omstruktureringer, siger han. Foto: Lisbeth Holten Foto: Lisbeth Holten Gode råd Hvis du tænker, at det kunne være spændende at blive tillidsmand lige som Jesper, så er hans gode råd: Du skal gøre det for at udfordre dig selv, og give dig selv et løft kompetencemæssigt og personligt langt ud over, hvad du egentligt kunne forvente i et ansættelsesforhold. Overvej tilbuddet kraftigt, hvis du er en nysgerrig type, der gerne vil sikre gode arbejdsforhold, siger Jesper. Danske kreds / september 2013 / 7

8 tillidsmandsvalg Medarbejdernes skytsengle Tre topchefer sætter ord på deres opfattelse af tillidsmænd Medarbejderne er bankens allervigtigste ressource, og tillidsmændene er med til at understøtte den gode energi og den rette udvikling. De er medarbejdernes skytsengle siger bankdirektør Tonny Thierry Andersen, chef for Personal Banking. Han ser en stor fordel for banken og medarbejderne i, at der er tillidsmænd i alle afdelinger. Hvis der er enheder, hvor man måske ikke er medlem af en fagforening, så må det være sådan, men det er medarbejdernes eget valg. Jeg mener, der bør være tillidsmænd alle steder i vores system, fordi de sikrer sammenhængskraft og kan give feedback, siger Tonny Thierry Andersen. Med andre ord ser bankdirektøren med venlige øjne på, at du stiller op som tillidsmand til november. Han oplever, at tillidsmandskorpset er en ekstra informationskanal og godt til at formidle fakta og få dialog omkring de mange ændringer. Jeg opfatter, at deres største opgave er at sikre en god balance mellem at varetage medlemmernes interesser og være realistiske omkring konsekvenserne af ændret kundeadfærd, konkurrencebilledet og hele reguleringen af sektoren i forhold til at skabe en langtidsholdbar forretningsmodel. I en tid med mange forandringer er de med til at sikre, at vi udvikler medarbejderne på den bedste måde så kunderne vælger os til, siger Tonny Thierry Andersen. Han kalder dialogen med fagforeningen for dejligt befriende. Den er god og konstruktiv. Som ledelse får vi det modspil og de svære spørgsmål, vi skal have. Personligt får jeg en god sparring. Vi er ikke altid enige, men det foregår ordentligt og ærligt, og jeg oplever, at det også er helt okay at være enige om, at vi er uenige. Så begge sider lytter, siger han. Jeg mener, der bør være tillidsmænd alle steder i vores system, fordi de sikrer sammenhængskraft og kan give feedback. Tonny Thierry Andersen har ikke selv haft brug for en fagforening i sin karriere. Men det ændrer ikke min opfattelse af, at det har en værdi. Jeg respekterer systemet og har kun gode erfaringer med det ; siger han. Støtter også lederne Lars Stensgaard Mørch, chef for Business Banking, sætter pris på det velfungerende samarbejde, som leder og tillidsmand kan have. Uden tillidsmandskorpset mister lederen en struktureret samtalepartner, som der er behov for, når forandringer skal gennemføres. Og medarbejderen mister en sparringspartner. Det kan gå uden tillidsmand, hvis et område er velfungerende, men man mister en sikkerhedsventil. Lars Stensgaard Mørchs respekt for tillidsmandssystemet kommer blandt andet af, at han selv har været landstalsmand i forsvaret. Ellers har jeg mest haft med systemet at gøre i min tid som HR-chef. Men jeg har som leder selv haft en meget positiv oplevelse med en meget aktiv tillidsmand, som var utroligt god til at tage de ting der kom i opløbet, så vi fandt en ordentlig løsning. Der er ingen tvivl om, at gode tillidsfolk er en støtte til lederen, fortæller han. Når tillidsmandssystemet virker, tager velfungerende tillidsfolk hurtigt hånd om problemstillingerne. Der er gode eksempler på tillidsmænd, som forstår de forretningsmæssige behov, og er på tæerne, så medarbejdernes situation håndteres bedst muligt. Og som gør det på en ordentlig måde. Vi står overfor mange forandringer omkring teknologi, ændringer i lovgivningen og pres på indtægterne. Organisationen må ændres for, at vi kan være i førerfeltet og så er det vigtigt, at vi kan se hinanden i øjnene, siger Lars Stensgaard Mørch. Hvis Lars Stensgaard Mørch savner noget omkring det faglige system, så er det en bredere repræsentation. 8 / Danske kreds / september 2013

9 Ledelsen: Lars Stensgaard Mørch sætter pris på det velfungerende samarbejde, der kan være mellem leder og tillidsmand Helle Havgaard har ikke selv været tillidsmand, men hun har været aktiv rent fagpolitisk. Med sin baggrund som advokat har hun været med i advokatfuldmægtigforeningen og har været ansat i Ledernes Hovedorganisation. Tonny Thierry Andersen mener, at tillidsmændene sikrer sammenhængskraft. Banken har mange facetter og differentierede arbejdsopgaver. I en organisation med flere værdier og arbejdssituationer, er det vigtigt, at tillidsmandskorpset følger med og repræsenterer de forskellige dele af virksomheden, siger han. Men bankdirektøren roser generelt tillidsmændene for indsatsen. De seneste år har ikke været lette i den finansielle branche. Vi er blevet færre ansatte, og det har ikke været nemt at være tillidsmand. Jeg har oplevet dem som hårdtarbejdende, og de har forstået, at det er vigtigt, at vi gør os stærke. Hvervet giver kompetence HR-chef Helle Havgaard kan kun se positivt på, at nogle medarbejdere melder sig til tillidsmands-jobbet. Det at lære at være bindeled mellem leder og medarbejder, stå med modstridende synspunkter og finde en balanceret løsning, det er en meget god erfaring at få. Ikke sådan, at du kan være tillidsmand i to år og så blive forfremmet. Men det er erfaringer, du kan bruge både i jobbet og privat resten af dit liv, siger Helle Havgaard. Hun mener, at tillidsmændene påtager sig en utrolig vigtig rolle. En god tillidsmand kan banke på hos lederen og sige; har du tænkt over dette? Eller; jeg har fornemmelse af, at det her kan blive en sag. Det er rart, at nogen har den definerede rolle med fortrolighed og feedback, siger HR-chefen. I en tid med mange forandringer ser hun også en fordel i, at tillidsmændene har indsigt i ledelsesbeslutningerne på en anden måde. De kan dæmpe oprørte vande med reel information og sætte ting i perspektiv for både medarbejdere og ledere, siger hun. Et kvalificeret modspil Helle Havgaard oplever et tillidsmandskorps, der grundlæggende vil banken det godt, og som er indstillet på at finde fornuftige løsninger. Hun oplever også, at de er godt klædt på, følger med i bankens udvikling og strategier og er ajour med, hvad der sker også rent samfundsmæssigt. Vi er ikke altid enige, men jeg får altid et kvalificeret modspil. Jeg er ofte med, når tillidsmændene samles i Vejle. Når jeg hører de spørgsmål, som tillidsmændene stiller til panelet, så er de utroligt optaget af, at banken som helhed skal fungere godt. Så påpeger de, at ledelsen har taget fejl i en sag, men grundholdningen er, at Danske Bank er et godt sted at være. Det giver respekt, siger hun. En svær rolle Det seneste års udfordringer med reduktion af medarbejderstaben har givet tillidsmændene en svær rolle, mener Helle Havgaard. Det er ikke sjovt, heller ikke for os, men tillidsmændene er gået til opgaven med værdighed. Vi har diskuteret og kæmpet langt og længe, men de har bidraget til, at forløbene bliver så ordentlige som muligt. De får min respekt for at træde i karakter, siger HRchefen. Hvem kan blive tillidsmand: Du skal være medlem af Finansforbundet Du skal mindst have været ansat i seks måneder på din arbejdsplads Du må ikke være afdelingsleder Du må ikke være i en opsagt stilling Du må ikke være elev Du må ikke være leder, souschef, medarbejder med stedfortrædertillæg eller projektleder i Group IT Danske kreds / september 2013 / 9

10 støj på arbejdspladsen Støj på hjernen Det er støj fra menneskelig aktivitet, for eksempel samtaler, der er den mest generende form for støj i storrum. Danske Bank har opfundet en åben boks til samtaler i kundearealet, og andre steder er kaffeautomaten flyttet, men det er svært ikke at blive forstyrret i et moderne kontorlokale, hvor alle skal performe hver dag Af journalist Carsten Rasmussen I afdelingen på Peter Bangs Vej på Frederiksberg behøver personalet ikke booke deres Quickmeeting til et kort eller ikke aftalt møde. Danske Bank har opfundet en åben boks, hvor man kan stå eller sidde, og som er lydabsorberende Quickmeeting - hvor folk kan gå hen for ikke at forstyrre. Hvis der er ledigt, er det bare at træde ind med kunden eller kollegaen. Især kundesupporterne er glade for at bruge det åbne møderum, der er placeret i kundearealet, fortæller filialdirektør Kenneth Hansen: De lyddæmpende materialer mærker man tydeligt, fordi det opleves som at være i et rum, selv om der er fuldstændig åbent i to af siderne. Og hvis vi taler med normal stemmeføring, kan det stort set ikke høres ude i det store lokale, siger Kenneth Hansen. Den bruges både til interne møder og til kortere kundemøder. Det kan være underskriftmøder, så personalet ikke behøver at booke et helt mødelokale. Desuden er kundesupporterne flittige brugere af Quickmeeting til oprettelse af netbank. Præcis hvordan støj påvirker arbejdseffektiviteten, kan være svært at måle og bevise, fordi det altid er subjektivt, hvad støj gør ved én. Men når mange medarbejdere klager over støj i lokalet, er det under alle omstændigheder et problem. For eksempel kan de nye smarte kaffeautomater larme ganske forfærdeligt, og samtidig kan stor aktivitet omkring kaffeautomaten være forstyrrende støj for de kolleger, der sidder bøjet over deres papirer. Derfor har man et andet sted i koncernen hos Danica Pension besluttet at flytte kaffeautomaterne helt ud af lokalet, så de hverken kan ses eller høres. Desuden har medarbejderne udformet nogle støjregler, som er sat op på døre og vægge rundt omkring. Unødig støj Ringende telefoner, kolleger der snakker, taktfaste hæle kan gøre storrummet til et støjhelvede. Støj er et meget almindeligt problem i storrumskontorer med mange mennesker, som også den årlige arbejdspladsvurdering i Danske Bank viser. Vi måler både på det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og igennem flere år har støj været den enkeltfaktor, som medarbejderne i Danske Bank totalt set er mest utilfredse med, siger ergoterapeut Anne Gram, Group HR, der i 20 år har arbejdet med arbejdsmiljø i banksektoren. Mens vi før i tiden talte om støj som noget, der giver høreskader, taler vi i dag om unødig støj, der mere har en psykisk end en fysisk påvirkning. Unødig støj skader ikke din hørelse, men du kan blive træt i hovedet, du kan blive irriteret, du kan blive forstyrret og miste koncentrationen i et moderne banklokale, hvor vi alle skal præstere vores bedste, siger Anne Gram. Arbejdsmiljølovgivningen er stadig fokuseret på høreskadende støj, men i den danske lovgivning hedder det endvidere, at unødig støj skal fjernes, for så vidt det overhoved er teknisk muligt. For at holde styr på støjkilderne skelner vi mellem menneskeskabt støj, maskinstøj og de akustiske forhold, fortsætter Anne Gram. Støjregler i Danica Pension Gå hen til den kollega, du skal tale med Undgå forstyrrende samtaler, når du går på gangene Vis hensyn, når du taler i telefon eller taler med andre Vis hensyn over for de kolleger, der har brug for ro til deres arbejdsopgaver Sig til, hvis støj fra andres adfærd generer dig 10 / Danske kreds / september 2013

11 Foto: Stig Stasig Efterklang Lyd opfører sig som bølger. Når lyden rammer en flade, bliver den enten spredt ud, kastet tilbage eller optaget. Så en løsning på støjproblemet kan være at skabe en kortere efterklangstid i et lokale ved at montere materialer, der absorberer lyden. Tæpper, møbler og vægge absorberer lyd. Maskiner kan dæmpes Hvor bruger Danske Bank maskiner? Anne Gram nævner blandt andet mønttællemaskiner, printere, kaffemaskiner og ventilationsanlæg. Danske Bank stiller støjkrav til tekniske installationer og maskiner inden indkøb, og man kan opleve, at udenlandske producenter ikke forstår et krav om, at maskiner ikke må støje, hvis bare lyden ikke skader hørelsen. Hvis en maskine skal placeres, hvor der er medarbejdere, er det stadig for meget. For en mønttællemaskine ligger støjen på et niveau mellem 60 og 65 db(a), som er mere end højden på vores tale, så det vil være forstyrrende, støjen vil være unødig for os to, forklarer Anne Gram og fremhæver et svensk firma, der fik indbygget de lyddæmpende tiltag i deres produkt, som vi sammen havde udviklet på en ældre mønttællemaskine. Producenten af de omtalte kaffemaskiner er ligeledes i gang med at støjdæmpe deres maskiner ved montering af en ny brygger. Anne Gram sidder med i bankens støj- og akustikudvalg, der mødes hver 14 dag og behandler Anne Gram alle indkomne sager omkring støj. I stort set alle sager indgår den menneskelige faktor. Faktisk findes der krav til, hvor meget efterklang, der må være i et rum. Efterklangstiden kan man beregne, eller man kan måle sig til det. Producenterne af vægge, lofter, gulve, gardiner osv. oplyser, hvor meget hver enkelt produkt absorberer lyd. Vi har flere steder, hvor der mangler nok bløde flader til, at efterklangstiden er kort nok. Det forsøger vi at tage højde for, når vi nyindretter. Selv om vi indretter lokaler, hvor efterklangen er i orden, er det ikke ensbetydende med, at folk ikke synes, at der er støj. Det betyder kun, at den akustiske komfort i lokalet opleves bedre end tidligere, men der er stadig behov for også at aftale interne støjpolitikker for at dæmpe den menneskeskabte støj, siger Anne Gram. Kreativitet larmer Overalt i Danske Bank er man i fuld gang med at indrette mødelokaler, så alle kundemøder kan foregå i ro og mag. Når de ikke længere sidder i det åbne rum, vil de samtaler ikke længere være årsag til unødig støj. Rigtig meget af det, vi laver i banken, kræver samtalen, og når du så sidder i et rum, hvor andre vil have ro og mulighed for fordybelse, har vi en indbygget konflikt, fordi det hele er jo arbejde, siger Anne Gram og tilføjer, at det er svært at være kreativ, hvis der ikke er plads til begejstring og et godt grin: Du kan altså ikke forlange, at jeg skal være en kreativ, performende, sælgende kunderådgiver og samtidig hele tiden lægge min stemme nede i et leje, hvor jeg ikke forstyrrer nogen. Group HR har lavet en række dialogværktøjer om støj, som ligger på intranettet og kan bruges på møder, hvor afdelingen kan vælge at udarbejde en intern støjpolitik for, hvordan vi hjælper hinanden med at holde støjen nede. Danske kreds / september 2013 / 11

12 Personal Banking 100 procent dedikation Den 1. juli blev Thomas Mitchell den nye chef for Personal Banking. Danske Kreds har spurgt den nye chef, hvad medarbejderne kan se frem til med ham ved roret. Dedikation og toptunet rådgivning er nogle af nøgleordene Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre Hvad er dine mål som ny chef for Personal Banking? Motorvejen og strategien mod 2015 er på plads. Så mit klare mål er at gå efter øget kundetilfredshed, forretningsomfang og indtjening. Og så vil jeg gerne være med til at skabe en stærk vinderkultur. Hvordan kan medarbejderne i Personal Banking mærke, at de har fået ny chef? Da Jan var her, handlede det i høj grad om processen med at skabe kundeprogrammet, og han stoppede på det tidspunkt, hvor implementeringen var i fuld gang. Min rolle bliver i langt højere grad at sætte mere fokus på kunderne, salget og indtjeningen, så det er to vidt forskellige roller. Men det er måske bedre at spørge medarbejderne om tre til seks måneder, for det er i sagens natur svært for mig at sige, hvordan den enkelte vil mærke forskellen. Til gengæld kan jeg sige noget om, hvad de får med mig som chef, og det er 100 procent dedikation og fokus på, at vi skal levere toptunet rådgivning til vores kunder i et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, stor arbejdsglæde og godt samarbejde. Du har allerede proklameret, at fokus skal lidt væk fra tilmeldinger til kundeprogrammet og over på kundemøder. Hvilke andre ændringer planlægger du at lave? Det er lidt tidligt at sige endnu jeg er i gang med en rundtur i regionerne og Danske Direkte, hvor jeg suger til mig og reflekterer over, hvad jeg oplever. Det er en proces, som jeg vil bruge mine første 100 dage på posten til. Men generelt set vil fokus i højere grad komme på forretningen. Hvad fungerer godt i Personal Banking, og hvad skal gøres bedre? En af de ting, der fungerer rigtig godt, er vores kundemøder. Vi gennemgår i øjeblikket en af de største forandringer i bankens historie. Det skal og vil skabe reaktioner både positive og negative. Og det er klart, at de lokale chefer er ekstra opmærksomme på trivslen i øjeblikket 12 / Danske kreds / september 2013

13 Foto:Danske Bank Opinion-målingerne af vores kundetilfredshed ligger på 9,03 i gennemsnit og det er altså for målinger af kundemøder gennem fire måneder. Og 52 procent har givet os et rent 10-tal. Det er altså ret fantastisk! Prøv at tænk over, hvornår du selv sidst har givet en restaurant eller et hotel 10 på en skala fra Dér, hvor vi kan blive bedre, er ved at blive endnu mere proaktive over for kunderne. For vi kan simpelthen se, at det er ved den direkte kontakt med kunderne - både ved fysiske møder og netmøder, at vi skaber højere kundetilfredshed og flere forretninger. Hvordan vil du udvikle Personal Banking? For at få større fokus på kunderne skal vi fortsætte med at flytte flere administrative opgaver ud af filialerne. Vi skal også fortsat uddanne rådgiverne, så vi konstant har topprofessionelle medarbejdere. Og endelig skal vi fortsætte udviklingen af vores digitale tilbud til kunderne, så de også fremover er blandt de bedste på markedet. De tre faktorer er klare proof points, der viser kunderne, at de kan have tillid til os som finansiel sparringspartner. Medarbejderne har oplevet et stort arbejdspres pga. kundeprogrammet og et psykisk pres fra utilfredse kunder og et udfordret image. Hvordan vil du sikre et godt og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne? Ved at lykkes. Det er altid det, der skaber det bedste arbejdsklima. Der er ingen tvivl om, at vi har haft meget travlt i år, og at de mange ændringer i en periode vil skabe reaktioner fra kunderne, indtil de har vænnet sig til den nye normal. Men der har også været mange positive ting, som har bidraget til stemningen i banken for eksempel de mange kunder, der har taget rigtig godt imod vores kundeprogram. 98 procent af vores to øverste segmenter har tilmeldt sig. Og så er det jo dejligt at se kundernes høje tilfredshed med vores kundemøder. Dem hører man bare ikke så meget om i pressen. Vi gennemgår i øjeblikket en af de største forandringer i bankens historie. Det skal og vil skabe reaktioner både positive og negative. Og det er klart, at de lokale chefer er ekstra opmærksomme på trivslen i øjeblikket. Hvad er dit succeskriterium? Mit succeskriterium er, at vi lykkes med de mål, vi sætter os. Først og fremmest på kundetilfredshed og forretningsomfang, men også på at skabe en optimal brug af filialerne og Danske Direkte og af områder som mødeservice, netmøder og prisberegner. Danske kreds / september 2013 / 13

14 guide Forandring fryder ikke altid Men du kan selv gøre meget for at få det bedste ud af forandringer på jobbet. Og det kan din chef også. Læs eksperternes råd. Af journalist Irene Scharbau Ordet forandringsparat indgår i dag i de fleste jobopslag. Men hvor parate er vi egentligt, når det kommer til stykket? Hvor parat er du til at forlade dit velkendte skrivebord og starte blandt nye kolleger i en anden afdeling, som ikke blev nedlagt? Medarbejdere fra 131 filialer skal bl.a. lave den øvelse. Det kan være svært at gå positivt ind i det nye, når man måske var glad for sin arbejdsplads og/eller de sædvanlige rutiner. Men det værste, man kan gøre for sig selv, er at gå mod forandringerne. Pas på den negative spiral. Det passive brok blandt kollegaer kan tage meget af den gode energi. Det siger direktør og psykoterapeut Henrik Rosenlund, der de seneste 15 år har arbejdet med leder- og medarbejderudvikling i mange virksomheder. Han har selv ledererfaring fra den finansielle sektor og ser nogle særlige udfordringer hos medarbejdere i den sektor. At være ansat i en bank har altid været anset som noget solidt og sikkert det har givet en fornemmelse af tryghed. Den type medarbejdere, der kan lide forudsigelighed og ordentlighed, har haft det godt i mange år. Men sektoren er i forandring. I dag bliver man målt på helt andre parametre end tidligere, f.eks. skal man nu være en god kommunikator, sælgende rådgiver eller være god til at igangsætte nye kundevendte aktiviteter. Der er sket et platformskift, og der er brug for nye kompetencer, så det er ikke underligt, at nogle bliver utrygge ved forandringerne, siger Henrik Rosenlund. Han opfordrer til, at man sætter ind med sin egen ansvarlighed. Du må gøre op med dig selv, om du vil være med eller ej. Det er hardcore, men det er dit valg. Verden forandrer sig hele tiden, og i dag bliver vi pålagt opgaver, indtil vi siger fra. Vi skal tage ansvar for os selv, siger Henrik Rosenlund. Reaktionsmønstre Når man står overfor større forandringer i sit arbejdsliv, er det godt at kende reaktionsmønstrene på forandring. Eksperterne deler forandringer ind i flere faser: Der er chok-fasen, hvor man kan gå lidt i sort, hvis forandringerne er voldsomme. Og der er benægtelsesfasen: Nogle bliver hængende her og reagerer med passivitet eller aggression. De taler med kollegaerne og ikke med lederen. Det gør dig ikke noget godt. Og det er her, man kan tage et aktivt valg, om man vil være med eller ej, siger Henrik Rosenlund. Sådan bliver du klar til forandringer: Spørg ind til, hvad der forventes af dig. Spørg, hvad din nye rolle er, og hvornår du gør et godt stykke arbejde. Tag et aktivt valg: Vil jeg være med eller ej? Bliv mere robust til forandringer ved f.eks. at: - Dyrke dit sociale netværk (du er ikke alene) - Motioner der er stoffer i kroppen, som påvirker dit humør og reducerer stress. - Fokuser på de ting, der gør dig glad notér tre ting hver dag, og del det evt. med andre. Hvis du kun fokuserer på bøvl, vil det negative fylde for meget. - Gør noget, der gør dig glad - Lav en lille forandring hver dag f.eks. kør en anden vej hjem, start med desserten, sluk for fjernsynet osv. Kilde: Henrik Rosenlund 14 / Danske kreds / september 2013

15 Få mest mulig information Skaf dig al den information, du kan om forandringerne, så realiteterne bliver mest tydelige. Ellers kan fantasierne få frit løb både hos dig selv og dine kollegaer. Hvis din leder ikke selv gør det, så bed om et møde, hvor jeres afdeling får tid og rum til at snakke konsekvenserne igennem uden at der skal laves aftaler, men bare sættes ord på bekymringer og overvejelser. Tal med dine kollegaer om, hvordan de forstår det nye. Og tænk over, hvorfor du som person reagerer, som du gør overfor forandringer. Husk, at du også hos din tillidsmand kan hente støtte og informationer. Dialog og diskussion er vigtigt, når forandringer skal introduceres, mener erhvervspsykolog Henning Green. Det værste man kan gøre for sig selv er at gå mod forandringerne, fastslår psykoterapeut Henrik Rosenlund. Og så er der acceptfasen, hvor man affinder sig med vilkårene. Den sidste fase er ny-orienteringen, hvor man kommer videre. Overskygger realiteter Erhvervspsykolog Henning Green er en anden forandringsekspert, der med mange års erfaring har set på reaktionsmønstrene. Han opfordrer til, at man i den første fase får aflivet fantasierne, der kan overskygge realiteterne. Følelser producerer fantasi. Medarbejderne kan hurtigt komme til at tro noget, som ikke bliver virkelighed. Bare ved signalet om forandringer kan man føle, man bliver angrebet. Derfor er dialog vigtig på dette stadie. Her skal lederen give plads til diskussion og ikke fastlåse nogen i deres første holdninger. Man skal gøre forventningerne klare, både til den enkelte og til gruppen og have forståelse for, at en gruppe skal modnes. Der sker tit det, at lederen er længere fremme i processen og derfor ikke kan forstå den tøven, nogle medarbejdere udstråler, siger han. Skal med på idéen Visse typer mennesker råber juhu til store forandringer, mens andre rystes over små ændringer. Det handler om, hvad vi som mennesker har med i bagagen af oplevelser fra vores barndom og hidtidige liv. Man skal som leder huske på den forskellighed, når man annoncerer ændringer i organisationen, siger Henning Green. I dag ruller ledelser oftest forandringer ud - man offentliggør planerne og kommer med en strategi. Men ud fra et psykologisk synspunkt er forudsætningen for, at planerne bliver en succes, at medarbejderne får muligheden for at adoptere ideen om forandring, siger erhvervspsykologen. De skal med andre ord føle, at de har indflydelse på ændringerne. Danske Bank er jo i fuld gang med forandringsprocesserne med New Standards, outsourcing, fratrædelser og nedlæggelse af filialer. Den enkelte medarbejders accept og forståelse for ændringerne er afgørende for effektive resultater. Der er en personligt funderet sårbarhed i at skulle skifte, måske bare til en anden stol, hvor andre kan se dig fra den forkerte vinkel. Eller at man tror, man skal sidde sammen med nogen, man synes er irriterende. Det kan være nok til, at man som medarbejder er imod ideen. Så det er vigtigt, at ledelsen lader medarbejderne få indflydelse. Der er ingen tvivl om, at hvis et team selv får lov til at beslutte ting som, hvordan de vil sidde eller arbejde, så får man en stærk gruppe, siger Henning Green. Slap muskel Da psykoterapeut Henrik Rosenlund var leder, lod han sine medarbejdere flytte rundt mindst hvert halve år, for at de ikke skulle gro fast. Hvis man ikke har fået praktisk erfaring med at flytte sig, bliver forandringsmusklen slap. Jeg har hørt, at man på planteskoler flytter træer og beskærer deres rodnet, for at de kan være klar til at blive rykket. Det kan være vanskeligt at flytte folk, hvis de ikke er vænnet til det. Her har cheferne et ansvar. Men vi har også et ansvar for at spørge ind til, hvad der forventes af os,, siger terapeuten. Danske kreds / september 2013 / 15

16 profilen Succeskriteriet er at skabe smil Leyla Mirzay Chirazi har valgt at bruge fritid og ferier på at skrive og udgive en bog, som skal gøre livet lidt sjovere for børn, der har mistet en mor eller far til kræft Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre Privatfoto Leyla Mirzay Chirazi bliver af sine venner kaldt en ægte filantrop. Udover arbejdet for Kræftens Bekæmpelse samler hun jævnligt tøj og legetøj sammen og afleverer til børnene på asylcenter Sandholm. Hun bryder sig ikke om at være i fokus, men vil helst have, at opmærksomheden ledes hen på den sag, som hun selv har fokus stift rettet imod. Til daglig arbejder Naz Leyla Mirzay Chirazi som rådgiver i Danske direkte og bliver af kollegaer bare kaldt Leyla. Men ved siden af arbejdet i Danske Bank har Leyla Mirzay Chirazi gennem det seneste halvandet år interviewet en bunke kendte mænd om deres syn på kærlighed og kvinder. Interviewene med de 10 kendte mænd er blevet samlet i bogen Kære mænd, som udkommer til oktober. En bog om mænd og kærlighed lyder jo ret uskyldigt, men ideen tog afsæt i et langt mere alvorligt emne. I efteråret 2011 var Leyla Mirzay Chirazi til et gallashow for Kræftens Bekæmpelse. Her fortalte nogle børn om, hvordan de havde oplevet at miste en forælder til kræft. Især én historie bed sig fast hos Leyla: Der var en lille dreng, som havde mistet sin mor, og han fortalte meget rørende om, at han ikke havde lyst til at lægge en rose på sin mors kiste ved begravelsen, fordi det betød, at han så skulle sige farvel. Det var så hjerteskærende, og mens alle i salen var meget berørte af drengens triste historie, kørte min hjerne på højtryk for at finde ud af, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe de her børn, fortæller Leyla Mirzay Chirazi. Fokus væk fra sorgen Leyla besluttede sig for, at hun ville skrive en bog og donere pengene fra salget af bogen ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses Projekt OmSorg, som hjælper de børn og familier, der har mistet en eller begge forældre til kræft. Jeg ved godt, at jeg ikke kan fjerne sorgen for de her børn, men jeg kan give dem nogle oplevelser og smil, som kan tage fokus lidt væk fra sorgen, forklarer Leyla, som under arbejdet med bogen ofte har tænkt tilbage på den lille drengs historie. For Leyla Mirzay Chirazi var der ikke lang vej fra idé til handling. 16 / Danske kreds / september 2013

17 Profilen I hvert kredsblad fortæller vi historien om et af Danske Kreds medlemmer, som har et anderledes arbejdsområde, har opnået noget særligt med sit arbejde eller laver noget spændende i sin fritid. Kender du et medlem, som bør omtales i bladet, kan du skrive til Danske Kreds på Jeg ved godt, at jeg ikke kan fjerne sorgen for de her børn, men jeg kan give dem nogle oplevelser og smil, som kan tage fokus lidt væk fra sorgen. En måned efter gallashowet lavede hun en handlingsplan for, hvordan bogen skulle blive til virkelighed. Hun fandt på emnet mænd og kærlighed og stablede et panel af venner og veninder på benene, som hjalp hende med at finde ud af hvilke mænd, der skulle være med i bogen, og hvilke spørgsmål de skulle svare på. Min første tanke var, at mænd virker ret simple, og at det ofte er kvinderne, der gør dem komplicerede. Kvinder taler meget om: Hvorfor gør mænd sådan?. Men det har været rigtigt interessant at høre, hvad mænd rent faktisk tænker om kærlighed og kvinder, siger Leyla Mirzay Chirazi og understreger, at hendes egen drivkraft netop er kærligheden. En spændende proces Leyla har selv interviewet de 10 mænd, der medvirker i bogen, ligesom alt andet arbejde omkring bogen er stablet på benene af hende. Og på trods af at hun både på sit arbejde og privat godt kan lide, at opgaver bliver løst hurtigt og effektivt, har hun måttet sande, at det at skrive og udgive en bog ikke altid forløber snorlige. Jeg var godt klar over, at det ville kræve nogle ressourcer og noget tålmodighed at skrive og udgive en bog. Men det har overrasket mig meget, hvor svært det er at få folk til at gå ind i noget, når de ikke tjener penge på det. For mig er det vigtigt at gøre noget for andre uden selv at have en forventning om at få noget ud af det. Det har været en kamp at få et forlag til at udgive bogen, fordi det er non-profit, hvilket betyder at alle pengene går til Projekt OmSorg, og ingen andre tjener penge på det. Forlaget Historia har valgt at udgive bogen med støtte fra Danske Banks fond, hvilket Bogen Kære mænd handler om mænds syn på kærlighed og indeholder interview med 10 kendte mænd fra Stig Tøfting til Martin Brygmann. Den er skrevet og udgivet nonprofit, hvilket betyder, at ingen hverken forfatteren, forlaget eller de medvirkende tjener penge på bogen. Pengene fra salget af bogen går til Kræftens Bekæmpelses Projekt OmSorg. jeg er dybt taknemmelig over, fortæller Leyla Mirzay Chirazi, som på trods af det hårde arbejde synes, at det har været det hele værd. Det har været rigtig spændende, og jeg har lært mange dejlige mennesker at kende. Jeg har fået meget ind på den menneskelige konto. Der er mange, der har sagt til mig, at de ikke kunne forstå, at jeg blev ved med at kæmpe for projektet, men jeg har på intet tidspunkt haft lyst til at give op. Drivkraften er at give børnene nogle oplevelser, fastslår hun. Gennem hele processen har Leyla været overbevist om, at bogen ville blive udgivet en dag, og hun har fået mange andre til at tro lige så meget på projektet som hende selv. Cykelrytteren Brian Holm er blevet en god ven, som har hjulpet blandt andet med sit netværk, og komikeren Sebastian Dorset hjalp Leyla med at stable et stand-up-show på benene, hvor pengene gik til Projekt OmSorg. Begge mænd medvirker i bogen. Leyla Mirzay Chirazi glæder sig meget, til bogen bliver udgivet og håber, den vil gøre en forskel for børnene i Projekt OmSorg. Succeskriteriet er, at pengene fra bogen kommer til at udgøre en kontinuerlig hjælp til børnene, og at al den tid, jeg og andre har brugt, bliver omsat til glæder og smil hos børnene. Det vigtige for mig er ikke, hvad pengene bliver brugt til, men at det er børnene, der får lov at bestemme, hvilke oplevelser de vil bruge pengene på. Danske kreds / september 2013 / 17

18 medlemsskab Lederne i fokus Finansforbundet og Danske Kreds har sat fokus på lederne for, at de også kan få masser af tilbud og fuld valuta for kontingentkronerne. Det nye fokus glæder filialdirektør Anton Hansen Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre Anton Hansen er filialdirektør i Rødovre Centrum afdeling og har været leder i Danske Bank i 20 år. Han har været medlem af Finansforbundet og Danske Kreds i 27 år, men det er først inden for de seneste år, at han har tænkt nærmere over, hvordan han kan bruge Finansforbundet og Danske Kreds som leder. Jeg meldte mig i sin tid ind i Finansforbundet og Danske Kreds, fordi jeg synes, man bør være medlem, når man nyder fordel af de goder, som de er med til at skabe. Man kan ikke nyde fordelene af f.eks. overenskomsten uden også at være medlem. Men så synes jeg også, at det er Finansforbundets og Danske Kreds opgave at være noget for mig, forklarer Anton Hansen. For fire år siden tog han en stressvejlederuddannelse gennem Finansforbundet, og det var i den forbindelse, han for alvor fik øjnene op for, at Finansforbundet også har nogle tilbud til lederne. Herefter har han deltaget i nogle kurser og gå-hjemmøder i Finansforbundet. Jeg har ikke hidtil haft det store behov for, at Finansforbundet og Danske Kreds skulle gøre noget for mig, men efterhånden som jeg har deltaget i nogle arrangementer, har jeg fundet ud af, at det Tilbud til lederne Du kan finde flere tilbud til lederne på under menupunktet særligt for ledere. Her kan du også læse om rådgivning til ledere, fokusgruppen for ledere og få inspiration til at blive en endnu bedre leder. Filialdirektør Anton Hansen synes, det er positivt, at Finansforbundet og Danske Kreds også har gode tilbud til lederne. Foto: Lisbeth Holten er et godt forum, hvor man møder ledere fra andre banker og får udvidet sit netværk. Det er fint at have mulighed for at vende de ting, man går og tumler med også med folk uden for Danske Bank, siger Anton Hansen. Værdi af medlemskabet I foråret blev han en del af Finansforbundets fokusgruppe for ledere, hvor fokus blandt andet er på trivsel, netværk og øvrige indsatser, man som leder kan have behov for. Gruppen har dermed indflydelse på, hvilke konkrete målrettede tilbud lederne vil kunne opleve nu og i fremtiden. Jeg synes, det er positivt, at man i panelet har følelsen af at blive hørt, og at vores indgangsvinkel til tingene betyder noget for Finansforbundet. Det giver en fornemmelse af, at de har gjort sig nogle tanker omkring, hvad de kan gøre bedre for lederne, og det er super godt. Man kan mærke, at de gør en indsats både for de nye og de mere erfarne ledere. Efter sin indtræden i fokusgruppen har Anton Hansen tænkt mere over, hvordan han kan få værdi af sit medlemskab ved at gøre brug af flere af tilbuddene. Til oktober skal han sammen med souschefen i Rødovre Centrum afdeling på et kursus i mental robusthedstræning, som han regner med, at han kan få gavn af i sin hverdag som leder. Anton Hansen mener, at der kan opstå et dilemma, når Finansforbundet og Danske Kreds skal repræsentere både medarbejdere og ledere. Men han synes, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at der nu er kommet mere fokus på lederne, end der har været før. Jeg synes, det er super godt, at Finansforbundet og Danske Kreds sætter nogle initiativer i gang for lederne. Og jeg kan også se, at andre ledere er glade for det. 18 / Danske kreds / september 2013

19 Politisk kommentar Moral eller dobbeltmoral Af næstformand Carsten Eilertsen Koncernen har i flere år arbejdet med CR eller Corporate Responsibility, som oversat til dansk betyder noget i retning af virksomhedens ansvar. I begrebet CR er underforstået, at virksomheden har et moralsk ansvar i forhold til, hvad den beskæftiger sig med og lægger navn til. Koncernen har længe haft en høj moral, når det gælder deres investeringer. Men gælder det alle koncernens investeringer? Når det kommer til at investere i noget, som indebærer børnearbejde, våbenindustri, tobaksindustri og lignende, så siger Danske Bank fra både på egne og investeringskundernes vegne. Det er høj moral og prisværdig adfærd. Men når det kommer til at investere i arbejdspladser i udlandet, som f.eks. i Litauen, så tillader jeg mig at stille dette spørgsmål: Har koncernen gjort sit forarbejde godt nok i Men et yderligere problem med at flytte arbejdspladser til Litauen er, at man i Litauen ikke respekterer menneskerettighederne for bestemte minoritetsgrupper forhold til denne investering? Jeg er helt med på, at opløsningen af den gamle Sovjetunion var ønskelig og støtteværdig og stort tillykke til alle de østeuropæiske lande, som genvandt deres frihed. For mig at se er der dog et stykke vej endnu, før de helt har løsrevet sig fra de gamle sovjetiske værdier. Jeg kan et stykke ad vejen forstå, hvis koncernen handler efter devisen If you can t beat them, join them forstået på den måde, at den eneste måde vi kan være med til at påvirke Litauens udvikling er ved at være til stede og investere i arbejdspladser. Men hvad er der så galt med Litauen, og hvad er min anke i forhold til, at koncernen investerer i arbejdspladser i landet? Det helt åbenlyse svar er, at jeg mener, koncernen har et ansvar i forhold til at støtte det danske samfund, som står for en stor del af koncernens indtægter. Derfor mener jeg ikke, man bør flytte arbejdspladser fra Danmark til Litauen. Men et yderligere problem med at flytte arbejdspladser til Litauen er, at man i Litauen ikke respekterer menneskerettighederne for bestemte minoritetsgrupper. Der er visse emner, hvor ytringsfriheden ikke eksisterer. Der er love, som diskriminerer med dertil hørende (for os) uacceptabel adfærd blandt samfundets ordensmagt både udøvende og dømmende. I forbindelse med den blussende debat om Ruslands nye lov mod homoseksuelle, som fremmer diskrimination og overgreb mod minoriteter i det russiske samfund, fortalte vores udenrigsminister på TV, at samme problematik gør sig gældende i Litauen. Litauen er kendt for at være et land, hvor minoriteter generelt ikke har det nemt. Alle koncernens ansatte i Litauen er fornuftige og ordentlige mennesker. Det er ikke et angreb på de udmærkede mennesker, som selvfølgelig er glade for at arbejde for koncernen og udføre det job, som vi f.eks. i Danmark skal have ca. det dobbelte for. Men jeg tillader mig at stille banken spørgsmålet: Har I indtænkt det moralske aspekt i at investere arbejdspladser i et samfund, som har elementer, I formentlig ikke kan støtte på linje med jeres holdninger til investeringer, hvor børnearbejde, krig og tobaksindsustrien indgår? Hvis New Standards kan oversættes til nye standarder, nye normer eller endda ny moral, så kan der vel næppe være plads til at investere i Litauen. Jeg kan ikke se, hvordan de normer, der på nogle områder gør sig gældende i landet, kan støttes af Danske Bank. Så er der fra mit standpunkt ikke længere tale om høj moral, men dobbeltmoral. Danske kreds / september 2013 / 19

20 spørgehjørnet Danske Kreds faglige konsulenter, Lisbeth Hansen, Elin Bech og Malia Barrou, giver svar på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. I min afdeling har vi haft overordentligt travlt, hvilket har medført, at mine kollegaer og jeg har haft en del overarbejde. Vi er i tvivl om, hvilke rettigheder og pligter vi er underlagt, når koncernen varsler overarbejde. Derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber, I kan svare på: I hvor god tid skal det varsles, at vi skal arbejde over? Er der en grænse for, hvor meget vi må arbejde over? Hvornår har vi ret til en ekstra pause, og hvor lang må den være? Får vi betalt maden og hvis ja, hvor meget må vi købe for? Hvordan er reglerne omkring afspadsering? Min leder siger, at der ikke er tid til det. Når reglerne for at arbejde over beskrives i overenskomsten, skelnes der mellem overarbejde og merarbejde, fordi der er forskellige regler og muligheder, alt efter hvilken en af dem man har valgt. Svarene nedenfor gælder dog, uanset om det er varslet overarbejde eller varslet merarbejde. Men vi kalder det merarbejde, da det vil være det, der er aktuelt for de fleste og nok også for dig. Varsling Når din leder beder dig og dine kollegaer om at arbejde over eller udføre merarbejde, som det hedder i overenskomsten, skal lederen gøre det i så god tid som muligt. I hverdagen er det dog ikke altid muligt at forudse behovet for merarbejde. Derfor gælder der ikke nogen varslingsfrister for merarbejde, der skal udføres på hverdage og i weekender. Derimod gælder der en varslingsregel ved merarbejde, der skal udføres på søgnehelligdage, hvor lederen skal varsle merarbejdet i god tid, dog senest 3 dage, før merarbejdet skal udføres. I ekstraordinære situationer kan merarbejdet beordres med mindre end 3 dages varsel. Du er forpligtet til at udføre beordret merarbejde. Der skal dog tages hensyn til personlige grunde for i en konkret situation ikke at kunne arbejde over, uanset hvornår det er varslet. Det kan f.eks. være afhentning af børn i institution, pasning af egne børn eller deltagelse i større familiemæssige begivenheder. Det er dog en forudsætning for at kunne afvise at udføre merarbejde, at din tilstedeværelse er påkrævet et andet sted. Du kan ikke beordres på arbejde, på aftalt arbejdsfrie dage. Hvis koncernen aflyser det varslede merarbejde, er du berettiget til en kompensation på 3 timer, hvis merarbejdet på en Sidste år blev jeg far til en lille pige. Hun er nu startet i vuggestue, og samtidig har tiden meldt sig, hvor min kone og jeg skal forsøge at fordele afleverings- og afhentningstjansen mellem os. Vi har begge tidskrævende jobs, og vi har derfor svært ved at få det til at hænge sammen, så vores datter ikke får alt for lange dage i vuggestuen. Min kone har ikke flekstid på sin arbejdsplads. Hvilke muligheder har jeg for at kunne møde senere og gå tidligere, så vi kan få enderne til at mødes i min lille familie? Det lyder, som om at du og din kone kæmper med de samme udfordringer som mange andre små-børnsfamilier. Det kan være vanskeligt at skulle jonglere med både karriere og familieliv. Der findes forskellige måder at indrette sit arbejdsliv på, så det hænger sammen med familielivet. Du skriver, at din kone ikke har flekstid, men det har du heldigvis. Flekstiden kan du bruge til at skrue op og ned for dine timer på dagsbasis i de perioder, hvor det driftsmæssigt er forsvarligt, og du har behov for at komme eller gå tidligere eller senere på arbejde. Typisk vil du kunne komme eller gå 1 time før eller senere 20 / Danske kreds / september 2013

21 hverdag eller i weekenden aflyses senere end kl. 12 arbejdsdagen før, eller hvis merarbejdet på en søgnehelligdag aflyses senere end 3 hverdage, før merarbejdet skulle være påbegyndt. Begrænsninger i merarbejdstimer Der gælder en overordnet regel om, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit, inklusiv merarbejde. Gennemsnittet beregnes over en periode på 13 uger. Desuden er der en hårfin grænse mellem, at man som medarbejder skal udvise fleksibilitet, over for de ekstraordinære driftsmæssige behov, der kan opstå, og at man har ret til at holde fri, når man har fri. Koncernen må gerne beordre merarbejde. Der gælder dog et generelt forbud mod systematisk merarbejde, hvilket betyder, at din leder ikke må kalkulere med, at der skal udføres merarbejde. Forbuddet mod systematisk merarbejde har til formål at beskytte medarbejderne mod for meget merarbejde. Det kan eksempelvis være, at ledelsen igennem en længere periode kører med en undernormering i en afdeling, som medfører merarbejde for medarbejderne. Har ledelsen et ekstraordinært behov for, at medarbejderne udfører merarbejde over en længere periode, kan koncernen indgå en lokalaftale med Danske Kreds, så vi kan sikre nogle rimelige forhold for de berørte medarbejdere. Ekstra pauser Hvis du og dine kollegaer har merarbejde i mere end 2 ½ time på hverdage, har I ret til en spisepause på 30 minutter. Falder merarbejdet på en lørdag, søndag eller helligdag, har I ret til en spisepause efter henholdsvis 3 timer og 8 timers arbejde på hver 30 minutter. Spisepausen er arbejdstid. Koncernen sørger for mad eller refunderer udgifter til mad efter regning, dog maksimalt for 315 kr. Afspadsering Du skal aftale med din leder, hvornår du ønsker at afspadsere. Du har ret til at holde op til 3 sammenhængende dage, senest 3 måneder efter du har fremsat dit ønske om afspadsering. Din leder kan derfor ikke afvise dit ønske om afspadsering, men bør komme med forslag til, hvornår det kan lade sig gøre inden for perioden på 3 måneder. i forhold til din almindelige arbejdstid. I nogle afdelinger er der udvidet fleksibilitet. Du kan spørge din tillidsmand til råds om, hvad der gælder i netop din afdeling. Flekstid er ikke en permanent størrelse, hvilket vil sige, at du ikke kan bruge flekstiden til permanent at omlægge placeringen af din arbejdstid. Hvis du ønsker en mere permanent omlægning af din arbejdstid, kan du spørge din leder, om det er muligt at få aftalt arbejdstid, hvilket betyder, at du kan få placeret din arbejdstid fra kl på hverdage. På den måde kan du planlægge nogle lange arbejdsdage og få frigjort tid til også at have korte arbejdsdage, hvor du så har mulighed for at hente/bringe din datter. Sidstnævnte mulighed forudsætter, at dine opgaver kan løses i dette tidsrum, og at din leder siger god for det. Endelig kan du også vælge at gå på børnedeltid. Det er en ret, du har, så længe du har børn, der er under 12 år. Hvis du ikke kan få deltidsansættelse i din nuværende stilling, kan du bede HR om at undersøge alternative stillinger, som kan forenes med en deltidsstilling. Danske kreds / september 2013 / 21

22 Mobile Pay er blevet en stor succes 22 / Danske kreds / september 2013

23 arrangementer for leder-medlemmer i finansforbundet udvalg af arrangementer i efteråret 2013 læs mere på: netvaerk/netvaerkforledere TEMADAG ledelse i forandringer få konkrete værktøjer til at arbejde med forandringskapacitet. at kunne skabe en sammenhæng mellem strategier og handlinger i den daglige opgaveløsning er en af de mest centrale organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer. København 02/10/13 og 18/11/13 Fredericia 08/10/13 Århus 29/10/13 Aalborg 5/11/13 KURSUS mental robusthedstræning for ledere få redskaber til at øge din mentale robusthed. mental robusthed er ikke noget, man enten besidder eller ikke besidder. Det er en psykologisk færdighed, som kan trænes. Der bliver i stigende grad stillet krav om høj fleksibilitet og effektivitet, og det kræver en mental robusthed at holde fast i gnisten, kunne udvikle sig og undgå stress - ikke mindst hos mellemlederne. Kobæk Strand 04/10/13 05/10/13 Børkop 01/11/13 02/11/13 TEMADAG at trives som leder få værktøjer og guidelines til at skabe mere trivsel i dit arbejdsliv. rigtig mange ledere oplever et pres oppefra i virksomhederne om forandringer og effektiviseringer, og nedefra efterspørger medarbejderne tydelig ledelse. Det kan føre til, at mange ledere oplever sig som en lus mellem to negle - og for nogle ledere ender det med stress og mistrivsel. København 08/10/13 og 11/11/13 Børkop 21/10/13 Århus 22/10/13 Aalborg 30/10/13 TEMADAG ny som leder i finanssektoren UPDATE lederskab på distancen er du ny som leder, står du over for nogle særlige udfordringer. en ny leder skal på kort tid definere og skabe sit personlige ledelsesrum. Det kræver blandt meget andet et kendskab til sig selv, klarhed over de forskellige forventninger og viden om den omgivende organisation. vi præsenterer dig for konkrete ledelsesværktøjer, cases, inspiration. København 28/10/13 Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon Telefax Redaktion: Steen Lund Olsen (ansv.) Thilde Lejre Carsten Rasmussen Redaktionen afsluttet: Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation få konkrete værktøjer til distanceledelse. virksomheder fusionerer, afdelinger sammenlægges, man organiserer sig i netværk med tværgående projektteams eller i matrixorganisationer med flere referencer for den enkelte medarbejder, og der indgås aftaler med medarbejdere om distancearbejde eller hjemmearbejdsplads på deltid eller heltid. uanset rammen er ledelse på distancen en disciplin, stadigt flere ledere i finanssektoren skal forholde sig bevidst til og agere på. Design: København 05/11/13 Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Aller Forsidefoto: Lisbeth Holten Oplag: Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen ring til finansforbundet på telefon Danske kreds / september 2013 / 23

24 leder Tryghed på arbejdspladsen Steen Lund Olsen formand Tillidsmandsposten er ikke en karrierestopper, men en karrierebooster, og vi ser ofte, at tillidsmandserfaringen giver lettere adgang til lederjobbet eller specialistjobbet Outsourcing, nedskæringer, afskedigelser og nye standarder i hele koncernen skaber masser af udfordringer for vores medlemmer. I udfordrende situationer er det rart med en sparringspartner og en neutral part at spørge til råds som tillidsmanden. Tillidsmanden er medarbejdernes ambassadør, som kender overenskomsten, tør stille de vanskelige spørgsmål til ledelsen og kan danne sig det forkromede overblik for sine kollegaer. Tillidsmanden kan kort sagt være med til at skabe en tryghed på arbejdspladsen. Men det er ikke kun medarbejderne, der har gavn af tillidsmændene. Det har vi i også i Danske Kreds. Tillidsmændene er vores øjne og ører i koncernen, som holder os opdateret på, hvad der foregår i alle afkroge af koncernen. De medvirker til, at vi fuldt informeret kan gå i dialog med koncernens ledelse, når der er brug for det. Som du kan læse inde i bladet, har lederne også gavn af gode tillidsmænd, som kan agere som en ventil mellem ledelsen og medarbejderne, når forandringer skal gennemføres hvilket sker jævnligt. Samtidig er den gode tillidsmand et bindeled på arbejdspladsen mellem medarbejdere og ledere, og det sætter lederne naturligvis også pris på. I dette blad kan du også læse tre tillidsmænds beretninger om, hvorfor de har valgt at blive tillidsmænd, og hvad det giver dem. For selv om man som tillidsmand skal være klar til at hjælpe kollegaerne, er det ikke ensbetydende med, at man sætter sig selv ud af spil, når man bliver tillidsmand. Som tillidsmand får du et unikt kendskab til din arbejdsplads og til overenskomsten og et stort netværk på tværs af koncernen. Samtidig får du nogle menneskelige kompetencer, som du kan bruge i dit nuværende og fremtidige job ja faktisk i langt de fleste sammenhænge. Tillidsmandsposten er ikke en karrierestopper, men en karrierebooster, og vi ser ofte, at tillidsmandserfaringen giver lettere adgang til lederjobbet eller specialistjobbet. Hvis du har lysten, ambitionerne og modet til at blive en god tillidsmand og være med til at skabe tryghed og øge sammenhængskraften på din arbejdsplads, vil vi i Danske Kreds opfordre dig til at stille op til tillidsmandsvalget til november. Du kan i løbet af efteråret læse flere artikler om tillidsmandsvalget på Danske Kreds hjemmeside og portalen.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

KANDIDATER OPSTILLET TIL DANSKE KREDS BESTYRELSE

KANDIDATER OPSTILLET TIL DANSKE KREDS BESTYRELSE GENERALFORSAMLING 2013 VALGAVIS Ved generalforsamlingen 2013 skal der vælges en formand og 11 bestyrelsesmedlemmer. Du kan læse mere om kandidaterne til Danske Kreds bestyrelse her i valgavisen. Der er

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen? Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere