OPMANDSKENDELSE. Faglig Voldgift (FV ) CO10. Centralforeningen for Stampersonel. (advokat Peter Breum) Mod

Transkript

1 OPMANDSKENDELSE i Faglig Voldgift (FV ) CO10 Centralforeningen for Stampersonel (advokat Peter Breum) Mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse (advokat Niels Banke) Afsagt den 7. februar 2019

2 2 1. Parternes uoverensstemmelser Der er under sagen tvist om, hvorvidt Forsvarsministeriets Personalestyrelse er forpligtet til at kompensere en ansat, der har lovligt fravær på grund af sygdom, for de erstatningsfridage, der optjenes i forbindelse med deltagelse i sø-øvelsesdage. 2. Sagens indbringelse for og behandling ved faglig voldgift Klager har afgivet klageskrift af 18. december 2017 med bilag Indklagede afgav den 7. juni 2018 svarskrift vedlagt bilag A. Klager afgav replik af 21. november 2018 med bilag 12-17, og indklagede afgav duplik af 30. november Sagen blev mundtligt forhandlet den 4. december 2018 for en faglig voldgiftsret med følgende partsudpegede medlemmer: Udpeget af klager: Berit Ellegaard, CO10, og Flemming Fage Sørensen, Centralforeningen for Stampersonel. Udpeget af de indklagede: kontorchef Jan Willumsen, FPS, og chefkonsulent Rikke Kraiberg Kegel, FPS. Som opmand er udpeget undertegnede fhv. højesteretsdommer Jytte Scharling. Sagen er behandlet sammen med FV mellem de samme parter. Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af A og sagsbehandler B. Sagen blev fra klagers side procederet af advokat Peter Breum og fra indklagedes side af advokat Niels Banke. Da der efter forhandling og votering ikke blandt de af parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten kunne opnås enighed om eller flertal for en afgørelse, træffes afgørelsen af opmanden. De partsudpegede medlemmer erklærede sig indforstået med, at kendelse afsiges uden fuldstændig sagsfremstilling. 3. Påstande Klager, CO10 for Centralforeningen af Stampersonel, har nedlagt påstand om, at indklagede til A skal betale ,60 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 18. december 2017 til betaling sker. Indklagede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af kr. 4. Sagsfremstilling, retsgrundlag m.v.

3 3 A, der er ansat i henhold til organisationsaftale gældende for Centralforeningen for Stampersonel, har fra den 1. december 2015 gjort tjeneste som gast på skib Y. A var sygemeldt i perioden fra den 23. februar til den 27. juni I denne periode kunne han således ikke deltage i skibets sejladser. I forbindelse med sygefraværet er der i lønsystemet registreret et antal sø-øvelsessygedage, der efter det oplyste registreres som erstatningsfrihed for sejldøgn. A mødte til tjeneste igen den 27. juni 2016 og indgik i fartøjets planlagte tjeneste. Det var ikke i fartøjets planlægningsperiode muligt at afvikle den registrerede erstatningsfrihed, og denne blev slettet ved planlægningsperiodens udløb uden, at der blev udbetalt tillæg til A for de pågældende sø-øvelsessygedage. For de ansatte, der havde deltaget i sejladserne, er de erstatningsfridage, der ikke kunne afvikles, udbetalt som et kontant tillæg. Klager har opgjort sit krav som tillæg for 80 slettede erstatningsfridage, i alt ,60 kr. Indklagede, der bestrider, at A har krav på betaling af tillæg for de ikke afholdte erstatningsfridage, har anført, at der er tale om i alt 53 erstatningsfridage vedrørende sejlads under sygefraværet. Et eventuelt krav på udbetaling af tillæg for ikke afholdte fridage kan herefter opgøres til kr. Retsgrundlag mv. Stampersonel af linjen og reserven ansat i forsvaret er som udgangspunkt omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10. Der er imidlertid indgået en organisationsaftale af 3. januar 2003 mellem parterne, der supplerer eller fraviger Fællesoverenskomsten. Om erstatningsfrihed for sejldøgn Organisationsaftalen indeholder i kapitel 3 om arbejdstid bl.a. følgende bestemmelser: 9. Arbejdstid Stk. 3. Vagt- eller beredskabstjeneste af 24 timers varighed på tjenestestedet kan alene finde sted i forbindelse med egentlig militærtjeneste. For vagt- eller beredskabstjeneste af 24 timers varighed på tjenestestedet (inkl. daglig tjeneste) ydes 1 erstatningsfridag. For deltagelse i øvelser af mindst 24 timers varighed ydes 1 erstatningsfridag pr. påbegyndt kalenderdøgn. Erstatningsfrihed anses for afviklet, når der gives den ansatte en sammenhængende frihed på 24 timer Stk. 4. Kan erstatningsfrihed ikke afvikles i den aftalte planlægningsperiode, skal der ydes vagt- eller øvelsestillæg umiddelbart efter planlægningsperiodens udløb. Stk. 5. I arbejdstidsplanlægningen for besætningsmedlemmer om bord på søværnets skibe indgår sejlads, ophold i havn eller til ankers uden for basehavnen, når der ydes sø-ydelser med enhedens til enhver tid gældende normale daglige arbejdstid.

4 4 Stk. 6. Der ydes godtgørelse for tjeneste i weekender og på helligdag samt natpenge i henhold til den til enhver tid gældende regulering af natpenge mv. for militært ansatte. Stk. 7. I forbindelse med international tjeneste ydes der frihed (2/7dage) i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Forsvarets Personaletjeneste og Centralforeningen for Stampersonel. For hvert sejldøgn på lørdage, søndage og helligdage optjenes én fridag for tjeneste til søs. Der er den 6. januar 2003 indgået aftale mellem Forsvarskommandoen og Centralforeningen for Stampersonel om omlægning af søtillægsordningen for CS-personel. Aftalen lyder således: 1. Der etableres en ny søtillægsordning for alt personel på Nyt Lønsystem under Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde indenfor Forsvarskommandoens myndighedsområde: Stk. 2. For hvert sejldøgn optjenes en erstatningsfrihed for døgntjeneste. 2. Optjening, afvikling og udbetaling mv. af de i 1, stk. 2 nævnte erstatningsfridage sker efter reglerne for døgntjeneste på land, idet dog udbetaling af tillæg, jf. nærværende aftale, foretages månedsvis bagud ved lønrapportering under hensyntagen til senere tjenstlige behov for planlagt afvikling af optjent frihed. Stk. 2. Ved udbetaling af erstatningsfridage for døgntjeneste benævnt Sø-øvelsesdage udgør satsen kr. 584,99 (niveau OKT 97) Stk. 3. Der optjenes ikke godtgørelse for nattjeneste, tjeneste på lør-/mandage, søn- og helligdage samt natpege mv. 3. Tidligere aftaler om Søtillæg, Særlig søtillæg, 55 kr-tillæg samt Sø-fridage (14 dages fri) bortfalder for personel, der er omfattet af nærværende aftale. 4. Aftalen kan opsiges/genforhandles med 3 måneders varsel, dog tidligst 31 DEC aftalen har virkning fra 1 APR Aftalen er efter det oplyste siden fornyet ved Protokollat nr. 2 om døgntjeneste af 7. december Det hedder i protokollatets 5: 5. kan erstatningsfrihed, jf., 1 og 2, ikke afvikles, jf. 3, i planlægningsperioden, ydes vagt- eller øvelsestillæg eller friheden konverteres til omsorgsdage.

5 5 Om løn under sygefravær Fællesoverenskomsten indeholder bl.a. en bestemmelse om sygdom, hvoraf fremgår, at funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. Det anføres herom, at i grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen har udsendt følgende cirkulære nr. 9600: Cirkulære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv. Det anføres i Moderniseringsstyrelsens cirkulære om hvilke elementer, der indgår i løn, der må anses som normal, fuld, eller sædvanlig løn bl.a., at der i lønnen kan indgå en række variable tillæg. Det hedder herom bl.a.: 2. Hvilke elementer indgår i normal, fuld eller sædvanlig løn? Variable løndele tillæg Herudover [udover faste løndele] kan der i lønnen indgå en række tillæg, der optjenes taxametermæssigt. Dvs. tillæg, der ikke ydes med et fast månedligt beløb, men udbetales for det konkrete antal arbejdstimer/vagter, der rent faktisk er præsteret. 1) Arbejdstidsbestemte tillæg, dvs. tillæg, der ydes for arbejde på tidspunkter uden for normal arbejdstid, fx natpenge, søn- og helligdagstillæg, skifteholdstillæg. 2) Arbejdsbestemte tillæg, dvs. tillæg der ydes forfor en bestemt funktion eller gene, fx svejsetillæg, tillæg for betjening af særlige maskiner, smudstillæg 3) vagttillæg og rådighedsvagttillæg, dvs. tillæg der ydes for en særlig arbejdsforpligtelse, fx at stå til rådighed for tilkald i et nærmere fastsat antal timer. Sådanne variable tillæg indgår dog kun i lønberegningen, hvis de for den pågældende medarbejder har karakter af en fastpåregnelig løndel, jf. pkt. 3. Følgende ydelser kan aldrig medregnes i lønnen: 1) Over-/merarbejdsbetaling, der ikke er konverteret til faste tillæg, heller ikke selv om over-/merarbejdet og betalingen herfor gennem en længere periode har haft en mere permanent og påregnelig karakter. 2) Udgiftsdækkende ydelser, fx befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge. Variable løndele frihedsopsparing Visse personalegrupper optjener sideløbende med eller som alternativ til kontante tillæg ekstraordinær frihed som kompensation for arbejde i aften- og nattetimerne

6 6 eksempelvis 3 timers frihed for hver 37 timers arbejde i tidsrummet fra kl til kl , jf. tjenestemændenes arbejdstidsaftale. I det omfang betingelsen om fast påregnelighed er opfyldt, jf. punkt 3, optjenes sådan frihed også under betalt fravær. Det gælder dog ikke ved fravær på grund af ferie. Der opspares således ikke frihed, når den ansatte holder ferie (hvilket modsvares af, at ferie ikke kan holdes under afvikling af opsparet frihed). 3. Hvornår er tillæg fast påregnelige? Som nævnt under punkt 2 indgår de variable løndele kun i beregningen af den normale løn, hvis de for den pågældende medarbejder har karakter af en fast påregnelig løndel. Kravet om fast påregnelighed anses for opfyldt, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1. Den ansatte er ifølge sit ansættelsesbevis udtrykkelig ansat til tjeneste, for hvilken der oparbejdes arbejdstidsbestemte tillæg mv., arbejdsbestemte tillæg, vagt-eller rådighedsvagttillæg, og arbejder i praksis i overensstemmelse hermed. 2. Den ansatte har regelmæssigt gennem længere tid (normalt mindst ½ år) rent faktisk udført sådan tjeneste. 4. Fraværssituationer I bilag 1 findes en oversigt over en række situationer, hvor ansatte i staten mv. typisk har ret til hel eller delvis løn under fravær fra deres sædvanlige arbejde. I Bilag 1 Oversigt over fraværssituationer hedder det bl.a.; Medregning forudsætter fast påregnelighed, jf. cirkulærets pkt. 3. a) Sygdom Der optjenes såvel tillæg som frihed Om de før aftalen af 2003 om omlægning af søtillægsordningen gældende regler De tidligere bestemmelser har været behandlet i faglig voldgift af 6. april 1997, der angik spørgsmålet om, hvilke ydelser en medarbejder havde krav på under lovligt fravær på grund af sygdom.

7 7 Det fremgår af voldgiftskendelsen, at der dengang i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B i forbindelse med sejlads blev ydet 1) fridage for tjeneste til søs (2 fridage for hver sammenhængende 7 døgn, hvor skibstjeneste forrettes. Ikke afviklede fridage kunne kompenseres ved et kontant vederlag), 2) et søtillæg for hver kalenderdøgn skibet var under sejlads. Søtillægget blev ydet som godtgørelse for merarbejde og ulempe og kunne ikke oppebæres samtidig med tillæg for døgntjeneste/erstatningsfrihed, natpenge samt lørdag-søndagsgodtgørelse. 3) særligt søtillæg. Ved voldgiftsafgørelsen fandt opmanden (Palle Kiil), at efter det oplyste om søtillæggets karakter af godtgørelse for merarbejde og ulemper mv. og det særlige søtillægs karakter af kompensation for mistet frihed, som begge var fast påregnelige løntillæg for mandskab tjenstgørende om bord på Søværnets skibe, måtte disse tillæg anses for omfattet af det dagældende cirkulære fra Finansministeriet om udbetaling af visse særlige ydelser, således at medarbejderen havde krav på disse ydelser under sygefravær. Kundgørelsens bestemmelse om fridage for tjeneste til søs måtte forstås således, at kompensation for ikke-afviklede fridage med et kontant vederlag forudsætter, at der faktisk er forrettet skibstjeneste, og således ikke finder anvendelse i tilfælde af sygefravær. Forklaringer A har forklaret bl.a., at han kom til forsvaret i januar 1987 som værnepligtig. Han har herefter bl.a. gjort tjeneste ved militærpolitiet og som minedykker. Han er uddannet smed, og siden den 1. december 2015 har han gjort tjeneste som gast ved skib Y, der er et patruljefartøj, der sejler i danske farvande. Han kan se, hvornår han skal gøre tjeneste på en hovedplan, der rækker et år frem, for så vidt angår sejldage og friperioder, og mere detaljeret på en plan på skibet, der rækker 3 måneder frem. Det har været og er en fast del af hans arbejde at deltage i sejlads. Mandskabet ombord får i langt overvejede grad udbetalt søøvelsestillæg for sø-øvelsesdagene. Det er reelt kun muligt at afvikle enkelte af de optjente fridage, hvis sejlplanen skal kunne holdes. Afvikling af ferie/frihed sker i en prioritetsorden, hvor erstatningsfrihed for deltagelse i vagt, øvelse og søøvelse afvikles sidst. Efter at han var blevet raskmeldt, mødte han ind på skibet den 27. juni 2016 og gik ind i sejlplanen. Det var derfor ikke muligt for ham at afvikle de sø-øvelsesdage, der havde været afholdt under hans sygefravær. B har forklaret bl.a., at han blev ansat i Søværnets Operative Kommando i Aarhus i 1996, hvor han varetog administrationen af Søværnets HR på et overordnet niveau indtil 2005, hvor han tiltrådte sin nuværende stilling i Forsvarets Personaletjeneste. Han administrerer her alt, hvad der har med arbejdstid at gøre. Aftalen af 6. januar 2003 om søtillægsordningen bygger på, at søøvelsesdøgn har karakter af merarbejde. Medarbejderne arbejder således i gennemsnit mere en 7,4 timer om dagen under sejlads. Erstatningsfriheden, jf. 1, stk. 2, i aftalen, kan ikke betragtes som et tillæg, men som erstatningsfrihed, der som udgangspunkt skal afvikles. Hvis det på grund af tjenesten ikke kan lade sig gøre at afvikle friheden, udbetales erstatningsfridagene i medfør af aftalens 2, stk. 2, som et

8 8 tillæg. I forsvarets budget budgetteres med, at en meget væsentlig del af sø-øvelsesdagene udbetales som tillæg. Sø-øvelsesdage kan ikke sidestilles med frihed som nævnt i bilag 1 a) til Moderniseringsstyrelsens cirkulære nr af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv., idet søøvelsesdage som nævnt har karakter af merarbejde. Fravær på grund af sygdom giver derfor ikke ret til optjening af sø-øvelsesdage. Af hensyn til skibenes sejladsmønster registreres imidlertid fravær under sejlads på grund af sygdom som sø-øvelsessygedage. Dette sker pr. konduite med henblik på, at skibets besætning følger samme mønster for sejlads og frihed. Sø-øvelsessygedage afvikles derfor i samme omfang som sø-øvelsesdage for de besætningsmedlemmer, der ikke har været fraværende på grund af sygdom. Sø-øvelsesdage og sø-øvelsessygedage registreres imidlertid på to forskellige konti, og det har aldrig været praksis, at ikke afholdte sø-øvelsessygedage udbetales som tillæg. De bortfalder, hvis det ikke har været muligt at afvikle dem. Ved afspadsering afvikles registrerede søøvelsessygedage først, således at medarbejderen får sine egentlige fridage udbetalt, hvis det ikke kan lade sig gøre at afvikle alt tilgodehavende frihed. Praksis vedrørende håndteringen af sø-øvelsessygedage blev indført kort efter indgåelsen af aftalen i Omtrent samtidig blev der sendt en orientering om håndteringen af sø-øvelsessygedage til myndighederne i Forsvaret. I 2011 blev der sendt en ny orientering til myndighederne. Det stod i orienteringen, at det var pr. konduite. Han ved ikke, om medarbejdernes organisationer fik orienteringerne, men han er overbevist om, at de kendte til praksis. Organisationerne har ikke været ubetinget tilfredse med praksis orienteringen ligger på Forsvarets HR-portal, som også organisationerne har adgang til. Der er manuelt registreret 80 sø-øvelsessygedage for A under hans sygefravær i perioden fra den 23. februar til den 27. juni Denne opgørelse er imidlertid ikke korrekt. Det rette antal søøvelsessygedage i perioden er 53. Det mandskab på skib Y, der ikke har været fraværende fra sejladserne på grund af sygdom, ville således maksimalt kunne få udbetalt tillæg for 53 søøvelsesdage. 5. Parternes hovedsynspunkter Klager har til støtte for sin påstand anført navnlig, at A har krav på at få udbetalt ikke afholdt erstatningsfrihed om tillæg til lønnen, da optjeningen af erstatningsfrihed er en fast påregnelig del af indtjeningen i forbindelse med sø-øvelser. Sø-øvelse var og er en fast påregnelig del af A stillingsindhold, og tjenesten er også faktisk forløbet sådan under ansættelsen. I sygefraværsperioden var A planlagt til sejlads, som ville have medført optjening af sø-øvelsestillæg.

9 9 Den optjente erstatningsfrihed skal i henhold til protokollat nr. 2 om døgntjeneste af 7. december 2005 enten afvikles, udbetales som tillæg eller gives som omsorgsdage. Erstatningsfriheden kunne ikke afvikles inden for planlægningsperioden og derfor er økonomisk godtgørelse den eneste mulighed for kompensation. Klager er ikke bekendt med, at der skulle være en fast praksis hos indklagede om, at medarbejdere, der ikke har været på søøvelse under betalt fravær, ikke skulle modtage vederlag for ikke-afviklede erstatningsfridage. Sø-øvelsestillægget kan ikke anses som et ulempetillæg. Det fremgår således af aftale om omlægning af søtillægsordningen, at tillægget ydes for bestemte opgaver, og at der i tillægget er indeholdt tillæg, der tidligere blev optjent for tjeneste på lør-/mandage, søn- og helligdage samt natpenge. Disse ydelser, der under andre forhold ville være fast påregnelige, er således indeholdt i sø-øvelsestillægget. En nærmere opdeling lader sig ikke gøre. Tillægget træder i stedet for 17 i tjenestemændenes arbejdstidsaftale og for 1 og 2 i Aftale mellem Forsvarets Personaltjeneste, Akademikernes Centralorganisation, Centralforeningen for Stampersonel og Korporalforeningen om regulering af natpenge af 29. september Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført navnlig, at forsvarets praksis for håndtering af erstatningsfrihed er i overensstemmelse med de for området gældende aftaler. Klager ønsker med sagen at få ændret en ordning, som har været gældende i meget lang tid, og som er fundamentet for de øvrige aftaler, der er indgået med Forsvarets Personaletjeneste. Sø-øvelsessygedage har aldrig været behandlet som et tillæg, hvad det heller ikke er efter aftalen. Sø-øvelsessygedagene tilskrives pr. konduite. Dette har indklagede ikke været forpligtet til. Det fremgår ikke af aftalen, at personer, der ikke har udøvet det merarbejde, som sø-øvelsesdagene gives for, skal have disse udbetalt som tillæg. Forholdet kan ikke sidestilles med forholdene i dommen, gengivet i UfR H (Ilse Both). Der er i denne sag ikke tale om en funktionæransættelse, og der er derfor tale om aftalestof, og der står intet om udbetaling af søøvelsestillæg ved fravær på grund af sygdom i aftalen. Det har været hensigten med ordningen om erstatningsfrihed at tilgodese de medarbejdere, som faktisk deltager i søøvelsen. Erstatningsfriheden skal således anses som kompensation for den ulempe, der er forbundet med en døgnvagt på 24 timer. Medarbejdere, der ikke arbejder under søøvelsen på grund af sygdom, er ikke udsat for denne ulempe, og de er derfor som udgangspunkt slet ikke omfattet af ordningen om erstatningsfrihed. Forsvarets Personaletjeneste har imidlertid i praksis håndteret ordningen om erstatningsfrihed således, at alle medarbejdere, som er planlagt til at deltage i en søøvelse, får erstatningsfridage, uanset om de reelt deltager i øvelsen. Denne praksis er begrundet i hensynet til at få forsvarets vagtplaner til at gå op, og der er ikke herved givet noget tilsagn fra Forsvaret om, at den medarbejder, der ikke faktisk deltager i søøvelsen, kan konvertere erstatningsfrihed til kontant vederlag i tilfælde, hvor erstatningsfriheden ikke bliver afholdt. Ordningen er blevet håndteret på denne måde i ca. 15 år. Administrationen har været kendt af klager, og klager kan derfor ikke nu gøre indsigelse mod den faste praksis.

10 10 Moderniseringsstyrelsens cirkulære om beregning af løn under betalt fravær angiver eksplicit, at der optjenes såvel tillæg som frihed i forbindelse med betalt fravær. Henset til, at der i sagen ikke er tale er tale om en fast løndel, men en erstatningsfrihed med subsidiær betaling af vederlag, er cirkulæret ikke relevant for spørgsmålet om betaling af vederlag i denne sag. Voldgiftskendelsen af 16. april 1997 støtter indklagedes synspunkt. Det fastslås i kendelsen, at bestemmelsen om, at ikke-afviklede fridage kan kompenseres med et kontant vederlag forudsætter, at der faktisk er forrettet skibstjeneste, og således ikke finder anvendelse i tilfælde af syge- eller andet lovligt fravær fra tjeneste. Det fremgår ikke af aftaler eller protokollater efter denne afgørelse, at man har ønsket at ændre på denne retsstilling. Tværtimod har man fastholdt ordningen. Erstatningsfrihed, som medarbejdere under lovligt forfald har været forhindret i at indtjene, berettiger kun til frihed på et nærmere fastlagt senere tidspunkt, men ikke til vederlagskompensation, hvis medarbejderne på grund af lovligt forfald har været fraværende fra tjeneste i perioden. Derfor kan det ikke indgå som en fast påregnelig del af de samlede lønindtægter. Der er således ikke grundlag for det rejste kompensationskrav. Bevisbyrden påhviler klager, som ikke har ført det fornødne bevis for kompensationskravet. 6. Opmandens begrundelse og resultat A er ansat som maskingast på Skib Y. Efter bevisførelsen lægger jeg til grund, at det er en væsentlig og sædvanlig del af hans arbejde at deltage i sejlads, herunder i søøvelser. Deltagelse i søøvelse må derfor anses som en fast påregnelig del af stillingsindholdet. Efter de fremlagte lønsedler lægger jeg til grund, at A er månedslønnet. A s ansættelsesforhold er omfattet af Organisationsaftale for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, der supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af Efter Fællesoverenskomsten får månedslønnede ikke-funktionærer fuld løn under sygdom. Spørgsmålet er herefter, om erstatningsfriheden ved søøvelser er et element, der indgår i begrebet fuld løn, således at denne frihed også optjenes under sygefravær. Aftalen af 6. januar 2003 mellem Forsvarskommandoen og Centralforeningen for Stampersonel om omlægning af søtillægsordningen indeholder ikke bemærkninger om, hvorvidt erstatningsfriheden skal anses som en del af den fulde løn. Efter B s forklaring lægger jeg til grund, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse fra ordningens indførelse har haft den opfattelse, at søøvelsesdage kun berettigede til erstatningsfridage, hvis den ansatte faktisk havde forrettet skibstjeneste under øvelsen. Forsvarets Personaletjeneste har herefter fulgt den praksis, at man for personer, der havde været fraværende på grund af sygdom, pr. kulance tilskrev sø-øvelsessygedage med henblik på afvikling sammen med skibets øvrige besætning, men således at ikke afviklede dage ikke berettigede til udbetaling som kontant tillæg. Efter bevisførelsen finder jeg imidlertid, at det ikke kan anses for godtgjort, at denne praksis har været bekendtgjort over for Centralforeningen for

11 11 Stampersonel på en sådan måde, at praksis må anses for accepteret af Centralforeningen for Stampersonel. Ved aftalen om omlægning af søtillægsordningen bortfaldt tidligere aftaler om søtillæg, særligt søtillæg mv, der i henhold til voldgiftsafgørelsen af 16. april 1997 måtte anses for fast påregnelige løntillæg, der indgik i beregningen af fuld løn. Det fremgår således af aftalen om omlægning, at der ikke optjenes godtgørelse for nattjeneste, tjeneste på lør-/mandag, søn- og helligdage samt natpenge. Disse tillæg må anses som arbejdstidsbestemte ydelser, der efter cirkulæret om beregning af løn under betalt fravær mv. som udgangspunkt indgår i fuld løn. På den anførte baggrund finer jeg, at erstatningsfriheden indeholder så væsentlige elementer af fast påregnelige løndele, at erstatningsfriheden også optjenes under betalt fravær på grund af sygdom. I det omfang, det ikke er muligt at yde erstatningsfriheden som frihed, har A herefter krav på udbetaling af erstatningsfridagene som tillæg, jf. aftalen om omlægning 1, stk. 2, sammenholdt med organisationsaftalens 9, stk. 4. Idet jeg ikke finder grundlag for at tilsidesætte B s forklaring om, at antallet af optjente erstatningsfridøgn under A s sygefravær, tager jeg herefter klagers påstand til følge med kr kr. Jeg forudsætter herved, at der sker regulering, såfremt det ved efterregning måtte vise sig, at der er optjent mere end 53 sø-øvelsesdage under A s sygefravær. Thi bestemmes: Forsvarets Personalestyrelse skal til A betale kr. med procesrente fra sagens anlæg den 18. december Hver part skal bære egne sagsomkostninger og betaler halvdelen af opmandens honorar. København, den 7. februar Jytte Scharling

12 12