Afdeling for Kvalitet og Forskning/ MTV. Strategi for Patientsikkerhed

Transkript

1 Afdeling for Kvalitet og Forskning/ MTV Strategi for Patientsikkerhed

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Strategiske forhold Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Erfaringer fra akkrediteringsprocessen på OUH Indsatsområder på OUH for patientsikkerhedsområdet Minimering af alvorlige skadevoldende medicineringsfejl (risikolægemidler) Implementering af sikker kirurgi (forebyggelse af forvekslingsindgreb) Minimering af hospitalsforårsagede tryksår Indsats mod hospitalsbaserede infektioner Implementering af Global Trigger Tool (GTT) Udvikling af koncept for rundering Kommunikation og vidensdeling på patientsikkerhedsområdet Ansvar... 9

3 1. Indledning OUH s udviklingsplan for perioden har bl.a. som mål, at der skal udarbejdes en strategi for patientsikkerhed. Nærværende patientsikkerhedsstrategi beskriver indledningsvis, hvilke elementer denne strategi indeholder. Efterfølgende beskrives de konkrete strategiske indsatsområder. Patientsikkerhedsstrategien er blevet til gennem drøftelser i Kvalitetsråd og mellem afdelingsledelser og Direktion. 2. Strategiske forhold Der er en række interne og eksterne forhold, der har betydning for OUH s valg af strategi og prioritering af indsatsområder indenfor patientsikkerhed, herunder: Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark ( De fire indsatser vedrørende patientsikkerhed i Region Syddanmark ( Erfaringer fra akkrediteringsprocessen på OUH Årsrapporter for patientsikkerhed, der beskriver erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet OUH ( 2.1 Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Regionsrådet vedtog den 28. februar 2011 Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Strategien skal udmøntes og realiseres gennem en række konkrete handleplaner. Sundhedsdirektørerne og kredsen af sygehusledelserne har henover første halvår 2011 udarbejdet og vedtaget oplæg til handleplanen Fokus på det nyttige evidensbaseret klinik. Af planen fremgår tre indsatsområder, hvoraf det ene er patientsikkerhed. Nedenstående er uddrag fra denne plan: Den hidtidige indsats inden for patientsikkerhed har koncentreret sig om rapportering af utilsigtede hændelser og analyse og læring på baggrund af disse. Med henblik på at forbedre patientsikkerheden og spare unødige ressourcer iværksættes der udvalgte initiativer ud fra, hvad der erfaringsmæssigt giver mest afkast. Specielt medicinområdet og sygehushygiejne skal prioriteres højt. Målet er, at der inden udgangen af 2011 er iværksat konkrete initiativer inden for sygehushygiejne og medicinering på et eller flere af regionens sygehuse. Fælles sygehusledelseskreds har på baggrund af oplæg fra Center for Kvalitet i august 2011 aftalt, at nedenstående indsatsområder skal prioriteres i Region Syddanmark. 1. Minimering af hospitalsforårsagede tryksår 2. Minimering af forvekslinger og komplikationer i forbindelse med operation (indførelse af sikker kirurgi) 3. Minimering af alvorlige skadevoldende medicineringsfejl (risikolægemidler) 4. Indsats mod hospitalsforårsagede infektioner. Center for Kvalitet i Region Syddanmark har fået til opgave i samarbejde med sygehusene at udvikle målemetoder til den løbende vurdering af indsatsen på de fire områder. Side 1

4 2.2 Erfaringer fra akkrediteringsprocessen på OUH I uge 36 i 2011 gennemførte Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus eksternt survey, og de to sygehuse fik der status som akkrediteret med bemærkninger. Der var generelt ros til OUH s patientsikkerhedsarbejde, men på følgende områder blev det vurderet, at der er brug for forbedringer: - forebyggelse af forvekslinger, - observation og opfølgning på kritiske observationsfund samt - medicineringsfejl I forbindelse med det fokuserede genbesøg på de to sygehuse ultimo marts 2012 blev det klart, at OUH som organisation havde rykket sig på de områder, hvor der tidligere blev givet bemærkninger. Dette betød, at OUH Odense Universitetshospital og OUH Svendborg Sygehus nu begge er akkrediteret. Der skal dog fortsat arbejdes på at få konsolideret resultaterne. 3. Indsatsområder på OUH for patientsikkerhedsområdet Patientsikkerhedsstrategi for OUH bygges op omkring følgende overordnede kliniske indsatsområder: 1. Minimering af alvorlige skadevoldende medicineringsfejl (risikolægemidler). 2. Implementering af sikker kirurgi (forebyggelse af forvekslingsindgreb). 3. Minimering af hospitalsforårsagede tryksår. 4. Indsats mod hospitalsbaserede infektioner. 5. Implementering af Global Trigger Tool (GTT). Derudover anbefales iværksat to tværgående indsatsområder 6. Udvikling af koncept for rundering. 7. Kommunikation og vidensdeling på patientsikkerhedsområdet. Endelig skal det bemærkes, at OUH har udarbejdet forskningsstrategier for hhv. Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, og forskning i patientsikkerhed indgår som ét af flere potentielle forskningsfelter. Nedenfor er de enkelte indsatsområder beskrevet nærmere. 3.1 Minimering af alvorlige skadevoldende medicineringsfejl (risikolægemidler) Medicinrelaterede utilsigtede hændelser rapporteres hyppigt. Den danske patientsikkerhedsdatabase i Sundhedsstyrelsen (DPSD) modtog i (30 % af de samlede anmeldelser) rapporter om medicineringsfejl fra sygehuse i Danmark og 177 rapporter fra primærsektoren. Tallet for sygehusrapporteringer er stigende. Det antages, at der sker en betydelig underrapportering af utilsigtede hændelser, og at antallet af rapporter afspejler ikke det reelle omfang. Rapporterne og eventuelle systemanalyser giver derimod et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Der er kun få videnskabelige opgørelser over hyppigheder og fordelinger af utilsigtede hændelser med medicin. Side 2

5 I forhold til antallet af utilsigtede hændelser indenfor medicinering er dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse, og at patienterne selv er i stand til at nedbryde f.eks. en for høj dosering af et lægemiddel. Det er estimeret, at ca. halvdelen af medicinrelaterede hændelser kunne forebygges, hvis man satte ind over for medicineringsfejl. I forbindelse med akkrediteringen af OUH blev der givet bemærkninger på, at man ikke levede op til standarden vedr. medicinafstemning. Dette har medført, at OUH s retningslinje på dette område er blevet revideret og at man i efteråret og foråret gennemførte interne surveys målrettet dette område. Derudover har en arbejdsgruppe revideret retningslinjerne for håndtering af lægemidler og Medicinhåndbogen, med henblik på at få taget hul på de udfordringer, der ligger i flere dele af medicineringsprocessen på OUH. De tre hyppigste kategorier af medicineringsfejl fra OUH, der er registreret i DPSD i 2. halvår 2011 Ordination Administration Dispensering I Danmark findes der ikke eksplicitte krav til håndtering af såkaldt risikomedicin, men man ved, at visse lægemidler har en højere frekvens af skader end andre. Man ved også, at 1-2 % af de rapporterede medicineringsfejl medfører alvorlig skade for patienten. Med henblik på at minimere risikoen for alvorlige skadevoldende medicineringsfejl har Region Syddanmark taget første skridt og udpeget fem risikolægemidler (Methotrexat, Insulin, Hyperton NaCl, KCl og Antikoagulantia), der både i Danmark og internationalt er beskrevet med en særlig høj frekvens af skader for patienten. Målsætningen på OUH er, at den regionale vejledning Risikolægemidler anbefalinger til håndtering af risikolægemidler på sygehusenhederne i Region Syddanmark anvendes på alle relevante afdelinger på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. I vejledningen er der udpeget 5 lægemidler: Insulin, antikoagulantia, methotrexat, hypertonisk natriumklorid (NaCl) koncentrat og kaliumklorid (KCl) koncentrat. I vejledningen er der for hvert lægemiddel anført specifikke risici og risikosituationer samt konkrete anbefalinger til forebyggelse via design af systemer. Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV skal i samarbejde med Sygehusapoteket og Afdelingen for Driftsoptimering og IT (DOIT) undersøge, hvor langt OUH er fra af få implementeret de regionale anbefalinger vedrørende håndteringen af risikolægemidler. Når dette er gennemført skal der iværksættes tiltag til implementering af de regionale anbefalinger. Dette kan f.eks. være udarbejdelse af retningslinjer og instrukser for brugen af de enkelte lægemidler. Opgaven med udarbejdelse af disse tværgående dokumenter kan ligge hos en eller flere af lægemiddelkomiteens undergrupper. Der skal monitoreres på andelen af relevante afdelinger, hvor anbefalingerne er implementerede. Monitoreringen kan ske ved hjælp af de rapporterede utilsigtede hændelser og gennem surveys, hvor der sættes fokus på kendskabet til de specifikke retningslinjer og instrukser. Målopfyldelse: Anbefalingerne er introduceret på alle relevante afdelinger med udgangen af 2012 dvs. retningslinjer og instrukser er udgivet i Infonet på dette tidspunkt. Anbefalingerne er fuldt implementeret på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus med udgangen af Side 3

6 Der foretages årlige audits med henblik på at vurdere om anbefalingerne er implementeret 3.2 Implementering af sikker kirurgi (forebyggelse af forvekslingsindgreb) Initiativet Safe Surgery Saves Lives (sikker kirurgi) er i 2008 lanceret af The World Alliance for Patient Safety - en del af World Health Organization (WHO) - som led i organisationens bestræbelser for at reducere antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med operationer verden over. Det centrale i sikker kirurgi er en tjekliste (se bilag 2), der skal anvendes i tre afgrænsede faser i forbindelse med operationen: 1) Tjek ind (før anæstesi), 2) Time out (før incision) og Tjek ud (før patienten forlader operationsstuen). Ud over at sikre, at de væsentlige sikkerhedstjek bliver husket, medvirker tjeklisten også til at sikre god kommunikation internt blandt medlemmerne af operationsteamet. Alle elementer i De fem trin indgår i sikker kirurgi. Sikker kirurgi har imidlertid et bredere sigte, idet strategien ud over forvekslinger også skal forebygge komplikationer ved operation, anæstesi og i den postoperative fase generelt. Dette initiativ hænger fint sammen med de fund, som de eksterne surveyore gjorde i forbindelse med den eksterne survey. Surveyet viste, at der ikke altid forud for det anæstesiologiske tilsyn forelå et kirurgnotat og at man ikke altid gennemførte optælling af instrumenter efter operationen. IKAS har netop færdiggjort version 2 af Den Danske Kvalitetsmodel, hvor en række af tidligere standarder indenfor temaet om invasiv behandling erstattes af en ny standard med titlen Sikker kirurgi. Den nye standards formål er at forebygge komplikationer og utilsigtede hændelser ved invasive procedurer. Den nye standard vil gælde fra sommeren WHO-tjeklisten anvendes fuldt ud på alle patienter, der skal gennemgå et operativt indgreb, hvor der anvendes generel, spinal eller epidural anæstesi. Undtagelsen vil dog være visse akutte situationer, hvor patientens tilstand fordrer, at der afviges for brug af den. Implementeringen af tjeklisten på alle operationsafsnit, hvor der anvendes generel, spinal eller epidural anæstesi. Forud for udrulningen på hele OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus skal der gennemføres et pilotprojekt med det formål at afdække den mest hensigtsmæssige implementeringsmetode. Her tænkes primært metode, samarbejde og teknik. Der deltager to pilotafdelinger (Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T og Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F), der skal være med til at afprøve Sikker kirurgi sammen med Anæstesiologisk Afdeling V i Odense. Pilotafdelingerne inddrages allerede fra starten i planlægningen af pilotprojektet herunder også evaluering. Når erfaringerne herfra er analyseret kan planlægningen af udrulningen til hele organisationen påbegyndes. Der skal via journalaudit ske en kvartalsvis opgørelse af andelen af relevante operationer, hvor tjeklisten for sikker kirurgi er anvendt fuldt ud. Afdelingerne kan i en implementeringsperiode vælge at monitorere hyppigere for at sætte fokus på opfyldelsesgraden blandt personalet. Målopfyldelse: Tjeklisten for sikker kirurgi er introduceret på operationsafsnit på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus med udgangen af Side 4

7 Tjeklisten er fuldt ud implementeret på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus med udgangen af Der foretages årlige audits med henblik på at vurdere om anbefalingerne er implementeret 3.3 Minimering af hospitalsforårsagede tryksår Direktionen på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus har besluttet, at indsatsen mod hospitalsforårsagede tryksår skal være ét af syv strategiske indsatsområder i OUH s kommende patientsikkerhedsstrategi. Indsatsen mod hospitalsforårsagede tryksår er desuden et af indsatsområderne i den regionale kvalitetsstrategi. Et tryksår opstår som følge af tryk mod et hudområde, hvorved iltforsyningen nedsættes, og der tilkommer celle-/vævsdød. Sådant væv gendannes kun langsomt. Tryksår omfatter ofte hud, underhud og muskler. Under normale omstændigheder reagerer kroppen på dette ved at danne smerteimpulser fra området, og man vil instinktivt bevæge sig, så blodforsyningen retableres. I særlige tilfælde er denne naturlige reaktion sat ud af kraft, f.eks. ved medikamentel påvirkning, bevidstløshed, diabetisk nervelidelse eller lammelse. Da tryksår kan udvikles hurtigt, er det vigtigt at iværksætte konkrete initiativer eller screening efter patientens risikoindikatorer (sygdom, mulighed for spontant at vende sig, blodprøver, medicin, ernæring mv.) Det er hyppigt plejekrævende og sengeliggende patienter, der er udsat for at få tryksår. Forebyggelse af tryksår består i en række forskellige initiativer, fx aflastning af tryk, mobilisering, medicingennemgang og ernæring. Ved udgangen af 2013 opstår der ikke tryksår (> grad 0) under indlæggelse på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Der er ansat en sårsygeplejerske i Plastikkirurgisk Afdeling Z, der skal arbejde med nedbringelse af hospitalsforårsagede tryksår på OUH. De anbefalinger der fremkommer i projektet skal nedskrives i en tværgående retningslinje for OUH omhandlende opsporing, behandling og monitorering af hospitalsforårsagede tryksår. Sårsygeplejersken skal medvirke til implementering af retningslinjen i de kliniske afdelinger. Dette skal f.eks. ske gennem afholdelse af temadage, kurser mv. Der er i foråret 2012 gennemført en prævalensundersøgelse for at få et øjebliksbillede af antallet af tryksår på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus under indlæggelse. Fremadrettet skal der på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus måles på Antal patienter med sygehuserhvervede tryksår (> grad 0) Andelen af patienter der udvikler tryksår under indlæggelse ud af samtlige udskrevne i perioden. Målopfyldelse: Ingen patienter udvikler tryksår (> grad 0) under indlæggelse på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus med udgangen af Indsats mod hospitalsbaserede infektioner Side 5

8 Direktionen på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus har besluttet, at indsatsen mod hospitalserhvervede infektioner skal være ét af syv strategiske indsatsområder i OUH s kommende patientsikkerhedsstrategi. Indsatsen mod hospitalserhvervede infektioner er desuden et af indsatsområderne i den regionale kvalitetsstrategi. Da der ikke findes et register over nosokomielle infektioner, hverken på OUH eller på landsplan, og der sjældent rapporteres utilsigtede hændelser vedrørende infektioner på OUH, er det svært at erkende omfanget og typen af hospitalserhvervede infektioner I Region Syddanmark er imidlertid erkendt et volumenmæssigt stort antal hospitalserhvervede infektioner især relateret til følgende områder: Centrale Vene Katetre (CVK), Urinvejs Katetre (KAD), respirator-forårsagede lungebetændelser (VAP) samt sepsis. Det antages, at antallet af hospitalsbårne infektioner på OUH svarer til resten af sygehusene i Region Syddanmark, idet flere sygehuse dog har arbejdet systematisk på at nedbringe sådanne gennem forskellige tiltag (f.eks. deltagelse i konkrete projekter deriblandt Patientsikkert Sygehus og Operation Life ). Det er nødvendigt at arbejde systematisk på at registrere infektioner for derigennem at finde sammenhænge og ændre procedurer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendte foråret 2011 et projektforslag til Danske Regioner om udvikling af en database HAI-BA til registrering og på længere sigt måske overvågning af hospitalserhvervede infektioner. Udvikling af evt. lokale værktøjer til registrering af sygehuserhvervede infektioner bør afvente resultatet af dette initiativ. Der foreligger internationale og nationale beskrivelser af initiativer til nedbringelse af nosokomielle infektioner samt dødeligheden af sepsis. Aktuelt pågår projekt Patientsikkert Sygehus på fem danske sygehuse, hvor implementering af en række indsatsområder forventes at påvirke patientsikkerheden generelt og konkret nedbringe antallet af nosokomielle infektioner. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har i samarbejde med Tryg fonden udarbejdet indsatser vedr. sepsis, og infektioner relateret til anvendelse af CVK og KAD. De faglige anbefalinger stemmer i høj grad overens med OUH s tværgående retningslinjer. På OUH skal nedbringelse af nosokomielle infektioner ske ved at OUH implementerer sepsispakken med det formål at reducere dødeligheden af sepsis at OUH implementerer CVK-pakken og KAD-pakken med henblik på at reducere forekomsten af infektioner relateret til disse områder. at OUH medvirker til at udarbejde regionalt / nationalt system til monitorering af nosokomielle infektioner og at implementere dette, når det foreligger. at OUH i samarbejde med Region Syddanmark opstiller mål for reduktion af nosokomielle infektioner, når der er udviklet valide systemer til at registrere og monitorerer disse. OUH s tværgående retningslinjer vedr. sepsis, KAD og CVK justeres, så disse er overensstemmende med initiativerne fra Patientsikkert sygehus. Det skal overvejes, hvorvidt der er behov for at udarbejde tværgående instrukser vedr. sepsis, KAD og CVK. For pakkerne gælder det, at opfyldelsen af disse skal dokumenteres i Cosmic. Der skal måles på i hvilket omfang indholdet i procedurevejledningerne er implementerede. Det kan ske ved journalaudits. Der kan ydermere foretages journalaudits af alle sepsisdødsfald, med henblik på at udføre årsagsanalyser. Monitoreringen afventer et regionalt og/eller nationalt udspil. Side 6

9 Målopfyldelse: Med udgangen af 2012 er procedurepakkerne for Sepsis, CVK og KAD i gang med at blive implementeret på alle relevante afdelinger. Med udgangen af 2013 er alle procedurepakkerne fuldt implementerede. 3.5 Implementering af Global Trigger Tool (GTT) I Region Syddanmark er der i efteråret 2011 i regi af sygehusledelseskredsen truffet beslutning om at indføre brugen af Global Trigger Tool (GTT) værktøjet på samtlige af regionens sygehuse (afdelinger). GTT er udviklet af den amerikanske organisation Institute for Healthcare Improvement (IHI) og anvendes internationalt til at monitorere omfanget af patientskader over tid. Metoden i GTT er retrospektiv journalgennemgang, hvor et antal journaler gennemgås for de såkaldte triggere. Hvis en trigger er til stede, skal det betragtes som et advarselssignal om, at der kan være sket en skade, og journalen gennemgås nærmere. Triggere anvendes alene til at kunne målrette journalgennemgangen efter skader og er altså ikke i sig selv et udtryk for skade. Det er også vigtigt at pointere, at GTT udelukkende er en måle/monitoreringsmetode og dermed ikke i sig selv er en intervention, der forbedrer patientsikkerheden. Den nuværende manuelle metode forudsætter, at der på det enkelte sygehus skal uddannes en række reviewteams, som består af i alt tre personer; 2 reviewere (typisk sygeplejersker) og en supervisor (læge). Antallet af reviewteams der skal uddannes vil afhænge af frekvensen af journalgennemgange. For ikke at miste følingen med brugen af værktøjet skal reviewteamet som minimum gennemgå 20 journaler hver måned. Erfaringen fra andre sygehuse viser, at det tager et reviewteam ca. en halv time at gennemgår en journal inkl. supervision. Der skal på journalgennemgang minimum gennemgås 20 journaler på afdeling. For en organisation på størrelse med OUH svarer dette til, at der skal gennemgås ca. 800 journaler pr. journalgennemgang. Når det regionale system til elektronisk trigger søgning er implementeret i Region Syddanmark anvendes dette til en løbende forbedring af kvaliteten og patientsikkerheden på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. OUH indgår i det regionale udviklingsprojekt om elektronisk trigger søgning (GTT). Resultaterne skal både benyttes til at højne patientsikkerheden i den enkelte afdeling og i organisationen som helhed. OUH deltager ikke i den manuelle anvendelse af Global Trigger Tools. Opstilles når det regionale system til elektronisk trigger søgning er implementeret. Målopfyldelse: Opstilles når det regionale system til elektronisk trigger søgning er implementeret. 3.6 Udvikling af koncept for rundering. Side 7

10 I Region Syddanmark er der truffet beslutning om at indføre patientsikkerhedsrunderinger, hvilket også er indføjet i udviklingsplanen for OUH. Det er således besluttet, at der senest i 2013 skal der indføres patientsikkerhedsrunderinger i alle afdelinger. Patientsikkerhedsrunderinger har til formål at få Direktion, afdelingsledelser, nøglepersoner for patientsikkerhed og riskmanager til at gennemgå de konkrete afdelinger med fokus på patientsikkerheden. Erfaringer fra andre steder har vist, at et godt resultat forudsætter god forberedelse af alle relevante parter og en præcisering af de enkeltes roller i runderingen. I 2011 er der på OUH gennemført to prøve sikkerhedsrunderinger med henblik på udvikling af konceptet inden udrulning på OUH. Parallelt med dette, har flere lignende koncepter været taget i brug på OUH, f.eks. interne surveys, patient- og systemtracere. Specielt har brugen af patient- og systemtracer og intern survey været brugt med succes i forbindelse med forberedelserne til den eksterne akkreditering af OUH i uge 36. Der skal på OUH udarbejdes et fælles koncept, der kan favne alle aspekter og som også inddrager patientperspektivet. I beskrivelsen af konceptet skal resultaterne fra PaRIS projektet forsøges inddraget (se bilag 5). Der er nedsat en arbejdsgruppe i Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, der skal udarbejde udkast til en koncept for runderinger på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Konceptetet er under afprøvning på flere afdelinger. Udkastet til en koncept fremlægges til drøftelse på mødet i Kvalitetsrådet i september På baggrund af input fra Kvalitetsrådet justeres konceptet og dette fremlægges for Direktionen inden udgangen af Afrapportering til Kvalitetsrådet. Målopfyldelse: Konceptet for rundering på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus skal være beskrevet og godkendt af Direktionen inden udgangen af Konceptet er præsenteret for afdelingerne og der er som minimum gennemført og afrapporteret ti runderinger på OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus inden udgangen af Disse runderinger gennemføres på baggrund af ønsker fra de kliniske afdelinger. 3.7 Kommunikation og vidensdeling på patientsikkerhedsområdet Der foreligger i dag ikke en fælles strategi om spredning af de gode historier, indsatsområdet eller projekter, der har ændret afdelingers praksis med succes. På seminaret mellem afdelingsledelser og direktion den 12. marts 2012 blev kommunikation indenfor patientsikkerhedsområdet med udgangspunkt i ovenstående og i de øvrige seks indsatsområder drøftet. Nogle afdelinger udarbejder nyhedsbreve med beskrivelse af de rapporterede utilsigtede hændelser og de indsatser, der er iværksat på baggrund heraf. Nyhedsbrevene enten mailes rundt i afdelingerne eller opsættes på bestemte steder. Der er meget positive erfaringer med dette. Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet er, at tilbagemeldinger til det personale, der er involveret i utilsigtede hændelser, er nødvendige for at motivere personalet til at fastholde fokus på patientsikkerhedsarbejdet. Side 8

11 Nøglepersoner for patientsikkerhed efterlyser en bedre kommunikation og mulighed for at dele informationer på tværs af afdelingerne. På den måde kan læringen i en afdeling blive til læring i hele organisationen. I samarbejde med Direktionssekretariatet udarbejdes der en kommunikationsplan på patientsikkerhedsområdet. De gode eksempler og gode erfaringer skal herigennem søges formidlet internt i organisationen. Der nedsættes en gruppe bestående af en repræsentant fra Direktionssekretariatet, Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV samt tre repræsentanter fra klinikken. Denne gruppe skal komme med et oplæg til en kommunikationsplan for patientsikkerhedsområdet. Når oplægget er udarbejdet skal det drøftes i Kvalitetsrådet og efterfølgende godkendes af Direktionen. Det er vigtigt, at kommunikationsplanen sikrer, at den læring, der kommer ud af arbejdet med de dybdegående analyser bliver formidlet til andre relevante afdelinger på OUH. Afrapportering til Kvalitetsrådet. Målopfyldelse: Kommunikationsplanen for patientsikkerhedsområdet for OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus skal være beskrevet og godkendt af Direktionen senest den 1. november Ansvar Dette afsnit beskriver kort ansvarsfordelingen i forhold til gennemførelsen af patientsikkerhedsstrategien på OUH. Ansvaret følger i udgangspunkt den normale ledelsesstreng, men diverse råd, komiteer m.m. på OUH har også en rolle i forhold til gennemførelsen. Direktionen har ansvaret for den samlede patientsikkerhedsstrategi og for den løbende opfølgning i forhold til fremdrift. Afdelingsledelserne har ansvaret for implementering af indsatsområderne og for den løbende monitorering. Kvalitetsrådet yder rådgivning til direktionen og foreslår, på baggrund af monitoreringen af fremdriften i gennemførelsen af patientsikkerhedsstrategien, indsatser og nye initiativer. Side 9

12 OUH Odense Universitetshospital Afdeling for Kvalitet og Forskning/MTV Indgang 101, 3. sal, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf ouh.kfm@ouh.regionsyddanmark.dk regionsyddanmark.dk ID juni 2012