Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Tech College, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Tech College, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Program for Ungestrategi konferencen Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling 4 4 Orientering om samarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser 12 5 Orientering om analyse vedrørende elever i fortsat reduceret skema og som modtager ydelser efter Serviceloven, og evaluering af kendskabet til handlevejledningen for bekymrende fravær 6 Foreløbig orientering vedr. ændring af serviceniveauet på børnehandicapområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Orientering fra Rådmand og direktør 26 8 Eventuelt Godkendelse af referat 28 Lukket 9 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 10 Eventuelt - lukket

3 Tid Tirsdag 30. april 2019, kl Sted Tech College, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Vibeke Gamst, Christina Halkjær, Anne Honoré Østergaard, Søren Kusk, Tobias Bøgeskov, Anna Kirsten Olesen, Mai-Britt Iversen Beskæftigelsesudvalgets medlemmer, Skoleudvalgets medlemmer, Arne Lund Kristensen, Arne Bilgram, Birgitte Welling (ref.), Hanne Husted Manata, Hans Chr. Mariegaard, Jesper Dahlgaard Ungestrategi konference og Fælles udvalgsmøde med Familie- og Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Skoleudvalget og Ungestrategiens Ledergruppe.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Program for dagen Kl. 08:30-09:00 - Kl. 09:00-11,30 - Kl. 11:30-12:00 - Kl. 12:00-14:00 - Kaffe og ankomst Ungestrategi konference med ungestrategiens ledergruppe Frokost Fællesmøde mellem BSU, FSU og SKU Møde den kl Side 1 af 128

5 Punkt 2. Program for Ungestrategi konferencen Møde den kl Side 12 af 28

6 Bilag: Invitation og program til Ungestrategikonference tirsdag den 30. april 2019 Møde den kl Side 23 af 28

7 Punkt 3. Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalget, Familieog Socialudvalget og Skoleudvalget at forslagene til en sammenhængende ungeindsats sendes i høring i relevante LMU er, AMU er, FMU er i Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og efterfølgende 2. behandles i udvalgene jf. nedenstående tidsplan. at vedlagte notat udgør afrapportering på Aalborg Kommunes sammenhængende ungeindsats Hovedpunkterne i forslaget er: at Aalborg Kommune udvider indsatsen til også at omfatte unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og som ikke er i job eller uddannelse at der arbejdes efter redefineret målsætning på tværs af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen at pr vil den gennemgående kontaktperson s ordning blive placeret i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) under Skoleforvaltningen. at pr vil den sammenhængende ungeindsats blive yderligere styrket ved passende repræsentation fra familiegrupperne i Uddannelseshuset, hvor Jobcentret og UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) allerede er samorganiseret. Møde den kl Side 14 af 828

8 Sagsbeskrivelse Skoleudvalget, Beskæftigelsesudvalget og godkendte ultimo 2017 kommissoriet for de arbejdsgrupper, der skulle arbejde med implementeringen af reformen af de forberedende tilbud og den sammenhængende kommunale ungeindsats. Arbejdsgruppen vedrørende den sammenhængende ungeindsats afrapporterer hermed med reference til de i kommissoriet stillede spørgsmål: Hvilket indhold skal der være i ungeindsatsen? Hvordan skal tildelingen af en kontaktperson håndteres? Hvordan skal den sammenhængende kommunale ungeindsats organiseres? Nedenfor beskrives kort baggrund og formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune. Der afsluttes med en kort status i forhold til økonomi og fremtidig evaluering. For yderligere beskrivelse af den sammenhængende kommunale ungeindsats henvises til vedlagte Notat om Aalborg Kommunes sammenhængende ungeindsats og gennemgående kontaktperson. Den sammenhængende ungeindsats hviler på Ungestrategien i Aalborg Kommune. Ungeindsatsen er således en beskrivelse af den organisering, der skal understøtte den overordnet vision beskrevet i Ungestrategien. Ungestrategien skal i forlængelse af vedtagelsen af den kommunale ungeindsats opdateres, hvilket forventes at ske i efteråret Baggrund og formål Den politiske aftale Bedre veje til uddannelse og job blev vedtaget i efteråret 2017 og lovforslagene, som udmønter aftalen, blev vedtaget i maj Hvordan den enkelte kommune beslutter at organisere den samlede ungeindsats besluttes lokalt. Dermed er der stort spillerum for at finde de løsninger, der passer den enkelte kommune bedst. Reglerne for den sammenhængende ungeindsats træder i kraft den 1. august Formålet med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. Målet er, at alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Den kommunale ungeindsats skal således sikre, at ansvaret for den unge er præcist og effektivt forankret, så de unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere egen sag og indsats. Hermed ligger der en klar forventning om, at man i indsatserne og i arbejdet sikrer, at det er den unge, der er i centrum, og at der sker en koordinering mellem de forskellige aktører, der arbejder med de unge og deres familier. Målgruppen Målgruppen for den sammenhængende ungeindsats er i følge aftalen alle unge under 25 år indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I Aalborg Kommune udvides målgruppen til også at omfatte unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og som ikke er i job eller uddannelse. Årsagen til udvidelsen er, at gruppen af unge mellem år i Jobcentret er omfattet af den samme uddannelsesrettede indsats som unge mellem år. Målgruppen for en indsats vil derfor være unge mellem 13 år 29 år: 1. Unge i grundskolens 7., 8., 9. og 10. klasse, der har et skolefravær på over 20 % og/eller behov for indsats: Støtte til at gennemføre grundskolen og blive uddannelsesparat Støtte til at vælge en ungdomsuddannelse, der matcher ønsker og muligheder Møde den kl Side 25 af 828

9 2. Unge inkl. ledige der har behov for støtte til at gennemføre en (ungdoms) uddannelse og/eller til at komme i job Støtte til at starte og afslutte ungdomsuddannelse Støtte til at komme i job Ud af den samlede målgruppe vil langt den overvejende del ikke have et behov for indsats, fordi de følger de almindelige skole- eller uddannelsestilbud eller er i arbejde. Målgruppen for en indsats i den samlede sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune estimeres ultimo 2018 at udgøre 3300 unge. Fælles redefineret målsætning Der er i forhold til den sammenhængende ungeindsats arbejdet med at nå en fælles målsætning for arbejdet med de unge på tværs af afdelinger og forvaltninger, da et overordnet formål, der går på tværs af de forskellige fagligheder, synes at være en vigtig forudsætning for at kunne lykkes i det tværfaglige arbejde med og om de unge. Målsætningen tager afsæt i, at slutmålet er, at de unge kommer ind på arbejdsmarkedet. Målsætningen er: Alle unge skal være i relevant uddannelse eller beskæftigelse eller forløb, der understøtter vejen dertil. Der er ikke alene tale om en målsætning, men også et ønske om at skabet et fælles mindset i arbejdet med de unge. Et fælles mindset, som sætter rammen for den indsats, der gives til de unge, og som der kan evalueres på. Der er taget udgangspunkt i det værdigrundlag der allerede er beskrevet i kommunens ungestrategi, da det i høj grad indeholder en beskrivelse af det ungesyn og den metodetilgang, som vurderes at give de bedste resultater. Det drejer sig om: At den unge i alle situationer skal støttes i at tage ansvar for eget liv og læring At de unge møder troværdige og professionelle voksne, som har pligt til at handle At samarbejde og koordinering på tværs af organisations- og faggrænser udgør grundlaget for en kvalificeret indsats. At tiden er en afgørende faktor i arbejdet med den unge, hvorfor det er vigtigt med en hurtig reaktionstid At være og blive uddannelsesparat er en løbende udviklings- og læringsproces, som indeholder såvel faglige sociale og personlige kompetencer At indsatserne primært er uddannelsesorienterede, men at der også kan være behov for indsatser af mere social karakter. Vejledningscafé Som et led i den almindelige ungeindsats tilbyder Uddannelseshuset allerede i dag en Vejledningscafé til unge, som henvender sig i Uddannelseshuset primært fordi de mangler et forsørgelsesgrundlag. I Vejledningscaféen gives der grundig råd og vejledning om, hvilke alternative muligheder der er for at forsørge sig selv og komme videre i uddannelse. Målgruppen for vejledningen er unge mellem år inkl. ledige, som har behov for støtte til at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse eller til at komme i job. Vejledningscaféen sammentænkes derfor som en del af den sammenhængende ungeindsats, og dækker således hele målgruppen. I Vejledningscaféen vejledes de unge omkring valg af ungdomsuddannelse med udgangspunkt i de unges ønsker og muligheder. Der er i vejledningen også fokus på at brede paletten af uddannelsesmuligheder ud, Møde den kl Side 36 af 828

10 så de unges valgrum udvides. Vejledningscaféen har også et fokus på jobåbninger, hvorfor der i caféen er udstationeret virksomhedskonsulenter, som yder sparring og rådgivning til unge jobsøgende, der af forskellige årsager ikke har haft det nødvendige held i deres jobsøgning indtil videre. Derudover kan der ydes hjælp til at skrive CV og ansøgninger i et CV-værksted. Endvidere kan der være hjælp at hente, hvis det er vanskeligt at finde en lære- eller elevplads, idet der også er oprettet en lærlingeklub. Disse tilbud er uafhængige af at den unge ikke modtager uddannelseshjælp. På baggrund af samtalen beslutter den unge sig for, om denne ønsker at søge om uddannelseshjælp eller benytte sig af andre muligheder for forsøgelse i form af uddannelse, beskæftigelse, uddannelsesforberedende tilbud som fx nuværende produktionsskole, TAMU mv. Da vejledningen tager udgangspunkt i uddannelse og beskæftigelse, henvises de unge til relevante indgange i Aalborg Kommune, hvis der afdækkes problemstillinger inden for andre områder. Det kunne fx være problematikker omfattet af Servicelovens bestemmelser, behov for psykologhjælp eller andet. Vejledningssamtalen har vist sig at have god effekt ift. at lede en stor andel af de unge til andre forsørgelsesmuligheder inden for normalområdet end uddannelseshjælp. Gennemgående kontaktperson Med baggrund i aftalen om Bedre veje til uddannelse og job skal kommunen fra 1. august 2019 udpege en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge de unge i overgangene i kommunen og støtte den unge frem mod og fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Den gennemgående kontaktpersons hovedopgave er at støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan for dermed at komme godt videre i uddannelse eller job. Funktionen som den gennemgående kontaktperson skal udføre er ikke endeligt defineret eller beskrevet i lovgivningen udover, at kontaktpersonen skal koordinere de kommunale indsatser og støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan og komme godt videre. For nogle unge vil kontaktpersonen primært være bindeled eller koordinere andre kommunale indsatser for andre unge kan kontaktpersonen være den, der støtter den unge i af få hverdagen til at hænge sammen. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres. Det afgørende er, at den unge oplever at have én kontaktperson. Med udgangspunkt i formålet med den gennemgående kontaktperson vil ordningen i Aalborg Kommune blive placeret i UU. Baggrunden for dette valg er, at UU har overblikket og vejledningsforpligtigelse over alle unge mellem år. Derudover er en af UU s styrker, at de er med i overgangene mellem grundskolen og ungeområdet. UU vil således kunne sikre en kontinuitet for den unge i kontakten til kommunen. Derudover sigter UU s arbejde med de unge mod påbegyndelse og fastholdelse i uddannelse, hvilket er sammenfaldende med sigtet for den gennemgående kontaktpersonsordning. Ud fra den foreløbige beskrivelse, som foreligger i forhold til den gennemgående kontaktpersons funktioner vurderes det, at en gennemgående kontaktperson kan have ca. 25 unge, som vedkommende er gennemgående kontaktperson for. Vurderingen er et skøn. Samlet betyder det, at kapaciteten i kontaktpersonsordningen, med udgangspunkt i de tildelte DUT-midler, løbende vil være ca. 60 unge. Hvis antallet overstiger dette, vil det være forbundet med en merudgift. Der vil derfor være behov for at følge udviklingen. Møde den kl Side 47 af 828

11 Samlet set skønnes der således at være unge (tallet er et estimat og derfor behæftet med vis usikkerhed) i målgruppen for en gennemgående kontaktperson. Det vil dog ikke være alle de unge, som er omfattet af ovenstående, der vil have behov for en gennemgående kontaktperson, da nogle unge allerede har en mentor, kontaktperson eller andet, der støtter og koordinere frem mod målet om uddannelse eller beskæftigelse. Derudover vil der være unge, hvor det på trods af, at der er flere instanser inde over, ikke er relevant med en gennemgående kontaktperson. Styrket samarbejde og organisering mellem familiegruppernes ungeteams og Uddannelseshuset Som led i planlægningen af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune har fokus været på, hvordan sammenhæng og samarbejde på tværs kan understøttes yderligere, så de unge oplever en samlet kommune. Dette har udmøntet sig i en ændring, der betyder, at rådgivere fra Familiegruppernes ungeteams ugentligt vil være repræsenteret i Uddannelseshuset, hvor Jobcenteret og UU er samlet. Den ledelsesmæssige reference i familiegrupperne vil være uændret. Der er i vedlagte notat om Aalborg Kommunes sammenhængende ungeindsats opstillet målsætninger for de unge samt succesmål for organiseringen af samarbejdet mellem familiegrupperne, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt Jobcentret. Som notatet yderligere beskriver vil 2 af rådgiverne fra hver af familiegruppernes ungeteams møde ind mandag, tirsdag og onsdag i Uddannelseshuset. Det vurderes, at varigheden på 3 sammenhængende arbejdsdage ud over den aktuelle mødeaktivitet vil give mulighed for at understøtte en vidensdeling og et forberedende sagsarbejde på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen og dermed også bidrage til at skabe en fælles holdånd og kultur på tværs af familiegrupperne og Uddannelseshuset. For yderligere beskrivelse se vedlagte notat. Økonomi Den sammenhængende ungeindsats skal tilrettelægges indenfor den eksisterende økonomiske og ledelsesmæssige ramme. Der er dog på landsplan afsat 40 millioner kr. til opgaven med en gennemgående kontaktperson. Aalborg Kommunes andel af de 40 millioner kr. vil forventelig være ca. 1, 5 millioner, som bruges til den gennemgående kontaktpersonsordning. Evaluering Det anbefales, at der gøres status på Aalborg Kommunes sammenhængende ungeindsats 2 år efter den er trådt i kraft, dvs. pr. 1. august Tidplan Familie- og Skoleforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen FL- 1. behandling Fælles udvalgsmøde FSU, BSU, SKU behandling Høringsperiode LMU Familiegrupperne og Afdelingerne sikrer den lokale høring i perioden Specialgruppe, Uddannelseshuset Jobcenter Møde den kl Side 58 af 828

12 og UU AMU SA FMU SK AMU JC AMU Læring og pædagogik AMU Skoler FMU FB FL 2. behandling Udvalgsmøde - FSU og BSU SKU Orientering af medarbejdere Umiddelbart herefter Møde den kl Side 69 af 828

13 Møde den kl Side 710 af af 828

14 Bilag: Bilag 1 - den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.docx Møde den kl Side 811 af af 828

15 Punkt 4. Orientering om samarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s og Beskæftigelsesudvalgets og Skoleudvalgets, orientering på det fælles udvalgsmøde information vedr. to tværsektorielle satspuljeprojekter om børn og unge med psykiske lidelser Møde den kl Side 12 af af 428

16 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune deltager aktuelt sammen med Børne- og Ungdomspsykiatrien (BUP) og andre Nordjyske kommuner i to tværsektorielle satspuljeprojekter udmeldt af Sundhedsstyrelsen, hvor fokus er på børn og unge med psykiske lidelser. Hensigten med begge projekter er at skabe større sammenhæng i indsatsen både på kommunalt plan og i samarbejdet mellem kommune og region. Nærværende sag fremsendes for at orientere om de to projekter, der er en del af Aalborg Kommunes Udviklingsstrategi. Projekt 1: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i Nordjylland Målgruppen for projektet er børn og unge med henholdsvis ADHD, spiseforstyrrelse, angst og/eller depression, der har behov for en tværsektoriel indsats, hvor der er behov for samarbejde mellem de forskellige parter. Formålet med udviklingsprojektet er sikre implementering og udbredelse af forløbsprogrammer, som er organisatoriske redskaber, der beskriver samarbejdet mellem forskellige parter. Dermed kan forløbsprogrammerne være medvirkende til at understøtte ensartet høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen for specifikke målgrupper. Desuden kan forløbsprogrammer bidrage til at understøtte anvendelsen af bestemte indsatser og evidensbaserede behandlingsmetoder i arbejdet med barnet, den unge og familien, samt understøtte udarbejdelse af retningslinjer for samarbejdet mellem faggrupper og sektorer. Der vil i nærværende projekt være særligt fokus på den tidlige indsats med henblik på at kunne udrede og behandle børn og unge på den mindst indgribende måde og tæt på deres nærmiljø. Den tidlige og nære indsats skal sikre, at børn og unge samt deres familier bevarer tilknytningen til hverdagslivet. Der er målet, at der ved projektets afslutning er udarbejdet et operationelt nordjysk koordinerings- og samarbejdsredskab, der kan anvendes af alle nordjyske kommuner og Børne- og ungdomspsykiatrien uagtet kommunernes tidlige tilknytning til projektet. Projektet gennemføres i 2019 og Udover Aalborg Kommune og Børne- og Ungepsykiatrien deltager Jammerbugt, Morsø og Hjørring kommune. Den fulde projektbeskrivelse er vedhæftet som bilag 1. Projekt 2: Afprøvning af fremskudt funktion i Børne- og Ungdomspsykiatrien (TUT2) Målgruppen for projektet er børn og unge med psykiske symptomer og psykosociale problemstillinger samt deres familier. Børnene og de unge er kendetegnet ved at have psykiske lidelser i let grad, som ikke har behov for en behandlende indsats i Børne- og ungdomspsykiatrien, men derimod har behov for en intensiv indsats i nærmiljøet, hvor der kan være behov rådgivning fra Børne og ungdomspsykiatrien. Formålet med den fremskudte regionale funktion er at sikre, at børn og unge med psykisk lidelse i let grad får en tidlig, intensiv, tværsektoriel indsats i nærmiljøet. Dermed højnes muligheden for at bevare tilknytning til dagligdagen samt tilknytning til uddannelse, behandlingssituation og den sociale indsats. På den måde er det muligt at sammentænke og tilrettelægge indsatsen og det videre forløb ud fra barnets og familiens behov, og på baggrund af en grundlæggende betragtning om, at indsatsen skal ske med mindst mulig indgriben og i et sammenhængende forløb mellem sektorerne. I løbet af projektperioden vil der blive udrullet en lang række aktiviteter såsom rådgivning og sparring i konkrete sager fra den fremskudte funktion, generel kompetenceudvikling i kommunerne, supervision til visiterende aktører i kommunerne, videndeling på tværs af sektorer, udvikling af fælles handleplaner mm. Det forventes, at der med etableringen af en fremskudt regional funktion, vil ske en styrkelse af kvaliteten af den helhedsorienterede indsats i nærmiljøet for børn og unge med lette psykiske vanskeligheder. Projektet gennemføres i 2019 og Udover Aalborg Kommune og Børne- og Unge Psykiatrien deltager alle de 11 nordjyske kommuner. Den fulde projektbeskrivelse er vedhæftet som bilag 2. Møde den kl Side 213 af af 428

17 Status på de to projekter Satspuljeprojekterne Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser og Afprøvning af en fremskudt regional funktion i Børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland har været godt i gang siden januar Projekterne følger nedenstående faser: Foranalyse og udviklingsplaner: Aktuelt gennemføres der en foranalyse af den tværsektorielle praksis i relation til målgruppen (børn og unge med psykiske lidelser og i psykisk mistrivsel). Analysen omfatter en afdækning af eksisterende kommunale politikker og retningslinjer inden for området, kortlægning af eksisterende kommunale indsatser samt en kommunal selvanalyse, der har til formål at give nogle indikatorer på, hvor det er mest meningsfuldt at sætte ind med udviklingsarbejdet. På baggrund af analysen, som forventes afsluttet primo maj, skal der laves udviklingsplaner i både Børne- og ungdomspsykiatrien og i kommunerne. Temadag om tværsektoriel samskabelse: En af aktiviteterne i regi af projekterne er, at der skal afholdes i alt ni temadage i perioden på tværs af Børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne i Region Nordjylland. Den første temadag blev afholdt d. 28. marts i Aalborg under overskriften Tværsektoriel samskabelse de fælles børn. Dagen havde til formål at give os en fælles forståelse af den overordnede faglige retning og organisatoriske ramme for projekterne. Udvikling af prototyper for forløbsprogrammer: I projektperioden skal Børne- og ungdomspsykiatrien sammen med Aalborg, Morsø, Jammerbugt og Hjørring kommune udvikle nordjyske modeller for Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med angst/depression, ADHD og spiseforstyrrelser. Første workshop blev afholdt 2. april. Det er ambitionen, at de nordjyske modeller for det tværsektorielle samarbejde skal implementeres i alle de nordjyske kommuner, når arbejdet med udvikling og afprøvning af dem afsluttes ultimo Udbredelse af kendskabet til fremskudt funktion (TUT 2): Der afholdes i maj måned lokale samarbejdsmøder mellem repræsentanter fra de 11 kommuner og TUT 2. Møderne har til formål at danne udgangspunkt for lokale samarbejdsaftaler for projektperioden herunder sikring af, at ressourcerne i TUT2 anvendes optimalt. Projektets organisering i Aalborg Kommune: Der er til de to projekter ansat tværsektorielle tovholdere (projektledere); hvoraf den ene er ansat ved PPR Aalborg og den anden i Region Nordjylland. Desuden er der til projektet tilknyttet 2 lokale tovholdere fra henholdsvis Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen/Børnepsykologisk Team og PPR, hvor tovholderne lægger en del af deres arbejdstid i projekterne. I forbindelse med udvikling af prototyper vil der bredt blive inviteret til deltagelse fra kommunens øvrige forvaltninger. Økonomi Aalborg Kommune: Midler fra satspuljerne i den 3-årige projektperiode: Projektledelse: Tovholdere: kr kr. Møde den kl Side 314 af af 428

18 Bilag: Bilag 1 Projektbeskrivelse forløbsprogrammer Bilag 2 Projektbeskrivelse-Fremskudt-funktion Møde den kl Side 415 af af 428

19 Punkt 5. Orientering om analyse vedrørende elever i fortsat reduceret skema og som modtager ydelser efter Serviceloven, og evaluering af kendskabet til handlevejledningen for bekymrende fravær Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets, Familie- og Socialudvalgets, samt Beskæftigelsesudvalgets orientering At der er sket opfølgning på kendskabsgrad til handlevejledning for bekymrende fravær ved alle skoler At der er foretaget en analyse af gengangere i reduceret skema, herunder inddragelse af fraværskonsulenterne. At sagen drøftes på det fælles udvalgsmøde med henblik på eventuelle yderligere handlinger. Møde den kl Side 16 af af 528

20 Sagsbeskrivelse Skoleudvalget og godkendte i april 2017 Handlevejledning om bekymrende fravær på folkeskolerne i Aalborg Kommune. Handlevejledningen er et hjælpeværktøj til personalet primært på skolerne, men handlevejledningen er også målrettet personalet i PPR, Familiegrupperne og Specialgruppen. Handlevejledningen definerer, hvornår fravær er bekymrende, og giver klare retningslinjer for, hvordan skolerne skal følge op i forhold til bekymrende fravær. Herunder også hvornår PPR s fraværskonsulenter skal inddrages, samt hvornår Familiegrupperne og Specialgruppen skal inddrages. Implementeringen af handlevejledningen begyndte august Opfølgning på kendskabsgrad til handlevejledning ved alle skoler De to fagudvalg besluttede i den forbindelse, at der i 2018 skulle gennemføres en evaluering af handlevejledningens udbredelse. Evalueringen skulle klarlægge, hvor stort kendskabet til handlevejledningen er, og om handlevejledningen benyttes efter hensigten på skoler, i PPR, i familiegrupperne og specialgruppen. Evalueringen er nu gennemført og viser, at der generelt er et godt kendskab på tværs af forvaltninger til Handlevejledning for bekymrende fravær, og knap ¾ af respondenterne har brugt handlevejledningen, og har dermed erfaringer med brugen af handlevejledningen. Generelt er holdningen, at handlevejledningen er relevant, brugbar og nyttig i opfølgningen i forhold bekymrende fravær. Handlevejledningen er med til at sætte fokus på en alvorlig problemstilling, som det i hvert enkelt tilfælde er vigtigt at følge op på. I evalueringen beskrives en del forslag til justeringer og forbedringer af handlevejledningen. Disse vil blive medtaget i en revideret udgave af Handlevejledningen for bekymrende fravær. Ligeledes vil ny lovgivning, der træder i kraft 1. juli hvor skolelederne skal underrette, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 % eller derover inden for ét kvartal, hvorefter kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen, blive medtaget i den reviderede udgave af Handlevejledning for bekymrende fravær. Derudover vil Handlevejledningen blive revideret layoutmæssigt. Analyse af gengangere i reduceret skema 2 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen har et særligt fokus på kommunens indsatser i forhold til børn- og unges trivsel og læring, herunder årsagerne til længerevarende skolefravær, samt hvilke virkningsfulde indsatser der kan iværksættes for at sikre dette. Derfor lykkes det i langt de fleste tilfælde ved en fælles indsats mellem forældre, skole, Familiegruppe/Specialgruppen og PPR at få eleven tilbage i fuldt skema med en god skolegang. Dog er der helt særlige tilfælde, hvor nogle elever fortsat er i reduceret skema over flere år. Dette var tilfældet for 33 elever i både 2017 og I disse sager modtog forældrene kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller andre indsatser efter Serviceloven. De 2 politiske udvalg ønskede en analyse af de 33 sager. I analysen er der behov for at udveksle personfølsomme oplysninger. Derfor har forvaltningerne anmodet forældrene om samtykke hertil, hvilket har 1 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. marts En elev kan få et reduceret skema, hvis eleven på grund af somatiske eller psykiske årsager ikke kan deltage i den fulde undervisning. Den enkelte skole vurderer selv i samarbejde med forældrene, om eleven skal i reduceret skema en forudsætning er dog, at det sker i samarbejde med PPR. Den skole, hvorpå eleven er indskrevet, er stadig forpligtet til at opfylde elevens pasningsbehov i undervisningstiden. I forhold til opstart i specialtilbud er der mulighed for en gradvis indslusning af eleven i en opstartsperiode på 3 mdr. Indslusningen betragtes som reduceret skema. Møde den kl Side 217 af af 528 1

21 givet et analysegrundlag på 18 sager. Der er tale om 18 meget komplekse og forskellige sager, men der kan dog ses nogle tendenser på tværs af sagerne. Resultater af analysen Elevernes kendetegn Eleverne har vanskeligt ved at klare en hel skoledag. Dette ses ved at de eksempelvis hurtigt udtrættes eller viser deciderede belastningssymptomer. Alle eleverne har diagnoser særligt autisme og angst går igen, men også OCD, hjerneskade, depression, mental retardering, massiv ADHD, stress og psykotiske symptomer. Elevernes skolegang På trods af elevernes massive udfordringer kan der periodevis spores fremgang i flere af sagerne enten i trivsel, læring eller timetal. Der ses en tydelig sammenhæng mellem stigning i undervisningstimetal og stigning i trivsel og læring. Her er det en øget trivsel, der gør, at undervisningstimetallet sættes op, hvilket fører til øget læring. Alle elever deltager i det antal timer, som det reducerede skema er fastlagt til. To elever er i fuldt skema, mens de øvrige fortsat er i reduceret skema, heraf 4 elever der hjemmeundervises enten af skolens personale eller forældre. 16 er indskrevet i et specialundervisningstilbud. Som oftest er der ikke flere skoleskift ud over skiftet fra almenskole til specialundervisningstilbud og flertallet af eleverne går i udskoling. Flere af eleverne har på et tidspunkt været i Hospitalsundervisning, og i 3 af sagerne har VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) været involveret dog uden den store effekt på undervisningstimetallet. Den fælles handleplan I langt de fleste sager, hvor der er udarbejdet en fælles handleplan, har det ført til en fremgang i elevens undervisningstimetal. Der ses også en tydelig sammenhæng mellem et øget forældresamarbejde og en stigning i elevens timetal. Samarbejdet om eleverne I alle sager er der tale om stabilt tværsektorielt samarbejde og et godt sagsarbejde både i Familiegrupperne, Specialgruppen, PPR og på skolerne. Der har jævnligt været afholdt netværksmøder med inddragelse af relevante parter, hvor der i samarbejde er etableret aftaler og evalueret på tidligere aftaler. Generelt er der stor viden om eleverne, idet 17 ud af 18 har været udredt af både PPR og Psykiatrien. I en sag har eleven så massive udfordringer i forhold til socialt samvær, at Psykiatrien ikke har kunnet udrede eleven. Skolernes indsats I alle sagerne ses det, at skolerne arbejder meget med at sikre god skolegang for eleverne. Både i skolernes organisering af og indhold i undervisningen tages der hensyn til og udgangspunkt i elevens ressourcer og udfordringer. Der tænkes ofte meget kreativt, hvor kendte voksne er en vigtig del af løsningen. Inddragelse af eleverne i sammensætningen af det reducerede skema og skoledagen vægtes ligeledes højt. Uagtet dette store arbejde er der dog flere af eleverne, der viser så store belastningssymptomer i forhold til eksempelvis angst eller fysiske udfordringer, at optrapning i timer vil have den modsatte effekt. Indsatser efter Serviceloven I alle sager er familien og barnet/den unge tilbudt relevante indsatser efter Serviceloven. Der er både bevilliget støtte efter de handicapkompenserede ydelser, samt særlig støtte, eksempelvis 11 forløb Møde den kl Side 318 af af 528 2

22 individuelt og i gruppeforløb til søskende, kontaktperson til den unge, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, aflastning og anbringelse. Det vurderes, at der er handlet rettidigt og hurtigt og gennemført relevante handlinger i de perioder, hvor børnefaglig undersøgelse er gennemført. Der har i sagerne været opmærksomhed på søskende. En enkelt sag har udviklet sig til en anbringelsessag Inddragelse af fraværskonsulenterne I alle 18 sager har der tidligere været massivt fravær inden handlevejledningen blev udarbejdet og implementeret. Det forklarer, hvorfor fraværskonsulenterne ikke har været inddraget. Det vurderes ikke relevant at inddrage dem nu, hvor der er etableret reduceret skema og et tæt tværprofessionelt samarbejde om at få elevens op i undervisningstid. Gode råd fra forældrene - Gruppeinterview med forældre til børn med skoleværing Familiegruppe Øst Socialafdelingen har i marts 2019 afholdt et fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst med deltagelse af forældre til børn med bekymrende skolefravær. Formålet med fokusgruppeinterviewet var at få forældrenes input til, hvordan kommunen - sammen med forældrene og børnene/de unge - kan blive endnu bedre til at løse udfordringerne omkring bekymrende skolefravær. Forældrene gav mange gode input, som er blevet sammenfattet i disse 9 temaer: 1. Tidlig opsporing 2. Hurtig udredning 3. Gennemgående fagpersoner 4. Familiens behov for støtte 5. Gruppeforløb 6. Grænsesætning 7. Inddragelse 8. Mere viden til fagpersoner 9. Den gode modtagelse efter fravær Afrapporteringen Gode råd fra forældrene er vedlagt indstillingens bilag. På fællesudvalgsmøde den 30. april gennemgås tre forskellige anonymiserede eksempler på sager der har indgået i analysen af gengangere i reduceret skema. Tidsplan FL F&B FL Skole Fælles Udvalgsmøde 9.april 11.april 30. april Møde den kl Side 419 af af 528 3

23 Bilag: Handlevejledning ved Bekymrende fravær.pdf Elever i reduceret skema Evaluering Om skolefravær - gode råd fra forældrene.docx Møde den kl Side 520 af af 528

24 Punkt 6. Foreløbig orientering vedr. ændring af serviceniveauet på børnehandicapområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender sagsbeskrivelsen vedrørende "ændring af serviceniveauet på børnehandicapområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen - 1. behandling" - til, Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalgets orientering. De vejledende serviceniveauer for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste på børneservicelovsområdet træder i kraft Beslutning fra s møde den Godkendt mhp., at sagen sendes i høring forud for forventelig 2. behandling i den Udvalget er opmærksom på med denne indstilling at skabe råderum til tidligere indsatser til børn, der er udfordret af at komme i skole. Videre, at der gives en orientering om indstillingen på fællesmøde med Familie- og Socialudvalget, Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalget den Møde den kl Side 121 af af 528

25 Sagsbeskrivelse Lederen af Specialgruppen deltager under punktet. godkendte den 22. maj 2015 den første udgave af Specialgruppens vejledende serviceniveauer for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i henhold til Servicelovens 41 og 42. Baggrunden for sagsfremstillingen i 2015 var, at Aalborg Kommune lå højere i de gennemsnitlige udgifter til de handicapkompenserende ydelser efter SEL 41 og 42 end øvrige 6-byer. Imidlertid har 6-by tallene senest fra 2017 vist, at flere af byerne har reduceret deres udgifter til SEL 41 og 42. Aalborg Kommune havde dermed fortsat de højeste merudgiftsydelser og udgifter til tabt arbejdsfortjeneste pr årige i 2017 rapporten, som var baseret på regnskab I 2015 lå udgifterne også tilsvarende højt i Aarhus, men disse blev reduceret betydeligt i Det konstateres dog samtidig i denne forbindelse, at væsentlige forskelle i kontering mellem 6-byerne udgør en del af forklaringen på forskellene mellem 6-byerne. For uddybning henvises til bilag vedrørende 6-by nøgletal. Udviklingen i Aalborg Kommunes budget og regnskab på bevillingsområdet pasning af egne hjemmeboende handicappede børn har siden 2014 haft følgende udvikling: Tabel 1: Udvikling i budget og regnskab for bevillingsområdet er i perioden Budget mio. kr. Regnskab mio. kr. Ad. * Difference Ad.* Hjemmetræning bevilget af Børne- og Familieafdelingen er ligeledes indeholdt i regnskabstallet. Udgiften for dette har i perioden ligget på 2-3 mio. kr. årligt. Herudover er udgiften til kørsel efter SEL 32 ligeledes blevet en del af bevillingsområdet med virkning fra Udgiften for dette var i 2018 ca. 3,5 mio. kr. Bevillingsområdet pasning af egne hjemmeboende handicappede børn er budgetgaranteret med 50 % statsrefusion. Som tabellen viser, resulterede det ændrede serviceniveau i 2015 i et efterfølgende lavere forbrug i årerne frem til Det betød også, at budgettet undervejs blev reduceret i overensstemmelse med målet på området. Den forholdsvise store stigning fra 2017 til 2018 skyldes langt hen ad vejen en ændring i finansieringen af kørsel efter Servicelovens 32, som i løbet af 2018 ligeledes finansieres over bevillingsområdet pasning af egne hjemmeboende handicappede børn. Udgiften til dette udgjorde ca. 3,5 mio. kr. i 2018 og var en del af Effektiviserings og moderniseringskataloget. Endeligt skyldes stigningen i 2018 også stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste som følge af skolevægring. Forvaltningen er sammen med Skoleforvaltningen optaget af, at børnene sikres den bedst mulige udvikling, hvorfor tabt arbejdsfortjeneste pga. skolefravær skal være undtagelsen frem for reglen. Forvaltningen fremsender fornyet forslag til serviceniveauer på området, da budgettet de senere år ikke er overholdt, og udgifterne har været stigende. Der har været et løbende pres på området, som forvaltningen med denne indstilling søger at imødegå. Sammenlignet med de øvrige 6-byer er der tale om et højt serviceniveau, hvilket underbygger, at der er basis for at revidere serviceniveauerne. For uddybning henvises til bilag vedrørende 6-by nøgletal. Ændret serviceniveau Serviceniveauerne for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 41 og 42 er blevet efterset og forslag fremlægges nu til ændring i overensstemmelse med Socialafdelingens kerneopgave. Vi skal medvirke til, at de børn, unge og voksne vi kommer i kontakt med oplever en forandring og øger muligheden for at mestre eget liv. Møde den kl Side 22 af af 528

26 De nye serviceniveauer vil blive effektueret ved nyvisitationer samt løbende ved opfølgninger og revurderinger af barnet og familiens behov. Af det vedhæftede bilag fremgår ændringerne med gult: For uddybning af de vejledende serviceniveauer på Servicelovens 41 og 42 henvises til det vedlagte bilag med beskrivelse af forslagene til vejledende serviceniveauer på området. De eksisterende serviceniveauer er i bilaget samlet til ét katalog. Der er tale om vejledende serviceniveauer, da der i forhold til den enkelte borger altid skal finde en konkret og individuel vurdering sted, således skøn ikke sættes under regel. De væsentlige ændringer i de vejledende serviceniveauer fremgår nedenfor. Det vil sige, at der herudover vil være tale om flere områder med reduceret timetal: Privatansat hjælper o Niveauet er generelt nedjusteret lidt, og harmoniseret med tabt arbejdsfortjeneste Kørsel o Formuleringen er ændret væsentlig, men indholdet afviger ikke betydeligt fra det eksisterende beskrevne serviceniveau. I praksis vil der sandsynligvis være en del ændringer, da Specialgruppen i langt højere grad vil lægge op til, at barnet skal transportere sig selv, eller forældrene skal køre. I øvrigt harmoniseret med kørsel til skole, i det omfang det er muligt pba. forskellig lovgivning. Hjælpemiddelbil o Niveauet er generelt nedjusteret lidt. Der er kørsel, der ikke længere dækkes. Andre merudgifter o DUS dækkes ikke som merudgift. o Slid på tøj og sko dækkes ikke længere. Tabt arbejdsfortjeneste o Niveau generelt nedjusteret lidt og harmoniseret med privatansat hjælper Tabt arbejdsfortjeneste ved Skolevægring o Formuleringen er ændret væsentlig. Der er således en del ændringer, da det i langt højere grad, som lovgivning foreskriver, præciseres, at skolen sikrer et skoletilbud og/eller pasning. Der indføres tidsfrister, der forpligter dette. Målet er, at børnene sikres den nødvendige skolegang og udvikling helt i tråd med Nye Fælles Veje. Proces De vedlagte forslag til beskrivelse og ændringer af serviceniveauerne for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er tilvejebragt ved et seminar, hvor både ledelse og repræsentanter fra rådgivergruppen deltog. Processen har skabt et fælles afsæt i medarbejdergruppen for den videre formidling og omsætning af materialet. Formidling af serviceniveau Godkendes de fremlagte forslag til vejledende serviceniveauer på Servicelovens 41 og 42 vil de eksisterende serviceniveauer blive erstattet med de vedlagte vejledende ændringstiltag, Materialet vil således fortsat være offentliggjort på Aalborg Kommunes hjemmeside, hvor erfaringerne har vist, at en øget gennemsigtighed for borgerne i Aalborg Kommune øger mulighederne for en bedre forventningsafstemning mellem borger og Aalborg Kommune. Forventet effekt Der forventes budgetoverholdelse i 2019 og forventeligt også et lavere regnskabstal i 2019 end Høring Sagsfremstillingen og de ændrede og vejledende beskrivelser af serviceniveauerne på SEL 41 og 42 sendes i høring i Handicaprådet, LMU Specialgruppen, relevante MED-organer i Børne- og Møde den kl Side 323 af af 528

27 Familieafdelingen samt AMU-SA. Herudover orienteres den øvrige ledergruppe i Socialafdelingen samt myndighedsområdet i Skoleforvaltningen. Indstillingen sættes også på fælles udvalgsmøde mellem BSU, SKU og FSU den 30/4 til orientering. For uddybning se tidsplanen nedenfor. Tidsplan Første behandling FL Første behandling FSU Til foreløbig orientering Ledermøde Socialafdelingen Skoleforvaltningen Fælles udvalgsmøde BSU, SKU og FSU Høringsperiode (AMU-SA ) - Handicaprådet LMU Specialgruppen Relevante Med organer i Børne- og Familieafdelingen - AMU-SA Anden behandling FL Anden behandling FSU Til orientering - Ledermøde Socialafdelingen - Skoleforvaltningen Møde den kl Side 424 af af 528

28 Bilag: Serviceniveau - SEL 41 og 42..docx Bilag med 6-by nøgletal 2017 (regnskab 2016) vedrørende børnehandicapområdet Møde den kl Side 525 af af 528

29 Punkt 7. Orientering fra Rådmand og direktør Møde den kl Side 126 af af 128

30 Punkt 8. Eventuelt Møde den kl Side 127 af af 128

31 Punkt 11. Godkendelse af referat Møde den kl Side 128 af af 128