Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports consulaires.) 2. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'état.) 3. Norges Sparebauker (Statistique des caisses (l'épargne.) - 4. Norges (Statistique du commerce.) - 5. Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) - 7. Norges Postvæsen (Statistique postale.) - 8. Strafarbeidsanstalter (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) - 9. Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) Sundhedstilst. og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Norges Fiskerier (G-randes pêches maritimes.) Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) De offentlige Jernbaner (Rapport sur les chemins de fer publics.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) Fattigstatistik 1882 og (Statistique de l'assistance publique.) Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports consulaires.) Norges (Statistique du commerce.) Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'etat.) Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (Statistique de l'institution générale des assurances des bcitiments contre l'incendie.) Sundhedstilst. og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Strafarbeidsaustalter 1884/85. (Rapport sur les établissements penitentiaires.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Sundhedstilst. og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 32. Kiiminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) De offentlige Jernbaner (Rapport sur les chemins de fer publics.) 34. Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) 36. Norges kommunale Finantser 1881, 1882 og (Finances des communes.) 37. Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) 38. Den norske Statskasses Finantser (Finances de l'état.) 39. Krimivalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) 40. Norges Bergværksdrift ( Statistique des mines et usines de 1883 a 1885.) 41. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports consulaires.) 42. Strafarbeidsanstalter (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 43. Norges (Statistique du commerce.) 44. Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) 45. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) 46. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'état.) Fortsættelse se Omslaget-3 3olle Side.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE HAND E L I AARET (Statistique du commerce de la Norvége pendant l'année 1889) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS II. ASCHEHOUG & Co

4 DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 indhold. Indledning (med Anhang) Side. I XXII Tab eller Alfabetisk Register over samtlige indførte og udførte Varer med Angivelse af deres Løbenummer i Toldtarifen Tabel T. Summarisk Oversigt over den samlede Indførsel og Udførsel 2 2. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer 4-3. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer Kreditoplags-Beholdningerne i bele Riget ved Udgangen af o - 5. Toldintraderne ved samtlige Toldsteder 6 6. Værdi af de fra de forskjellige udenrigske Steder indførte Varer Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer Værdi af de til saffitlige Toldsteder indførte Varer Værdi af de fi-a samtlige Toldsteder udførte Varer indførselsmængderne af samtlige Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 94 I I. Udførselsmængderne af samtlige norske Varer og de vigtigste gjenudførte fremmede Varer til de forskjellige udenrigske Steder Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige Toldsteder Udførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige Toldsteder 200 Rettelser i Aargang XXIII

6 Table des matières. Introduction (avec appendice) Pages. I XXII Tableaux Table alphabétique des marchandises importées et exportées Tableau no. I. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 2. Importation par espèce de marchandises 4 3. Exportation par espèce de marchandises Quantités en entreptts au 31 décembre Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de provenance Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes Io. Importation des marchandises par pays de provenance 94 - II. Exportation des marchandises par pays de destination Importation des marchandises principales par douanes Exportation des marchandises principales par douanes 200 Corrections relatives à l'année 1888 XXIII

7 Indledning. Den norske sstatistik fremtræder med nærværende Aargang i en delvis ændret Form som Følge af de Forhandlinger, der ere blevne førte ved det fællesnordiske statistiske Mode, der blev afholdt i Kristiania i Juli f. A. i Hensigt saavidt muligt at fremme en større Ensartethed mellem de officielle Publikationer i de tre nordiske Riger. Den væsentligste Forandring bestaar deri, at Tabellerne over Indførselen fra og Udførselen til de forskjellige udenrigske Steder ere blevne indrettede saaledes, at der for hver enkelt Varesort gives Oplysning om samtlige Steder, hvorfra Varen er bleven indført eller hvorhen den er bleven udført (Tabellerne 10 og 11), medens saadan Oplysning for Aarene for Indførselens og for Aarene for Udførselens Vedkommende alene har været meddelt for de vigtigere Varer. Foruden at disse Opgaver saaledes nu ere blevne meddelte i større Detail end i de senere Aar, ere de tillige meddelte i en anden Form, der er overensstemmende med den i de fleste fremmede sstatistiker anvendte. Opgaverne over de fra de forskjellige norske Toldsteder udførte Varer ere i nogen Grad blevne udvidede ved Optagelse af endel nye Artikler. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlandet i 1889 omsatte Varer er beregnet til Mill. Kilogram, hvoraf Mill. falder paa Indførselen og Mill. paa Udforselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af Mill. og Udførselen en Værdi af Mill., af hvilken sidste 6.8 Mill. kommer paa gjenudforte fremmede Produkter. Til Sammenligning med disse Opgaver hidsættes følgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands somsætning med Udlandet i hvert af de sidste 10 Aar:

8 Aar. Vægt (Mill. ). Værdi (Mill. ). Indførsel. Udforsel,. Indførsel. Udførsel o Af disse Tal frerngaar, at saavel Mængde som Værdi af de med Udlandet omsatte Varer i 1889 er bleven betydeligt forøget, og Omsætningen bar i Virkeligheden været den storste, som Norge hidindtil har hay', om det end fortjener at bemærkes, at i Henseende til Omsætningens Værdi stod Aaret 1874 (Indførsel: Mill., Udførsel Mill., samlet Omsætning Mill. ) det sidstafvigte Aar temmelig nær, ligesom ogsaa, hvad særskilt Indforselens Værdi angaar, Aaret 1877 (med Mill.) næsten naaede op til Aaret 1889 og bortseet fra de indkjøbte Skibe (1877: 6.7 Mill., 1889: 14.7 Mill.) endog overgik dette Aar. Ved Sammenligningen mellem 1877 og 1889 bør forøvrigt mærkes, at Priserne i sidstnævnte Aar vare gjennemgaaende lavere end i 1877, saa at det samme Værdibelob repræsenterer en meget større Omsætning paa Grund af Guldets Appreciation. I Forhold til det nærmest forangaaende Aar viser Omsætningens samlede Vægt sig i 1889 at være steget med 522 Mill. eller med 15 Procent, heraf Indførselen med 202 Mill. og 12.5 Pct., samt Udførselen med 320 Mill. og 17.2 Pct. Omsætningsværdien viser en 1'm-12w-else af 43.5 Mill. (15.5 Pct.), heraf Indførselen 33.2 Mill. (21 Pct.) og Udførselen 10.3 Mill. (8.4 Pct.). sbalancen, der for Norges Vedkommende, som bekjendt, ikke alene beror paa Vareomsætningen, men for en meget væsentlig Del paa Skibsfartsudbyttet, har, i Henseende til Forholdet mellem de ind- og udførte Værdier, i 1889 stillet sig ugunstigere end i de foregaaende Aar. Medens nemlig Indførselens Værdi i i Gjennemsnit oversteg Udførselen med 37 Mill. aarlig, belob dette Underskud sig i 1889 til ikke mindre end 59 Mill. Tages imidlertid det forøgede Udbytte af Skibsfarten i Betragtning, er det neppe tvivlsomt, at Opgjøret for 1889 i det hele taget har stillet sig gunstigt. Metalbeholdningen i Norges Bank er i Aarets Lob steget fra 44.9 til 47.2 Mill.

9 Med Hensyn til enkelte af de vigtigste Indforselsartikler skal man. her fremhæve følgende : Af Kornvarer har Importen i de sidste Aar udgjort: Hl. til Værdi I Gjennemsnit for Aarene indførtes Hl. til en Værdi af og for Aarene Hl. til Værdi Det i 1889 indførte Kvantum er saaledes omtrent en Fjerdedel større end hvad der i et Middelsaar tiltrænges. Værdien har været høiere end i de nærmest foregaaende Aar. Priserne for den vigtigste Kornsort, Rug, har været noget høiete end i disse Aar, men dog i det hele forholdsvis lave. I Betydning næst efter Kornvarer kommer den store Hovedgruppe af Artikler, der gaar ind under Benævnelsen Manufakturvarer. Indbefatter man herunder foruden Manufakturvarer i snevrere Forstand (Gruppe 9) tillige Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.» (Gruppe 8), vil man finde, at Indførselen udgjorde : til Værdi Den i 1888 indtraadte meget betydelige Stigning i Kvantumet har fortsat sig i 1889, og er der i sidstnævnte Aar bleven indført mere end nogensinde tidligere, hvad Mængde angaar, medens alligevel Værdien var større i 1874 og Den gjennemsnitlige Værdi pr. for samtlige Manufakturvarer underet er gaaet ned fra 5.50 i 1874 til 4.94 i 1880 og videre til 3.36 i 1888 og 3.26 i Af Kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes : til Værdi Indførselen af disse Varer er saaledes i de to sidste Aar steget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar. Af de enkelte Hovedartikler var Importen i de 5 sidste Aar (angivet i )

10 IV Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Beregnes det midlere Forbrug pr. Indbygger, kommer man for disse Artiklers Vedkommende til folgende Resultat (jfr. Anhangstabel G nedenfor): Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak gjennemsnitlig I Aarene , og udgjorde de i sstatistiken anvendte gjennemsnitlige Engrospriser pr. : I samme Tidsrum udgjorde Gjennemsnitstolden: Altsaa Engrospriser 4 Told: Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak Denne Beregning viser, at de især fra 1 Juli 1878 af iværksatte Toldforhøjelser paa heromhandlede Kasseartikler, forsaavidt angaar Sukker, ere blevne mere end opveiede ved de lavere Engrospriser, og at dette ogsaa var Tilfældet med Artikelen Kaffe i Femaaret sammenlignet med det foregaaende Femaar, idet Engrosprisen --1- Told her endog var adskilligt lavere i end i Hermed staar det i let forklarlig Sammenhæng, at Forbruget af Sukker og Sirup er steget gjennem det hele her betragtede Tidsrum, men Forbruget af Kaffe kun indtil Femaaret 1881,-1885, idet der nemlig for denne Artikels Vedkommende senere er indtraadt en Formindskelse i Forbruget

11 V samtidig med en Forhøjelse i Artikelens Engrospris. Hvad Tobaken angaar, vil det sees, at Forbruget gik meget stærkt ned fra den forste Femaarsperiode til den anden og i næste Periode fremdeles aftog, skjønt i liden Grad, hvilket har sit i omvendt Retning modsvarende Sidestykke i det stærke Toldpaaldeg i Aarene og det yderligere Paalæg i 1888, idet Engrosprisernes Bevægelse for denne Artikels Vedkommende har spillet en underordnet Rolle. I det hele taget fremgaar det med en ganske mærkelig Regelmæssighed, hvorledes det kombinerede Resultat af Toldsatser og Engrospriser influerer paa Forbruget. Selvfølgelig er dette nærmest afhængigt af Detailpriserne; men da Bevægelserne i disse væsentlig bero paa Engrosprisernes Bevægelser i Forbindelse med Toldsatserne, kunne de ovenanførte Opgaver antages som et nogenlunde korrekt Udtryk ogsaa for Detailprisernes Bevægelser. Næstefter Kornvarer, Manufakturvarer og Kolonialvarer folge i Henseende til Importens Værdi to Grupper af Artikler, som almindeligvis hver for sig repræsenterer nogenlunde det samme Værdiløb, nemlig Fedevarer og Metalvarer. Henfører man under de førstnævnte alt, hvad der i Hovedgruppe 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», og under de sidstnævnte alleslags Metaller, saavel raa og halvforarbeidede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 23, vil man finde, at Indforselsværdien for hver Gruppe Aar om andet dreier sig om 10 A, 15 Mill. I 1889 har Værdien været ea. 11 1/2 Mill. for Fedevarer og lidt over 15V4 Mill. for Metalvarer. Blandt Fedevarerne er det igjen Smor, Flesk og Kjod, som spiller den største Rolle. Importen af Sinai- har siden 1885 aftaget i Mængde og i en længere Aarrække i Værdi. Den udgjorde: til Værdi I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udført betydelige Partier norsk Margarinsmør samt endel andet norsk Smør. Exporten heraf udgjorde i 1886 tilsammen ( ), i ( ), i ( ) og i ( ). Af det i Aarene 1887, 1888 og 1889 udførte Kvantum var henholdsvis , og almindeligt Smør. Af Flesk og Kjod, hvoraf Norge engang har havt Overskud og hvoraf man endnu i Begyndelsen af Femtiaarene alene indførte omkring 1/2 Mill. aarlig fra Udlandet, var Indførselen: til Værdi

12 VI Indforselen af disse Varer er saaledes i 1889 steget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar. Af de i de 5 sidste Aar indførte Kvanta er en Del, nemlig gjennemsnitlig over 1 1/2 Mill., atter exporteret, hovedsagelig over Trondhjem til Sverige. Af den for 1889 anførte Varemængde udgjorde Indforselen af Flesk til en Værdi af henved 5 Mill. For Metalvarernes Vedkommende udgjorde Importværdien i , hvoraf falder paa raa eller halvforarbeidede Metaller og paa Metaller i Arbeide. 131andt de forste er igjen beregnet for Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader, hvoraf Importen udgjorde Ton eller betydeligt mere end i de nærmest foregaaende Aar. Indforselen af Rujern udgjorde Ton, hvilket er henved dobbelt saa meget som Gjennemsnittet for Tiaaret (9 996 Ton). Indførselen af Stangjern har været i temmelig stadigt Stigende og udgjorde i Ton mod gjennemsnitlig Ogsaa Indførselen af Jernplader ( Ton) har været betydeligt stone end sædvanligt. Importen af Brændevin og Spiritus, som i en længere Aarrække har været temmelig indskrænket og idethele aftagende, var i 1888 ca. 50 Pct. storre end i 1887, men gik atter i 1889 betydeligt ned og var lavere, end den i en lang Aarrække har været. Samtidig er Exporten, der i Aarene saavelsom i 1887 havde naaet en anselig Høide, reduceret til en Ubetydelighed. Til nærmere Belysning hidsættes følgende Opgave. Aar. Indforsel af Brændevin og Spiritus. Sam me omsat til 100 Pct. Styrke. Udforsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Overskudsindførsel af 100 Pct. Styrke. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter H Den indenlandske Produktion, der fra 1875 til 1879 steg fra til Liter (A, 100 Pct.), er siden, bortseet fra en liden Stigning i 1882, i det hele taget atter gaaet tilbage, om den end i 1889 atter viser nogen Forøgelse. Produktionen udgjorde, angivet i Liter A, 100 Pct., i , i Liter og i Liter. Det indenlandske Forbrug af Brændevin er for det sidste Aar beregnet til ca Liter A, 100 Pct. eller 1.60 Liter pr. Indb., hvilket er omtrent det samme som Gjennemsnittet for de nærmest foregaaende 5 Aar, men 7 Pct. mere end i Aarene

13 vii Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) indførtes i 1889: til en Værdi af vel 2 Mill. Indførselstolden af denne Artikel udgjor ca. 1 1/2 Mill. Det indenlandske Forbrug er beregnet, som følger: Af Stenkul er der i 1889 bleven indført Hl. til en Værdi af Dette er i Henseende til Kvantum omtrent 1 1/4 Mill. Hl. mere end i 1888, der tidligere var det største Importaar. Indkjobet af Farioier, der navnlig for Dampskibenes Vedkommende i Aaret 1886 var meget ringe, har i de senere Aar og især i 1889 tiltaget betydeligt, saaledes som det fremgaar af folgende Opgave for de sidste 8 Aar: Dampskibe.Sejlskibe. Antal. Reg. -Ton. Værdi (). Reg. -Ton. Værdi () Angaaende det indenlandske Skibsbyggeri benvises til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler pan de to store Hovedgrupper: Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsoiemed, bliver Resultatet for de 5 sidste Aar folgende (jfr. de i Anhanget til nærværende Indledning under B givne detaillerede Opgaver): Absolute Tai (fill. ). Procenter. Aar. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktions- Tali. øiemed. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøiemed

14 VIII Som det i tidligere Aargange af sstatistiken nærmere er paavist, giver Forholdet mellem den Del af Indførselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, et ikke uvigtigt Bidrag til Bedømmelsen af Næringslivets Udvikling, idet et stigende eller synkende Procentforhold af den i Produktionsøiemed stedfundne Del af Indførselen i Regelen antyder en voxende eller aftagende Foretagsomhed paa Næringslivets Omraade. Den betydelige Stigning, der viser sig for 1889, staar i god Samklang med det gunstige Resultat af dette Aars økonomiske Virksomhed. Det er af Interesse at iagttage, hvorledes heromhandlede Forhold fremtræder paa en i det hele mærkelig overensstemmende Maade i Norge, Sverige og Danmark 1), og man hidsætter derfor for Aarene nedenstaaende Talrække : Procentforhold af indførsel i Produktionsøiemed: til Norge. til Sverige. til Danmark....--,-,...,, Pct Pct Pct , i Der viser sig: altsaa for alle tre Lando et aftagende Procentforhold fra Midten al Syttiaarene til Slutningen af samme, derefter bedredes Forholdet i Begyndelsen af Ottiaarene, først i Danmark, saa i Sverige og ' Norge, men gik i de følgende 4 A. 5 Aar i det hele taget atter tilbage, medens der fra 1887 af i Norge og fra 1888 af i Sverige og Danmark igjen viser sig en Stigning. Medens det for Id/ui-se/ens Vedkommende er hensigtsmæssigst ved Klassifikationen af de forskjellige Artikler væsentlig at lægge Vægt paa de Behov, som de tilfredsstille, er det ved Udforselen i flere Henseender af størst Interesse 1) For Sveriges Vedkommende er Beregningen udført efter Uddrag af den officielle Statistik over d3trikes ()eh Sjöfart», hvorved man i det væsentlige bar befulgt den i den norske sstatistik anvendte Inddeling. For Danmark forefindes direkte officielle Opgaver over Indførselen i Produktionsøiemed, saa man her alene har udført Procentberegningerne.

15 Ix at inddele Varerne efter Beskaffenheden af de Næringsveie, der levere Produkter til Afsætning. Efter dette Hensyn kan Værdien af vort Lands Udførselsartikler i Aarene henføres under følgende Hovedgrupper (jfr. Anhangstabel Aar. Andre norske Artikler. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter. Gjenudførte fremmede Varer.. Mill. Mill. Mill. Mill. Mill Vore to fornemste Udforselsprodukter, Trælast og Fiskevarer, der i Midten af Sextiaarene udgjorde henimod Vio af den hele Udførsel, har i de senere Aar kun udgjort noget over Vio. Deres absolute Værdi er vistnok, sammenlignet med hint Tidsrum, steget ikke ubetydeligt, men Exporten af andre norske Varer er i det bele forøget i et endnu stærkere Forhold. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige Hovedgruppers Andel i Exporten: Trælast Andre og Fiskevarer. Produkter. Gjenudforsel.. Pct. Pct. Pct. Pct ,1 100 Af den ovenfor angivne Værdi af de i 1889 udførte norske Trævarer, , falder paa den egentlige Trælast, paa Træmasse og Cellulose, paa Fyrstikker samt paa Træsneller og dreiede Trævarer.

16 X Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste 5 Aar udgjort: Aar. Hoylet Last. Skaaren Last. Huggen Last. Rund Last. Stav. Splitved, Brænde etc ) ) Reg.-Ton Kbm Reg.-Ton Kl)m Reg.-Ton Kbm Reg.-Ton Kbm Reg.-Ton Kbm Reg.-Ton Kbm. Reg.-Ton Kbm ! 541 Den samlede Trælastexport i sidste Aar stod tilbage for de store Trcelastaar 1872 og 1873, da der skibedes henholdsvis og Reg.-Ton, men er storre end i noget af de øvrige Aar. En ikke ubetydelig Del af den fra Norge udførte Trælast er imidlertid af svensk Oprindelse, nemlig foruden de i Tabel 2, S. 18, Anm. 3 anførte Kubikmeter tillige adskilligt Tømmer, der fra Sverige fores over i det fredrikshaldske og andre Vasdrag. Udforselen af saget og hovlet Last tilsammentagne holdt sig i Aarene paa noget over Reg.-Ton efter i 1882 at have været oppe i Reg.-Ton (den største Udforselsmængde siden 1873 og 1874). I 1886 sank denne -Udførsel til Reg.-Ton og i 1887 end yderligere ned til Reg.-Ton, men er atter i 1888 og 1889 gaaet op til henholdsvis og Reg.-Ton. Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker ru. ni., der i det hele taget viser Nedgang og i de sidste Aar har været mindre end Halvparten af Gjennemsnitsudførselen og under Tredieparten af Gjennemsnitsudførselen , er i 1889 gaaet end yderligere ned, idet den kun udgjorde Reg.-Ton. Udskibningen af Pitprops, Minetømmer og anden rund Last udgjorde i Reg.-Ton, hvilket er betydeligt mere end i de foregaaende Aar. Udførselen af Stav har ogsaa været noget stone end sædvanligt. De for Trælasten opnaaecle Priser vare i 1889 bedre end i de foregaaende Aar. i) Beregnet efter de officielle Forholdstal, der ere fastsatte ved kgl. Resol. af 7de Febr. 1888, hvorefter 1 Ton ansættes af: 1. Trælast, skaaren og huggen: a. skaaren Last, herunder hovlet Last, Men ikke skaarne Bjælker, b. huggen Last samt skaarne Bjælker, 2.1 m Trfelast, rund, hvorunder Baandstager og Brændeved, 1.7 m 3. «Splitved, Brænde etc.» er ansat til samme Forholdstal som for skaaren Last, nemlig 23 m3.

17 XI Udførselen af Træmasse og Cellulose, som endnu i 1875 alene androg til Ton, beregnet til en Værdi af , har i de 5 sidste Aar udgjort: Ton til Værdi , Disse Tal indbefatte ikke svensk Træmasse og Cellulose, hvoraf der i 1889 over norske Havne udførtes tilsammen Ton. Særskilt af Cellulose udførtes Ton af norsk og 845 Ton af svensk Tilvirkning. I Henseende tit den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, kan Udviklingsgangen i de senere Aar overhovedet karakteriseres paa følgende Maade : I 1882 og 1883: Stor Nedgang i Udførselsmængderne, men høie Priser. I : Forøgelse i Mængde, lave Priser. I 1888: Forøgelse i Mengde og noget høiere Priser. I 1889: Forøgelse i Mængde, men noget lavere Priser. Af Klipfisk, der udgjør Hovedproduktet af disse Fiskerier, var Exporten: til Værdi Sammenlignet med 1888, er saaledes Kvantumet steget med ca. 4 2/3 Mill. og Værdien med ca. 1 1/5 Mill. Af Torfisk exporteredes : til Værdi Af Rogn exporteredes i Hl. til en Værdi af mod Hl. værd i Efterspørgselen efter denne Artikel var indskrænket og Priserne lavere end i Ogsaa for Tran have Konjunkturerne i 1889 ligesom i de nærmest foregaaende Aar stillet sig meget uheldig, særlig for de finere Sorter. Medens damprenset Medicintran i 1883 gjennemsnitlig blev betalt med Kr, 180 pr. F11., var den i 1886 gaaet ned til 53 og i 1889 endog til 40 pr. HI., ligeledes blank

18 XII Tran fra 60 til 32 og 28 o. s. v. Mængden var derimod i 1889 større end i noget tidligere Aar. Af samtlige Sorter 'exporteredes: HI. til V aerdi I de anførte Tal er indbefattet Hval- og Sæltran, hvoraf der i 1889 udførtes Hl. til en Værdi af Udforselen af saltet Sild udgjorde : HI. til Værdi Exportmængden var saaledes i 1889 betydeligt større end i 1888, men paa Grund af de lavere Priser var der nogen Nedgang i Værdien. Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks , fersk Makrel , fersk Sild , anden fersk Fisk , røget Sild , Ansios , Hummer , Fiskeguano , ni. m. De 31.5 Mill., som ifølge det ovenfor Oplyste udgjør den samlede Værdi for 1889 af andre norske Udforselsvarer end Fiskeprodukter og Trævarer (hvorunder ogsaa Træmasse med 10 3/4 Mill. og Fyrstikker med 1 3/5 Mill.), er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler, men som dog for hvert Aar voxe baade i Antal og Betydning. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i 1889 oversteg Disse vare følgende : Exportværdi '...,,,., Søm og Spiger Uldne Varer Skind Smør, almindeligt kunstigt(margarin) Melk, kondenseret Ertser og Malme Papir og Pap Bomuldsvarer Exportvaerdi Maskiner Apati t Heste Is Garkobber og glt. Metal Faar Sten, huggen Glasvarer Saalelaeder

19 XIII Af mindre Udførselsartikler, der dog i 1889 udgjorde et Belob af over , kan mærkes: Hornkvæg, Fugle- og andet Vildt, Hermetik, Brod, 01 ( ), Bomuldsgarn, Rebslagerarbeide, Lin- og Hampevarer, Hatte og Huer, Lin- og Rapsolie, Affaldsmel, Lin- og Oliekager, Feltspat, Jod, Nikkelsten, Skibe ( ), Lamper samt Bøger. - Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Industrifrembringelser. Idet man for disses Vedkommende henviser til de i forrige Aargang af sstatistiken angivne Kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af 1885» indtagne Opgaver for Aarene , hidsættes nedenstaaende Oversigt over den samlede Udførsel af norske Industrifrembringelser (iberegnet bl. a. Træmasse, men ikke høvlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter): gjennemsnitlig Forøvrigt henvises til Anhanget til nærværende Indledning samt til Tabelværket. Det Statistiske Centralbureau, Kristiania den 30te Juni A. N. Kiær. A ug. C. Mohr.

20

21 Anhang.

22 XVI A. Norges s- 2 4 I 5 Vægt. Værdi. Aar. Indførsel. U(lførsel. Indførsel og Udførsel. Indførsel. Udførsel. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kroner. Kroner gj.snitlig ') ) Fra og med 1876 er benyttet den qiistedeværende» Folkemængde og for tidligere Aar den «hjemme hørende» B. Indførselsværdi og 2 3 I II A. Ind før selsv æ r d i e n fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der søges tilfredsstillede: a. b. C. d. e. f. g. h. Indførsel: Aar. For- tærings- gjen- stan de. Beklædningsog Toiletgjenstande. Hustilbehør og Udstyrsgjenstande. Kunstgjen stande, Boger, Papir etc. Pr duktionsfor nødenheder (Raastoffe etc.). Skibsfornødenheder. Skibe. Maski - ner, Redskaber og lignende Pr oduk - tionsmidler. til Forbrug, k a- d ). i Produkti."' oiemed (e_b). Samlet Indførsel (Guld, Solv og rede Puenite taget). Absolute Tal: moo moo moo moo t000 -woo Toot, I000 moo i000 I gj.sn Prot-en/.. Pct. Pet. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct gj.sn

23 omsætning med Udlandet. 6 M IO Værdi pr. Indbygger. Indførsel og Udførsel. folkemængde. Indførsel. Udførsel. Indførsel og Udførsel. Aar. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner Folkeinængde gj.snitlig ) Udforselsværdi ' B. Udførs e 1 s v æ rd i en fordelt efter de Næringsveie, der afgivne Gjenstande til Udførsel : a. b. c. d. e. f. g. h. Udførsel: og. 1ræ industri. Pro- Produkter af dukter af Jordbrug og.. Fædrift etc. Produkter af Sæl- og Hval- fangst samtjagt. Fiskeri-.. pro- dukter. uforar- ædlede., beidede. samt Metaller. af af, fremmeoe Pro- Pr' dukter af Pro" pr, clukter af Mi neralneral- t. g! Spinde- dukter af dukter af Mi halv-eller i lndre riget, helfor og Væve. industrien. norske Industrigrene. Varer. Varer. Samlet 'Udførsel (Culd, Sølv og rede Penge undtaget). Aar. moo moo moo moo moo moo moo Kr, i000 K;. moo moo moo Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pcf. Pct. Pct. Pct. Pct C

24 XVIII C. Den udenrigske Omsætning I. Værdi. Lande. I Gjennemsnit I hvert af A. Inayorsel. Storbritannien og Irland GOO Sverige Rusland og Finland Danmark S Lande udenfor Europa Nederlandene Belgien Frankrige B. trayorsel Storbritannien og Ir land II. Sverige I Spanien Frankrige Nederlandene Lande uden for Europa Belgien ' D anmark Italien og østerrige Rusland og Finland C. S,rmlet St orbrit annien og Irland Sverige SOO , Rusland og Finland Lan de udenfor Europa Danmark Nederlandene Frankrige Spanien Belgien : Italien og Osterrige

25 med de vigtigste Lande. XIX TI. Pro centforhold. Aarene: I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: No I88I-I Pct. Pct. Pct. Pct. Pct % ( SOO S SOO SOO

26 ?. XX D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning MINIIIIII. I I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: Byer o Værdi. i. indforsei: I. Kristiania 2. Bergen 3. "frondhjern 4. Sum at disse Byer 5. De øvrige Byer. 6. IL City:ors& I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem Sum at disse Byer. 5. De øvrige Byer 6. C. Savidet Oniscelning: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer ' : II. Procentforhold. A. Indførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer. 5. De øvrige Byer 6. Pet Pct. Pct. Pct. Pct. Pct B. UaYersel : i. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer. 6. C. Samlet Omsætning: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer

27 XXI E. Toldforandringer. Vareslags. Toldsatse r. In ayorsel 1 / / / "/6 Kroner. Kroner. Frugter, tørrede : Korinter 0.40 pr pr. Figen og Figenost '» «- Oranger og Orangeskaller »» andre, ikke andetsteds anførte Frugter, saltede : Tamarinder 0.2() andre, saltede eller nedlagte i Edike q-- Hurnle <» Kapers '» «- Kastanier «- fri. Kokosnødder '» pr. Stk. Kryderier Ingefær, ikke syltet, Nellikker, Nellikstilke Kajennepeber, Karrystof, Kardemomme, Muskatblomme og Muskatnødder « Safran og Vanille « Sennep, umalet malet eller tillavet Lakrits (Lakritssaft) « Mandler og Mandelklid »» Saft, anden (end sødsyltet) « Sukker, alle Slags « The Anm. For Artiklerne «Cacaobonner», «Cochenille og Indigo», «Malervarer, revne i One', «Gummielastikum og Guttaperka i Arbeide, ellers», «Humle«, «Ris, uafskallet, los i Fartai», «Ris, uafskallet, i Emballage». «Sæbe, anden», «Tobaksstilke» og «Vin indtil 21 pet. Styrke paa Fustager» tilstaaes fra 1/ ikke Kreditoplagsret. F. Toldindtraderne for de i fiskal Henseende vigtigste Artikler Vareslags. Gjennemsnit: I Aarene : I000 I000 I000 'coo loco moo woo 'coo Kornvarer Kaffe The Sukker, alle Slags Sirup, almindelig Tobak Andre Kolonialvarer Brændevin og Spiritus Vin Manufakturvarer Paraffinolie, Petroleumn Salt (Kogsalt) Samlet Indførselstold efter Toldregnskab erne) *) Aaret regnet fra iste Februar til 3ite Januar.

28 XXII G. Beregn-et Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak Aar. Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. Kilu, ram _ Kiloram. Kilogram. Kilogram gjennemsuitlig H. Beregnet Forbrug af Brændevin af 100 Pct.s Styrke samt deraf erlagt Told- og Tilvirkningsafgift Aar. Aliddelfolkemamgde. Forbrug i). Forbrug pr. Indbygger. Told- og afgift. Liter. Liter. Kroner gjennemsnit lig Gjennemsnitsstyrken for indfort Brændevin og Spiritus samt den indenlandske Produktion har i de sidste 5.Aar udgjort Aar. 2 3 For Brændevin For Brændevin. For Spiritus. 07eihpoivrelde Spiritus Pct. Pct. Pct. 4 Indenlandsk Produktion (à. Ioo Pct.). Liter

29 Rettelser Aarcranu Indledning S. V. 2 L. f. o. staar: 1 1/2 Mill., skal were: il./2 Mill. _ VIII. 1 sidste Linie over Tabellen staar: , skal være: XIII. Udførselen af Industriprodukter i 1888 staar opfort med , skal være : Tabeller S. 26. Indførselen af «Hoiter, Oboer, Klarinetter, staar opført med Stkr., skal være : 270 Stkr.

30 Tabeller.

31 * 18$9. 2 Tabel 1. Summarisk OVersigt over deli 2 Varemængder. 3 Varegrupper)) Indførsel af fremmede Varer. Kilogram. Udførsel: af fremmede af norske Varer. Varer. Kilogram. Kilogram. I. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevæxter etc 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe S. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 10. Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn og andre dyriske Stoffe II. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc. 12. Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende Stoffe. 13. Fabrikater af Talg, Olie, Gummier etc 14. Trævarer, uforarbeidede eller balvforarbeidede. 15. Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe og Farver Forskjellige andre Plantestoffe Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe zo. Mineralier: Raastoffe 21. Mineralier: Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede Metaller i Arbeide Skibe, Vogne, Maskiner etc Varer, soin ikke kunne henføres til nogen af de foranstaaende Grupper Angaaende enkelte i Gruppeinddelingen fra 1889 af indførte Forandringer henvises til efterfølgende Tabeller 2 og 3. i) Desuden Mynt og Myntmetal Indforsel Udførsel A nm. i Krone /8 Reichsmark = I fr. 39 cent