Center for Børn & Undervisning

Transkript

1 Tema 1: Skoleparathed / skoleudsættelse Børnehaveklasselederne har de seneste år oplevet, at børnene der starter i 0. klasse mangler basale sociale og personlige kompetencer, og at dette har indflydelse på deres muligheder for læring og trivsel i skoleregi. Førskolepædagogerne i dagtilbud er opmærksomme på denne udfordring, men trods dette er der stor forskel på, hvorvidt der forventningsafstemmes mellem førskolepædagoger i dagtilbud og personale i SFO/børnehaveklasse, og hvor stort fokus er på læring gennem leg eller skoleopgaver. Fagpersonalet deler oplevelsen af, at der er nogle børn, der kommer for tidligt i skole. Men der er diskrepans i forhold til hvilke børn skolen kan/skal rumme. Førskolepædagogerne møder to forskellige forventninger: SFO/skole og kommunen/visitationsudvalget, og de føler sig fanget mellem de forskellige forventninger. Børnehaveklasselederne har meget fokus på skoleudsættelse, men ligeledes på, at de mangler ressourcer i klasserne til at håndtere de børn, som har særlige behov. Der er blandt fagpersonalet en oplevelse af, at der er en stigning i antallet af omgængere i 0. klasse bl.a. på grund af manglende skoleudsættelser. Statistisk er der en stor spredning i antallet af omgængere pr. skole i skoleårene 2015/2016 til 2018/2019. Workshop om skoleparathed med fagpersonale bl.a. i forhold til spørgsmålet: Hvad kan/skal skolen rumme? Udvikling af et nyt visitationsskema til skolestartere og en klar procedure målrettet dagtilbud Lokale brobygningsmøder med feedbackelement og forventningsafstemning til skole - og børneparathed herunder vægtning af læring gennem leg/opgaver Forventningsafstemning med mellemgruppen/vuggestuen i dagtilbud omkring børnenes kompetencer og inddragelse af PPR Udarbejdelse af retningslinjer for omgængere i 0. klasse Opfølgning på de børn, der skoleudsættes eller er omgængere i 0. klasse ift. udbyttet heraf Overblik over behov og fordeling af ressourcer i børnehaveklasserne evt. indførelse af tolærerordning De børn der er ældst ved skolestart klarer sig signifikant bedre i de nationale test i de mindste klassetrin og har færre hyperaktivitetsvanskeligheder end dem, der er født i slutningen af året. Der er dog meget små eller ikke eksisterende effekter på senere uddannelser og livstidsindkomst (SFI 2015; Sievertsen og Dee 2015) Sen skolestart gavner i mindre grad drenge med anden etnisk herkomst end danske drenge. Dette er ikke gældende for piger. Danske børn fra svagere kår har større tendens til sen skolestart og samtidig mindre gavn af at starte senere. Der kan med fordel fokuseres særligt på disse drenges udvikling i dagtilbud (Kraka 2017) Det er ikke kun børnene der skal gøres skoleparate, men skolen der skal gøres børneparat (EVA 2016)

2 Tema 2. Kommunikation Af kortlægningen fremgår det, at der er udviklingspotentiale i henhold til kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere samt på tværs af fagpersonale i forhold til samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til SFO/skole. Førskolepædagoger, SFO-pædagoger og børnehaveklasseledere oplever i forskellige grader en mangelfuld kommunikation fra deres ledelse i forhold til overgangsarbejdet. Dette handler både om at få detaljeret information om møder, nye tiltag mm., men også om at få denne information i god nok tid. I forhold til den tværfaglige kommunikation, så er der stor variation i overleveringssamtalernes form og indhold. Fx hvilke dokumenter, der gives videre, og hvor meget tid der sættes af pr. barn. Det opleves at viden om børnene går tabt i overgangen. Børnehaveklasseledere, SFOpædagoger og SFO/skole ledelse oplever, at arbejdet med børn, der involverer PPR stopper i børnehaven. PPR beskriver overleveringssamtalen som det sted, hvor de kan videregive information om barnet. Da der kan ske meget med børnene i overgangen fra dagtilbud til SFO/skole, pointerer psykologerne, at det er nødvendigt at børnene vurderes i skolemiljøet. Pilottest med nyt overleveringsskema bl.a. med gruppeudtræk og barnets historik samt en evaluering/justering af skemaet Overordnet ramme i form af et årshjul til at skabe opmærksomhed omkring hvornår møder afholdes, mødernes indhold (mødetype) og obligatoriske deltagere Børn og ungepolitik arbejdsgruppe: udvikling af procedure omkring udarbejdelse af planer for det sidste år i børnehaven, hvor skolen inviteres med ind Udarbejdelse af procedure for almindelige og særlige overleveringer bl.a. ift. koordinering og opbevaring af data, så den er lettilgængelig for alle relevante parter Møde/åben snak med medarbejdere omkring kommunikation med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan sikrer vi på den enkelte arbejdsplads at alle for den nødvendige viden, i god nok tid og detaljeret nok? Fokus på implementering af det nye overleveringsskema, så alle faggrupper føler sig klædt på til overleveringen i 2019 Årsplaner / intro til førskolegruppens arbejde indgår som del af overleveringen Det succesfulde samarbejde om overgange består både i udvekslingsaktiviteter og i at samarbejdet er forpligtende og har en fast og kontinuerlig karakter. Ved at anvende faste planer for samarbejdet, som alle parter er bekendte og indforståede med, sikres en større kontinuitet og sammenhæng i samarbejdet og dermed i overgangen (Rambøll 2016)

3 Tema 3. Genkendelighed / kontinuitet Viden om hinandens praksis er et godt grundlag for at skabe genkendelighed og kontinuitet for børnene i overgangen fra dagtilbud til SFO og skole. Generelt er fagpersonalet overraskede over, hvor stor forskel der er på praksis, trods de er del af samme skole/område. Det fremgår ligeledes, at der blandt en stor del af fagpersonalet er en manglende viden omkring hinandens praksis på tværs af fagområder. Besøg er den brobygningsaktivitet, som oftest benyttes. Der er gode erfaringer med at skabe genkendelighed for børnene på baggrund af besøg uden børn. Af kortlægningen fremgår det, at der er stor variation i mængden af besøg, besøgstyper og formålene med besøgene. Der er en logistisk udfordring med besøg, når der er samarbejde med flere børnehaver/sfo er/skoler. Her udvælges ofte 1-2 primære institutioner, som der samarbejdes med. I overleveringen er kompetencehjulet et af de elementer, der oftest gives videre. Det opleves, at kompetencehjulet ikke er forståeligt for SFO/skole, og at det ikke er med til at skabe en kontinuitet i overgangen, da det ikke fortsætter som redskab i SFO/skole. Besøgsliste med overblik over de ti typer af besøg der benyttes, samt beskrivelse af formålene med besøgene Inspirationskatalog med eksempler på, hvordan man på tværs kan arbejde med at skabe genkendelighed for børnene i aktiviteter og rutiner Pilotprojekt med det socio-emotionelle undervisningsmateriale 'Zippys Venner', for at danne en rød tråd for børn og fagpersonale Netværk for tidlig Literacy (ved Læse- og sprogkonsulent Pernille Sørensen), hvor der videndeles blandt førskolepædagoger og børnehaveklasseledere Lokale brobygningsmøder, hvor der i snakken om skoleparathed også inddrages kontinuitet Prioritere videndeling på tværs af fagpersonale fx gennem besøg At der på et brobygningsmøde fastlægges hvad formålene med besøgene er (der kan hentes inspiration fra besøgslisten) Det socio-emotionelle undervisningsmateriale 'Zippys Venner' bliver en del af alle SFO er/skoler Evaluering af kompetencehjulet og evt. undersøge muligheden for en ny (digital) metode på sigt afhængig af evalueringens resultat Oplevelsen af sammenhæng giver børnene en tryg overgang. Dagtilbuddets samarbejde med SFO og skole om afstemning af pædagogiske forventninger kan gøre en væsentlig forskel (EVA 2017) Det er vigtigt at pædagoger og børn i fællesskab arbejder med at konstruere og rekonstruere børnenes forventninger til skolen. Det anbefales, at fagpersonerne får mere viden om hinandens verdner fx gennem besøg. Ligeledes anbefales det, at der skabes flere platforme, hvor pædagoger og lærere mødes, så der kan arbejdes videre med ting fra børnehave til børnehaveklasse, og så undervisningen kan tilpasses, så der skabes passenede udfordringer (EVA 2015)

4 Tema 4. SFO ens rolle i overgangen Da SFO en er det første fysiske møde med skolen, så er der flere fagpersonaler, der fremhæver vigtigheden af en opmærksomhed på, at italesætte SFO starten ved snak om skolestart i førskolegrupperne samt have overvejelser herom ved brobygningsaktiviteterne. Både SFO ledelse og personale giver udtryk for et ønske om at rykke SFO start fra 1. juni til 1. maj. Dette begrundes med, at en tidligere SFO-start vil give SFO pædagogerne et bedre kendskab til børnene, og på baggrund heraf en mere kvalificeret klassedannelse samt ro til indføring af børnene i skoleverdenen. SFO pædagogerne pointerer, at det er vigtigt, at der stadig er fokus på læring gennem leg, og at skolen ikke rykker ind i SFO en. Samtidig har flere SFO pædagoger forbehold overfor at ændre SFO-starten, hvis ikke ressourcerne flytter med. Ressourcer handler bl.a. om udfordring i forhold til fritagelse fra undervisningsskema. De fleste SFO pædagoger fritages for undervisningen i juni måned, så de kan løfte opgaven med de nye børn bedst muligt. Der er en bekymring omkring, hvordan dette skal struktureres, hvis SFO start rykkes til maj måned. Inspirationskatalog med eksempler på brobygning til SFO Større fokus på brobygning til SFO/SFO-personale SFO start rykkes til maj, hvis det er muligt at tilføre ressourcer til arbejdet En pædagog fra børnehaven rykker med op i SFO en i en del af overgangsperioden Fokus på SFO ens rolle i indskolingen fx ved fast deltagelse af SFO pædagoger i klasse EVA har i 2017 sat fokus på SFO ens vigtige rolle i overgangen bl.a. med artiklen: Når første skoledag foregår i SFO en ( Når overgangen foregår via SFO en skal sammenhængen mellem børnehave og SFO helst være til stede i fire dimensioner: o Fysisk - sammenhæng i det fysiske miljø gennem fx ens legeredskaber eller måder at indrette rum på o Filosofisk - sammenhæng i de forventninger og krav, der stilles til leg og læring af lærere og pædagoger o Socialt at det er en naturlig udvikling at gå fra at være dagtilbudsbarn til SFO- og skoleelev o Kommunikationsmæssigt at det pædagogiske personale i dagtilbud, SFO og skole har en fælles forståelse af den pædagogiske tilgang (Hogsnes 2017)

5 Tema 5. Forældresamarbejde Af kortlægningen fremgår det, at der er stor variation i hvordan forældrenes inddrages i og informeres om overgangen. Alle institutioner holder forældremøder med skolestart som tema, men der er forskel på om SFO, skole og dagtilbud holder et fælles møde eller ej, hvilke temaer der belyses, og hvilke faggrupper der holder oplæg for forældrene. Der er gode erfaringer med at holde et møde om skolestart for forældre, når deres børn starter i førskolegruppen. I dagtilbuddene er der ligeledes forskel på, hvornår der afholdes forældresamtaler i førskolegruppen, og om det er alle forældre der fast indkaldes til samtale eller kun dem, som har børn med særlige udfordringer relateret til den kommende skolestart. Mange institutioner har udarbejdet en folder til forældrene omkring skolestart. Fagpersonalet oplever generelt, at forældrenes fokus er blevet mere centreret på det enkelte barn, og at der i højere grad er et behov for at gøre forældrene skoleparate. Børn og Ungepolitik arbejdsgruppe: fokus på, hvordan man får inddraget de ikkedeltagende forældre Forældremøder med SFO/skole i førskolegrupperne i børnehaven, som en del af den fælles ramme Inddragelse af forældre til forældremøder og via hjemmeopgaver i forbindelse med det socio-emotionelle program Zippys Venner Interviews med forældre for at få forældrenes perspektiv Forældreelement i overleveringsskema Inspirationskatalog med eksempler på forældreinddragelse Fokus på inddragelse / dialog frem for monolog til forældremøder og forældresamtaler Afholdelse af Åbent hus arrangementer for forældre og kommende skolebørn med deltagelse af flere parter fx SFO, børnehave, tandpleje og PPR (evt. i stedet for indskrivning) Forældrene har en unik viden om børnenes liv udenfor daginstitutionen og er derfor betydningsfulde ressourcer i det at forstå, hvad der er på spil for børnene ligesom de kan komme med værdifulde indspil til udformningen af et godt læringsmiljø (KL og BUPL 2017) Nært samarbejde mellem forældre og fagpersonale påvirker børns tilpashed ved skolestart og det er vigtigt at videreføre den nærhed, der er i forældresamarbejdet i børnehaven ved skolestarten (Schoug Larsen 2014; Rambøll 2016)

6 Tema 6. Rammer for brobygning I årshjulet er der i september planlagt et evalueringsmøde om sidste års overgang. I praksis afholdes der mange flere brobygningsmøder med forskellige deltagere og formål. Der er stor variation institutionerne imellem. Førskolepædagogerne efterlyser et forum, hvor det er muligt at tale med SFO-pædagoger og børnehaveklasseledere om, hvordan det går nogle af de børn, der er startet i skole. Dette bunder bl.a. i et ønske om at blive endnu mere skarpe på, hvad SFO/skole forventer af børnene samt for at lære af disse erfaringer. Samtidig hænger det sammen med usikkerheden omkring de børn, der muligvis kommer for tidligt i skole. Fagpersonalet beskriver et ønske om ejerskab af nye initiativer og dermed en inddragelse i beslutninger. Hvis dette ikke er muligt, er der ønske om, at bevæggrundene for nye initiativer kommunikeres ud til fagpersonalet. Årshjul med brobygningsmøder herunder beskrivelse af formål/mødetype, deltagere og dagsordenspunkter Indarbejdelse af feedbackelement i brobygningsmøderne Skabelon til lokalt årshjul som inspiration Lokale årshjul med de involverede fagpersoner (inkl. deadline herfor) Fokus på implementering af det nye årshjul samt opfølgning herpå i efteråret 2019 Det anbefales, at der anvendes tids- og ansvarsforpligtende planer og/eller års- og virksomhedsplaner, som udveksles mellem børnehave og skole. Ved at anvende faste planer for samarbejdet, som alle parter er bekendte og indforståede med, sikres en større kontinuitet og sammenhæng i samarbejdet og dermed i overgangen. En anden anbefaling er, at kommunen formulerer kommunale retningslinjer for institutionernes samarbejde om børnenes overgang (Rambøll 2016) En vigtig forudsætning for gode samarbejdsprocedurer på tværs af børnehave og skole er et ledelsesfokus dvs. at ledelsen i både børnehave og SFO/skole prioriterer, at medarbejderne afholder fælles møder (Kunnskapsdepartementet 2008)