Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jesper Ullemose, Jeppe Ottosen, Niels Høite Hansen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget - årsberetning Budget 2014 AU - politiske og strategiske rammer Svendborg Kommunes boligstrategi Akademi for social inklusion Opfølgning på akutpakke Orientering om decisionsskrivelser vedr. regnskab Ankestatistik 1. kvartal Til efterretning 10. april Eventuelt...10

2 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt. 2. Arbejdsmarkedsudvalget - årsberetning /8888 Beslutningstema: Arbejdsmarkedsudvalgets bidrag til regnskab og dermed årsberetningen for 2012 er udarbejdet. Sagsfremstilling: Det samlede regnskab for Arbejdsmarkedsudvalget viser et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det vedtagne budget er i årets løb korrigeret fra 534,2 til 567,7 mio. kr. Serviceudgifter På jobcenterets administration viser regnskabet samlede mindreudgifter på 1,0 mio. kr. Øvrige serviceudgifter udgjorde i 2012 et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Overførselsindkomster Området viser netto et merforbrug på 1,9 mio. kr. bestående af merforbrug på områderne Beskæftigelsesindsats med 0,5 mio. kr., Sociale ydelser med 4,4 mio. kr. samt mindreforbrug vedrørende Sygedagpenge med 1,2 mio. kr. og Forsikrede ledige med 1,8 mio. kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte bidrag til årsberetningen, der mere detaljeret beskriver udvalgets regnskabsresultat. Endvidere er skema med overførsel af ubrugte bevillinger til 2013/2014 vedlagt. Lovgrundlag: Svendborg Kommunes regnskabsprocedure. Indstilling: Administrationen indstiller at udvalgsbidrag fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet. Bilag: Åben - Regnskab 2012 AU Åben - Overførsel AU 1

3 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 3. Budget 2014 AU - politiske og strategiske rammer 13/1859 Beslutningstema: Drøftelse af udvalgets politiske og strategiske rammer til budget Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i budgetproceduren 2014, som var til orientering på mødet den 6. marts 2013, er der lagt op til at udvalget inden for de eksisterende økonomiske rammer skal drøfte egne politikker og strategier. Følgende punkter er aktuelle: Status på nuværende politikker og strategier Beskæftigelsesplanen Tilpasning af budgettet til reformerne Tema om ungeindsats der afholdes fællesmøde med Udvalget for Børn og Unge, Socialudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 30. april Tema om kontakten til kommunens erhvervsvirksomheder der afholdes fællesmøde med Erhvervsudvalget, Svendborg Erhvervsråd og Det Lokale Beskæftigelsesråd primo maj. Emner fra fællesmøderne foreslås drøftet på udvalgets efterfølgende møder. Økonomiske konsekvenser: Ingen på nuværende tidspunkt. Lovgrundlag: Jf. den kommunale styrelseslov har Økonomiudvalget ansvaret for tilrettelæggelse/udarbejdelse af forslag til det kommende års budget. Indstilling: Direktionen indstiller at: Udvalget i f.m. budget 2014 sætter fokus på tilpasningen af budgettet til reformerne samt de to tværgående emner ungeindsats og erhvervskontakt. 2

4 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 4. Svendborg Kommunes boligstrategi 13/2671 Beslutningstema: Som led i implementeringen af styringsreformen for den almene boligsektor havde Svendborg Kommune inviteret de almene boligorganisationer til et fælles dialogmøde mandag d. 24. september Samtlige boligorganisationer deltog ved administrationen samt organisationsbestyrelsesmedlemmer. Fra Svendborg Kommune deltog borgmester og formænd for Udvalget for Kultur og Planlægning, Udvalget for Børn og Unge, Socialudvalget samt Udvalget for Miljø og Teknik. På mødet blev Svendborg Kommunes kommende boligstrategi drøftet. Det blev aftalt, at Svendborg Kommune skulle udarbejde et første udkast til strategien, som skulle drøftes på et nyt fællesmøde med de almene boligorganisationer i maj måned På den baggrund er nu udarbejdet et forslag til proces og tidsplan for den kommende boligstrategi. Sagsfremstilling: Styringsreformen for den almene boligsektor er affødt af sektorens voksende udfordringer. Udfordringerne betyder bl.a. i Svendborg Kommune, at der pt. er udfordringer med tomme boliger, tendenser til øget omfang af udsatte boligområder, stigende renoverings- eller fremtidssikringsbehov mv. Samtidig er en øget opmærksomhed på de kommunaløkonomiske ricisi i den sammenhæng, her primært betragtet som tilførsel af kommunal grundkapital og kommunal garantistillelse ved nybyggeri samt lånoptagning ved renoveringssager. Den almene boligsektor kan i en række forhold håndteres isoleret, men i væsentlige sammenhænge i forhold til udbud og efterspørgsel må sektoren vurderes inden for en samlet betragtning af det lokale boligmarked i Svendborg Kommune; dvs. ejerboliger og udlejning. Det er derfor vurderingen, at en samlet boligstrategi for Svendborg Kommune vil give en strategisk platform til at overveje fremtidige dispositioner på tværs af kommunens lokalområder; idet et nybyggeri et sted vil kunne medføre overudbud af boliger med mindre boligmassen reduceres eller tilpasses et andet behov et andet sted. Boligstrategien tager således afsæt i den aktuelle udvikling af boligmarkedet med faldende mobilitet, ændret behov og stigende vanskeligheder ved at afsætte og udleje boliger. Således vil en boligstrategi sætte rammer for udvikling af fremtidige bæredygtige projekter. Tids- og procesplan Målet er gennem dialog og inddragelse af en række interessenter og målgrupper at udarbejde et beslutningsgrundlag for en boligstrategi inden udgangen af

5 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Arbejdet med boligstrategien er opdelt i fire faser. Første fase frem til ultimo maj har fokus på rammesætning af boligstrategien gennem drøftelse og beslutning heraf i de politiske udvalg samt udarbejdelse af analysedel og inddragelse af den almene boligsektor i arbejdet med boligstrategien. Således forelægges rammer for boligstrategien og tids- og procesplan til drøftelse og godkendelse i samtlige politiske udvalg i april måned. Desuden gennemføres styringsdialogmøder med hver af de almene boligorganisationer frem til medio marts. Samtidig udarbejdes den indledende analysedel. Disse grundlag sammenfattes til et første udkast til boligstrategi, der drøftes med boligorganisationerne samlet på et fællesmøde ultimo maj måned. I anden fase fra maj frem til september inddrages interessenter fra det private boligmarked, såvel fra lejer som ejerside samt investorer, bygherre, entreprenører mv. I tredje fase i september måned udarbejdes andet udkast til boligstrategi og interessenter, primært uden for Svendborg Kommune, som inddrages fra et strategisk perspektiv i forhold til bosætning. Fjerde fase udgør den endelige beslutningsfase, hvor strategien fremlægges til drøftelse og beslutning i samtlige politiske udvalg og byrådet i oktober måned. Rammer Boligstrategien indgår i strategisk sammenhæng med andre vedtagne strategier og visioner for Svendborg Kommune. Skitse hertil vedlægges i form af et strategikort; bilag 1. Selve boligstrategien vil tage form som et dash-board svarende til vækststrategien samt et understøttende notat af 4-5 sider, der favner og beskriver sammenhænge mellem analysedelene. Et dashboard er en enkelt side, der på samme måde som et instrumentpanel giver et hurtigt overblik over strategiens væsentligste elementer. Desuden vil der, hvor det er relevant blive udarbejdet mindre baggrundsnotater til det nævnte notat. Den foreløbige disposition for boligstrategiens analyse/datadel udgør nedenstående dele: Udmøntning af kommuneplanen og lokalområder samt strategiske byudviklingsprojekter Identifikation af præmisser for en fremtidig efterspørgsel (demografi, flyttemønstre, megatrends mv.) Beskrivelse af eksisterende boligmasse med fokus på attraktion - fremtidssikring, identifikation af tomgang, prisniveau, grønne/rekreative nærområder og natur Behov og krav til specialiserede boliger (udsatte, ældre, handicappede m.fl.) Velfærdsopgaven billige og gode boliger til alle (herunder den boligsociale anvisning) Det regionale perspektiv og sammenhæng med andre vedtagne politikker og mål. 4

6 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget drøfter sagen m.h.p. at godkende rammer, tids- og procesplan for boligstrategien. Bilag: Åben - 1. skitse til boligstrategi Beslutning i Socialudvalget den : Rammer, tids- og procesplan godkendt. Tina Petersen (O) og Grete Schødts (A) var fraværende. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. Jens Munk (DF) stemmer imod. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Godkendt. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 5. Akademi for social inklusion 12/3678 Beslutningstema: Samarbejde om køb af aktiveringspladser i beskæftigelsesprojekt som led i oprettelse af Akademi for social inklusion. Sagsfremstilling: Landsforeningen af Væresteder (LVS) og University College Lillebælt (UCL) har sammen med Svendborg Kommune udarbejdet vedlagte prospekter, der tilsammen beskriver idéen om et Akademi for social inklusion(asi) Akademiet vil bestå af 3 hovedaktivitetsområder: Højskoleferier for socialt udsatte og deres børn Udviklings- og uddannelsesaktiviteter for alle aktører udsatte, studerende, praktikere, interesse organisationer, frivillige, ministerier og politikere Arbejdsmarkedsrelevante aktiviteter. 5

7 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den LVS og UCL udgør ejerkredsen bag projektet, og ansvarlige for projektets økonomi. Svendborg Kommune kan deltage i en følgegruppe til det samlede projekt, men tanken er derudover, at Svendborg Kommune køber en aktiveringsydelse af ASI hvor pris og øvrige vilkår fastsættes i en kontrakt. Overordnet set betragtes projektet som et innovativt og spændende initiativ, der vil give en udsat gruppe af borgere nogle muligheder for oplevelser, de ellers ikke har mulighed for. Der kan bakkes op om ideen om at samle forskellige aktører med forskellig viden og erfaring for derigennem at skabe synergi, og på sigt at samle disse aktiviteter i en selvejende socialøkonomisk virksomhed. Det er vigtigt, at Arbejdsmarkedsprojektet, Job-ComeBack, etableres indenfor rammerne af beskæftigelseslovgivningen og at afregningen sker til en pris, der er konkurrencedygtig i forhold til tilsvarende aktiveringstilbud. Der er udarbejdet et budgetudkast, hvor der budgetteres med at Jobcentret køber 25 pladser, hvilket er et relativt omfattende aktiveringsprojekt i forhold til andre projekter. Jobcentret kan ikke garantere en fast henvisning på 25 pladser i den 3 årige periode, da aktiveringstilbud altid skal være meningsfyldte for den enkelte ledige, og da behovet for aktiveringstilbud er konjukturafhængigt. Det skal bemærkes, at indgåelse af en aftale om fast henvisning af 25 borgere vil være en afvigelse af normal praksis i Jobcenter Svendborg, hvor der normalt annonceres/indhentes tilbud fra flere leverandører for at sikre det tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt vurderet på pris og kvalitet. I budgetudkastet er der et finansieringsbehov på 2,7 3,8 mio. kr. årligt, når forventede indtægter fra feriefond og salg af pladser til jobcentret er fratrukket. Det er en forudsætning for projektet, at UCL og LSV kan sikre ekstern finansiering fra eksterne parter, da det ikke vurderes muligt at øge finansiering i form af flere aktiveringspladser. Økonomiske konsekvenser: Der øremærkes årligt 1,3 mio. kr. til køb af 25 aktiveringspladser på projekt Job Comeback. De 1,3 mio. kr. skal finansieres af aktiveringsbudgettet for kontanthjælpsmodtagere, der i alt udgør 9,6 mio. kr. Indstilling: Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget tilkendegiver hvorvidt man, under forudsætning af at ASI opnår den fornødne eksterne finansiering, er indstillet på, at reservere op til 1,3 mio. kr. årligt af aktiveringsmidlerne til køb af aktiveringspladser i projektet. Bilag: Åben - Prospekt Comeback Camp Åben - prospekt job Comback 6

8 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Åben - Prospekter - UCL prospekt.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Godkendt 6. Opfølgning på akutpakke 12/29289 Beslutningstema: Orientering om status på akutpakken. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregionens seneste opfølgning på akutpakken er vedlagt. Af opfølgningsrapporten fremgår, at Jobcentret har været i kontakt med 94 procent af de ledige i målgruppen (88 procent i Syddanmark) 50 procent af de ledige i målgruppen har benyttet sig af tilbuddet om en personlig jobformidler (59 procent i Syddanmark) 30 procent af de ledige i risikogruppen er afmeldt jobcentret (40 procent i Syddanmark) 76 personer er overgået til den særlige uddannelsesydelse Den lavere andel af afmeldte ledige i målgruppen for akutpakken i Svendborg afspejler den generelle situation på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i Svendborg er højere end på Fyn og i Syddanmark generelt. Ledigheden er det seneste år faldet med 1 procent i Svendborg mens den på Fyn er faldet med 9 procent. De aktuelle kommunefordelte ledighedstal er vedlagt som bilag. Indsatsen for målgruppen omfatter information og vejledning i jobsøgning, individuelle samtaler og coaching mindst hver anden uge, arrangementer med private virksomheder, vikar- og jobåbnings-"messer" og hele vejen personlig kontakt til jobkonsulent. I januar åbnede jobcentret derudover en hjemmeside med henblik på at ledige, der risikerer at miste dagpengeretten, kan præsentere sig selv og deres kompetencer overfor virksomhederne på en alternativ måde. Initiativet, der er støttet af LBR, er en ekstraordinært indsats ud over de i sidste opfølgningsnotat nævnte initiativer. Hjemmesiden er markedsført overfor virksomhederne i annoncer samt udsendelse til over 500 virksomheder. Ikke alle ledige er dog interesseret i denne hjælp. Aktuelt har 65 personer sin profil i nymedarbejder.nu inkl. borgere fra Langeland (Websiten blev udviklet før Langeland fik sit eget jobcenter og fortsætter i samarbejde 7

9 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den med Langeland). I forhold til målgruppens størrelse er dette noget under det forventelige. I perioden 28/1 31/3 har 628 personer besøgt hjemmesiden. Heraf er ca. 80 % nye besøgende. Set i forhold til den lokale efterspørgsel på arbejdskraft, der endnu er relativt beskeden og lavere end det øvrige Fyn og Regionen, må dette betragtes som forventeligt. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Opfølgning på akutpakken - Opfølgning på akutpakke Svendborg pdf Åben - ledighedstalpdf.pdf Åben - Status på akutpakke.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 7. Orientering om decisionsskrivelser vedr. regnskab /37923 Sagsfremstilling: Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har fremsendt vedlagte decisionsskrivelser vedrørende Svendborg Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret Ministerierne har gennemgået de dele af beretningen, der vedrører ministeriernes område og konkluderer at revisionen ikke har givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger. Særlige gennemgange: Opfølgning på fokusrevision kontant- og starthjælpsområdet Temarevision 2011 Fleksydelsesordningen. Der er ingen særlige bemærkninger til revisors gennemgang af områderne. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Social- og Integrationsministeriets decisionsskrivelse for regnskabsåret 2011 Svendborg Kommune (Id nr.: ) - Social- og Integrationsministeriets decisionsskrivelse for regnskabsåret 2011 Svendborg Kommune.pdf Åben - Decisionsskrivelse Beskæftigelsesministeriet 8

10 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 8. Ankestatistik 1. kvartal /5511 Sagsfremstilling: Jobcenter Svendborg har i 1. kvartal 2013 registreret 21 afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet. Antallet af sager fordeler sig på 4 lovområder; sygedagpengeloven, Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik(lab). Lov om aktiv socialpolitik og Pensionsloven. Der er forskellige afgørelsestyper: Afviste sager er typisk sager, hvor klageren ikke har klaget indenfor klagefristen. I de tilfælde afviser Beskæftigelsesankenævnet at tage sagen op til behandling. Hjemviste sager anvendes typisk i tilfælde, hvor sagsbehandlingen har været mangelfuld på grund af manglende overholdelse af formelle sagsbehandlingsregler. Det kan f.eks. være, at afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet eller at det ikke fremgår at borgeren er partshørt. En hjemvisning betyder ikke at borgeren får en anden afgørelse, men at kommunen skal vurdere sagen på ny. Ændring/Ophævelse Ændringer/omhævelser kan overordnet set skyldes to forhold. For det første kan de skyldes at Jobcentret gennem sine afgørelser søger at få afklaret retstilstanden på områder med fortolkningstvivl eller at sagen befinder sig i lovgivningens gråzone. For det andet kan de skyldes at afgørelserne indholdsmæssigt er forkerte. Stadfæstelse Stadfæstelse anvendes i tilfælde, hvor Beskæftigelsesankenævnet er enige i, eller ikke finder tilstrækkelig grundlag til at gribe ind overfor kommunens afgørelse Afgørelserne for 1. kvartal 2013 fordeler sig som følger: Lovområde Antal Afgørelser sager Sygedagpengeloven stadfæstede 1 ændret 1 hjemvist Pensionsloven 1 1Stadfæstet Lov om aktiv Beskæftigelsespolitk 4 3 stadfæstet 1 ophævet Lom om aktiv 1 1 stadfæstet socialpolitik Samlet antal sager stadfæstet 9

11 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. 3 hjemvist/ændret/ophævet Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 9. Til efterretning 10. april /344 Sagsfremstilling: Orientering fra formanden Orientering fra medlemmerne Orientering fra administrationen Kommende arrangementer Beskæftigelsesrådets forårskonference i Odense d. 2. maj Fællesmøde med Erhvervsudvalget, LBR og virksomheder d. 29. maj Indstilling: Det indstilles, at orienteringerne tages til efterretning Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Formanden orienterede om en vellykket Beskæftigelsespolitisk Konference d april i Svendborg 10. Eventuelt 10

12 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:50 Grete Schødts Bente Bondebjerg Bo Hansen Christian Kaastrup Jesper Ullemose Jeppe Ottosen Niels Høite Hansen 11

13 Bilag: 2.1. Regnskab 2012 AU Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 10. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 3908/13

14 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Kort fortalt! Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens beskæftigelsesplan, der udarbejdes efter dialog med Det Lokale Beskæftigelsesråd og kommunalbestyrelsen, udstikker de overordnede rammer og mål for beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsats I 2012 har der været fokus på tværfagligt samarbejde, dels i arbejdet med at afdække mulighederne for en tværfaglig forstærket ungeindsats og dels i projekt Brug for alle. Projektet er et tværfagligt initiativ for de kontanthjælpsmodtagere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og kan ses som en forløber for Sygedagpenge den fleksjob-og førtidspensionsreform, der blev vedtaget i december Det Ved blev budgetforliget i 2012 besluttet for 2012 at videreføre blev der afsat den 0,8 mio. kr. til jobcenterfilial styrkelse af i indsatsen Hømarksområdet, på sygedagpengeområdet der opstod som et i led form i regeringens af tidlig indsats ghettoindsats og hurtig afklaring. i Der blev udpeget tre fagkoordinatorer og opnormeret i Team Jobfastholdelse. Endvidere blev der indgået aftale med PP Clinic om varetagelse af tilbud til sygemeldte med psykiske problemer. Side 1 af 9

15 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Arbejdsmarkedsudvalget Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Serviceudgifter 39,1 43,0 45,7 44,1-1,6 Jobcenter 36,7 41,2 42,4 41,4-1,0 Øvrige serviceudgifter 2,4 1,8 3,3 2,7-0,6 Overførselsindkomster 465,6 491,2 522,0 523,9 1,9 Beskæftigelsesindsats 24,9 31,5 26,6 27,1 0,5 Sociale Ydelser 190,9 203,8 210,8 215,2 4,4 Sygedagpenge 93,9 95,2 96,8 95,6-1,2 Forsikrede ledige 155,9 160,7 187,8 186,0-1,8 Drift i alt 504,7 534,2 567,7 568,0 0,3 Overførsel til 2013 Overførsel til ,9 0,3 Arbejdsmarkedsudvalget i alt 504,7 534,2 567,7 568,0 0,3 +angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger 2012 Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Serviceudgifter Ærø Kommunes udtræden af forpligtende samarbejde 0,6 Organisationspulje samt HK-grundlønsforbedring 0,6 Overførsel fra ,7 Prisafprøvning anden aktør ledighedsydelse, til Økonomiudvalget -0,1 Overførselsindkomster Tolkebudget overført fra Socialudvalget 0,4 Unge og rusmidler, etablering af ungeenhed (til Udvalget for Børn og Unge) -0,1 Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud 15,6 Budgetkontrol pr. 30. september tillægsbevilling 14,9 Driftsbevillinger i alt 33,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Resumé - Økonomisk redegørelse Serviceudgifter: Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for serviceudgifter viser et samlet mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Overførselsindkomster: Regnskabet for overførselsindkomsterne viser et merforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Resultatet består af merforbrug på områderne Beskæftigelsesindsats og Sociale ydelser samt mindreforbrug på områderne Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Side 2 af 9

16 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Jobcenter (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Jobcenter Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Administration vedr. jobcentre 36,7 41,2 42,4 41,4-1,0 Opkvalificerende læse- og regnekurser -0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Det Lokale Beskæftigelsesråd -0,6 0,0 1,0 0,8-0,2 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner/servicejob 3,3 1,8 2,0 1,6-0,4 Drift i alt 39,1 43,0 45,7 44,1-1,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Regnskabet for drift af Jobcenteret viser mindreudgifter på 1,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. De væsentligste poster, der bidrager til mindreforbruget er: Anden aktør ledighedsydelsesmodtagere og forsikrede ledige m.v. Midler fra staten til projekt Fokus mod unge Midler fra Akut-pakken til forsikrede ledige Lægeattester Indtægter fra andre kommuner Det Lokale Beskæftigelsesråd har uforbrugte midler på 0,2 mio. kr., der overføres til Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt servicejobordningen viser samlet et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Hvad nåede vi i 2012? Jobcenter Svendborg tilsluttede sig i 2012 et fælles fynsk samarbejde om beskæftigelsespolitiske perspektiver, hvor formændene for de fynske arbejdsmarkedsudvalg danner en politisk netværksgruppe, der skal udveksle erfaringer og følge de igangsatte initiativer. Samarbejdets hovedudfordring er at sikre det rette match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft, med speciel fokus på virksomhedskontakt og ungeindsats. Det blev i 2012 besluttet at videreføre jobcenterfilialen i Hømarksområdet, der opstod som et led i regeringens ghettoindsats i 2011, og hvor projektperioden udløb i Tabeller og nøgletal Antal løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner (kvotejob) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kvote 2012 Antal Side 3 af 9

17 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Beskæftigelsesindsats (Mio. kr.) Løbende priser Beskæftigelsesindsats Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Integrationsprogram -2,4-1,6-1,1-1,2-0,1 Driftsudgifter til beskæftigelsesindsats 16,9 22,8 17,3 17,9 0,6 Danmarksvej 8,1 9,2 9,2 9,3 0,1 Beskæftigelsesordninger 2,3 1,1 1,2 1,1-0,1 Drift i alt 24,9 31,5 26,6 27,1 0,5 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Regnskabet viser samlet set for politikområdet Beskæftigelsesindsats et merforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 blev budgettet reduceret med 5,2 mio. kr. primært som følge af mindreudgifter til aktive tilbud til forsikrede ledige som følge af lempede krav til aktiveringen samt mindre brug af anden aktør. Hvad nåede vi i 2012? Jobrotation Målet for 2012 var at gennemføre mindst ét jobrotationsprojekt i 2012, hvilket har vist sig at være for uambitiøst. I 2012 er det især lykkedes, at etablere jobrotation på de kommunale arbejdspladser, hvor der har været stor brug af ordningen på bl.a. pædagogmedhjælperområdet og på ældreområdet. Der er fortsat stor interesse for ordningen og jobcentret er aktivt med til at udbrede kendskabet til alle kommunale arbejdspladser. Aktuelt er der opstartet jobrotationsprojekter på Børn og Unge-området og Jobcentret har også etableret deres eget jobrotationsprojekt, hvor der indsættes jobrotationsvikarer i forbindelse med generel opkvalificering af egne medarbejdere. Trods en stor kampagne i 2012 er det ikke i samme grad lykkedes at etablere jobrotation hos private arbejdsgivere. Jobcentret har på den baggrund taget initiativ til et samarbejde med VEU-Center Fyn, nabojobcentrene i Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommune samt Beskæftigelsesregion Syddanmark for at forsøge om det i fællesskab kan lykkes at øge brugen af jobrotation i det private erhvervsliv. I første omgang er der fokus på detailhandlen, hvor der vurderes at være et potentiale. Flere unge i uddannelse Temaet var at flere unge skulle optages på og gennemføre en uddannelse, og effekten skulle måles som antallet af unge på offentlig forsørgelse. Målet var, at antallet skulle reduceres med 10 procent i forhold til december 2010, hvor antallet var personer. I december 2012 var der unge fuldtidspersoner, der modtog offentlig forsørgelse, hvilket er en stigning i forhold til udgangspunktet i december I december 2011 var der unge fuldtidspersoner, så antallet har ikke været markant stigende i Hvis man ser på de enkelte ydelsesgrupper er antallet stort set uændret bortset fra sygedagpengeområdet, hvor der er sket et lille fald og på kontanthjælpsområdet, hvor der er sket en markant stigning. På kontanthjælpsområdet er det især unge med problemer udover ledighed, matchgruppe 2 og 3, der er steget med knap 30 procent. Side 4 af 9

18 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget Ungeområdet er fortsat et tema i 2013, hvor et af ministermålene er at flere skal have en uddannelse, og hvor der skal måles på uddannelsesgraden. Da jobcentret i sær oplever en stigning i antallet af unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, er det vigtigt, at der i 2013 er fokus på et tværfagligt samarbejde med Børn- og Ungeafdelingen, Socialafdelingen og UU-centret, for at sikre at flere bliver i stand til at gennemføre en uddannelse. Integration uddannelse og beskæftigelse Svendborg Kommune ønsker at understøtte regeringens mål for 2020 om at være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Målsætningen for 2012 var at nedbringe antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse med 5 procent i forhold til december 2010, hvor antallet var 712 fuldtidspersoner. Antallet i december 2012 var 739 fuldtidspersoner, der er altså sket en lille stigning. Stigningen er primært sket fra , hvorimod antallet i december 2012 svarer til antallet i december Den lille stigning er sket på dagpenge og kontanthjælpsområdet, mens der er sket et fald i antallet af sygedagpengemodtagere. Politikområde Sociale ydelser (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Sociale Ydelser Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Kontanthjælp til udlændinge 1,7 1,7 4,0 4,1 0,1 Kontanthjælp Aktiverede 69,0 69,8 81,6 83,5 1,9 kontanthjælpsmodtagere 33,8 36,7 40,0 42,0 2,0 Revalidering 17,5 20,5 16,5 16,2-0,3 Løntilskud til fleksjob m.v. 68,8 75,1 68,7 69,4 0,7 Drift i alt 190,8 203,8 210,8 215,2 4,4 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Regnskabet for Sociale Ydelser viser et merforbrug på 4,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 blev området tilført 7,0 mio. kr. til primært at dække udgifter til et øget antal kontanthjælpsmodtagere samt effekten af afskaffelsen af starthjælpsydelsen. De væsentligste afvigelser er: Kontanthjælp udviser merforbrug på i alt 3,9 mio. kr. Antal kontanthjælpsmodtagere har i 2012 ligget over det budgetterede og andelen af kontanthjælpsmodtagere med lav refusion er højere end budgetteret, mens antallet med høj refusion er lavere end budgetteret. Revalidering viser mindreforbrug på 0,3 mio. kr. da antal personer på ydelserne har været faldende i 4. kvartal Fleksjob/ledighedsydelse viser merforbrug på 0,7 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes et stort antal tilkendelser af fleksjob i 4. kvartal Side 5 af 9

19 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget Tabeller og nøgletal Antal kontanthjælpsmodtagere Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Budget Lav Ref Høj Ref I alt Antal revalidender Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Budget Antal Antal fleksjob Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Budget Antal Antal personer i alt på ledighedsydelse Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Budget Antal Politikområde Sygedagpenge (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Sygedagpenge Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Sygedagpenge 93,9 95,2 96,8 95,6-1,2 Drift i alt 93,9 95,2 96,8 95,6-1,2 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Side 6 af 9

20 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomisk redegørelse Regnskabet for Sygedagpenge viser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 blev området tilført 1,6 mio. kr. Hvad nåede vi i 2012? Jobfastholdelse (delvis raskmelding) For at bevare syge borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet er delvis raskmelding et godt redskab. Jobcentret havde en målsætning om at øge graden af delvise raskmeldinger fra niveauet medio 2011 på 10 procent til 15 procent. Ved udgangen af 2012 udgør antallet af delvis raskmeldte 15 procent, så målsætningen er indfriet. Det er især i anden halvdel af 2012, at det er lykkedes at øge andelen jf. nedenstående figur Tabeller og nøgletal Antal sygedagpengesager og varighed 2011/ Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Budget 0-4 Uger* Uger Uger uger I alt Gennemsnitlig varighed (hele uger) Alle Sager *På grund af forsinkelsen i arbejdsgivernes indberetning til kommunen, vil nogle kortvarige sager i de seneste to til tre måneder endnu ikke være indberettet i dagpengesystemet på opgørelsestidspunktet. Derfor er sagstallet væsentligt lavere i de seneste måneder i opgørelsen. Afvigelsen vil aftage efterhånden som de nye sager indberettes i dagpengesystemet. Politikområde Forsikrede ledige (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Forsikrede ledige Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Dagpenge til forsikrede ledige 126,8 130,9 165,5 164,1-1,4 Beskæftigelsesindsats for forsikrede 29,1 29,8 22,3 21,9-0,4 Drift i alt 155,9 160,7 187,8 186,0-1,8 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Side 7 af 9

21 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomisk redegørelse Området forsikrede ledige viser et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Ved budgetopfølgningen pr. 30. juni og 30. september 2012 blev området tilført henholdsvis 15,6 (svarende til midtvejsreguleringen) og 11,5 mio. kr. Området finansieres af det særlige beskæftigelsestilskud, som budgetmæssigt hører under Økonomiudvalget. Det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2012 udgør 176,9 mio. kr. (161,3 mio. kr. i oprindeligt tilskud plus 15,6 mio. kr. i midtvejsregulering 2012). Den endelige opgørelse af tilskuddet for 2012 finder sted i juli På baggrund af det faktiske udgiftsbehov i regnskab 2012 fordeles det endelige tilskud først på de enkelte landsdele. Efterfølgende fordeles tilskuddet for hver landsdel på kommunerne i landsdelen efter den enkelte kommunes andel af ledigheden i Hvis en kommune har stigende andel af ledige i tilskudsåret (2012) i forhold til året to år før tilskudsåret (2010) kan man således opleve at blive underkompenseret for sine merudgifter og omvendt. Denne mekanisme er valgt for at sikre at kommunerne har et incitament til at have den bedst mulige beskæftigelsesindsats på området. Nedenstående tabel viser udviklingen i forsikrede ledige i de fynske kommuner. Udvikling i procent Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Langeland Svendborg Ærø Fyn i alt Svb.-andel 11,03 11,03 11,34 Svendborg Kommunes udvikling i ledigheden ligger lidt over den gennemsnitlige udvikling fra 2010 til 2012 for Fyn (6 kontra 3%). Dette kan betyde at man ved den endelige opgørelse af tilskuddet ikke vil opnå fuld kompensation for udgifterne i Det afhænger dog udover ledighedsudviklingen også af om de gennemsnitlige udgifter pr. ledig ligger over eller under de øvrige kommuner. Hvad nåede vi i 2012? Målet på området er at udmønte den politisk besluttede beskæftigelsesstrategi. Jobcenter Svendborgs indsats for hurtigt at få ledige tilbage i job og derved begrænse arbejdskraftreserven mest muligt er tostrenget. På den ene side fokuseres der på en tidlig indsats for nyledige bestående af for eksempel intensive kontaktforløb kombineret med fremrykket aktivering. På den anden side fokuseres der for ledige med længevarende ledighed på en afhjælpende indsats, bestående af virksomhedsrettede tilbud Side 8 af 9

22 Regnskab 2012 Arbejdsmarkedsudvalget og/eller kortere opkvalificerings- og uddannelsesforløb målrettet områder, hvor der ellers forventes mangel på arbejdskraft. I 2012 har jobcentret haft særlig fokus på at undgå, at forsikrede ledige falder for den forkortede dagpengeperiode. Jobcentret har hele året tilbudt en særlig og intensiveret indsats for langtidsledige, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Denne indsats er sidenhen blevet suppleret med akut-pakken og tilbud om en personlig jobformidler. På trods af uændret ledighed, faldt antallet af langtidsledige personer i Svendborg Kommune med mere end 10 procent. I 2012 har der desuden været fokus på etablering af jobrotationsforløb. Ét jobrotationsprojekt inden for ældreplejen i Svendborg og Langeland kommuner skabte 41 vikarjobs til ledige, og en række nye kommunale jobrotationsprojekter er på vej. Derudover er der indgået samarbejde med VEU-centret, Faaborg Midtfyn og Nyborg kommuner med henblik på etablering af tværkommunale jobrotationsprojekter i private virksomheder. Side 9 af 9

23 Bilag: 2.2. Overførsel AU Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 10. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 59196/13

24

25 Bilag: skitse til boligstrategi Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 10. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 62911/13

26 Svendborg Kommune - Bosætningsstrategi Formål og værdier Interessenter og partnere Vision Nøgletemaer Strategiske enablere Et godt liv for alle borgere Svendborg det naturlige valg for bosætning Vi skal levere den service, som politikerne ønsker og som omverdenen forventer ved at fokusere på Helhed i opgaveløsningen Borgeren i centrum Læring og udvikling Trivsel. Vores værdier P1 sund økonomi og åbenhed - indadtil og udadtil Vores politikere forventer P2 hurtig og fleksibel betjening på højt fagligt niveau - tættest muligt på borgerne P3 målrettet udnyttelse af IT til gavn for vore borgere, erhverv og vore ansatte Omverdenen borgere, virksomheder, organisationer forventer P4 P5 P6 P7 mangfoldighed og kvalitet i bosætningsmuligheder udfordrende stimulerende og spændende kultur-, idrætsog foreningsliv et inspirerende uddannelsesmiljø fra grundskole til videregående uddannelser fokus på vilkårene for det lokale erhvervsliv og på udvikling af nye beskæftigelsesmulighed er Innovation og digitalisering Iderig Effektiv og sund økonomi Troværdig Vi skal inspirere og understøtte personlig udvikling for alle borgere Vi skal være en troværdig samarbejdspartner med et ry for professionalisme og målrettethed Attraktiv bosætningskommune Svendborgvækst flere og smartere Svendborg vækst skal gøre os til flere kultur og smartereårets vækstkommune i 2015 Lydhørhed Forbedre vores produktivitet og evnen til at eksekvere igangsatte projekter Sikre økonomisk og finansiel bæredygtighed Værdsætte og udvikle vores medarbejdere Workshop 13. februar 2013 nr.

27 Svendborg Kommune - Bosætningsstrategi Formål og Purpose Stakeholders & partners Interessenter og partnere Vision & Values værdier Et godt liv for alle borgere Svendborg stedet naturlige hvor livet valg udfordres bosætning og nydes Vi skal levere den service, som politikerne ønsker og som omverdenen forventer ved at fokusere på Helhed i opgaveløsningen Borgeren i centrum Læring og udvikling Trivsel. Vores Our values værdier P1 Our Vores research politikere sponsors forventer expect high sundquality research økonomi og of importance åbenhed - to society indadtil og udadtil P2 the hurtig best og externally fleksibel recognized betjening på experts højt fagligt in their field niveau - tættest muligt på borgerne P3 to målrettet deal with a udnyttelse Universityaf with IT til agavn for reputation vore borgere, for delivery erhverv og and professionalis vore ansatte m Omverdenen Students as borgere, lifelong virksomheder, members of our organisationer University community forventer expect P4 to study at a P5 to udfordrende learn from P6 an et P7 first-class mangfoldighed University og kvalitet i recognised bosætnings-fomuligheder strong, its enduring reputation academics stimulerende at the og spændende cuttingedge kultur-, ofidræts- og knowledge foreningsliv education inspirerende that creates uddannelsesmiljø fra excellent career grundskole til opportunities videregående uddannelser a fokus stimulating på environment vilkårene for that det lokale supports personal erhvervsliv og development på udvikling af nye beskæftigelsesmulighed er TEMA 5 : ATTRAKTIV BOSÆTNINGSKOMMUNE Strategiske målsætninger Målepunkter Mål Initiativer 1. Øget bosætning gennem udvikling af bymidte og havn samt attraktivt og varieret boligudbud 2. Naturen bevares, udvikles og bruges aktivt 3. Markedsføring attraktiv bosætning Eksekvering af anlægsprojekter Udvikling af maritim byhavn Tankefuld Tilsynet med den almene boligsektor Financial sustainability Boligstrategi Natur- og friluftsliv Gennemførelse af anlægsprojekter for havn og by. Udviklingsplan for Maritim Byhavn forlægges Byråd senest juni 2013 Tankefuld strategi revideres inden maj 2013 og implementering påbegyndes i 2. kvartal Gennemførelse af styringsdialog og vedtagelse af boligstrategi inden udgang af 2013 som sikrer Lokalområderne sikres en klargøring af udstykninger Valuing and udendeveloping løbende all our staff byggemodning af boligarealer. for Svendborg bymidte og Tankefuld. Strategi og handleplan for natur og friluftsliv vedtages inden udgangen af 2013 Havn og by sammenbindes ved etablering af byrumsforløb og kultur- [og] erhvervssamarbejde. Udviklingsplan for den maritime byhavn udarbejdes og midlertidige aktiviteter igangsættes Tankefuld udvikling og markedsføring bosætning Boligsocial indsats boligsocial helhedsplan. Naturen - Visioner og indsatser for natur og friluftsliv i Svendborg Kommune beskrives i en strategi og handleplan. Workshop 13. februar 2013 nr.

28 Bilag: 5.1. Prospekt Comeback Camp Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 10. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 67937/13

29 <prospekt> < C omeback Camp < højskoleferie for socialt udsatte mennesker

30 2 3 ComebackCamp ferie for socialt udsatte ComebackCamp muligheder og indhold <mål> Comeback- Camps skal give eleverne gode oplevelser i et inspirerende højskolemiljø ComebackCamp er højskoleferie for socialt udsatte mennesker og deres børn. ComebackCamp fungerer som et væksthus for socialt udsatte, som får en mulighed for at komme på ferie, gode og inspirerende oplevelser, et godt sammenhold med de andre på ferien og blive inspireret til at skabe forandringer i dagligdagen. ComebackCamp er tænkt som en del af Udsatteakademiet, som er et kraftcenter, et lærings- og udviklingsmiljø for socialt udsatte, praktikere, studerende og socialforskere, der kan styrke både faglighed, menneskelighed og samfund. Udsatteakademiet kombinerer højskoletankens ideer om at oplyse og uddanne for livet, at styrke de personlige egenskaber og det demokratiske sindelag. ComebackCamp kan også stå alene som et kvalificeret bud på ferieophold for udsatte mennesker. Under opholdet sættes fokus på gode oplevelser i forskellige kontekster. Elementer i ferien er blandt andet idræt, kultur, sundhed og velvære og friluftsliv. Værestedsbrugere er sjældent ferievante og gør ikke ofte noget godt for sig selv. Netop derfor er det vigtigt, at ComebackCampen giver en lang række af muligheder for gode oplevelser, der giver troen på, at man kan gøre livet en lille smule bedre. Ferieafholdelse er allerede en aktivitet på værestederne og er et af de redskaber, der er med til at give brugerne lyst til forandring, og med ComebackCamp vil vi give socialt udsatte en ny ramme at holde ferie i. Ferien i højskoleregi skal give de socialt udsatte et pusterum i en hverdag, der ikke giver meget rum for afslapning og for at være god ved sig selv. I dagligdagen lever deltagerne et udsat liv, og Comeback- Camp giver den enkelte chance for fordybelse og ro i en inspirerende ramme, der giver mulighed for både mental og fysisk optankning. ComebackCamps overordnede mål er at give deltagerne gode oplevelser i et inspirerende højskolemiljø. Desuden afholdes Comeback- Camp for enlige forsørgere med børn. Derudover kører Comebacktemacamps, hvor man har mulighed for at fordybe sig i temaer inden for fx kultur, idræt og friluftsliv ift. særlige interesser og talenter. ComebackCamp er ferie for socialt udsatte værestedsbrugere med mulighed for at deltage i en bred række af aktiviteter inden for forskellige emner, mens temacamps giver deltagerne mulighed for at fordybe sig i specifikke temaer. Temacampen giver dels de, der er nysgerrige på et specifikt område, en mulighed for at udforske det, dels de, der allerede har en passioneret interesse, en mulighed for at dyrke det sammen med ligesindede fra andre væresteder. ComebackCampen På ComebackCampen vil skolens feriegæster få gode og inspirerende oplevelser inden for forskellige hovedemner. Gennem bl.a. stimulering af sanser i maduniverser, gospelsang og musikfortællinger, boldspil, indre velvære i form af fx meditation, kreative udfordringer, friluftsaktiviteter og kulturelle udflugter får socialt udsatte mulighed for en ferie, der giver dem ny energi og samtidig mulighed for afslapning. Alle har mulighed for at vælge hvilke elementer, de vil deltage i, og de kan på den måde selv tilrettelægge en ferie med få eller mange aktiviteter afhængigt af behov og lyst. Comeback-familiecamp På ComebackCampen med børn og enlige forsørgere vil de gode oplevelser ligeledes være i fokus, også gennem stimulering af sanser og spændende aktiviteter. Fælles aktiviteter er en stor del af programmet, men der er også tidspunkter i løbet af ugen, hvor forældrene har mulighed for at deltage i voksenaktiviteter, mens børnene fx kommer en tur i skoven eller laver teater. Også her er ferie det primære, og derfor er der rig mulighed for selv at råde over tiden og planlægge egne aktiviteter. Madlavning, kreativitet, friluftsliv, sang og rytmik vil være blandt de muligheder, deltagerne har, og basale aktiviteter så som brætspil og oplæsning, som socialt udsatte børn ofte ikke har oplevet som en fast del af hverdagen, vil være gennemgående i løbet af ugen. Både feriecampen med og uden børn har en bred vifte af aktiviteter, der kan give deltagerne input i en hverdag, som ikke er præget af overskud. Emnerne herunder er eksempel på hovedtemaer og aktiviteter: <behov> Socialt udsatte får mulighed for at deltage i en bred række af aktiviteter inden for forskellige emner

31 4 5 <indhold> Hver dag vil der være indlagt en gå- eller svømmetur og en stilletime med mindfulness/meditation Faste elementer Feriecampen vil bestå af faste elementer og forskellige temaer. Spisning fungerer som et fælles samlingspunkt, men også her er det et tilbud, en mulighed. For fællesskabets og informationens skyld vil deltagerne dog blive opfordret til at deltage i størstedelen af fællesspisningen. Hver dag vil der være indlagt en gå- eller svømmetur og en stilletime med mindfulness/meditation. På den måde oplever de tilbagevendende begivenheder, og genkendeligheden skaber tryghed for dem. Temaerne vil strække sig over motion og idræt, kreativitet, sundhed og kost/madlavning, natur, indre velvære og børneaktiviteter (for kurser med børn). Emner som vil kunne give den enkelte lyst til og mod på at dyrke området mere efterfølgende. Sundhed og velvære Meditationsdelen skal give den enkelte fred og ro til fordybelse og plads til at fordøje indtrykkene. Deltagerne vil blive introduceret til bl.a. mindfulness, meditation og yogaøvelser, så der er mulighed for at finde den form, der passer bedst til den enkelte. Undervisningen vil være tilrettelagt således, at der gives øvelser og værktøjer, man kan tage med hjem. Idræt Idrætsdelen er sammensat således, at der hver dag er en fast tilbagevendende aktivitet: Gåtur eller svømmetur. Dette for at deltagerne skal opleve, hvordan daglig motion giver mere overskud, og hvordan lysten til forandring skabes, når man oplever resultater af selv små forandringer. På motionsdelen introduceres deltagerne til forskellige idrætsformer, nogle vil være genkendelige, andre nye. Formålet er at lade deltagerne opleve, hvordan fysisk aktivitet kan indvirke på både energi og humør, lige som det også er et formål at slippe legen løs og lade motion være et socialt samlingspunkt. I børnedelen er legen central legen mellem barn og voksen. Generelt skal idrætsdelen motivere deltagerne til fortsat at lade motion være en del af deres hverdag, og formen skal afspejle, at motion er mange ting, og at det ikke nødvendigvis er forbundet med store udgifter eller et stort tidsforbrug, men at kroppen trives, når den stimuleres gennem sport. Eksempel på ugeprogram Mandag: Velkomst og præsentation tirsdag: onsdag: torsdag: fredag: lørdag: Morgenmad Frokost Meditation Aftensmad Gåtur/svømmetur Morgenmad Frokost Meditation Aftensmad Gåtur/svømmetur Morgenmad Frokost Meditation Aftensmad Gåtur/svømmetur Morgenmad Frokost Meditation Aftensmad Gåtur/svømmetur Morgenmad Frokost Meditation Aftensmad Gåtur/svømmetur Morgenmad Frokost Dagens tema: Dagens tema: Dagens tema: Dagens tema: Dagens tema: Indre velvære: Velkomst Højskolen og lokalområdet Aften: Forskellige brætspil sport og idræt: Holdsport Singlediscipliner Meditation Aften: O-løb Musik: Musik og sang Gospel Store musikfortællinger Aften: Musikquiz slip kreativiteten løs: Valdemar Slot Kreative værksteder Aften: Boldspil madlaboratoriet: De 5 smagsretninger Det sunde måltid Aften: Festmiddag, musik Tak for denne gang Afrejse

32 6 7 <indhold> Temaerne vil strække sig over motion og idræt, kreativitet, sundhed og kost/ madlavning, natur, indre velvære Den kreative del I den kreative del er der rig mulighed for både at lege med farver og former, men også for at fordybe sig i en specifik kunstform, hvis man i forvejen har en interesse for område. Erfaringen fra Krealariet, et kunstprojekt med en kunstner, lærreder, farver og pensler, der turnerede landet rundt på LVS væresteder, viser, at mange af deltagerne havde stor glæde ved at opleve kunsten som udtryksform. På familiecampen vil børn og voksne male både sammen og hver for sig, og udflugter til forskellige kulturinstitutioner vil give både børn og voksne gode oplevelser og noget med i bagagen. Brandts Klædefabriks Sanseudstilling, Egeskov Slot og Valdemar Slot kan være interessante udflugtsmål. Sundhedsfremme og kost Kosten har en væsentlig betydning for kroppens sundhedstilstand, og det er en kendsgerning, at socialt udsatte ofte ikke har overskud og ressourcer og måske heller ikke kendskab til den optimale kostsammensætning. I løbet af ferieugen vil sundhed og madlavning på en sjov og lettilgængelig måde indgå. Deltagerne vil gennem smagssanser, fortællinger om årstidens råvarer og sammenligninger af forskellig kost være med til at lave maden og blive klogere på vigtigheden af kostens sammensætning. Der vil være rig inspiration til, hvordan man kan få indlagt nogle gode kostvaner under hensyntagen til et begrænset husholdningsbudget. På børnedelen vil der blive et stort element af leg ind over maden, når børnene bl.a. skal være til at lave Anna og Lottes læbestiftsgrød (fx grød med bær) og lære om, hvad der gør Pippi og Skipper Skræk til de stærkeste børnefigurer. Leg Leg er et vigtigt element på børnecampen. Leg i frie rammer og inspiration til leg mellem børn og voksne vil være muligheder, børn og voksne kan gøre brug af. Børn og voksne skal opleve en ny måde at være sammen på gennem både traditionelle og nye aktiviteter, både fysiske, kreative og legeaktiviteter. Fælles leg mellem barn og voksen vil være ukendt for en del børn og voksne, som under ferien kan få del i den glæde, der er ved at kende og lege de lege, som generationer før dem også har haft glæde af. Glæden ved at lave noget sammen og glæden ved at bruge fantasien kan være med til at skabe små forandringer i hverdagen og give deltagerne inspiration til at forsætte legen, når de kommer hjem. Comeback-temacamp Temacampen er opbygget omkring forskellige temaer og giver dels de, der er nysgerrige på området, en mulighed for at udforske det, dels de, der allerede har en passioneret interesse, en mulighed for at dyrke det sammen med deltagere fra andre væresteder. Comeback-temacamp kan fx være > Friluftsliv, hvor bl.a. fiskeri og naturoplevelser er på programmet. Deltagerne vil få mulighed for at fiske i forskellige områder, med forskellige redskaber, og der vil være vejledning i fiskeri og fiskegrej. Fisketurene kombineres med naturoplevelser og mad i naturen, hvor egen fangst tilberedes over bål fx. Fiskeri er en meget attraktiv aktivitet blandt værestedsbrugere, og Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt har holdene fuldt booket op, når de afholder fisketure rundt i landet. > Kultur og kreativitet, hvor male-/tegnekunst dyrkes. Hele ugen vil være fyldt med aktiviteter, hvor der males forskellige motiver og anvendes forskellige stilarter og værktøjer. Deltagerne vil have mulighed for at arbejde med både olie, akvarel, kul, blyant, computer og andre materialer, og der vil være mulighed for både at få feedback på det, man laver, og få hjælp og vejledning til teknikker mv. Der vil desuden være besøg på museer og andre kultursteder som inspiration. Ferieugen byder også på mulighed for fysisk aktivitet og for at drage kunsten ind i madlavningen. > Idræt med fokus på boldspil, ketsjersport og/eller udendørs aktiviteter (løb, cykling, vandreture). På idrætscampen vil der være mulighed for at følge forskellige spor, boldspil (bl.a. fodbold, volleyball, basketball), singlesport (bl.a. tennis, badminton, atletik) og kroppen i balance (bl.a. afspænding og opspænding, yoga, pilates mv.). Deltagerne vil have mulighed for at afprøve en lang række forskellige sportsgrene og -aktiviteter, men vil også kunne fokusere på en bestemt disciplin. <de små skridt> ComebackCamp handler om at få et pusterum og blive tanket op til at klare dagligdagen