Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Transkript

1 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9

2 INDHOLD 1. Forord Indledning Transportvaner Cykeltællinger Trafiksikkerhed Brug af cykelhjelm Vedligeholdelse af cykelstier og -baner Skiltning og rutevejvisning Skolebørns transportvaner Cykelparkering Cykelstier Udfordringer

3 1. FORORD Viborg Kommune arbejder for at få flere til at bruge cyklen som transportmiddel. Cyklen er nemlig et nemt og hurtigt transportmiddel, cykling forbedrer folkesundheden og minimerer CO2-udledningen fra trafikken. Øget brug af cykler i den daglige transport vil mindske presset på vejene især i byerne. I Kommuneplan 9 nævnes et centralt indsatsområde om at skabe gode rammer omkring cyklismen: Der er behov for at udbygge det overordnede stinet i kommunen, både for turister og for borgere, der ønsker at bruge cyklen mellem bolig og arbejdssted. Denne transportform kan sammen med et godt kollektiv trafiktilbud bidrage til at lette presset på de trafikale problemer, der især opleves i Viborg by. Viborg Kommune har som led i udarbejdelsen af en cykelpolitik set på forskellige data i forhold til cykling og transport i kommunen. Disse oplysninger har været med til at danne grundlag for formuleringen af cykelpolitikken. Viborg Kommune udgiver dette cykelregnskab for at synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet er udarbejdet i forbindelse med projektet Nordiske Cykelbyer, hvor Viborg Kommune sammen med andre nordiske kommuner samarbejder om at få flere borgere til at cykle mere. Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union Interreg IVA Øresund - Kattegat Skagerrak. 3

4 2. INDLEDNING Dette er det første cykelregnskab, som er udarbejdet i Viborg Kommune. Det giver en status på, hvordan det står til med cykeltrafikken i Kommunen. Cykelregnskabet giver således oplysninger om borgernes oplevelser af kommunen som cykelkommune, hvorfor de cykler, hvorfor de ikke cykler, der er oplysninger om uheld, cykelparkering m.m. Oplysningerne skal bruges i kommunens arbejde for at gøre det mere attraktivt at cykle. Kommunen forventer at udarbejde et cykelregnskab én gang årligt. Det næste cykelregnskab for vil kunne vise en eventuel udvikling i de undersøgte data. Data er indhentet fra en borgerundersøgelse i kommunen om transportvaner, den landsdækkende transportvaneundersøgelse, en skolevejsundersøgelse, politiregistrerede uheld, cyklisttællinger, opgørelser af cykeludstyr m.m. I det følgende præsenteres nogle af de indhentede resultater fra dataindsamlingen. 4

5 3. TRANSPORTVANER Figur 1 Valg af transportmiddel fordelt på ture Transportvaneundersøgelse Opgørelser fra den landsdækkende transportvaneundersøgelse (7-9) viser, at 15 af turene i Viborg Kommune foretages på cykel, mens 66 foretages i bil. Gang og kollektiv trafiks andele er 13 hhv Til sammenligning er cyklisternes andel af ture i Danmark 17, så Viborg Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet Borgerundersøgelse om transportvaner Figur 2 Transportmiddel til og fra arbejde / uddannelse cykel 69 bil gang kollektiv trafik I efteråret 9 gennemførtes en borgerundersøgelse på Kommunens hjemmeside. 232 cyklister og 52 ikke-cyklister svarede på spørgsmålene i undersøgelsen. Disse besvarelser er delvist gengivet i dette cykelregnskab. I en del af spørgsmålene har der været mulighed for at give flere svar. Summen af procentsatserne, som præsenteres i dette cykelregnskab, vil derfor i mange tilfælde overstige Borgerundersøgelsen om transportvaner viser, at 76 af de der cykler har - km til arbejde eller uddannelse. Blandt ikke-cyklister er der 35 der har - km. 8 Gang Cykel 1 Knallert / scooter / MC 7 Bus Bil alene 17 Bil sammen med en eller flere andre Taxa 2 Tog Som det fremgår af figur 2, bruger 69 af borgerne primært cyklen til arbejde / uddannelse, mens 63 kører i bil. Disse tal afspejler, at der kan være borgere, der kombinerer flere transportmidler eller benytter forskellige transportmidler i løbet af dagen. 5

6 Figur 3 Cyklisternes brug af cyklen til og fra arbejde / uddannelse Halvdelen af de borgere, der cykler regelmæssigt (mindst et par gange om måneden), bruger cyklen dagligt til og fra arbejde / uddannelse, se figur Grunden til, at de vælger cyklen frem for andre transportmidler, fremgår af figur 4. Næsten alle angiver motion og frisk luft som en årsag. Ca. 2/3 angiver, at cyklen er hurtigere og nemmere at anvende end andre transportmidler. Halvdelen angiver også miljøet som en vigtig grund til, at de vælger cyklen. Figur 4 Grunde til at cyklisterne vælger cyklen Dagligt Et par gange om ugen 98 Et par gange om måneden Sjældent Aldrig De borgere, der ikke cykler regelmæssigt, angiver oftest store afstande som den primære årsag til, at de vælger et andet transportmiddel end cyklen. At der ikke er cykelsti er også nævnt som en vigtig grund Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg får motion og frisk luft (sundhed) For miljøets/klimaets skyld Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder

7 8 Figur 5 Hvad kan motivere ikke-cyklister til at cykle mere Ikke-cyklisterne er også blevet spurgt om, hvad der kunne motivere dem til at begynde at cykle. Som det fremgår af figurerne 5 og 6 svarer grundene meget til dem, cyklisterne giver for at vælge cyklen At få mere motion og et sundere liv Omtanke for miljøet/klimaet At jeg kan spare penge Hvis vejret var bedre Flere cykelstier og cykelbaner Flere cykelparkeringspladser Mere sikkerhed for cyklister i trafikken Mere tryghed for cyklister Figur 6 Hvad kan motivere cyklister til at cykle mere At få mere motion og et sundere liv Omtanke for miljøet/klimaet At jeg kan spare penge Hvis vejret var bedre Flere cykelstier og cykelbaner Flere cykelparkeringspladser Mere sikkerhed for cyklister i trafikken Mere tryghed for cyklister 7

8 4. CYKELTÆLLINGER Nedenstående tabel viser en opgørelse over antallet af cyklister i et gennemsnits-døgn i 9 på nogle udvalgte lokaliteter. I efterfølgende cykelregnskaber vil udviklingen i cykeltrafikken på disse lokaliteter blive præsenteret. Tabel 1 Tællinger af cyklister Lokalitet Antal cyklister pr. døgn Nordre Ringvej ved Markedsgade, Bjerringbro 751 Nordre Ringvej ved Nørregade, Bjerringbro 264 Herningvej syd for Nygade, Karup 51 Randersvej ved søerne, Viborg 386 Holstebrovej mod øst ved Indre Ringvej, Viborg 575 Ll. Sct. Hans Gade ved Medborgerhuset, Viborg 1816 Sct. Mathias Port ved Jernbanegade, Viborg 1261 Gl. Århusvej mod syd ved Marsk Stigs Vej, Viborg 913 8

9 5. TRAFIKSIKKERHED Antal 6 56 Figur 7 Cyklistulykker fordelt på ulykkesart Politiet har registreret i alt 723 trafikulykker med 45 tilskadekomne i Viborg Kommune i perioden 5-9. Af disse er 9 ulykker, hvor cyklister er indblandet. 57 cyklister kom til skade, heraf blev 4 dræbt, 28 kom alvorligt til skade og 25 kom lettere til skade. Dvs. 14 af de tilskadekomne i Viborg Kommune er cyklister. På landsplan er 17 af de tilskadekomne cyklister. Personskade Materielskade Borgerundersøgelsen viser, at der er en lille overvægt af cyklister, der føler sig sikre i trafikken i forhold cyklister, der føler sig usikre. Figur 8 Opfattelse af sikkerhed som cyklist Meget sikker Sikker Hverken sikker eller usikker Usikker Meget usikker Ved ikke 9

10 6. BRUG AF CYKELHJELM Figur 9 Brug af cykelhjelm Altid Ofte En gang i mellem Sjældent Aldrig Borgerundersøgelsen viser, at 4 altid bruger cykelhjelm, og bruger ofte cykelhjelm. 37 bruger aldrig cykelhjelm, se figur 9. I 8 blev der foretaget en tælling af i alt 26 cyklister på 3 lokaliteter. Tællingerne blev foretaget i krydset Sct. Mathias Gade / Jernbanegade og på Gl. Randersvej ved Overlund Skole i Viborg, samt ved Hald Ege Skole. Tællingerne viste, at gennemsnitlig 8 af de registrerede cyklister brugte cykelhjelm. På landsplan brugte 15 cykelhjelm i 8.

11 7. VEDLIGEHOLDELSE AF CYKELSTIER OG -BANER Figur Cykelbane Vedligeholdelse handler både om vedligeholdelse af belægningen og om fejning og snerydning. Borgerundersøgelsen viser, at ca. 1/4 af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse med vedligeholdelsen, mens lidt flere (ca. 1/3) er utilfredse eller meget utilfredse. Utilfredsheden går især på mangelfuld snerydning (4 af begrundelserne) og huller i belægningen og mangelfuld fejning bliver også nævnt i mange af besvarelserne. Figur 11 Tilfredshed med vedligeholdelse af cykelstier og -baner Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 11

12 8. SKILTNING OG RUTEVEJVISNING Figur 12 Tilfredshed med skiltning og rutevejvisning Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 13 Rutevejvisning Vestervangsstien Halvdelen af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse med skiltning og rutevejvisning, mens kun er utilfredse eller meget utilfredse. 12

13 9. SKOLEBØRNS TRANSPORTVANER Figur 14 Børns transport til skole De går 55 De cykler 26 De bliver kørt i bil 23 De kører med bus 1 De kører med taxi Mit barn/mine børn er ikke i skolealderen Viborg Kommune har i 9 i forbindelse med udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan gennemført en undersøgelse af skolevejene i kommunen. Alle skoleelever i klasse har haft mulighed for at svare på spørgsmål vedrørende deres opfattelse af tryghed på skolevejene elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 37. Omkring halvdelen af eleverne har svaret, at de cykler til skole, mens lidt færre cykler efter skole. 17 bliver kørt til skole, og knap halvdelen af disse elever tager fra skolen på anden vis. Det fremgår af undersøgelsen, at yderligere 6 af eleverne gerne vil cykle til skole. Figur 15 Cykelparkering ved Møldrup Skole 71 af eleverne er generelt trygge eller meget trygge ved at færdes i trafikken, mens kun ca. 12 er utrygge eller meget utrygge ved at færdes i trafikken. Det er primært i de laveste klassetrin, at utrygheden er størst. Mange af dem, der er utrygge eller meget utrygge, vil hellere cykle frem for at køre bil. Til sammenligning viser borgerundersøgelsen, at børnene cykler til skole i godt halvdelen af husstandene, mens 1/4 bliver kørt i bil. 13

14 . CYKELPARKERING Figur 16 Tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser Der findes ikke en samlet optælling af cykelparkeringspladser for hele kommunen. Men i Viborgs midtby (excl. banegårdsområdet) er der 33 offentlige cykelparkeringspladser med cykelstativ. Af disse er 112 i p-kælder Knap halvdelen af de borgere, der har deltaget i borgerundersøgelsen om transportvaner, er utilfredse eller meget utilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. Men i spørgsmålet om tilfredsheden med standarden af de cykelparkeringspladser, der er i kommunen, er der dobbelt så mange meget tilfredse eller tilfredse, som der er meget utilfredse eller utilfredse borgere. Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 17 Tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladser Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 18 Cykelparkering, Nytorv i Viborg

15 11. CYKELSTIER Viborg Kommune har cykelstier langs en del af de større veje, der fører ind til især Viborg og Bjerringbro. I byerne er der også stier langs nogle af vejene, ligesom der mellem boligområder er stier. Der er også etableret stier på nedlagte jernbanestrækninger, som f.eks. ved Skringstrup. Det er p.t. ikke opgjort, hvor mange km stier eller cykelbaner, der er i kommunen. Borgernes tilfredshed med omfanget af stisystemet fremgår af figuren herunder. Der er stort set lige mange borgere, der er enten meget tilfredse eller tilfredse, som borgere der er meget utilfredse eller utilfredse. Viborg Kommune har et ambitiøst projekt i form af at anlægge Den Midtjyske Cykelstjerne, som er et net af cykelruter i kommunen. Cykelruterne er primært skabt til hverdagens cyklister, der skal hurtigt og sikkert frem, men også til de rekreative cyklister og feriecyklisterne. Kommunen har i 9 fået tilskud fra statens cykelpulje til anlæg af ca. 3 km stier i Den Midtjyske Cykelstjerne i -11. Figur 19 Himmerlandsstien i Skringstrup Figur Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og andre ruter Figur 21 Logo for Den Midtjyske Cykelstjerne Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 15

16 12. UDFORDRINGER I Viborg kommune cykler borgerne lidt mindre end gennemsnittet for hele Danmark. 35 af ikke-cyklisterne har - km til arbejde eller uddannelse. Nogle begrunder valget af transportmiddel med, at de skal bruge bilen i forbindelse med arbejdet eller at der ikke er en cykelsti. Enkelte siger, at de er for dovne. 2/3 af ikke-cyklisterne mener, at mere motion og et sundere liv er den vigtigste grund til at de ville cykle mere. Flere cykelstier og cykelbaner er også noget, der kunne motivere halvdelen af ikke-cyklisterne til at cykle mere. Knap halvdelen af borgerne, der har deltaget i undersøgelsen om transportvaner er utilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. Der er således behov for at etablere yderligere, især nævnes mangel på cykelparkering i Viborgs midtby. Mange cyklister er utilfredse med især snerydningen og bemærker, at sne fra vejene bliver smidt over på cykelstierne. En del cyklister er også utilfredse med, at der er huller i belægningen. Få er utilfredse med skiltningen og rutevejvisningen. Det skyldes formentligt, at besvarelserne kommer fra lokale borgere, der kender stisystemerne i forvejen. Halvdelen af skolebørnene cykler i skole, men det fremgår af skolevejsundersøgelsen, at flere af eleverne gerne vil cykle til skole. 2/3 af eleverne er trygge ved at færdes i trafikken. Oplevelsen af tryghed har stor betydning for transportformen til og fra skole. Skolevejsundersøgelsen viser, at børn der er utrygge eller meget utrygge hovedsageligt bliver kørt i bil. En sikring af gode skoleveje kan formentlig få flere børn til at cykle. 16

17 17

18 Cykelregnskab 9