Indhold. Nr. 2, november 2010

Transkript

1 Nr. 2, november 2010 Indhold Leder v/ Områdechef Lars Holm, UCR... 2 Det Lokale Uddannelsesudvalg v/ Formand Inge Sønke, KRAM... 2 Den friske giffel i kurven v/ Esther Bruus Midgley, UCR... 3 Kyllinge Camp fik kyllingen op at flyve v/ Torben Blok, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer... 3 KyllingeCampen - HVORFOR? v/ ernæringsassistentelev Torben Michael Sørensen, Sct. Hans Hospital... 4 Regionsmesterskabet for ernæringsassistentelever v/ Henrik Dyrby Mogensen, UCR skoleperiode og sølvmedaljer efteråret 2010 v/ Henrik Dyrby Mogensen, UCR... 7 Legatoverrækkelse efteråret 2010 v/ Steen Larsen/Henrik Dyrby Mogensen, UCR... 8 Mændene indtager ernæringsassistentuddannelsen v/ Henrik Dyrby Mogensen, UCR Ny Ernæringsassistentbog til praktikvirksomhederne v/ Maj-Britt Duus, UCR Nye regler for præmie og bonus fra AER v/ Maj-Britt Duus, UCR Fravær og mulighed for tilskud v/ Henrik Dyrby Mogensen, UCR Elever fra Kaunas i Litauen på skoleophold i Danmark v/ Hanne Christensen, UCR Ernæringsteknologuddannelsen v/ Anne Marie Fuglsang, UCR Fødevaresikkerhedsværktøjer fra Viffos - nu på grund- og efteruddannelser v/ Anne-Katrine Reintoft, UCSJ, Ankerhus Rundt om måltidet v/ Rune Roepstorff Nissen, UCR Mad i daginstitutioner v/ Grethe Elholm, UCR Mad i børnehøjde v/ Malene Aagaard Olsen, UCR Rejsende i sensorik v/ Gitte Svensson, UCR AMU 50 år v/ Gry Wallin, UCR Ny tilmeldingsprocedure for efteruddannelseskurser v/ Maj-Britt Duus, UCR Kursusoversigt v/ Maj-Britt Duus, UCR... 22

2 Leder v/ Områdechef Lars Holm, UCR Ernæringsassistenten november 2010 Dette nyhedsbrev udsendes samtidig med RBS-afdelingens 1 års fødselsdag. Afdelingens første år har været både spændende og udfordrende. De politiske vinde der blæser pt. gør ikke de kommende års udfordringer mindre, hverken for erhvervsskolerne eller for medarbejderne i de offentligt og private køkkener. Men netop i trængte tider er det vigtigt at holde fokus på udvikling af både personale og af virksomheden, og dette kan naturligvis understøttes af både opkvalificering af de ufaglærte og af efteruddannelse af de faglærte. Jeg kan derfor kun anbefale, at køkkenerne kikker i deres struktur og prøver at få disse områder tænkt ind i de måske lidt stramme 2011 budgetter. UCR har udsigt til et spændende år, der byder på oprettelse af MadX i Roskilde og hvad er MadX egentligt? Det er et konsortium der bl.a. indeholder unikke danske institutioner med fødevareudvikling på internationalt niveau - for kødprodukter Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde, og for fiskeprodukter Forskerparken samt Center for Fiskeri og Miljøteknologi i Hirtshals. Endvidere deltager Ålborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitets fødevareinstitut, Fiskens Hus Danmark og Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen. Opgaverne for konsortiet bliver bl.a. at sikre, at MadX kan implementere de gode principper i Ny Nordisk Mad i uddannelserne, i industrien, i mad til mange og i samfundet generelt fra skolebørn til pensionister og gøre dette til et internationalt brand for landets fødevarekultur. På afdelingsniveau kan vi naturligvis glæde os over et godt lokalt og regionalt SKILLS mesterskab men mere om dette emne inde i nyhedsbrevet. Det Lokale Uddannelsesudvalg v/ Formand Inge Sønke, KRAM Her følger information om Det lokale Uddannelsesudvalgs arbejde med ernæringsassistentuddannelsen. Der er mange forskellige enkeltpunkter, der berøres nedenfor. Ernæringsteknologuddannelsen UCR informerer grundforløbselever og hovedforløbselever om uddannelsen til ernæringsteknolog. (se artikel andetsteds i bladet). Der arbejdes videre med, at informere på dagen for 3- partssamtaler på 2. skoleperiode, der afvikles næste gang torsdag den 13. januar Elevplan Udvalgets medlemmer kunne oplyse, at det er meget begrænset, hvor mange praktiksteder der anvender Elevplan til elektronisk planlægning af praktikforløbene, godkendelse af praktikmål og feedback på opgaver. Det undersøges, om der er mulighed for kursus i AMU-regi. Elevoptag I forbindelse med optaget i august 2010 kunne vi konstatere, at der var rigtig mange elever, der havde tilmeldt sig i foråret/forsommeren, som skolen aldrig så vi har analyseret sagen og konstateret, at vi ikke kan føre det tilbage til specielle kommuner eller jobcentre problemet er jævnt fordelt ud over alle uddannelser og geografiske områder. Skolen vil fremadrettet ændre vores visitationsproces for at komme tættere på de rigtige planlægningstal. Skills - DM for Ernæringsassistentelever For første gang i Danmarks Historien afholdes DM for Erhvervsuddannelser. Omkring 20 erhvervsuddannelser deltager med deres dygtigste elever, der konkurrerer om at blive Danmarksmester indenfor hver deres fag. Ernæringsassistentuddannelsen deltager også. Danmarksmesterskabet foregår over tre dage fra den januar 2011 og afholdes i Odense Congress Center. Efteruddannelse VEU-godtgørelsen og kørselsfradrag vil blive reduceret væsentligt fra Der er fra 1. januar 2011 fuld deltagerbetaling for deltagere med højere uddannelses end erhvervsuddannelsesniveau, f.eks. økonoma. Udvalget drøfter løbende de udbudte kurser med henblik på at imødekomme efterspørgslen både efter de nuværende og efter fremtidige nye kurser. Det er en stor udfordring at Side 2

3 få fyldt hold op på de forskellige kurser, der udbydes. Kurser på max. 3 dages varighed alternativt tilrettelagt som splitkursus er at foretrække, mener udvalget. Fagmesse Der afholdes som en del af markedsføringen af uddannelserne på skolen en fagmesse for kommende elever og deres familier. Dagen er planlagt til torsdag d. 10. februar 2011 kl Det lokale uddannelsesudvalg repræsenterer ernæringshjælper og assistentuddannelsen. Den friske giffel i kurven v/ Esther Bruus Midgley, UCR Den nye høne på pinden, eller som man siger Den nye lærer i ernæringsassistentteamet Min tilknytning til skolen har igennem flere år været konstant, og derfor var jeg klar til at springe på toget, da jeg så opslaget som faglærer. Siden august har jeg så været på Slagteriskolen, hvor jeg underviser på grundforløbet til ernæringsassistent, og jeg glæder mig hver dag til at formidle viden og faglighed. Min baggrund er, at jeg i 2005 blev uddannet fra Slagteriskolen. Min praktikplads var Stenhusbakken i Holbæk, hvor jeg blev grundigt oplært som faglært og stolt ernæringsassistent. Siden kom jeg på Holbæk sygehus, hvor jeg blev mere rutineret i at lave sund og velsmagende mad. Herefter var jeg klar på mere uddannelse og startede en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Den færdiggjorde jeg her i sommeren Sideløbende var jeg ansat på efterskolen Smededal, hvor jeg var køkkenlærer og samtidig havde aften og weekendvagter med tilsyn af eleverne. Et udfordrende job, som skulle kombinere ernæringsassistenten, underviseren, coachen, med rollen som forstående mor. Derudover har jeg i lange perioder været engageret i Kost og Ernæringsforbundet og fungerede også som kredsformand i en årrække. Denne interesse har givet mig en bred faglig forståelse for ernæringsassistenternes hverdag og gør, at jeg kender mange af køkkenerne i regionen, deres produktionsmetoder mm. Jeg er rigtig glad for at være tilbage på skolen og holder meget af at undervise grundforløbseleverne. Jeg synes, at det er rigtig spændende at udvikle deres forståelse for faget og gøde deres spirende faglige stolthed. Kyllinge Camp fik kyllingen op at flyve v/ Torben Blok, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Er du ung? Er du kvik? Og er du med, hvor det sker. Er du samtidig ernæringsassistent/caterelev? Så er det dig, vi skal bruge til at tænke fremtidens tanker. Sådan stod der på invitationen, som vi sendte ud, og det var ikke for sjov. Vi har til opgave at se ind i fremtiden for kyllingebranchen. Hvad skal i de store gryder. Og det er her de kvikke, og de der er fremme i bussen, skulle prikkes ud. Vi har brug for at lytte til elevernes tanker og ønsker til fremtiden? Derfor Kyllinge Camp. Tak til alle der deltog på Kyllinge Campen - Godt gået Det blev tre dage, hvor det var sjovt, skægt, svært, man mødte nye mennesker, fik åbnet øjnene for nye måder at arbejde med kylling osv. Opgaven var nem, svaret var svært at finde. Hvad ønsker vi af fremtiden, når det skal blive til mere end kun tanker? Ja, der kom vi alle på en opgave. Tanker, ideer og ønsker blev tænkt, skrevet, tænkt og skrevet om igen, og sådan gik det frem og tilbage i lang tid. Presset på deltagerne tog til, for færdig skulle vi blive, før der skulle fremlægges på det store Kyllinge Topmøde. Kom vi i mål? Ja, det kom vi med stor tak til de unge. Vi har nu fået udarbejdet en tre års-plan, vi vil arbejde hen imod at få ud og flyve. I vil komme til at opleve, at kylling kommer med nye tiltag inden for undervisningen. Den Gode Kyllingehistorie og ikke mindst Dannelsesrejsen, som bliver et nyt tiltag om at komme ud at se, smage og opleve, hvor kyllingen bliver brugt. Forord til fremtiden Glæde, sundhed, bæredygtighed og overskud. De ord kommer du til at høre mange gange, for dem kan vi godt lide. Hvis vi skal tænke nye tanker, og der skal være en mening med det, vi Side 3

4 laver, så skal det jo handle om noget, vi alle har lyst til at være med til. I fremtiden må det godt være sjovt og rart at være menneske, og meningen med livet er altså ikke at få det overstået. Du som er ung nyuddannet i foodservicebranchen, eller du som er ansat i en kyllingevirksomhed, føler sikkert nogle gange den lurvede budgethue bliver trukket ned over dit hoved - og så handler det pludseligt kun om tid og penge, og om hvor hurtigt vi kan få serveret noget, som er så billigt, at det ikke kan betale sig at lave. Men tænk hvis vi i fremtiden bor i et land med glade, sunde, bæredygtige og overskudsgivende mennesker, virksomheder og organisationer. Tænk hvis vi hver dag spurgte os selv: laver jeg nu mere eller laver jeg det bedre? Og hvis svaret er mere, så holder vi op med det, for så bliver der plads. Til forundring, forandring, nytænkning og fornyelse. Manden, der løb kilometer sagde bagefter, at ingen mennesker kan løbe kilometer. Men man kan godt løbe én kilometer gange. Med samme tankegang er det lykkedes for en anden mand at spise en flyvemaskine. I denne proces har en masse dygtige og engagerede mennesker lyttet højt til hinanden, udfordret den etablerede viden og tænkt på en ny måde - og vi har samlet alle de gode tanker i 8 konkrete anbefalinger, da de er vores anbefaling til rejsens næste skridt. Skal det lykkes - og det kan det sagtens - skal vi dog ville og turde forpligte os overfor hinanden. For ingen kan fløjte en symfoni alene. Så med stor hjælp fra deltagerne i Kylling Campen har vi besluttet. Vi venter ikke på fremtiden, men skaber den selv. KyllingeCampen - HVORFOR? v/ ernæringsassistentelev Torben Michael Sørensen, Sct. Hans Hospital Jeg var en af de særligt udvalgte elever fra ernæringsassistentuddannelsen, som fik et brev ind af postkassen med, at jeg var udvalgt til denne camp, meget lidt eller praktisk talt intet vidste vi om denne camp, da det var første gang der i september måned blev afholdt kyllingecamp. Kyllingecampen bestod af fire dage, hvoraf den ene var på Axelborg hos Fødevare og Landbrug. Her startede bogen om kyllingens fremtid, fra vi gik ind af døren. Vi var rundt om Axelborg og finde kyllinger levende som døde, dog mere eller mindre døde kyllinger, vi fandt på dagen, som vi blev fotograferet med. Vi mødtes igen den 14. september på Lykkesholm slot på Fyn, nærmere bestemt ved Ørbæk. Ugen startede med, at vi mødte 5 producenter fra kyllingebranchen, der blev snakket forventninger og overvejelser omkring kylling i fremtiden. Hele ugen på campen snakkede vi om, hvordan kylling bliver opfattet og brugt ude i storkøkkener og i de små hjem. Hvorfor vælger vi, som vi gør? Senere samme dag fik vi besøg af Robert, som producerer de velkendte Roberts kyllingepølser, fik et foredrag om de forskellige typer, samt hvilke tarme der var brugt til pølserne og hvorfor?! Vi startede med at tale om vision, mission og succes kriterier, som er tre vigtige redskaber til, når man skal arrangere en fest. I løbet af ugen skulle vi finde frem til nogle projekter, som vi fælles ville videreudvikle, projekter som vi syntes mangler og kunne blive mere fokus på, så kylling kunne blive mere udbredt i Danmark. Side 4

5 Mit hold startede med at ville videreføre en idé med en kogebog til storkøkkener, samt mere om brugen af kylling på emballagen af kyllingprodukterne. Alle disse idéer om vores to projekter, fortalte vi de øvrige særligt udvalgte, samt vi hørte deres idéer til nye tiltag. Anne fra Future Navigator skrev hovedoverskrifter ned for disse projekter. Efter at have tænkt over nye idéer om hinandens projekter, valgte vi os på et af disse, vi så videreudviklede over de næste par dage. I mellemtiden fik vi besøg af producenter og forbrugere inden for dansk kylling. Den første aften fik vi besøg af Anders Granhøj, som er ejer af en restaurant på Fyn, der kun laver mad på fynske råvarer, bl.a. kylling fra Allégården. Med Fyn som råvare, havde han fremstillet et dejligt måltid for os. Efter en historie om Anders karriere fortsatte vi ind i pejsestuen med historiefortælling fra Birgit, som ejer og driver Allégården. Hun fortalte om hendes kyllinger, som har det lidt bedre end standarden og minimumskravene. Næste morgen kl kickstartede vi dagen med en times yoga. Så var vi klar til morgenmad og dagens nye udfordringer til vores projekt. Mens vi snakkede videre i grupperne om vores projekt, kunne vi gå rundt med vores turpas på slottet og blive inspireret af branchefolk, blive provokeret af en filosof. Senere hen til vores coach, som kunne stille kritiske spørgsmål, som satte tankerne i gang, samt mange flere. Tiden var nået til frokost, hvor kokken Claus Holm kom forbi og inspirerede os videre med projekterne. Senere på dagen efter at være blevet færdige med projekterne, optog vi videoer med vores tanker bag projektet. Disse kan ses på youtube under kyllingecamp. Så kom tiden til, at maden skulle grilles. Danny og jeg selv valgte, at det skulle vi nok ordne, så der blev grillet squash, kyllingefileter, majskolber og andre lækre råvarer for branchens folk og de 13 andre camp deltagere. Herefter blev det pejsehygge med historie af Kristina Kristensen fra Vestas kantine. Så kom sidste dag på campen, dagen hvor Kyllinge topmødet skulle afholdes, der kom branchefolk, folk fra Fødevare og Landbrug, uddannelsesledere og mange, mange flere, som berører kylling i hverdagen. På mødet blev der snakket videre om vores idéer, der blev tilføjet idéer, som branchefolk kunne se for sig i projekterne. Så optog vi videoer med de sidste nye idéer, som alle kan ses på youtube under kyllingecamp, disse videoer har Torben Block fra Fødevare og Landbrug taget med videre til et møde med kernen af kyllingebranchen, som skal afgøre hvilke projekter, der skal sættes penge og ressourcer af til i de næste mange år. Hvilke projekter, der skal føres ud i hønsegården, eller have hovedet på blokken, er op til Torben Blok og kernen af kyllingebranchen. Side 5

6 Regionsmesterskabet for ernæringsassistentelever v/ Henrik Dyrby Mogensen, UCR Forud for regionsmesterskabet afholdt skolen et lokalt mesterskab. Vi skulle finde 3 deltagere, der skulle gå videre til regionsmesterskabet. Da en enkelt elev trak sig, landede vi på 3, der så alle var sikret videre deltagelse ved regionsmesterskabet. De 3 var Maria Toft, Solgaven i Næstved, der dog senere måtte trække sig, samt de to nævnt nedenfor. Onsdag den 24. november 2010 havde vi så samlet 5 ernæringsassistentelever fra Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen og fra CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster. Konkurrencen gik dels ud på at finde en regionsmester, og dels finde de 2 deltagere, der til januar skal konkurrere om DM for ernæringsassistentelever mod deltagerne fra de 4 andre regioner. DM foregår som en del af Skills Denmark i Odense Kongrescenter den januar ( Deltagerne konkurrerede i at planlægge mellemmåltid, samt hovedret og biret (forret eller dessert) til en valgt målgruppe. I forbindelse med opgaven skulle der på forhånd skriftligt præsenteres ernæringsmæssig og sensorisk vurdering af maden, samt, i forbindelse med serveringen af maden, en 15 minutters præsentation for de 2 dommere. Selve maden havde de 3 timer til at producere. Opgavekoncept mm. kan findes på skolens hjemmeside. Dommerne havde for hver af de 3 retter max. 60 points at dele ud af, og dermed samlet max. 180 points. Dommerne ved regionsmesterskabet: Til venstre Ernæringsassistent Camilla Christensen, Solrød Rådhus, Solråd Strand. Til højre Produktionsplanlægger Jette Petersen, Kram Madservise A/S, Køge. De 2 deltagere, der gik videre til DM endte med at ligge meget tæt. Nr. 2 blev med 177 points Signe Jacobsen, der er elev hos Roskilde Madservice, samt hos Børnehuset Hanen, Roskilde. Vinder med 178 points blev Sabina Walløe Thorsen, der er elev på Køge Lille Skole. Begge har taget deres skoleuddannelse på Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen og har for øvrigt også lige afsluttet deres svendeprøve med sølvmedalje ved at score 3x12 til eksamen. Sabinas vindermenu fra regionsmesterskabet var lavet til kunder i en personalekantine i f.eks. et større forsikringsselskab og så således ud: Til venstre nr. 2: Signe Jacobsen til højre regionsmester Sabina Walløe Thorsen Forret Cremet kartoffel-/porresuppe dryppet med let syrlig gastrik, svitset porre og sauteret rodfrugttern af gulerod og persillerod, vendt med frisk dild. Hertil grovbolle med rugmel og mandelstykker Side 6

7 Hovedret Svinemørbrad vendt i sennep og paneret med grov brødkrumme. Hertil aromatisk glace, cremet gulerodscreme, ovnbagt kartoffel og selleri krydret med timian, hjemmesyltede rødløg og rosenkålssalat med saltede mandler og æbletern af Ingrid Marie vendt med olie-/eddikedressing af rapsolie og æbleeddike. Mellemmåltid Sandwich af friskbagt gulerodsgrovbrød smurt med cremet spread af kartoffel, selleri og røgeost. Heri stegt kylling, syltet rødløg og frisk karse. 3. skoleperiode og sølvmedaljer efteråret 2010 v/ Henrik Dyrby Mogensen, UCR Fra venstre mod højre: Faglærer Gitte Svensson, Jeannette Eva Nielsen, Glostrup Hospital, Karina Eggert Madsen, Torstorp Plejecenter, Taastrup, Simone Banzon Pedersen, Kram Madservice A/S, Køge, Louise Dryden Olesen, GVU, Tenna Johansson, Plejecenter Damgårdsparken, Stenløse, Rikke Larsen, Buffetkøkkenet, Næstved, Jannie Merete Kristensen, GVU, Ann-Sofie Rud Rønnebæk, Det Sunde Køkken, Holbæk, Mie Eva Mejnert Andersen, GVU, Sabina Walløe Thorsen, Køge Lille Skole, Køge, Florence Thompson Rasmussen, Madservice Ågerup, Roskilde, Lona Østergaard Jørgensen, GVU, Ditte Hammerstrand, Bornholms Hospital, Rønne, Sandra Broskov Widding, Plejecentret Henriksdal, Taastrup, Signe Jacobsen, Madservice Roskilde og Børnehuset Hanen, Roskilde, Anna-Bell Djarling, GVU, Nina Frimann Nielsen, GVU, Anne Nørgaard, GVU, Pernille Lehmann Nielsen, GVU, Ulla Annelise Hansen, GVU, Janni Grønkjær, Næstved Madservice, Faglærer Henrik Dyrby Mogensen, David Dybvad Mikkelsen Fredslund, Møllehøj Plejecenter, Karlslunde, Touran Chalaki, Albo Omsorgscenter, Albertslund, Bushra Matti Yalda Bagi, GVU, Erna Schou, Devika Gudhjem, Gudhjem, Pernille Kjær Christensen, Ældrecenter Dalvangen, Glostrup, Faglærer Karina Kyhn Andersen, Faglærer Steen Larsen. Side 7

8 Sølvmedaljer Ved efterårets svendeprøve, der var den første efter den nye bekendtgørelse, var der hele 8 sølvmedaljer: Fra venstre mod højre: Signe Jacobsen, Madservice Roskilde og Børnehuset Hanen, Roskilde, Ulla Annelise Hansen, GVU, Anna-Bell Djarling, GVU, Janni Grønkjær, Næstved Madservice, Anne Nørgaard, GVU, Lona Østergaard Jørgensen, GVU, Sabina Walløe Thorsen, Køge Lille Skole, Køge, Ann-Sofie Rud Rønnebæk, Det Sunde Køkken, Holbæk. Legatoverrækkelse efteråret 2010 v/ Steen Larsen/Henrik Dyrby Mogensen, UCR Hvert år i september får vi lærere en mail med påmindelse om, at det nu er ved at være tid til at finde kandidater til 2 legater fra Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening, ( I en del år nu har vi fået lov til at finde 1-2 tidligere elever, der har gjort sig særligt bemærket. Eleverne skal både have udvist faglig interesse, flid og dygtighed under uddannelsen, samarbejde og kammeratskab under skoleopholdene, samt selvfølgelig have gennemført svendeprøven. Det er en af årets yndlingsopgaver, fordi det giver mulighed for at give et velfortjent klap på skulderen til elever, der har gjort sig særligt udmærket. Hvert år må vi konstatere, at der er mange kandidater til ovenstående, og det er ganske vanskeligt at udvælge de to, der indstilles. Også således i år, hvor konkurrencen endnu engang var stor. Valget faldt denne gang på Tina Jensen, Rygårdcentret, Hellerup, hvor indstillingen lød således: Tina har været et rigtig godt bekendtskab. Generelt godt humør, der også har bidraget til en god stemning i klassen. Tina har gennem hele sin uddannelse arbejdet målrettet med de faglige udfordringer. Samtidig er hun altid en af dem, der er gået forrest, når opgaver skulle løses i fællesskab. Svendeprøven blev afsluttet med det optimale resultat, idet hun med 3 12-taller opnåede sølvmedalje. Side 8

9 Fra venstre Faglærer Henrik Dyrby Mogensen (substitut for Økonoma Charlotte Juhl Christensen, Rygårdscentret), legatmodtager Tina Jensen, formand for Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening, Preben Rasmussen Den anden modtager var Sabina Walløe Thorsen, Køge Lille Skole, Køge og her lød ordene således: Sabina er en ung pige med en utrolig høj faglighed. Hun er meget bevidst om, hvad hun vil med sit fag, og er rigtig god til at udtrykke fagligheden gennem maden. Sabina har også vist socialt overskud måske mest når vi har bedt om det men til gengæld har kvaliteten af dette været høj. Hun har vist en stor evne til at hjælpe hos nogen, der har sværere ved tingene end hende. Sabina har derudover valgt at stille op til DM i Skills DM for erhvervsuddannelser, hvor hun vil være blandt favoritterne til at vinde. Sabina har også valgt at deltage i det organisatoriske arbejde i fagforeningen, Kost & Ernæringsforbundet, hvor hun har arbejdet i efteruddannelsesudvalget. Fra venstre Økonoma Nanna Madsen, Køge Lille Skole, legatmodtager Sabina Walløe Thorsen, formand for Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening, Preben Rasmussen Selve legatet er dels en erindringsmedalje, samt et legat på kr., der uddeles ved et arrangement, hvor der også uddeles Thorvald Michelsens legat til 4 nyuddannede detailslagtere fra Slag- Side 9

10 termesterforeningen for København og Omegns Hus og Fond. Legatet fra Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening overrækkes af formand Preben Rasmussen, og efter legatoverrækkelsen er skolen vært ved en middag, hvor vi får lov til at uddybe begrundelserne til de udvalgte med en tale. Samtidig fortæller legatgiverne mere om foreningerne og baggrunden for legaterne. Mændene indtager ernæringsassistentuddannelsen v/ Henrik Dyrby Mogensen, UCR For første gang er repræsentationen af mænd på 1. skoleperiode oppe på en tredjedel af holdet, idet vi har 5 af 15 elever. Derfor har vi valgt at sætte fokus på dem, så vi får lidt baggrund for netop deres begrundelse for at være på uddannelsen. Jeg har stillet dem nogle få spørgsmål, der danner baggrund for nedenstående præsentation. En uddannelse er vigtig og sender et godt signal til mine børn Hayrettin Savran, 38 år, elev på Gentofte Sygehus (ingen billede) Hayrettin er født i Tyrkiet og kom til Danmark som 6-årig. Siden han var 19 år, har han arbejdet inden for fødevarebranchen. Først som opvasker og ret hurtigt derefter drift af café, hvor han stod for varebestilling, modtagelse, drift, servering og sågar en ombygning. Siden 2001 var han selvstændig med egen sandwichbar og eget bageri sammen med en uddannet bager. Finanskrisen gav dog et drastisk salg, og forretningerne blev solgt. Han mødte som ledig en sagsbehandler, der fortalte om uddannelsen som ernæringsassistent, derudover lidt hjælp fra en skolevejleder fra Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, samt en masse ansøgninger om elevplads, førte til en elevplads på Gentofte Sygehus. Her har han mødt gode kollegaer, gode chefer og gode arbejdsforhold, så valget er ikke fortrudt! Nogen gange kan det dog være hårdt at være mand i et storkøkken, hvor hovedparten er kvinder. Kommunikationen er meget anderledes end det, man er vant til. Det er også sjovt, da der nogen gange tænkes meget forskelligt. Der er nationaliteter, så det er et meget bredt sammensat personale, hvor der er meget kulturel udveksling man hører om forskelle i levevis, familieliv mv. Hayrettin er først og fremmest familiefar, så kokkeuddannelsen er ikke attraktiv der skal være mulighed for tid til familien, og han fortsætter: Jeg kan varmt anbefale denne uddannelse til mænd, det er et stort bredt område er ikke kun smørrebrød, også diæter, varm afdeling, fortilberedning, varierende arbejde. Når uddannelsen er afsluttet, vil han arbejde som ernæringsassistent. Gerne efteruddannelse bagefter, hvis det kræves for at få ekstra udfordringer i dagligdagen. Gerne professionsbachelor og måske klinisk diætist Torben Michael Sørensen, 20 år, elev på Sct. Hans Hospital, Roskilde Torben startede sit uddannelsesmæssige forløb på gastro-promotion på Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen et eventorienteret grundforløb - der kørte for nogle år siden. Dengang havde han også hørt om ernæringsassistentuddannelsen via Åbent Hus, men det andet lød umiddelbart mere spændende. Ret hurtigt fandt han dog ud af, at det ikke var det, han brændte for der manglede sundhedsfokus. Herfra gik turen så til en efterskole på Lolland, hvor arbejdet var delt mellem køkkenet og et job som pedel, suppleret med en funktion som personlig hjælper for en elev på skolen. Efter 2 år der, gik han i gang med grundforløbet Mad til mennesker først i Nakskov og derefter afsluttet i Nykøbing. Det med praktikplads var umiddelbart svært at løse, men en start i skolepraktik i Roskilde, og en intensiv søgning førte til ansættelse som elev på Sct. Hans Hospital. Her er der også mulighed for elevbolig, som Torben også benytter sig af. Arbejdet og uddannelsen i køkkenet er godt selv om man næsten er ene mand (ud over lagerfunktionen). Der er et godt sammenhold, så det er nemt at komme ind også som mand. Samtidig er det spændende med en arbejdsplads, hvor værdierne er noget anderledes, end hvis stedet er mere mandsdomineret. Side 10

11 Det teoretiske i uddannelsen betyder en del for Torben, så derfor må der gerne komme meget mere af det gerne som videreuddannelse til eksempelvis professionsbachelor og evt. som klinisk diætist. Om der skal arbejdes et par år først, er ikke klart, men det vil også være fint at fortsætte direkte med mere uddannelse. Det giver mig et kick, når tempoet er højt Theis Christian Møller, 19 år, elev på Devika Nexø Jeg vil arbejde med mad! Theis har altid sagt, at han vil være kok, har skrevet opgave om faget, har arbejdet i restauranten på Svaneke Bryghus i et par år og været i praktik i Odense Kongrescenter. Det er fedt, når tempoet er højt, og der er stress på i arbejdsdagen det giver et kick. Alligevel var der også noget, der trak ved ernæringsassistentuddannelsen, da han gik på grundforløbet og blev præsenteret for de forskellige uddannelsesmuligheder. Selv om alderen ikke er så høj, betød det også noget at overveje arbejdstider i forhold til et kommende familieliv. Studiekammerater inspirerede også, og så var der lige pludselig adgang til en elevplads som ernæringsassistent på Devika i Nexø. Noget af det, der betyder noget for Theis i arbejdet med mad, er, at maden er nytillavet, og at der både er tænkt ernæring og sensorik i planlægningen af produktionen. Det er godt, at der er teori bag. Kokkeuddannelsen er dog ikke lagt på hylden, det må gerne komme bagefter denne uddannelse og gerne på Bornholm. Bagefter kunne det være fedt at starte noget nyt op sammen med andre. Det at være mand i køkkenverdenen berøres også her. Theis oplever det som en mere åben arbejdsplads, hvor der er nogen man kan snakke personlig med, når man har lyst til det det er lettere at finde forskellige alt afhængig af, hvad man har brug for at snakke om. Måske ind og lave mad i søværnet bagefter Kenneth Albin Volfing, 17 år, elev på Kram Madservice, Køge For Kenneth er interessen for mad absolut kommet hjemmefra. Hans mor er uddannet køkkenassistent, og han har mange gange været med ude, når hun har serveret for andre. Her har han deltaget i indkøb, menusammensætning mv. og på den måde fået lyst til uddannelsen. Også her spiller arbejdstiderne ind i forhold til f.eks. kokkelivet. Selv om det er tidligt, kan man godt tænke over, hvad det er for et familieliv, man ønsker, og her indgår aftenarbejde og ekstra stress ikke for Kenneth, da begge dele er et minus. Kenneth undrer sig lidt over, at der ikke er flere mænd inden for køkkenfaget. Det er jo faktisk hårdt fysisk arbejde at lave mad, og selv om der måske er meget snak på arbejdspladsen, så trives han der. Efter afslutning som elev, skal uddannelsen helt sikkert bruges. Måske i søværnet og arbejde med mad der måske videreuddannelse, men det må tiden vise. Inderst inde er jeg nok stadig rockmusiker Asger Holmgaard Kristensen, 45 år, elev på Breelteparken i Hørsholm Asger har efterhånden en del forskellige ting med sig i bagagen. Efter studentereksamen blev der satset på musikken, et sjællandsmesterskab i rock 1988 blev det også til, men det var svært at leve af at spille. Et selvformuleret aktiveringsprojekt førte til 1½ års undervisning i rock og samspil for folkeskoleelever. Herfra gik turen til flere højskoleophold, job på cocktailbar i Frankrig, studie i markedsøkonomi, start på bibliotekaruddannelse og senere sygeplejerske. Ønsket om at spille var ofte det, der fik blokeret færdiggørelsen af uddannelse. Side 11

12 Omkring år 2000 gik turen til England og et job som tjener. Tilbage i Danmark blev det til humanistisk basis på åbent universitet 2001 og fra samfundsvidenskabelig uddannelse på RUC. Sideløbende med studierne har Asger arbejdet som køkkenassistent for Ransted Vikarbureau. Da han stifter familie i 2004, betyder det, at det bliver nødvendigt i højere grad at fokusere på en fast indtægt. Vikararbejdet er ofte højest 5 timer om dagen, så derfor skal der en uddannelse til. Der skal skabes sikkerhed i tilværelsen, adgang til A-kasse mv. Uddannelsens teoretiske niveau overrasker en del. Det kræver en del at fuldføre, men det kan måske ikke ses på lønnen, når man er færdig Det teoretiske er dog noget, der passer Asger fint, da han er bogligt anlagt. Som Asger siger, så giver snak om fodbold, øl og heavymetal sjældent mange points i en køkkenverden, man må i stedet deltage i de snakke, der er på dagsordenen dog uden at deltage i alt. Jobmæssigt går ønskerne i retning af en mindre kantine, hvor der er mulighed for indflydelse på planlægningen. Ny Ernæringsassistentbog til praktikvirksomhederne v/ Maj-Britt Duus, UCR Ernæringsassistentbogen er opdateret og der er væsentlige ændringer: Nye opgaver, ny pædagogik og ny opgavestruktur Nyt evalueringssystem 7 trins skalaen De nye opgaver er værd at tage i brug, selvom man har en elev, der er påbegyndt før opdatering af Ernæringsassistentbogen. Opgaverne lægger op til mere nysgerrighed og faglig snak end tidligere. Ernæringsassistentbogen downloades fra (skemaer og blanketter/materialer-skemaer). Bogen består af to dele selve bogen og opgavesættet. Opgavesættet kan downloades samlet eller en opgave af gangen, som det nu passer bedst for den enkelte elev og virksomhed. Nye opgaver Formålet med opgaverne er, at afspejle den virkelighed eleven møder i praktikvirksomheden, og i højere grad møde flere dele af virkeligheden på en gang. Sagt på en anden måde, så rummer opgaverne nu flere forskellige praktikmål og metoder for løsning, dvs.: et fælles udgangspunkt for det samarbejde, der skal sikre, at eleven udvikler viden og forståelse for praksis i køkkenet og når målene for oplæring i praktikperioderne eleven gennemgår og reflekterer over sammenhæng mellem praktik og teori i forhold til de arbejdsfunktioner og metodikker eleven møder og anvender i køkkenet træne eleven i at formidle viden og erfaringer mundtligt og skriftligt og forberede eleven til den afsluttende svendeprøve Opgavesættet består af 8 opgaver fordelt med 3 opgaver på trin 1 ernæringshjælper og 5 opgaver på trin 2 - ernæringsassistent. Trin 1 Trin 2 Mad til mange og din arbejdsplads Råvarer og kvalitet Det gode måltid i dit køkken Køkkenet og det gode arbejdsliv Mad og måltidspolitik i dit køkken Maden til brugeren, menuplanlægning og diæter Køkkenets produktion og egenkontrol Innovation i dit køkken - Emneugen Side 12

13 Opgaverne kan vælges i vilkårlig rækkefølge, som passer til elevens uddannelsestrin. Opgaven Innovation i dit køkken anbefales dog at være den, eleven slutter den 3. praktikperiode med. Til hver opgave er en guide til løsning. Vær opmærksom på, at guiden ikke tager udgangspunkt i et bestemt køkken, men generelt i alle køkkener, hvorfor svarene også kan være forskellige fra køkken til køkken. Det er vigtigt, at praktikvejlederen og eleven aftaler, hvordan den enkelte opgave kan løses. Her er mange forskellige måder og den behøver ikke at være ens for alle elever. Eksempelvis kan det være: notater, eleven afleverer med en mundtlig fremlæggelse en skriftlig projektopgave en uformel samtale, hvor eleven redegør for sin viden og refleksioner billeder/collager evt. suppleret med en fremlæggelse power point præsentation på et personalemøde osv. For at eleverne kan løse opgaverne i køkkenet, er det en god idé, at praktikvirksomheden har et lille fagbibliotek, hvor de nyeste af uddannelsens bøger, gældende lovgivninger indenfor branchen, næringsstofanbefalinger samt Anbefalinger for den danske institutionskost er samlet. Opgaverne er bygget op over praktikmålene. Det betyder, at eleven i besvarelsen af opgaverne viser om eleven har den fornødne viden, færdigheder og holdninger indenfor praktikmålene. I kan dermed lade opgaverne indgå i elevens samlede bedømmelse for praktikperioden. Nyt evalueringssystem Bedømmelsen skal ske efter BEK nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Det vil sige ud fra 7-trinsskalaen og som en absolut karakter, ad 13. Det gøres for at sikre ens bedømmelsesprincipper af eleverne både i praktik og på skole, for at understøtte elevernes udviklingsmuligheder og progression og for at sikre så ens vilkår som muligt for elevernes bedømmelse i praktikken. Der er udviklet 2 nye skabeloner til bedømmelse af eleverne henholdsvis til trin 1 ernæringshjælper trin 1 og 2 ernæringsassistent. Det er vigtigt at bemærke, at praktikmålene er ens for trin 1 - uanset om man skal være ernæringshjælper eller ernæringsassistent. Forløbet er det samme! En anden ting, vi en gang imellem støder på, når eleverne fortæller om deres bedømmelser, er, at der er praktiksteder, der ikke vil bruge de højeste karakterer i starten, fordi, hvad nu hvis eleven ikke kan leve op til det senere. Det er desværre en forkert opfattelse, da eleven til enhver tid skal kende de konkrete praktikmål, der gælder på det pågældende trin, og eleven skal selvfølgelig have karakteren 12, hvis målene er opfyldt der. Senere hen stiger kravene og dermed også forventningerne, så det kan da godt være, at det så ikke hver gang bliver til 12, men karakteren skal altså til enhver tid afspejle den konkrete målopfyldelse. Ovenstående er selvfølgelig nogle af de emner, der indgår i kurserne Praktikvejledning af ernæringsassistenter og Praktisk oplæring af elever i virksomheden for henholdsvis de praktikansvarlige og for dem, der møder eleven i hverdagen i køkkenet. Nye regler for præmie og bonus fra AER v/ Maj-Britt Duus, UCR Der er endnu engang ændret i de tilskud, der gives ved ansættelse af nye elever. Reglerne kan godt virke lidt komplicerede, men der er ansøgningsskemaer og supplerende vejledning på AER s hjemmeside: EUD-aftaler indgået fra og med 15. november 2010 Du har mulighed for at søge om præmie og bonus for op til kr. pr. uddannelsesaftale. Side 13

14 Mulighed for at vælge mellem bonusordninger De nye regler om bonus på kr. gælder for uddannelsesaftaler, der er indgået fra og med den 15. november Uddannelsen skal være påbegyndt senest 3 måneder efter aftalens indgåelse For uddannelsesaftaler indgået fra og med den 15. november 2010 gælder, at uddannelsen skal være påbegyndt senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået. Hvis denne regel ikke er opfyldt, kan du ikke få udbetalt præmie og bonus. Hvis du vælger, at en uddannelsesaftale indgået i perioden 16. november 2010 til 31. december 2010 skal udbetales med den gamle bonus på kr. gælder 3 måneders reglen dog først fra og med den 16. november Udbetaling af præmie og bonus Præmien bliver udbetalt i prøvetiden hver gang eleven har været i praktik i 30 dage. Du kan få kr. for hver måned i prøvetiden - dog max kr. i alt. Vær opmærksom på at skoleperioder ikke tæller med. Bonus bliver udbetalt, når elevens prøvetid er afsluttet, og uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Udbetalingen sker i 4 rater: 1. rate 90 dage efter prøvetidens udløb. 2. rate 180 dage efter prøvetidens udløb. 3. rate 270 dage efter prøvetidens udløb. 4. rate 630 dage efter prøvetidens udløb. Hver bonus giver kr. - det vil sige kr. i alt. Skoleperioder tæller ikke med i prøvetiden Skoleperioder i prøvetiden bliver ikke regnet med i opgørelsen af de 30 dage. Det vil sige, hvis din elev har været på skole i fx 10 dage i løbet af de 30 dage, kan du først søge om præmie efter 40 dage. Undtagelser Hvis uddannelsesaftalen ophører, inden eleven har været i 30 dages praktik i prøvetiden, kan du ikke opnå præmie for denne periode. Du får heller ikke udbetalt præmie og bonus, hvis eleven er voksenelev, og du modtager tilskud fra Jobcenter efter 98c-g i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Ansøgningsfrist Ansøgning om præmie og bonus skal indgives til AER senest 1. år efter, at der er opnået ret til den enkelte præmie og bonusrate. Fravær og mulighed for tilskud v/ Henrik Dyrby Mogensen, UCR I forbindelse med elevernes skoleperioder, gives der refusion fra AER til praktikstederne er omtalt i forrige nummer af Ernæringsassistenten, maj Her er der en enkelt ting, der er værd at fremhæve. Ved fravær fra skolen gives der kun tilskud, hvis eleverne har en gyldig grund til at blive væk typisk sygdom, speciallæge. Nogle få gange glemmer eleven at meddele os fraværet, hvilket så igen medfører, at fraværet registreres som Ikke godkendt, og dermed opnås ikke tilskud. Det kan derfor være en god idé, at praktikstedet ligesom vi gør indskærper vigtigheden af, at melde sit fravær korrekt: til både skole og praktiksted. Elever fra Kaunas i Litauen på skoleophold i Danmark v/ Hanne Christensen, UCR I uge 44 har jeg sammen med Anders Bowall fra skolens udviklingsafdeling været på skolebesøg på 3 skoler i Baltikum. Formålet med besøget var at udvide de allerede eksisterende gode samarbejdsrelationer inden for kødområdet til i fremtiden også at omfatte Restaurant, Bageri og Storkøkken. Skolebesøget forløb meget positivt. Vi arbejder på, at samarbejdet inden for Restaurant, Bageri og Storkøkken kommer til at rumme både udveksling af elever i kortere perioder og kompetenceudvik- Side 14

15 ling af lærere. Konkret betyder det, at UCR som en start modtager et hold elever fra skolen i Kaunas, Litauen, på et 16 ugers skoleophold i foråret Eleverne er år - 2 mænd og 8 piger. De er i gang med uddannelse til henholdsvis tjener og kok. I Litauen er de på 3. år i deres uddannelsesforløb, som i hovedtræk ser således ud: 1. år: 4 dage teori og 1 dag praktik pr. uge, hvor praktikken finder sted på skolen. 2. år: 3 dage teori og 2 dage praktik pr. uge, hvor praktikken finder sted i virksomheder. 3. år: 2½ måneds teori resten af tiden praktik i virksomhed. I drøftelserne af det faglige indhold har vi taget afsæt i Grundfag fælles og særlige kompetencemål forud for hovedforløb fra Bek. 329 af 28/ Inden mødet i Kaunas havde vi fremsendt materialet på engelsk, og det dannede grundlag for drøftelserne om indholdet af undervisningen under elevernes ophold i Danmark. Der blev nikket til indholdet, og det betyder, at vi ved tilrettelæggelse af undervisningen, der skal foregå på engelsk, plukker elementer fra vores eksisterende grundforløb. Det er tanken at eleverne skal i minipraktik 1 uge i en dansk virksomhed gerne koblet til en body i virksomheden. Ligeledes er det tanken, at eleverne i en periode skal være i praktik i forskelli- Side 15

16 ge afdelinger på UCR: kantinen, produktionskøkkenet og evt. i restaurant Octavia. Vi glæder os til i afdelingen for Restaurant, Bageri og Storkøkken at tage hul på endnu en international aktivitet. Ernæringsteknologuddannelsen v/ Anne Marie Fuglsang, UCR Ny leder-uddannelse inden for køkkenområdet En helt ny kostfaglig uddannelse har set dagens lys nemlig ernæringsteknologen. Ernæringsteknologer er fremtidens kostfaglige mellemledere til mad- og måltidsproduktion i mellemstore og store køkkener. De første færdiguddannede ernæringsteknologer springer ud allerede sommeren Hvis ernæringsassistenter gerne vil opgraderes indenfor deres branche - er ernæringsteknologen et oplagt valg. Ernæringsteknologernes kompetencer ligger indenfor områderne Mad og måltidsproduktion Organisation, ledelse, økonomi og administration Fødevaresikkerhed Ernæring og sundhed Uddannelsen er en kort videregående uddannelse, som i alt tager 2 år. Undervisningsforløbet er delt op i temaer med en kombination af teori, praktiske øvelser og gruppeopgaver, hvor de studerende arbejder sammen om at løse en given opgave. I nedenstående skema, ses de forskellige temaer, som uddannelsen er bygget op omkring. 1. halvår 2. halvår 3. halvår 4. halvår Produktion Madproduktion Diæter ved ernæringsrelaterede sygdomme Naturvidenskabelig basisviden Hygiejne Måleteknik Dokumentation af produktion Ernæringsrigtig mad Fødevaresikkerhed Måltidsproduktion Konceptudvikling Målrettet ernæring Optimering af måltidsproduktion Praktik Afsluttende eksamensprojekt De praktiske øvelser foregår både i vores pilot anlæg, hvor vi har moderne procesudstyr som sous vide og hotfill anlæg, men også i køkkenerne, hvor der er produktionsudstyr fra storkøkkenverdenen. I sidste halvår af uddannelsen, er der et praktikforløb og herefter et afsluttende eksamensprojekt. Dette betyder, at de studerende kan være tilknyttet praktikstedet i 16 uger, heraf er praktik 9-10 uger og afsluttende eksamensprojekt 6-7 uger. I praktikken kan den studerende for eksempel deltage i det daglige arbejde som føl for en teamleder og i slutningen få nogle selvstændige opgaver svarende til teamlederens opgaver. En anden mulighed er, at den studerende kan løse en projektopgave for køkkenet, f.eks. implementering af nye egenkontrolprocedurer eller optimering af diæter både med hensyn til næringsindholdet og det kulinariske. Et typisk praktiksted vil være et køkken med mindst 10 ansatte. Forårets praktikperiode starter i uge 8/9, og om efteråret er det uge 38 Selvom der endnu ikke er færdiguddannede ernæringsteknologer, er de allerede en efterspurgt arbejdskraft. Jobbeskrivelser for ernæringsteknologerne kan f.eks. være teamleder for varm produktion teamkoordinator kostfaglig leder i mindre køkken kvalitetskoordinator menuplanlægger ansvarlig for udvikling af diæter Side 16

17 Kost- og ernæringsforbundet har netop udgivet en pjece om uddannelsen, hvor både studerende og potentielle arbejdsgivere udtaler sig om deres forventninger for fremtiden. Find pjecen på Interview med en studerende på ernæringsteknologuddannelsen Maria Sloth Nielsen er 21 år og uddannet ernæringsassistent. Hun er glad for sit fag. Hun kan godt lide at lave mad og beskæftige sig med ernæring. Hvorfor vil du læse til ernæringsteknolog, når du er glad for den uddannelse du har? Jeg har en drøm om at starte min egen virksomhed på et tidspunkt. Jeg håber at finde den helt rigtige ide til en café. Det vil kunne kombinere min drøm om både at lave mad og være leder. Kunne du ikke starte en café som ernæringsassistent? Jo, det kunne jeg måske godt, men jeg vil gerne være en god leder, og der skal også være styr på økonomien. Derfor søgte jeg under uddannelser på internettet. Her fandt jeg ernæringsteknologiuddannelsen, hvor man bl.a. kombinerer det at lave mad med ledelse og økonomi. Lever uddannelsen op til dine forventninger? På uddannelsen interesserer jeg mig mest for de fag, som jeg ikke har noget kendskab til i forvejen. Det betyder, at jeg går mest op i økonomi og ledelse samt kemien bag næringsstofferne. Vil du starte egen virksomhed lige efter uddannelsen? Nej, jeg vil først prøve at få job på en efterskole, en SFO eller et børnehus. Det skal ikke være et alt for stort sted. Det skal være et sted, hvor jeg har mulighed for at prøve lidt forskelligt. Hvad synes du om at være startet på en helt ny uddannelse? Når man starter på en helt ny uddannelse, må man jo være forberedt på at virksomhederne/køkkenerne ikke ved, hvem vi er. Så vi må ud og sælge os selv og uddannelsen, både når vi skal i praktik, og når vi skal søge vores første job. Det er en udfordring. Fødevaresikkerhedsværktøjer fra Viffos - nu på grund- og efteruddannelser v/ Anne-Katrine Reintoft, UCSJ, Ankerhus Sikker opvarmning og nedkøling, pasteuriseringsværdier og drab af mikroorganismer var nogle af de hyppigst brugte vendinger, da undervisere fra både UCR og UCSJ, Ankerhus var på internt kursus i Metoder og værktøjer til fødevaresikkerhed for undervisere. Kurserne blev afholdt i juni og august 2010 på UCR, begge gange over to dage. De nye metoder og værktøjer, der ligger til grund for kurset er udviklet af Viffos (Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed) i samarbejde med DTU- Fødevareinstituttet med støtte fra Region Sjælland. Et af de opstillede mål for projektet var, at de opnåede erfaringer kunne anvendes på relevante grund- og efteruddannelser. Med disse kursers afholdelse, blev underviserne fra UCR og UCSJ klædt på til at anvende værktøjerne i undervisningen på de relevante uddannelser. På Professionsbacheloruddannelsen i Sundhed og Ernæring, Ankerhus, er dele af værktøjer og materiale i gang med at blive implementeret i undervisningen. På UCR nyder teknologuddannelserne samt ernæringsassistenterne nu godt af de nye værktøjer til fødevaresikkerhed, idet eleverne præsenteres for metoder og værktøjer i undervisningen. Side 17

18 Rundt om måltidet v/ Rune Roepstorff Nissen, UCR Fra januar 2011 samler Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen alle sine uddannelser på Maglegårdsvej i Roskilde. Vi opfører et nyt effektivt og klimaoptimalt slagteri og detailslagterafdeling på 4000 m 2 ved siden af de øvrige praktiklokaler. Dermed bliver UCR landes største praktiske uddannelsesområde for fødevarebranchen med ca m 2 slagterområder, køkkener, bagerier, caféer, restaurantkøkkener og fødevarefabrikken (Pilot-plant). Alle praktiske fødevarefag bliver derfor samlet på Maglegårdsvej på nær mejeristerne. Vi vil hver skoledag slagte, bage, planlægge og tilberede storkøkkenmad, servere, konservere, teste. Vi vil kontrollere, kokkerere, detailudskære, rengøre og øve os i salg fra skolens nye øvelsesbutik. Med udgangspunkt i den unikke samling af værksteder, vil vi samtidig skabe et fødevareformidlingscenter Rundt om måltidet som interesserede hver dag kan besøge for at se, hvordan det gode danske hverdagsmåltid skabes af lærerne og eleverne på UCR. Fødevareformidlingscenteret skal formidle skolens og fødevarefagenes enhed og mangfoldighed ved at gennemføre formel og uformel undervisning i alle skolens fag fx madkultur (herunder bl.a. religionernes forhold til kød og slagtemetoder) eller natur og teknik i fødevarefagene mm. Til dette formål er der bygget en formidlingsgang. Gangen er næsten 6 meter bred og har store glasfacader ind til praktiklokalerne. Skolens elever og betalende gæster kommer således til at kunne se alt fra stald til færdigt produkt. Der vil således være en unik mulighed for at se, hvorledes en industri- og en detailslagter arbejder med hele dyr. I forbindelse med nybyggeriet får skolen også en ny øvelsesbutik. Herfra kan man købe de produkter, som eleverne fremstiller. Gangen kan i skitse ses her med grønt: Side 18

19 Udover denne formidlingsgang udbyder skolen også aftenkurser fra januar Virksomheder og organisationer kan i hyggelige og uformelle former komme og lære tricks og finesser fra underviserne i fx Nye nordiske hverdagsretter Årstidens elegante borddækning Kransekagen Slagter for en aften Bliv din egen pølsemager Grillkursus Sikring af egen bolig og selvforsvar Kursusprogrammet udsendes i sin færdige form i maj 2011 Mad i daginstitutioner v/ Grethe Elholm, UCR I forrige nummer af Ernæringsassistenten fra maj 2010, blev projektet Mad i børnehøjde kort nævnt. Her følger en status. Formålet er at undersøge forskellige modeller for, hvordan kommunerne vil løse opgaven med at servere et måltid mad i daginstitutioner, og på den baggrund afdække de kompetencer, der vil blive behov for i daginstitutioner og/eller i de institutioner/virksomheder, der skal levere maden. Projektet vil sammen med kommunerne arbejde for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til produktion af mad i daginstitutioner, herunder rekruttere og uddanne ledige, herunder ledige med anden etnisk baggrund til området. Undersøgelsen vil også afdække det tværfaglige samarbejde omkring maden i institutionerne mellem pædagoger, forældre og køkkenpersonale og på den baggrund udvikle kompetenceudvikling til forskellige målgrupper. I projektet deltager 5 kommuner fra Region Sjælland. På grund af den ændrede lovgivning for frokostordningen, hvor ordningen blev gjort frivillig, har projektet ligget stille i ca. ½ år. Alle kommuner har nu udarbejdet et tilbud, som forældrene skal tage stilling til inden nytår. Ordningen vil derefter træde i kraft til august Når vi kender omfanget af hvor mange institutioner, der har valgt frokostordningen, kan vi fortsætte projektet. Der er indkaldt til styregruppemøde i december Mad i børnehøjde v/ Malene Aagaard Olsen, UCR Et mobilt klasseværelse fyldt med sunde og velduftende fødevarer blev onsdag d. 22/ sendt på landevejen af fødevareminister Henrik Høegh og Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj. Udvalgte skoler på Sjælland fik i løbet af 2 uger besøg af kampagnen SUND MAD i øjenhøjde. Bag kampagnen står tre fødevareproducenter, der gerne vil gøre en forskel og være med til at efterleve rapporten fra regeringens nedsatte Forebyggelseskommission: "Vi kan leve længere og sundere". En rapport der blev udsendt sidste år, og som peger på en række indsatsområder til forbedring af folkesundheden. Et af indsatsområderne er kampagner og bedre oplysning til børn og unge om sunde fødevarer, og den udfordring har Thorfisk, Naturmælk og Gasa Nord Grønt gerne villet påtage sig. Netop fisk, økologisk mælk og grøntsager er gennem mange år anbefalet af ernæringseksperter som sunde ingredienser ved det danske middagsbord. Det er velkendt, at grøntsager, fisk og mælk er gode byggesten for børn og unge i voksealderen. Side 19

20 Interessen fra skoler, der ønskede besøg af det mobile klasseværelse fra SUND MAD i øjenhøjde, har været overvældende, og kampagnen måtte efter få døgn lukke for tilmeldinger på hjemmesiden Partnerne bag SUND MAD i øjenhøjde overvejer at udvide kredsen af partnere og gentage kampagnen til foråret. To 6-klasser fra Skolen på Duevej på Frederiksberg var de første elever som steg ombord i kampagnens store mobile klasseværelse trukket af en stor lastbil, som i dagens anledning var parkeret midt på Frederiksberg Rådhusplads. Eleverne fik undervisning i gode kostråd, og om hvordan man orienterer sig i supermarkedet og sikrer sig ernæringsrigtige varer, når der købes ind. Det og meget mere var det, skoleeleverne lærte om, i en atmosfære uden løftede pegefingre alene baseret på se, føle og lugtesansen. Undervisningen var og er specielt rettet mod elever, der har hjemkundskab på skemaet, idet de i forvejen beskæftiger sig med emnet. Inden SUND MAD i øjenhøjde fortsætter til næste skole, har læreren i hjemkundskab fået materiale og ideer til, hvorledes undervisningen kan følges op til gavn for indlæringen af gode kostvaner. Råd og vejledning gives af ernæringseksperter fra VIFFOS Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed, som stod for undervisningen af eleverne. Det hele foregik i SUND MAD i øjenhøjdes mobile klasseværelse i form af en 67 m2 udstillingscontainer. Få minutter efter ankomsten til den enkelte skole er containere foldet ud og udvidet til mere end dobbelt størrelse og klar til at byde eleverne indenfor i et moderne klasseværelse med varme i gulvet, aircondition, vand og strøm indlagt. Baggrunden for kampagnen er dyster. Det skønnes, at ca dødsfald om året skyldes for stort indtag af mættet fedt og for lidt frugt og grønt. Rejsende i sensorik v/ Gitte Svensson, UCR I forbindelse med udgivelserne af Karina Kyhn Andersens uddannelsesbøger Sans din mad og Kulinarisk sensorik har VIFFOS i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet i efteråret 2010 og foråret 2011 arrangeret en kursuseftermiddag for det kostfaglige personale i storkøkkener om de sanselige kvaliteter i mad og hverdagsmåltider rundt i hele Danmark. Side 20

21 Fokus på kurset er, at hverdagsmad skal smage dejligt, og alle måltider skal være en nydelse helt fra forventningens glæde til retten er fordøjet. Kurset veksler mellem korte teoretiske oplæg efterfulgt af smagsøvelser, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve, hvor de forskellige grundsmage findes, hvordan smagene bedst kombineres, hvor meget det betyder, at vi får opfyldt vores forventninger, inden vi putter maden i munden. Deltagerne har givet udtryk for, at kurset har været en øjenåbner for den måde, de arbejder på i hverdagen. Således at de efterfølgende har kunnet gå hjem og arbejde systematisk med måltidets enkelte komponenter, farver, dufte og smage, så det tilsammen giver et optimalt sensorisk helhedsindtryk. Desuden har kurset givet anledning til at kigge på præsentationen af maden og rettet opmærksomheden mod de forventninger, det skrevne ord på menuplanen kan skabe. AMU 50 år v/ Gry Wallin, UCR I anledningen af AMU s 50 års jubilæum havde Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen, Juuls køreskole, Roskilde Tekniske skole, Roskilde Handelsskole og 3F Roskilde inviteret til stor jubilæumsfest på Roskilde køreteknisk anlæg fredag d. 8. og lørdag d. 9. oktober. Skolerne og 3F havde i dagens anledning mange forskellige aktivitetstilbud til alle interesserede. Der var bl.a. mulighed for at prøve at køre lastbil og bus på køreteknisk anlæg, grave med gravko og se Roskilde fra 8 meters højde i en flot kran. Indvielsen blev foretaget af Evan Lynnerup - formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Roskilde kommune - som holdt en fin åbningstale om vigtigheden af AMU uddannelser for den enkelte og for Roskilde kommune. Evan var glad for at kunne støtte op om arrangementet trods det, at det faktisk blev afholdt på hans egen runde fødselsdag. Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen bød på hjemmelavede pølser med brød samt lagkage og kaffe til billige penge. 3F havde en fin stand, hvor de delte godt ud af deres viden og af små overraskelser. Side 21