nyt fotoserie 16 vi tør det vi gør det Velkommen til SK's kongres d. 31. maj 2011 på Sjællands Odde En tur på Kastellet og Forsvarets Bibliotek leder

Transkript

1 Marinekonstabelgruppens fagblad 14. årgang nr. 2 - april 2011 nyt fotoserie 16 En tur på Kastellet og Forsvarets Bibliotek side 4 Velkommen til SK's kongres d. 31. maj 2011 på Sjællands Odde leder & side 21 i dette nummer: møde i oao folkekøkkenet jubilar 40 år værnefodtøj SK-stafetten...og meget mere vi tør det vi gør det

2 SKnyt -april årgang - nr. 2 nyt Marinekonstabelgruppens fagblad Søværnets Konstabelforening Mose Alle Rødovre Telefon: Fax: sk-nyt@maks.dk ansvarshavende redaktør Bjarne Krogh-Pedersen bkp@maks.dk T-tlf.: Mobil: Indhold Leder Forsvarets Bibliotek Møde i OAO Det Maritime Folkekøkken Jubilar Værnefodtøj Fødevarer, kabys og mandskab Beri-beri tog dem informationsmedarbejder Anja Poulsen ap@maks.dk Tlf.: informationsmedarbejder Bjarne Mørup Olsen bmo@maks.dk Tlf.: SK-stafetten med Bent Bøgsted Indkaldelse til Kongres Indmeldelse Tillidsmænd og kontaktpersoner Praktiske oplysninger om forsikring informationsmedarbejder Hans Philipsen hp@maks.dk Mobil: Layout Anja Poulsen informationsmedarbejder Kaj Friborg kf@maks.dk Tj-tlf.: Mobil: Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: Husk at melde adresseændring til SK. Tryk Specialtrykkeriet Viborg Oplag Ca Næste nummer Udkommer 16. juni 2011 Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer skal være redaktionen i hænde 25. eller efter aftale. Indlæg, forslag m.v. sendes til SK's adresse eller som e-post til: sk-nyt@maks.dk ISSN Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SK s officielle holdning, bortset fra lederen. Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder, med mindre andet er aftalt. Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse. Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse. Alle fagblade lægges på SK s hjemmeside nyt Fotografer: P.S. Lynge, Anja, Arkiver Annoncepriser: 1/1 side kr inkl. moms 1/2 side kr inkl. moms 1/4 side kr inkl. moms Priserne er inkl. 4 farver 2

3 Kongres 2011 SKnyt - april årgang - nr. 2 Leder af formand Bjarne Krogh-Pedersen Søværnets Konstabelforening afholder ordinær kongres i år. Det er jo en ung forening, vi har, så kongressen er blot den syvende i rækken af ordinære kongresser. Kongressen er det sted, hvor de store linjer for foreningens virksomhed trækkes op, hvor de grundlæggende forandringer besluttes, hvor ændringer i foreningens vedtægter forhandles og stemmes på plads, hvor økonomien i form af regnskaber og budgetter vedtages og det forum, hvor der foretages valg til bestyrelse m.v. Det er med andre ord en vigtig sag og samtidig en unik mulighed til at præge foreningens fremtidige holdninger, arbejdsform, prioriteringer og virksomhed i øvrigt. Kongressen er det sted, hvor den enkelte tillidsmand som kongresdelegeret har allermest indflydelse på sine relationer til fagforeningen i hverdagen, og det er igennem tillidsmanden, at det enkelte medlem kan øve indflydelse og være medbestemmende om hvad der sker i vores egen faglige organisation. Og hvad besluttes der så? Hvis vi ser tilbage på vores seneste kongres i maj 2009 er den mest vidtrækkende af de beslutninger, der dengang blev taget, den at vi ville søge om optagelse i Centralorganisationen Søfart, i daglig tale CO-Søfart. Her blev vi modtaget med åbne arme, endda så vidt, at vi takkede ja til et integreret samarbejde, der indebar bofællesskab, fælles bogholderi, fagligt fællesskab, juridisk bistand o.m.a. Hvis kongressen for to år siden havde besluttet anderledes, kan man kun gisne om, hvordan SK havde set ud i dag. For mig er det et skoleeksempel på, hvor stor og vital betydning det har at stemme rigtigt til kongressen og hvor nødvendigt det er, at de kongresdelegerede er klædt ordentligt på hjemmefra til at turde tage de nødvendige beslutninger. af stor betydning, at vore tillidsfolk møder talstærkt op til kongressen, så beslutningsgrundlaget bliver så bredt som muligt. Jeg ved dog, at udviklingen i forsvaret gør, at vore vedtægter skal justeres, og at bestyrelsen derfor fremlægger et forslag til vedtægtsændring. Jeg ved også, at der er behov for et eller et par nye ansigter i bestyrelsen, så også her er der begrundelser nok for vore tillidsmænd til at møde frem på kongressen. Hvis det enkelte medlem af SK ønsker indflydelse på sin egen fagforening og ønsker at være medbestemmende om det, der sker eller hvem, der skal sidde i foreningens bestyrelse, er det nødvendigt at presse på overfor tillidsmanden og få ham eller hende til at møde op og fremføre sin sag eller stemme, som medlemmerne ønsker. Og møder man ikke op, har man ingen indflydelse, sådan er det! Søværnets Konstabelforening er medlemmernes egen fagforening, så det bør til enhver tid være medlemmernes holdninger, der gøres til foreningens holdninger, medlemmernes mærkesager, der gøres til foreningens mærkesager og medlemmernes synspunkter, der gøres til foreningens synspunkter. Men for at dette skal fungere, er det nødvendigt, at tillidsfolkene møder talstærkt frem på kongressen og fremfører de holdninger og synspunkter, som medlemmerne har og fremmer de sager, som medlemmerne ønsker skal nyde fremme. Først herigennem virker medlemsdemokratiet fuldt ud, og først herigennem er foreningens bestyrelse sikker på, at den kører i den retning og i det tempo, som medlemmerne ønsker. Vel mødt til Søværnets Konstabelforenings 7. ordinære kongres den 31. maj Søværnets Konstabelforening har som motto: Vi tør det vi gør det. Og at man træffer de nødvendige valg og beslutter det, der er nødvendigt at beslutte, er netop i ånden af vort motto, - vi har modet til at beslutte det rigtige, det nødvendige og vi gør det! Hvilke emner, der fremsendes til beslutning på den kommende kongres, kan jeg af gode grunde ikke vide, eftersom fristen endnu ikke er udløbet for fremsendelse af forslag. Men uanset hvad, der havner på vort bord, vil det være 3

4 SKnyt -april årgang - nr. 2 Forsvarets Bibliotek De higer og søger i gamle bøger er indledningen til Oehlenschlägers digt fra 1802 efter guldhornene blev stjålet. Ordene var også de første der slog mig, da jeg trådte ind på Forsvarets Bibliotek på Kastellet en forårsdag i marts. I lighed med Guldhornenes betydning for dansk historiefortælling er der også en meget stor del af Danmarks historie gemt på Forsvarets Bibliotek. De ældste bøger i biblioteket er fra 1400-tallet; skrevet over 200 år før det første guldhorn blev fundet igen på en mark ved Møgeltønder i Tekst og foto: Anja Poulsen Foto: model af fransk krigsskib RICHELIEU Forsvarets Bibliotek huser alle bøger, der før var under det, der hed Marinens Bibliotek. Marinens Bibliotek blev grundlagt i januar 1765 af kong Frederik V som institutionsbibliotek for søværnets officerer og embedsmænd. Biblioteket havde indtil 2009 til huse på Nyholm indtil man besluttede at slå de tre værns-biblioteker sammen. Derfor er det tidligere Det Kongelige Garnisonsbibliotek på Kastellet nu opdelt i tre, hvoraf der er sat en etage af til hvert værn. På en af etagerne finder man faglittere bøger og skrifter, som har med søværnet at gøre. Selve biblioteket er ikke bare hyldemeter af støvede bøger der er gjort noget for, at det er spændende at gå rundt og kigge. Der opsættes nemlig forskellige udstillinger i montrer, uniformer, modelskibe og fly, artefakter, tegninger og kort. På etagen, som hører søværnet til, var der på besøgstidspunktet udstillet montrer med gamle, håndtegnede kort samt sirligt udførte tegninger fra kadetelever, som i sin tid havde faget tegning på skemaet. Her gjaldt det om at gengive våben, uniformer og materiel så nøjagtigt som muligt og det er givetvis en stor fordel for nutidens historikere og andre historieinteresserede. Forsvarets Biblioteks store kortsamling råder over kort som kan dateres helt tilbage til og 1700-tallet og for at udbrede disse korts synlighed, er man gået i gang med at indscanne dem. I det hele taget gør man på biblioteket et stort stykke arbejde for at digitalisere så meget af materialet som muligt, så det kan lade sig gøre at søge efter materiale i et online-katalog. Desuden har ansatte i forsvaret også adgang til elektroniske tidsskrifter via databasen. Biblioteket er åbent for offentligheden og yder også biblioteksstøtte til officersuddannelserne i de tre værn. Desuden er biblioteket meget benyttet af modelbyggere og forskere, der via værkerne i biblioteket kan få et helt autentisk indtryk af de svundne tider i forsvaret. 4

5 SKnyt - april årgang - nr. 2 På øverste etage i bygningen er et stort rum ved navn Kornkammeret, der i hine tider blev benyttet som, ja, kornkammer. I dag er rummet indrettet med borde, stole, projektor, lærred og tidsskrifter langs væggene. Her afholdes foredrag og andre aktiviteter. D. 7. april var der foredrag af museumsinspektør ved Frederiksborgmuseet, Thomas Lyngby, som fortalte om Danske søhelte som nationale ikoner og ligeledes planlægger man fra bibliotekets side at afholde mange af den slags aktiviteter netop for at biblioteket ikke skal ende som en støvet bogsamling, der nemt kan udkonkurreres af andre mere up-todate-aktiviteter. Biblioteket forsøger via disse tematiske udstillinger, foredrag og åbenhed at tiltrække publikum og jeg må sige, at selvom det var første gang, jeg satte mine ben i biblioteket, bliver det nok ikke den sidste jeg skal da se, hvad de finder på af foredrag og udstillinger næste gang. Foto: kadetarbejder udført på 'landcadetakademiet' i faget tegning. Tegning af flintlåsmusket og pisol samt attelleripiece, malet i de oldenborgske farver (rød og gul) Biblioteket er åbent alle hverdage fra 10 17, så læg vejen forbi. Om ikke andet så bare for at snuse lidt. Der er nok at læse i og se på, hvis man som jeg lader sig imponere og henføre af forestillingen om tidligere tider i marinen. (Se flere fotos fra biblioteket og Kastellet på næste side) Kornkammeret hvor der er tidsskrifter, foredrag og udstillinger Bevæbnet vagt på Kastellets volde Forsvarets Bibliotek Kastellet København Ø mail: fbib@fak.dk Tlf.: Åbningstider: man. til fre.: kl Marinens fotoarkiv: 5

6 SKnyt -april årgang - nr. 2 1 Flere fotos fra Kastellet og Forsvarets Bibliotek 1: Kastellet set fra oven 2: Det gamle krudthus ligger godt isoleret af voldene 3: Tilhørere i kornkammeret til et foredrag 4: Kastellet er et yndet udflugtsmål, og det forstår man jo, med de omgivelser 5: En af salene i biblioteket. 6: Biblioteket byder også på bøger af nyere dato. 7: En hel flok på udflugt til Katellets volde Fotos: 3 og 5 af P.S. Lynge 1 af Forsvarets Fotogalleri Resten af Anja Poulsen 7 6

7 SKnyt - april årgang - nr. 2 OAO s statslige medlemsorganisationer har afholdt repræsentantskabsmøde, hvor et stort flertal af repræsentantskabet har besluttet at anbefale et ja til forliget mellem CFU og Finansministeriet for overenskomstperioden Her kan læses en udtalelse fra mødet, hvor SK også deltog. Et stort flertal af de delegerede på OAO-Stats repræsentantskab den 25. marts 2011 anbefaler medlemmerne at stemme JA til forliget mellem CFU og Finansministeriet for perioden Fordi forliget skal måles i forhold til de givne omstændigheder. Og set i forhold til det økonomiske baggrundstæppe, så er resultatet det bedst opnåelige. Fordi forliget udmønter 1,48 % i 2011, hvilket betyder, at gælden på reguleringsordningen beta-les, uden at medlemmerne skal gå ned i løn. Fordi forliget giver lønstigninger på 1,7 pct. i 2012, hvilket betyder, at reallønnen i år 2 kan fast-holdes i forhold til de skøn over prisudviklingen, som Finansministeriet har fremlagt. Fordi der ud over de generelle lønstigninger også er nye midler i spil til lokal lønudvikling. Der er forudsat en reststigning på 1,8 pct. til bl.a. lokal lønudvikling. Fordi forliget sikrer fortsat fokus på kompetenceudvikling. Der er afsat 120 mio. kr. til kompeten-ceudvikling i perioden, og OAO har fortsat sit eget kompetenceudvalg, der sikrer en målrettet kompetenceindsats i forhold til OAO s medlemmer, herunder de kortuddannede. Fordi der er aftalt et fælles serviceeftersyn af de overenskomst- og aftalemæssige rammer i staten, hvor TR- og SU-systemet indgår som væsentlige omdrejningspunkter i udvalgsarbejdet. Fordi det er lykkedes at forhandle acceptable vilkår for tjenestemandsgrupperne under meget van-skelige forudsætninger. Fordi samtlige medarbejdere på den laveste ATP-sats rykkes en sats op. Fordi gruppelivsordningen på en række områder er forbedret. Fordi det er lykkedes at afværge arbejdsgivernes to hovedkrav om øget og mere fleksibel arbejds-tid samt kravet om øget lokal løndannelse. Derfor anbefaler OAO-Stats repræsentantskab et JA ved urafstemningen. I Søværnets Konstabelforening anvendes ikke urafstemning, idet Kongressen for år tilbage besluttede, at i Søværnets Konstabelforening er det foreningens højeste myndighed, der beslutter. D.v.s., at det er Kongressen, når denne er samlet, derimellem er det bestyrelsen. Fordi det er aftalt at hæve minipensionen med 0,37 procentpoint. Fordi der er enighed om at fjerne to karensbestemmelser for optjening af pension i OAO s fælles-overenskomst den såkaldte 30 dages regel og kravet om 15 timers gennemsnitligt ugentlig be-skæftigelse. 7

8 SKnyt -april årgang - nr. 2 Det maritime folkekøkken præsenterer MEAT PIE Kender du historien Sweeny Todd? Barberen fra Fleet Street? Det er en tragisk fortælling fra Dronning Victorias London, hvor en ung og meget talentfuld barber levede med sin yndige kone og datter. Desværre faldt den magtfulde dommer Turpin for barberens kone og fik barberen forvist til Australien. Efter flere årtier på havet vender barberen hjem og prøver at finde sine elskede. Det viser sig dog, at konen er død og datteren adopteret af den onde dommer. Denne har endda planer om at tage sin steddatter til ægte. Sweeny genåbner sin gamle babersalon ovenover en pub, der er kendt for at have Londons værste kødtærter, eller meat pies, som de hedder. Pubben er drevet af den gæve Fru Lovett, der dog har det svært i det hårde kvarter. Salonen får hurtigt et godt ry og en dag indfinder selveste dommer Turpin sig. Sweeny forsøger at hævne sig på dommeren, men det mislykkes. Herefter går den bitre barber fra forstanden. I sit vanvid begynder han at slå tilfældige kunder ihjel. Ligene overtager Lovett til sin kødtærteproduktion, hvilket gør pubben til en stor succes og hendes tærter berømmes i hele London. Dette makabre samarbejde afsløres dog og det hele ender tragisk med at Lovett ryger i bageovnen og Sweeny selv får sin kniv at mærke. Historien findes i adskillige versioner, men er især kendt fra den herligt skræmmende musical af Stephen Sondheim. Det var ham, der lavede West Side Story sammen med Leonard Bernstein. I musicaludgaven af den frygtelige historie får vi bl.a. den bizarre sang Prøv et stykke præst, som Sweeny og Lovett synger i duet og diskuterer, hvordan de forskellige mennesketyper gør sig som kødfyld. Sweeny må indrømme, at præst smager himmelsk! Det hele er jo naturligvis opspind fra enden til anden, men om ikke andet en fængende historie om menneskets mørkeste sider. Det er dog ganske vist, at Storbritannien har en lang tradition for at lave kødtærter, og de smager faktisk himmelsk. Derfor kommer her en lille opskrift på tærte med svinekød og Guinness. Den laves med butterdej, som man kan købe på ruller og er ganske ligetil at lave. Tærten kan spises som hovedret med salat eller bønner til, eller tages med på skovtur eller på havet. Man kan også servere den i små stykker som snack til en gin og tonic. 8

9 SKnyt - april årgang - nr. 2 fremgangsmåde: ingredienser til tærte med svin og Guinness (Hovedret til 6 personer) 500 gram hakket svinekød 500 gram nakkekotelet Smør, salt og peber 2 store løg 2 fed hvidløg En dåse Guinness En dåse tomatpuré 500 gram persillerødder To stjerneanis To ruller butterdej Skær nakkekoteletterne i mindre tern, og hak løgene groft. Brun løgene langsomt i en god klat smør i en sauterpande. Tag dem op. Skru op for varmen, og brun kødet i lidt nyt smør med rigelige mængder salt og peber. Kom løg og hvidløg ved, når det er brunet godt. Så kommes tomatpuré ved. Så hældes øl ved sammen med stjerneanis. Kan man godt lide en kraftig ølsmag, kan man bruge porter i stedet for Guinness. Lad det simre roligt i en times tid. Kom evt. ekstra øl eller vand ved, hvis det koger tørt. Persillerødder skrælles og skæres i skiver. De kommes ved det sidste kvarter. Mens kødet snurrer, kommes den ene rulle dej i en passende form. Husk at fugte papiret lidt, det gør at dejen ikke falder ned af kanterne. Bag bunden 12 minutter ved 200 grader. Put så fyldet i og kom den anden rulle over. Overskydende dej kan bruges til at lave en lille dekoration og her er frit valg på alle hylder. Pensl med æg og bag videre i ca. 20 minutter. Servér med salat eller let dampede grønsager og et velskænket glas Guinness! velbekomme! Af Jonatan Leer (kommentarer eller spørgsmål modtages gerne på jonatanleer@hotmail.com) 9

10 SKnyt -april årgang - nr. 2 g h 40-års jubilar Preben Banemann Månedens jubilar hedder Preben Banemann og har været i søværnet i ikke mindre end 40 år. Preben kom i marinen da han var 17 år han stoppede i folkeskolen midt i 10. klasse, fordi der var optagelsesprøver til søværnet, og det lød noget mere tiltrækkende for Preben, end at fortsætte i folkeskolens trummerum. Preben har altid været vild med sejlads og skibe og han forsøgte i første omgang at blive optaget som telegrafist, men den gik ikke. Preben var ellers dengang meget interesseret i at sidde og rode med gamle oscilloskoper, krystaller og rør-radioer og når det en gang imellem lykkedes at opfange et signal, der var værd at lytte til, var lykken gjort. I stedet kom Preben ind som elektromekaniker, og siden Preben har holdt ved søværnet i 40 år, må det nok siges, at den tjenestegren ikke var helt forkert for ham. Preben på PETO i dag I øjeblikket gør Preben tjeneste i Korsør, hvor han har sin daglige gang på de gamle korvetter, der er ved at blive afrigget. For tiden er det på PETER TORDENSKIOLD på midter-pier en i Korsør, man kan finde Preben. Her går han og f.eks. piller brandsystemet fra hinanden, så de stadig brugbare enkeltdele kan blive pakket ned, nummereret og genbrugt. Inden de bliver nummererede er Preben med til at teste, at de stadig virker, så de kan blive opmagasineret på Noret og være klar til at andre skibe kan rekvirere dem. Langelandsfortet dengang Efter grundskolen kom Preben på minelæggeren MØEN, hvor han pudsede messing og syede til den store guldmedalje. Herefter en tur på svendeskole og da den tid var overstået, var han på PEDER SKRAM i tre år. Umiddelbart inden PEDER SKRAM fik smidt missilet af, som Preben selv udtrykker det, røg han på Langelandsfortet, hvor der var masser af våben, som skulle vedligeholdes. Bl.a. de gamle kanoner var Preben med til at vedligeholde og desuden var der en hulens masse håndvåben, som også skulle passes. De blev jævnligt vasket af og taget på skydebanen for at holde dem ved lige og når det var møgvejr gik Preben indendørs med sine kolleger og skiftede dæk på 40/36-kanonerne, som også blev skilt ad og samlet igen. Sådan en omgang kunne godt tage en måned, men så var materiellet i hvert fald også i orden. 10

11 SKnyt - april årgang - nr. 2 PETO i dag Tilbage til nutiden igen: På PETO, hvor Preben er nu, er det ikke kun de rent tekniske opgaver, han tager sig af. De gamle korvetter skal enten til ophug eller sælges, men ind til da bliver PETO brugt som en form for platform til overnattende og til kontorer. Derfor er der nok at se til i den daglige tjeneste med vask af dørk, rengøring og lukafer, der skal rigges til og af. Ingen ved, hvornår PETO endeligt bliver lukket ned, men indtil videre er der i hvert fald stadig brug for korvettens faciliteter. LUNDEN og Auderød dengang Efter Preben var færdig på Sj. Odde og Langelandsfortet, kom han på slæbefartøjet LUNDEN, og det var også nogle gode år for ham. Der var meget at se til og det var meget interessant, fortæller Preben. Efter LUNDEN kom Preben tilbage til Auderød, hvor der virkelig var noget at se til. Nogle af opgaverne var bl.a. tilrigning svømmehallen når der skulle afholdes RESØ, påfyldning af brændstof i gummibådene der var som sagt meget at se til og der var run på. Faktisk så meget, at Prebens krop gik hen og sagde stop. Helbreddet Efter en hård arbejdsuge for godt tre år siden tog Preben på ferie med sin kone, men selv under ferien kunne han ikke koble af. Under bilferien i Sydfrankrig og Holland fik Preben en blodprop i hjernen og kom straks på hospitalet, hvor han blev koblet op til alverden maskineri, der skulle måle hans krops signaler. Her lå han i syv dage imens hans kone måtte blive i campingvognen, de havde med på ferien. Efter første nat på hospitalet kom lægen ind på stuen til Preben og viftede med pegefingeren for næsen af ham: han kunne se, at Preben havde ligget vågen og spekuleret hele natten og det var bestemt ikke, hvad der skulle til for at han kunne komme på højkant igen. Preben fik endnu en blodprop i hjernen, men efter medicinering og en seriøs sovepille kom han sig så meget, at han og hans kone igen kunne vende næsen mod Danmark og få foretaget resten af de undersøgelser, han skulle under. hjertelig SK ønsker tillykke Preben i dag Preben kom sig forbløffende hurtigt og udover hurtigt at blive træt, bærer han ikke præg af, at han for tre år siden fik to blodpropper i hjernen. I dag er Preben 57 år, lever sammen med sin kone Pia og har to voksne børn. Alt i alt har det været 40 gode år i søværnet. Søværnets Konstabelforening ønsker Preben hjertelig tillykke med jubilæet og god vind fremover. d c 11

12 SKnyt -april årgang - nr. 2 VÆRNEFODTØJ Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af de personlige værnemidler og har ejendomsretten til dem. sådan står der i Arbejdstilsynets vejledning om værnefodtøj; en vejledning, som fylder fire sider, for med hensyn til sikkerhed på arbejdspladserne er der nok at gøre opmærksom på. Hvordan kan det så være, at SK hører fra flere medlemmer, at man er blevet pålagt selv at købe sikkerhedssko / -sandaler, hvis man ikke er tilfreds med udvalget i beklædningsdepotet? At man, når man bliver sendt sydpå enten kan vælge mellem en sandal uden tåsikring eller en almindelig lukket sko med sikring? En sikkerhedssko skal ikke kun værne fødder mod klodsede ejermænd og faldende ting, men også sikre mod ubehag og ryg- og benskader. Det opnår man ikke ved at tilbyde folk værnefodtøj, der ikke kan hamle op med de omgivelser, brugeren færdes i. Opholder man sig et sted med 35 graders varme tja, bum bum, lad os sige på et skib i Adenbugten, bør man selvfølgelig gå i sikkerhedssandaler og ikke sko, der ikke er nogen velsignelse for fødderne, når omgivelserne nærmer sig klimaet i en sauna. på lager. Når Beklædningsdepotet løber tør for en vare, det være sig f.eks. sikkerhedssko eller distinktioner, må man vente til næste leverance kommer, førend en ønsket genstand kan udleveres til den tjenestegørende, der har brug for den. Problemet er stort, fortæller medarbejderen. Det er tydeligt at mærke ude omkring, at proceduren i indkøb og logistik er blevet ændret mht. værnefodtøjet, og den ændring trådte ifølge indkøberen gennem Bangsbo Depot i kraft d. 1. januar Aftalen er blevet ændret, så indkøb og bestilling nu foregår centralt og er ensrettet for alle tre værn i stedet for lokalt, som det gjorde før. Det er selvfølgelig gjort for at spare både penge og plads og mon ikke, der kommer nogle justeringer hen ad vejen? Det ser i hvert fald ud til, at det er nødvendigt. SKnyt og Søværnets Konstabelforening indhenter stadig erfaringer samt følger og forfølger sagen. Anja Poulsen Sikkerheden i værnefodtøj består som sagt ikke kun i at skåne fødder fra stød og slag, men også i at gøre brugeren af skoene så mobil som muligt og derfor bør der selvfølgelig også være flere forskellige modeller at vælge imellem. For 50 forskellige par fødder kan selvfølgelig ikke nødvendigvis tilpasses én standard-sko. En medarbejder på Beklædningsdepotet Bangsbo (FRH) fortæller til SK-nyt, at det også for dem er dybt frustrerende, når der ikke kan udleveres eksempelvis en sikkerhedssko i en bestemt størrelse, simpelthen fordi den ikke længere er 12

13 Fødevarer, kabys og mandskab af Anja Poulsen Hvis vi skruer tiden godt 100 år tilbage og sætter os til bords i messen til skafning, ville den kulinariske oplevelse have set noget anderledes ud, end den gør i dag. Ja, en oplevelse kunne man kalde det, men nok ikke en af de bedre. I de gamle sejlskibsflåder, var det kutyme at tjansen ved gryderne i kabyssen tilfaldt skibets yngste mand. Det er usandsynligt at sådan en knægt, der typisk ville have været omkring konfirmationsalderen, kunne lave mad, men han havde dæleme bare at lære det og det i en ruf. Besætningen skulle bespises, og det var så yngste mand, der stod med ansvaret... det siger nok en del om mandskabets forventninger til kosten ombord. I søværnets skibes kabysser er der også sket store ændringer gennem tiden. En af de vigtigste ændringer kom nok, da fryse- og køleskabe blev installerede, så det ikke længere var nødvendigt at have levende dyr, såsom høns og grise, ombord, når skibet skulle på langfart. I helt gamle dage var der heller ikke noget, som hed porcelæn og hver sin tallerken nej man sad ved bordene med sin arbejdsgruppe og spiste af en fælles bakke. Deraf kommer udtrykket bakker om fælles arbejdsgrupper indenfor søværnet. Dengang skulle maden også godkendes af vagthavende officer, førend den måtte serveres for chefen og den øvrige besætning. Samtidig med godkendelsen af maden blev skibets kronometer trukket op og ved at lægge de to ting sammen sikrede man, at optrækningen af søuret, der var vigtig for at kunne fastlægge en given position, ikke blev glemt. Når vagtchefen kunne melde til chefen, at søuret var trukket, måtte maden serveres. Maden har som sagt sikkert heller ikke været noget at råbe hurra for, idet mulighederne for at tage bestemte fødevarer ombord begrænsedes væsentligt af de manglende muligheder for opbevaring, som vi har i dag. Desuden siger historien også, at kokken på langfart dengang var nødsaget til løbende at tilberede maden af de fødevarer, som var mest fordærvede, således at provianten kunne holde sig i længst mulig tid. Om hygiejnen i kabyssen har været i orden skal jeg lade SKnyt - april årgang - nr. 2 Foto: kokken her har ikke problemer med hygiejnen. Se ham bare han har tjek på det. være usagt, men mon ikke en stolt kok har gjort sit bedste for at holde orden i sagerne ikke mindst af hensyn til sine kollegers ve og vel. I dag må man sige, at vi er noget mere forvænte. Mad mindst tre gange i døgnet og så hører det til sjældenhederne, at der ikke er enten forret eller dessert til hovedretten. Kokkene har endog en ordentlig uddannelse og forsøger sig som oftest ikke med sære kombinationer som marineret sild og risengrød. Orden og hygiejne i kabysserne er en selvfølge og sjældent har man hørt om klager på baggrund af samme. Samfundets holdninger til kontrol af hygiejne har da også ændret sig gevaldigt gennem tiden, så man i dag finder smiley er ved indgangen til en hvilken som helst restaurant, kiosk, bistro, café ja sågar på beværtninger, der formaster sig til at servere så meget som en lille cowboytoast. Det er Fødevarestyrelsen der siden 2001 har stået for ordningen, der stempler ovennævnte salgssteder med det lille symbol, der indikerer godt eller skidt. Nogen undrer sig måske over, at når der nu er så meget kontrol med salgssteder og udbydere af fødevarer i det civile, at det så ikke er ligeså synligt i forsvaret og for at finde til bunds i det lille mysterium, har SK talt med Fødevareafdelingen Sjælland, som ligger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri aka Fødevarestyrelsen, men det er ikke et emne, der er særlig let at finde nogen bestemmelser på. Hvorfor det forholder sig sådan er ikke sådan at få svar på, men SKnyt er selvfølgelig på sagen. Den efterfølgende artikel byder på et historisk tilbageblik og viser, hvor galt det gik for barken Aalborgs besætning i starten af sidste århundrede dengang provianteringen var langt fra optimal. 13

14 SKnyt -april årgang - nr. 2 Beri-beri tog dem...der var lig i lasten, da barken Aalborg strandede... Den 9. juli 1904 strandede Fanø-barken Aalborg på Chiles kyst ved Mela, cirka 200 sømil syd for Valparaiso. Det var ikke, fordi vejret var dårligt, og Aalborg var stadig i ret god stand. Problemet var, at der ikke var nok mandskab til at sejle skibet længere. Af skibets 11 mand store besætning var de fem døde og fire så syge, at de ikke kunne hjælpe til. Kun skibets kok Alexander Ashton og den 16-årige skibsdreng John Kjær var stadig på benene. Så Aalborg drev lige så stille ind på land lige over for en gård ved Mela klokken tre om eftermiddagen. Da det blev ebbe, stod Aalborg urokkeligt fast på stranden, og det hele var op til Ashton, "en neger" som aviserne skrev, og John Kjær. De to havde vist åndsnærværelse nok til at hejse karantæneflaget, og nu begyndte de at fire de syge ned fra skibet og ind på land. Der var ikke meget hjælp at hente fra de lokale beboere. De var ganske vist hurtigt oppe på Aalborg i stort tal, men de kom kun for at stjæle, og de løb med alt, der ikke var naglet fast. De løb med provianten, de løb med tov, sejl og rigning. Chilenerne klædte endda kaptajnen, P. J. Simonsens lig af og tog hans tøj, sekstant og guldur. Andenstyrmanden Andreas Wissing var 14