Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste"

Transkript

1 Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

2

3 Fredag 22. august kl Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne i Bind I) Referent: byretsdommer Jónas Jóhannsson, Island Korreferent: docent Kirsti Kurki-Suonio, Finland Debatleder: advokat Valborg Snævarr, Island Debatleder: advokat Valborg Snævarr, Island: Goddag, kære nordiske venner. Endnu en gang er det tid til familieretslig diskussion under dette 38. nordiske Juristmøde her i København. Jeg ønsker jer velkommen til denne sektion. Dagens emne er konfliktløsning i familieretten henset til barnets bedste. Referenten i emnet er Jónas Jóhansson, byretsdommer i Reykjavik, tidligere i Hafnarfjordur, som er Islands næststørste distrikt uden for Reykjavik. Vi har selvfølgelig alle læst referentens indlæg i beretningens bind I, hvor han behandler emnet ud fra forskellige synspunkter og bl.a. introducerer til øvrige Norden den mæglingsteknik, han selv har udviklet under årene som erfaren dommer i familieret. Jeg er sikker på, at vor korreferent, Kirsti Kurki-Suonio, har synspunkter om referentens teser og behandling af emnet, samt at hun introducerer sine egne teser og synspunkter om emnet. Selv hedder jeg Valborg Snævarr og er højesteretsadvokat, og jeg skal gøre mit bedste for at lede debatten her i dag og forventer mig et godt samarbejde med deltagere, og at vi får en fin diskussion om emnet i denne session. Jeg vil begynde med at give ordet til referenten, byretsdommer Jónas Jóhansson. Referent: byretsdommer Jónas Jóhannsson, Island: Ærede debatleder, korreferent og andre gæster Da jeg som 20 årig student begyndte at læse jura i efteråret 1982, var min interesse for familieretten noget lignende som hos andre islandske mænd i denne alder. Slet ingen! Med årene er min interesse for familieret vokset gradvis, og efter tre ægteskaber og fem børn finder jeg familieretten et af de mest fascinerende og krævende juridiske områder. Jeg har været dommer i tyve år, og i de sidste ni år har jeg forsøgt i videst muligt omfang at beskæftige mig med spørgsmål omkring børn og forældre, både som dommer, forelæser og som islandsk repræsentant i den internationale samrådsgruppe på familierettens område. Det er derfor en stor ære for mig at være i denne forsamling her i dag og få lov til at indlede diskussionen om konfliktløsning i familieretten.

4 274 Jónas Jóhannsson Idet jeg er vokset op i England og har næsten ikke snakket dansk i 25 år, vil jeg bede jer om at vise mig forståelse og undskylde, at jeg hellere vil svare spørgsmålene bagefter på engelsk end på dansk. Jeg forstår derimod godt nok dansk og kan uden besvær bestille en øl i Nyhavnen, men jeg har svært ved at tale sproget på fagligt grundlag. Jeg håber at det nordiske samarbejde ikke styrter sammen på grund af mine sprogvanskeligheder. Så vidt jeg har forstået så har alle de tilstedeværende gennemlæst det trykte referat og jeg vil derfor ikke gentage det som står i det. I referatet fremsatte jeg fire teser eller spørgsmål som er forbundet til hinanden og er knyttet til spørgsmålet hvordan man bør løse konflikten om forældreansvar og samvær ved forældrenes skilsmisse og ophør af samliv, som jeg vil herfra referere til under betegnelsen skilsmisse. Teserne er følgende: Hvad er forudsætningerne for fælles forældreansvar? Skal dommere kunne beslutte fælles ansvar? Hvordan bør ueninghed om forældreansvar afgøres i retten? Hvad skal barnets tilgang til forældrenes uenighed være? I dag vil jeg koble disse teser sammen under spørgsmål nr. 2 og kaste frem følgende spørgsmål: Skulle dommere kunne idømme fælles forældreansvar? Hvorfor, og for hvem? Hvilke interesser er man i færd med at beskytte? Der er to forhold som adskiller forældrenes uenighed om forældreansvar fra andre tvister på civilrettens område. Det første er, at i modsætning til de fleste civilretslige spørgsmål så drejer sagen sig ikke parternes egen interesser men derimod tredje parts interesser, det vil sige barnets interesser, hvor barnet ikke er part i den egentlige sag. Det andet forhold er, at i modsætning til sædvanlig tvist, for eksempel en ejendomshandel, så er det ikke forældrenes ejendom, som er sagens genstand, men derimod den fuldmagt som de har som barnets forældre for at tilgodese de interesser, som barnet skal nyde. Dette er et anerkendt faktum i nordisk børneret og er i overensstemmelse med FN s børnekonvention af 20. november Ved forældrenes skilsmisse har barnet ret til samvær med begge forældrene, og denne ret er gensidig. Ifølge konventionen har barnet ikke ret til fælles forældreansvar. Det kan være ligegyldigt for barnet hvorvidt, forældreansvaret er fælles eller ej, fordi som regel ligger barnets største interesse og ønske i, at forældrene finder sammen igen, og at de kan alle være venner. Men fordi det er ikke en alternativ, da må vi forsöge at opfylde barnets andre önsker og interesser, nemlig retten til fred, sikkerhed og stimulans i opdragelsen, hvor barnets velfærd og sjælefred er sat i förste række, men ikke forældrenes interesser og deres såkaldte menneskerettigheder. Kan det tænkes, at vi har misforstået börnekonventionen med lovfæstelsen af hovedreglen om fælles forældreansvar? Hvis det er tilfældet, har vi så begået en

5 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 275 fejltagelse ved at lovfæste, at domstolene kan idømme fælles forældreansvar, men kun i Island har domstolerne ikke lovhjemmel til at idömme fælles forældreansvar? Er vi i gang med at forveksle forældrenes interesser med barnets rettigheder, som vi altid må have for øje ved løsning af forældreansvarssager? Hvordan kan hensynet til barnets bedste være foreneligt med automatisk fastsættelse af fælles forældreansvar ved skilsmisse og dommerens hjemmel til at idømme fælles forældreansvar? Tænker vi her på barnets eller forældrenes interesser? Den islandske virkelighed viser, at omtrent 85% af forældrene havde aftalt fælles forældreansvar ved skilsmisse, inden vi fik loven om automatisk fælles forældreansvar, såfremt man ikke fandt frem til en anden løsning. Disse tal kan forhåbentlig sammenlignes med tal fra de øvrige nordiske lande. Man kan derfor spørge: Hvorfor presser lovgivningsmagten nu på, at de resterende 15% også skal gå over til at afgøres med automatisk fælles forældreansvar, og hvilke interesser er man i gang med at beskytte? Skal formålet med loven være fælles forældreansvar i alle tilfælde, eller bør man beskytte hensynet til barnets bedste i ethvert tilfælde? Hvorfor er vi i gang med at tage forhandlingsfriheden bort fra forældrene, forældrene som ved bedst, eller man mener at ved bedst, hvad er bedst for barnet og som bedst ved, om de tror sig i stand til at påtage sig fælles forældreansvar? Når jeg nu har sagt dette, vil jeg fremhæve, at det er min tro, at fælles forældremyndighed efter skilsmisse er ønskværdig, i tilfælde hvor det passer. Men hvad så med forældrene, som kan næppe snakke sammen og må gå til retten for at få deres konflikt løst? De overlader til dommeren ansvaret for at finde frem til den bedste løsning for sig og barnet. Hvis dommeren så idømmer fælles forældreansvar, mod den ene eller begge forældres vilje, så har vi faktisk kastet ansvaret tilbage på forældrene. En sådan dom indebærer faktisk dommerens forventninger om, at forældrene i tidens løb skal kunne selv løse deres konflikt. Men har så ikke dommeren svigtet den tillid, som forældrene havde til ham? Det er netop dette spørgsmål, som jeg har været optaget af i de sidste år, og det har overbevist mig om, at konflikten om forældreansvar af et barn og samværet med forældrene ikke egner sig til at blive afgjort ved dom. Netop på grund af dette gik jeg i gang i året 2002 med at udvikle andre metoder for at behandle og løse forældreansvarssager ved byretten i Hafnarfjörður, og jeg fandt frem til en løsning, som den ærede debatleder gav navnet Hafnarfjörður-metoden. Metoden gav straks resultater. I løbet af de følgende 4 år blev 75 sager ud af 88 sager, som blev indbragt for retten, afsluttet med konfliktløsning, og det højeste procenttal var på 96% i året Såvidt jeg har kunnet få det oplyst, har mæglingen og konfliktløsningen holdt i 73 af disse 75 sager. Dette fortæller mig, at domstolene har pligt til at finde frem til en forligsløsning i forældreansvarssager, og i denne forbindelse mener jeg at forældreansvar og samvær faktisk betyder det samme. Hvis der ikke findes en løsning efter indgående forligsforhandlinger, kan resultatet blive det, at barnets interesser bedst kan være tjent med at den ene af forældrene får tillagt forældreansvaret, men ikke begge to.

6 276 Jónas Jóhannsson Derfor påstår jeg, at dommere ikke bør idømme fælles forældreansvar. Det spiller ingen rolle, selv om loven skulle åbne en sådan udvej. Det må altid være barnets interesser, som går forud for andre interesser, og dommeren skal kunne indse at en anden løsning ikke er acceptabel. Hvis dommeren alligevel vælger at idømme fælles forældreansvar, mener jeg, at han har tilsidesat sine pligter over for barnet og lader synspunkter om forældrenes indbildede interesser bestemme farten. Sådan giver dommere efter for pres fra voksende presssionsgrupper i samfundet, på samme måde som lovgivningsmagten før dem, grupper som er ikke er talsmand for børnene og deres rettigheder, men derimod for interessegrupper, som mener at de har ret som kan blive separeret fra barnets bedste interesser. For at forklare dette lidt mere tydeligt vil jeg nævne et eksempel, som består i et citat fra en nylig rapport fra Foreningen for forældreligestilling i Island : Foreningens navn er et selstændig skönsag. Der er mange sagesløse som er uden forældreansvar fordi der savnes hjemmel for dommerne i forældreansvarssager. Her krystalliseres den misforståelse, at forældrene er berettiget til at få fælles forældreansvar, og at det skulle bero på skyld, hvis forældreansvaret ikke blev fælles. Kernen i dette er derimod den, at det er børnenes interesser, som skal afgøres, men ikke forældrenes. Børn er afhængige af deres forældre af natur, men en forælder, som bliver afhængig at sit barn, må have problemer. Hvis vi nu vender tilbage til forligsbehandling af forældreansvarssager finder jeg det vigtigt at påpege, at forældre og børn er så vidt forskellige at der må advares mod, at man anvender en fastbestemt og rigoristisk forligsmetode til konfliktløsningen. I denne forbindelse kan man spørge, hvilken forskel der er på Carlsberg og Tuborg? Hvilken forskel er der på en Carlsberg og en Tuborg? Svaret er enkelt. Man bruger lignende ingredienser til brygningen og resultatet bliver det samme, lignende smag og glæde for den som drikker. Det samme kan siges om forligsbehandlingen i forældreansvarssager. Jeg har sat mig ind i de såkaldte danske og norske modeller om forligsmægling, og for nylig optog de islandske domstole den norske model. Der er ikke fremkommet mærkbare resultater heraf endnu. Foruden disse så findes min metode, som i mange aspekter ligner den norske metode, men min metode bærer lidt præg af common law traditionen, hvor dommeren er mere frit stillet til at udvide og udvikle loven end efter civil law traditionen. Jeg finder det vigtigt at man ikke kører sig fast i forudbestemte forligsmæglingsmodeller, og at dommere, advokater og andre, som deltager i behandlingen af interessespørgsmål for børn, er villige til at gøre brug af lovens muligheder i videste forstand, og at de altid er villige til at hjælpe forældrene til at finde frem til den løsning, som bedst er egnet for vedkommende barns interesser. Det kan være betænkeligt, hvis man kommer til at sidde fast i forudbestemte forligsmæglingsmodeller, fordi man må være forberedt på at kunne tilpasse sig forældrenes og børnenes forhold i hvert eneste tilfælde, og disse er lige så forskellige, som de er mange.

7 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 277 Formålet med brygningen af Carlsberg og Tuborg er det samme som formålet med forligsmæglingen, nemlig at finde frem til den bedste løsning for hver eneste klient eller kunde. Lovgivning om den eneste og rigtigste statsøl er faktisk en løsning, som kan anvendes, men den glæder ikke den, som vil have valgmulighed. Hvis jeg er kommet ud for diskussionsemnet og har gjort jer forvirrede med min snak om øl, så er jeg tilfreds, fordi min hensigt er ikke den at give jer oplæring eller undervisning i familieretten, men derimod at vække jer til omtanke og ryste op i jer for at gøre diskussionen mere livlig. Jeg vil derfor slå op nogle punkter eller teser, som efter min mening viser, at man aldrig skal og aldrig må pådømme forældreansvarssager: 1. Forligsmægling forkorter behandlingstiden i forældreansvarssager. 2. Forligsmægling fører til en fredelig, konstruktiv og varig lösning på forældrenes uenighed, som de og barnet kan acceptere. 3. Forligsmægling forskåner barnet for en langvarig strid mellem forældrene. 4. Forligsmægling nedbringer omkostningerne i høj grad. Dette er fordelerne ved forligsmægling som konfliktlösningsform. Jeg kender inge ulemper. Vi har andre metoder, nemlig lovgivning om fælles forældreansvar og at pådömme forældreansvar. Bristen med pådömmelse er derimod de fölgende: Med en dom gennemhugges knuden i forældrenes strid, men uenigheden om barnets interesser står endnu uløst angående andet end selve sagsgenstanden. Barnets oplevelse af konflikten er negativ. For at de nordiske lande kan leve op til de forventninger, som børn har til FN s konvention, vil jeg afslutte min indledning med de ord, at det bør tages op til alvorlig overvejelse, om man ikke skal oprette domstole, som er inddelt i afdelinger, eller eventuelt særlige domstole, som behandler sager om barnets anliggender. Lovgivning om obligartorisk forligsmægling er vigtig i dette sammenhæng, ligesom i Norge og Finland. Her kunne der ansættes, direkte eller indirekte, specialister for at assistere domstolen i at løse de fleste sager som vedrører barnets interesser på en mere skånsom måde, end nu er tilfældet. Det allervigtigste er, at der skal kunne indgås forlig i alle sager angående forældreansvar. Ulempen ved lovgivning om børneanliggender viser sig, når der afsiges en dom om børnenes interesser med henblik på tryghed og beskyttelse, hvad enten de skal være hos den ene eller begge forældrene. En sådan domsafgørelse løser ikke problemet hos de pågældende forældre eller børnene, den afgør derimod konflikten mellem forældrene midlertidigt. Så sidder børnene tilbage og får aldrig at vide, hvad der skete og heller ikke hvorfor. Korreferent: docent Kirsti Kurki-Suonio, Finland: Tack. Jag är så mycket tacksam att få tillfälle att presentera mina opinioner här på detta väldigt fina tillfälle. Fint tillfälle och ett fint juristmöte, alltså så som det alltid är. Alltså ska jag presentera mina opinioner om detta ämne (annan panelmedlem: Ett ögonblick). Jónas Jóhansson här hade två olika saker av saken, alltså gemensam

8 278 Jónas Jóhannsson vårdnad, som gemensamt föräldraansvar och andra hållet var den här saken med konfliktlösning, alltså mer eller mindre medling. För min del ska jag säga att det här med gemensam vårdnad med tvång ja eller inte. Det har varit ett livligt tema i familjerätten hos mig personligen, och jag tror annars i norden inom 90-talet. Jag har diskuterat mycket om det. Och min åsikt har då varit ett starkt, absolut nej till gemensam vårdnad med tvång. Idag är jag inte mera så säker på saken, men jag måste säga att läget i Finland, och kanske även i de andra nordiska länderna, har förändrat sig. En sak som har kommit till är att vi nu använder mera möjligheten att göra, så att säga, skräddarsydda avgöranden om vårdnaden. Detta betyder någonting mellan gemensam vårdnad och ensam vårdnad. Det är en modell som Sverige kommer kanske nu att införa i någon mån. Jag har haft ett litet seminarieuppdrag om ämnet i Oslo, jag tror det var 2005, Svend Danielsen kanske kommer bättre ihåg det, det var i samband med (ohörbart)-seminarium, och denna seminarierapport har givits ut av Nordisk Ministerråd, och det finns tillfälle att bifoga de uppgifter av den här publikationen, min rapport, så att de som är intresserade kan läsa den senare. Här går jag över till föräldrarnas överenskommelse. Det är det som är viktigt, och de har möjligheten att skräddarsy ett avgörande mellan gemensam vårdnad och ensam vårdnad. En möjlighet att uppnå en överenskommelse mellan föräldrar. Det är det som är viktigt, och här repeterar jag mycket det som Jónas redan sa om det att vilka är de fördelar av föräldrarnas överenskommelse? Alltså, det finns inga förlorare, inga vinnare, ingen förlorar sitt ansikte. Det är lättare för föräldrarna att genomföra något de själva har accepterat. Det är de som ska genomföra, de som ska själv verkställa det avgörande som har gjorts. Det har visat att det tydligen finns mindre risk för en ny tvist angående vårdnad vid delat föräldraansvar. Alltså, det lönar sig att hjälpa föräldrarna att komma överrens. Medling är en bra idé. Jag menar här medling och Jónas använder förlikning i sin rapport men jag tror att här, även är det samma. Jag tror att det finns flera exempel i norden på hur (ohörbart) förberett sig. Det Jonas berättade om (ohörbart)- metoden. I Norge har man de här fulla projekten som har nu blivit förberett i hela landet, brett sig i hela landet, man använder den lagstiftade metoden. Det finns även den här obligatoriska medlingen i Norge redan länge sedan. Om Danmark vet jag minst, där tycks det vara möjligheten inom domstolen att införa medling. Alla de här tre modellerna jag här har Island, Norge, Danmark, de är närmast inom domstolen, alltså möjligheten att domaren, med hjälp av andra, medlar, in court mediation system. Sverige och Finland har en stark tradition av annan slags medling, nämligen en medling som görs av socialarbetarna, och här talar man i Sverige om samarbetssamtal och i Finland medling eller familjerådgivning och annan möjlig hjälp. Det finns i Finland även nu lagen om medling i tvistemål i allmänna domstolen som kom i kraft , och här har man stora förväntningar att den kunde användas även för familjerättsliga mål. Det här har man ännu lite erfarenhet om, men jag vågar säga att det tycks att utvecklingen i alla Nordiska länder förefaller gå i samma riktning. Medlingen bör ökas och medlingens fördelar är övertygande och det har Jonas redan pekat på. Samtidigt kan man tänka sig att jag tänker i gårdagens diskussion, där särskilt

9 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 279 (ohörbart) tog fram det här att det som händer inom rätten och inom rättsväsendet är mycket också sådant som händer utanför rätten. Och man vet om vårdnadstvisterna, och jag tror att det är inte bara Finland, att bara 5 % ungefär, mer eller mindre, av föräldrar som skiljer sig hamnar i domstol över huvud taget, med en vårdnadstvist. De mesta kommer överens på ett eller annat sätt och här kommer jag på en fråga: har familjerätt faktiskt nu blivit mer eller mindre familjemedling? Vilken är alltså den stora majoriteten; är det familjerättegången? Det är det absolut inte. Majoriteten är något annat, har vi redan medling, och vad händer inom namnet för medling, hamnar vi utanför rätten när vi hamnar i medling? Och här har jag ett varnande exempel. Det är från Finland, alltså absolut inte från Island, och här handlar det om två socialarbetare. Detta är taget av en studie, en diplomstudie av en student på 90-talet i Tammerfors, och läget är alltså att det handlar om två socialarbetare. I Finland är det möjligt att, när man inleder en utredning i samband med en vårdnadstvist, alltså det händer redan ett fall som är i domstolen som vårdnadstvist, inleder utredningsarbetet hos socialarbetaren. Och om de tänker eller inser att det är möjligt att föräldrarna kommer överrens, då kan man sluta fallet med ett avtal som fastsätts av socialmyndigheten och fallet avgörs så. Och här alltså finns det möjligheten att medla, och medlingen gick på det här sättet i det här fallet: Alltså, det har översatts från finska, alltså vi har här två möjligheter att gå vidare i den här saken. För det första kan vi ge en utredning till rätten. Det är ett lite annorlunda formulär vilket vi framställer, och jag tror att min kollega delar min åsikt, att det ska vara gemensam vårdnad, och sedan bestämmer vi den så. Den andra möjligheten är att ni gör upp ett avtal som ni undertecknar. Där finns det tre punkter: boende, umgänge och vårdnad, och det vill säga det finns fler punkter, men vi kryssar för gemensam vårdnad och ni skriver på. Alltså, här har vi inte någon medling så som vi förstår det, det är påtryck. Det är klart påtryck. Så kommer jag till frågan att vi ska inte hamna utanför rättsystemet även om vi hamnar till medling. Men det är inte lätt därför att rättegången är ju offentlig och den är formell. Och dessa saker är garantier för att det kommer ett rättvist resultat. Men medlingens styrka ligger ju i möjligheterna att ge parterna tillfälle att uttala sig informellt och pålitligt. Utan att (ohörbart) sina rättsliga positioner. Det som har lyckats i medlingshandlingarna får under inga omständigheter användas emot en part. Alltså, jag har ingen anledning att förmoda igen, jag måste betona detta, att det skulle ha hänt någonting sådant i samband med (ohörbart) i Island, och det är ingen invändning mot det. Min lösning här är kvalitet. Jag tror att den metoden vi kan garantera rättsäkerheten vid medlingen är att den bygger på kvalitet. Och medlingens kvalitetsgaranti är något som ska främja barnens bästa. Men vad menar jag med denna kvalitet? Hur kan jag (ohörbart) kvalitet? Jag har ett exempel här, och det är europarådets rekommendationer. De är redan tämligen gamla, de har kommit ut i 10 år sedan 1998, och här ser man några exempel på vilket sätt man kan bygga garantier för medlingen, alltså hur kan den fungera. Här tar man hänsyn till sådana saker som är kanske klara för oss utan vidare, men ändå alltså att det ska vara opartiskt och neutralt angående resultatet, medlaren ska bevaka barnens intressen och påminna parterna om att

10 280 Jónas Jóhannsson koncentrera sig på barnens behov. Medlaren ska uppmuntra parterna att informera och konsultera sina barn om de saker som ska avgöras, och det ska i princip inte finnas någon tvångsmedling. Sekretessen bör garanteras lagligt, med undantag, och här talar man i Finland om barnskyddsanmälan. Jag hoppas det är något som säger också något för andra, alltså möjlighet att göra en anmälan hos barnskyddsmyndigheterna att barnen utsätts för fara. Och sedan den här frågan om familjevåld och medling. Det är en svår fråga och här tycker man bara att medlaren ska noggrant överväga om medling över huvud taget kan användas. Det är inte bara europarådets rekommendationer som bildar en sådan (ohörbart), jag hittade en på Internet Barn- och Likställningsdepartementens föreskrifter, alltså en (ohörbart) från förra mars, och den hade likadana fina punkter. I stort sätt tror jag att det är saker som vi alla tycker likadant, men om vi går närmare i enstaka punkter kan det hända att vi inte är helt eniga. Jag tar här den här frågan: ska barnet höras under medlingen? Jónas har det exemplet att enligt de här referaten från tre olika metoder att göra medling, och metoden tre bestod ju av att barnets åsikt var ett avgörande moment för medlingen. Och det är ju mycket viktig, men vi har i Finska Högsta Domstolens praxis något som går i annan riktning. Det finns flera avgöranden nu som helt tydligt visar en riktning, alltså att man inte ska använda barn som domare i sina föräldrars fall. Barnet ska skyddas mot att utsättas för påtryckning eller annan olämplig påverkan av sina föräldrar. Jag tror att det är en viktig sak också, alltså det att om barnet ska bli det avgörande momentet, barnets åsikt, så är det ju alltid en fara att föräldrarna börjar påverka barn, utsätta barn för påtryckningar. Alltså, det som advokaterna gör för domare, det är klart, men de är vuxna människor. Jag har varnande exempel också om detta i finska rättspraxisen. Jag frågar här om det råder en enighet om barnets ställning i medlingen eller över huvud taget, men det är ju inte bara den, det kan också tänkas att det är två sidor av samma sak. Det är klart att barn har rätt att uttrycka sin åsikt utan vidare, men här är en fråga som vi kanske kunde ha nytta av om vi kunde diskutera tillsammans. Innan jag kommer med min slutsats sammanfattar jag tills nu har sagt. Alltså, för det första: det lönar sig att hjälpa föräldrarna att komma överrens. Andra: medlingen får inte ske för varje pris som helst. Alltså, medlingen bör ha kvalitet, och kvalitet, vad är kvalitet? Och här frågar jag: behövs det enighet om kvalitet? Borde vi ha nordiska rekommendationer för medling? För kanske 100 år sedan fick man en idé i nordiskt juristmöte att det kunde vara enhetliga lagar i norden, och familjerätten var ett område där man ville åstadkomma en enhetlig äktenskapslag. Det kom aldrig en enhetlig äktenskapslag, men det kom en nästan enhetlig äktenskapslag. Den enheten har vi inte mera. Och man har nu kunnat konstatera att vi har en fin verk (ohörbart) som Svend Danielsen också medverkat om det att hur familjerätten är numera i norden, och att vi har ännu mycket att dela med varandra. Det råder i norden fortfarande en betydande kulturell och social gemenskap inom familjerättens område. Även om måste avstå från den här frågan att ha gemensamma lagar, enhetliga lagar, så kanske vi kunde tänka på att om vi borde ha ett soft law-område och kunde använda den här gemenskapen vi har på kulturella och sociala områden som juristmöte är ett tecken på. Och

11 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 281 vi (ohörbart) förbi se det att verkställbara avtal om vårdnad eller föräldraansvar verkställs i övriga nordiska länderna. Det är inte ointressant hur dessa har kommit till stånd. Och jag tycker att nordiska rekommendationer kanske kunde förbättra medlingens kvalitet i hela norden, och kvalitet i medling betyder kvalitet för barnets bästa. Tack. Jag fortgår på svenska. Jag går fram med svenska språket. Jag tror att jag kan, även efter denna diskussion, sammanställa att det råder fortfarande en stor gemenskap, en social och kulturell gemenskap, inom familjerättsområdet i norden. Jag kunde inte vara mera överrens om dem som tyckte att medlingen och överrenskommelse passar inte i alla fall, och där har vi det här svåra, konfliktfulla fall, exempel med fall där familjevåld har förekommit. Där kan man troligen inte försöka medla, eller man måste göra det med mycket, mycket god kvalitet, mycket, mycket försiktigt. Det här med att förbättra kvaliteten i medlingen, alltså, det är ju advokaterna som har en mycket viktig roll där också och kanske de behöver lite skolning också, och domaren och alla. Men vad som angår sedan den här vårdnadsfrågan, vad menar vi med gemensam vårdnad? Vad menar föräldrar med gemensam vårdnad? Det är en sak som jag har märkt väldigt ofta är mycket känslomässigt också för föräldrar. Att det betyder mycket att vara vårdnadshavaren för sitt eget barn, och hur kan vi handla med de här känslorna och även göra rättsligt beslut? I Finland brukar några domare ge ett diplom, föräldradiplom i domen åt föräldrarna, och säger att varje av er kunde vara en bra vårdnadshavare för detta barn, men eftersom vi måste nu göra ett beslut, som (ohörbart) ska göra det från andra, men det är bara ett litet exempel, hur kan man ta hänsyn till föräldrarnas känslor? Att vara förälder är ju en väldigt känslomässig sak, men att gå framåt och förbättra våra, att erkänna de fall där vi inte kan medla, att kunna medla bättre, och sedan även vara bättre domare och advokat. Jag är fortfarande en stor anhängare av nordiskt samarbete, och hoppas på en bra fortsättning för mötet och kvällen. Tack! Vicedirektør Helle Haxgart, Danmark: Tak til dommer Jónas Jóhannsson (JJ), hvis indlæg bærer præg af meget stor interesse og omsorg for de berørte børn og familier i disse ofte meget konfliktfyldte sager. JJ henviser særligt til sit arbejde med Hafnarfjördur-metoden, der har som mål sammen med forældrene at løse kernen af stridigheden og fastholde begge forældre på deres ansvar for at holde fokus på barnets behov og interesser. Den danske model, siden 1. januar 2007, opfylder på mange måder de intentioner, der ligger bag Hafnarfjördur-metoden: Det er ikke længere muligt at gå direkte i retten, da der er indført obligatoriske forligsbestræbelser med tværfaglige møder i det administrative system. Alle de forældre, som har vilje og evne til at samarbejde, sorteres dermed fra i Statsforvaltningen. De obligatoriske forligsbestræbelser har medført, at ca. 80 % af sagerne forliges i det administrative system, og forældrene undgår dermed at skulle føre retssager mod hinanden. Jeg er helt enig med JJ i, at fælles forældremyndighed som udgangspunkt er godt for både forældre og børn, hvis dette betyder, at begge forældre tager ansvar for og

12 282 Jónas Jóhannsson viser interesse for barnet. Pr. 1. oktober 2007 er fælles forældremyndighed således også gjort til lovens udgangspunkt i Danmark. Kun hvis tungtvejende grunde taler imod det, dømmes der ikke til fælles forældremyndighed. Med andre ord er der tale om en god lov for gode forældre. Udover de juridiske virkninger er der også mange følelser forbundet med det at have fælles forældremyndighed. Det er således meget væsentligt for lovens udgangspunkt, at forældrene skal være og føle sig ligeværdige. MEN forældre skal være i stand til at håndtere deres uenigheder på en god måde, hvis fælles forældremyndighed skal være godt for børnene og kunne lade sig gøre. I Statsforvaltningen Hovedstaden, hvor jeg kommer fra, og som er én af de 5 statslige administrative institutioner, hvor sager om forældremyndighed og bopæl skal starte, er det vores erfaring, at de forældre, som vil og kan, de samarbejder, fælles forældremyndighed eller ej. Hvis børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og diverse tværfaglige møder ikke har kunnet tilvejebringe et bedre samarbejde mellem forældrene, må der omvendt være grundlag for at kunne konstatere, at disse forældre ikke har vilje og/eller evne til at ændre adfærd, heller ikke selvom der etableres fælles forældremyndighed. Og i disse tilfælde vil forældrenes konflikter meget ofte overskygge det positive ved at have fælles forældremyndighed, ikke mindst for barnet, som må tåle at leve i fortsatte konflikter mellem forældrene. Alle lande må kende til denne restgruppe, som ikke pludselig bliver hverken mere samarbejdsvillige, fornuftige eller ansvarlige af, at systemet har fastholdt dem i en tvungen fælles forældremyndighed. Jeg er derfor meget enig i, at det er helt afgørende, at systemet ikke tvinger denne restgruppe af alvorligt stridende forældre ind i samme løsningsmodel, som gælder for de øvrige forældre. Vi kan med andre ord ikke presse alle familier gennem samme skabelon, hvilket jo også er kendt viden inden for en lang række andre områder, f.eks. det sociale område. Det vil være at lade disse børn og forældre i stikken, hvis vi laver det til et ideologisk korstog, at alle skal have fælles forældremyndighed for enhver pris, og at den fælles forældremyndighed i sig selv vil løse konflikterne og at forældre bare må tage sig sammen. Med fælles forældremyndighed vil der fortsat være uanede mængder af konfliktstof, som forældrene kan strides om, men uden at den ene af forældrene har en veto-ret f.s.v.a. de større beslutninger om barnet. Vi er dermed tilbage ved udgangspunktet om, at forældre, som kan og vil, de samarbejder af sig selv, måske efter at have fået lidt hjælp til at komme i gang med samarbejdet. Det er derfor ikke forældremyndigheden i sig selv, som gør en forskel, og lad os også huske på, at langt, langt de fleste forældre selv løser spørgsmålene om børnenes forhold på en ansvarlig og fin måde. Idealet herom må derfor ikke medføre, at vi svigter de børn, som har brug for, at myndighederne skærer igennem og skaber klarhed om deres forhold. Derfor afventer vi også med stor spænding den praksis, som retterne vil lægge for den restgruppe af forældre, hvis sager ender med at skulle løses ved dom. Hvad vil

13 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 283 niveauet blive for at kræve samarbejde af to stridende parter? og vil vi på sigt kunne se en virkning på børnene, hvis konfliktniveauet får lov til at fortsætte? Hele denne diskussion rejser også spørgsmålet om, hvor meget det offentlige skal blande sig eller gribe ind, når der ikke er tale om egentlig vanrøgt af børnene. Skal samfundet bruge uanede mængder af ressourcer på at rette op på, at to forældre ikke kan enes og ikke vil det samme for deres i øvrigt velfungerende børn, eller skal vi reservere ressourcerne til de tilfælde, hvor der virkelig er brug for, at samfundet træder til og hjælper for at sikre børnene? Professor Johanna Schiratzki, Sverige: Jag är Johanna Schiratzki vid Stockholms Universitet i Sverige. Min kontaktinformation framgår av anmälan. I går eftermiddag bad Svend Danielsen mig att jag snabbt skulle sammanfatta det svenska rättsläget, vad gäller olika sätt att förmå föräldrar att nå överenskommelser i barnfrågor, och det ska jag gärna göra. Jag tar också tillfället i akt att anmäla mig oenig med både referenten och korreferenten i vissa frågor, enig med tidigare talare (kanske kan också den svenska erfarenheten hjälpa till att besvara några frågor vad gäller, svårt oeniga föräldrar). Men först hemläxan från Svend. I Sverige har vi en situation där svenska föräldrar i mycket stor utsträckning når enighet i barnfrågor. Vi har i runda tal 30-tusen barn som genomgår föräldraseparationer årligen. Vi har knappt stämningar i första instans. Vi har drygt 500 domar från första instans, våra tingsrätter, era byrätter. Hur många av de 500 domarna som är en fastställelse av föräldraöverrenskommelser vet vi inte. Efter en lagändring av föräldrabalken 2006 ska svenska domare försöka förmå föräldar att nå överenskommelser också i indispositiva mål, i det ligger att lagstiftaren intresserar sig mer för föräldrar i kraftig konflikt i domstol, också här ska domaren förmå föräldrarna att nå en överenskommelse. Genom lagändringen av vårdnadsreglerna år 2006 kompletterades också verktygslådan för att hjälpa föräldrar att komma överrens. Vi har dels samarbetssamtal som är en gammal metod för att ena föräldrar och numera möjlighet för svenska domare att utse medlare i mål om vårdnad, boende och umgänge. Ytterligare ett instrument för konfliktlösning ärutredning. Domstols skyldighet att utreda barnets bästa ses som ett, får jag kalla det ett inofficiellt medlingsinstitut. Många av de ca 2500 föräldrar som har stämt, men vars fråga sedan inte går till dom, når en överenskommelse i samband med vårdnadsutredningen antingen under utredningsprocessen eller när de tar del av utredarnas rekommendationer. Lagändringarna år 2006, innebar också att den svenska lagen i likhet med den danska föreskriver att barnets vilja ska in i utredningen på ett mycket tidigt stadium i processen, samband med interemistiska omedelbara beslut. Så i svensk rätt har vi en fyrfaldig verktygslåda för att lösa föräldrakonflikter utan en fullständig process: vi har domares ansträngningar för att förmå föräldrarna att nå en överenskommelse, vi har samarbetssamtal, vi har medlare, vi har utredningar. Samarbetssamtalen i den svenska modellen är, till skillnad från Norge, inte obligatoriska, men det är väldigt, väldigt otaktiskt av en förälder i en process att tacka nej.

14 284 Jónas Jóhannsson Till skillnad från den norska modellen har man inte ett samarbete mellan domstol och samarbetssamtalsledare, men väl i vissa delar av landet ett samarbete mellan domstol och vårdnadsutredare. Vad gäller domstols möjlighet att utse medlare i mål om vårdnad, boende och umgänge är det alltså ett av det nya momentet sedan 2006 tidigare kunde medlare endast utses i mål om verkställighet och återförande av barn i internationella mål. Jag pratar ibland om professionernas krig vad gäller hanteringen av vårdnadsfrågor, föräldraansvarsfrågor, i Sverige, vidgningen av medlingsinstitutet har gjort är att man delvis för över bollen från den kommunala socialtjänsten tillbaka till det statliga domstolsverket. Det är alltså domstol som utser medlare, och ersätter dem. Det finns egentligen inga riktlinjer för vem som kan utses till medlare. Det kan vara skilda beteendevetare, pensionerade domare, aktiva advokater och så udda filurer som jag själv. Riktlinjerna för uppdraget som en medlare varierar beroende på vilken rättsfråga som ligger till grund. Det är alltså delvis olika uppdrag beroende på om man medlar i en tvist om vårdnad, föräldraansvar, om man medlar i en tvist, verkställighet, eller om det är fråga om internationella frågor och återförande av barn. Den minst reglerade är frågor om föräldraansvar. Efter denna snabba sammanfattningen av det svenska rättsläget, vill jag, med den allra största respekt för referentens och korreferentens mångåriga erfarenhet och insikt i området, anmäla mig oenig vad gäller några frågor. Det gäller framförallt vad som tidigare kallats den tredje gruppen, alltså föräldrar som inte utanför domstol, eller ganska tidigt i processen, förmår nå en överenskommelse. Vad gäller dessa saknar vi, hävdar jag, all kunskap om att säga att överenskommelserna är mer eller mindre förenliga med barnets bästa. Vi kan inte säga att man når långvariga lösningar. Det saknas som sagt forskning, men erfarenhetsmässigt vet vi att väldigt många överenskommelser återkommer till domstolarna i form av begäran av verkställighet. Vi vet att nya stämningar, efter man har nått den första överenskommelsen, är relativt vanligt, vi vet att stadfästa överenskommelser överklagas till andra instans. Vi vet också att i vissa fall så förmås föräldrarna att nå en överenskommelse som domare inte kan fastslå i dom därför att det helt enkelt inte är förenligt med barnets bästa. Sammanfattningsvis tror jag att den problematik som tidigare talare pekar på från ett praktikerorienterat perspektiv är högrelevant. Vi saknae kriterier för i vilka fall det kan vara oförenligt med barnets bästa att allt för hårt driva en överenskommelse. Europarådet och de norska erfarenheterna är en utmärkt början, men vi behöver arbeta vidare på frågan för att inte barn med svårt oeniga föräldrar ska far illa i samband med medlingsförsök. Då tackar jag. Professor Trude Haugli, Norge: Først vil jeg takke innlederne for kloke ord. Jeg er professor og teoretiker og jobber med barnerettslige spørsmål, men har også vært konstituert dommer i lagmannsretten og har dermed noe praktisk erfaring fra feltet. Jeg ble oppfordret til å si noe om norsk rett og har i tillegg noen kritiske kommentarer.

15 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 285 I Norge er det obligatorisk mekling for alle par med barn som går fra hverandre. Denne skjer utenom domstolen. De fleste blir enige om hvordan forholdet til barnet skal være, og 9 av 10 inngår avtaler om dette. Resten kommer til domstolene. Utgangspunktet også i domstolen er at det skal mekles, og helst i samarbeid mellom dommerne og en psykolog. Loven bygger på en modell som er utviklet især ved Indre Follo tingrett av i hovedsak Knut Rønbeck og dommerkollegiet der. En evaluering av prosjektet viser at det er en viktig forutsetning for å lykkes, at dommerne går inn som dommer, at han beholder ledelsen og ikke abdiserer for den sakkyndige og at rettens autoritet beholdes og benyttes som struktur rundt saken. Begrepet foreldreansvar brukes i hele Norden, men med ulikt meningsinnhold. I Norge har nesten alle felles foreldreansvar. Dette kan man ha, selv om man er uenige om hvor barnet skal bo. Det kan reises egen sak om bosted og samvær for barnet. Det foreligger nå et forslag om at domstolen skal kunne idømme også delt bosted, selv om foreldrene ikke er enige om dette. Dette er jeg kritisk til. Når det gjelder temaet konfliktløsning, har jeg et overordnet spørsmål: Kan det bli for mye mekling? Meklingen bygger på en forståelse eller et verdigrunnlag om at konflikt mellom foreldrene, som vedvarer og som involverer barna, er skadelig for barna. Enighet mellom foreldrene har således en egenverdi. Men vi vet for lite om den lille andelen av foreldre som kommer til domstolene. Hvem er de? Hvorfor blir de ikke enige? Det er ikke gitt at oppnådd forlik betyr det samme som forsoning. Det er ikke gitt at forlik alltid er uttykk for reell enighet mellom foreldrene, at konflikten er over. Modellen er utviklet av ildsjeler, som oppnår gode resultater. Min bekymring er om alle dommere er like kvalifisert til å mekle i disse sakene, om modellens forutsetninger følges. I hvor stor grad påvirkes foreldrene i sine forlik av dommernes og den sakkyndiges syn på hva som er bra for barn? Kan man presses til forlik ved at i hvert fall en av foreldrene opplever at han har alt å tape på å ta saken videre, ut fra de signaler de profesjonelle aktørene sender. Finnes det sikkerhetsventiler i saker med sterkt ulike maktforhold, hvor det skjer trusler, vold, mishandling? Hvor holdbare er forlikene, kommer sakene tilbake til retten, og eventuelt etter hvor lang tid? Skal det da kjøres nye runder med mekling? Dette leder til spørsmålet, Drives enighetsideologien for langt? Det kan oppleves som rettsfornekting, dersom retten til å få en dom nesten forsvinner i mekling. Bør det mekles også i ankeinstans? I de få sakene hvor mekling ikke fører frem, og hvor det må avsies dom, også der ser man regelmessig at dommerne bygger på en enighetsideologi, det bygges ofte inne en premiss om at foreldrene nok vil samarbeide når saken bare er avgjort. Dette skjer altså til tross for at foreldrene har dokumentert manglende vilje og evne til samarbeid. Advokatrollen i denne modellen er vanskelig. Det er opp til den enkelte dommer å avgjøre hvordan prosessen skal foregå, og det blir dermed vanskelig for advokaten å forberede sin klient.

16 286 Jónas Jóhannsson Helt til slutt. Det er også et spørsmål om etikk. I Norge er det en omfattende bruk av psykologfaglig sakkyndige i disse sakene, og det er ikke vanskelig for domstolene å finne noen til å ta oppdrag. Samtidig er det en rekke barn som har stort behov for behandling og terapi, men som bare får en plass i køen. Er det fornuftig ressursbruk at fagkompetansen brukes på denne måten? Jurist Hrefna Friðriksdottir, Island: Mit navn er Hrefna Friðriksdottir. Jeg kommer fra Island, fra Statens Kontor for Barnvern i Island, og jeg underviser også på universitetet i Island i børneretlige og familieretlige sager. Jeg vil begynde med at sige tak for jeres indlæg, Jónas og Kirsti, og jeres bemærkninger. Det er et vigtigt emne, og et emne, som er under stadig udvikling i de nordiske lande og i hele verden. Mine synspunkter nu er måske det samme som mine andre kolleger, men jeg vil gerne pege på, at lovregulering, som findes i børneloven, har mangfoldige funktioner. De er, som vi ved, selvfølgelig det retlige grundlag for at løse enkelte konflikter, men det er også vigtigt, at reglerne har en slags præventiv funktion eller en signaleffekt. Den effekt går langt ud over de sager, som vi normalt ser på, d.v.s. retssagerne. Vi må og bør være opmærksom på, at der er mange forældre, som er optaget i deres daglige liv, af de rammeregler, loven indebærer, og også reglerne om, hvordan man løser konflikter. Dette har effekt på forældres samarbejde i det daglige liv, tror jeg. Vi har set store ændringer i, hvad man kan kalde rollefordelingen eller rollen i forældreskabet i de sidste år, men ændringerne er relativt nye, og jeg tror, vi har store forskelle mellem generationer inden for dette område. Forskning om, hvordan børn oplever den nye verden, og effekten af ændrede regler i børneloven med rødder i dette, kan give nogen information, men forskning er ikke udtømmende, og det er svært at evaluere elementer som magt og følelser og tillid mellem personer inden for dette område, som vi ved. Det er min mening, at det kan være godt at pege på, at fælles forældreansvar har to sider. Man kan kalde det den formelle side og noget, man kalde den sociale side. Den formelle side er de elementer i det fælles forældreansvar, som forældre ikke behøver at være enige om. Det er elementer som forbud mod flytning med et barn til et andet land, hvad sker der, hvis en forælder dør, og bedre tilgang til oplysninger. Den anden side af det fælles forældreansvar er de elementer, som forældre skal være enige om. Det er de elementer, som jeg synes, at lovgivningen har været meget opmærksomme på. Det er min mening, at også den formelle side er vigtig. Den kan være vigtig for barnet at slike rettigheter er til stede og dette støtter hensynet til barnets bedste. Når man ser på den formelle side, kan det støtte, at man skulle ha regler om en hjemmel for dommere til at bedømme fælles forældresansvar. Jeg er selvfølgelig enig om, at mæglingsordninger er meget vigtige, og det er spændende at se på nye muligheder for at hjælpe forældre med at løse deres konflikter, men mit spørgsmål, måske til Jónas, det jeg vil sige er, kunne det ikke være fornuftigt for en dommer at have hjemmel til at dømme fælles forældreansvar med hensyn til signaleffekten. Det samme, som min

17 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 287 danske kollega pegede på. Det er måske lettere at få forældre til at finde en løsning, hvis alternativet, d.v.s. en dom, er lidt mere åben, og alle muligheder kan være inde i billedet, hvis man når frem til en dom. Tak. Professor Lucy Smith, Norge: Jeg vil først få takke både referent og korreferent for tankevekkende innlegg. Jeg synes også det har vært en meget god debatt. Da jeg ba om ordet var det før jeg hadde hørt Trude Haugli. Jeg hadde to poenger. Det ene var Trudes poeng om at det kan stilles spørsmål om man går for langt i retning av å påtvinge eller overtale til megling. Jeg er enig i hennes problemstillinger, og skal ikke gjenta det hun har sagt. Mitt andre poeng er at jeg egentlig ble veldig forbauset over at man nå stilte spørsmål ved felles foreldreansvar. Jeg trodde at det var en kamp som var kjempet og vunnet, kanskje på 90-tallet som Kirsti sa. I hvert fall i Norge er ikke dette et spørsmål lenger. Debatten dreier seg nå om i hvilken grad domstolene skal idømme delt bosted mot en eller begge foreldrenes ønske. For meg virker det helt meningsløst at den omstendighet at foreldrene går fra hverandre, skal føre til at også de rettslige båndene mellom barnet og en av foreldrene blir brutt. Jeg mener altså at det bare kan være i helt ekstraordinære tilfelle at ikke begge foreldre fortsatt skal ha del i foreldreansvaret. Så blir det neste spørsmålet hva felles foreldreansvar innebærer. Jeg er fullt klar over at dette reiser mange vanskelige spørsmål som må løses, dels i loven, og dels i avtalen mellom foreldrene. Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Danmark: Jeg hedder Birgitte Holmberg Pedersen, og jeg er retspræsident ved retten i Helsingør. Jeg er medlem af Børnerådet, som er et uafhængigt udvalg, der rådgiver regeringen i børnesager. Jeg er meget glad for de to indlæg, vi har haft i dag, fordi de netop lægger meget vægt på barnets bedste, og på at man tager hensyn til, hvad der står i børnekonventionen. Jeg er navnlig meget glad for, at vi får så stor opbakning fra det, der er sagt fra jer, og det der er sagt fra Norge og Sverige om, at vi skal have mægling ved domstolene. Det er sådan, at vi i Danmark har en traditionel holdning lige nu, som vi prøver at drøfte, at når vi har en statsforvaltning, hvor sagerne skulle forliges, når sagerne så kommer til domstolene, er der en del, der har den holdning, også blandt familieretsadvokaterne, at så skal man ikke forsøge at mægle. Jeg er meget uenig i det synspunkt, og derfor er jeg meget glad for, at man her i den grad fortæller, hvor vigtigt det er, at man søger at løse disse sager ved forlig. Jeg er meget enig i, at det er meget vigtigt, at den forligsmægling, der finder sted, har en meget høj kvalitet. Ved nogle retter forsøger vi at lave mægling, hvor vi har en børnesagkyndig med, så vi hele tiden har overskriften Barnets bedste. Ved nogle retter søger man at løse disse sager ved traditionel retsmægling, men der har man ikke en børnesagkyndig med, og jeg er meget bange for, at man så mister overskriften Barnets bedste. Det næste, jeg vil sige, er om fælles forældremyndighed. Jeg tror, det er vigtigt for domstolene, at vi har den mulighed. Vi havde ved domstolene tidligere sager, hvor

18 288 Jónas Jóhannsson vi savnede den mulighed. Det var f.eks., hvor forældre, når de var gået fra hinanden, havde et meget fint samarbejde. Så gik der måske nogle år, og så fandt enten mor eller far en ny kæreste, og så kom jalousien op. Den måde, man kunne genere hinanden på, var ved at række fingeren i vejret og sige, jeg kan ikke samarbejde. Vi havde ingen mulighed for at dømme til fælles forældremyndighed. F.eks. hvis det var sådan, at barnet havde boet hos den ene forælder, havde vi ikke mange andre muligheder end at give forældremyndigheden til den, som barnet boede hos. Det finder vi ved domstolene, at det er en meget fin lov, vi har fået nu, med en meget fin signalværdi om, at det kan ikke hjælpe noget, at man prøver på at komme uden om sit ansvar som forælder ved bare at sige, at man ikke kan samarbejde. Men jeg er helt opmærksom på, at der er en række der vil være sager, hvor det ikke vil være til gavn til barnet. Vi har ikke fundet vores ben endnu ved domstolene. Det er loven for ny til. Vi kan ikke sige præcis, hvor ligger konfliktniveauet, før vi siger, her kan vi ikke dømme til fælles forældremyndighed. Vi har så gjort det i forbindelse med loven, at vi har lavet forældremyndighedsbegrebet indskrænket, så det kun er nogle relativt få ting, man skal være enige om, men vigtige ting, religion, skolevalg, skolefritidsordning, bopæl i udlandet. Det gør, at det er nemmere at samarbejde med fælles forældremyndighed, fordi det er nogle relativt færre ting, man skal være enige om end før. Det sidste jeg vil sige er, at jeg synes jeg forstod det sådan, at man måske stadigvæk har en drøftelse af, om barnet skal beskyttes mod at blive inddraget i disse sager. Der er det min klare overbevisning, at barnet har en ret i børnekonventionens art. 12 om at få lov til at blive hørt. Det er ikke en pligt, at barnet skal høres, men det er meget vigtigt, at de får lov til at få tilbudt sin ret til at blive hørt. Jeg er sikker på det er den forskning, der også er at børnene er i konflikten, man kan ikke skåne dem i konflikten, og derfor er det for dem en meget bedre løsning, at også deres mening kommer med i afgørelserne. Men selvfølgelig er det vigtigt, at vi fortæller børnene, at det er ikke deres ord, der er det afgørende, det er ikke dem, der har ansvaret for sagens udfald. Det er dommeren i den pågældende sag. Rådmand Åke Söderlind, Sverige: Åke Söderland heter jag, jag är rådman i Nacka tingsrätt som ligger i Stockholm, Sverige. Jag skulle bara kort vilja påpeka fyra punkter. Ett: Barnets rätt att höras i processen. Här har vi i norden, tror jag, ett väldigt snävt perspektiv. Det anses i Sverige i varje fall att det är ytterst olämpligt att man hör barnet i rättegångarna. Jag var på en konferens i familjerätt i Spanien för en tid sedan och fick veta att i Tyskland förekommer det praktiskt taget aldrig att en domare avgör ett vårdnadsmål utan att domaren själv har träffat barnet och det till och med om barnet är så litet som två, tre år gammalt. Det är inte ett formellt förhör på något sätt utan domaren träffar och samtalar lite grann med det barn som saken huvudsakligen gäller. Det är någonting att överväga på lagstiftningsområdet i Sverige. Jag tycker att det är en märklig ordning att vi som dömer i vårdnadsmålen aldrig har träffat det eller de barn som det gäller. Det var det första.

19 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 289 Två: konfliktbenägenheten i vårdnadsmålen har ökat hos särskilt yngre advokater under de senaste åren, trots våra medlingsinstitut som vi ju har i samtliga våra nordiska länder, Det kommer fler och fler advokater som i första hand vill vinna ett vårdnadsmål. Det är en ny generation som har dykt upp bland advokater. Det här är någonting för advokater att tänka på och ta upp samtal om i den mån de har samrådsorgan. Det här är ju till stor olycka för föräldrarna. Man inleder en konflikt som man egentligen inte kan vinna. Tre: Frågan huruvida man ska döma till gemensam vårdnad eller om man ska tilldöma den ena föräldern vårdnaden ensam. Det diskuterades här om inte det senare kanske ofta vore ett bättre alternativ. I ett fall där någon av föräldrarna åtminstone i andra hand samtycker till att vårdnaden fortsatt är gemensam så måste i princip någon förälder, åtminstone enligt svensk rätt, vara direkt olämplig som vårdnadshavare eller mycket allvarliga samarbetssvårigheter föreligga för att den gemensamma vårdnaden ska upplösas. Det är sällan vi kommer fram till att den ene föräldern är direkt olämplig som vårdnadshavare eller att föräldrarna har så djupgående samarbetssvårigheter att den gemensamma vårdnaden därför bör upplösas. Man bör göra klart för föräldrarna på ett tidigt stadium att om båda motsätter sig att vårdnaden fortfarande ska vara gemensam, så måste domstolen ändå besluta vem av dem som ska ha vårdnaden,och då är domstolen många gånger i en situation där man inte har något särskilt mycket bättre alternativ än ordalier tror jag att det kallas, alltså gudsdomar. Ett avgörande måste ju träffas och det som fäller avgörandet kan vara ganska obetydliga skillnader mellan föräldrarnas omvårdnadsförmåga. Det förklarar jag för parterna: vidhåller ni den här inställningen så måste ni förstå att om inte någon av er är direkt olämplig som vårdnadshavare så kunde domstolen, från era utgångspunkter, kanske lika gärna grunda sitt avgörande på att kasta tärning eller snurra kniven. Parternas benägenhet att konstruktivt diskutera boendefrågan och en noggrann reglering av umgänget blir då ofta betydligt mycket högre. Tiden löper, jag tror jag slutar där. Referent: byretsdommer Jónas Jóhannsson, Island: På grund af tekniske forhold har det ikke været muligt at gengive indholdet. Korreferent: docent Kirsti Kurki-Suonio, Finland: På grund af tekniske forhold har det ikke været muligt at gengive indholdet.

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

FIRST LEGO League. Borlänge 2012

FIRST LEGO League. Borlänge 2012 FIRST LEGO League Borlänge 2012 Presentasjon av laget Sundbornsligan Vi kommer fra Sundborn Snittalderen på våre deltakere er 10 år Laget består av 5 jenter og 7 gutter. Vi representerer Sundbornsskolan

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Børn som pårørende i psykiatrien Spørgeskemaer Bilag 5 8

Børn som pårørende i psykiatrien Spørgeskemaer Bilag 5 8 Børn som pårørende i psykiatrien Spørgeskemaer Bilag 5 8 Bilag: 5 Bilag nr. 5 Barn som anhöriga inom psykiatrin Kära medarbetare Vänligen besvara detta frågeformulär så att vi kan förbättra insatserna

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Svensk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Svensk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. par Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres. Vi vill gratulera

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Svensk-Svensk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Svensk-Svensk hilsen : ægteskab Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. par Vi vill gratulera och framföra hjärtliga lyckönskningar till er båda

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Twix's Mean Machines Vi kommer fra Haderup Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 2 gutter. Vi representerer Haderup Skole

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Page 1 of 9 RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Fra: (nakkedraget@hotmail.com) Sendt: 25. april 2009 07:46:27 Til: bock.jakt@spray.se Hej lars Din deadlines er lang overskredet og jeg har

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du vara snäll och hjälpa mig? At spørge efter hjælp Talar du engelska? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Talar du _[språk]_? At

Læs mere

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd 600207 Tips & Idéer Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd SV Stelt halsband med pärlor, 38 cm 150 cm lackerad koppartråd eller silvertråd 925, diam.

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus 2012

FIRST LEGO League. Århus 2012 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget old people wanna rock all the way Vi kommer fra Lystrup Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 2 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 2 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås Superseniorerna. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Västerås Superseniorerna. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Superseniorerna Vi kommer fra Hallstahammar Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Lindboskolan

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith's Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith's Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget LF-Chama-Lama-Daba-Daba-Ding-Dong Vi kommer fra Slagelse Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 1 jente og 14 gutter. Vi representerer

Læs mere

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss?

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? gruppe 1950 (4) Martin Louise Claes Signe: nej gruppe 1950

Læs mere

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Referenten, dommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark: Jeg har ikke tænkt mig slavisk at gennemgå det papir, der danner

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

At beskære eller ikke at beskære

At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder Makramé SV Makramé är en gammal teknik som använts i flera tusen år. Tekniken att knyta makraméknutar kräver nästan inga redskap alls förutom fingrarna och en makramékrok. Du kan knyta makramé med vilket

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Utvärdering av PraktikSwapØresund

Utvärdering av PraktikSwapØresund Utvärdering av PraktikSwapØresund Framtagen av: Instituttet for Fremtidsforskning 2005 EUROPEISKA UNIONEN Detta projekt är delfinansierat genom INTEREEG IIIA Öresundsregionen Indhold Forord...6 1. Indledning...7

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Brug byen / Använd staden

Brug byen / Använd staden Brug byen / Använd staden Lærervejledning og introduktion. Analyse af bygninger og byrum for 3.-5.klasse. Undervisningsmaterialet indeholder en introduktion til at arbejde med arkitektur i undervisningen

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer Tips & Idéer Ullfigurer/Uldfigurer 603056 SE Du behöver filtnålar och nålplatta. Den vita nålplattan används som underlag för att skydda bordet och nålen. Tänk på att nålarna är vassa. Längst ut på nålspetsen

Læs mere

FIKTIONALITET I LITTERATUR

FIKTIONALITET I LITTERATUR KNUD ROMER, KARL OVE KNAUSGÅRD OG JONAS HASSEN KHEMIRI præsen TATION VÆRKER I GRÅZONEN IKKE-fiktion Fiktion Selvbiografi, dokumentar Etik (moral) Roman Æstetik (kunst, nydelse) 2 VÆRKER I GRÅZONEN Genrer:

Læs mere

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Danmark Finland Begrebet fritidsinstitution benyttes her som fælles betegnelse for fritidshjem og skolefritidsordninger

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening.

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I forældreansvarssager er det vigtigste

Læs mere

Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne

Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne 0. Titel på fag/emne Matematik 1. Titel på forløb: Mejeriprodukter emballage rumindhold brøk decimaltal og procent. 2. Forfatternavne: Bent Fuglsberg,

Læs mere

att verka för nolltolerans för narkotikahandel i Norden, där polis, tull och myndigheter har olika strategier för att genomföra detta

att verka för nolltolerans för narkotikahandel i Norden, där polis, tull och myndigheter har olika strategier för att genomföra detta BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betænkning over Medlemsförslag om gemensam nordisk kraftsamling mot narkotika 1. Udvalgets forslag foreslår, at att verka för nolltolerans för narkotikahandel i Norden,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus 2012

FIRST LEGO League. Århus 2012 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget Den gamle Roberto Vi kommer fra Brabrand Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Sødalskolen Type

Læs mere

Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Livet med demens Demens og aggression: Demens er en sygdom i hjernen og kan forekomme hos voksne i alle aldre, men er hyppigst hos ældre. Demens er betegnelsen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om nordisk granskning af EU's grøn- og hvidbøger. Præsidiets betænkning over. Hvorfor.

BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om nordisk granskning af EU's grøn- og hvidbøger. Præsidiets betænkning over. Hvorfor. BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betænkning over Medlemsforslag om nordisk granskning af EU's grøn- og hvidbøger 1. s forslag foreslår, at at vedtage EU-strategien for 2. Baggrund Den svenske delegation

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte Gutt 12 år 0 Linus Hjejle Agger Gutt 12 år 0. Malthe Louis Mosegaard Weisdorf Marcus Skovsende Pausbæk

FIRST LEGO League. Gentofte Gutt 12 år 0 Linus Hjejle Agger Gutt 12 år 0. Malthe Louis Mosegaard Weisdorf Marcus Skovsende Pausbæk FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Danish Sensation Vi kommer fra Hellerup Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 0 jenter og 12 gutter. Vi representerer Dyssegårdsskolen

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Frederik Grønbech Kure Ertel

FIRST LEGO League. Sorø Frederik Grønbech Kure Ertel FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget De unge grever Vi kommer fra Greve Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 0 jenter og 6 gutter. Vi representerer Greve Ungdomsskole Type

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne Rigsombudsmanden på Færøerne Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling 1 MED BARNET I CENTRUM Indhold Indledning....1

Læs mere

Tips & Idéer. Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker

Tips & Idéer. Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker Tips & Idéer Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker 600711 SE Påsväska Tygåtgång: Yttertyg 50x100 cm Fodertyg + snedslå 100x140 cm Vliselin 100x25 cm Mönster (sid 6) Måtten på mönstret

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus 2012

FIRST LEGO League. Århus 2012 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget Lego senil City Vi kommer fra Brabrand Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 6 jenter og 8 gutter. Vi representerer Sødalskolen Type

Læs mere

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning Christoffer Vestergaard Gutt 16 år 0 Mark Hansen Gutt 15 år 0 Daniel Hampen Lauridsen

FIRST LEGO League. Herning Christoffer Vestergaard Gutt 16 år 0 Mark Hansen Gutt 15 år 0 Daniel Hampen Lauridsen FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget FLL UngHerning Sønderager Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 16 år Laget består av 0 jenter og 8 gutter. Vi representerer Skolen

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004. GODKENDT referat. Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004

NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004. GODKENDT referat. Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004 NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004 GODKENDT referat Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004 Tid: Onsdag 24. mars 2004 kl. 13.30 16.00 Sted: København SAKER 1 Godkjenning

Læs mere

Europarådet. Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015

Europarådet. Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015 Europarådet Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015 Lige rettigheder for begge forældre og samme informering Afskaffelse af forskelle i lovgivningen i forhold til familieformer og ægteskabelig

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 252 Offentligt MDCC En kort causerende indledning til de problemstillinger, der eksisterer i sammenhæng med skilsmisse og forældremyndighed i Danmark. Hvorfor drikker

Læs mere

Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport.

Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. 13 april 2015 Agenda Mars/ April 2015 13-14 April Transportutskottet sammanträder 17 April IRU General Assembly,

Læs mere

Brug byen! / Använd staden!

Brug byen! / Använd staden! dzidzo.dk Brug byen! / Använd staden! Evaluering Billede Bus Passing Stig Nygaard Brug byen! / Använd staden! Evalueringsrapport efter pilotprojekt Resume Pilotprojektet Brug byen! (se tekstboks) er blevet

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti Limpistol Limpistol Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug. Vi anbefaler

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Mio min Mio Astrid Lindgren

Mio min Mio Astrid Lindgren Opgaver til kapitel 1. Han færdes gennem dag og nat. 1. Hvor gammel er Busse? 2. Hvor bor han? 3. Hvordan er hans forhold til plejeforældrene? 4. Hvorfor tror du de har taget Busse i pleje? 5. Find steder,

Læs mere

Jónas Jóhannsson. Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Jónas Jóhannsson. Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Jónas Jóhannsson Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste Byretsdommer Jónas Jóhannsson, Island Der er få sager inden for

Læs mere

Strategier i matematik. - hvordan?

Strategier i matematik. - hvordan? Strategier i matematik - hvordan? Hvad har i læst? 2 Hvad er strategier i matematik, og hvorfor er de vigtige? I Fælles Mål er der ekstra fokus på regnestrategier, og derfor skal de læringsmål, der formuleres,

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. november 2015 Lukkede døre HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. november 2015 Sag 58/2015 (1. afdeling) A (advokat Lene Astrup Treffer) mod B (advokat Dorthe Østerby, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus Gutt 15 år 2 Patrick Sievers Jensen Gutt 14 år 0

FIRST LEGO League. Århus Gutt 15 år 2 Patrick Sievers Jensen Gutt 14 år 0 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget Eriks Team Vi kommer fra Randers C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Randers Ungdomsskole

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere