Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste"

Transkript

1 Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

2

3 Fredag 22. august kl Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne i Bind I) Referent: byretsdommer Jónas Jóhannsson, Island Korreferent: docent Kirsti Kurki-Suonio, Finland Debatleder: advokat Valborg Snævarr, Island Debatleder: advokat Valborg Snævarr, Island: Goddag, kære nordiske venner. Endnu en gang er det tid til familieretslig diskussion under dette 38. nordiske Juristmøde her i København. Jeg ønsker jer velkommen til denne sektion. Dagens emne er konfliktløsning i familieretten henset til barnets bedste. Referenten i emnet er Jónas Jóhansson, byretsdommer i Reykjavik, tidligere i Hafnarfjordur, som er Islands næststørste distrikt uden for Reykjavik. Vi har selvfølgelig alle læst referentens indlæg i beretningens bind I, hvor han behandler emnet ud fra forskellige synspunkter og bl.a. introducerer til øvrige Norden den mæglingsteknik, han selv har udviklet under årene som erfaren dommer i familieret. Jeg er sikker på, at vor korreferent, Kirsti Kurki-Suonio, har synspunkter om referentens teser og behandling af emnet, samt at hun introducerer sine egne teser og synspunkter om emnet. Selv hedder jeg Valborg Snævarr og er højesteretsadvokat, og jeg skal gøre mit bedste for at lede debatten her i dag og forventer mig et godt samarbejde med deltagere, og at vi får en fin diskussion om emnet i denne session. Jeg vil begynde med at give ordet til referenten, byretsdommer Jónas Jóhansson. Referent: byretsdommer Jónas Jóhannsson, Island: Ærede debatleder, korreferent og andre gæster Da jeg som 20 årig student begyndte at læse jura i efteråret 1982, var min interesse for familieretten noget lignende som hos andre islandske mænd i denne alder. Slet ingen! Med årene er min interesse for familieret vokset gradvis, og efter tre ægteskaber og fem børn finder jeg familieretten et af de mest fascinerende og krævende juridiske områder. Jeg har været dommer i tyve år, og i de sidste ni år har jeg forsøgt i videst muligt omfang at beskæftige mig med spørgsmål omkring børn og forældre, både som dommer, forelæser og som islandsk repræsentant i den internationale samrådsgruppe på familierettens område. Det er derfor en stor ære for mig at være i denne forsamling her i dag og få lov til at indlede diskussionen om konfliktløsning i familieretten.

4 274 Jónas Jóhannsson Idet jeg er vokset op i England og har næsten ikke snakket dansk i 25 år, vil jeg bede jer om at vise mig forståelse og undskylde, at jeg hellere vil svare spørgsmålene bagefter på engelsk end på dansk. Jeg forstår derimod godt nok dansk og kan uden besvær bestille en øl i Nyhavnen, men jeg har svært ved at tale sproget på fagligt grundlag. Jeg håber at det nordiske samarbejde ikke styrter sammen på grund af mine sprogvanskeligheder. Så vidt jeg har forstået så har alle de tilstedeværende gennemlæst det trykte referat og jeg vil derfor ikke gentage det som står i det. I referatet fremsatte jeg fire teser eller spørgsmål som er forbundet til hinanden og er knyttet til spørgsmålet hvordan man bør løse konflikten om forældreansvar og samvær ved forældrenes skilsmisse og ophør af samliv, som jeg vil herfra referere til under betegnelsen skilsmisse. Teserne er følgende: Hvad er forudsætningerne for fælles forældreansvar? Skal dommere kunne beslutte fælles ansvar? Hvordan bør ueninghed om forældreansvar afgøres i retten? Hvad skal barnets tilgang til forældrenes uenighed være? I dag vil jeg koble disse teser sammen under spørgsmål nr. 2 og kaste frem følgende spørgsmål: Skulle dommere kunne idømme fælles forældreansvar? Hvorfor, og for hvem? Hvilke interesser er man i færd med at beskytte? Der er to forhold som adskiller forældrenes uenighed om forældreansvar fra andre tvister på civilrettens område. Det første er, at i modsætning til de fleste civilretslige spørgsmål så drejer sagen sig ikke parternes egen interesser men derimod tredje parts interesser, det vil sige barnets interesser, hvor barnet ikke er part i den egentlige sag. Det andet forhold er, at i modsætning til sædvanlig tvist, for eksempel en ejendomshandel, så er det ikke forældrenes ejendom, som er sagens genstand, men derimod den fuldmagt som de har som barnets forældre for at tilgodese de interesser, som barnet skal nyde. Dette er et anerkendt faktum i nordisk børneret og er i overensstemmelse med FN s børnekonvention af 20. november Ved forældrenes skilsmisse har barnet ret til samvær med begge forældrene, og denne ret er gensidig. Ifølge konventionen har barnet ikke ret til fælles forældreansvar. Det kan være ligegyldigt for barnet hvorvidt, forældreansvaret er fælles eller ej, fordi som regel ligger barnets største interesse og ønske i, at forældrene finder sammen igen, og at de kan alle være venner. Men fordi det er ikke en alternativ, da må vi forsöge at opfylde barnets andre önsker og interesser, nemlig retten til fred, sikkerhed og stimulans i opdragelsen, hvor barnets velfærd og sjælefred er sat i förste række, men ikke forældrenes interesser og deres såkaldte menneskerettigheder. Kan det tænkes, at vi har misforstået börnekonventionen med lovfæstelsen af hovedreglen om fælles forældreansvar? Hvis det er tilfældet, har vi så begået en

5 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 275 fejltagelse ved at lovfæste, at domstolene kan idømme fælles forældreansvar, men kun i Island har domstolerne ikke lovhjemmel til at idömme fælles forældreansvar? Er vi i gang med at forveksle forældrenes interesser med barnets rettigheder, som vi altid må have for øje ved løsning af forældreansvarssager? Hvordan kan hensynet til barnets bedste være foreneligt med automatisk fastsættelse af fælles forældreansvar ved skilsmisse og dommerens hjemmel til at idømme fælles forældreansvar? Tænker vi her på barnets eller forældrenes interesser? Den islandske virkelighed viser, at omtrent 85% af forældrene havde aftalt fælles forældreansvar ved skilsmisse, inden vi fik loven om automatisk fælles forældreansvar, såfremt man ikke fandt frem til en anden løsning. Disse tal kan forhåbentlig sammenlignes med tal fra de øvrige nordiske lande. Man kan derfor spørge: Hvorfor presser lovgivningsmagten nu på, at de resterende 15% også skal gå over til at afgøres med automatisk fælles forældreansvar, og hvilke interesser er man i gang med at beskytte? Skal formålet med loven være fælles forældreansvar i alle tilfælde, eller bør man beskytte hensynet til barnets bedste i ethvert tilfælde? Hvorfor er vi i gang med at tage forhandlingsfriheden bort fra forældrene, forældrene som ved bedst, eller man mener at ved bedst, hvad er bedst for barnet og som bedst ved, om de tror sig i stand til at påtage sig fælles forældreansvar? Når jeg nu har sagt dette, vil jeg fremhæve, at det er min tro, at fælles forældremyndighed efter skilsmisse er ønskværdig, i tilfælde hvor det passer. Men hvad så med forældrene, som kan næppe snakke sammen og må gå til retten for at få deres konflikt løst? De overlader til dommeren ansvaret for at finde frem til den bedste løsning for sig og barnet. Hvis dommeren så idømmer fælles forældreansvar, mod den ene eller begge forældres vilje, så har vi faktisk kastet ansvaret tilbage på forældrene. En sådan dom indebærer faktisk dommerens forventninger om, at forældrene i tidens løb skal kunne selv løse deres konflikt. Men har så ikke dommeren svigtet den tillid, som forældrene havde til ham? Det er netop dette spørgsmål, som jeg har været optaget af i de sidste år, og det har overbevist mig om, at konflikten om forældreansvar af et barn og samværet med forældrene ikke egner sig til at blive afgjort ved dom. Netop på grund af dette gik jeg i gang i året 2002 med at udvikle andre metoder for at behandle og løse forældreansvarssager ved byretten i Hafnarfjörður, og jeg fandt frem til en løsning, som den ærede debatleder gav navnet Hafnarfjörður-metoden. Metoden gav straks resultater. I løbet af de følgende 4 år blev 75 sager ud af 88 sager, som blev indbragt for retten, afsluttet med konfliktløsning, og det højeste procenttal var på 96% i året Såvidt jeg har kunnet få det oplyst, har mæglingen og konfliktløsningen holdt i 73 af disse 75 sager. Dette fortæller mig, at domstolene har pligt til at finde frem til en forligsløsning i forældreansvarssager, og i denne forbindelse mener jeg at forældreansvar og samvær faktisk betyder det samme. Hvis der ikke findes en løsning efter indgående forligsforhandlinger, kan resultatet blive det, at barnets interesser bedst kan være tjent med at den ene af forældrene får tillagt forældreansvaret, men ikke begge to.

6 276 Jónas Jóhannsson Derfor påstår jeg, at dommere ikke bør idømme fælles forældreansvar. Det spiller ingen rolle, selv om loven skulle åbne en sådan udvej. Det må altid være barnets interesser, som går forud for andre interesser, og dommeren skal kunne indse at en anden løsning ikke er acceptabel. Hvis dommeren alligevel vælger at idømme fælles forældreansvar, mener jeg, at han har tilsidesat sine pligter over for barnet og lader synspunkter om forældrenes indbildede interesser bestemme farten. Sådan giver dommere efter for pres fra voksende presssionsgrupper i samfundet, på samme måde som lovgivningsmagten før dem, grupper som er ikke er talsmand for børnene og deres rettigheder, men derimod for interessegrupper, som mener at de har ret som kan blive separeret fra barnets bedste interesser. For at forklare dette lidt mere tydeligt vil jeg nævne et eksempel, som består i et citat fra en nylig rapport fra Foreningen for forældreligestilling i Island : Foreningens navn er et selstændig skönsag. Der er mange sagesløse som er uden forældreansvar fordi der savnes hjemmel for dommerne i forældreansvarssager. Her krystalliseres den misforståelse, at forældrene er berettiget til at få fælles forældreansvar, og at det skulle bero på skyld, hvis forældreansvaret ikke blev fælles. Kernen i dette er derimod den, at det er børnenes interesser, som skal afgøres, men ikke forældrenes. Børn er afhængige af deres forældre af natur, men en forælder, som bliver afhængig at sit barn, må have problemer. Hvis vi nu vender tilbage til forligsbehandling af forældreansvarssager finder jeg det vigtigt at påpege, at forældre og børn er så vidt forskellige at der må advares mod, at man anvender en fastbestemt og rigoristisk forligsmetode til konfliktløsningen. I denne forbindelse kan man spørge, hvilken forskel der er på Carlsberg og Tuborg? Hvilken forskel er der på en Carlsberg og en Tuborg? Svaret er enkelt. Man bruger lignende ingredienser til brygningen og resultatet bliver det samme, lignende smag og glæde for den som drikker. Det samme kan siges om forligsbehandlingen i forældreansvarssager. Jeg har sat mig ind i de såkaldte danske og norske modeller om forligsmægling, og for nylig optog de islandske domstole den norske model. Der er ikke fremkommet mærkbare resultater heraf endnu. Foruden disse så findes min metode, som i mange aspekter ligner den norske metode, men min metode bærer lidt præg af common law traditionen, hvor dommeren er mere frit stillet til at udvide og udvikle loven end efter civil law traditionen. Jeg finder det vigtigt at man ikke kører sig fast i forudbestemte forligsmæglingsmodeller, og at dommere, advokater og andre, som deltager i behandlingen af interessespørgsmål for børn, er villige til at gøre brug af lovens muligheder i videste forstand, og at de altid er villige til at hjælpe forældrene til at finde frem til den løsning, som bedst er egnet for vedkommende barns interesser. Det kan være betænkeligt, hvis man kommer til at sidde fast i forudbestemte forligsmæglingsmodeller, fordi man må være forberedt på at kunne tilpasse sig forældrenes og børnenes forhold i hvert eneste tilfælde, og disse er lige så forskellige, som de er mange.

7 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 277 Formålet med brygningen af Carlsberg og Tuborg er det samme som formålet med forligsmæglingen, nemlig at finde frem til den bedste løsning for hver eneste klient eller kunde. Lovgivning om den eneste og rigtigste statsøl er faktisk en løsning, som kan anvendes, men den glæder ikke den, som vil have valgmulighed. Hvis jeg er kommet ud for diskussionsemnet og har gjort jer forvirrede med min snak om øl, så er jeg tilfreds, fordi min hensigt er ikke den at give jer oplæring eller undervisning i familieretten, men derimod at vække jer til omtanke og ryste op i jer for at gøre diskussionen mere livlig. Jeg vil derfor slå op nogle punkter eller teser, som efter min mening viser, at man aldrig skal og aldrig må pådømme forældreansvarssager: 1. Forligsmægling forkorter behandlingstiden i forældreansvarssager. 2. Forligsmægling fører til en fredelig, konstruktiv og varig lösning på forældrenes uenighed, som de og barnet kan acceptere. 3. Forligsmægling forskåner barnet for en langvarig strid mellem forældrene. 4. Forligsmægling nedbringer omkostningerne i høj grad. Dette er fordelerne ved forligsmægling som konfliktlösningsform. Jeg kender inge ulemper. Vi har andre metoder, nemlig lovgivning om fælles forældreansvar og at pådömme forældreansvar. Bristen med pådömmelse er derimod de fölgende: Med en dom gennemhugges knuden i forældrenes strid, men uenigheden om barnets interesser står endnu uløst angående andet end selve sagsgenstanden. Barnets oplevelse af konflikten er negativ. For at de nordiske lande kan leve op til de forventninger, som børn har til FN s konvention, vil jeg afslutte min indledning med de ord, at det bør tages op til alvorlig overvejelse, om man ikke skal oprette domstole, som er inddelt i afdelinger, eller eventuelt særlige domstole, som behandler sager om barnets anliggender. Lovgivning om obligartorisk forligsmægling er vigtig i dette sammenhæng, ligesom i Norge og Finland. Her kunne der ansættes, direkte eller indirekte, specialister for at assistere domstolen i at løse de fleste sager som vedrører barnets interesser på en mere skånsom måde, end nu er tilfældet. Det allervigtigste er, at der skal kunne indgås forlig i alle sager angående forældreansvar. Ulempen ved lovgivning om børneanliggender viser sig, når der afsiges en dom om børnenes interesser med henblik på tryghed og beskyttelse, hvad enten de skal være hos den ene eller begge forældrene. En sådan domsafgørelse løser ikke problemet hos de pågældende forældre eller børnene, den afgør derimod konflikten mellem forældrene midlertidigt. Så sidder børnene tilbage og får aldrig at vide, hvad der skete og heller ikke hvorfor. Korreferent: docent Kirsti Kurki-Suonio, Finland: Tack. Jag är så mycket tacksam att få tillfälle att presentera mina opinioner här på detta väldigt fina tillfälle. Fint tillfälle och ett fint juristmöte, alltså så som det alltid är. Alltså ska jag presentera mina opinioner om detta ämne (annan panelmedlem: Ett ögonblick). Jónas Jóhansson här hade två olika saker av saken, alltså gemensam

8 278 Jónas Jóhannsson vårdnad, som gemensamt föräldraansvar och andra hållet var den här saken med konfliktlösning, alltså mer eller mindre medling. För min del ska jag säga att det här med gemensam vårdnad med tvång ja eller inte. Det har varit ett livligt tema i familjerätten hos mig personligen, och jag tror annars i norden inom 90-talet. Jag har diskuterat mycket om det. Och min åsikt har då varit ett starkt, absolut nej till gemensam vårdnad med tvång. Idag är jag inte mera så säker på saken, men jag måste säga att läget i Finland, och kanske även i de andra nordiska länderna, har förändrat sig. En sak som har kommit till är att vi nu använder mera möjligheten att göra, så att säga, skräddarsydda avgöranden om vårdnaden. Detta betyder någonting mellan gemensam vårdnad och ensam vårdnad. Det är en modell som Sverige kommer kanske nu att införa i någon mån. Jag har haft ett litet seminarieuppdrag om ämnet i Oslo, jag tror det var 2005, Svend Danielsen kanske kommer bättre ihåg det, det var i samband med (ohörbart)-seminarium, och denna seminarierapport har givits ut av Nordisk Ministerråd, och det finns tillfälle att bifoga de uppgifter av den här publikationen, min rapport, så att de som är intresserade kan läsa den senare. Här går jag över till föräldrarnas överenskommelse. Det är det som är viktigt, och de har möjligheten att skräddarsy ett avgörande mellan gemensam vårdnad och ensam vårdnad. En möjlighet att uppnå en överenskommelse mellan föräldrar. Det är det som är viktigt, och här repeterar jag mycket det som Jónas redan sa om det att vilka är de fördelar av föräldrarnas överenskommelse? Alltså, det finns inga förlorare, inga vinnare, ingen förlorar sitt ansikte. Det är lättare för föräldrarna att genomföra något de själva har accepterat. Det är de som ska genomföra, de som ska själv verkställa det avgörande som har gjorts. Det har visat att det tydligen finns mindre risk för en ny tvist angående vårdnad vid delat föräldraansvar. Alltså, det lönar sig att hjälpa föräldrarna att komma överrens. Medling är en bra idé. Jag menar här medling och Jónas använder förlikning i sin rapport men jag tror att här, även är det samma. Jag tror att det finns flera exempel i norden på hur (ohörbart) förberett sig. Det Jonas berättade om (ohörbart)- metoden. I Norge har man de här fulla projekten som har nu blivit förberett i hela landet, brett sig i hela landet, man använder den lagstiftade metoden. Det finns även den här obligatoriska medlingen i Norge redan länge sedan. Om Danmark vet jag minst, där tycks det vara möjligheten inom domstolen att införa medling. Alla de här tre modellerna jag här har Island, Norge, Danmark, de är närmast inom domstolen, alltså möjligheten att domaren, med hjälp av andra, medlar, in court mediation system. Sverige och Finland har en stark tradition av annan slags medling, nämligen en medling som görs av socialarbetarna, och här talar man i Sverige om samarbetssamtal och i Finland medling eller familjerådgivning och annan möjlig hjälp. Det finns i Finland även nu lagen om medling i tvistemål i allmänna domstolen som kom i kraft , och här har man stora förväntningar att den kunde användas även för familjerättsliga mål. Det här har man ännu lite erfarenhet om, men jag vågar säga att det tycks att utvecklingen i alla Nordiska länder förefaller gå i samma riktning. Medlingen bör ökas och medlingens fördelar är övertygande och det har Jonas redan pekat på. Samtidigt kan man tänka sig att jag tänker i gårdagens diskussion, där särskilt

9 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 279 (ohörbart) tog fram det här att det som händer inom rätten och inom rättsväsendet är mycket också sådant som händer utanför rätten. Och man vet om vårdnadstvisterna, och jag tror att det är inte bara Finland, att bara 5 % ungefär, mer eller mindre, av föräldrar som skiljer sig hamnar i domstol över huvud taget, med en vårdnadstvist. De mesta kommer överens på ett eller annat sätt och här kommer jag på en fråga: har familjerätt faktiskt nu blivit mer eller mindre familjemedling? Vilken är alltså den stora majoriteten; är det familjerättegången? Det är det absolut inte. Majoriteten är något annat, har vi redan medling, och vad händer inom namnet för medling, hamnar vi utanför rätten när vi hamnar i medling? Och här har jag ett varnande exempel. Det är från Finland, alltså absolut inte från Island, och här handlar det om två socialarbetare. Detta är taget av en studie, en diplomstudie av en student på 90-talet i Tammerfors, och läget är alltså att det handlar om två socialarbetare. I Finland är det möjligt att, när man inleder en utredning i samband med en vårdnadstvist, alltså det händer redan ett fall som är i domstolen som vårdnadstvist, inleder utredningsarbetet hos socialarbetaren. Och om de tänker eller inser att det är möjligt att föräldrarna kommer överrens, då kan man sluta fallet med ett avtal som fastsätts av socialmyndigheten och fallet avgörs så. Och här alltså finns det möjligheten att medla, och medlingen gick på det här sättet i det här fallet: Alltså, det har översatts från finska, alltså vi har här två möjligheter att gå vidare i den här saken. För det första kan vi ge en utredning till rätten. Det är ett lite annorlunda formulär vilket vi framställer, och jag tror att min kollega delar min åsikt, att det ska vara gemensam vårdnad, och sedan bestämmer vi den så. Den andra möjligheten är att ni gör upp ett avtal som ni undertecknar. Där finns det tre punkter: boende, umgänge och vårdnad, och det vill säga det finns fler punkter, men vi kryssar för gemensam vårdnad och ni skriver på. Alltså, här har vi inte någon medling så som vi förstår det, det är påtryck. Det är klart påtryck. Så kommer jag till frågan att vi ska inte hamna utanför rättsystemet även om vi hamnar till medling. Men det är inte lätt därför att rättegången är ju offentlig och den är formell. Och dessa saker är garantier för att det kommer ett rättvist resultat. Men medlingens styrka ligger ju i möjligheterna att ge parterna tillfälle att uttala sig informellt och pålitligt. Utan att (ohörbart) sina rättsliga positioner. Det som har lyckats i medlingshandlingarna får under inga omständigheter användas emot en part. Alltså, jag har ingen anledning att förmoda igen, jag måste betona detta, att det skulle ha hänt någonting sådant i samband med (ohörbart) i Island, och det är ingen invändning mot det. Min lösning här är kvalitet. Jag tror att den metoden vi kan garantera rättsäkerheten vid medlingen är att den bygger på kvalitet. Och medlingens kvalitetsgaranti är något som ska främja barnens bästa. Men vad menar jag med denna kvalitet? Hur kan jag (ohörbart) kvalitet? Jag har ett exempel här, och det är europarådets rekommendationer. De är redan tämligen gamla, de har kommit ut i 10 år sedan 1998, och här ser man några exempel på vilket sätt man kan bygga garantier för medlingen, alltså hur kan den fungera. Här tar man hänsyn till sådana saker som är kanske klara för oss utan vidare, men ändå alltså att det ska vara opartiskt och neutralt angående resultatet, medlaren ska bevaka barnens intressen och påminna parterna om att

10 280 Jónas Jóhannsson koncentrera sig på barnens behov. Medlaren ska uppmuntra parterna att informera och konsultera sina barn om de saker som ska avgöras, och det ska i princip inte finnas någon tvångsmedling. Sekretessen bör garanteras lagligt, med undantag, och här talar man i Finland om barnskyddsanmälan. Jag hoppas det är något som säger också något för andra, alltså möjlighet att göra en anmälan hos barnskyddsmyndigheterna att barnen utsätts för fara. Och sedan den här frågan om familjevåld och medling. Det är en svår fråga och här tycker man bara att medlaren ska noggrant överväga om medling över huvud taget kan användas. Det är inte bara europarådets rekommendationer som bildar en sådan (ohörbart), jag hittade en på Internet Barn- och Likställningsdepartementens föreskrifter, alltså en (ohörbart) från förra mars, och den hade likadana fina punkter. I stort sätt tror jag att det är saker som vi alla tycker likadant, men om vi går närmare i enstaka punkter kan det hända att vi inte är helt eniga. Jag tar här den här frågan: ska barnet höras under medlingen? Jónas har det exemplet att enligt de här referaten från tre olika metoder att göra medling, och metoden tre bestod ju av att barnets åsikt var ett avgörande moment för medlingen. Och det är ju mycket viktig, men vi har i Finska Högsta Domstolens praxis något som går i annan riktning. Det finns flera avgöranden nu som helt tydligt visar en riktning, alltså att man inte ska använda barn som domare i sina föräldrars fall. Barnet ska skyddas mot att utsättas för påtryckning eller annan olämplig påverkan av sina föräldrar. Jag tror att det är en viktig sak också, alltså det att om barnet ska bli det avgörande momentet, barnets åsikt, så är det ju alltid en fara att föräldrarna börjar påverka barn, utsätta barn för påtryckningar. Alltså, det som advokaterna gör för domare, det är klart, men de är vuxna människor. Jag har varnande exempel också om detta i finska rättspraxisen. Jag frågar här om det råder en enighet om barnets ställning i medlingen eller över huvud taget, men det är ju inte bara den, det kan också tänkas att det är två sidor av samma sak. Det är klart att barn har rätt att uttrycka sin åsikt utan vidare, men här är en fråga som vi kanske kunde ha nytta av om vi kunde diskutera tillsammans. Innan jag kommer med min slutsats sammanfattar jag tills nu har sagt. Alltså, för det första: det lönar sig att hjälpa föräldrarna att komma överrens. Andra: medlingen får inte ske för varje pris som helst. Alltså, medlingen bör ha kvalitet, och kvalitet, vad är kvalitet? Och här frågar jag: behövs det enighet om kvalitet? Borde vi ha nordiska rekommendationer för medling? För kanske 100 år sedan fick man en idé i nordiskt juristmöte att det kunde vara enhetliga lagar i norden, och familjerätten var ett område där man ville åstadkomma en enhetlig äktenskapslag. Det kom aldrig en enhetlig äktenskapslag, men det kom en nästan enhetlig äktenskapslag. Den enheten har vi inte mera. Och man har nu kunnat konstatera att vi har en fin verk (ohörbart) som Svend Danielsen också medverkat om det att hur familjerätten är numera i norden, och att vi har ännu mycket att dela med varandra. Det råder i norden fortfarande en betydande kulturell och social gemenskap inom familjerättens område. Även om måste avstå från den här frågan att ha gemensamma lagar, enhetliga lagar, så kanske vi kunde tänka på att om vi borde ha ett soft law-område och kunde använda den här gemenskapen vi har på kulturella och sociala områden som juristmöte är ett tecken på. Och

11 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 281 vi (ohörbart) förbi se det att verkställbara avtal om vårdnad eller föräldraansvar verkställs i övriga nordiska länderna. Det är inte ointressant hur dessa har kommit till stånd. Och jag tycker att nordiska rekommendationer kanske kunde förbättra medlingens kvalitet i hela norden, och kvalitet i medling betyder kvalitet för barnets bästa. Tack. Jag fortgår på svenska. Jag går fram med svenska språket. Jag tror att jag kan, även efter denna diskussion, sammanställa att det råder fortfarande en stor gemenskap, en social och kulturell gemenskap, inom familjerättsområdet i norden. Jag kunde inte vara mera överrens om dem som tyckte att medlingen och överrenskommelse passar inte i alla fall, och där har vi det här svåra, konfliktfulla fall, exempel med fall där familjevåld har förekommit. Där kan man troligen inte försöka medla, eller man måste göra det med mycket, mycket god kvalitet, mycket, mycket försiktigt. Det här med att förbättra kvaliteten i medlingen, alltså, det är ju advokaterna som har en mycket viktig roll där också och kanske de behöver lite skolning också, och domaren och alla. Men vad som angår sedan den här vårdnadsfrågan, vad menar vi med gemensam vårdnad? Vad menar föräldrar med gemensam vårdnad? Det är en sak som jag har märkt väldigt ofta är mycket känslomässigt också för föräldrar. Att det betyder mycket att vara vårdnadshavaren för sitt eget barn, och hur kan vi handla med de här känslorna och även göra rättsligt beslut? I Finland brukar några domare ge ett diplom, föräldradiplom i domen åt föräldrarna, och säger att varje av er kunde vara en bra vårdnadshavare för detta barn, men eftersom vi måste nu göra ett beslut, som (ohörbart) ska göra det från andra, men det är bara ett litet exempel, hur kan man ta hänsyn till föräldrarnas känslor? Att vara förälder är ju en väldigt känslomässig sak, men att gå framåt och förbättra våra, att erkänna de fall där vi inte kan medla, att kunna medla bättre, och sedan även vara bättre domare och advokat. Jag är fortfarande en stor anhängare av nordiskt samarbete, och hoppas på en bra fortsättning för mötet och kvällen. Tack! Vicedirektør Helle Haxgart, Danmark: Tak til dommer Jónas Jóhannsson (JJ), hvis indlæg bærer præg af meget stor interesse og omsorg for de berørte børn og familier i disse ofte meget konfliktfyldte sager. JJ henviser særligt til sit arbejde med Hafnarfjördur-metoden, der har som mål sammen med forældrene at løse kernen af stridigheden og fastholde begge forældre på deres ansvar for at holde fokus på barnets behov og interesser. Den danske model, siden 1. januar 2007, opfylder på mange måder de intentioner, der ligger bag Hafnarfjördur-metoden: Det er ikke længere muligt at gå direkte i retten, da der er indført obligatoriske forligsbestræbelser med tværfaglige møder i det administrative system. Alle de forældre, som har vilje og evne til at samarbejde, sorteres dermed fra i Statsforvaltningen. De obligatoriske forligsbestræbelser har medført, at ca. 80 % af sagerne forliges i det administrative system, og forældrene undgår dermed at skulle føre retssager mod hinanden. Jeg er helt enig med JJ i, at fælles forældremyndighed som udgangspunkt er godt for både forældre og børn, hvis dette betyder, at begge forældre tager ansvar for og

12 282 Jónas Jóhannsson viser interesse for barnet. Pr. 1. oktober 2007 er fælles forældremyndighed således også gjort til lovens udgangspunkt i Danmark. Kun hvis tungtvejende grunde taler imod det, dømmes der ikke til fælles forældremyndighed. Med andre ord er der tale om en god lov for gode forældre. Udover de juridiske virkninger er der også mange følelser forbundet med det at have fælles forældremyndighed. Det er således meget væsentligt for lovens udgangspunkt, at forældrene skal være og føle sig ligeværdige. MEN forældre skal være i stand til at håndtere deres uenigheder på en god måde, hvis fælles forældremyndighed skal være godt for børnene og kunne lade sig gøre. I Statsforvaltningen Hovedstaden, hvor jeg kommer fra, og som er én af de 5 statslige administrative institutioner, hvor sager om forældremyndighed og bopæl skal starte, er det vores erfaring, at de forældre, som vil og kan, de samarbejder, fælles forældremyndighed eller ej. Hvis børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og diverse tværfaglige møder ikke har kunnet tilvejebringe et bedre samarbejde mellem forældrene, må der omvendt være grundlag for at kunne konstatere, at disse forældre ikke har vilje og/eller evne til at ændre adfærd, heller ikke selvom der etableres fælles forældremyndighed. Og i disse tilfælde vil forældrenes konflikter meget ofte overskygge det positive ved at have fælles forældremyndighed, ikke mindst for barnet, som må tåle at leve i fortsatte konflikter mellem forældrene. Alle lande må kende til denne restgruppe, som ikke pludselig bliver hverken mere samarbejdsvillige, fornuftige eller ansvarlige af, at systemet har fastholdt dem i en tvungen fælles forældremyndighed. Jeg er derfor meget enig i, at det er helt afgørende, at systemet ikke tvinger denne restgruppe af alvorligt stridende forældre ind i samme løsningsmodel, som gælder for de øvrige forældre. Vi kan med andre ord ikke presse alle familier gennem samme skabelon, hvilket jo også er kendt viden inden for en lang række andre områder, f.eks. det sociale område. Det vil være at lade disse børn og forældre i stikken, hvis vi laver det til et ideologisk korstog, at alle skal have fælles forældremyndighed for enhver pris, og at den fælles forældremyndighed i sig selv vil løse konflikterne og at forældre bare må tage sig sammen. Med fælles forældremyndighed vil der fortsat være uanede mængder af konfliktstof, som forældrene kan strides om, men uden at den ene af forældrene har en veto-ret f.s.v.a. de større beslutninger om barnet. Vi er dermed tilbage ved udgangspunktet om, at forældre, som kan og vil, de samarbejder af sig selv, måske efter at have fået lidt hjælp til at komme i gang med samarbejdet. Det er derfor ikke forældremyndigheden i sig selv, som gør en forskel, og lad os også huske på, at langt, langt de fleste forældre selv løser spørgsmålene om børnenes forhold på en ansvarlig og fin måde. Idealet herom må derfor ikke medføre, at vi svigter de børn, som har brug for, at myndighederne skærer igennem og skaber klarhed om deres forhold. Derfor afventer vi også med stor spænding den praksis, som retterne vil lægge for den restgruppe af forældre, hvis sager ender med at skulle løses ved dom. Hvad vil

13 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 283 niveauet blive for at kræve samarbejde af to stridende parter? og vil vi på sigt kunne se en virkning på børnene, hvis konfliktniveauet får lov til at fortsætte? Hele denne diskussion rejser også spørgsmålet om, hvor meget det offentlige skal blande sig eller gribe ind, når der ikke er tale om egentlig vanrøgt af børnene. Skal samfundet bruge uanede mængder af ressourcer på at rette op på, at to forældre ikke kan enes og ikke vil det samme for deres i øvrigt velfungerende børn, eller skal vi reservere ressourcerne til de tilfælde, hvor der virkelig er brug for, at samfundet træder til og hjælper for at sikre børnene? Professor Johanna Schiratzki, Sverige: Jag är Johanna Schiratzki vid Stockholms Universitet i Sverige. Min kontaktinformation framgår av anmälan. I går eftermiddag bad Svend Danielsen mig att jag snabbt skulle sammanfatta det svenska rättsläget, vad gäller olika sätt att förmå föräldrar att nå överenskommelser i barnfrågor, och det ska jag gärna göra. Jag tar också tillfället i akt att anmäla mig oenig med både referenten och korreferenten i vissa frågor, enig med tidigare talare (kanske kan också den svenska erfarenheten hjälpa till att besvara några frågor vad gäller, svårt oeniga föräldrar). Men först hemläxan från Svend. I Sverige har vi en situation där svenska föräldrar i mycket stor utsträckning når enighet i barnfrågor. Vi har i runda tal 30-tusen barn som genomgår föräldraseparationer årligen. Vi har knappt stämningar i första instans. Vi har drygt 500 domar från första instans, våra tingsrätter, era byrätter. Hur många av de 500 domarna som är en fastställelse av föräldraöverrenskommelser vet vi inte. Efter en lagändring av föräldrabalken 2006 ska svenska domare försöka förmå föräldar att nå överenskommelser också i indispositiva mål, i det ligger att lagstiftaren intresserar sig mer för föräldrar i kraftig konflikt i domstol, också här ska domaren förmå föräldrarna att nå en överenskommelse. Genom lagändringen av vårdnadsreglerna år 2006 kompletterades också verktygslådan för att hjälpa föräldrar att komma överrens. Vi har dels samarbetssamtal som är en gammal metod för att ena föräldrar och numera möjlighet för svenska domare att utse medlare i mål om vårdnad, boende och umgänge. Ytterligare ett instrument för konfliktlösning ärutredning. Domstols skyldighet att utreda barnets bästa ses som ett, får jag kalla det ett inofficiellt medlingsinstitut. Många av de ca 2500 föräldrar som har stämt, men vars fråga sedan inte går till dom, når en överenskommelse i samband med vårdnadsutredningen antingen under utredningsprocessen eller när de tar del av utredarnas rekommendationer. Lagändringarna år 2006, innebar också att den svenska lagen i likhet med den danska föreskriver att barnets vilja ska in i utredningen på ett mycket tidigt stadium i processen, samband med interemistiska omedelbara beslut. Så i svensk rätt har vi en fyrfaldig verktygslåda för att lösa föräldrakonflikter utan en fullständig process: vi har domares ansträngningar för att förmå föräldrarna att nå en överenskommelse, vi har samarbetssamtal, vi har medlare, vi har utredningar. Samarbetssamtalen i den svenska modellen är, till skillnad från Norge, inte obligatoriska, men det är väldigt, väldigt otaktiskt av en förälder i en process att tacka nej.

14 284 Jónas Jóhannsson Till skillnad från den norska modellen har man inte ett samarbete mellan domstol och samarbetssamtalsledare, men väl i vissa delar av landet ett samarbete mellan domstol och vårdnadsutredare. Vad gäller domstols möjlighet att utse medlare i mål om vårdnad, boende och umgänge är det alltså ett av det nya momentet sedan 2006 tidigare kunde medlare endast utses i mål om verkställighet och återförande av barn i internationella mål. Jag pratar ibland om professionernas krig vad gäller hanteringen av vårdnadsfrågor, föräldraansvarsfrågor, i Sverige, vidgningen av medlingsinstitutet har gjort är att man delvis för över bollen från den kommunala socialtjänsten tillbaka till det statliga domstolsverket. Det är alltså domstol som utser medlare, och ersätter dem. Det finns egentligen inga riktlinjer för vem som kan utses till medlare. Det kan vara skilda beteendevetare, pensionerade domare, aktiva advokater och så udda filurer som jag själv. Riktlinjerna för uppdraget som en medlare varierar beroende på vilken rättsfråga som ligger till grund. Det är alltså delvis olika uppdrag beroende på om man medlar i en tvist om vårdnad, föräldraansvar, om man medlar i en tvist, verkställighet, eller om det är fråga om internationella frågor och återförande av barn. Den minst reglerade är frågor om föräldraansvar. Efter denna snabba sammanfattningen av det svenska rättsläget, vill jag, med den allra största respekt för referentens och korreferentens mångåriga erfarenhet och insikt i området, anmäla mig oenig vad gäller några frågor. Det gäller framförallt vad som tidigare kallats den tredje gruppen, alltså föräldrar som inte utanför domstol, eller ganska tidigt i processen, förmår nå en överenskommelse. Vad gäller dessa saknar vi, hävdar jag, all kunskap om att säga att överenskommelserna är mer eller mindre förenliga med barnets bästa. Vi kan inte säga att man når långvariga lösningar. Det saknas som sagt forskning, men erfarenhetsmässigt vet vi att väldigt många överenskommelser återkommer till domstolarna i form av begäran av verkställighet. Vi vet att nya stämningar, efter man har nått den första överenskommelsen, är relativt vanligt, vi vet att stadfästa överenskommelser överklagas till andra instans. Vi vet också att i vissa fall så förmås föräldrarna att nå en överenskommelse som domare inte kan fastslå i dom därför att det helt enkelt inte är förenligt med barnets bästa. Sammanfattningsvis tror jag att den problematik som tidigare talare pekar på från ett praktikerorienterat perspektiv är högrelevant. Vi saknae kriterier för i vilka fall det kan vara oförenligt med barnets bästa att allt för hårt driva en överenskommelse. Europarådet och de norska erfarenheterna är en utmärkt början, men vi behöver arbeta vidare på frågan för att inte barn med svårt oeniga föräldrar ska far illa i samband med medlingsförsök. Då tackar jag. Professor Trude Haugli, Norge: Først vil jeg takke innlederne for kloke ord. Jeg er professor og teoretiker og jobber med barnerettslige spørsmål, men har også vært konstituert dommer i lagmannsretten og har dermed noe praktisk erfaring fra feltet. Jeg ble oppfordret til å si noe om norsk rett og har i tillegg noen kritiske kommentarer.

15 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 285 I Norge er det obligatorisk mekling for alle par med barn som går fra hverandre. Denne skjer utenom domstolen. De fleste blir enige om hvordan forholdet til barnet skal være, og 9 av 10 inngår avtaler om dette. Resten kommer til domstolene. Utgangspunktet også i domstolen er at det skal mekles, og helst i samarbeid mellom dommerne og en psykolog. Loven bygger på en modell som er utviklet især ved Indre Follo tingrett av i hovedsak Knut Rønbeck og dommerkollegiet der. En evaluering av prosjektet viser at det er en viktig forutsetning for å lykkes, at dommerne går inn som dommer, at han beholder ledelsen og ikke abdiserer for den sakkyndige og at rettens autoritet beholdes og benyttes som struktur rundt saken. Begrepet foreldreansvar brukes i hele Norden, men med ulikt meningsinnhold. I Norge har nesten alle felles foreldreansvar. Dette kan man ha, selv om man er uenige om hvor barnet skal bo. Det kan reises egen sak om bosted og samvær for barnet. Det foreligger nå et forslag om at domstolen skal kunne idømme også delt bosted, selv om foreldrene ikke er enige om dette. Dette er jeg kritisk til. Når det gjelder temaet konfliktløsning, har jeg et overordnet spørsmål: Kan det bli for mye mekling? Meklingen bygger på en forståelse eller et verdigrunnlag om at konflikt mellom foreldrene, som vedvarer og som involverer barna, er skadelig for barna. Enighet mellom foreldrene har således en egenverdi. Men vi vet for lite om den lille andelen av foreldre som kommer til domstolene. Hvem er de? Hvorfor blir de ikke enige? Det er ikke gitt at oppnådd forlik betyr det samme som forsoning. Det er ikke gitt at forlik alltid er uttykk for reell enighet mellom foreldrene, at konflikten er over. Modellen er utviklet av ildsjeler, som oppnår gode resultater. Min bekymring er om alle dommere er like kvalifisert til å mekle i disse sakene, om modellens forutsetninger følges. I hvor stor grad påvirkes foreldrene i sine forlik av dommernes og den sakkyndiges syn på hva som er bra for barn? Kan man presses til forlik ved at i hvert fall en av foreldrene opplever at han har alt å tape på å ta saken videre, ut fra de signaler de profesjonelle aktørene sender. Finnes det sikkerhetsventiler i saker med sterkt ulike maktforhold, hvor det skjer trusler, vold, mishandling? Hvor holdbare er forlikene, kommer sakene tilbake til retten, og eventuelt etter hvor lang tid? Skal det da kjøres nye runder med mekling? Dette leder til spørsmålet, Drives enighetsideologien for langt? Det kan oppleves som rettsfornekting, dersom retten til å få en dom nesten forsvinner i mekling. Bør det mekles også i ankeinstans? I de få sakene hvor mekling ikke fører frem, og hvor det må avsies dom, også der ser man regelmessig at dommerne bygger på en enighetsideologi, det bygges ofte inne en premiss om at foreldrene nok vil samarbeide når saken bare er avgjort. Dette skjer altså til tross for at foreldrene har dokumentert manglende vilje og evne til samarbeid. Advokatrollen i denne modellen er vanskelig. Det er opp til den enkelte dommer å avgjøre hvordan prosessen skal foregå, og det blir dermed vanskelig for advokaten å forberede sin klient.

16 286 Jónas Jóhannsson Helt til slutt. Det er også et spørsmål om etikk. I Norge er det en omfattende bruk av psykologfaglig sakkyndige i disse sakene, og det er ikke vanskelig for domstolene å finne noen til å ta oppdrag. Samtidig er det en rekke barn som har stort behov for behandling og terapi, men som bare får en plass i køen. Er det fornuftig ressursbruk at fagkompetansen brukes på denne måten? Jurist Hrefna Friðriksdottir, Island: Mit navn er Hrefna Friðriksdottir. Jeg kommer fra Island, fra Statens Kontor for Barnvern i Island, og jeg underviser også på universitetet i Island i børneretlige og familieretlige sager. Jeg vil begynde med at sige tak for jeres indlæg, Jónas og Kirsti, og jeres bemærkninger. Det er et vigtigt emne, og et emne, som er under stadig udvikling i de nordiske lande og i hele verden. Mine synspunkter nu er måske det samme som mine andre kolleger, men jeg vil gerne pege på, at lovregulering, som findes i børneloven, har mangfoldige funktioner. De er, som vi ved, selvfølgelig det retlige grundlag for at løse enkelte konflikter, men det er også vigtigt, at reglerne har en slags præventiv funktion eller en signaleffekt. Den effekt går langt ud over de sager, som vi normalt ser på, d.v.s. retssagerne. Vi må og bør være opmærksom på, at der er mange forældre, som er optaget i deres daglige liv, af de rammeregler, loven indebærer, og også reglerne om, hvordan man løser konflikter. Dette har effekt på forældres samarbejde i det daglige liv, tror jeg. Vi har set store ændringer i, hvad man kan kalde rollefordelingen eller rollen i forældreskabet i de sidste år, men ændringerne er relativt nye, og jeg tror, vi har store forskelle mellem generationer inden for dette område. Forskning om, hvordan børn oplever den nye verden, og effekten af ændrede regler i børneloven med rødder i dette, kan give nogen information, men forskning er ikke udtømmende, og det er svært at evaluere elementer som magt og følelser og tillid mellem personer inden for dette område, som vi ved. Det er min mening, at det kan være godt at pege på, at fælles forældreansvar har to sider. Man kan kalde det den formelle side og noget, man kalde den sociale side. Den formelle side er de elementer i det fælles forældreansvar, som forældre ikke behøver at være enige om. Det er elementer som forbud mod flytning med et barn til et andet land, hvad sker der, hvis en forælder dør, og bedre tilgang til oplysninger. Den anden side af det fælles forældreansvar er de elementer, som forældre skal være enige om. Det er de elementer, som jeg synes, at lovgivningen har været meget opmærksomme på. Det er min mening, at også den formelle side er vigtig. Den kan være vigtig for barnet at slike rettigheter er til stede og dette støtter hensynet til barnets bedste. Når man ser på den formelle side, kan det støtte, at man skulle ha regler om en hjemmel for dommere til at bedømme fælles forældresansvar. Jeg er selvfølgelig enig om, at mæglingsordninger er meget vigtige, og det er spændende at se på nye muligheder for at hjælpe forældre med at løse deres konflikter, men mit spørgsmål, måske til Jónas, det jeg vil sige er, kunne det ikke være fornuftigt for en dommer at have hjemmel til at dømme fælles forældreansvar med hensyn til signaleffekten. Det samme, som min

17 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 287 danske kollega pegede på. Det er måske lettere at få forældre til at finde en løsning, hvis alternativet, d.v.s. en dom, er lidt mere åben, og alle muligheder kan være inde i billedet, hvis man når frem til en dom. Tak. Professor Lucy Smith, Norge: Jeg vil først få takke både referent og korreferent for tankevekkende innlegg. Jeg synes også det har vært en meget god debatt. Da jeg ba om ordet var det før jeg hadde hørt Trude Haugli. Jeg hadde to poenger. Det ene var Trudes poeng om at det kan stilles spørsmål om man går for langt i retning av å påtvinge eller overtale til megling. Jeg er enig i hennes problemstillinger, og skal ikke gjenta det hun har sagt. Mitt andre poeng er at jeg egentlig ble veldig forbauset over at man nå stilte spørsmål ved felles foreldreansvar. Jeg trodde at det var en kamp som var kjempet og vunnet, kanskje på 90-tallet som Kirsti sa. I hvert fall i Norge er ikke dette et spørsmål lenger. Debatten dreier seg nå om i hvilken grad domstolene skal idømme delt bosted mot en eller begge foreldrenes ønske. For meg virker det helt meningsløst at den omstendighet at foreldrene går fra hverandre, skal føre til at også de rettslige båndene mellom barnet og en av foreldrene blir brutt. Jeg mener altså at det bare kan være i helt ekstraordinære tilfelle at ikke begge foreldre fortsatt skal ha del i foreldreansvaret. Så blir det neste spørsmålet hva felles foreldreansvar innebærer. Jeg er fullt klar over at dette reiser mange vanskelige spørsmål som må løses, dels i loven, og dels i avtalen mellom foreldrene. Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Danmark: Jeg hedder Birgitte Holmberg Pedersen, og jeg er retspræsident ved retten i Helsingør. Jeg er medlem af Børnerådet, som er et uafhængigt udvalg, der rådgiver regeringen i børnesager. Jeg er meget glad for de to indlæg, vi har haft i dag, fordi de netop lægger meget vægt på barnets bedste, og på at man tager hensyn til, hvad der står i børnekonventionen. Jeg er navnlig meget glad for, at vi får så stor opbakning fra det, der er sagt fra jer, og det der er sagt fra Norge og Sverige om, at vi skal have mægling ved domstolene. Det er sådan, at vi i Danmark har en traditionel holdning lige nu, som vi prøver at drøfte, at når vi har en statsforvaltning, hvor sagerne skulle forliges, når sagerne så kommer til domstolene, er der en del, der har den holdning, også blandt familieretsadvokaterne, at så skal man ikke forsøge at mægle. Jeg er meget uenig i det synspunkt, og derfor er jeg meget glad for, at man her i den grad fortæller, hvor vigtigt det er, at man søger at løse disse sager ved forlig. Jeg er meget enig i, at det er meget vigtigt, at den forligsmægling, der finder sted, har en meget høj kvalitet. Ved nogle retter forsøger vi at lave mægling, hvor vi har en børnesagkyndig med, så vi hele tiden har overskriften Barnets bedste. Ved nogle retter søger man at løse disse sager ved traditionel retsmægling, men der har man ikke en børnesagkyndig med, og jeg er meget bange for, at man så mister overskriften Barnets bedste. Det næste, jeg vil sige, er om fælles forældremyndighed. Jeg tror, det er vigtigt for domstolene, at vi har den mulighed. Vi havde ved domstolene tidligere sager, hvor

18 288 Jónas Jóhannsson vi savnede den mulighed. Det var f.eks., hvor forældre, når de var gået fra hinanden, havde et meget fint samarbejde. Så gik der måske nogle år, og så fandt enten mor eller far en ny kæreste, og så kom jalousien op. Den måde, man kunne genere hinanden på, var ved at række fingeren i vejret og sige, jeg kan ikke samarbejde. Vi havde ingen mulighed for at dømme til fælles forældremyndighed. F.eks. hvis det var sådan, at barnet havde boet hos den ene forælder, havde vi ikke mange andre muligheder end at give forældremyndigheden til den, som barnet boede hos. Det finder vi ved domstolene, at det er en meget fin lov, vi har fået nu, med en meget fin signalværdi om, at det kan ikke hjælpe noget, at man prøver på at komme uden om sit ansvar som forælder ved bare at sige, at man ikke kan samarbejde. Men jeg er helt opmærksom på, at der er en række der vil være sager, hvor det ikke vil være til gavn til barnet. Vi har ikke fundet vores ben endnu ved domstolene. Det er loven for ny til. Vi kan ikke sige præcis, hvor ligger konfliktniveauet, før vi siger, her kan vi ikke dømme til fælles forældremyndighed. Vi har så gjort det i forbindelse med loven, at vi har lavet forældremyndighedsbegrebet indskrænket, så det kun er nogle relativt få ting, man skal være enige om, men vigtige ting, religion, skolevalg, skolefritidsordning, bopæl i udlandet. Det gør, at det er nemmere at samarbejde med fælles forældremyndighed, fordi det er nogle relativt færre ting, man skal være enige om end før. Det sidste jeg vil sige er, at jeg synes jeg forstod det sådan, at man måske stadigvæk har en drøftelse af, om barnet skal beskyttes mod at blive inddraget i disse sager. Der er det min klare overbevisning, at barnet har en ret i børnekonventionens art. 12 om at få lov til at blive hørt. Det er ikke en pligt, at barnet skal høres, men det er meget vigtigt, at de får lov til at få tilbudt sin ret til at blive hørt. Jeg er sikker på det er den forskning, der også er at børnene er i konflikten, man kan ikke skåne dem i konflikten, og derfor er det for dem en meget bedre løsning, at også deres mening kommer med i afgørelserne. Men selvfølgelig er det vigtigt, at vi fortæller børnene, at det er ikke deres ord, der er det afgørende, det er ikke dem, der har ansvaret for sagens udfald. Det er dommeren i den pågældende sag. Rådmand Åke Söderlind, Sverige: Åke Söderland heter jag, jag är rådman i Nacka tingsrätt som ligger i Stockholm, Sverige. Jag skulle bara kort vilja påpeka fyra punkter. Ett: Barnets rätt att höras i processen. Här har vi i norden, tror jag, ett väldigt snävt perspektiv. Det anses i Sverige i varje fall att det är ytterst olämpligt att man hör barnet i rättegångarna. Jag var på en konferens i familjerätt i Spanien för en tid sedan och fick veta att i Tyskland förekommer det praktiskt taget aldrig att en domare avgör ett vårdnadsmål utan att domaren själv har träffat barnet och det till och med om barnet är så litet som två, tre år gammalt. Det är inte ett formellt förhör på något sätt utan domaren träffar och samtalar lite grann med det barn som saken huvudsakligen gäller. Det är någonting att överväga på lagstiftningsområdet i Sverige. Jag tycker att det är en märklig ordning att vi som dömer i vårdnadsmålen aldrig har träffat det eller de barn som det gäller. Det var det första.

19 Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste 289 Två: konfliktbenägenheten i vårdnadsmålen har ökat hos särskilt yngre advokater under de senaste åren, trots våra medlingsinstitut som vi ju har i samtliga våra nordiska länder, Det kommer fler och fler advokater som i första hand vill vinna ett vårdnadsmål. Det är en ny generation som har dykt upp bland advokater. Det här är någonting för advokater att tänka på och ta upp samtal om i den mån de har samrådsorgan. Det här är ju till stor olycka för föräldrarna. Man inleder en konflikt som man egentligen inte kan vinna. Tre: Frågan huruvida man ska döma till gemensam vårdnad eller om man ska tilldöma den ena föräldern vårdnaden ensam. Det diskuterades här om inte det senare kanske ofta vore ett bättre alternativ. I ett fall där någon av föräldrarna åtminstone i andra hand samtycker till att vårdnaden fortsatt är gemensam så måste i princip någon förälder, åtminstone enligt svensk rätt, vara direkt olämplig som vårdnadshavare eller mycket allvarliga samarbetssvårigheter föreligga för att den gemensamma vårdnaden ska upplösas. Det är sällan vi kommer fram till att den ene föräldern är direkt olämplig som vårdnadshavare eller att föräldrarna har så djupgående samarbetssvårigheter att den gemensamma vårdnaden därför bör upplösas. Man bör göra klart för föräldrarna på ett tidigt stadium att om båda motsätter sig att vårdnaden fortfarande ska vara gemensam, så måste domstolen ändå besluta vem av dem som ska ha vårdnaden,och då är domstolen många gånger i en situation där man inte har något särskilt mycket bättre alternativ än ordalier tror jag att det kallas, alltså gudsdomar. Ett avgörande måste ju träffas och det som fäller avgörandet kan vara ganska obetydliga skillnader mellan föräldrarnas omvårdnadsförmåga. Det förklarar jag för parterna: vidhåller ni den här inställningen så måste ni förstå att om inte någon av er är direkt olämplig som vårdnadshavare så kunde domstolen, från era utgångspunkter, kanske lika gärna grunda sitt avgörande på att kasta tärning eller snurra kniven. Parternas benägenhet att konstruktivt diskutera boendefrågan och en noggrann reglering av umgänget blir då ofta betydligt mycket högre. Tiden löper, jag tror jag slutar där. Referent: byretsdommer Jónas Jóhannsson, Island: På grund af tekniske forhold har det ikke været muligt at gengive indholdet. Korreferent: docent Kirsti Kurki-Suonio, Finland: På grund af tekniske forhold har det ikke været muligt at gengive indholdet.

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte

Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Gjeldssanering i Norden - status, perspektiv og gjensidig anerkjennelse - seksjonsmøte Referenten, dommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark: Jeg har ikke tænkt mig slavisk at gennemgå det papir, der danner

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Lördagen den 20. augusti 2005 kl. 10:00 Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? (plenarmöte) Debattledare: Høyesteretsdommer

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

Jónas Jóhannsson. Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Jónas Jóhannsson. Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Jónas Jóhannsson Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten - hensynet til barnets bedste Byretsdommer Jónas Jóhannsson, Island Der er få sager inden for

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

ANDRA MÖTESDAGEN. SEKTION I. Under ordförandeskap av professor USSING behandlades ämnet:

ANDRA MÖTESDAGEN. SEKTION I. Under ordförandeskap av professor USSING behandlades ämnet: ANDRA MÖTESDAGEN. Fredagen den 2i augusti 1951 kl. 10 f. m. Förhandlingarna fördes å två sektioner. Sektion I sammanträdde i Konserthusets lilla sal och sektion II i dess stora sal. SEKTION I. Under ordförandeskap

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2013 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 2. & 3. OKTOBER 2013 Museerne

Læs mere

Spørsmål og svar - MyTeam

Spørsmål og svar - MyTeam Spørsmål og svar - MyTeam Efkon AB 2010-2013 Mange tak till den danske oversættelse af Michael Neergaard, Næstved/Herlufsholm Håndbold. 1. SPØRGSMÅL OG SVAR... 2 1.1. VI VILL SNABBT VETA HUR MÅNGA SOM

Læs mere

Svend Danielsen. Fælles forældremyndighed

Svend Danielsen. Fælles forældremyndighed Svend Danielsen Fælles forældremyndighed Fælles forældremyndighed Af landsdommer, adj. professor, dr. jur. Svend Danielsen, Danmark Fælles forældremyndighed som en mulighed efter separation eller skilsmisse

Læs mere

Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion

Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn till lagval och jurisdiktion Fredagen den 16 augusti 2002 kl. 15.00 Sektionsmöte Konsumentens ställning inom e-handeln - särskilt med hänsyn

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld 12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden

Læs mere

KØRESTOLEN BOGOTA RULLSTOL BOGOTA. Brugsanvisning. Bruksanvisning

KØRESTOLEN BOGOTA RULLSTOL BOGOTA. Brugsanvisning. Bruksanvisning DK SE KØRESTOLEN BOGOTA Brugsanvisning RULLSTOL BOGOTA Bruksanvisning DK Ryglænshøjde: 43 cm Højde i alt: 92 cm Længde i alt: 97 cm Bredde i alt: 63,5 cm foldet ud Bredde i alt: 27 cm sammenfoldet Egenvægt:

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv?

Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv? Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning och arv? Torsdagen den 15 augusti 2002 kl. 13.30 Sektionsmöte Förändrat familjemönster - finns det behov av nya regler om egendomsordning

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt. Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt. Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475 Betæn om Fo Betæ Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475 B pe Foræ Bar Sam Tva 2006 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2005 1457 Betænkning fra udvalget

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE. Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden?

3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE. Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden? 3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden? Bilag VI Advokat SIGRID BECKMAN Herr ordförande, mina herrar och

Læs mere

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet.

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. MARC NEWSON FOR Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. Godt design har altid handlet om tidsløse produkter... som har en følelse af kvalitet. MARC NEWSON SMEG-INTE

Læs mere

Far, mor og børn Af Per Schaeffner

Far, mor og børn Af Per Schaeffner Far, mor og børn Af Per Schaeffner Karsten Larsen har i Psykolog Nyt 14/1999 et meget engageret indlæg om forældremyndighed. Som børnesagkyndig, der yder rådgivning og laver undersøgelser i sager om samvær

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Barnets perspektiv. Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse. Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær

Barnets perspektiv. Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse. Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær Barnets perspektiv Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær Betænkning nr. 1475 2006 Kronologisk fortegnelse over betænkninger

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Logikken bag sagsbehandlingen i sagerne om forældremyndighed, bopæl, samvær er vedholdende:

Logikken bag sagsbehandlingen i sagerne om forældremyndighed, bopæl, samvær er vedholdende: Oversigtsnotater For at tydeliggøre, hvilke problemer det er, forældre og børn slås med i relation til forældreansvarsloven - og administrationen af den - har fagnetværket Barnets Tarv Nu udarbejdet nedenstående

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

05 Intro. INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening

05 Intro. INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening 05 Intro INTERVIEWS 14 DannerS RÅDGIVNING OG KRISECENTER 18 Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post 20 Mandeforsker Kenneth Reinicke 22 Lektor i klinisk børnepsykologi Ingrid Leth 24 Kriminalassistent

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

2 Vedligeholdelse Maskinens skötsel Vedlikehold Lær å bruke din symaskin Stingbredde-ratt Nålposisjonsvelger 16 Fjernelse af spolekapsel Tag bort griparkorgen Ta ut spolehuset Stinglengde-ratt Overtrådspennings-hendel

Læs mere

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier Etik i markedsanalyse via Sociale Medier IDÉ OG GENNEMFØRELSE SKISMA? Traditionel MR...a solution to a lack of information fokusgrupper f2f telefon (CATI) mystery shopping pen & paper etnografi offline

Læs mere

QUICKGUIDE GATEWAY D-35

QUICKGUIDE GATEWAY D-35 QUICKGUIDE GATEWAY D-35 DANSK Tillykke med dit nye mobile bredbånd Med Gateway D-35 får du pålidelig og overlegen geografisk dækning kombineret med gode datahastigheder over hele Norden, nemlig Net 1s

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

C A U T I O N 5 / 2 0 1 1. Amager Strandvej 418 / 2770 Kastrup / Tlf 3251 5111 / Fax: 3251 0071 / E-mail: cau@cau.dk / www.cau.dk

C A U T I O N 5 / 2 0 1 1. Amager Strandvej 418 / 2770 Kastrup / Tlf 3251 5111 / Fax: 3251 0071 / E-mail: cau@cau.dk / www.cau.dk C A U T I O N 5 / 2 0 1 1 Amager Strandvej 418 / 2770 Kastrup / Tlf 3251 5111 / Fax: 3251 0071 / E-mail: cau@cau.dk / www.cau.dk L E D E R Involvering og engagement Af Mikkel R. Hansen Jul og nytår nærmer

Læs mere

Den nordiske skolen fins den?

Den nordiske skolen fins den? Nikolaj Frydensbjerg Elf og Peter Kaspersen (red.) Den nordiske skolen fins den? Didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske morsmålsfag NOVUS FORLAG Den nordiske skolen fins den? Den nordiske skolen

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Retsudvalget REU alm. del - Bilag 202 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og

Læs mere

Några aktuella böcker om barn/unga och media

Några aktuella böcker om barn/unga och media Ny litteratur 107 Några aktuella böcker om barn/unga och media Unge, medier og modernitet pejlinger i et foranderligt landskab Kirsten Drotner, København, Borgen, 1999, 279 p., (Skriftserie fra Center

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne

klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne klima tilpasning Temadag i københavn 20. marts 2013 i danmark og skåne Tilmelding Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) arrangerer - i samarbejde med Københavns kommune og Sustainable Bussines

Læs mere

Referat av SSØ-möte den 8 februari 2006 vid Copenhagen Business School

Referat av SSØ-möte den 8 februari 2006 vid Copenhagen Business School Referat av SSØ-möte den 8 februari 2006 vid Copenhagen Business School Dagordning Formalia 1 Velkomst og navnerunde 2 Valg af dirigent og referent 3 Godkendelse af dagsorden 4 Referat fra forrige møde

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

DÖVBLINDPERSONAL KURSKATALOG 2015

DÖVBLINDPERSONAL KURSKATALOG 2015 DÖVBLINDPERSONAL KURSKATALOG 2015 KURSKATALOG FÖR DÖVBLINDPERSONAL 2015 Utgiven av Nordens Välfärdscenter www.nordicwelfare.org maj 2015 Ansvarig utgivare: Ewa Persson Göransson Grafisk produktion: Victoria

Læs mere

Vest Sverige. (Skåne, Blekinge, Kronobergs och Hallands län) Ansvariga utredare: Hans Briggmar, Attila Fazekas, Torvald Höjerback. Ansvarig utredare:?

Vest Sverige. (Skåne, Blekinge, Kronobergs och Hallands län) Ansvariga utredare: Hans Briggmar, Attila Fazekas, Torvald Höjerback. Ansvarig utredare:? Sverige Lovgivning Sverige var det første land med en TS-lov i 1972 Hvordan Til egen læge, videre til en psykiater eller psykolog. De vil så s eom man lider af ensidnsygdom eller ikke. Der undersøges for

Læs mere

Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden

Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden Ingólfur V. Gíslason och Guðný Björk Eydal (red.) TemaNord 2010:595 Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden TemaNord 2010:595

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

1. Udgangspunkt versus endelig resultat (se også bilag 1): Udgangspunktet for

1. Udgangspunkt versus endelig resultat (se også bilag 1): Udgangspunktet for Evaluering af Den perfekte skilsmisse En co-produktion mellem FST, UR og DR, med DR som hovedproducent (4 x 28:30 min.) Else Bro Thuestad sept.07, DR Kristina Thomsen (NRK) evaluerer programmerne som udenforstående

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

30.9.2013. DENVER 82x82x200cm. www.bathdeluxe.com

30.9.2013. DENVER 82x82x200cm. www.bathdeluxe.com 30.9.2013 DENVER 82x82x200cm www.bathdeluxe.com DENVER A C D E F G H E D I B bakglas är vändbara (höger/vänster) Glas bagvæggene er vendbare (højre/venstre) Tack för att du har valt vår produkt. Vi försökte

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

2/2010. Tegnet af Jørn Villumsen. Bragt i Politiken 12. marts 2010

2/2010. Tegnet af Jørn Villumsen. Bragt i Politiken 12. marts 2010 2/2010 Tegnet af Jørn Villumsen. Bragt i Politiken 12. marts 2010 medlemsblad for Cabin Attendants Union Kopiering tilladt med oplysning af kilde Layout og Tryk Rosenberg Bogtryk A/S, Tlf. 44 97 37 37

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

VARFÖR? www.skeppshult.se. Skeppshultcykeln AB, 333 93 Skeppshult. Telefon 0371-368 00

VARFÖR? www.skeppshult.se. Skeppshultcykeln AB, 333 93 Skeppshult. Telefon 0371-368 00 Nr. 4. juni - juli 2010 Visst är den fin? Steel är inte bara en vanlig cykel som vi plockat bort skärmarna på, utan en helt ny modell ifrån grunden. 9 eller 18 växlar. Eller 8 växlar med inkapslat nav.

Læs mere

10 år. Jubilæumsjuniorkursus Kvægdyrlæge i praksis Jubileumsjuniorkurs för veterinärer med nötpraktik

10 år. Jubilæumsjuniorkursus Kvægdyrlæge i praksis Jubileumsjuniorkurs för veterinärer med nötpraktik Kursustilbud Kurserbjudande Jubilæumsjuniorkursus Kvægdyrlæge i praksis Jubileumsjuniorkurs för veterinärer med nötpraktik 10 år Indblik Utveckling Inspiration Nätverk Insikt Udveksling Inspiration Netværk

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Faglig rapport for NordVu-projektet

Faglig rapport for NordVu-projektet Faglig rapport for NordVu-projektet projekt nr. 02036 Side 1 1 HOVEDKONKLUSION 4 2 BAGGRUND 5 3 FAGLIG SAMMENDRAG 6 3.1 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER 7 4 TEST AF VÆRKTØJER 8 4.1 FØRSTE TESTFORLØB 9 4.2 ANDEN

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere