Semi. Når de små skal i praktik. Vinterdepression. Spande på hovedet og hovedet i kog. Stort tema om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Semi. Når de små skal i praktik. Vinterdepression. Spande på hovedet og hovedet i kog. Stort tema om"

Transkript

1 Semi N 2. udgave Stort tema om Torsdag d. 30. oktober 2008 FODBOLD-TRIUMF: Ny sejr til Frederiksberg Seminariums fodboldhold DEBAT side 6-8 SPORT side 12 Når de små skal i praktik Det er formidlingsmæssigt svært, når jeg endnu ikke har faglig kompetence inden for faget Er førsteårsstuderende rustet til praktik allerede inden jul? SemiNews har undersøgt sagen. NYHEDER side 4-5 FOTO: PERNILLE S. THOMSEN Vinterdepression LIVSSTIL side Reportage fra kunstudstillingen U-TURN KULTUR side 11 Praktisk-musisk kursus: Spande på hovedet og hovedet i kog NYHEDER side 3

2 2 Semi News Bag kulisserne: Vild med dans Den 5. Sæson af Vild med dans er i fuld gang. Finalen løber af stablen på fredag, hvor Joachim B. Olsen og Marianne Eihilt dyster mod Tina Lund og Tobias Karlsson. Ida Tümmler fra hold 28.3 arbejder hver fredag på produktionen, hvor hun blandt kendisser og blinkende blitz hjælper til ved sho- SKREVET AF: PERNILLE S. THOMSEN & IDA TÜMMLER NYHEDER Short News AF: METTE ERNSTSEN & SEBASTIAN JARGIN Deadline for vejarbejde overskredet Til stor gene for Frederiksberg Seminarium, har der som bekendt været vejarbejde på Nyelandsvej. Det har især forstyrret undervisningen i de lokaler, som ligger lige ud til vejen. Samtidig har det været lidt af et spørgsmål om liv og død for cyklisterne at komme i skole de sidste måneder. Men nu er der lys for enden af vejen. Selvom den tidligere deadline, den 3. oktober, for længst er overskredet, er der nu optimisme og tro på, at projektet om nye cykelstier, kantsten og plantehuller til træer står fuldstændig færdig d. 14. november. Hurra! Det ser vi frem til. J-dag Fredag d. 7. november kl udkommer julebryggen til hele det danske land. I den forbindelse har seminariets caféudvalg arrangeret en fabelagtig café med en masse julelir og juleøl. Grib din blå/røde nissehue fra bunden af skabet og mød op til J-dag fra 15 til 24. God Jul! Studietur til Berlin Ja, den er skam god nok! Mange lærere tøffer til Berlin i uge 45 på bekostning af grædende studerende, som må undvære dyrebar undervisning i hele 5 dage. Der må åbenbart have været overskud i kassen, siden lærerstaben kan tage på ferie og drikke sig i hegnet i Europas Bier Stadt Nummer Eins. I ønskes en god tur. Skål! Øverst til venstre: 10 point fra Marianne Eihilt & seminarietøserne. Øverst til højre: Statsministerparret. Nederst til venstre: Andrea og Claus gør klar til optagelse. Nederst til højre: Studiet før optagelserne starter. Fotos: Pernille S. Thomsen & Mette Erntsen. Fredag eftermiddag møder vi Ida foran Metronome Productions A/S. Vi starter med at blive vist rundt og ser selve studiet. Efter dette starter Idas arbejdsdag. Det første hun skal lave er at gøre klar i baren, til publikum kommer. Der skal åbnes vine, tændes stearinlys, og bordene skal være pæne og imødekommende. Når det er gjort, spiser alle runnerne aftensmad sammen, imens der bliver holdt generalprøve for danserne. Bagefter skal det hele gå stærkt. Hver person har fået tildelt et område, så alle ved præcis, hvad de skal lave. Ida som er ansvarlig for publikum, skal tage imod og sørge for at servicere alle i baren. Når danserne har spist aftensmad og der er blevet gjort klar i studiet, skal Ida seede publikum. Det er nu showet går i gang, og de næste par timer er det hendes job at sørge for, at publikum hele tiden får de drikkevarer, de vil have. Når showet er slut, tager alle danserne videre i byen. Her er det alle runnernes job at rydde op, både i studiet, i dommer- og kendisgarderoberne samt i baren. Men når dette er gjort, venter der en kæmpe fest på et af de udvalgte diskoteker, hvor der er VIP-billetter til hele produktionen. Insider-viden Ved at kende en medarbejder med så meget insider-viden, håber vi på at kunne lokke en masse sladder ud af Ida. Desværre må vi se langt efter spændende gossip. Der sker jo en masse spændende og sjove ting, men desværre er der ikke meget af det, som jeg kan fortælle, siger Ida. Hun fortæller dog at danserne kan skabe sig mindst ligeså åndssvagt, som alle andre, når de fester videre i natten. Alle, både dansere, dommere og hele crewet, er som regel med i byen efter showet, og alle fester med hinanden. Det er meget forskelligt hvor festerne bliver afholdt, men oftest er det på Luux eller Karel - det gamle Emma. Ida vil ikke ud med slibrige detaljer om eventuelle kendisser der kysser, men tilføjer blot med et smil: de er vist alle sammen meget gode venner. På fredag, når finalen i dette års sæson afholdes, bliver der run på for Idas vedkommende. Alt skal køre efter planen, og der er ikke tid til fejl. Når man arbejder med et program som sendes live i tv, er der altid lidt flere sommerfugle i maven fordi man ved, at der bare ikke må gå noget galt. Der er ikke mulighed for at filme forfra, så det kræver høj koncentration fra alle parter. Ida glæder sig til at opleve sin 3. Vild med dans-finale fra kulissen, men glæder sig dog også til ikke længere at skulle arbejde hver eneste fredag aften. God Vild med dans-finale til alle! Hvem tror du vinder vild med dans 65% 20% 15% Ved ikke Tina og Tobias Joachim og Marianne SemiNews SemiNews udgives på skift af førsteårsstuderende på Frederiksberg Seminarium. Avisen distribueres ved omdeling, som vægavis og på intranettet Fredsnyt. Dette nummer er produceret af danskhold DAf 28.3i. Redaktioner Nyheder & Sport: Mia Wolfsberg (redaktionssekretær), Ida Tümmler, Mette Ernstsen, Pernille Folkmann, Pernille Schiødt Thomsen, Sebastian Jargin og Ulrik Schriver KOLOFON Debat: Rie Rømer Villumsen (redaktionssekretær), Anne-Marie Stage, Line Gissum Jørgensen og Marie Kofoed Munch Kultur: Cæcilie Jessen (redaktionssekretær), Annika Jespersen, Aske Kruse Frederiksen, Ida Skov Stensgaard og Ida Vibeke Voltzmann Livsstil: Nanna Andersen (redaktionssekretær), Anne-Marie Arlund, Casper Bjaarnø, Christina Søhus Olsen og Mette Kristine Rasmussen

3 Semi News 3 NYHEDER På spanden i Rørvig En solrig oktoberdag drog 150 forventningsfulde førsteårsstuderende til praktisk-musisk kursus i Rørvig. Stygge rygter havde svirret om, at man fik en spand på hovedet de næste 3 dage, og at pædagog-arne med guitaren oppe i armhulen ville blive ens nye forbillede. Kurset viste sig dog - heldigvis at være ganske anderledes. SKREVET AF PERNILLE FOLKMANN OG METTE ERNSTSEN Ved ankomsten til Rørvig, et virkelig naturskønt område, blev alle deltagere indlogeret på de 4 kolonier henholdsvis Eriksminde, Nørrevang, Isøre og Skansen. Det første, der var på programmet, var et fællesarrangement, som bestod af en sang/drama leg. Her skulle de studerende lære en tekst, holde rytmen og finde på fagter. Legen blev ledet af dramaunderviser Charlotte, hvis yndlingsbeklædning var et fantastisk flot tæppe brugt som nederdel, så ingen tvivl om de kreative evner. Lav et sørøverskib med kroppen Hver underviser havde en workshop om temaerne drama, lyd, rum og materialer. I dramaworkshoppen blev en alternativ form for stopdans introduceret. Skoene skulle smides, og derefter blev deltagerne bedt om at gå rundt i spisesalen til musik. Gangarten blev dog hurtigt udvidet til dans med albuerne forrest, numsen forrest, munden forrest osv. For udenforstående mærkværdigt, men det blev endnu mere specielt: Når musikken stoppede, skulle de studerende uden at tale finde sammen i grupper, hvor de bl.a. skulle lave et sørøverskib og en tekande vha. af deres egen og hinandens kroppe. Og tro det eller ej, det kom faktisk til at ligne. I denne workshop afprøvede de studerende også mimik og at fortælle små historier med kroppen. Spejl i hånden og spand på hovedet På Nørrevang, 500 meters gåtur i naturen, inkl. en indhegning med grise og får, stod billedkunstunderviser Karen klar med den næste workshop med temaet rum. Første opgave bestod i at vælge et rum, man ville udforske nærmere. Udforskningen skulle ske med et spejl, som man kun måtte kigge i, mens man gik baglæns gennem rummet. På den måde ville man få en ny og anderledes opfattelse af rummet, der undervejs blev ændret vha. forskellige materialer, fx affaldssække, citroner, avispapir, Chefredaktion: Kenneth Reinecke Hansen (ansvarshavende), Bettina Grønning Olesen, Pernille Frost, Frank Langmack Andersen og Bo Løjstrup Jeppesen spande og rød/hvid politisnor. En gruppe havde valgt at sætte et stort lagen op foran indgangen til en atriumgård og klippe et hul i lagenet, hvilket var det eneste udsyn til den bagvedliggende gård. Igennem hullet så grupperne et rum fyldt med kaos af skraldeposer, afspærringer m.m. En anden gruppe havde skabt en hel Morten Korch-stemning. En lang blå plasticløber var lagt ud som en idyllisk å, hvor nogle fiskede, flirtede, sejlede og slappede af. Den tredje En ubestemmelig følelse var det at vandre rundt i bælgravende mørke og se den ene flotte fremlæg- gruppe indfriede fordommen om, at praktisk-musisk kursus er et sted, hvor man har en spand på hovedet. Gruppen havde valgt at kalde deres rum, Bliver du fristet? På hver side af en rød løber var 10 studerende placeret med en spand over hovedet. Tilskuerne skulle nu gå ned af den røde løber og se, hvad der ventede for enden. Rumvæsener, bondegård og voksenbabyer Håndarbejdsunderviser Bolette stod klar på Skansen til at indvie de studerende i rumvæsenernes verden. Første opgave gik ud på at lave masker, som skulle ligne rumvæsener vha. saks, tape og pap. Nogle skabte rumvæsener med kun én sans, fx lugte- og høresans. Andre skabte meget glade eller meget sure rumvæsener. En hel bondegård blev derefter kreeret, bl.a. en ko med yver af gummihandsker. Lattermusklerne blev brugt flittigt gennem hele workshoppen. Til sidst blev der ikke stillet andet til rådighed end det tøj, de studerende havde på. Nu gjaldt det om at skabe en samfundsgruppe ved at bruge tøjet på en utraditionel måde. Det resulterede i både voksenbabyer, filmstjerner og gravide teenagepiger. Stomp-show og snorkende studerende Godt trætte var det tid til aftensmad. Derefter var det luksus, at aftenprogrammet bestod i, at de studerende blot skulle nyde og ikke yde. På programmet var et fantastisk stomp show med tre studerende fra Rytmekonservatoriet, film på udendørs storskærm og et lydshow, hvor de studerende fik lov til at ligge på madrasser med lukkede øjne, mens de blot lyttede til alternativ musik. Men ups der lød også højlydt snorken. Og ja, det er jo hvad der kan ske efter en aktiv og spændende dag. Gæt en vejrudsigt via lyd Dagen derpå startede i højt solskin. Musikunderviser Jesper, der vel sagtens kan kaldes den femte Beatle, stod klar på Isøre med nye udfordringer. Denne workshop handlede om lyd hvad høres, når man lukker øjnene og kun fokuserer på lydene i rummet: mågeskrig, bølgebrus, vinden i træerne, døre, der smækkes, stemmer og vejrtrækning. Den første udfordring lød på at eftergive en olympisk disciplin, fx curling, kuglestød og trespring, ved kun at bruge lyden af forskellige materialer. Det var helt fantastisk, at man rent faktisk kunne gætte disciplinen hver gang. Derefter skulle man lave sin egen vejrudsigt kun ved hjælp af lyde og remedier. Kriterierne var, at der skulle angives temperatur, nedbør og vindforhold. Det var noget sværere at demonstrere, men det lykkedes dog for de fleste. I workshoppen blev der også eksperimenteret med at lede et orkester, som udelukkende bestod af studerende spillende på skeer, avispapir og pinde. Sikken en fantastisk, øhm.. larm! Grib lys og lygte, tænk kreativt! Dermed var de fire workshops veloverstået, og nu startede den egentlige opgave og tanken bag hele kurset. Med lyd, rum, stomp, bevægelser og kreativitet skulle de studerende nu tænke alsidigt og anderledes. Alle 150 blev delt op i 19 selvvalgte grupper. Hver gruppe fik et billede, et til flere remedier, f. eks. lamper, glas, snor, lyd- og sanse-kort, som kunne bestå af hvisken, ekko, tale, råb og hop. Derudover skulle hver gruppe vælge en scene/omgivelse. Hele eftermiddagen gik med dette projekt, som der virkelig blev lagt blod, sved og tårer i. Alt skulle indøves i yderste detalje lige fra koreografi og stemning til symboler og budskaber. En oase af lys og mørke Klokken 20 drog flokken ud i mørket og vandrede gennem træer og forhindringer, for pludselig at stoppe op foran et kæmpe lys fra en projektør. Og dermed var den første gruppes fremvisning i gang. En ubestemmelig følelse var det at vandre rundt i bælgravende mørke og se den ene flotte fremlæggelse efter den anden i samlet flok helt uden snak. Det var helt sikkert noget, der skabte fællesskab, det at gå ved hytterne, på stranden, i skoven med et fælles formål og interesse. Efter den sidste mørkefremvisning gik alle tilbage til deres respektive huse og hyggede med slik, bordfodbold, badminton og bordtennis. Mon ikke der også blev drukket en øl eller to, inden man faldt død om i soveposen? Sidste dag startede med de resterende fremlæggelser, nu med naturens lys som kulisse. Fremvisningerne blev mere glædesfyldte og optimistiske end aftenens tristhed og uhygge. En smuk afslutning på tre fantastiske dage. Bliver du fristet-installationen. Foto: Rie Rømer Villumsen

4 4 Semi News NYHEDER Når de små skal i praktik PRAKTIK UNDER DEN NYE STUDIEORDNING Ifølge studieordningen fra 2008 er faget praktik vigtig for den kommende lærer, for at kunne kombinere undervisningen på seminariet med virkeligheden og dagligdagen. På landets folkeskoler har faget derfor fokus på forholdet mellem praktisk og teoretisk erfaringsdannelse, som danner forudsætningerne for de studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. AF: MIA WOLFSBERG & SEBASTIAN JARGIN De studerende på 1. årgang har allerede inden for de første 2 måneder af deres uddannelse haft én uges praktik, som foregik i uge 43. Denne praktikuge har ligget tidligere i udannelsesforløbet, end den gjorde under den gamle studieordning. Udover det har man valgt under den nye studieordning fra 2008, at praktikugen kun skal være en introduktion og undersøgelsesuge. Dvs. at den første praktikuge handler mere om observation end egentlig undervisning. Det betyder, at den rigtige praktik hvor de studerende underviser og styrer timerne, først er lagt efter jul. Samtidig har de studerende på 1. årgang haft forberedende kurser om den første praktikuge for at gøre dem bedre rustet til praktikken. Lars Kettel begrunder den tidlige praktik Redaktionen har talt med praktikleder Lars Kettel omkring begrundelsen for, at introduktion og undersøgelsespraktik-ugen ligger så tidligt i udannelsesforløbet. Lars Kettel mener, at fordi den nye reform er meget mere linjefagsorienteret, er det vigtigt at få de studerende ud i praktikken hurtigt. Man vil altså gerne få skilt fårene fra bukkene, så dem som måske har valgt den forkerte udannelse, finder ud af det så hurtigt som muligt. Samtidig er det også vigtigt at holde målet for sit øje og komme ud i virkeligheden, så man ikke glemmer, hvad lærergerningen egentlig drejer sig om. Jo tidligere erfaringer man får med undervisningen i skolen, desto nemmere er det at relatere til undervisningen på seminariet. Det er vigtigt at holde målet for sit øje og komme ud i virkeligheden, så man ikke glemmer, hvad lærergerningen egentlig drejer sig Fleksibel uge I studieordningen fra 2007 startede man med det, man kalder en fleksibel praktikuge. Det er en praktikuge, hvor de studerende får mulighed for at prøve nogle andre lærergerninger end den normale undervisning. Det kunne fx være et forældremøde, skolehjemsamtaler, pædagogisk råds møder eller team-møder etc. Den fleksible uge skal hjælpe de studerende med at få en bredere viden om forskellige arbejdsområder. Omfangsmæssigt svarer den fleksible praktikuge til en almindelig praktikuge dvs lektioner. Da beliggenheden af denne fleksible uge lå så tidligt i studieforløbet, har man dog ændret det, fordi at der var problemer med de studerende. De kendte ikke nok til de skoler, de skulle være på, og kommunikationen mellem lærer og studerende var mangelfuld. Emnet om, at praktikken måske var lagt for tidligt for de stadig nye studerende, har været diskuteret meget blandt studerende og lærere. De næste par år må vise om den nye studieordning og den tidlige praktik er en succes, der er stadig mange forskellige meninger om emnet. Foto: Modelfoto Thomas skyum Larsen

5 Semi News 5 NYHEDER Elever om praktik Det er første gang, at 1.årgang er i praktik så tidligt. På Frederiksberg Lærerseminarium var halvdelen af hold 28.3 i praktik på Brøndby Strandskole. Vi stillede Alihan og Cindy fra 3.c nogle spørgsmål vedrørende deres opfattelse og oplevelser AF: ULRIK SCHRIVER Er det sjovt at have praktikanter? Og har I haft praktikanter før? Ja, det er sjovt at have praktikanter, fordi vi ser film, og fordi det er anderledes. Vi lærer lidt mere. Jeg tror, vi har haft praktikanter to gange før, svarer Alihan, hvortil Cindy selvsikkert svarer: Ja det har vi! Kan I huske, om de praktikanter I har haft før, også var fra Frederiksberg Seminarium? Og kan I finde ud af at gøre som de nye praktikanter siger, eller er I helt umulige? Altså jeg tror nok, at dem vi havde før, var fra det samme sted som jer, men jeg kan ikke huske det, siger Alihan. Gør I så som praktikanterne siger? Neeeej, svarer Cindy, hvortil Alihan hurtigt svarer: Altså når Pia siger ti` stille! tier vi ikke stille, men når dé gør det, så er vi stille. Dette er Cindy dog ikke helt enig i, og eleverne fra 3.c begynder at diskutere, om det nu også er rigtigt. Diskussionen bliver hurtig heftig, og jeg bryder ind og får dæmpet gemytterne. Jeg prøver igen med et nyt spørgsmål: Er det godt, at de samme praktikanter kommer igen efter jul? Ja, vi kan godt lide, at det er de samme, der kommer igen, siger Alihan. Jeg synes også, det er godt, for så kender man dem, tilføjer Cindy. Ja, og så ved man godt, når det er alvor, når de siger noget, afslutter Alihan. Heldigvis er de enige om dette spørgsmål, og efter lidt hyggesnak spørger jeg, om de glæder sig til, at praktikanterne kommer tilbage, hvortil Alihan kækt svarer: Ja, jeg håber bare vi skal se film, ligesom sidste gang. Cindy svarer lidt mere kortfattet, med et smil på læben: Ja. Opfølgning Efter interviewet går Alihan og Cindy tilbage til deres klasse for at have matematik. Det generelle billede af at have praktikanter må siges at være overvejende positivt. Det virker ikke som om, at børnene skelner mellem 1.års praktikanter og lærestuderende, der er i praktik på et senere tidspunkt. Bare det at have praktikanter er spændende og anderledes i sig selv. Børnene har derfor ikke lagt mærke til den uerfaren- hed og usikkerhed, som nogle 1.års lærerstuderende eventuelt kunne forventes at stå med i en klassesituation. Derfor står man, ud fra dette interview, tilbage med en følelse af, at den tidlige praktik både gavner elever som praktikanter. Alt i alt virker det som om, at eleverne i 3.c på Brøndby Strandskole glæder sig til det videre praktikforløb. Leg i gården på Brøndby Strand skole Foto: Sebastian Jargin Meget kaffe, ingen filtre! Marianne Hornstrup Tegner Jonas Borre Bjødstrup Marianne går på Hold 2810 og har matematik for udskoling som linjefag. I uge 43 var hun i sin allerførste praktik på Skolen på Nyelandsvej i 3.b. Jonas Borre Bjødstrup har netop overstået sin allerførste praktik i grundforløbet. Han har både gode og dårlige oplevelser med hjem i bagagen. AF : PERNILLE FOLKMANN Marianne Hornstrup Tegner, hold 2810 AF: METTE ERNSTSEN Jonas Borre Bjødstrup, hold 2807 Tirsdag eftermiddag mødte jeg hende i kantinen, til en snak om hvordan hendes første praktikuge var forløbet. På trods af, at det var første gang, at de studerende blev sendt i praktik kun 2 måneder efter studiestart, syntes Marianne, at praktiktidspunktet var godt, og havde det fint med allerede at blive sendt ud i den virkelige verden så tidligt. Hendes forventninger inden ugen var at komme ud på skolen og opleve, hvordan undervisningen fungerede i folkeskolen. Og til spørgsmålet om Marianne følte, at hendes forventninger blev indfriet, var svaret et klart: Ja! Hun synes helt sikkert, at hendes forventninger blev indfriet. Kort sagt havde hun et super forløb, og følte sig meget velkommen på skolen. Inden praktikken var hendes gruppe blevet godt informeret til informationsmødet, og gennem hele forløbet fungerede kommunikationen mellem praktiklæreren og gruppen rigtig godt. En anden vigtig ting at nævne var selvfølgelig de kære børn. Som så mange andre børn, var børnene på Nyelandsvej virkelig søde og gode til at tage i mod praktikanterne. I 3.bs timer arbejdede Mariannes lærer med nogle af de ting, de studerende bliver undervist i på seminariet. Så for gruppen inkl. Marianne var det rart at se, at man kan bruge teorien i praksis. Overordnet var der derfor kun ros til praktiklæreren, og ingen tvivl om at læreren havde stor betydning for praktikanternes uge. Jeg fik det indtryk, at Marianne havde en god praktikuge, men for lige at grave lidt længere ned, spurgte jeg hende, om der slet ikke var sket noget dårligt, eller om der var noget der i hendes øjne burde være anderledes. Det vidste sig, at det var en lille ting som godt kunne være gjort anderledes. Da Mariannes gruppe skulle planlægge den fleksible praktik, blev de spurgt om de vi ville være med i en temauge på skolen. Det skyldtes kun, at der på skolen var mangel på lærere, så de godt kunne bruge en ekstra hånd i denne uge. Dette var Marianne ikke helt tilfreds med, da hun ikke mener, det er hensigten at blive brugt som ekstra arbejdskraft, når man kommer i praktik. Jeg mødte Jonas Borre under en hård omgang bordfodbold på seminariet. Jonas er førsteårsstuderende på Frederiksberg seminarium og har dansk udskoling på hold I sidste uge stod Jonas ansigt til ansigt med virkeligheden på Grønhøj Skolen i Taastrup. I modsætning til Marianne Hornstrup var Jonas ikke nær så begejstret for det tidlige praktikforløb. Ugerne inden praktikken havde Jonas gruppe været til informationsmøde på den pågældende skole, men desværre uden deres kommende praktiklærer. Det var lidt ærgerligt ikke at have mødt sin praktiklærer, inden man stod i klassen mandag morgen, fortæller Jonas. På spørgsmålet om tilfredsheden ved det historisk tidlige praktikforløb i læreruddannelsen følte Jonas sig ikke ordentligt rustet til at skulle undervise en 5. klasse efter kun halvanden måneds skolegang. Det er formidlingsmæssigt svært, når jeg endnu ikke har faglig kompetence inden for faget, beretter manden, der tydeligt var bidt af en vild bordfodbold. Men det var da okay at blive kastet ud i den virkelige verden! Der var da heller ingen sure miner fra Jonas og gruppen allerede fra første dag, efter mødet med lærer og elever. Der var absolut intet galt med klassen og vores praktiklærer var enormt god til at tage hånd om os og lod os komme på banen. Det eneste Jonas var utilfreds med, var ledelsen på skolen og kommunikationen med praktikkontoret. Informationen fra skolen var dårlig. Han følte sig ikke velkommen og var næsten forarget over de dårlige omstændigheder, der herskede organisatorisk på skolen. Men det værste var simpelthen, at det var umuligt at få kaffe. Lærerne på Grønhøj Skolen har åbenbart haft dårlige erfaringer med, at praktikanter drikker al deres kaffe. Derfor havde lærerne skænket praktikanterne en kaffemaskine, som stod i kælderen. Problemet var bare, at den ikke rigtigt virkede og der var alt for mange kaffebønner og ingen filtre! Så situationen udmundede i, at Jonas måtte betale for kaffen på lærerværelset. Groft! Ifølge kaffedrikkeren selv.

6 6 Semi News DEBAT TEMA KVINDER BLIVER AFHÆNGIGE AF FACEBOOK! AF: MARIE MUNCH Hvad skriver du under på? Det kan umiddelbart virke harmløst at oprette en profil på Facebook, men har du nogensinde overvejet, hvad det er, du skriver under på, når du accepterer License Agreement? At tilføje nye Facebook-venner bliver for nogle til en afhængighed på linje med alkohol- og stofmisbrug, advarer David Smallwood, engelsk psykolog og misbrugsekspert. Følelsen af at være populær, når man får nye venner, kan give et kick, der gør Facebook-brugeren høj. Og giver en trang til konstant at søge nye, virtuelle venskaber.»det at skaffe nye venner er lige som ethvert andet fix. Men man ender med at bedømme sig selv ud fra hvor mange online-venner man har. Man gør alt for at få flere og ender med at blive til noget, man i virkeligheden ikke er,«siger psykologen til den britiske avis Evening Standard. Kvinder er særligt udsatte for at blive afhængige, da deres selvværd i høj grad hænger sammen med deres sociale relationer og forhold til andre, forklarer David Smallwood. Han advarer mod at lægge for stor vægt på livet i cyberspace, da det kan føre til mindsket selvværd og øget usikkerhed hos brugerne. Ifølge David Smallwood er cirka ti procent af den britiske befolkning udsat for at blive afhængig af Facebook. Forskning har desuden vist, at den populære netværksside i visse tilfælde erstatter familiens rolle. (metroexpress.dk) Her får du et uddrag af den aftale, du siger ja til. 1 Facebook hører under californisk lov. Derfor accepterer du en lang række ting, som ikke ville være tilladt efter dansk lovgivning, når du tilmelder dig Facebook. 2 Det er ikke muligt at slette sin profil. Du kan deaktivere din profil, men den kan stadig ses på Facebook, og du kan aktivere den igen ved bare at logge ind. Det betyder, at du måske skal leve med din profil på Facebook mange år frem. 3 Facebook benytter stiltiende accept ved ændringer i brugervilkår. Det betyder, at Facebook til enhver tid kan ændre brugervilkårene (uden at gøre opmærksom på det), og at du accepterer denne ændring ved fortsat at bruge din konto. AF: LINE JØRGENSEN FACEBOOK - TIL HVAD 4 Du udleverer dine venners oplysninger. Accepterer du en applikation (quizzer, sjove beskeder, spil med videre) på Facebook, giver du automatisk udvikleren af applikationen lov til at indhente oplysninger om dine venner og andre i dine netværk. Facebook er efterhånden blevet en livsstil for mange. Det er nemt at følge med i venner og bekendtes hverdag. Her kan oprettes grupper for alverdens ting. Er man utilfreds med en politiker, så oprettes der en gruppe. Er man utilfreds med afstemningen i Vild Med Dans, oprettes der en gruppe. Er en kendt skuespiller død, oprettes en mindegruppe. Skal man holde stor fødselsdagsfest, oprettes en gruppe for de inviterede hvor man kan tilmelde sig. Væk med de gode gamle invitationer, der bliver sendt med det gode gammeldags postvæsen, og ind med Facebook. Man kan holdes opdateret med fødselsdage, og man kan ikke mindst delagtiggøre andre i sit liv. Der kan uploades billeder af familier, venner, fester og rejser, og selvfølgelig skal den førstefødte også her vises frem. Facebook er let tilgængeligt for alle. Alle kan oprette en profil, det ernæsten nemmere end at oprette en mailadresse. Det er nemmere og billigere end at sende en sms for at høre, hvordan det går med veninderne. Det er nemmere for forældre med børn i skolen at holde sig opdateret med forældremøder over Facebook. Nogen mener det er en hel epidemi, der er over os, andre mener det er en bølge, der snart ebber ud. Uanset hvad, kommer man ikke uden om Facebook. 5 Andre kan lægge billeder af dig på Facebook. Du bør derfor overveje nøje, hvilke billeder du lægger på din profil og eventuelt spørge om lov først. Indstiller du dine privatlivsindstillinger til maksimal beskyttelse, er det kun dine venner, der kan se de billeder, du lægger ud. 6 Facebook bruger dine oplysninger og deler dem med tredjepart. Derfor bør du begrænse de oplysninger, du lægger på din profil og aktivt fravælge deling af dine oplysninger, idet standardindstillingerne altid er stillet til at dele mest muligt med flest mulige. 7 Facebook er ikke sikker. Siden bliver ofte angrebet af hackere, der vil have fat i dine personlige oplysninger. Brug derfor aldrig det kodeord, du bruger til Facebook, til andet (netbank, computer m.v.) og skift det jævnligt. KILDE:TAENK.DK

7 Semi News 7 DEBAT Ida Tümmler Jensen David Russel Kasper Gilleshøj Iverssøn Har du en profil på Facebook? Ja Hvad synes du er godt ved Facebook? At man nemt kan dele billeder fra diverse arrangementer, fester osv. Det er godt, hurtigt og nemt at skrive beskeder derinde - et godt alternativ til sms erne. Det er også en god måde at kommunikere med medstuderende på. Mit hold har f.eks. en gruppe derinde. Det er er godt netværk til at samles om arrangementer og grine af billeder, der er blevet taget til fester. Hvad synes du er dårligt ved Facebook? At man kan snage lidt for meget i andres billeder og beskeder til hinanden. Har du en profil på Facebook? Ja Hvad synes du er godt ved Facebook? At jeg kan holde øje med, hvad mine venner laver. Også dem, jeg ikke ses med så tit. Man får styr, på hvad ens venner laver med deres liv uden at skulle ringe til dem. Hvad synes du er dårligt ved Facebook? Det, at folk sender rigtig, rigtig mange irriterende ting, som jeg slet ikke gider bruge, og at man ikke kan stoppe det. Eller, jeg har i hvert fald ikke taget mig tid til at finde ud af hvordan, man kan stoppe det. Har du en profil på Facebook? Nej Hvad synes du er godt ved Facebook? Ikke noget. Jeg synes, at det er spild af tid. Det eneste, jeg kan se skulle være spændende, er at sidde og glo på billeder. Men man vil egentlig altid hellere glo på billeder af sig selv end alle mulige andre. Hvad synes du er dårligt ved Facebook? Det er en tidsrøver. Jeg er imod, at det er blevet sådan, at man er uden for, hvis man ikke er på Facebook. Lidt ligesom dengang, da man ikke havde mobiltelefon. Argumentet med, at man kan bruge Facebook til at snakke med gamle venner, man ikke har set i årevis, giver jeg ikke meget for. Der er jo en grund til, at man ikke snakker med dem. De er jo nederen! Bettina Grønning Olesen Har du en profil på Facebook? Nej Hvad synes du er godt ved Facebook? Det er fint, at man har mulighed for at indgå i et socialt netværk, hvis man søger det. Der er selvfølgelig også mulighed for at dele billeder og oplevelser. Man kan nemt følge med i folks liv over store afstande, f.eks. studiekammerater, der er i Australien. Hvad synes du er dårligt ved Facebook? VOXPOP Det er nærmest blevet et krav for, at man kan blive socialt accepteret. Hvis man som jeg ikke er på Facebook, så skal man komme med argumenter for, hvorfor man ikke er det, hvilket undrer mig. Jeg synes også, at det er utroligt skræmmende, at det kan være at krav fra arbejdspladser, at man skal have en Facebookprofil for at kunne opretholde et virksomhedsnetværk. KLUMME AF: RIE RØMER VILLUMSEN Jeg hader Facebook Gab! Mandag morgen og øjenlågene er tungere end nogensinde før. Med stort besvær får man skubbet sig ud af sin alt for bløde og alt for varme seng. Efter at man har snooze t i tyve minutter og overlevet at sidde oprejst i ca. 30 sekunder, er det tid til at se, om benene kan holde kadaveret oprejst. Det går lige akkurat. Man slæber fødderne af sted i den helt store zombiestil, for nu er det vist tid til at komme i gang med dagens program, men hov! Man skulle da være et skarn, hvis ikke lige man kunne tjekke sin profil på Facebook. Bare lige hurtigt. Alt for lang tid senere kan man konstatere, at der har været ca. 3 super fede fester, man er gået glip af, at ens mormor gerne vil være venner med en og at hende den irriterende,, der bare ALDRIG får en kæreste, har fået en kæreste. Jeg hader Facebook! Nå, men hvor kom vi fra. Af sted i skole i en fart, for man fik alligevel siddet lidt for længe foran computeren. Når man så kommer hjem igen, når man dårligt at smide overtøjet, før man igen sidder foran computeren. Der er ikke sket noget på Facebook siden sidst. Overhovedet ingenting. Skuffelse. Jeg hader Facebook! Men der er da ikke noget i vejen med at bladre alle profilerne igennem og lede efter noget nyt. Bare et eller andet. Når man har malket alle sine 317 såkaldte venner for nyheder, kan man konkludere, at man har brugt endnu en time af sit liv på ingenting. Jeg hader Facebook! Hurra for overspringshandlingerne, videre til lektierne. Efterhånden som dagen får nok og bliver til nat, har man tjekket sin profil et sted imellem 7 og 55 gange og fik egentlig aldrig rigtig tid til at tjekke netbank og se til overtrækket. Men sådan er det nu engang. Eller, sådan er det faktisk ret tit, men hvorfor? Hvorfor føler man dette kæmpe behov for konstant at få noget nyt at vide? Jeg ved det ærlig talt ikke, men hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne få mig selv til at deaktivere min profil ja, for man kan tilsyneladende ikke slette den helt. Det ville da også være forfærdeligt, hvis hele verden ikke længere fik glæde af billeder, hvor man kan se mig i en heftig omgang Twister med en promille på 27,3 og en hat i form af en lampeskærm. Men hvor ville det dog være rart ikke at have behovet for konstant at være opdateret. Gad vide, om der findes Facebookafvænningsklinikker? Eller måske kan man hyre en coach. Det skulle være så moderne. En eller anden selvfed mand i sin værste alder, der er overbevist om, at han har helt styr på mit liv, og hvad det mangler. Føj. Det er nu mest skræmmende at tænke på, hvordan fremtiden kommer til at være. 15 år tilbage i tiden var mobiltelefoner et særsyn. I dag er en mobiltelefon med adgang til Facebook det fede pis, men hvad så om 15 år? Skal man da aflægge en 5-siders rapport på the NEW New Facebook hver anden time, så der på ingen måde er nogle, der er i tvivl om, hvad man går og laver? Er alle fotos tilgængelige for alle? Skal man som minimumskrav have 1000 venner? Skal man dagligt skifte sit profilbillede til et nyt med endnu mere trutmund? Har man Facebook indbygget i sit armbåndsur? Ja, for man skal vel have det lige ved hånden. Er stifteren af Facebook, som jo må eje alle informationer om alle, blevet verdenshersker? Jeg ved det vitterligt ikke? Gør du? Jeg har, imens jeg har skrevet klummen, kun tjekket min Facebook-profil én eneste gang. Jeg føler, at vi går en lysere tid i møde BILLEDE TAGET AF ANNE-MARIE STAGE

8 8 Semi News DEBAT EN GUIDE TIL DEN FEDE STATUS Det gælder om at have afveksling i sine statusopdateringer, hvis man ikke vil opfattes som kedelig og stereotyp. Retoriker og kommunikationskonsulent Nadja Pass giver her råd til, hvordan man bedst opdaterer sin status. 1. Beslut dig for om du vil skrive på dansk eller engelsk. - Du skal tænke over procentfordelingen af dine danske og engelske venner. Vælger du at skrive på engelsk, skal du have en skarp pen og virkelig være god til at formulere dig på engelsk. 2. Skriv så konkret som muligt. - Prøv ikke at forklare alt i én sætning. Det er nemmere at skrive noget sjovt eller klogt, hvis du kommer med konkrete detaljer. 3. Brug gerne ordspil, citater og brudstykker af kendte sange. - Det er godt at referere til samfundets fællesgods. Din statusopdatering bliver nemmere at forholde sig til for dem, som læser den. De begynder eventuelt selv at nynne med eller kommer i tanker om den reklame, satire eller skuespil, som du refererer til. 4. Leg med tidsforskydninger og frekvenser. - Hvis du har rigtigt meget på hjerte, fungerer det bedre, hvis du skriver mange korte konkrete opdateringer i rap, da det giver en virkningsfuld og humoristisk effekt. Det kan for eksempel være husmoderen, der i første opdatering skriver, jeg er ved at bage kanelsnegle, og tre timer efter skriver, ups, jeg kom til at spise de fleste kanelsnegle selv. 5. Husk at målgruppen for dine opdateringer er meget sammensat. - Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvad du skriver. Undgå at skrive om hede affærer eller arbejdsfrustrationer. Bossen eller kæresten kigger måske med! Det er i øvrigt bedst med afveksling i statusopdateringerne. Rendyrkede typer - eksempelvis de der altid er politiske - er de absolut kedeligste. Desuden er de bedste Facebookupdates dem, der skriver noget, som både chefen, bedstevennen, svigerinden, den gamle skolekammerat og den perifere veninden-veninde kan genkende noget i. KILDE: EKSTRABLADET.DK, REDIGERET AF ANNE-MARIE STAGE Over målgruppen? BILLEDE OG TEKST AF: ANNE-MARIE STAGE Er Facebook kun for de unge? Vi tog kontakt til en nyoprettet Facebooker, Erik Jensen på 68 år, som kun er positiv omkring konceptet og brugen. Hvorfor har du oprettet en profil på Facebook? Fordi jeg blev inspireret af mit barnebarn. Ved at se hende over skulderen, når hun var på visit og facebooke på min PC, blev jeg umiddelbart begejstret for fænomenet og kunne ikke lade være med selv at oprette en profil. Jeg syntes godt om det, det oftest bliver brugt til: fotos og andet billedmateriale, f.eks. rejse-, feriebilleder m.m., man kan dele med sine Facebookvenner. Hvilke negative ting kan du se ved Facebook? Intet. Kender du andre på din alder, der har facebook? Næ, ikke endnu. Jeg går og leger med tanken om at samle mine gamle folkeskoleklasse og oprette en Facebookgruppe (50 år efter vi forlod skolen). Jeg arbejder på sagen. Et stort problem er dog, at kun 2/3 af klassen har en PC, hvilket kunne få den resterende 3.-del til at føle sig "udenfor". Dét skal jeg lige finde en løsning på. Har du hørt nogle af de historier, der har været oppe i medierne vedrørende misbrug af facebook? Ja. Og jeg mener selvfølgelig også, at det kræver lidt omtanke, m.h.t. hvad man "lægger ud" til andre. Men jeg synes ikke, at man skal lade sig kyse af de negative historier, medierne bringer til torvs. Erik Jensen på Facebook Foto: Anne.Marie Stage

9 Semi News 9 DEBAT LÆSERBREVE Tegn på, du er afhængig af Facebook Hvorfor jeg ikke vil være på Facebook Jeg gider ikke være på Facebook og kommer nok heller aldrig til at figurere der. Skulle jeg hoppe med på den dille blandt mange andre, kunne jeg jo til sidst ikke bestille andet end at sidde 24 timer i døgnet på nettet. Det dækker så rigeligt mit behov, at jeg kan surfe og maile og være lidt på Messenger. Desuden ville jeg personligt ikke bryde mig om det faktum, at jeg ved. f.eks. jobsamtaler kunne blive tjekket i hoved og røv, fordi jeg havde lagt min profil ud på nettet. Endelig er det jo virtuelt ganske simpelt at skabe en profil af sig selv, som ikke stemmer overens med virkeligheden således ville jeg aldrig kunne vide, om den anden ende talte sandhed, hvis ikke jeg kendte vedkommende bare nogenlunde i forvejen. Facebook er efter min mening bare en døgnflue - førhen var det f.eks. My Space, som var hot, og der kommer sikkert tusind andre muligheder for at spilde tiden efter Facebook. JOAN NIELSEN Splittet! Der er mange delte meninger om Facebook og ikke mindst om, hvordan dette fænomen skal bruges. Alt andet lige er der dog et fælles gøremål for alle brugere: At finde så mange nye venner som muligt og skrive små statusopdateringer, den ene mere kreativ end den næste. Min personlige holdning er meget delt. Jeg er efterhånden ved at være træt af Facebook og ikke mindst den hype, der er omkring dette medie. Men på den anden side skal man jo lige tjekke, om der er kommet nye venner, om der er kommet nye statusopdateringer eller en ny sjov applikation, man kan få til sin efterhånden personlige profil. Der er ingen tvivl om, at jeg stadig vil bruge Facebook mange år endnu, men jeg er bange for at, Facebook også vil blive misbrugt af forskellige personer, organisationer og ikke mindst til at få ytret politiske holdninger. Facebook er efterhånden blevet et acceptabelt medie at bruge for alle men hvem passer på disse personer, hvem holder øje med de pædofile, de højreorienterede ekstremister eller hvem holder øje med mig? SØREN CHRISTENSEN Facebook er et fantastisk onlinemødested. Men pas på, for det kan nemt tage overhånd, og hvis du add er og poker og tjekker din Facebook-profil i tide og utide, ja, så er du måske på vej ud i et Facobook-misbrug. Tjek listen herunder, og se, om du skal på afvænning. 1. Dit arbejde er blevet pausen i din Facebook-surfen-rundt. Det er ikke længere Facebook, der udgør pausen på dit arbejde. 2. Sidste gang, du havde intim kontakt med et hanskønsvæsen, var da ham der, du ikke har set i 2 år, poked you. 3. Pludselig opdager du, at de sidste to timer er gået med at glo på billeder af folk, du ikke en gang kender. 4. Du glemmer din bedste venindes fødselsdag og sender hende en happy birthday-ballon for at redde trådene ud. Vidste du Facebook i begyndelsen var forbeholdt amerikanske studerende. Det var Mark Zuckerberg, der grundlagde det i februar 2004 for de studerede på Harvard. Tænk over det næste gang, du logger ind på Fredsnyt Facebook lige nu er et af de mest besøgte internetsider med mere end 124 millioner aktive brugere verden over. 5. Du tjekker konstant dine venners og ekskæresters profiler for at se, om de har flere venner end dig. Og gud bedre det, hvis de har! 6. Når du i stedet for at tage i byen og få rigtige drinks, sidder på facebook og får vituelle drinks Ca. en halv million danskere har en Facebook-profil. At der hver uge kommer 2 mio. nye brugere. At en fodboldspiller blev fyret efter han havde skrevet på sin profil, at han flirtede med en anden klub. 7. Du tager kun billeder for at lægge dem ud på Facebook. 8. I et desperat forsøg på at få flere venner end dine ekskærester, add er du dine gamle skolelærere At der er oprettet en gruppe for dem der er blevet afhængige af Facebook-på Facebook. AF:MARIE MUNCH 9. Den eneste grund til du tjekke mail, er for at se, om der er nyt fra Facebook. RETTELSE Under overskriften Ubrugelig viden (?) vælger den ellers så udmærkede bagsideredaktion at bringe en aldeles ukorrekt oplysning og bibringer derved til forvirringen omkring vidensbegrebet. For hvis det, man læser, er ubrugeligt og ukorrekt, så er det jo ikke bare ubrugelig viden, men ganske og aldeles uforståelig viden... Og så er det i grunden slet ikke viden. Og hvilken skolelærer vil sidde inde med en sådan ikke-viden? 10. IT-administrationen på Facebook sender dig en besked om overforbrug. ANISTON.DK REDIGERET AF MARIE MUNCH En stewardesse hedder ikke 'flyvefreja,' som det påstås i artiklen, men 'flugfreja'. Og hvem vil ikke gerne vide netop det, når man nu får så meget for pengene i Island i disse tider. Kvedja LARS KETTEL, PRAKTIKLEDER MED HANG TIL ISLANDSK TØRFISK

10 10 Semi News KULTUR PLEASE MAKE A U-TURN AF: ANNIKA JESPERSEN Kunsten skal ud af det der lidt kedelige hjørne, som den er blevet trængt op i i vores kulturliv. Kunsten bliver enten opfattet som dekorativ eller som underholdende. Der har ikke været så meget plads til det, som kunst også er, nemlig det debatskabende, engagerende, udfordrende og provokerende, så det håber vi, der bliver her. Således siger Judith Schwarzbart, kurator og en af arrangørerne af U-TURN, i et interview i Information. Carlsberg er blevet indtaget København har fået en tilbagevendende international festival for samtidskunst, der vil blive afholdt hvert fjerde år, en såkaldt kvadriennale. U- TURN byder på værker af 65 kunstnere såvel de unge, lovende som de mere etablerede. Hovedudstillingen finder sted i de rå og opsigtsvækkende lokaler i Carlsbergs gamle tappehal, Tap E. I denne forbindelse åbnes akademihaven for første gang for offentligheden og danner rammerne om hovedudstillingen. Festivalen rækker også ud over andre steder i byen. I indre by udgør Kunsthallen Nikolaj rammerne om kvadriennalens andet udstillingssted. Udstillingen fortsætter udenfor i det københavnske byrum, der danner ramme om en række værker på gader, pladser, mure og i havnen med i alt tolv offentlige kunstprojekter. Herudover er flere kunstprojekter realiseret i samarbejde med institutioner, som Camp X, Cinemateket, Ny Carlsberg Glyptotek og Takkelloftet. Ideen definerer formen og udtrykket Omdrejningspunktet for hele kvadriennalen er ideen om U-vendingen som bevægelse og radikalt retningsskifte. U-TURN handler ikke om at gå tilbage ad det samme spor, men om at bevæge sig i nye retninger og opsøge situationer, hvor noget nyt kan opstå. Når vi taler om samtidskunst, refererer vi typisk til den nutidige kunst og til en kunst, der forholder sig til vores samtid. Men til begrebet knytter sig også en særlig forestilling om kunst, som i høj grad er resultatet af 60 erne og 70 ernes eksperimenterende kunst. I denne periode skete der en opblødning af både de traditionelle billedkunstneriske kategorier som maleri og skulptur og af grænserne til andre æstetiske felter som teater, musik og film. Det betød også en ændring i forholdet mellem form og indhold, medium og ide, en ændring, som stadig er gældende i dag. I samtidskunsten er det oftere ideen, der definerer form og medium, end omvendt. Et vendepunkt U-TURN er samtidigt et vendepunkt for samtidskunsten i Danmark. I den tid, udstillingen varer, vil man kunne stifte bekendtskab med kunstnere, hvoraf de fleste aldrig tidligere har udstillet i Danmark. Værkerne på Ifølge Judith Schwarzbart er hele den vestlige verden i alt for høj grad lammet af frygt og ideen om, at det fremmede er en trussel. På billedet ses Dan Perjovschi som skriver The Great Western Fear. Foto: U-TURN festivalen er kendetegnet ved ikke at vende sig indad og alene beskæftige sig med kunsten som kunst, men ved i stedet at åbne sig mod samfundet og forholde sig til historiske, politiske og kulturelle spørgsmål. Nysgerrighed som kur mod frygt Festivalen er kurateret ud fra fire temaer: Det ny Europa, Performativitet, Byen i transformation og Kulturel oversættelse. Kuratorerne ønsker at starte debatten ved at stille spørgsmålet, Kunne den bedste kur mod frygt være nysgerrighed? Ifølge kurator Judith Schwarzbart er hele den vestlige ver- den nemlig i alt for høj grad lammet af frygt og ideen om, at det fremmede er en trussel. Danskerne er blevet ekstremt selvoptagede. Vi tænker enormt meget over, hvad det vil sige at være dansk, og over hvem vi er. Men hvis man hele tiden kun kigger på dem, der er magen til en selv, kommer man til at gå i ring. U-TURN er ideen om en vending. Vi prøver at vride nakken lidt, så vi også kan kigge ud til siderne og måske få en lidt bredere horisont ( ) Vi syntes, tiden var inde til at kigge på, hvad kulturel selvforståelse og kulturel identitet er, for det er et meget komplekst og brændende spørgsmål herhjemme, og nogle gange er det interessant at få et blik på det udefra, så det ikke kun er danskere, der reflekterer over deres kulturelle identitet, men også er nogle andre, der reflekterer over det U-TURN er altså ment som et spark til den vestlige verden; et spark lige på det sted, hvor frygten for det ukendte sidder.

11 Semi News 11 KULTUR Hvordan finder man hoved og hale i en stor samling samtidskunst? AF: IDA VOLTZMANN Malerier, store installationer, videoer og blyantstegninger er blot nogle af de ting, man møder, når man besøger U-TURNudstillingen i Carlsbergs Tap E hal. Det er om at holde tungen lige i munden, når man som publikum skal navigere rundt på udstillingen. At skulle komme med en fyldestgørende artikel om den københavnske kvadriennale for samtidskunst, U- turn, ville blive et meget stort og omfattende projekt, da der over flere måneder har foregået mange forskellige kunstbegivenheder rundt omkring i byen. Der har dog også været flere faste udstillinger, blandt andet udstillingen i tap E hallen på det gamle Carlsbergbryggeri. Her har flere udenlandske og danske kunstnere, mere eller mindre kendte, udstillet nye og gamle værker. Brød med sten i midten Før man kommer hen til den egentlige udstilling, skal man igennem den gamle, smukke have i Carlsberg. Man drejer om hjørnet og bliver pludselig mødt af en mærkelig lyd. Lyden kommer fra et stort træ, der er oplyst af røde projektører. Det er første gang, man bliver klar over, at der venter en oplevelse forude. Brød med sten i midten og en flaksende kolibri er nogle af de ting, man bliver mødt af, før man bliver lukket ind i den store hal. Efter at have betalt indgangen går vi lidt tøvende ind i hallen. Det kan være svært at vide, hvor man skal starte og ende. Den gennemgående følelse, man får, når man går rundt i de store haller, er undren. Spørgsmålene står i kø. Hvad vil man fortælle med et rødt oplyst træ? Hvorfor er der nogle, der har betrukket PH-lamper med farverige nylonstrømper? Hvad er meningen med en kæmpe installation flydende på flamencoplader i vand? En video af vildt dansende mennesker, papegøjer i bur og en mand der giver maling-håndtryk? Det kan være svært at holde styr på alle indtrykkene. Heldigvis kan man hente hjælp i den lille guide, man får udleveret ved indgangen. Heri er der en fyldestgørende beskrivelse af kunstnerens mening og tanke bag værkerne. At stille sig kritisk over for sig selv Går man tættere på værkerne, vil man opdage, at de fleste har et fælles træk: De stiller sig alle kritisk over for omverdenen, men også kunstnerens egen virkelighed. Dette gør blandt andet den danske kunstner Lillibeth Cuenca, der stiller sig kritisk over for sig selv som performancekunstner og denne kunst som udtryksform. Mange værker kan ved første øjekast være svære at aflæse, indtil man får øje på titlen på værket. Desværre kan budskabet ofte, når man går rundt på udstillingen, blive overskygget af for meget glimmer og for mange effekter. Det kræver meget af publikum at skulle danne sig et overblik over mange værker samlet på forholdsvis lidt plads. Det kan virke overvældende, da der er mange store værker, bl.a. en stor stålinstallation i midten af hallerne. En tidskrævende udstilling Man kunne med fordel besøge udstillingen flere gange, hvis man ville have et større udbytte. I hvert fald bør man afsætte mere end halvanden time til at så udstillingen, så man har mere tid til at tænke over et værk, før man bevæger sig videre til det næste, og ikke mindst, hvis man vil nå at se alle videoer i deres fulde længde. At lave en u-vending Når man igen forlader hallen, ned ad trappen, hen ad den lille sti omgivet af store træer, synes der på en eller anden måde mere fredfyldt, end da man gik der første gang. Efter at være blevet bombarderet med indtryk, møder man igen det underligt oplyste træ. Denne gang tager vi dog ikke nogen særligt notits af det. Måske fordi vi har set træet før, eller også er det fordi, vi netop har været vidne til en masse sære installationer. På en eller anden måde har vores opfattelse af, hvordan tingene kan hænge sam- KULTURKALENDER 1. november: Hess is More, Stengade november: Sidste dag for Super de Luxe Loppemarked, Øksnehallen Mogwai + The Twilight Sad, Store Vega Nas, Amager Bio 5. november: Black Kids, Vega Roots Manuva, Loppen 7. november: J-dag på Frederiksberg Seminarium Justice + Busy P., Rust åbner CPH:DOX, der viser dokumentarfilm i en lind strøm indtil 16. november Jakob Stegelmann taler om tegneserier, Blågårdens Bibliotek 9. november: Sidste chance for U-TURN 12. november: Daniel Johnston, Vega 14. november: Cansei de Ser Sexy, Lille Vega 15. november: Woven Hand, Lille Vega Patti Smith, Gasværket 16. november: Sidste dag for udstillingen af Fogtdals fotografpriser 2008, Fotografisk Center 18. november: Lambchop, Vega Himlen over Berlin (Wim Wenders) - Introduktion ved Niels Grønkjær, Cinemateket 20. november: Spleen United og Veto, KB-Hallen 22. november: José Gonzales, Statens Museum for Kunst 25. november: Mark Lanegan & Isobel Campbell, Vega 28. november: Diefenbach, Rust Hele måneden: Reality Check, Statens Museum for Kunst (6/9-4/1) Manga, Louisiana (8/10-8/2) Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel (1/9-30/4) åbent onsdag, lørdag og søndag Cinemateket i Gothersgade fokus på bl.a. ny israelsk film Sushi hos Sushibyus v. Nørrebros Runddel

12 12 Semi News SPORT Seminariet genvinder trofæet Endnu engang lykkedes det Frederiksberg lærerseminarium at vinde fodboldturneringen under campus Frederiksbergs idrætsdag. Vinderne af fodboldturneringen Foto: Arkiv AF: ULRIK SCHRIVER Fredag d. 3. oktober blev der endnu engang afholdt Campus Frederiksberg idrætsdag. Ud over seminariet deltog Copenhagen Business School, Landbohøjskolen, Hærens Officersskole samt Falkonergårdens Gymnasium. Scenen var sat, og titelforsvaret i fodbold, kampen om placeringer samt håneretten kunne begynde. Seminariet deltog i disciplinerne fodbold, floorball og volleyball. Seminariet stillede ligesom året forinden med to fodboldhold. Disse havde noget at leve op til, da begge hold sidste år havde sikret sig titlen som mestre. Ligesom sidste år var fodboldholdene delt op i årgange, hvor hold ét bestod af årgang 1-2, og hold to bestod af årgang 3-4. Falkonergårdens gymnasium skabte kaos Det startede kaotisk, da hold tos første modstandere, Falkonergården Gymnasiums hold 2, udeblev fra kamp. Konsekvensen af dette blev et sandt administrativt kaos, da Falkonergårdens Gymnasium ikke kun udeblev fra dén specifikke kamp, men udeblev fra hele idrætsdagens fodboldkampe. Trods dette blev turneringen fløjtet i gang, omend administrationen stod med en kæmpe logistisk opgave. Således gik det Det blev hurtigt tydeligt, at de garvede drenge og piger fra hold 2 havde spillet sammen i flere år. Lækre tekniske detaljer samt kamp om hver eneste bold blev hurtigt seminariets varemærke. Efter at det tidligere nævnte, logistiske kaos var blevet mere eller mindre løst, endte vores hold 2 med at gå flot videre fra de indledende runder. Hold éts resultater flaskede sig ikke helt, og de måtte desværre se sig besejret af CBS i sidste puljekamp og udgå efter de indledende runder. Hold 2 spillede i semifinalen mod Hærens Officersskole. De havde dog, pga. en administrativ fejl, spillet en kamp lige inden og mødte derfor stærkt svækkede op til semifinalen. Det lykkedes da også hold 2 at besejre officersskolen, og de var klar til finalen. Finalen blev et brag mellem seminariets hold 2 og Landbohøjskolen. Landbohøjskolen gik videre efter et drama af en kamp, som endte i straffesparkskonkurrence, og igen smilede lykkens gudinde til hold 2. Deres kamp var sluttet i ordinær tid, og de havde derfor fået hvilet benene. Om det var dette, der afgjorde kampen, eller om hold 2 bare var klasser bedre, må stå hen i uvished. I hvert fald besejrede de Landbohøjskolen med 5-0, og Seminariet kunne for andet år i træk gå fra idrætsdagen som vindere af fodboldturneringen, og måske endnu vigtigere, med håneretten over hele Campus Frederiksberg. Besejret i sidste ende Floorballholdet leverede lige så en mandfolkepræstation af dimensioner, da de spillede sig i finalen mod Hærens Officersskole, og der blev kæmpet om hver eneste lille kvadratmeter. Dette medførte en flækket læbe på en seminariespiller, som dog ikke lod sig slå ud af dette. Desværre måtte floorballholdet se sig besejret i sidste ende, men endte med en flot 2. plads.

13 Semi News 13 LIVSSTIL Ud af sengen med S-linjen Vi har været med til en S-linje-træning. Mette Rasmussen interviewer her Mie Frausing fra S-2-linjeholdet en kold, mørk og blæsende oktobermorgen i skolens store multisal. AF: METTE RASMUSSEN & MIE FRAUSING Er det svært at stå så tidligt op? Ja, vi skal møde klokken syv, så især her om vinteren, hvor det er mørkt om morgenen, kan det være svært at komme ud af sengen, men så skal man bare tænke på, at man skal over og bruge en masse energi og have det sjovt samtidigt, det plejer at hjælpe. Hvorfor valgte du S-linjen? Jeg har altid dyrket sport ved siden af skolen, og det er bare fedt at kunne kombinere de to ting. Det er en god måde at starte dagen på. Det ser sjovt ud, hvad har i ellers lavet? Vi er lige startet på et boldforløb. Før efterårsferien løb vi meget, turen gik primært til Frederiksberg Have, hvor vi lavede forskellige lege og løb nogle løberuter. Nu er alle fra S-2 kommet og der bliver lagt ud med stræk, inden dagens første leg går i gang. Den står på bold og fangeleg. Efterfølgende går holdet i gang med en ny øvelse, 8 mennesker har bolde, som de skal drible fra den ene ende af salen til den anden, mens resten af holdet med deres bolde skal prøve at ramme deres bolde, når de dribler forbi. Synes du, at du er kommet i bedre form af at gå på S-linjen? Nej, det er jeg ikke, men det er rart at kunne mærke, at man har rørt sig, i øvrigt spiser jeg hvad jeg vil, jeg har ikke tilmeldt mig S-linjen for at tabe mig. For mig har det udelukkende drejet sig om at dyrke en masse sport, men jeg ved at andre på holdet er kommet i rigtig god form, så det er, hvad man gør det til, alle muligheder er der, for at få en rigtig god form ud af det. S-linjen, det er fedt! Hvorfor er S-linjen så god? Det er et fedt projekt, det er alle tiders, at man får dyrket noget idræt i skolen. Mie, S-studerende Det er et fedt projekt, det er alle tiders, at man får dyrket noget idræt i skolen, det er ikke altid, der er tid i hverdagen. Derudover lærer man andre fra 1. årgang at kende, vi er en fast kerne på studerende og 4-6 instruktører fra ældre årgange. Det er også fedt at komme rundt og snuse lidt til forskellige sportsgenre, alle har forskellige styrker og svagheder, og der er stor forskel på, hvad vi har lavet før og hvilke mål vi har med S- linjen. Hvilke forventninger havde, du da du sagde ja til S-linjen? Jeg havde en forventning om at få dyrket en masse forskellige former for motion. Når man dyrker sport om morgenen, er man som regel mere motiveret resten af dagen, og det er en god måde at få en søvnig krop i gang på. Jeg har hørt, at der var et stort frafald af elever på S-linjen i starten? Ja, det passer. Jeg tror, at de første to gange var vi omkring 60 elever, selvom vi fik at vide, at vi skulle være ca. 90 på S-2, men jeg tror, at de tidlige morgener skræmte mange. Derudover er vi også S-2, så vi har kun 2 morgener om ugen, hvor S-1 har tre gange om...jeg tror, at de tidlige morgener skræmte mange. Mie, S-studerende ugen, og de træner fra klokken 7:30 til 8:30, hvilket er en halv time senere end os på S-2. Nu er vi elever som møder fast hver gang, så det er super. Øvelsen er slut og klokken er allerede 7:50, tiden går stærkt, når man er S-studerende. Nu slutter vi af med stikbold, råber en af instruktørerne og der udbryder spontan jublen. Nå, hvad så nu? Ja nu klæder vi om og går op og spiser morgenmad, de dage, hvor man først møder sent, sidder man og laver lektier eller får lavet noget gruppearbejde, i de par timer man har tilovers. Et rask spil basket i morgentimerne. Foto: HDP Forhåbentlig forsætter det Lige et sidste spørgsmål, tror du, at du går på S-linjen om eksempelvis 2 år? Jeg håber, at 2.års studerende får muligheden for at gå på S-linjen, jeg synes, det er et rigtig fedt projekt. jeg ved godt, at 1.års eleverne også skal have en chance, men jeg håber, at vi får muligheden for at fortsætte. Min dag som S-studerende er slut, og jeg er blevet klogere på hvad de mange studerende på S-linjen egentlig laver.

14 14 Semi News LIVSSTIL Når mørket kommer Vinteren er ved at være over Danmark, og efterhånden som dagene bliver kortere, daler humøret hos mange. Vinterdepression er en sæsonbetinget lidelse, som primært rammer kvinder for de fleste går det over igen når foråret kommer. SKREVET AF: NANNA ANDERSEN ligt, når solen er fremme i vintermånederne. For netop lys har rigtig stor indflydelse på vinterdepression Under sydligere himmelstrøg er vinterdepression et helt ukendt problem, hvorimod det i Alaska er op mod 10 % af befolkningen, der lider af det. Lys er vigtigt Det kan være svært at få sollys nok i vintermånederne, så det er en god ide at investere i en lyslampe, man kan efterhånden få dem til en rimelig pris. Lyslampen fungerer på den måde, at man en ca. en halv time hver dag. skal sidde foran lampen der lyser med en kunstig efterligning af sollys. Dette er i forlængelse af motion, sund kost og ikke for meget stress, et rigtigt godt grundlag for at komme igennem vinteren uden vinterdepression. For de flestes vedkommende går lidelsen over af sig selv når foråret kommer. Det sker dog for nogle at lidelse udvikler sig til en klinisk depression. Hvis man har mistanke om dette skal man søge lægehjælp. Når dagene bliver kortere og mørkere, oplever mange mennesker at humøret daler. For nogle mennesker bliver det så slemt, at det bliver en egentlig vinterdepression. Vinterdepression opstår pga. manglen på lys og varme. Vinterdepression er en kvindesygdom og helt op mod 75% af alle ramte er kvinder. De typiske tegn på vinterdepression er nedtrykthed, øget appetit, træthed og lavt energiniveau. For manges vedkommende kommer symptomer lidt efter lidt, og næsten alle oplever en mild form af symptomerne i forbindelse med vinteren, en slags vinternedtrykthed. Faktaboks Få masser af sollys, drop solbrillerne når du går tur. Organiser din tid, så du ikke stresser helt ud over julegaveindkøb og danskopgaver. Sørg for at få rørt dig. Motion frigiver endofiner, som er et stof i hjernen, der gør dig i bedre humør. Spis sundt. Det er julefrokost tid, men prøv at variere din kost og pas på med for meget alkohol. Sørg for at få nok søvn Omgiv dig med rare ting, der gør dig afslappet og glad. Selvom man ikke har det så skidt at det er en egentlig vinterdepression, er det stadig en rigtig god ide, at sørge for at få så meget sollys som mu- Vinterdepression rammer primært kvinder Foto: Mie Frausing Hvis du føler dig hårdt ramt, så investér i en lyslampe (en god kvalitet er ca lux, svarende til en solrig dag) Tag dig en hyggedag og få humøret op. AF: CHRISTINA SØHUS OLSEN OG CASPER BJARNØ Forkæl dig selv Nu er det blevet koldt i vejret, og nogle dage styrter regnen ned. Det kan være trist, men i stedet for at blive negativ, så se på det som en oplagt grund til en rigtig hyggedag. Tag dynen ind på sofaen, drop de nye bukser og tag i stedet afslapningstøjet på. Lav en dejlig varm kop te eller kaffe, og sæt din yndlingsfilm på eller find en rigtig god bog frem. Glæd dem omkring dig Hvis du har en aftale med din studiegruppe, hvorfor så ikke mødes med dem hjemme og overraske dem med en omgang nybagte boller, en varm kande te eller kakao og en masse tændte stearinlys. Drop at bruge tid på den vilde oprydning, og brug i stedet tiden på at skabe hygge, for hvem ville ikke elske dig for, at du gider hygge omkring dem. deriksberg seminarium, ud med grå og triste dage og lav i stedet en hyggedag. Hvis den virkelig står på selvforkælelse, så lav et lækkert fodbad til dig selv. Få kæresten eller veninden til at give dig en lækker massage, eller tag en tur i biografen. Hvis du tænker på din egen sundhed, så gå amok hos grønthandleren frem for i slikbutikken. En hyggedag er stærkt undervurderet. Det kan både være med til at redde dig fra vinternedtrykthed, højne dit humør på en grå og trist dag, og hvis du hygger med din studiegruppe bliver det helt sikkert til en federe proces, end hvis I havde siddet og frosset i glasburet. Hvis du vil hygge med god samvittighed, så tag en tur forbi fitnesscenter først, eller gå en god lang tur. Dette hjælper både på humøret og på figuren, og så kan du bruge eftermiddagen på sofaen med god samvittighed. Nu kan vi vist godt blive enige om, at en hyggedag er vejen frem, når humøret er i bund, og vi kan ikke komme uden om, at det bliver vinter hvert år, så hvorfor ikke få det bedste ud af det. Så drenge og piger på Fre- Hygge med en god bog Foto: Casper Bjaarnø

15 Semi News 15 LIVSSTIL Idéer til hygge AF: MIE FRAUSING Nu er du jo fuldstædig klar på en hyggedag på sofaen, og ingen hyggeguide uden forslag til gode bøger og film på en regnvejrsdag. Her er nogle af kulturredaktionens bedste bud på, hvad de selv sætter på af dvd er, eller finder frem af bøger. Favorit bøger: Headhuntere af Jo Nesbø Jordens Søjler af Ken Follett Aldrig mere fri af Sara Blædel Remember me af Sophie Kinsella Dinas bog af Herbjørg Wassmo Ringenes Herre af J.R.R Tolkien Judas kysset af Anna Grue Buschaufføren der ville være Gud af Etgar Keret Naiv. Super. af Erlend Loe Lille Luficer af Bent Haller Kabalemysteriet af Jostein Gaarder Hvis du mangler inspiration til nye bøger, er det en rigtig god ide at tjekke bestsellerlisten hos din boghandler, eller spørg på biblioteket, de kan svare på mange ting. Så hvis du har en favorit forfatter, kan de fortælle dig om der er andre forfattere, der skriver i samme stil. Hvis du er mere til det visuelle, er her et par bud. Favoritfilm: Morten og Peter Sex and the city Fight Club Batman filmene En verden udenfor Saw Star Wars Love actually P.S I love you A walk to remember Hurricane Heat Simpsons Remember me, handler om Lexi der vågner op på hospitalet efter en ulykke. Hun har slået hovedet og har fået hukommelsestab. Hun kan huske alt, bare ikke de sidste 3 år af hendes liv. I de 3 år, er hun blevet gift med en græsk gud af en rig mand, hun er en benhård karriere kvinde, men intet af dette kan hun huske. En billig og hyggelig aften hjemme - klip ud! AF: ANNE-MARIE ARLUND KILDE: LOVEFILM.DK OG SAXO Efter det brutale mord på sine forældre rejser den desillusionerede arving Bruce Wayne verden rundt i sin søgen efter midlet til at bekæmpe uretfærdighed og til at skabe frygt blandt dem, der udnytter de svage. Med assistance af sin betroede butler Alfred, kriminalbetjenten Jim Gordon og sin forbundsfælle Lucius Fox vender Bruce Wayne tilbage til Gotham City og slipper sit alter ego fri: Batman. Foto: dk-kogebogen Det er koldt udenfor og det bliver tidligt mørkt. Tiden er inde til hygge og god mad sammen med kæresten, venner og familie. Det er også nu årstiden byder på en masse gode og sunde rodfrugter, som du kan bruge i mange sammenhænge. De mætter godt og kan kolde sig længe. Her er et forslag til en lækker og nem middag. Hvis det er en hygge aften med vennerne, kan dette gøres endnu mere hyggeligt med et par rigtig gode drinks. Dem har vi også nogle forslag til her. Kylling i fad med tomat og ovnbagte rodfrugter 2 personer Du skal bruge: 300 g kyllinge stykker uden skind, fx bryst 3-4 mellemstore tomater 1-2 fed hvidløg efter smag Olie salt, peber 500 g blandede rodfrugter, fx rødbede, gulerod, kartofler, pastinak, persillerod, selleri (her findes flere slags), jordskokker brug hvad du kan lide. Løg smager også godt i blandingen. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skræl alle rodfrugterne og skær dem i både eller tern (dette kan gøres dagen inden, hvis du på forhånd ved at næste dag bliver en travl dag. Kom dem i en skål med vand når de er ordnet, og stil den i køleskabet til næste dag) Kom bagepapir på en bageplade og læg rodfrugterne på. Hæld ca. 2 spsk. olie over, krydr med salt og peber og vend det hele godt. Sæt pladen midt i den varme ovn. Vask tomaterne og skær dem i kvarte. Kom dem i et ovnfast fad, drys med lidt salt og vend dem i olie. Skær hvidløg i meget tynde skiver og vend sammen med tomaterne. Læg kyllingen ned til tomaterne. Kartoflerne skal have ca. 1 time i alt. Når de har fået ca. et kvarter, kommes fadet med kylling ind i ovnen. Det hele skal nu stå ca. 45 min. Velbekomme og god appetit Mojito Slush Ice Shots Fredsdrik Skumbanan Ingredienser 4 cl. lys rom 2-3 mynteblade 1 tsk. sukker 2 cl. limejuice Danskvand Isterninger Ingredienser 1 pakke/10 stk Ingredienser 4 cl. Bacadi Razz Ingredienser 2 cl Vodka Sunlolly (trekant is) Rødsodavand 2 cl Pisant Ambon 6-8 cl Vodka Isterninger Kakaomælk Foto: Flickr Foto: Flickr Foto: Flickr Foto: Arla Fredmgangsmåde Kom sukker, lime og myntebladene ned i et glas, og mas bladene, så alt saften kommer ud af dem. Fremgangsmåde De 10 trekant is tøs en smule op, knuses godt i en skål. Zaranoff vodkaen tilføjes. Fremgangsmåde Det hele mixes i en blender. Fremgangsmåde Bland ingredienserne i is og server i Long Drink-glas. Tilsæt resten af ingredienserne og server drinken.

16 Swen Imes De små professorer Forelæsninger! To elever i 1 klasse er blevet stillet 10 spørgsmål: Hvad er en præsident? Phillip, 7år: En der bestemmer Frederikke, 7år: En person Hvad er en livmoder? Phillip: En der er gravid Hvem tror i Barack Obama er? Phillip og Frederikke: En neger Hvad er en anorak? Frederikke: En slags mand Phillip: en der dræber mennesker Hvor mange ben har et ben? Phillip: Det ved jeg godt, jeg har nemlig set et og fået det at vide,der er 730 Frederikke: Ja og jeg var også med, 730 Hvad er det Hvide Hus? Frederikke: Det er mit gamle hus!! Men jeg tror ikke det er det hus du snakker om. Det er nok et spøgelseshus Kiosk røvet af dankort Phillip: En kirke. Hvad betyder didaktik? Phillip: En der klæder sig ud Frederikke: En bil Hvad er en emu? Phillip: En viking Frederikke: En ko, den siger da muhhh Hvad er iste? Phillip: Noget man kan drikke Frederikke: Kold te Hvad er dansk kultur? For seminariestuderende der skal ud og opfylde et formål for folkeskolen - at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur, er dette arrangement af højeste relevans. Foredragsholder er journalist og forfatter Torben Poulsen 4.november kl i auditoriet på Frederiksberg Seminarium Prisbelønnet foredrag om World Trade Center bygning 7! Hør hvorfor fysikkens love modsiger den officielle forklaring, om sammenstyrtningen af World Trade Centers bygning 7. Foredragsholder er Niels Harrit, lektor i kemi på Københavns Universitet. 19.november kl i den gl. foredragssal(lokale 323) på Frederiksberg Seminarium J for julebryg Julemusik, julehygge og "ja, skal da med til J-dag"! Så husk J-dag fredag den 7. november fra 15 til 24 Den nye ejer Vikas af Nyelandskiosken er altid sød til at hjælpe Nyelandskiosken redder dagen Det er et evigt irritationsmoment som studerende på Frederiksberg Seminarium at kantinen ikke modtager dankort. Hvor mange har ikke prøvet at stå med knurrende mave og et vildt blik i øjnene, fordi pungen er helt tom for kontanter? Heldigvis har vi redningen lige på den anden side af vejen. Hos Nyelandsvkiosken er de altid søde til at lade os hæve over beløbet. Uden dem, ville mange studerende gå sultne rundt. Du ved, du er lærer, når Foto: Mie Så husk smilet Så kære medstuderende, selv om konsekvensen er et kæmpe lager af tyggegummi i tasken, så synes vi at de i kiosken fortjener en stor tak og et ekstra smil, næste gang du står og mangler kontanter. Du ta r på lejrskole med 6.a og alle forældrene vinker storsmilende og ønsker dig god ferie! Du er voksen, men stadig deler flødeboller ud til din fødselsdag Du konstant tysser på grupper af mennesker, som lige taler lidt for højt. Du bliver lettere irriteret når man får kommentaren "alle og enhver kan da blive lærer" Du ukritisk drikker kaffen i koppen... varm eller kold.. Du indimellem har fri fra arbejde kl. 14 og har FRI :-D Du skal/kan kun tisse kl. 9, kl. 9.45, etc., og at du konsekvent er frokostsulten kl ! Når du kan finde på at bede dine gæster om at medbringe tomme mælkekartoner, når de kommer på besøg - fordi 2. klasse er ved at bygge en by!! Du tager et helt penalhus frem, hver gang nogen spørger efter noget at skrive med. Det går op for dig, at der aldrig vil være blyanter, limstifter og sakse nok i hele verden. Du modtager lønnen. Så er det ENDELIG tid til igen at finde nissehuen frem og indtage en (eller flere) juleøl! Fredag den 7. november er der nemlig ikke bare almindelig fredagscafé, men den store, berømte, megasjove, den-måman-ikke-gå-glip-af J-dag i kantinen her på seminariet. Vind tilskud til Julefrokost Igen i år afholdes den sjove hvemkøber-flest-øl/sodavandkonkurrence på holdene, og der er både en første-, anden- og tredjepræmie til de tre stamhold, der køber flest øl/sodavand i baren. Præmien er et tilskud til de respektive holds julefrokoster. Kom og kom i julestemning: Mød de dejlige nissepiger/-mænd, se årets første sne, hør live jule-band samt drik en juleøl eller sodavand. Vi ses til J-dag! Skåååål hold 10! Na zdorovie команда 10 russisk Salut equipo diez spansk Prost Mannschaft 10 tysk Kippis joukkue 10 - finsk Yung Sing 10 kinesisk

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Trivsel Faglighed Bevægelse

Trivsel Faglighed Bevægelse Temaugen uge 41 fra d.6 til d.9. oktober 2014 1 Med Hjertet i Skolen Trivsel Faglighed Bevægelse Temaugen uge 41 Man. 6. oktober 2 HJERTERUMMET Hjerterummet - en hjertevarm pause Hjerterummet er et sted,

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig.

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig. #oldschool1962 På opdagelse i 1962 Alle mine kyllinger, Bro bro brille og To mand frem for en enke er alle en del af de lege, som workshop 6 omhandlede. Skolegården var fyldt med smilende piger med røde

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

O R 2. 3. O G 4. K L A S S E

O R 2. 3. O G 4. K L A S S E 2014, Uge 8 Ugens Avis År H A L G Å R D S F H F O R 2. 3. O G 4. K L A S S E O p s t a r t e n a f d e t n y e t i l b u d U G E N S R E D A K T I - ON: Mia 2.B Anna 2.B Ida M. 2.B Oliver 4.A Louise 2.B

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev proppet til det yderste med bagage og mad til de 7 dage.

Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev proppet til det yderste med bagage og mad til de 7 dage. Kofucamp 2010 Teams: Team 1: Sempai Laurits Team 2: Sempai Mads Team 3: Sempai Monica Team 4: Sempai Sebastian Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016

FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016 FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016 i vinterferien uge 7 DRAMA MED SVED PÅ PANDEN JAZZCAMP FOR PIGER MUSIK PÅ IPAD FANTASTISKE FIGURER FILMGYS VELKOMMEN TIL FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016 Her er din mulighed

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Frederiksberg Gymnasium har haft en række fællesarrangementer og flere er planlagte.

Frederiksberg Gymnasium har haft en række fællesarrangementer og flere er planlagte. Rektors Nyt for forældre På denne plads vil jeg i fremtiden orientere forældre lidt om livet på skolen. Det er vist ikke altid, at man får fyldige referater derhjemme og vi har drøftet i forældreforeningen,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde Sommerskole En verden udenfor Fællesskab på den fede måde 2013 Sommerskole i Kirkeladen Kære sommerskoledeltagere. Efter en skøn uge i dejligt selskab, synes vi, at I skal vide, at det var skønt at være

Læs mere

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere