Ny busfremkommelighed på statsvejnettet
|
|
- Vilhelm Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Ny busfremkommelighed på statsvejnettet Mogens Møller, mm@viatrafik.dk Via Trafik Rådgivning A/S Ida Hvid, ih@viatrafik.dk Via Trafik Rådgivning A/S Abstrakt Vejdirektoratet og de kollektive trafikselskaber har ultimo 2015 etableret et fælles samarbejdsforum. Dette forum skal skabe rammen for aktiviteter, der kan give den kollektive trafik en nemmere og sikrere rejse på statsvejnettet. I den forbindelse har styregruppen nedsat en arbejdsgruppe, som skal gennemføre et projekt, der har til formål at identificere, belyse og foreslå nye metoder til busprioritering på statsvejnettet. Arbejdsgruppen har udarbejdet et katalog over tiltag, der kan forbedre bussernes fremkommelighed og regularitet på statsvejnettet. Kataloget skal anvendes til at understøtte og konkretisere de lokaliteter som trafikselskaberne og Vejdirektoratet har udpeget som værende fremkommelighedsbelastede i forhold til bustrafikken. Effekterne og de økonomiske overvejelser fra tiltagene i kataloget indarbejdes i Vejdirektoratets arbejde med prioritering af lokaliteter til forbedring af bussernes fremkommelighed. Kataloget kan ligeledes anvendes af trafikselskaberne i deres arbejde med at udpege og konkretisere løsninger, som kan forbedre den kollektive trafik på statsvejene. Kataloget omfatter fysiske tiltag i alle dele af vejinfrastrukturen, herunder tilpasninger af styreprogrammer og signalanlæg. Belysning af buskørsel i nødsporet er nævnt eksplicit i gruppens opdrag. Generelt er der potentiale for at forbedre busfremkommeligheden på statsvejnettet, hvis der gøres en målrettet indsats, og der sættes ind på de rigtige steder. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
2 Indledning Vejdirektoratet og de kollektive trafikselskaber har ultimo 2015 etableret et fælles samarbejdsforum. Dette forum skal skabe rammen for aktiviteter, der kan give den kollektive trafik en nemmere og sikrere rejse på statsvejnettet. I den forbindelse har styregruppen nedsat en arbejdsgruppe, som skal gennemføre et projekt, der har til formål at identificere, belyse og foreslå nye metoder til busprioritering på statsvejnettet. Arbejdsgruppen har udarbejdet et katalog over tiltag, der kan forbedre bussernes fremkommelighed og regularitet på statsvejnettet. Kataloget skal anvendes til at understøtte og konkretisere de lokaliteter, som trafikselskaberne og Vejdirektoratet har udpeget som værende fremkommelighedsbelastede i forhold til bustrafikken. Effekterne og de økonomiske overvejelser fra tiltagene i kataloget indarbejdes i Vejdirektoratets arbejde med prioritering af lokaliteter til forbedring af bussernes fremkommelighed. Kataloget kan ligeledes anvendes af trafikselskaberne i deres arbejde med at udpege og konkretisere løsninger, som kan forbedre den kollektive trafik på statsvejene. Busfremkommelighedstiltag er i denne sammenhæng defineret som tiltag, der sikrer, at bustrafikken kan afvikles med en højere gennemsnitshastighed på en given strækning, eventuelt i særlige perioder typisk i myldretiden. Tiltag, der forbedrer regulariteten er defineret som, tiltag, der reducerer spredningen i de målte køretider for busser over en given strækning, eventuelt i særlige perioder typisk i myldretiden. Kataloget omfatter fysiske tiltag i alle dele af vejinfrastrukturen, herunder tilpasninger af styreprogrammer og signalanlæg. Belysning af buskørsel i nødsporet er nævnt eksplicit i gruppens opdrag. Perspektivering Generelt er der potentiale for at forbedre busfremkommeligheden på statsvejnettet, hvis der gøres en målrettet indsats, og der sættes ind på de rigtige steder. Tiltagene, der indgår i kataloget, kan medføre rejsetidsbesparelser for bustrafikken. Dog er effekten af de forskellige tiltag meget afhængig af de lokale forhold så som trafikbelastning på vejnettet, antal buslinjer og -frekvens samt hvor mange passagerer, der kører i busserne eller benytter stoppesteder. Derfor er det vigtigt, at tiltagene vælges under hensyntagen til forholdet mellem: De rejsetidsbesparelser, der kan opnås for bustrafikken på de konkrete lokaliteter Og de mulige gener eller gevinster - dette skaber for den øvrige trafik i forhold til fremkommelighed, trafiksikkerhed og tilgængelighed På statsveje med høj trafikintensitet er det vigtigt, at bilfremkommeligheden ikke reduceres i væsentlig grad, da disse veje har til formål at afvikle gennemkørende og regional trafik. Derfor kan busfremkommelighed med fordel tilvejebringes på linjer, der afvikles parallelt med de primære trafikstrømme på statsvejnettet, og dermed om muligt også giver bedre fremkommelighed for den øvrige trafik. Ligeledes er det essentielt, at løsningerne er tilpasset det aktuelle hastighedsniveau, så busfremkommeligheden går hånd i hånd med trafiksikkerheden. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
3 Figur 1 Illustration af afvejningen mellem busfremkommelighed og bilfremkommelighed På strækninger med høj trafikintensitet vil det ofte være nødvendigt at anvende mere omfattende tiltag, som fx busbaner, busveje og accelerationsbaner efter stoppesteder. Dette kan medføre behov for større vejudvidelser, hvis man vil undgå at reducere kapaciteten for biltrafikken. På strækninger med mindre trafikintensitet vil der i praksis sjældent være behov for omfattende forbedring af fremkommeligheden for busserne. Her kan tiltag, der effektiviserer stoppestedsophold, minimere omvejskørsel samt øger bussernes rejsehastighed i signalkryds o.l., være effektive. Endeligt vil tiltag, der forbedrer fremkommeligheden for trafikken generelt, som regel også komme bustrafikken til gode. Katalogets indhold og formål Tiltagene er opdelt i to overordnede kategorier: Kendte tiltag det vil sige tiltag, der anvendes på statsvejnettet i dag Nye tiltag i denne sammenhæng defineret som tiltag, der kendes fra danske kommuneveje eller fra udlandet, men som endnu ikke anvendes på statsvejnettet Kendte tiltag I kataloget er hvert af de kendte tiltag beskrevet kortfattet mht. generisk virkemåde og overordnede trafikale effekter og omkostninger ift. anlæg, rejsetid, busdrift og vejdrift, der er vurderet kvalitativt. Kortlægningen af de kendte tiltag skal anvendes som grundlag for de anbefalede løsningsforslag, som er foreslået på de udpegede lokaliteter, hvor fremkommeligheden er et problem for busserne. Trafikselskaberne og Vejdirektoratet arbejder i fællesskab på at udpege og registrerer lokaliteter på statsvejnettet, hvor busfremkommeligheden kan forbedres. Følgende kendte tiltag indgår i kataloget. De kendte tiltag er ikke behandlet nærmere i denne artikel. Signalprioritering Regulering af svingbevægelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
4 Kombineret busbane og højresvingsbane Busbane Busveje Flytte busstoppested Nedlægge busstoppested Accelerationsbane efter buslomme Afhjælpe trængselspletter på strækninger med buslinjer Minimere omveje fx ved ind- og udkørsel til samkørselspladser Omlægge buslinjer ad omfartsvej frem for gennem byer Nye tiltag De nye tiltag er beskrevet mere indgående i kataloget, herunder krav til udformning og hvilke kriterier, der er en forudsætning for at opnå en god effekt. Der er så vidt muligt indhentet erfaringer fra eksisterende projekter, hvor dette er muligt fx fra kommuneveje og udlandet, hvorfra der er hentet inspiration til nogle af de nye tiltag. Endvidere har arbejdsgruppen beskrevet forslag til lokaliteter på statsvejnettet, hvor tiltaget eventuelt kan implementeres, som pilotprojekter. Der er foretaget en samfundsøkonomisk screening af pilotprojekterne baseret på idéskitser og overordnede vurderinger af effekt og økonomi. Projekterne vil kræve yderligere gennemarbejdelse inden de nøjagtige effekter og samfundsøkonomiske beregninger kan præciseres nærmere. Projekterne tager udgangspunkt i eksisterende steder på statsvejnettet, og derfor er datagrundlaget også baseret på lokale stedbundne forhold. En anvendelse af tiltaget på andre lokaliteter kan derfor have andre udfald for effekterne og den samfundsøkonomiske beregning. Beskrivelsen af tiltagene og pilotprojekterne er tænkt anvendt til inspiration og som udgangspunkt for disse typer løsningsforslag på statsvejene. De nye tiltag omfatter følgende: Fremrykket busstoppested Lede kørebanen uden om stoppestedet Variabel hastighedsgrænse for biltrafik ved buslommer Busbetjening i tilslutningsanlæg Buskørsel i nødsporet De nye tiltag er beskrevet nærmere i de følgende afsnit af denne artikel (efter afsnittet om effektvurdering). Effektvurdering De primære effekter og økonomiske konsekvenser af hvert tiltag er vurderet kvalitativt i forhold til: Busfremkommelighed Busregularitet Bilfremkommelighed Lette trafikanter Uheldsrisiko Effekterne er beskrevet ved hjælp af følgende skala: Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
5 + lille, positiv effekt + + middel, positiv effekt stor, positiv effekt - lille, negativ effekt -- middel, negativ effekt --- stor, negativ effekt Var. varierende effekt (afhænger af de lokale forhold) Uændret der forventes ingen væsentlig ændring som følge af tiltaget De økonomiske konsekvenser er beskrevet for henholdsvis anlægsøkonomi, busdriftsomkostninger og vejdriftsomkostninger. Anlægsøkonomi er beskrevet som lav, middel eller høj. Bus- og vejdriftsomkostninger er beskrevet som forøgede, reducerede, uændrede eller varierende. Nye tiltag Fremrykket busstopstoppested Beskrivelse Fremrykkede busstoppesteder etableres ved at anlægge en perron/ bushelle langs kørebanen. Dette forbedrer fremkommeligheden for busserne, idet de ikke skal trække væk fra vejen, men kan blive holdende i køresporet ved stoppestedet. Dermed undgås dels svingmanøvre i forbindelse med acceleration og bremsning, dels skal busserne ikke holde tilbage for den øvrige trafik, når den kører videre fra stoppestedet. Kriterier for at opnå god effekt EFFEKTER Busfremkommelighed + + Busregularitet + Bilfremkommelighed - Lette trafikanter ++ Uheldsrisiko var. Der bør være et acceptabelt serviceniveau på strækningen. Fremrykkede busstoppesteder bør ikke anvendes på strækninger med meget høje biltrafiktal eller på strækninger med væsentlige trængselsproblemer, da holdende busser i så fald kan medføre lange kødannelser. Desuden bør fremrykkede stoppesteder ikke ØKONOMI Anlægsøkonomi Busdriftsomkostning Vejdriftsomkostning Middel Reduceret Uændret benyttes på strækninger med hastighedsgrænse over 60 km/t eller på strækninger med mere end to spor. Effekt Bussernes fremkommelighed forbedres, fordi busserne ikke skal manøvrere til og fra stoppestedet, og fordi de ikke skal holde tilbage for den øvrige trafik, når de kører fra stoppestedet. Fremrykkede busstoppesteder reducerer dog fremkommeligheden for biltrafikken, idet bilisterne skal vente bag den holdende bus. Samtidig forbedres forholdene for de lette trafikanter. Dels reduceres antallet af konflikter mellem cyklister og bilister, idet cyklisterne ledes væk fra kørebanen og bag om busstoppestedet, og dels bliver der bedre pladsforhold for fodgængere og ventende passagerer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
6 Figur 2 Eksempel på fremrykket busstoppested kombineret med midterhelle, der forhindrer overhaling. (Kilde: Vejregelhåndbog: Kollektiv bustrafik og BRT, juni 2016) Erfaringer Fremrykkede busstoppesteder anvendes i høj grad på det kommunale vejnet, særligt i byområder på strækninger med mange buslinjer og høje passagertal. Overordnet set er der gode erfaringer med fremrykkede busstoppesteder. Utålmodige bilister kan dog være tilbøjelige til at foretage uhensigtsmæssige overhalinger eller hasarderede vognbaneskift, og det kan være stressende for buschaufføren, at bussen spærrer for den bagfrakommende trafik. Referencer Vejregelhåndbog: Kollektiv bustrafik og BRT, juni 2016 Lede kørebanen uden om stoppestedet Beskrivelse Kørebanen ledes uden om busstoppestedet, således at bussen lettere kan køre til og fra busstoppestedet. Tiltaget etableres typisk ved hjælp af afmærkning på kørebanen, idet busstoppestedet placeres i vejsiden afmærket med en stiplet kantlinje. Kriterier for at opnå god effekt EFFEKTER Busfremkommelighed + Busregularitet + Bilfremkommelighed + Lette trafikanter Uændret Uheldsrisiko Uændret Tiltaget er velegnet på strækninger med tæt trafik, hvor bussen ellers kan have svært ved at køre ud fra stoppestedet. Tiltaget forudsætter, at der er relativt gode pladsforhold på strækningen. Jo højere hastighedsniveauet er på den aktuelle strækning, des mere pladskrævende vil tiltaget være. ØKONOMI Anlægsøkonomi Busdriftsomkostning Vejdriftsomkostning Var. Uændret Uændret Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
7 Effekt Ved at føre kørebanen uden om busstoppestedet forbedres bussernes fremkommelighed, dels fordi bussen ikke skal foretage svingmanøvre til og fra busstoppestedet, men især fordi bussen lettere kan finde plads til at foretage vognbaneskift ud i trafikken, når den kører fra stoppestedet. Erfaringer Tiltaget anvendes ofte på det kommunale vejnet, særligt på strækninger med relativt få busafgange og relativt høje trafiktal. Tiltaget anvendes primært på strækninger gennem byzoner, hvor biltrafikken har vigepligt for bussen, når den kører ud fra busstoppestedet. Når bussen lettere kan køre ud i trafikken på en mere flydende måde, opnås både bedre fremkommelighed for bussen, men også en reduceret forsinkelse af biltrafikken. Ved traditionelle busstoppesteder skal bilerne ofte standse op før busstoppestedet, mens bussen foretager vognbaneskift og accelererer. Når kørebanen føres uden om stoppestedet, kan bilerne typisk nøjes med at sænke farten, idet bussen når op i hastighed, før den kører ud i trafikken. Referencer Vejregelhåndbog: Fartdæmpere, maj 2013 Figur 3 Kollerødvej i Allerød. (Kilde: webkort.vd.dk) Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
8 Variabel hastighedsgrænse for biltrafik ved buslommer Beskrivelse Tiltaget består i, at der opsættes variable hastighedstavler før busstoppestedet, der aktiveres, når der holder en bus ved stoppestedet. Derved kan hastighedsniveauet sænkes, når bussen skal foretage vognbaneskift ud i trafikken, hvilket både forbedrer bussernes fremkommelighed og trafiksikkerheden på strækningen. Kriterier for at opnå god effekt EFFEKTER Busfremkommelighed + Busregularitet + Bilfremkommelighed Uændret Lette trafikanter Uændret Uheldsrisiko + Tiltaget er primært egnet på strækninger i åbent land, hvor bussen har vigepligt ved vognbaneskift fra busstoppestedet. Tiltaget kan opnå god effekt på strækninger med tæt trafik og relativt højt hastighedsniveau, hvor busserne derfor kan have svært ved at finde plads til at køre ud i trafikken på en hensigtsmæssig måde. Effekt ØKONOMI Anlægsøkonomi Busdriftsomkostning Vejdriftsomkostning Middel Uændret Forøget Tiltaget forbedrer bussernes fremkommelighed, idet de får lettere ved at køre ud i trafikken. Samtidig forbedres trafiksikkerheden, fordi risikoen for sammenstød mellem biler og busser reduceres, når hastighedsniveauet sænkes. Variable tavler Busstoppested Variable tavler Busstoppested Figur 4 Kyrkheddinge, Sverige. Erfaringer Tiltaget kendes fra Sverige, men er endnu ikke afprøvet i Danmark. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
9 Variable hastighedstavler anvendes flere steder i Danmark ved farlige vejkryds, hvor tavlerne er placeret på hovedvejen og aktiveres, når der registreres trafik på sidevejene. Erfaringer både fra Danmark og Sverige viser, at de variable hastighedstavler har en væsentligt hastighedsnedsættende effekt. De variable tavler skærper bilisternes opmærksomhed og respekteres i højere grad end statiske tavler, idet de kun er aktiverede, når det er relevant at sænke hastigheden. Referencer Variable hastighedstavler, Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land, Laura Sand Pedersen, Det Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, juni Busbetjening i tilslutningsanlæg Beskrivelse For de buslinjer, der kører ad motorvejsstrækninger, kan det være vanskeligt at finde den optimale stoppestedsplacering. Af hensyn til fremkommeligheden på den samlede buslinje vil det være optimalt at placere stoppestedet i en lomme langs motorvejen (afgrænset af skillerabat med autoværn), således at bussen pålægges mindst muligt omvej. En sådan placering vil dog som regel betyde, at de passagerer, der benytter stoppestedet pålægges en meget lang adgangs- eller skiftevej. EFFEKTER Busfremkommelighed Var. Busregularitet Var. Bilfremkommelighed Uændret Lette trafikanter + + Uheldsrisiko Var. Derfor vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt, hvis stoppesteder med mange passagerer placeres på det tilstødende vejnet. Et kompromis mellem de to løsninger er at placere stoppestedet i tilslutningsanlægget fx på en frakørselsrampe. Kriterier for at opnå god effekt ØKONOMI Anlægsøkonomi Busdriftsomkostning Vejdriftsomkostning Høj Var. Var. Det er afgørende, at der kan sikres acceptable adgangsveje for passagererne til og fra stoppestedet, både med hensyn til afstand, trafiksikkerhed og tryghed. Der bør være et relativt stort passagergrundlag, således at den forsinkelse bussen pålægges ved at skulle køre fra motorvejen, opvejes af de forbedrede adgangsveje for passagererne. I de tilfælde, hvor stoppestedsoplandet primært findes langs den ene side af motorvejen, kan det være nødvendigt, at stoppestedet for begge kørselsretninger placeres i denne side. Det vil dog pålægge busserne en væsentlig omvej i den ene retning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
10 Figur 5 Sydgående frakørselsrampe på Helsingørmotorvejen ved Klampenborgvej Effekt Effekten af tiltaget vil være meget afhængigt af de lokale forhold, herunder vejudformning, trafikmængder, passagergrundlag, andel af passagerer, der kører på strækningen men ikke benytter stoppestedet, behov for skifteforhold til andre transportmidler, osv. Ideelt set vil tiltaget forbedre vilkårene markant for de passagerer, der benytter stoppestedet, og kun forsinke busserne marginalt. Som udgangspunkt vil tiltaget ikke påvirke biltrafikken væsentligt. Det afhænger dog af stoppestedernes udformning og placering. Erfaringer Der findes ikke konkrete erfaringer med denne type løsninger, men erfaringer fra trafikterminaler, hvor buslinjer pålægges omvejskørsel for at betjene rejsemål, viser at løsningen er mest velegnet på linjer med relativt få gennemkørende passagerer og mange af- og påstigere ved stoppestedet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
11 Buskørsel i nødsporet Beskrivelse På motorvejsstrækninger kan bussernes rejsetid og regularitet forbedres ved at give busserne mulighed for at køre i nødsporet. Buskørsel i nødsporet kendes blandt andet fra Stockholm, Oslo, Grenoble og Holland. Typisk vil busserne kun benytte nødsporet i de tidsrum, hvor der er trængselsproblemer i de øvrige spor. Der findes forskellige typer løsninger. I Stockholm består systemet af simpel skiltning i form af Busbane og Busbane ophører. I Grenoble er der etableret et semiautomatisk ITSsystem, der åbner for buskørsel i nødsporet, når hastigheden i de øvrige spor kommer under 80 km/t. Kriterier for at opnå god effekt Høje passagertal Høj busfrekvens Trængselsproblemer over længere tid At nødsporet er forstærket EFFEKTER Busfremkommelighed + + Busregularitet + + Bilfremkommelighed Uændret Lette trafikanter Uændret Uheldsrisiko var. ØKONOMI Anlægsøkonomi Høj Busdriftsomkostning Reduceret Vejdriftsomkostning Øget Effekt Der kan opnås gode rejsetids- og regularitetsforbedringer for bustrafikken, særligt hvis tiltaget implementeres over længere sammenhængende strækninger. Det vil dog ofte være vanskeligt og dyrt samt forbundet med større ombygninger, hvis busserne skal kunne køre i nødsporet på strækninger under broer (grundet pladsmangel under broer). Derfor vurderes det, at det vil være mest realistisk, at buskørsel i nødsporet etableres mellem afkørsler, og benyttes til at hjælpe busserne forbi konkrete flaskehalse på motorvejsnettet. Som udgangspunkt vil buskørsel i nødsporet have meget begrænset indflydelse på fremkommeligheden for den øvrige trafik. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
12 Figur 6 Eksempel fra Stockholm. (Kilde: Busser i nødsporet Studietur til Stockholm, Vejdirektoratet, marts 2008) Erfaringer Der foreligger meget få effektundersøgelser af buskørsel i nødsporet. I Grenoble er der opnået en stor passagertilvækst, særligt i myldretiden. I Sverige har der været flere alvorlige uheld i flettestrækningerne ved til- og frakørsler fra motorvejen. Ved tilkørslerne er uheldene sket, fordi flettestrækningen har været for kort. Ved frakørslerne skyldes uheldene, at busbanen ofte er blokeret af tilbagestuvende trafik, da der ikke er tilstrækkelig kapacitet i rampekrydsene. Der har ikke være tilsvarende erfaringer hverken i Norge, Holland eller Grenoble. Kilde: Myldretidsbusser i nødspor på motorveje, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen, november Referencer Busser i nødsporet Studietur til Stockholm, Vejdirektoratet, marts 2008 Kørsel med busser i motorvejens nødspor, Vejdirektoratet, marts 2009 Myldretidsbusser i nødspor på motorveje, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen, november 2012 Samfundsøkonomisk screening af mulige pilotprojekter For hvert at de nye tiltag er der udpeget en lokalitet på statsvejnettet, hvor tiltaget kan implanteres som pilotprojekt. Der er foretaget en samfundsøkonomisk screening af hvert pilotprojekt. I det følgende gives et resumé af resultaterne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at analyserne er foretaget på et meget overordnet niveau ud fra idéskitser, erfaringspriser og skønnet rejsetidseffekt. Fremrykkede busstoppesteder på Aalborgvej i Halvrimmen Det vurderes, at det vil være muligt at etablere fremrykkede busstoppesteder på Aalborgvej gennem Halvrimmen. Etablering af fremrykkede busstoppesteder skulle i givet fald anlægges i forbindelse med en Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
13 mindre omlægning af bussernes rute. I dag drejer bussen væk fra den primære vej (Aalborgvej) og standser på Banevej. Det betyder, at bussen skal foretage flere svingmanøvrer for at køre til og fra busstoppestedet. Det vil derfor forbedre bussernes fremkommelighed væsentligt, hvis busstoppestedet kan placeres på Aalborgvej i stedet for på Banevej. Scenarie 1: Ombygge eksisterende buslommer til fremrykkede busstoppesteder I første omgang er der foretaget en screening af et hypotetisk scenarie, der tager afsæt i, at bussernes rute allerede er omlagt til at køre ad Aalborgvej. Formålet med at analysere dette scenarie er at belyse de samfundsøkonomiske effekter forbundet med at ombygge eksisterende buslommer til fremrykkede busstoppesteder. Screeningen indikerer, at de samlede gevinster af dette scenarie ikke være tilstrækkeligt store til at opveje de relativt store anlægsomkostninger forbundet med at ombygge eksisterende buslommer til fremrykkede busstoppesteder. 1 Scenarie 2 og 3: Omlægge buslinjer og anlægge hhv. fremrykkede busstoppesteder eller buslommer Efterfølgende er der foretaget en screening af effekten af at etablere fremrykkede busstoppesteder (scenarie 2) i stedet for at anlægge buslommer (scenarie 3) i forbindelse med omlægning af buslinjens rute. Scenarie 2 og 3 belyser den virkelige case, hvor den primære effekt vil være den tidsbesparelse der opnås ved at omlægge bussernes rute. Formålet med at analysere de to scenarier er at belyse effekten af at etablere nye fremrykkede busstoppesteder frem for nye buslommer. Screeningen indikerer, at der opnås en markant højere samfundsøkonomisk forrentning af scenarie 2: Omlægning af buslinjer og fremrykkede busstoppesteder end scenarie 3: Omlægning af buslinjer og buslommer. Det skyldes primært, at det er væsentligt billigere at etablere fremrykkede busstoppesteder, end at anlægge buslommer. Figur 7 Oversigtskort over den foreslåede forsøgslokalitet. (Kilde: webkort.vd.dk) Trafikale forhold: Der kører én buslinje på strækningen (buslinje 70), der kører en gang i timen i hver retning i spidstimen. Der kører ca. 40 busser per døgn. På baggrund af passagertællinger skønnes det, at der er ca. 25 passagerer, der kører på strækningen forbi det aktuelle stoppested per spidstime i hver retning, og 450 passagerer per døgn i begge retninger samlet set. 1 Det skal dog bemærkes, at der er meget få passagerer på strækningen, og at det er sandsynligt, at der kunne opnås positive samfundsøkonomiske resultater under andre trafikale forhold. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
14 Der kører ca. 600 køretøjer på strækningen i morgenspidstimen og ca. 750 i eftermiddagsspidstimen. Ved at foretage en screening af de tre scenarier er det muligt både at belyse:..den isolerede effekt af at ombygge eksisterende buslommer til fremrykkede busstoppesteder..effekten af at anlægge fremrykkede busstop frem for buslommer i forbindelse med omlægning af buslinjernes ruter. Screeningen viser, at ombygning af buslommer er relativt dyrt, og på en strækning som Aalborgvej gennem Halvrimmen, hvor der kører få busser og er relativt få passagerer, vil de samlede gevinster i forhold til busdrift og busrejsetid ikke opveje disse anlægsomkostninger. Der vil sandsynligvis kunne opnås positive samfundsøkonomiske resultater af at anlægge fremrykkede busstoppesteder på strækninger med en højere busfrekvens og flere passagerer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at biltrafikken pålægges en mindre forsinkelse, når de skal vente bag de holdende busser. Jo højere busfrekvens og jo flere biler på strækningen, des større vil de samlede omkostninger for biltrafikken være. Derfor bør der (som altid) foretages en opvejning af gevinster for bustrafikken og gener for biltrafikken på den specifikke projektlokalitet for hvert enkelt projekt. Samtidig viser screeningen, at ved nyanlæg er det markant billigere at etablere fremrykkede busstoppesteder end buslommer på en strækning som Aalborgvej gennem Halvrimmen. Screeningen viser, at hvis man vælger at omlægge buslinjerne, så de ikke længere kører ad Banevej, men i stedet stopper på Aalborgvej, vil det være væsentligt mere rentabelt at etablere fremrykkede busstoppesteder end at anlægge buslommer. Det indikerer, at det kan være særligt relevant at overveje fremrykkede busstoppesteder i forbindelse med omlægning af eksisterende buslinjer eller oprettelse af nye buslinjer. Lede kørebanen uden på busstoppestedet hhv. på Skagensvej i Frederikshavn og på Hovedvejen i Osted Der er udpeget to forslag til lokaliteter, hvor der kan gennemføres forsøg med at føre busbanen uden om busstoppestedet, henholdsvis Skagensvej syd for Apholmvej i Frederikshavn og Hovedvejen ved Byvejen i Osted. Skagensvej har et meget bredt vejprofil, og der er afmærket en bred spærreflade midt på vejen. Derfor kan der, alene ved hjælp af ændret afmærkning, etableres et busstoppested, hvor kørebanen føres uden om. Det er ikke nødvendigt at udbygge eller ombygge vejen. Der er ikke stoppested ved den foreslåede forsøgslokalitet i dag. På Hovedvejen er stoppestederne ved Byvejen placeret umiddelbart efter et signalreguleret kryds. Der vil være behov for mindre geometriske ombygninger og justering af afmærkningen på kørebanen. Det antages, at kørebanen kan føres uden om stoppestederne, uden at det vil være nødvendigt at udvide det samlede vejprofil (fx ved at afkorte venstresvingsbanen fra vest frem mod krydset). Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
15 Der er foretaget en indledende screening af de samfundsøkonomiske effekter af at omdanne traditionelle buslommer til busstoppesteder, hvor kørebanen føres uden om stoppestedet, for begge lokaliteter. Figur 8 Oversigtskort over den foreslåede forsøgslokalitet på Skagensvej. (kilde: webkort.vd.dk) Trafikale forhold på Skagensvej: Der kører to buslinjer på strækningen (buslinje 2 og 4) med i alt 3 afgange i timen (begge retninger inklusive) i spidstimerne. På baggrund af passagertællinger skønnes det, at der er ca. 30 passagerer, der kører gennem projektstrækningen i hver spidstime (i begge retninger samlet set) Figur 9 Oversigtskort over den foreslåede forsøgslokalitet på Hovedvejen. (kilde: webkort.vd.dk) Trafikale forhold på Hovedvejen: Der kører to buslinjer på strækningen (buslinje 215 og 240) med 3-4 afgange per retning i spidstimerne Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
16 På baggrund af passagertællinger skønnes det, at der er ca. 90 passagerer, der kører gennem projektstrækningen i hver spidstime (i begge retninger samlet set). Resultater Screeningen indikerer, at der kan opnås et positivt samfundsøkonomisk resultat for begge projekter. Resultatet af følsomhedsanalysen, viser at resultatet for projektet på Skagensvej er relativt robust, idet det ser ud til at være rentabelt selv med store udsving i anlægsøkonomi og tidsgevinster. Omvendt viser følsomhedsanalysen, at resultatet for projektet på Hovedvejen ikke er robust overfor udsving i anlægsøkonomi og tidsgevinster. Det på trods af, at passagertallet i spidstimen er ca. tre gange så stort på Hovedvejen som på Skagensvej. Det skyldes primært, at anlægsomkostningerne for projektet på Skagensvej er relativt lave. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at screeningen er lavet ud fra overordnede antagelser og skøn. Variable hastighedsgrænser ved busstoppestederne på Hovedvejen ved Langvad Det vurderes, at det vil være relevant at opsætte variable hastighedstavler på strækningen frem mod stoppestederne på Hovedvejen (Rute 14, Roskilde Ringsted) på strækningen forbi Langvad. Der er foretaget en indledende screening af de samfundsøkonomiske effekter at dette tiltag. Figur 10 Oversigtskort over den foreslåede forsøgslokalitet. (Kilde: webkort.vd.dk) Trafikale forhold: Der er én buslinje på strækningen (buslinje 240), der kører 2-3 gange i hver retning i spidstimerne. På baggrund af passagertællinger skønnes det, at der er ca. 50 passagerer, der kører gennem strækningen forbi det aktuelle stoppested per spidstime i hver retning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
17 Resultater Screeningen indikerer, at rejsetidsgevinsterne for busserne ikke vil være tilstrækkeligt store til at modsvare anlægsomkostningerne. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at screeningen er lavet ud fra overordnede antagelser og skøn. Resultatet af følsomhedsanalysen indikerer, at projektet et tæt på at være rentabelt, men at dette resultat ikke er robust overfor udsving i anlægsøkonomi og tidsgevinster. Busbetjening i tilslutningsanlæg ved Isenvadvej på Herningmotorvejen I forbindelse med at der planlægges en ny buslinje, der skal køre ad Herningmotorvejen, vurderes det, at det vil være muligt at placere et stoppested i det nordlige rampekryds ved tilslutningsanlæg 37 (Ikast Ø). Rampekrydset er udformet som en rundkørsel. Umiddelbart nordøst for rundkørslen ligger en samkørselsplads. Samkørselsplads Figur 11 Oversigtskort over den foreslåede forsøgslokalitet Forslaget består i at placere et stoppested i rundkørslen mellem det østlige og nordlige vejben. Det vil dels give mulighed for en god forbindelse mellem stoppestedet og samkørselspladsen, og dels betyde at busserne i begge retninger kan benytte det samme stoppested. Der er foretaget en indledende screening af de samfundsøkonomiske effekter forbundet med at etablere denne løsning frem for en mere traditionel løsning med et busstoppested i hver frakørselsrampe. Trafikale forhold Der planlægges en buslinje med 25 afgange om dagen i hver retning på hverdage og ca. 8 afgange i hver retning lørdag og søndag. Det forventes, at 12 passagerer per bus vil kører gennem strækningen, og at der derudover er ca. 12 passagerer per bus, der vil benytte stoppestedet. Resultater Screeningen indikerer, at der kan opnås et positivt samfundsøkonomisk resultat for projektet. Det skyldes primært, at den reducerede skiftetid for de passagerer, der benytte stoppestedet, er væsentligt større end Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
18 den øgede rejsetid for busserne. Idet er er regnet med lige mange gennemkørende passagerer og passagerer, der benytter stoppestedet bliver de samlede brugereffekter positive. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at antallet buspassagerer er baseret på et skøn ud fra forventningerne til den fremtidige busdrift. Hvis det viser sig, at andelen af gennemkørende passagerer er væsentligt større end andelen af passagerer, der benytter stoppestedet, vil de samlede brugereffekter blive negative. Følsomhedsanalysen viser, at dette resultat er meget robust over for udsving i anlægsøkonomi og tidsgevinster. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at screeningen er lavet ud fra overordnede antagelser og skøn. Buskørsel i nødsporet på Helsingør Motorvejen ved Lyngby Det vurderes, at det vil være muligt og relevant at etablere buskørsel i nødsporet på Helsingørmotorvejen i sydgående retning på strækningen mellem Rævehøjvej og Klampenborgvej (en strækning på ca. 1 km) 2. Der er foretaget en screening af de samfundsøkonomiske effekter af dette tiltag. N Figur 12 Oversigtskort over den foreslåede forsøgslokalitet. Trafikale forhold Der kører to buslinjer på strækningen (buslinjerne 150S og 15E). Buslinje 15E standser dog ikke ved Klampenborgvej, og opnår derved ikke den fulde effekt af tiltaget (i beregning antages det, at 15E opnår halv rejsetidsgevinst). 150S har 11 afgange per spidstime i sydgående retningen, og 15E har 6 afgange per spidstime i sydgående retning. På baggrund af passagertællinger skønnes det, at der er ca. 230 passagerer på buslinje 150 og ca. 60 passagerer på buslinje 15E, der kører på strækningen per spidstime i sydgående retning 2 Et alternativ til denne løsning kunne være at ombygge nødsporet til et parallelspor for både bil- og bustrafik på strækningen mellem busstoppestedet og frakørslen. Dette ville forbedre fremkommeligheden for trafikken generelt. Dog vil gevinsten for bustrafikken være mindre end i det beskrevne løsningsforslag. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
19 Resultater Screeningen indikerer, at rejsetidsgevinsterne for busserne ikke vil være tilstrækkeligt store til at modsvare de relativt høje anlægsomkostninger. Resultatet af følsomhedsanalysen viser, at projektet opnår et negativt samfundsøkonomisk resultat, selv hvis anlægsomkostningerne reduceres med 25 %, eller hvis tidsgevinsterne øges med 25 %. Det til trods for at der er relativt mange buspassagerer på strækningen. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at screeningen er lavet ud fra overordnede antagelser og skøn. Projektet har meget høje anlægsomkostninger. Det skyldes især, at det vil være nødvendigt at forstærke nødsporet. Det indikerer, at buskørsel i nødsporet primært vil være rentabelt på strækninger hvor nødsporet allerede er forstærket. Ifølge Vejdirektoratet er det gældende praksis, at nødsporet forstærkes ved udvidelser af motorvejsnettet af hensyn til trafikafviklingen i anlægsfasen. Det betyder, at der i de kommende år vil ske en stigning i omfanget af forstærkede nødspor langs motorvejsnettet. Det er er værd at bemærke, at der planlægges en omfattende udbygning af områderne langs begge sider af motorvejen. Dermed forventes trafikken at stige markant i de kommende år (i størrelsesordenen 15 % frem mod 2025 (kilde: oplyst af Vejdirektoratet v. Anders Tønning i forbindelse med kapacitetsanalyse TSA 16 og 17 på Helsingørmotorvejen)), og det forventes som følge af dette, at kapacitetsproblemerne i spidstimerne vil blive forværret. Derfor er det sandsynligt, at gevinsten ved buskørsel i nødsporet vil blive større, efterhånden som trafikken stiger. Konklusioner Screeningen af samfundsøkonomiske effekter for de foreslåede pilotprojekter, der er beskrevet i kataloget, understreger, at det er afgørende, hvorvidt der er tale om tiltag, der medfører større anlægsudgifter, og at der skal være rejsetidsbesparelser for buslinjer med mange passagerer, hvis tiltaget skal være samfundsøkonomisk rentabelt. Selv på buslinjer med relativt mange passagerer og høj frekvens er det vanskeligt at opnå positiv forrentning af dyre tiltag (som fx buskørsel i nødspor, der ikke i dimensioneret til daglig trafiklast). For sådanne tiltag vil det ofte være hensigtsmæssigt, at de enten etableres som led i en sammenhængende busfremkommelighedsindsats, eller at de anlægges i forbindelse med andre anlægsinvesteringer (fx ved at forberede nødspor for buskørsel i forbindelse med nyanlæg eller udvidelse af motorveje). Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at løsninger som sikrer fremkommeligheden for busser kan være samfundsøkonomisk, trafikpolitisk såvel som trafiksikkerhedsmæssigt motiveret. Det kan således være situationer, hvor nogle af de foreslåede tiltag kan tilvælges uagtet de samfundsøkonomiske resultater, såfremt hensyn til den kollektive trafik er mere tungtvejende. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:
Effektundersøgelse af busfremkommelighed Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: 4820 900 / mail: via@viatrafik.dk KAN INVESTERING I BUSFREMKOMMELIGHED BETALE SIG? EFFEKTUNDERSØGELSEN Gennemført af Vejregelgruppen
Læs mereEffektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:
Effektundersøgelse af busfremkommelighed Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: 4820 900 / mail: via@viatrafik.dk KAN DET BETALE SIG AT INVESTERE I BUSFREMKOMMELIGHED? EFFEKTUNDERSØGELSEN Gennemført af Vejregelgruppen
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereEffektundersøgelse af busfremkommelighed
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1
Læs mereUDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO
UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP
REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan
Læs mereBedre Bus til Nørre Campus
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereBallerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR
Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej
Læs mereFEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0
FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune
Læs mereMODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN
Til Fredensborg og Hørsholm kommuner Dokumenttype Memo Dato Marts 2019 MODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN MODULVOGNTOGSKØRSEL PÅ ISTERØDVEJEN Projektnavn MVT Isterødvejen Projektnr. 1100037496 Modtager
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereAnlægspuljen Øget busfremkommelighed på Malmparken.
Anlægspuljen Øget busfremkommelighed på Malmparken. 1. Projekttitel Øget busfremkommelighed på Malmparken st. 2. Resumé Malmparken er en central vejstrækning på ca. 800 m mellem Ballerup Boulevard og Ballerup
Læs mereNYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS
NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereNOTAT. 1. Trafikale forudsætninger
NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereFremkommelighedspuljen 6. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 88,5 mio. kr. til 6 projekter. Dermed er der 92 mio. kr. tilbage i Fremkommelighedspuljen,
Læs mereEgedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO
Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO 1 Indledning... 3 2 Problemstillinger... 5 3 Trafiktal... 9 4 Løsningsforslag... 11 4.1 Løsningsforslag 1... 11 4.2 Løsningsforslag
Læs mereAnalyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor
Opgavebeskrivelse Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor November 2014 Dato 19. november 2014 Sagsbehandler Hans-Carl Nielsen Mail hcn@vd.dk Telefon 7244 3652
Læs mereMetroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade
Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade NOTAT 06. aug 2014 MS/CMO/UVH 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 2 3 Eksisterende forhold... 3 4 Forslag
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereNOTAT. Halsnæs Kommune
NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse
Læs mereBuslinje 5C til Ballerup St. Screening af tiltag
Buslinje 5C til Ballerup St. Screening af tiltag Indhold Nærværende notat indeholder tiltag for at forlænge linje 5C til Ballerup St. i det strategiske net. Linje 5C er den første linje, der opgraderes
Læs mereBredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Læs mereNOTAT. Busfremkommelighed på linje 201A. Busbane - Holbækvej Roskilde Kommune
NOTAT Projekt Busfremkommelighed på linje 201A. Busbane - Holbækvej Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 1. udkast Dato 2018-03-27 Til Helle Schou, Roskilde Kommune. Veje og Grønne Områder Fra RAW Mobility
Læs mereBedre bus til Nørre Campus
Forfattere: Civilingeniør Peter Hvid Nielsen, Via Trafik, ph@viatrafik.dk Trafikplanlægger Simon Baadsgaard, Københavns Kommune, sib@okf.kk.dk Introduktion Nørre Campus er fællesbetegnelsen for et byudviklingsområde,
Læs mereBusomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune
Notat Til: Glostrup Kommune Kopi til: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Herlev Kommune, Region H. Sagsnummer Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - pbm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN
Læs mereNotat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen
Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereForvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag
Til TMU, ØU og BR Bilag 2 Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler løsningsforslaget Busbaner og dosering som grundlag
Læs mereFremtiden er kollektiv. Mogens Møller,
Fremtiden er kollektiv Ny vejregel-eksempelsamling for kollektiv bustrafik Mogens Møller, mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Velkommen til de næste 15 min. med 10 nye eksempler på kollektiv bustrafik Mogens
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse
Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine
Læs mereEffektivisering af det strategiske busnet 2019
Effektivisering af det strategiske busnet 2019 Troels Vorre Olsen, tvo@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Opgaven Baggrund Movia er opdragsgiver Opgaven udspringer af behov for justeringer og effektiviseringer
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling Projektgruppen har i samarbejde med COWI udvalgt
Læs mereDen nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.
Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereRoskilde Kommune. NOTAT 14. juni 2018 mlm/mm. Lindenborgvej. Vurdering af krydsningsmuligheder ved Lynghøjen
Roskilde Kommune NOTAT 14. juni 2018 mlm/mm Vurdering af krydsningsmuligheder ved Lynghøjen 1 Indledning I 2017 vurderede de trafikale forhold omkring Svogerslev på udvalgte fokussteder. Krydsningen mellem
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereTrafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP
Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10
Læs mereBilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog
BILAG 5 NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) var der enighed om at forbedre rejsetiden
Læs mereDer er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.
NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning
Læs mereSF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 173 Offentligt (02) SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER Forbedring af sikkerhed
Læs mereSkautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen.
Dato 2017-07-04 Sagsbehandler Niels Boesgaard Lauridsen Mail nbje@vd.dk Telefon 7244 2048 Dokument DokNr Side 1/12 Vurdering af trafik på H422 Herningvej ved Tvis I krydset mellem Herningvej og Skautrupvej
Læs mereGOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMemo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold
Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereEVALUERING AF ISTEDGADE
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereFaaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER
Notat Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 6. marts 2017 Projekt nr. 227174 Dokument nr. 1222929334 Version 2 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af RKLA Godkendt
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet
Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet NOTAT 3. juni 2015 tfk/ms 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Forudsætninger og metode... 4 2.1 Turrater... 4
Læs mereSF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013
SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse
Læs mereTRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ
TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf
Læs mereNotat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager
Bilag 5 16. januar 2007 Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager Indledning Dette notat indeholder en vurdering af de trafikale konsekvenser af et scenarium
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC
GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1
Læs mereTrafikanalyse for Haslev
Trafikanalyse for Haslev Hovedrapport, Februar 2015 Side 1 Udgivelsesdato : 17. februar 2015, version 2 Vores reference : 22.5044.01 Udarbejdet : Anne Mette Bach-Jacobsen og Bo Brassøe Kontrolleret : Irene
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mere2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen
2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET
Læs mereFremkommelighed der batter Trafikbestillerkonferencen 2012
Fremkommelighed der batter Trafikbestillerkonferencen 2012 Ved Jeppe Gaard 10.05.2012 / København Fremkommelighed der batter Dagsorden 1. Projektets formål og succeskriterier 2. Tidsplan 3. Processen for
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereUDKAST. Metroselskabet. Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade. NOTAT 11. juni 2014 MS/CMO/UVH
UDKAST Metroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade NOTAT 11. juni 2014 MS/CMO/UVH 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 2 3 Eksisterende
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereSammenhængende systemer Enkeltstående tavler
BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereSIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade
Læs mereTRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN
TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse
Læs mereVURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE
VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mere