Screening for colorectal cancer

Transkript

1 Mie Christoffersen I Mia Husum S10X I Modul 14 I Bachelorprojekt Vejleder I Lektor Sine Maria Herholdt-Lomholdt Antal tegn I Individuelle Mie Christoffersen I Individuelle Mia Husum Afleveringsdato I 13/ Screening for colorectal cancer - et fænomenologisk hermeneutisk studie af mænds tanker i forbindelse med at blive inviteret til screening for colorectal cancer VIA University College I Sygeplejerskeuddannelsen i Randers I Jens Otto Krags Plads 3 I 8900 Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Dato 13/ Mie Christoffersen Mia Husum

3 RESUMÉ I denne bachelor opgave beskæftiger vi os med den forventede lave deltagelsesprocent hos den mandlige del af befolkningen i forbindelse med screeningstilbuddet for colorectal cancer. Den anvendte problemformulering lyder: Hvilke tanker kan der opstå hos de årige mænd i forbindelse med at blive inviteret til screeningsprogrammet for colorectal cancer?. Formålet med opgaven er få indsigt i mændenes tanker, så sygeplejerskerne kan optimere og målrette sygeplejen for at øge mændene interesseret i at deltage i screeningstilbuddet. Empirien er udarbejdet i form af et individuelt, kvalitativt, semistruktureret interview med afsæt i den humanvidenskabelige tradition. Konklusionen viser, at mændenes opfattelse af maskulinitet har stor betydning for hvilken tilgang de har til sundhed og sygdom. Vi ser at mændene kan anvende distancering og negligering af sygdom, når de skal beskrive deres tanker om deltagelse i screening for colorectal cancer.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning Problembeskrivelse Colorectal cancer Nationalt screeningsprogram for colorectal cancer Deltagelsesprocent Etiske og psykologiske konsekvenser Barrierer for deltagelse Mænds sundhed Sygeplejefaglig relevans Problemafgrænsning Problemformulering Metodebeskrivelse Den videnskabsteoretiske tilgang Forforståelse Horisontsammensmeltning Metodisk tilgang Det semistrukturerede interview Etiske overvejelser Inklusions- og eksklusionskriterier Præsentation af informanter Interviewguide Formulering af undersøgelsesspørgsmål Validering af interviewguide Informationsmateriale Rammer Transskribering Validitet Interviewanalyse Meningskodning Meningskondensering Empiri og teori Empiri og teori til Jeg er rask, så hvorfor gå til læge før jeg har symptomer? Empiri og teori til Jeg bryder mig ikke om at forholde mig til sygdom Litteratursøgning 14

5 INDHOLDSFORTEGNELSE fortsat 6.0 Analyse Jeg er rask, så hvorfor gå til læge før jeg har symptomer? Jeg bryder mig ikke om at forholde mig til sygdom Teoretisk forståelse Teoretisk forståelse af Jeg er rask, så hvorfor gå til læge før jeg har symptomer? To sundhedsforståelser Ansvar for egen sundhed Sundhedsfremme- og forebyggelse Teoretisk forståelse af Jeg bryder mig ikke om at forholde mig til sygdom Distancering Positiv autonomi Maskulinitet Den maskuline sundhedskonstruktion Diskussion af resultater Nuancering af tanker og handlemønstre Autonomi og sammenhæng Diskurs Identitetskategorisering Diskussion af metode Validitet Reliabilitet Overførbarhed Kritik af anvendt metode Konklusion Perspektivering Sundhedstiltag Referenceliste Bilagsfortegnelse 38

6 1.0 INDLEDNING Mie Christoffersen Mia Husum I forbindelse med undervisningen har vi fået kendskab til den samfundsmæssige debat om fordele og ulemper ved screening. Desuden ser vi at cancersygdomme fylder meget i mediebilledet og er en højt prioriteret sygdom. Vores personlige motivation for at beskæftige os med disse problemstillinger har baggrund i de observationer vi har gjort os i vores kliniske praktikperioder, vores egne erfaringer samt det faktum, at screening for colorectal cancer vil være en realitet fra foråret PROBLEMBESKRIVELSE Mie Christoffersen Mia Husum Screening er medvirkende til helbredelse og overlevelse både til gavn for individet og til at beskytte og bevare samfundet (SST 1990). Screening kan tidligt diagnosticere forstadier til eller selve sygdommen og dermed øges chancerne for helbredelse. Disse forebyggende undersøgelser er karakteriseret ved at være en tilbagevendende, rutinemæssig begivenhed, der omfatter hele befolkningen eller en udvalgt gruppe (SST 2010). Vi ser et interessant dilemma opstå, når teknologien giver mulighed for tidlig opsporing af sygdom kontra den psykiske indvirkning det kan have på individet. Vi vil i det følgende have fokus på det kommende tiltag, screening for colorectal cancer, og redegøre for hvilke barrierer for deltagelse der berettes om. Mie Christoffersen 2.1 Colorectal cancer Den højeste incidens for colorectal cancer forekommer hos mennesker mellem år (Stevens 2012), og sygdommen optræder sjældent hos mennesker under 40 år (Bräuner 2000). Iflg. Danish Colorectal Cancer Group var incidensen i 2010 på 3942 nye tilfælde, hvoraf de 2124 var mænd. Hidtil er 60 pct. af tilfældene på et fremskredent stadie når de opdages og chancerne for overlevelse antages små (Bro 2007). Colorectal cancer kan være relativt symptomfattig, hvilket betyder at diagnosen oftest stilles så sent i forløbet at patienten ikke kan helbredes. Langt de fleste tilfælde af colorectal cancer udvikles fra forstadier og derfor kan opsporing og fjernelse af disse nedsætte risikoen for at udvikle en reel kræftsygdom (Kræftens Bekæmpelse 2013). 2.2 Nationalt screeningsprogram for colorectal cancer På baggrund af den Nationale Kræftplan fra år 2000 blev der udarbejdet en MTV-rapport vedrørende diagnostik og screening for colorectal cancer. Rapporten anbefalede en vurdering af gennemførligheden og generaliserbarheden af de resultater, der var opnået i videnskabelige undersøgelser (Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering 2001). 1

7 Mia Husum Derfor tilbød man fra august 2005 til december 2006 screeningsundersøgelse for colorectal cancer til i alt personer i alderen år. Her var der signifikant flere mænd (56%) end kvinder med en positiv afføringsprøve. Gennem disse undersøgelser, som blev udført i de tidligere Vejle og Københavns Amter, fik man et større kendskab til en række af de organisatoriske og praktiske problemstillinger vedr. implementering (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 2008). Enheden for Brugerundersøgelser har derfor evalueret borgernes oplevelser i forbindelse med deltagelse i undersøgelsen. Formålet var at afdækket barrierer - og hvad der tilskynder folk til at tage imod tilbuddet (Enheden for Brugerundersøgelser 2007). Undersøgelserne dannede baggrund for Sundhedsstyrelsens vurdering af, at risikoen for udvikling af colorectal cancer er af en sådan karakter, at det er relevant at implementere et offentligt finansieret screenings-tilbud (SST 2010). I perioden vil alle danskere mellem 50 og 74 år derfor blive tilbudt screening for colorectal cancer og herefter tilbydes undersøgelsen hvert 2. år. Borgerne får tilsendt et informationsbrev og en hjemmetest til afføring som borgeren selv skal udføre og indsende til laboratoriet (Region Midtjylland 2013). Hvis der påvises blod i afføringen tilbydes udredning i form af en opfølgende koloskopi (Kræftens Bekæmpelse 2013). Målet er, at op mod 150 færre danskere vil dø af sygdommen hvert år (Ebdrup 2012). Mie Christoffersen 2.3 Deltagelsesprocent Spørgsmålet om iværksættelse af screeningsundersøgelser indgår med jævne mellemrum både i den faglige og i den politiske debat. Her inddrages medicinske, økonomiske, administrative, etiske og psykologiske aspekter (SST 1990). Et af hovedtemaerne i debatten, om hvorvidt screening for colorectal cancer samfundsøkonomisk kan forsvares, er den forventede deltagelsesprocent. Ved gennemførlighedsundersøgelserne lykkedes det ikke at bringe deltagelsen op på de anbefalede 60%. I Vejle Amt var deltagelsesprocenten 50,89% og i Københavns Amt 45,4%. Den totale deltagelsesprocent hos mændene er på 46,08% mens der for kvinder er en deltagelse på 55,45%. Den største forskel blandt mænd og kvinder er mest markant i den yngre del af alderssegmentet men fra 70 års alderen ses en næsten ens deltagelsesprocent for begge køn (Region Syddanmark 2007) (Region Hovedstaden 2007). Jf. MTV en er betydningen af alder og køn belyst i flere internationale undersøgelser. Disse stemmer overens med resultaterne fra gennemførlighedsundersøgelserne (Statens Instut for Mecicinsk Teknologivurdering 2008). I udenlandske undersøgelserne ses en overvægt af deltagere blandt gifte/samlevende både hos mænd og kvinder, og at personer med høj indtægt/højt uddannelsesniveau lader sig oftere undersøge. Personer der generelt er bevidste om deres helbred bliver oftere undersøgt end personer med få eller ingen kontakter til Sundhedsvæsenet (Ibid). Desuden viser gennemførlighedsundersøgelserne, at der er stor variation i den nonresponderende befolkningsgruppe. Undersøgelserne viser, at der er 41,86% mænd der 2

8 ikke reagerer, hvor tallet for kvinder er noget laverer, nemlig 31,56% (Region Syddanmark 2007). Der tegner sig et billede af at der især for mændene, har været nogle barrierer i forhold til at deltage i denne form for screening. Mia Husum 2.4 Etiske og psykologiske konsekvenser I takt med teknologiens hastige udvikling, inden for screening og diagnosticering, er man igennem de senere år blevet opmærksom på, at der kan være etiske og psykologiske problemer knyttet hertil (SST 1990). Jf. WHO skal et screeningsprogram indeholde en række principper, som skal være opfyldt inden iværksættelse - herunder at der skal foreligge en vurdering af etiske og psykologiske konsekvenser (WHO 2013). Etisk Råd har derfor udarbejdet en redegørelse og en række anbefalinger, der sætter fokus på etiske problemstillinger, der kan være forbundet med screening. Med denne redegørelse er man blevet bekendtmed, at der foreligger en række forskellige faktorer, der kan påvirke det enkelte individ (Etisk Råd 1999). Mie Christoffersen Førhen har mennesker først tænkt på sygdom når de reelt følte sig syge. Sådan forholder det sig ikke mere. Jf. Etisk Råd kan brugen af stadig flere screeningsprogrammer bidrage til, at raske mennesker er meget optaget af og bange for at fejle noget, hvilket kan føre til en konstant bekymring. Det skaber en mistillid til egen krop og mindsker troen på, at man er i stand til at vurderer egen sundhed (Lunde 2009). De mange muligheder stiller os overfor at skulle foretage valg om vores egen sundhed - valg som stiller os i etiske dilemmaer (Hofmann 2009). Mia Husum 2.5 Barrierer for deltagelse For at belyse deltagernes oplevelser i forhold til screeningsforløbet har Den Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) udarbejdet en rapport på baggrund af de tidligere nævnte gennemførlighedsundersøgelser. Målet var at redegøre for hvilke faktorer, der kunne påvirke beslutningen om deltagelse i screeningsprogrammet - andelen af mænd i denne undersøgelse var 43% (Enheden for Brugerundersøgelser 2007). Vi finder det interessant at 10,7% af deltagerne i høj grad/i nogen grad var i tvivl om hvorvidt de ønskede deltagelse - den mest anførte årsag hertil (76%) var, at deltagerne følte sig raske (Ibid). Undersøgelsen siger ikke noget om deltagernes oplevelse af at være rask, og hvilke tanker og forestillinger der kommer til udtryk i forbindelse med at være del af en risikogruppe. Sideløbende har Kræftens Bekæmpelse udarbejdet et kvalitativt studie, der belyser de åriges barrierer ift. screeningsprogrammet. I denne undersøgelse var der ligeledes langt flere kvinder end mænd der deltog. Resultatet viste, at to af de mest betydningsfulde barrierer var, at deltagerne ikke ville vide, om de havde tarmkræft og at deltagerne følte sig sygeliggjort (Meijer 2007). 3

9 Mie Christoffersen Som tidligere beskrevet viser gennemførlighedsundersøgelserne at mændenes deltagelsesprocent er markant lavere end kvindernes. Derfor undrer det os at LUP og Kræftens Bekæmpelse ikke har lagt et kønsperspektiv over resultaterne. Det er et relevant perspektiv i det videre arbejde med at øge mændenes deltagelsesprocent. De danske undersøgelser, der danner grundlag for implementeringen af screening for colorectal cancer, beskæftiger sig ikke med den beskrevne problemstilling. Etisk Råd finder det problematisk at der ikke findes mere dansk forskning på området (Etisk Råd 1999), og derfor er det relevant at rette yderligere fokus herpå. Mia Husum 2.6 Mænds sundhed Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en rapport om mænds sundhed, hvori den store forskel på mænd og kvinders tilgang til sundhed og sygdom tydeliggøres. Faktum er, at mænd i gennemsnit lever tre-fem år kortere end danske kvinder (SST 2010). Selskab for Mænds Sundhed har til formål at forbedre mænds sundhed og har udarbejdet en række undersøgelser om mænd og sundhed, som viser at mænd hyppigere udvikler eks. cancer pulmonis, colorectal cancer, hjertesygdomme, hypotension og diabetes. Mænd har større dødelighed end kvinder af stort set alle disse sygdomme og bliver desuden også mere ramt af alvorlige sygdomme, da de har tendens til at distancere sig fra sygdom og dermed opdages evt. symptomer for sent (Selskab for Mænds Sundhed 2014) (SST 2010). 2.7 Sygeplejefaglig relevans Der har igennem de sidste år været en konstant udvikling i det danske Sundhedsvæsen, som betyder at et stort antal sygeplejefaglige opgaver og undersøgelser foretages ambulant. Kontakten mellem patienter og sygeplejersker er blevet betydelig kortere og dette stiller større krav til den informative- og omsorgsmæssig del af sygeplejen (Mikkelsen 2008). I forbindelse med screening for colorectal cancer er det sygeplejersken, som har den indledende kontakt med patienterne og besidder derfor en fremtrædende informativ rolle. Sygeplejerskens konkrete arbejdsopgaver i forhold til den nye screening omfatter at skulle besvare opkald fra borgerne i forbindelse med en hotline vedr. hjemmetesten. Der uddannes desuden coloskoperende sygeplejersker til at varetage de opfølgende undersøgelser (Region Midtjylland 2012). Mie Christoffersen Sygeplejerskens virksomhedsområde indebærer at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje (Sygeplejeetisk Råd 2004) og er rettet mod mennesker, som besidder behov for sygepleje, og dermed kan denne viden bidrage til at opnå en større og fælles forståelse for arbejdet med patientgruppen. Vi finder det relevant, at vi som sygeplejersker er i stand til at videregive information af høj faglig kvalitet, herunder indsig i mandens livsverden. Disse tiltag bør udføres med øje for at forbedre forståelsen af mænds holdning til sundhed. Det er derfor relevant at være klar over, hvilket tanker der rører sig hos den 4

10 mandlige patient. Denne indsigt er af betydning hvis sygeplejen skal tilpasses den enkelte mand. Sygeplejersker har ansvar for at medvirke til at sundhedsfremme og forebygge sygdom (Ibid). Derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed om sygdommen og beskrive fordele og ulemper hvis antallet af deltagere skal øges. 3.0 PROBLEMAFGRÆNSNING Mia Husum Undersøgelserne der danner grundlag for implementeringen af screening for colorectal cancer viser at der, især for mændene, er nogle barrierer i forhold til deltagelse. Colorectal cancer er en af de store folkesygdomme i Danmark og statistikkerne viser, at forekomsten og dødeligheden af sygdommen er hyppigst hos mændene. Mie Christoffersen Der er kommet større fokus på, at de danske mænd lever kortere end de danske kvinder. En af faktorerne kan være, at mænd har tendens til at distancere sig fra sygdom og dermed risikerer at opdage symptomer på alvorlig sygdom for sent. Den lave deltagelsesprocent hos mændene er derfor en interessant og relevant problemstilling at beskæftige sig med, da Sundhedsvæsenet har en udfordring i forhold til at nå ud til den danske mand. De barrierer for deltagelse som LUP og Kræftens Bekæmpelse har synliggjort er ikke kønsspecifikke, og vi ønsker derfor at belyse hvilke tanker der gør sig gældende hos mændene, når de placeres i en risikogruppe på baggrund af deres alder. Denne afgrænsning leder os til vores problemformulering som lyder: 4.0 PROBLEMFORMULERING Hvilke tanker kan der opstå hos de årige mænd i forbindelse med at blive inviteret til screeningsprogrammet for colorectal cancer? 5

11 5.0 METODEBESKRIVELSE Mia Husum Her beskriver vi de videnskabsteoretiske overvejelser samt den valgte metodiske tilgang vi arbejder ud fra. Dernæst vil vi redegøre for empiri, etiske overvejelser og beskrive hvilke teoretikere vi inddrager i diskussionen. 5.1 Den videnskabsteoretiske tilgang Da vi ønsker at forstå og beskrive mennesket og dennes livsverden tager vi udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition. Denne tilgang er karakteriseret ved at genstandsfeltet er en menneskabt virkelighed og at denne virkelighed kræver en fortolkning for at opnå en forståelse heraf (Thisted 2010). I den humanvidenskabelige tradition bygges forståelse op omkring en hermeneutiske tilgang. Hermeneutik betyder fortolkning, og fortolkning er menneskets redskab til at forstå meningsfuld empiri (Birkler 2005). I problemformuleringen stiller vi et spørgsmål, som søger forståelse for menneskets livsverden (Birkler 2005)(Thisted 2010). Vi ønsker at lade vores empiri tale for sig selv, da vi søger en forståelse af, hvordan vores informanter oplever at være en del af tilbuddet om screening. Vores videnskabsteoretiske tilgang har derfor en fænomenologisk hermeneutisk tilgang, da vi ikke kan undgå at bevæge os inden for begge videnskabsteorier. Det centrale i fænomenologien er, at beskrive fænomener sådan som de først lader sig fremtræde og dermed møde fænomenet selv. Det hander om, at forstå sociale fænomener ud fra informantens egne perspektiver og beskrive verden som informanten selv oplever det. Dette er ud fra den antagelse, at den vigtigste virkelighed er den informanten selv opfatter (Kvale & Brinkmann 2009). Måden hvorpå fænomenologien kommer til udtryk i nærværende opgave er, at vi lader vores empiri guide os. De udvalgte temaer, som vi arbejder med i analysen, er opstået på baggrund af empirien selv. Vi forsøger at beskrive fænomenerne som de kommer til udtryk så præcist som muligt, og sætter dermed vores forforståelse i parantes (Ibid). Mie Christoffersen Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelsen. De tyske filosoffer Heidegger og Gadamer er to centrale personer i nutidens forståelse af begrebet. Hermeneutik inkluderer spørgsmålet om forståelsens egenart, dvs. forståelse bliver en måde for mennesker at være tilstede på (Birkler 2005)(Thisted 2010). Når man møder noget nyt, opstår der nye delforståelser der tilsammen danner en helhedsforståelse - den hermeneutiske cirkel (Birkler 2005). 6

12 Måden hvorpå arbejdet med den hermeneutiske cirkel kommer til udtryk i denne opgave er, at vi arbejder ud fra at del og helhed gensidigt har indflydelse på hinanden. Ved gennemlæsning af materialet forsøger vi, ud fra de synspunkter og holdninger der kommer til udtryk, at forstå helheden i mændenes udsagn. Interviewet danner den samlede helhed og citaterne udgør delelementerne. 5.2 Forforståelse Da det jf. Gadarmer er hermeneutikkens essens at skabe ny viden gennem forståelse er det vigtigt, at vi sætter vores forforståelse i spil. Forforståelse er en betingelse for forståelse og derfor vil man ubevidst såvel som bevidst opstille hypoteser om tekstens indhold, som enten vil blive be- eller afkræftet (Ibid). Derfor er det relevant at synliggøre de forventninger, meninger og fordomme vi har omkring emnet - at vi gør os vores forforståelse bevidst så vi aktivt håndterer denne betingelse i vores undersøgelse. Vores egen forståelse udspringer af de erfaringsbaserede og grundlæggende antagelser vi har gjort os i de kliniske perioder, vi har har haft i løbet af uddannelsen. Mødet med den mandlige patient har vakt vores interesse da vi oplever, at mænd på flere områder adskiller sig fra kvinder. Mænd kan være bange for at miste deres maskulinitet ved at vise følelser og verbalisere dem. Vi tænker, at mændene kan være mere tilbageholdende med at deltage i screening, da de lever i nuet og ikke ønsker at bekymre sig for fremtiden. Nogle anvender måske fortrængning som en strategi i forhold til at kunne håndtere tunge eksistentielle tanker. Disse erfaringer udgør tilsammen vores forståelseshorisont - og er grundlaget for vores forforståelse (Thisted 2010). Mia Husum 5.3 Horisontsammensmeltning Når vi sætter vores forforståelse i spil åbnes muligheden for at opnå ny viden om et givent emne. Når den måde vi ser og oplever verden på udfordres, giver det mulighed for en ny forståelse (Ibid). Vores horisontsammensmeltning kommer til udtryk i diskussionsafsnittet hvor forforståelsen bringes i spil med den nye viden som vores empiri bidrager med. 5.4 Metodisk tilgang Til besvarelse af opgavens problemformulering har vi valgt en kvalitativ tilgang. Vi anvender Kvale & Brinkmann (2009) som metodeteoretikere, herunder de 5 faser der anvendes til analyse af interview. Oprindelig havde vi tænkt at udarbejde et empirisk studie baseret på et fokusgruppeinterview af 3-4 personer. Vi finder denne metode relevant da gruppedynamikken kan gøre det lettere for deltagerne at udtrykke synspunkter der som regel ikke er tilgængelige, og hermed få så mange synspunkter frem som muligt (Præstgaard 2013). I forbindelse med rekrutteringen af deltagere gør vi brug af vores 7

13 netværk, herunder sociale medier, egen omgangskreds og kontakter til firmaer og virksomheder. Vi informerer om vores projekt både mundtligt og skriftligt. Det står hurtigt klart for os at vi får vanskeligheder med for det første at finde egnede deltagere, dernæst at kunne samle den pågældende gruppe. Vi får 2 forhåndstilkendegivelser om deltagelse, som bliver trukket tilbage da vi giver yderligere information om emnet og interviewets rammer. I de to tilbagemeldinger vi får, gør begge det klart, at en stor barriere for deres deltagelse i projektet er, at de indgår i en gruppe af mænd. De melder klart ud, at hvis de skal deltage skal det foregå på tomandshånd. Vi gør os overvejelser over hvordan vi griber det an, hvis det ikke lykkedes at finde informanter - eks. at være opsøgende i det offentlige rum på Biblioteket, Føtex, værtshuse o.l. Ovenstående viser os, at den oprindelige ramme ikke er egnet, og vi må gøre os overvejelser om ændring af tilgang til målgruppen. Mie Christoffersen 5.5 Det semistrukturerede interview Vi udarbejder derfor empiri i form af et individuelt, kvalitativt, semistruktureret interview. Denne form for interview er velegnet til at opnå viden og forståelse for menneskers oplevelser, handlinger og motiver og dermed dannes grundlaget for forståelse af, hvilken betydning en given oplevelse har for det enkelte menneske (Kvale & Brinkmann 2009). Vi søger ikke én sandhed men efter at forstå det enkelte menneskes forståelse af en specifik situation. Det semistrukturerede interview giver mulighed for en let styring i interviewdelen. Vi åbner muligheden op for at lave ændringer undervejs i interviewet, hvilket er en fordel, da der i dialogen kan fremkomme udsagn, der er relevante at få uddybet for at opnå større viden om emnet (Ibid). Vi forholder os aktivt lyttende og åbne overfor hvilke veje vores informanter føre os hen. På den måde får vi værdifuld indsigt i informantens livsverden og vi er opmærksomme på ikke at komme for lang væk fra interviewets kontekst. Ved at være aktivt lyttende føler informanten sig hørt og forstået og dermed holdes dialogen i gang. Ved at stille uddybende og bekræftende spørgsmål forsøger vi at sikre os mod misfortolkninger af informantens udsagn. Vi er begge tilstede under alle interviews og diskuterer umiddelbart herefter informanternes udsagn, kropssprog og hvilke stemningsmæssige nuancer vi oplever. Mia Husum 5.6 Etiske overvejelser Da de danske studier, der foreligger på området, ikke er målrettet vores undersøgelsesspørgsmål vælger vi at udarbejde vores egen empiri. Når man arbejder med en interviewundersøgelse er det vigtigt at gøre sig nogle etiske overvejelser i forhold til informanterne og bearbejdningen af data, disse er bla. funderet i de juridiske regler for opgaveskrivning på VIA University College, herunder indhentning af samtykke, anonymitet og bortskaffelse af materialer. Et interview er en indtrængen på informanten og derfor er 8

14 vi opmærksomme på, at udvise respekt i interview-situationen, være tillidsfulde samt troværdige. Målet er, at være nysgerrig og udforskende uden at krænke det involverede menneske (Glasdam 2013). Mie Christoffersen Som studerende inden for det sundhedsfaglige felt er det relevant at anerkende, at et interview med en ikke-ligestillet partner kan indebære en asymetrisk magtrelation (Kvale & Brinkmann 2009). Vi har derfor overvejet hvilke konsekvenser deltagelse vil have for informanterne, herunder unødig bekymring for sygdom. Vi ser en risiko for, at vi kan berøre og rippe op i emner som informanten måske har lagt bag sig. Set ud fra et nytteetisk perspektiv mener vi dog at undersøgelsen er berettiget, da betydningen af den opnåede viden, vejer tungere end risikoen for at skade informanterne (Ibid). Mia Husum 5.7 Inklusions- og eksklusionskriterier Til den oprindelige udvælgelse af informanter opstiller vi nogle optimale inklustionskriterier (Ibid), som er; enlige mænd, lavt uddannelsesniveau og som enten befinder sig i den lave eller den høje ende af alderssegmentet. Jf. gennemfølighedsundersøgelserne vil vi med disse kriterier ramme de mænd, som repræsenterer den laveste deltagelsesprocent. Vi opstiller ligeledes eksklusionskriterierne; ingen sundhedsfaglig baggrund og ingen tidligere cancer diagnose. Disse kriterier bliver vi i høj grad nødt til at afvige fra da det går op for os hvilken udfordring vi står overfor i forbindelse med rekruttering af informanter - som vi også etisk kan forsvare at anvende i vores opgave. Vores inklusionskriterier bliver derfor; mand, år og 2. leds-informant. Dermed åbner muligheden sig for at gennemføre semistrukturerede interviews med ialt tre informanter. 5.8 Præsentation af informanter Vi har indhentet samtykke fra Sygeplejeskolen i Randers til brug af interview. Ligeledes har vi indhentet samtykke fra informanterne til at gøre brug af deres udsagn i opgaven. Vi respekterer til enhver tid informanternes anonymitet, og de vil ikke blive nævnt ved navn i opgaven (Bilag 1). Informant nr. 1 er 60 år, er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler, dog er han pt. arbejdssøgende. Han har været gift i 36 år og har børn og børnebørn. Informant nr. 2 er 62 år og er uddannet merkonom. Han er gift og har børn og børnebørn. Informant 3 er 58 år og er uddannet landmand. Han er gift og har børn samt børnebørn. 5.9 Interview-guide Vores interviewguide er udarbejdet, på baggrund af Kvales & Brinkmanns principper for interview som et oplæg til en samtale mellem to mennesker, der har en vis struktur og et formål (Kvale & Brinkmann 2009). Med udgangspunkt i hovedspørgsmål og støttespørgsmål giver denne metode intervieweren en guide til samtalen. Da vi arbej- 9

15 der indenfor den hermeneutiske forståelsesramme og dermed ønsker at få indsigt i en livsverden, har vi søgt at formulere vores undersøgelsesspørgsmål så åbne som muligt. På den måde undgår vi spørgsmål der kun kan besvares med ja eller nej og dermed gives der plads til, at informanterne kan nuancere og uddybe svarene. I den dynamiske samtale skabes der viden og indsigt i den interviewedes livsverden. Alt dette er med henblik på, at fortolke betydningen af en given problemstilling eller et fænomen (Ibid). Mie Christoffersen 5.10 Formulering af undersøgelsesspørgsmål Den viden vi har tilegnet os i forbindelse med problembeskrivelsen og den efterfølgende problemformulering danner baggrund for vores spørgsmål og vores overvejelser om tilgang til målgruppen (Bilag 2). Som tidligere beskrevet ved vi at alder, uddannelseniveau og civil status har betydning for deltagelsen og at personer med få eller ingen kontakter til Sundhedsvæsenet er mindre tilbøjelige til at lade sig undersøge. Dette danner grundlag for 1. og 4. baggrundsspørgsmål, som lyder: - Vil du fortælle lidt om dig selv? - Vil du fortælle om hvordan du normalt bruger Sundhedsvæsenet? Mia Husum Vi har ligeledes beskrevet, at et tilbud om screening kan give anledning til frygt for sygdom og dermed kan stille os i et etisk dilemma (Hofmann 2009). Sundhedsstyrelsen (2010) påpeger at mænd kan have en tendens til at distancere sig fra sygdom og at der fra Sundhedsvæsenet ikke er rettet opmærksomhed på mænds særlige behov - derfor stiller vi baggrundsspørgsmål 2, 3 og 5, som lyder: - Har du læst det tilsendte informationsmateriale? - Vil du fortælle om hvad du umiddelbart tænkte da du så materialet? - Har du eller nogen i din nærmeste familie haft kræft? Den primære årsag til at mændene er i tvivl om hvorvidt de ønsker at deltage i screeningsundersøgelsen er, at de føler sig raske (Enheden for Brugerundersøgelser 2007). Vi kan kun antage hvilke tanker og forestillinger der kommer til udtryk i forbindelse med at mændene bliver inviteret ind i den pågældende risikogruppe. Derfor stiller vi, sammenholdt med ovenstående, vores hovedspørgsmål: - Hvilke tanker gør du dig i forhold til at skulle deltage i screenings- programmet for tarmkræft? 10

16 Mie Christoffersen 5.11 Validering af interviewguide For at validere vores interviewguide, pilot-testede vi den på 3 personer i vores nære omgangskreds. Her går det op for os, at det kan være svært for mændene at svare på brede, åbne spørgsmål. Derfor ændrede vi spørgsmålet Hvilke associationer får du når du hører ordet kræft? til Har du eller nogen i din nærmeste familie haft kræft? Informationsmateriale Interviewet er en interpersonel skabt situation, som omhandler et emne som begge parter er bekendt med (Kvale & Brinkmann 2009). Derfor vil vi inden interviewet bede informanten gennemlæse invitationsbrevet og informationsfolderen, som blev brugt i forbindelse med gennemførlighedsundersøgelserne. Ved rekrutteringen af informanter er vi opmærksomme på at udforme informationsmaterialet kortfattet og konkret. Invitationsbrev og folder bliver samlet i én pdf, dels for at sikre os at vigtig information ikke bliver overset og for at gøre det så simpelt som muligt (Bilag 3). Mia Husum 5.13 Rammer Vi forsøger at skabe en afslappet stemning, vise interesse og forståelse, være velforberedte og have øje for ikke at overskride informantens grænser. Informanterne vælger selv tidspunkt og ramme for interviewet - et kommer til at foregå hjemme hos MC, et andet på skolen og det tredje hjemme hos informanten. Interviewene tager i gennemsnit 24 min. og vi har en arbejdsdeling, som giver mulighed for at supplere hinanden Transskribering For at anvende vores interview på lige fod med anden empiri kan man jf. Kvale & Brinkmann (2009) anvende transskribering hvor det talte sprog bearbejdes til skrevet tekst. Der findes ingen standardmetode til, hvordan man vælger at udføre sin transskribering. Vi vælger, at transskribere hele vores interview uden at undlade noget. Dette gøres, da vi ikke ønsker at fortolke på informanternes udsagn. Vi bestræber os på, at få det skriftlige til at fremstå så objektivt som muligt. Vi er begge inde over transskriberingen og har begge sammenholdt det verbale med det skrevne i alle tre interviews. Vi er bevidste om, at der ved transskriberingen ikke medinddrages stemmeleje, ansigtsmimik og kropssprog. Mie Christoffersen 5.15 Validitet Validitet handler om, hvorvidt projektet undersøger det som projektet har til hensigt at undersøge. Dermed kan kvalitativ forskning valideres til gyldig viden (Ibid). Validitet inddeles i syv hovedfaser; tematisering, design, interview, transskription, analyse, validering og rapportering. Ved at stille spørgsmål til vidensproduktet gennem hele processen, sikres at produktet afspejler fornuft, logik og en argumenteret begrundelse (Ibid). Vi vil vurdere hver enkelt fase objektivt og reflekterende, med opmærksomhed på vores forforståelse. 11

17 5.16 Interviewanalyse Når man skal analysere empiri, er der Jf. kvale & Brinkmann (2009) forskellige procedurer der kan anvendes. De forskellige analysemetoder inddeles ud fra interviewet formål. Vi arbejder ud fra den metode der betegnes som interviewanalyse med fokus på mening. Her anvendes begreber som; kodning, meningskondensering og fortolkning af mening. De ovenstående begreber bruges til at organisere interview-teksterne, så indholdet i teksterne kommer til at fremstå i former, som synliggør den implicitte og eksplicitte mening i vores empiri. Mia Husum 5.17 Meningskodning Formålet med det kvalitative forskningsinterview omfatter beskrivelse og fortolkning af temaer i interviewpersonernes livsverden. Til fortolkning af det transskriberede interview har vi først læst hele interviewet for at få fornemmelse for helheden. Vi anvender datastyret kodning, hvilket indebærer at vi fra begyndelsen ikke arbejder med koder, men lader dem udvikle sig ved gennemlæsning af materialet. Vi arbejder derfor ud fra en fænomenologisk tilgang, da vi lader empirien være den styrende del i udviklingen af de koder, som vil vise sig. Vi lader interviewpersonerne tale frit, uden at analysere og dermed vil essensen træde frem og der vil opstå mønstre og strukturer i informantens udsagn (Ibid) Meningskondensering Efter endt kodning sammenfatter vi essensen af betydningen af de interviewedes udtalelser og inddelt dem i naturlige betydningsenheder, hvormed de væsentlige meningsenheder kan knyttes sammen i et deskriptivt udsagn (Ibid). Materialet bliver printet ud og gennemlæst. Herefter markerer vi relevante passager, der bidrager til vores problemformulering, dernæst klippes passagerne ud og samles i små meningsenheder med sammenlignelige udsagn. Hver informant får en farve for at skabe et visuelt overblik over fordelingen. Efterfølgende bliver passagerne atter gennemlæst, vurderet og evt. flyttet til andre meningsenheder, hvorefter vi kan samle enhederne i 4 overordnede temaer (Bilag 4). For at sikre validitet fortolker vi uafhængigt af hinanden teksterne for at opnå enighed om udsagnene. På den måde forsøger vi at kondensere troværdigt mod de interviewedes udsagn. Dette arbejde, med meningskondensering af empirien og fortolkningen af de deskriptive udsagn, fører os til 4 gennemgående temaer: 1. Jeg er rask, hvorfor gå til lægen før jeg har symptomer? 2. Jeg bryder mig ikke om at forholde mig til sygdom 3. Jeg har ikke tillid til Sundhedssystemet 4. Sundhedssystemet er ikke målrettet til mig 12

18 Vi beskæftiger os med de to mest fremtrædende temaer 1+2 da dette projekt har et begrænset omfang. Disse temaer har desuden en stor betydning for den samlede forståelse af interviewene og spiller en væsentlig roller i alle informanters udsagn. Ved at udvælge disse, mener vi at interviewets temaer præsenteres med mest troværdighed. Alle tre informanter er repræsenteret i disse to temaer og omfangsmæssigt er mængden af udsagn næsten lige store. Betydningsenhederne udgør indholdsmæssigt den største del af det transskriberede interview. Temaerne vejer tungest i informanternes udsagn og er mere fremtrædende end udsagnene i tema 3+4, hvor ikke alle informanter er repræsenteret. Til analysen vælger vi de passager hvor interviewpersonerne udtrykker sig mest eksplicit og har størst relevans i forhold til vores problemformulering. Mie Christoffersen 5.19 Empiri og teori Ud fra vores transskribering, samt efterfølgende analyse, udvælger vi to temaer. For at besvare opgavens problemformulering inddrager vi i diskussionen udvalgt empiri og teori som vi i det følgende vil redegøre for Empiri og teori til: Jeg er rask, så hvorfor gå til lægen før jeg har symptomer? Som teori inddrager vi en af pionerene inden for den måde vi tænker sundhed på, den israelske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky ( ). Han påvirkede en hel verdens forståelse af de psykosociale mekanismer, der har indflydelse på vores helbred - herunder begrebet salutogenese og fænomenet sense of coherence (Antonovsky 1987). Disse begreber har relevans, da vi ser en interessant sammenhæng i mændenes tilgang til sundhed vs. den tilgang der ligger bag screeningsundersøgelserne. Mia Husum Vi vælger desuden at inddrage empiri af professor i miljø- og sundhedspædagogik og leder af Steno Center for Sundhedsfremme Bjarne Bruun Jensen. Han har en bred tilgang til sundhed da han inddrager kulturelle, økonomiske og sociale sammenhænge. Bruun er relevant, da han beskriver, hvilke tanker og handlinger der ligger bag begreberne sundhedsfremme og forebyggelse, samt hvilke sundhedspædagogiske tanker der gør sig gældende ift. motivation (Bruun 2013). Slutteligt inddrager vi artiklen Sundhedsdyrkelse - en sundhedsisme, skrevet af Ole J. Hartling, ledende overlæge, tidligere formand for Etisk Råd samt aktiv debattør (Vidensråd for Forebyggelse 2013). Artiklen, som er publiceret på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside, er med til at skabe en fortolkning af mændenes udsagn, da den tager udgangspunkt i det samfundsmæssige syn på sundhed og dyrkelsen heraf. Med artiklen inddrages et kritisk perspektiv, hvor konsekvensen af bekymring diskuteres, ligeledes bidrager han med aktuelle strømninger vedr. sundhed og screening. 13

19 Empiri og teori til: Jeg bryder mig ikke om at forholde mig til sygdom Vi gør brug af Simon Sjørup Simonsens bog Mænd, sundhed og sygdom - Ronkedorfænomenet, som sætter fokus på hvordan sundhed, sygdom og maskulinitet konstrueres i mænds livsverden. Simonsen er cand.phil i filosofi, ph.d. i sundhedsvidenskab og adjunkt i medicinsk sociologi. Desuden er han næstformand og medstifter af Selskab for Mænds Sundhed og dermed en markant figur i forhold til at sætte fokus på mænds sundhed (Simonsen 2006). Han bidrager med en forklaring af maskulintetsbegrebet, som udvider forståelsen af mændenes udsagn og giver os indsigt i de bagvedliggende årsager til mændenes sundhedsadfærd. Mie Christoffersen Derudover inddrager vi forskning af professor og sociolog W.H. Courtenay, som er en af de første forskerer der påpeger sammenhæng mellem sundhed og maskulinitet, set ud fra et konstruktivistisk syn. Vi anvender artiklen Constructions of masculinity and their influences on men s well-being; a theory of gender and health, hvori i han beskriver hvilken indflydelse konstruktionen af maskulinitet har på sundhed (Courtenay 2000). Courtenay benyttes, da vi ønsker at synliggøre hvilke paralleller der kan drages imellem mændenes tilgang til screening og Sundhedsvæsenets rolle set ud fra maskulinitetsbegrebet. 5.2 Litteratursøgning Vi vil i det følgende redegøre for vores søgeprocess, søgeord og anvendte søgemaskiner. Dette gør vi for at processen skal fremstå så transparent som muligt. Vi har lavet en indledende, tilfældig litteratursøgning for at få indblik i og inspiration af den eksisterende empiri (Hørmann 2013). Vi har desuden talt med personalet på Endoskopisk Afdeling, som har givet input til relevante problemstillinger. I denne søgning gjorde vi brug af søgeord som; screening, patientoplevelser, sygdomsopfattelse og samfundsmæssigt perspektiv. Mia Husum For at gøre vores søgning mere specifik har vi søgt i databaserne CINAHL og SweMed+. CINAHL er en international, sundhedsfaglig database med forskningsartikler indenfor bl.a. sygeplejefaget. Vi befinder os inden for den humanvidenskabelige tradition og tager afsæt i den kvalitative metode, hvilket CINAHL er velegnet til. Vi gjorde brug af flg. søgeord; participation, screening, cancer, experiences, colorectal cancer, barriers, colonoscopy, som blev sammensat på forskellig vis og med diverse limits (Bilag 5). Baggrunden for at anvende SweMed+ er, at det er en skandinavisk database for det sundhedsvidenskabelige område. Databasen indeholder artikler fra skandinaviske sygeplejetidsskrifter og lægeforeninger. Vi har søgt i denne database for at finde viden, som kan relateres til det danske Sundhedsvæsen (Bilag 5). 14

20 Vi har haft følgende inklusions- og eksklusionskriterier i hele søgeprocessen: - Artikler fra før år 2000 er ikke inkluderet - Litteratur skal være publiceret i Europa, og være dansk-, svensk-, norskeller engelsksproget - De udvalgte artikler er opbygget efter IMRAD, er peer-reviewed og indeholder abstrakt. Mie Christoffersen Til diskussion af vores analytiske fund indledte vi en ny litteratursøgning på de sundhedsfaglige søgedatabaser Cinahl og Pubmed (Bilag 6), og gjorde brug af kædesøgning hvor vi fandt relevant forskning som inddrages. Vi søgte målrettet efter empiri, som kan hjælpe os med at udbrede og perspektivere vores fund. 6.0 ANALYSE Mia Husum Til at fortolke vores empiri, gør vi brug af to af Kvales fortolkningskontekster; selvforståelse og teoretisk forståelse. Selvforståelse er den kondenserede formulering af personens egen mening, hvor fortolkning er begrænset til Mandens selvforståelse ud fra egne synspunkter sådan som vi, som undersøgere, opfatter dem (Kvale & Brinkmann 2009). 6.1 Jeg er rask, så hvorfor gå til lægen før jeg har symptomer? Vores arbejde med meningskondenseringen viser os, at mændene grundlæggende ikke har lyst til at gå til læge med mindre de har konkrete symptomer på sygdom. Dette udtrykkes i flg.: (...) hvis jeg skal deltage i sådan en undersøgelse, så det tror jeg ikke at jeg vil fordi at jeg ikke har nogen grund til at vide om.. eller begynde at spekulere og blive bange for at blive syg (...) Jamen tankerne de jamen det er som jeg siger, har har ikke lyst til at med mindre jeg selv mærker nogle symptomer, så har jeg ikke lyst til at få at vide jeg er syg (...) (Inf. 3). Mie Christoffersen Manden udtrykker her, at hvis han opsøger lægen eller deltager i screeningsundersøgelser kan det bidrage til unødige spekulationer og sygeliggørelse. Denne informant bruger ord som; jeg har ikke nogen grund til at vide og jeg har ikke lyst til at vide, dermed siger han, at han selv ønsker at afgøre hvilke informationer og undersøgelser der har relevans for ham. Mændene giver udtryk for, at hvis de ikke får signaler fra kroppen om at noget er galt, finder de det ikke relevant at lade sig undersøge. De føler sig raske og forsøger på den måde at beskytte sig selv ved at handle på deres egne fornemmelser - de ønsker kun at forholde sig til sygdom, hvis de ser nogen gyldig grund til det. Det træder 15

21 derfor frem, at mændene i vores undersøgelse ikke har den samme tilgang til forebyggelse som Sundhedsvæsenet opstiller i forbindelse med screeningsundersøgelsen. Vi får det indtryk at mændene har en stærk tiltro til deres krops signaler og har ikke brug for at blive bekræftet i dette af læger o.lign. - de ønsker i høj grad at tage kontrol over deres eget liv, og de er bevidste om hvad der er vigtigt for dem og deres sundhed. Mændene beskriver et dilemma i forhold til at deltage i screenings- og helbredsundersøgelser generelt. Dette kommer til udtryk på flg. måde: Så siger jeg, alle folk får taget der kolesteroltal, skal jeg ikke også have gjort det? Næh hvad fanden skal du bruge det til?? Ikke.. (...) Jamen så tænke jeg, hmm har du det ikke godt nok? Jo jo jeg har det fint. Så tænker jeg os på, hvis der nu var et eller andet så kunne man sgu da gøre noget ved det ikke (Inf. 1). Mia Husum Citatet er taget ud af en kontekst, hvor manden fortæller om sit forhold til egen læge, som har en klar, negativ mening i forhold til diverse screeningsundersøgelser. Han tillægger sig sin læges holdning, men sætter alligevel spørgsmålstegn herved. Noget siger ham, at han skal stole på sin krops signaler og alligevel giver han udtryk for at have brug for den kontrol og sikkerhed det kan indebære at blive undersøgt. Til trods for at manden har nogle argumenter for at blive undersøgt stoler han på kroppens signaler som fortæller ham, at han er sund og rask. Mændene give os en forståelse af, at de befinder sig i et dilemma når de skal beskriver de valg, der er forbundet med deltagelse i screening og andre helbredsundersøgelser. Mændene udtrykker tillid til systemet og ser nogle klare fordele i forhold til at tage vare på sin egen sundhed og dermed foregribe sygdom. Der er dog også en oplevelse af, at der kan være nogle negative sider. Herunder fejldiagnosticering og overbehandling som jf. Informant 3 faktisk har gjort alt værre. Denne mistillid til Sundhedsvæsenet kommer også til udtryk på flg. måde: (...) så vil der være nogen der på en eller anden måde måske får konstateret noget som de ikke skulle have haft konstateret og så ville have haft det bedre. Det kan jo så være den negative side (...) Mange undlader jo at gå til læge før det er rigtig skidt (Inf. 2). Manden er bevidst om, at hvis man deltager i en screeningsundersøgelse er der også en risiko for at der kan ske fejl, hvilket kan medføre negative fysiske og psykiske konsekvenser for individet. Manden er overvejende positiv i forhold til deltagelse i screeningsprogrammet og han beskriver her dilemmaet i hvordan han bedst tager vare på sin egen sundhed. Han er desuden af den opfattelse, at mange undertrykker kroppens signaler og kommer derfor først til lægen når det reelt er for sent. Denne måde at distancere sig fra sygdom på vil vi komme ind på i nedenstående tema. 16

22 6.2 Jeg bryder mig ikke om at forholde mig til sygdom Det viser sig tydeligt i vores empiri, at mændene har svært ved at forholde sig til sygdom - både i forhold til dem selv, men i særdeleshed over for deres nærmeste. Som beskrevet i metodeafsnittet, har vi svært ved at rekruttere informanter til dette projekt, hvilket viser os, at mænd ikke har den store lyst til at forholde til og tale om sygdom. Det viser sig blandt andet også i dette citat: Det har jeg ikke noget problem med, nej jeg er rimelig åben om det her (vores spørgsmål). Man kan selvfølgelig sige, at når man snakker om noget der er sket, noget med sygdom i den nære familie det påvirker mig, det kan jeg mærke. Men det er også fordi, det har jeg prøvet at undgå at snakke om, medmindre det er dem selv jeg snakker med, ellers har jeg snakket udenom. Men det er det der med sygdom, jeg er ikke så begejstret for sygdom, jeg er sund og rask og det bør alle være (Inf. 2). Mie Christoffersen Manden giver udtryk for at, når han taler om sygdom kommer der nogle følelser frem som påvirker ham. Han fortæller, at han bevidst forsøger at snakke udenom når talen falder på sygdom. De tanker der fremkommer bidrager ham ikke med noget godt. Det beskriver, hvordan manden bevidst undlader at forholde sig til sygdom, og den svære samtale der kan opstå i forbindelse med sygdom. Han beskriver, hvordan han forholder sig til det at være syg, og siger klart at det bryder han sig ikke om. Dette viser, at manden forsøger at distancere sig fra sygdom. Han ønsker at beskytte sig selv for den følelsesmæssige påvirkning han kan opleve, når han kommer i berøring med emnet. Mændene oplever, at det er vanskeligt at tale med deres nærmeste omkring sygdom. Ligeledes viser det sig, at de har svært ved at acceptere sygdom og ikke kan forholde sig til, at det er en reel risiko for dem og alle andre. De beskriver, hvordan de oplever, at skulle verbalisere de tanker og følelser, der opstår i forbindelse med at skulle forholde sig til sygdom. De skubber tankerne til side: Interviewer: (...) Hmmm bekymret du dig om at få kræft, at det rammer dig? Nej det syntes jeg ikke... det er altid noget der sker for andre (Inf. 3). Ellers er jeg jo jo... ligesom alle andre, jeg kan jo ikke dø (Inf. 2). Mændene beskriver hvordan de anskuer sygdom. De oplever det ikke som noget, der vil kunne ske for dem. Den distancering, som også var fremtrædende i forestående citater, gør sig endnu engang gældende. Endvidere beskrives her, at der ifølge dem, hersker en generel holdning om at være udødelig. Vi fornemmer at mændene grundlæggende har en bekymring for sygdom som de ikke ønsker at komme i kontakt med, en informant siger: (...) mænd gider ikke gå til læge (Inf. 1). Dermed udtrykker han et tilhørsforhold 17

23 til en større gruppe af mænd og at denne gruppe har en generel holdning og adfærd ift. sundhed og sygdom. Vi oplever, i selve interviewsituationen, at mændene generelt har svært ved at finde ord og til tider havde en lang latenstid, når talen falder på sygdom. Mændene giver i denne sammenhæng udtryk for at bekymringer kan være medvirkende til at skabe sygdom, dette kan ses ud af flg. udsagn: Interviewer: (...) Er du ude i at det er bekymringerne der nogen gange skaber sygdom? Ja det er det det er faktisk det. Lige så vel som det er hvis man får det psykisk dårligt og man render ind i en af de der livskriser som vi alle sammen får, så er man meget mere modtagelig for sygdom. (...) Hvis jeg presser mig selv for hårdt, så skal det nok passe at jeg får halsbetændelse eller noget andet (...) når man ignorerer sygdom, så er det heller ikke sikkert at man bliver syg. Sygdom har noget med troen at gøre ikke tro livsopfattelse at gøre (Inf. 3). Mia Husum Manden har svært ved at sætte ord på sine tanker og svarer efterfølgende bekræftende på vores fortolkende spørgsmål - han mener, at bekymringer kan være en medvirkende årsag til at udvikle sygdom. Vores interviewundersøgelse viser, at mændene er af den holdning, at hvis man er i psykisk ubalance er man mere modtagelig for sygdom. Dette spiller en vigtig rolle for mændenes måde at anskue livet på. Vi ser, at de mestrer truslen og bevidstheden om sygdom ved at ignorere den. Informant 2 udtaler at, bekymringer er renter af at tage sorgen på forskud. Vi udleder af dette, at han mener, hvis man bekymrer sig om kræft tager man sorgerne på forskud og kommer derfor til at leve sit liv i angst - hvilket ikke er ønskværdigt. For mændene er tanker om sygdom og risiko unødvendige og forstyrrende og noget de har svært ved at forene med deres livsanskuelse og opfattelse af sundhed. Det materiale vi udleverer har til formål, at give mændene indsigt i sygdommen og undersøgelsen forinden interviewet. Udtalelserne viser, at de forholder sig til materialet, men beskriver også, at det er med baggrund i det forestående interview de har indvillig at deltage i. Mændene tillægger informationsmaterialet forskellige grader af betydning, hvilket ses af det flg. citat: (...) Jeg syntes selv jeg er ret god til at læse og jeg læste den grundigt igennem fordi I skulle komme.. ellers havde jeg nok ikke gidet at læse den (Inf. 3). De ovenstående citater viser os, at der er udfordringer i forhold til at oplyse og informere mændene i forbindelse med det forestående screeningstilbud. Ligeledes viser det os, at der er en manglende interesse blandt mændene i at være opsøgende i forhold til opsporing af sygdom. 18