Her er mit kontor På Lyksborg Danske Skole har eleverne i 2. klasse hver sit eget lille kontor. Det er en del af et

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her er mit kontor På Lyksborg Danske Skole har eleverne i 2. klasse hver sit eget lille kontor. Det er en del af et"

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Her er mit kontor På Lyksborg Danske Skole har eleverne i 2. klasse hver sit eget lille kontor. Det er en del af et koncept om at forbedre læringsmiløet i klassen. Eleverne skal gøres mere selvstændige. Mere side 7 Jonna er med på skærmen Jonna er med i undervisningen i 1. klasse på Sørup Danske Skole, selvom hun sidder i en isoleret lejlighed, der er tilnyttet sygehuset Charité i Berlin. Jonna er syg, men hendes forældre, lærere og klassekammerater forsøger at give hende lidt hverdag i de vanskelige tid. Mere side 4 FOTO: DPA Uddannelse Ny læreruddanelse Forliget om en ny læreruddanelse i Danmark er faldet på plads. Det skal sikre en højere faglighed, hvor lærere skal være specialister i deres fag. Danmarks Lærerforening kritiserer udspillet som en teknokratisk og fantasiløs justering. Mere side 8 Ralf Stegner (SPD), Anke Spoorendonk (SSW, M) og Eka von Kalben (Bündnis90/Die Grünen) præsenterede i sidste uge koalitionsaftalen, som skal godkendes på de tre partiers landsmøder i denne weekend. En god koalitionsaftale for Skoleforeningens børn Deutsche Telekom har ikke været nogen stor hjælp i nyordningen af Skoleforeningens telefoni. Telefoni Mammutopgave 109 danske skoler og børnehaver i Sydslesvig ejer mere end 300 telefonkontrakter med over 1000 forskellige telefonnumre. Det har taget næsten to år at få struktur i kontrakterne og samtidig omstille Skoleforeningens administrative system til Internettelefoni. Nu er arbejdet ved at være afsluttet. Mere side 8 Udstilling»Bibiana«i Sydslesvig Den prisbelønnede udstilling»bibiana«med 123 børnebogsillustrationer bliver til næste år vist i Sydslesvig. Allerede nu kan skoleklasser søge om at deltage i forskellige workshops med nogle af Danmarks bedste undervisere. Mere side 5 Ligestilling. er glad og tilfreds med den koalitionsaftale, SSW har forhandlet på plads. Der er store mindretalspolitiske forventninger til den ny regering. FLENSBORG. I denne weekend skal landsmøder i Sydslesvigsk Vælgerforening, SPD og De Grønne stemme om den koalitionsaftale, partierne har forhandlet sig frem til i de seneste uger. vil endnu engang benytte lejligheden til at sige tillykke til SSW med det fremragende valgresultat. Det er en god aftale, SSW har forhandlet sig frem til, og Skoleforening er glad for, at forskelsbehandlingen af de danske skoleelever, der har ligget Skoleforeningens forældre på hjertet, nu endelig bliver taget af bordet. Moralsk forpligtelse - Jeg er glad og på mange måder lettet over resultatet, siger Skoleforeningens formand, Per Gildberg. - Det vigtigste punkt er, at man nu har accepteret, at vores skoler er de offentlige skoler for det danske mindretal. Dermed følger ikke kun en økonomisk men også De danske årsmøder i Sydslesvig Årsmøde en moralsk forpligtelse, siger Per Gildberg, som går ud fra, at den gamle passus i skoleloven om at de danske skoler er de offentlige skoler for det danske mindretal, nu bliver genetableret. Lægger budget nu Skoleforeningens næstformand, Udo Jessen er enig. - For os i Skoleforeningen er det jo helt fantastisk, at ligestillingen med hensyn til elevtilskud nu falder på plads. Det letter enormt, at vi ikke længere har de 15 procent besparelse hængende over hovedet. Nu kan vi gå i gang med at lave budgettet for 2013, da vi endelig har driftssikkerhed, siger Udo Jessen. Det er ligeledes et vigtigt signal til hele mindretallet, at den ny regering vil tage fat i problemet med elevkørslen til de danske skoler. I modsætning til de tyske skoleelever er der her tale om frivillige ydelser til de danske skoler, og de har ofte været offer for kredsenes sparekniv. Fortsætter side 2 PLAKAT: KATRINE HOOP Bente Stenger-Wulff. Portræt Kærlighed til Sydslesvig Bente Stenger Wulff kom for seks år til Sydslesvig. Her fandt hun værdier, hun synes er værd at værne om. Mere side 3 SYDSLESVIG. I denne weekend fejrer Sydslesvig de danske årsmøder. Skoleforeningen hilser de mange gæster fra nord og syd velkommen og glæder sig på at se forældre, børn og alle de andre medlemmer af mindretallet til årsmødearrangementerne. Emnet i år er»sydslesvig, en spændende melodi«, og Dansk Skoleforening er stolt af, at skolernes børn og ansatte deltager aktivt i at udfylde dette motto. Det bliver et særligt årsmøde der finder sted i en tid fyldt med håb og optimisme for det danske mindretal. Derfor er der gode grunde til at fejre. Mere side 3

2 Fokus FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni LEDER Årsmøderne og solidaritet I Skoleforeningen glæder vi os til årsmøderne Vi glæder os til at møde venner, bekendte og sympatisører fra nord og syd for grænsen og sige dem tak. Tak for den overvældende solidaritet vi har oplevet - især i tiden frem til landdagsvalget i Slesvig-Holsten. De seneste to år har for alle i mindretallet været et sejt træk og en hård kamp for at få genetableret vores rettigheder. Ingen af os er så naive at tro, at kampen nu er afsluttet. Mange personer og institutioner i Slesvig-Holsten mener stadig, at mindretallets medlemmer, fordi de holder fast i den danske mindretalskultur, hverken bør eller skal ligestilles med flertalsbefolkningen. Man er ikke rigtige tysker og kan derfor umulig have de samme rettigheder som flertallet. Nej, det som nu bekræftes gennem den nye regeringskoalitionen i Kiel, hvor SSW som mindretallets politiske repræsentant sidder ved bordet, er en vigtig etapesejr - men stadig kun en etapesejr. Årsmødeweekenden i år giver anledning til at se tilbage, vise glæde og konkludere, at arbejdet i de forgaegne år - blandt andet vores strålende aktionsdag den 21.april - har betydet noget. Alle argumenter, politiske statements og hjælp fra det officielle Danmark, fra partierne SPD, De Grønne og PER GILDBERG, formand Die Linke i Slesvig-Holsten, alle kontakter i kulisserne, har været med til, at flertallet af vælgerne den 6. maj stemte imod FDP og CDU. Det er et skridt i retning af solidaritet og ligestilling i landet. Resultatet er demokrati på den bedste måde. Vælgerne har talt, og politikerne må tage konsekvenserne! Årsmøderne er ikke partipolitiske. Årsmøderne er hele mindretallets»fødselsdagsfest«. Alle venner, uafhængig af politisk kulør, mødes og er velkomne. Det er et helt klar udtryk for solidariteten i Norden at vise den nødvendige tolerance overfor politiske motstandere, som indenfor demokratiets rammer argumenterer for deres meninger. Det er solidaritet at bakke op om SSW som mindretallets politiske repræsentation uden at det nødvendigvis betyder, at man er enig i alle SSW s standpunkter! Skoleforeningen opfordrer alle til at tage del i årsmøderne for at markere tilstedeværelse og selvforståelse og for at takke og vise respekt overfor alle hjælpere og sympatisører. Vi ses på årsmødepladserne! Per Gildberg Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Georg Buhl Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf.: Skoleforeningens næstformand, Udo Jessen, og formand, Per Gildberg. Håb om fuld ligestilling Fortsættelse fra side 1 I koalitionsaftalen står der, at delstatsregeringen i år vil undersøge, hvordan paragraf 114 i skoleloven kan anvendes på skolebuskørslen til og fra det danske mindretals skoler med det mål at ligestille de danske skoler med de offentlige skoler. - Det er godt, at elevkørslen er kommet med i aftalen. Det betyder meget for vores selvforståelse, at forskelsbehandlingen med hensyn til elevkørslen bliver ophævet. Men jeg er godt klar over, at det ikke er helt nemt at løse dette problem, siger Per Gildberg. Byggetilskud Et andet åbent spørgsmål er ligestillingen med hensyn til byggetilskud til skolerne - Som mindretalsorganisation har vi selvfølgelig nogle klare forventninger til, når vores mindretalsparti sidder med i regeringen, at der på et tidspunkt kommer en fuld ligeberettigelse af mindretallet, også for eksempel på byggeområdet. Men politik skal ses realistisk, SSW sidder i en koalition med andre partier. Nu skal vi i første omgang være glade for, at forskelsbehandlingen af tyske og danske elever bliver ophævet og at man for alvor går i gang med at problemerne omkring elevtransport, siger Udo Jessen. I Skoleforeningen er der ligeledes et stort håb om nye tider i mindretalspolitikken. Valganalyse for de unge Landagsvalget SSWs valgkampmedarbejder Lukas Lausen besøgte sin gamle skole for at give eleverne et overblik over landdagsvalgets konsekvenser. FLENSBORG. De danske skoler i Sydslesvig havde inden landdagsvalget gjort meget ud af at informere eleverne om den politiske situation i delstaten. Der har været debatmøder på mindretallets to gymnasier og på Gustav Johannsen- Skolen har eleverne i 9. og 10. klasse for eksempel fået en introduktion til valget af SSWs valgkampmedarbejder Lukas Lausen, som faktisk selv har været elev på skolen i ti år. En del at tale om Ugen efter landdagsvalget var Lukas Lausen der så igen, SSWs valgkampmedarbejder Lukas Lausen. Tryghed - At SSW sidder med i regeringen, giver Skoleforeningen og hele mindretallet en fornemmelse af tryghed, men der er selvfølgelig også en klar forventning til, at mindretalspolitikken bliver en anden. Det har jeg nu også fuld tiltro til at den bliver. Vi har jo haft en del samtaler med både SPD og de Grønne. Begge spidskandidater har lagt stor vægt på, at delstaten skal tilbage til, hvor den har været, som forbillede i mindretalspolitikken. Og det er ikke kun et spørgsmål om økonomisk ligestilling, men handler lige så meget om respekt for hinanden, siger Udo Jessen og Per Gildberg tilføjer: - Vi skal tilbage til den tid, hvor der var enighed om mindretalspolitikken blandt alle partier i landdagen. Også med hensyn til sprog samt skole- og daginstitutionsområdet får koalitionsaftalen ros fra Skoleforeningens næstformand. Daginstitutionerne - Det er vigtigt, at både platttysk og frisisk er blevet styrket og det er en rigtig satsning, at regeringen vil give kommunerne nogle ekstra penge, som er øremærket til daginstitutionerne. Det har selvfølgelig en stor betydning for Skoleforeningen, og det hjælper os med at opfylde vores vigtige mål om at styrke daginstitutionerne. Udo Jessen afventer dog til på tirsdag med at fejre den ny regering. - Først efter at Torsten Albig er blevet valgt den 12. juni, åbner jeg en flaske sekt. Vi er jo vant til noget af hvert her i Slesvig-Holsten. Jeg kan huske, hvordan vi glædede os i 2005 og så kom Heide-morderen, siger han med et glimt i øjnene. for at analysere valget sammen med eleverne. Og der var en del at tale om. Lukas Lausen fortalte de unge om, hvordan valgaftenen var foregået ved SSWs valgfest på Flensborghus. Han skildrede den særlige stemning, der havde været hele aftenen, hvor et snæveret flertal bestående af SSW, SPD og de Grønne stod til at overtage magten. - Det havde været en underlig stemning. SSW havde opnået sit bedste resultat nogensinde, men samtidig var det ikke sikkert, om regeringsskiftet kunne lade sig gøre. Desuden stod SSW til at miste et mandat, da landdagen denne gang bliver markant mindre end i den forgangne valgperiode, sagde Lukas Lausen. Han fortale også eleverne om, hvad der ville komme til at ske bag de lukkede døre i ugerne efter valget: Sonderingssamtaler, koalitionsforhandlinger og landsmøder skal udvikle et bæredygtigt regeringsgrundlag op til den 15. Juni, hvor ministerpræsidenten skal vælges. Politik forklaret på den rigtige måde - Lukas gjorde det rigtig godt, mente en flok drenge fra 10. klasse bagefter. - Det er vigtigt at få politik forklaret på en måde, så alle kan forstå det, sagde Sam Meier fra 10. klasse. Eleverne spurgte især ind til, hvorfor CDUs spidskandidat, Joost de Jager, ikke er kommet ind i landdagen og åbende således en debat om problematikken med 1. og 2. stemmer, tillægsmandater og udligningsmandater. - Det vil desværre sprænge rammerne, at forklare, hvordan det hele hænger sammen, men det skal i nok få forklaret af jeres lærere, sluttede Lukas Lausen sit oplæg.

3 Fokus FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni mødesange, men det er først til næste år, Bente Stenger kommer til at finde ud af, om sangene også kan blive til en del af årsmøderne og Sydslesvig i det hele taget. Komponisten glæder sig i øvrigt rigtig meget til at høre sangene i de forskellige versioner, der er blevet indøvet af korene og orkestrene. Skolekor synger Elever fra de danske skoler i Tønning, Frederiksstad, Bredsted og Husum har dannet et årsmødekor, som optræder til stormødet i Husum på årsmødesøndagen. Årsmøde i musikkens tegn Årsmøde To årsmødesange, komponeret af musiklærer Bente Stenger bliver sunget til årsmøderne i år, blandt andet af to store skolekor til møderne i Flensborg og Husum. HUSUM/FREDERIKSSTAD. Når de danske årsmøder fejres i Sydslesvig i denne uge, er det med fokus på sang og musik.»sydslesvig - en spændende melodi«er årets motto, og rundt omkring i landsdelen har utallige kor og orkestre indstuderet de to årsmødesange»en hjertesag«og»fra løven i nord og til Ejderen«, begge komponeret af Bente Stenger. De to tekster er skrevet af henholdsvis Solveig Larsen, og af Alex Carving Ahn og Magnus Werner. To vindersange Sangene er fundet gennem en konkurrence, hvor ti sange har dystet om at blive årsmødesangen. Men juryen kunne ved konkurrencens finale, en åben koncert på Flensborghus i februar, ikke blive enig om en vindersang. Den valgte i stedet for to sange. At det begge blev hendes sange, som blev kåret til vindersange, kom dengang bag på Bente Stenger. - Jeg har aldrig før deltaget i en konkurrence, fortæller hun. - Det er noget helt særligt, at skulle sætte ord og musik på noget, jeg har en hold- ning til. Sydslesvig er noget, der har en betydning for os alle sammen. Det er noget meget følsomt og det har været rigtig svært, siger Bente Stenger. Fast bestanddel Hun håber, at sangene bliver noget, folk tager til sig og at de derved overlever årsmødet. Det er en ting, at begge sange i år er de officielle års- Til stormøderne i Flensborg og Husum skal to store skolekor optræde med blandt andet årsmødesangene. På vestkysten har musiklærerne fra Frederiksstad, Tønning, Husum og Bredsted samlet et kor med elever fra forskellige klasser. De har øvet sangene hver for sig, og har desuden været samlet to gange. - Det er gået rigtigt godt. En dejlig sidegevinst har været, at elever, som jo snart skal møde hinanden, når de kommer i 7. klasse i Husum, allerede nu har været samlet om noget, siger Horst Werner Knüppel fra Uffe-Skolen i Tønning. I Flensborg er det gamle kendinge, der optræder. I marts var skolekor fra hele Sydslesvig samlet til en kordag på Gustav JohannsenSkolen. Der indstuderede de et program, som de flensborgske skolekor synger igen tol søndagens årsmøde på idrætspladsen. Noget, der er vigtigt at værne om Portræt Bente Stenger-Wulff fandt værdier og et nærhedsprincip i Sydslesvig. FREDERIKSSTAD. I 2006 kom Bente Stenger-Wulff til Sydslesvig. Hun kom fra Fyn, hvor hun er en kendt musiker, uddannet fra Fyns Musikkonservatorium, der både har arbejdet som musiker på Fynsk Opera, som lærer i musiksskolen og som leder af Fyns Talentskole. I Skoleforeningen er hun ansat som lærer i frivillig musik. Ved siden af de tre orkestre: Aspirantorkestret, Frederiksstadorkestret og Skoleforeningens fællesorkester for alle skoler - Skurk, leder hun også Ejderstedkoret og underviser omkring 50 elever på skolerne i Husum, Tønning, Frederiksstad og A. P. Møller Skolen i klarinet og saxofon. Bente Stenger-Wulff er også med til at udvikle forskellige projekter på skolerne og er en af drivekræfterne bag Skoleforeningens to opførte musicals, Snedronningen og Peter Pan samt Pinocchio, som bliver opført til næste år. lighed til Sydslesvig, som på den gode måde minder Bente Stenger-Wulff om hendes egen barn- og ungdom i Danmark. - Som lærer på musikskoler i Danmark har jeg oplevet, hvordan der blev sparet og sparet. Men det er en gave at være sammen omkring musik med andre mennesker. Derfor er det helt fantastisk, at Skoleforeningen holder fast i det. Det er noget, man ikke længere gør mange steder i Danmark, siger hun Kærlighed til Sydslesvig Musik som kulturog sprogbærer Det var kærligheden til en mand, der fik Bente Stenger-Wulff til at flytte til Frederiksstad for seks år siden. Hurtig blev det også til kær- - Der er nogle værdier og et nærhedsprincip, som jeg har genfundet her i Sydslesvig. Det er ikke på nogen måde gammeldags, men Bente Stenger arbejder inden for den frivillige musikundervisning i Sydslesvig. man har bibeholdt de ting her, som jeg synes er vigtige at værne om, siger Bente Stenger-Wulff. - En ting er, hvad musik betyder for det enkelte menneske, men det betyder også noget for det danske mindretal. Den er med til at skabe identitetsfølelse og et fællesskab. Musik og sang er kultur- og sprogbærere, siger hun. Noget andet, der er anderledes i Sydslesvig er det engagement, hun oplever hos eleverne. - Selvfølgelig har jeg også haft gode elever i Danmark, men børnene hernede er generelt mere interesseret og vil gerne lære noget. Det er som om de er mere bevidste om, at den frivillige musikundervisning i Skoleforeningen er en chance, de ikke får andre steder, siger Bente Stenger-Wulff. Velkommen til jernalderen Aktiv historie Skolebesøg, aktivitetsdag og vikingeolympiade: Der er fuld gang i Lyksborg Historiske Værksted. båd på Lyksborg slotsø. Vejlederne i værkstederne fortæller historier om jernaldertiden. I sidste uge var der en aktivitetsdag med forskellige værksteder, hvor mange unge og ikke helt så unge var med. Vikingeolympiade Elever fra Gottorp-Skolen i Slesvig har været i jernalderbyen. LYKSBORG. Lyksborg Historiske Værksted er kommet godt ind i den nye sæson. Omkring 20 skoleklasser besøger hvert år den lille jernalderby ved Lyksborg Danske Skole. De får mulighed for at arbejde i værksteder med madlavning, keramik, snitning eller vævning. De må også sejle med en jernalder- - Og til september arrangerer vi igen en vikingeolympiade med blandt andet øksekastning, bueskydning og tovklatring, siger Ragner von Winterfeld, som er medansvarlig for Lyksborg Historiske Værksted. Lyksborg Historiske Værksted har haft gode erfaringer med at tilbyde forskellige moduler som den enkelte skole kan vælge at arbejde med. Der er et basis-besøg, hvor man fokuserer på maden, tænder og passer bål, grutter mel og bager brød. Man kan også kærne smør, koge eller stege over bål, finde urter og frugter til at lave mad. Der er også modulerne ritualer og tro. Våben, jagt, lege og kampe. Uld, farvning, spinde og vævning på små og store væve. En historisk vandretur i Lyksborg Skov hvor man kan opleve gravhøje og historiske mindesmærker op igennem tiden. Pottemageri og brænding i Hasseris-ovn. Arbejde med træ, fælde et træ og snitte i træ og lave smykker.

4 Fokus FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni FOTOS: DANIEL DÜRKOP Alt undervisning sker med en computer og kameraer, der er sat op i klassen - Personligt kan jeg jo så godt lide, at børnene i Jonnas klasse takket været hende også har fået mulighed for at lære noget om livet og dens mangfoldighed. De ved og forstår nu bedre, hvad det vil sige at være alvorlig syg, den fysiske forandring det medfører og i dette tilfælde at det kan få et happy end, siger Anja von Oettingen. Hele 1. og 2. klasse på Sørup Danske Skole.»Jonna har en fremtid«sammenhold Jonna er syg. Hun ligger i isolation, for hendes sygdom er livstruende. Alligevel forsøger hendes forældre og hendes skole, at give hende en hverdag, hvor hun ved hjælp af internettet kan deltage i skolelivet. SØRUP. Jonna sidder oppe på katederet i hendes klasseværelse, og læser op fra en bog. 1. og 2. klasse på Sørup Danske Skole har danskundervisning. Jonna ved ikke rigtigt, hvordan bogstaverne j, e og g udtales i et ord. Jonnas dansklærer, Anja von Oettingen spørger ud i klassen. - Er der nogen, der kan hjælpe Jonna og fortælle hende, hvordan det udtales, spørger hun. - Jaaii, er der en af Jonnas klassekammerater, der svarer. - Kunne du hører det, spørger Anja von Oettingen. - Ja, kommer svaret helt tydeligt fra højtaleren. - Jaaii, gentager Jonna. Hun sidder i virkeligheden ikke på katederet, i hvert fald ikke rent fysisk. Jonna sidder i en steriliseret og bakteriefri lejlighed, som er tilknyttet et af Tysklands største sygehuse, Charité i Berlin. Jonna her Fanconi-Anæmi Jonna er syg. Hun har en sygdom der hedder Fanconi-Anæmi. Det er en blodsygdom, og den er meget sjælden. Der er kun 200 til 300 mennesker i hele Tyskland, der lider af sygdommen, som ikke kan helbredes. Andre undersøgelser viser endda, at der kun er omkring 1000 mennesker i hele verden, der lider af den. Når man har fanconi-anæmi, betyder det, at ens cellereparation er forstyrret. Det fører til en øget leukæmirisiko, tumorrisiko og knoglemarvs svigt. Kroppens evne til at bekæmpe infektioner og levere ilt er formindsket. Desuden er der en øget fare for blodpropper Fanconi anæmi er en arvelig sygdom. Både Jonnas Far og mor er bærer af den. - Da vi blev klar over, at Jonna havde sygdommen, var det et chok, siger hendes far, Axel Hack. - Heldigvis fik vi kontakt til en meget aktiv selvhjælpsgruppe, der er dybt engageret og har støttet os utroligt meget gennem hele forløbet, siger Axel Hack. Doping er ikke et alternativ Jonna er også heldig på en anden måde. Selvom fanconi-anæmi er yderst sjældent, bliver der forsket en del i sygdommen, da den ligner kræftsygdomme. Derfor ved man, hvordan den kan behandles og holdes i skak. - I de første år kan man egentlig ikke gøre meget mere end at kontrollere sygdommen. Hvis den bliver alvorlig kan man starte en såkaldt androgenterapi, en slags doping med mandlige hormoner. Det gør man dog helst først efter, at et barn er kommet i puberteten, fortæller Axel Hack. Så længe kunne Jonna dog ikke vente. Hendes tilstand blev alvorlig, livstruende, da hun kom i skole. En anden stor ulempe ved hormonterapien er, at der kun er 50 procents chance for, at den hjælper. Desuden har patienten fortsat en stor risiko for blodkræft og infektioner. Efter mange overvejelser besluttede Jonnas forældre sig i starten af dette år derfor for en mere radikal behandling - en knoglemarvstransplantation. Den vil godt nok ikke mindske risikoen for, at Jonna engang får en tumor, men risikoen for blodkræft vil være den samme som hos alle andre mennesker og hele hendes bloddannende system vil blive raskt igen. Jonnas storebror Jannek sagde ja til at være donor. Det er en enten eller behandling - Man skal være klar over, at sådan en behandling er en enten eller behandling. Jonnas syge knoglemarv skulle først ødelægges, før det nye kunne transplanteres. En afstødning af Janneks knoglemarv havde kostet Jonna livet, siger Axel Hack. Men det skete ikke. Tværtimod. Janecks knoglemarv hjalp. Jonna har nu været isoleret i flere måneder. Først på selve Charité, og de seneste uger i en speciel lejlighed, hvor På trods af sygdommen er Jonna fuldt ud klassesvarende både med læsning og skrivning hun kan være sammen med sine forældre. Hvornår Jonna vil kunne komme tilbage til Sørup, er på det tidspunkt usikkert. - Det kan være op til seks måneder, siger Jonnas far. - Derfor er vi også glade for, at hendes skole har været så behjælpelig med at give Jonna en smule hverdag i denne vanskelige tid, siger han. Forberedelsen for Jonnas undervisning startede helt tilbage i november, da forældrene havde besluttet sig for skridtet. Teknsiske anskaffelser og kontakter til lærere i Berlin skulle være på plads og der skulle sikres, hvordan lærebøgerne kunne desinficeres. Videofilm fra klassen Anja von Oettingen optog små videofilm fra undervisningen i klassen eller hvor hun læser op for Jonna. Efter at Jonna var kommet til kræfter og kunne være mere aktiv, begyndte Anja von Oettingen at skype med hende. Det er en slags videotelefoni over internettet. For nogle uger siden begyndte Jonna så at gå i skole igen. Siddende med en computer i Berlin kan hun følge undervisningen ved hjælp af to kameraer og en mikrofon, som er sat op i klassen. Hendes kammerater kan se hende på skærmen på en bærbar computer. Selvfølgelig fungerer det ikke helt gnidningsfrit, for eksempel når hun skal lytte til et kassettebånd, der bliver spillet i klassen. Men det er forbavsende, hvor naturligt hendes klassekammerater slæber Jonna rundt i lokalet. Hun står med på bordet, når eleverne skal spise deres madpakker og børnene viser hinanden, hvad de har med i dag. Det eneste, de ikke kan er, at bytte madpakker, ellers er Jonna fuldstændig med. Anja von Oettingen går rundt med Jonna, så hun kan snakke med sine kammerater. Det går så godt for Jonna, at hun netop er kommet hjem til Sørup. Men hun må ikke komme i skole. Hendes immunforsvar er stadigvæk meget svækket. Online-undervisningen fortsætter altså. Måske er Jonna tilbage i klassen efter sommerferien. - Jeg er glad for, at det her kan lade sig gøre, men jeg ville nu hellere være der helt rigtigt, siger Jonna om sin situation. Det er noget helt særligt Axel Hack er meget rørt over, hvor medfølende og behjælpelig skolen er. - Det er noget helt særligt. Det er så dejligt, at Jonna ikke mister forbindelsen til sine klassekammerater, siger han. For Anja von Oettingen har det hele tiden handlet om at give Jonna den bevidsthed, at hun har en fremtid. - Og hvis man har en fremtid, skal man selvfølgelig også lære noget. Det er et signal til Jonna, at vi tror på hende, siger hun. Situationen er også noget helt særligt for skolen. - Vi er meget tæt på denne her sygdom. Det kommer også til at præge de andre børn i klassen. Når Jonna kommer tilbage, har hun oplevet nogle meget markante ting, og det bliver nemmere for hende at dele dem med os, fordi vi har fulgt hende igennem denne usædvanlige tid, siger Anja von Oettingen.

5 Fokus FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni Bibiana kommer til Sydslesvig FOTOS: BIBIANA Kunst Eleverne på de danske skoler har mulighed for at se på en udstilling og tilmelde sig forskellige workshops omkring børnebogsillustrationer. SYDSLESVIG. I marts og april 2013 danner udstillingen»bibiana - forunderlige fortællinger fra hele verden«ramme om en hel række aktiviteter, som især eleverne på de danske skoler kommer til at nyde godt af. Bibiana er en udstilling med 123 præmierede børnebogsillustrationer igennem de seneste 50 år. - Udstillingens værker, der er prisvindende fra Biennalen i Bratislava, er rettet mod børn i alderen 5-11 år, og giver børnene en kulturoplevelse af høj kvalitet med illustrationer, der formidler hele verdens fortællinger - i børnehøjde, siger Gabriele Fischer Kosmol fra Center for Undervisningsmidler og Anni Søndergaard fra Dansk Centralbibliotek, som er tovholdere i projektet. Plads til ni klasser Udstillingen bliver kombineret med en række workshops, der henvender sig til børn og unge på forskellige klassetrin. De skal med udgangspunkt i udstillingen arbejde med illustration, tekst, musik og lommefilm. Der er i alt plads til ni klasser i de forskellige workshops, derfor skal alle klasser, der ønsker at deltage i en workshop skrive en ansøgning til arrangørerne. Og her gælder det om at være kreativ. Udstillingen er for alle - Det er så spændende et tilbud, og der er så forholdsvis få pladser, at vi virkelig vil have nogle klasser, der brænder for at deltage. Det skal være elevernes, ikke lærerens ønske, at man deltager. Eleverne skal derfor lave en ansøgning, som virkelig viser, at det er noget de har lyst til, siger Gabriele Fischer- Kosmol. Men selvom der kun er nogle enkelte klasser, der kan deltage i workshoppene, er udstillingen selvfølgelig åben for alle. Arrangørerne leder derfor også efter frivillige, som har lyst til at lave rundvisninger i udstillingen på Det er så spændende et tilbud, og der er så forholdsvis få pladser, at vi virkelig vil have nogle klasser, der brander for at deltage. Gabriele Fischer-Kosmol tysk eller på dansk. Og alle skoler kan beskæftige sig med emnet rent fagligt. Til udstillingen er der knyttet et undervisningsmateriale, der kan bruges i fagene dansk, billedkunst, historie, geografi og kristendomskundskab. Materialet kan hentes frit på udstillingens hjemmeside bibianacopenhagen.dk. Selve udstillingen bliver vist på Flensborg Bibliotek i perioden 5. marts til 15. april Der er planer om også at inddrage Flensborgs tyske bibliotek i udstillingen. For at gøre Bibiane-projektet så mangfoldigt som muligt bliver der tilbudt workshops på forskellige klassetrin. Illustrationer To 3. Klasser kommer således med i en illustrations-workshop med illustratoren Cato Thau Jensen. For elever i én 4. klasse arrangeres en fortælle-workshop med Hans Laurens, der arbejder professionelt med fortællingen og glæden ved at fortælle. For elever i to 6. klasser arrangeres en skrive-workshop med forfatterparret Daniel Zimakoff og Ida-Marie Rendtorff. Elever i to 8. klasser kan deltage i workshops, hvor eleverne vil lære henholdsvist at lave lommefilm og at lære at beatboxe. Bag disse to workshops står lommefilmeren Martin Spenner og entertaineren Chapper for. For to klasser på 11. årgang på henholdsvis Duborg Skolen og A.P. Møller Skolen arrangeres en skrive-workshop med forfatteren Jesper Wung Zung. Som et særligt tilbud får børn, forældre og bedsteforældre også mulighed for, at blive introduceret til fortællekunsten af Hans Laurens på 2 eftermiddage i udstillingsperioden. Støtte Anni Søndergaard og Gabriele Fischer-Kosmol påpeger, at det store projekt ikke kunne have ladet sig gøre, hvis ikke de andre sydslesvig- ske foreninger havde bakket op om det og støttet det økonomisk. Både SSF, SdU, Aktivitetshuset, Kunstforeningen, Sprogforeningen og Nordisk informationskontor er parate til være med til at dække et eventuelt underskud - Det er vi utroligt glade for. At vi har fået sådan et flot projekt ned til Sydslesvig, betyder rigtig meget for børnenes kulturelle og sproglige udvikling, siger de to arrangører. FOTOS: DANIEL DÜRKOP Den gode historie Anderledes undervisning Hans Laurens udviklede historier sammen med skolebørn i Slesvig. SLESVIG. Eleverne fra 4. og 5. klasse på Hiort LorenzenSkolen fik forleden fornemmelse for, hvordan man fortæller en god historie. Sammen med den professionelle historiefortæller Hans Laurens øvede de unge, hvordan man sætter en historie sammen, giver den en dramaturgisk struktur, fortæller den og gennemarbejder den efterfølgende. Til at begynde med fortalte Hans Laurens selv nogle historier. Eleverne fortalte historier for hinanden. - Børnene ser, hvordan jeg gør det, og får en fornemmelse for, hvad det er de selv skal gøre. Så går de i nogle grupper i gang med at udvikle en egen historie. Den færdige historie bliver så fortalt til en af de andre grupper, som kommer med nogle indspark til, hvordan historien kunne laves bedre. Det hele sker i en positiv ånd. Det er vigtigt, at man giver hinanden en konstruktiv feedback, siger Hans Laurens. Han mener, at det er meget vigtigt, at hele processen finder sted som gruppearbejde og uden voksen indblan- ding. - Grupperne giver dem tryghed, de kan bruge hinanden især når de står oppe på scenen, siger Hans Laurens. Efter den første feedbackrunde opførte nogle af grupperne så deres historie igen for hele forsamlingen. Feedback Også her fik de en feedback på, hvad der var godt i deres historie og de andre elever kom med forslag til, hvordan historien kunne videreudvikles eller hvordan gruppen kunne blive bedre til at for- tælle historien. Der var så mange tips og kommentarer fra de andre elever, at der næsten ikke var tid til at høre dem alle sammen. Og elverne syntes det var rigtig sjovt. - Vi har lært at improvisere, tale højt og finde på historier på kort tid, siger Jakob, Eugen og Max. Deres lærer for en dag var mindst lige så tilfreds med sin første workshop i Sydslesvig. - Det var virkelig skægt, så jeg kommer igen, siger Hans Laurens. Hans Laurens opfordrede til at give feedback.

6 Fokus FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni Skoleforeningen var til mindretalskongres Mindretal Dansk Skoleforening deltog i FUEV-kongressen i den russiske hovedstad Moskva. MOSKVA. Hen over Kristi Himmelfart afholdt den europæiske mindretalsunion FUEV sin 57. kongres i den russiske hovedstad Moskva. Blandt de omtrent 170 deltagere fra 30 forskellige europæiske mindretal deltog også det danske mindretal med en delegation bestående af repræsentanter for Sydslesvigsk Forening, Dansk Skoleforening, SdU og Dansk Centralbibliotek. Skoleforeningen var repræsenteret ved næstformand Udo Jessen og rektor Jørgen Kühl. National mangfoldighed Værtskabet lå i år hos det tyske mindretal i Rusland. Det Tysk-Russiske Hus var mødestedet. Kongressens overordnede emne var den nationale mangfoldighed i dagens Rusland samt sprogenes betydning for mindretal. I den Russiske Føderation/Rusland findes der ifølge flere oplægsholdere tæt på 200 forskellige nationaliteter, som taler over 230 sprog. Det skal dog for fuldstændighedens skyld tilføjes, at de i alt 142 millioner indbyggere i landet, ved den seneste folketælling i 2010, faktisk havde mulighed for at identificere sig med forskellige etniske optioner lige fra russisk til den mindste minoritetsgruppe enetserne, der lever i Arktis. Således var der nok at tage fat på. Skoleforeningens næstformand Udo Jessen og rektor på A. P. Møller-Skolen Jørgen Kühl var med til kongressen. FUEVs generalforsamling i Moskva. Kongressens betydning blev markeret ved, at den gen-nyvalgte russiske præsident Putin havde sendt en viceminister med en velkomsthilsen til deltagerne. Programmet bød dernæst på en række informative oplæg om nationalitetspolitik, bl.a. situationen i Tatarstan og Dagestan - sidstnævnte republik i Kaukasusbjergene rummer hele 32 forskellige nationale grupper, som taler endnu flere sprog. Sprogpakten Desuden blev der diskuteret, hvorfor Rusland endnu ikke har ratificeret Europarådets Sprogpagt. Dette blev delvist begrundet ved, at den sproglige mangfoldighed i landet i sig selv udgør en hindring. Desuden tog FUEV hul på drøftelserne vedrørende mindretallenes ret til et eget sprog. Denne diskussion vil blive videreført i det kommende år. Det europæiske borgerinitiativ, som FUEV støtter aktivt, blev præsenteret af et rumæniensungarsk medlem af Europaparlamentet. Formålet er at indsamle mindst FOTOS: GEORG BUHL en million stemmer, som skal afstedkomme en forbedring af mindretallenes situation. På det afsluttende delegeretmøde vedtog de 148 tilstedeværnede stemmer en række resolutioner og udtalelser, deriblandt én foreslået af SSF vedr. modtageforhold for danske TV-kanaler i Sydslesvig. Endelig blev fire nye medlemmer optaget, så FU- EV nu i alt tæller 94 medlemsorganisationer. Intet om tyskerne Lige så interessant som det, der blev sagt på konferencen, var det, som ikke blev sagt: Selv om ruslandstyskerne var værter, indeholdt programmet intet foredrag eller orienteringspunkt om netop tyskerne. Ud over folkloristiske schlagermusik-indslag til festaftenen og et stort landkort i indgangshallen, som viste de tyske kolonier i det russiske Zarrige i begyndelsen af 1900-tallet, lagde deltagerne således knap mærke til, at det flotte Tysk-Russiske Hus var til for det tyske mindretal. Tilsvarende forstod værterne at skjule, at de var etniske tyskere: Velkomsttalerne blev udelukkende holdt på russisk. Folkloreindslaget ved selve kongressens start var hverken tysk eller på anden vis relateret til et af de mange forskellige nationale mindretal i landet, men bød på den traditionelle russiske kalinkasang sunget af en russisk sanger udklædt i russisk folkedragt. Bolsjojteatret Sightseeing-indslagene førte deltagerne til Bolsjojteatret og den Røde Plads, men bød på ingen informationer om tyske eller for den sags skyld andre etniske gruppers skoler eller institutioner i Moskva. Slutakkorden den sidste aften bekræftede optakten ved at føre deltagerne til en russisk souvenir-butik, som bød på russisk kunsthåndværk. Det må have været første gang, at en arrangør af en FUEV-kongres gjorde sig så stor umage for at fremhæve flertallets kultur, mens gruppens egen historie og kultur nærmest blev glemt. Måske det ganske enkelt er udtryk for en integrationssucces: Tyskernes status er så sikker, at dets organisationer ikke har behov for at informere om den aktuelle situation og udfordringer. Andre kunne derimod forledes til at tro, at Potemkin ikke har levet forgæves. Jørgen Kühl Nu kan vuggestuebørnene komme Pasning Ny vuggestue fyldes først rigtigt med liv efter sommerferien. Skole og børnehave i Husum var på besøg i Tolkschau. Børn var ligeglade med vind og regn HUSUM. Børnehavebørnene og skoleeleverne i Husum var forleden på en udflugt til Tolk Schau. Turen var arrangeret i samarbejde med Sydslesvigsk Forening som havde forhandlet sig frem til en rigtig god pris, og der deltog næsten 100 mennesker i alt. Dagen var godt nok lidt kold med vind og regnbyger, men det lod folk sig ikke slå ud af. De havde det sjovt i oplevelsesparken, som netop har mange legeredskaber for de helt små børn, uden at det derfor var kedeligt for storesøskende. Folk strømmede, efter at de samlet var kommet ind i parken, i alle retninger for at afprøve attraktionerne. Ved middagstid var der så samling ved grillhytterne, hvor der var fælles spisning. - Det var en rigtig god tur, sagde lærer Kirsten Schumacher som havde taget familien med. HUSUM. I sidste uge åbnede vuggestuen i Husum sine døre. Og det er lidt af en luksusvuggestue til efter sommerferien. Lige for tiden er der nemlig kun tre børn, pædagog Sarah Bock og pædagogmedhjælper Bianca Gülke skal tage sig af. - Hele processen, fra ideen om at få en vuggestue til i dag, har jo taget godt og vel fem år. Undervejs har ventelisten været på over 30, men mange af de børn går jo i børnehaven nu, siger børnehaveleder Ulla Heide. Otte børn efter sommerferien Andre forældre har fundet dagplejemødre, som de ikke vil sige op her og nu. - Sådan som det ser ud nu, har vi otte vuggestuebørn efter sommerferien, siger Ulla Heide. I alt er der ti pladser til rådighed og børnehavelederen regner med, at alle pladser vil være optaget til marts Pædagogmedhjælper Bianca Gülke (yderst tv) og pædagog Sarah Bock (yderst th) med vuggestuebørnene Jonas og Dominik samt deres mødre. næste år, så man igen bliver nødt til at lave en venteliste. I Husum har man valgt, at der ikke er nogen begrænsning på, hvor små vuggestuebørnene må være. For Sarah Bock er det en lidt underlig situation, kun at have så få børn i de næste par uger. - Vi glæder os rigtig meget til, at der kommer flere børn efter sommerferien. Så kommer der lidt mere gang i den, siger hun.

7 Fokus FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni En uge med sommerunger FOTOS: DANIEL DÜRKOP SYDSLESVIG. Aktivitetshuset og Dansk Centralbibliotek inviterer sammen med Skoleforeningen og Sydslesvigs danske Ungdomsforening (SdU) børn mellem otte og tolv år til en helt speciel uge i sommerferien. Arrangementet er beregnet for 20 af de feriebørn, som desværre ikke har fået mulighed for at komme til Danmark i sommerferien. Fra den 25. til den 29. juni får de i stedet for mulighed for at opleve noget i Nørregade i Flensborg. Hver dag fra kl. 8 til 17 får børnene et aktivitetsprogram på biblioteket, i Aktivitetshuset og i Nørregade-området. De deltager i projekter, underholdning, de hygger, leger og er kreative sammen. Dagens aktiviteter er præget af en farve. For eksempel er tirsdagen grøn. Den dag deltager børnene i en grøn skattejagt på biblioteket og tager derefter en tur ud i haven for at dyrke grøntsager, høste, smage og lave mad sammen. Ugen afsluttes fredag aften med en regnbuefest og en udstilling for børnenes familier og venner.tilmelding sker til skolens rejselærer eller per til Tilmeldingsfristen er torsdag den 14. juni. Arrangementet koster 40 euro for dem, der er tilmeldt Sommerrejsen. Flere oplysninger fås på Aktivitetshuset eller på Dansk Centralbibliotek i Flensborg. FOTO: FOKUS Matisse bor i Satrup SATRUP. - Vi har glædet os til denne dag, og børnene har knoklet for at få denne fernisering færdig til tiden, siger skoleleder Kirsten Riediger fra Satrup Danske Skole. Eleverne har haft travlt. Der skulle sættes billeder op, øves replikker og danseskridt og de sidste kostumer skulle lige findes til ferniseringsshowet i forbindelse med den årlige sommerfest på skolen. Det blev en kæmpe succes. Der var knap hundrede mennesker med til at klippe det røde bånd over og åbne for udstillingen. Forældre, elever og gæster beundrede de mange flotte værker i Matisse stil, som skolens elever havde lavet. Igennem hele skoleåret og på tværs af alle klassetrin er der blevet arbejdet med Matisse som kunstner, hans liv og værker. Der blev budt på et farverigt og meget kreativt program med bla. en farvecirkeldans og et hattemodeshow. De ældre elever viste endvidere deres helt egen fortolkning af billedet»kongens sorg«af Matisse. Stemningen var fin, og det var tilfredse og glade børn og voksne, der som afslutning på denne fantastiske dag legede sammen og mødtes til en fælles buffet og grillpølser. FOTO: MORTEN JOCHIMSEN Musik på Ejderskolen RENDSBORG. Tirsdag var der musikalsk aftenunderholdning på Ejderskolen i Rendsborg. Ejderskolens kor optrådte, ledsaget af to forhenværende elever fra skolen på henholdsvis trommer og bas, lærer Jutta Öhler på klaver og lærer Bente Lange som dirigent. Indimellem opførte 3. og 6. klasse musicalen»rakethelikopteren«af Inger Ubbesen. Musicalen var et tværfagligt projekt, hvor der både er lavet nemme kostumer i håndarbejde, bygget en helikopter i sløjd og så selvfølgelig et samarbejde mellem dansk og musik. Oprindelig var projektet kun for 6. klasse, men da det blev større og større, blev også 3.klasse inddraget. Hensigten med musicalen var at rette børnenes opmærksomhed mod forskellige landes musikalske udtryk og at udvikle deres musikalske handlekompetence, instrumentkendskab, sammenspilsparathed og lytteevne. Jarne og Rasmus i gang med en hviskeleg. Der er ikke stille, der er arbejdsro Undervisning Læringsmiljøet har en stor betydning for, hvordan elever får formidlet undervisningen. I Lyksborg har man konsekvent tilpasset klasselokalet til behovene. LYKSBORG. Der er ro i 2. klasse på Lyksborg Danske Skole - arbejdsro - og det betyder netop ikke, at der er stille, for der er ikke stille når der arbejdes. Eleverne har hver sit eget lille kontor, en arbejdsplads med skrivebord, hylder og kasser. På væggene hænger der billeder eller fotos. Arbejdspladserne er fordelt langs klasselokalets fire vægge. Nogle af dem er helt for sig selv, afskærmet med skærme, andre arbejdspladser ligner mere et kontorlandskab, hvor fire eller fem elever sidder sammen. Opsætning som de selv ønsker det Opsætningen er, som de unge selv har ønsket det. Arbejdspladsen tager højde for, hvordan de selv bedst kan arbejde. Ideen om, at læringsmiljøet sammen med læringsstilene har en stor indflydelse på, hvordan man lærer, bryder med at bordene skal stå i rækker eller hestesko, og tavlen er i centrum for undervisningen. Erkendelsen er ikke helt ny. Skoleundervisningen har udviklet sig meget igennem de seneste år. Så meget, at undervisningen i 2. klasse på Lyksborg Danske Skole i dag ikke har noget som helst at gøre med undervisningen i slutningen af 80erne. Klassens centrum er i Lyksborg det tomme areal i midten af rummet. Her står der 14 skamler til de 13 elever og deres lærer. Her læser de sammen. Hvis det er nødvendigt at skrive af fra tavlen eller klassens smartboard, sidder eleverne på gulvet og bruger skamlen som skriveunderlag. Det er tillært - Men det sker nu ikke alt for tit, at vi laver klassisk frontalundervisning, siger klasselærer Heike Nebbe. I stedet for fortæller hun, læser op med eleverne og leje ordleje. - Det kan godt være, at de elever, der lærer bedst ved at skrive af fra tavlen, i første omgang føler, at sådan en undervisning er mere vanskelig, men jeg tror ikke, at denne måde at lære på er naturlig. Den er tillært, og det kan man lave om på. Vi har en ide om, at eleverne skal gøres mere selvstændige, siger Heike Nebbe. Lidt hippieagtigt, men det fungerer - Det kan godt være, at det forekommer lidt hippieagtigt, at vi sidder på gulvet og skriver, men det fungerer. Eleverne kommer tættere på hinanden, og fordi der er en del bevægelse i klassen, tilgodeser vi, at elever har forskellige måder at lære på, siger hun. 2. klasse fik sit nye læringsmiljø i starten af året. I 1. klasse arbejdedes der også med læringsmiljø, dog stadig med det mere klassiske klasseværelse. - De helt små har først engang brug for at danne et fællesskab og lære at tage imod fælles beskeder, siger skoleleder Anne Andersen. Samarbejdet omkring 1. og 2. klasse er særligt tæt. Mia og Felicia har kontor sammen. Freia stiller et rødt kort op på bordet, fordi hun vil snakke med klasselærer Heike Nebbe. Mere fleksibel - Skoleloven lægger op til, at man kan være mere fleksibel i de første to skoleår, så vi prøver så vidt som muligt en udvidet differentiering, idet en elev fra 2. klasse kan blive undervist i noget, der bliver gennemgået i 1. klasse, hvis vi mener, at vedkomne har godt af det, siger skolelederen. Et læringsmiljø med en helt ny klasseopbygning er dog ikke begrænset til de helt små klasser. - Min klasse er her på skolen ti seks år, og vi har ikke tænkt os at vende tilbage til frontalundervisningen, siger Heike Nebbe.

8 Fokus FLENSBORG AVIS Lørdag 9. juni Skolerne hænger i en tynd kobbertråd Internettet FOTOS: LARS SALOMONSEN Dårlige internet og telefornforbindelse ude på skolerne og i børnehaverne skyldes gamle kobbertråde, uoverskuelige kontrakter og forældet teknik. Skoleforeningens EDB-afdeling er næsten færdig med et moderniseringsarbejde, der har varet næsten to år. SYDSLESVIG. Mange kender historier om, hvordan folk er kommet i klemme, når de skal skifte telefonudbyder, eller når de har brug for en Telekom-tekniker. Især i gamle huse, hvor ingen ved hvor ledningerne egentlig ligger, kan det være svært at finde rundt. Men hvad sker der, når det ikke handler om én enkelt adresse og en udbyder, men flere udbydere, 109 adresser med 300 forskellige ledninger og mere end 1000 telefonnumre. Sådan har det været i Dansk Skoleforening, og derfor besluttede man for nogle år siden, at samle alt telefoni og internet under én kontrakt og én udbyder. Men kontrakterne var ikke det eneste udviklingsområde. Ved at gå over til internettelefoni regnede man med, at kunne spare mere end euro om året. Samtidig skulle der tages hensyn til, at kravene til selve dataledningen fra kontorenes pcarbejdspladser stiger meget kraftig i de kommende år. Man skal næsten være»online«hele tiden. Der var altså nok at tage fat i, og i løbet af efteråret 2010 lavede Skoleforeningens EDB-afdeling et koncept for, hvordan den ny struktur indenfor Skoleforeningens internet og telefoni skulle se ud. På det seneste møde i Skoleforeningens Styrelse kom lederen af EDB-afdelingen, Leif-Olaf Truelsen-Knigge med en oversigt over, hvordan det er gået. Det siger sig selv, at sådan en fakta Formålet med reformen er at lave en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse. * Adgangskravene til læreruddannelsen skærpes. Fremover skal studerende have et gymnasiegennemsnit på mindst syv for at blive optaget direkte på studiet. Andre skal til en optagelsessamtale. * Lærere skal i højere grad undervise i de fag, de har undervisningskompetence i - og uddannelsen skal sikre, at lærerne har en faglig fordybelse i de fag, der er på skoleskemaet. * Uddannelsen skal styrke lærernes grundfaglighed, herunder klasserumsledelse, relationskompentence, kompetencer i forhold til inklusion og identifikation af sociale problemer. * Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab skal indgå i lærernes grundfaglighed, ligesom der i de enkelte undervisningsfag kommer fokus på, at lærerne kan forberede eleverne på deres deltagelse og medansvar for samfundet. * Uddannelsen skal styrke lærernes kompetencer i forhold til at bruge it som pædagogisk redskab. * Uddannelsens praktikforløb skal forbedres, så kommende lærere bliver bedre forberedt på undervisningssituationen. * Den nye uddannelse vil gælde fra sommeroptaget Skoleforeningen er gået over til internettelefoni. Det har været en stor opgave for EDB-afdelingen. stor forandring ikke er gnidningsfri. Skoleforeningens forældre har også kunnet mærke det. Pludselig kunne de ikke komme i kontakt med deres børnehave eller skolen. Det er ærgerligt, men det er kun den mærkbare forstyrrelse. For EDB-afdelingen har det været et kæmpe arbejde, at finde rundt i kontrakterne, som delvis er årtier gamle, - hvis de overhovedet var der endnu. Det er næsten umuligt at sige en telefonkontrakt op ved Deutsche Telekom, hvis telefonnummeret blev oprettet for 40 år siden, originalkontrakten ikke mere kan findes og ingen ved, hvem der i sin tid overhovedet har skrevet under på den. Det har taget mange måneder, at finde ud af det, og arbejdet er ikke færdigt. Deutsche Telekom har ikke været til en stor hjælp med at finde rundt i kontrakterne, måske fordi hele Skoleforeningen skal flytte Uddannelse De danske partier er blevet enige om en reform af læreruddannelsen. Danmarks Lærerforening kalder den for uambitiøst. KØBENHAVN. Den danske regering, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er blevet enige om et forlig om læreruddannelsen. Højere faglighed er nøgleordet i forliget, hvor flere lærere skal være specialister i deres fag. - Vi har lavet en aftale om en ny læreruddannelse, der styrker fagligheden hos lærerne, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Faglig fordybelse - Et af de centrale mål er, at eleverne i folkeskolen i højere grad skal mødes af lærere, der har en faglig fordybelse i netop det fag, der er på skoleskemaet. Lærerstanden er en vital del af fundamentet under et samfund, hvor børnene er den vigtigste ressource. Vi er derfor nødt til både at løfte niveauet på læreruddannelsen og hæve barren for de lærerstuderende, tilføjer han. - Der er stadig alt for mange, der kommer igennem folkeskolen uden de mest basale kundskaber og i forlængelse af regeringens ønske om en inkluderende folkeskole, klæder vi med denne reform lærerne markant bedre på til at tage sig af dem, der måske har brug for en ekstra hånd, siger Morten Østergaard. Forliget betyder blandt andet, at aspiranter til læreruddannelsen fremover skal have et karaktergennemsnit på mindst syv for at komme ind. Har de ikke det, skal de igennem en optagelsesprøve og en samtale. Tag til udlandet - På den måde undgår vi, at så mange får en dårlig oplevelse med at falde fra studiet, siger Østergaard. Forliget inkluderer blandt andet også, at faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM) får lov at blive på skoleskemaet. over til Versatel. Desuden har Telekoms teknikere været meget dårlige til at overholde aftalte møder. Et andet problem var, at skolerne og børnehaverne er blevet udvidet og ombygget i løbet af årtierne. Der er altså blevet trukket mange kilometer ledninger. At finde ud af, hvad der er hvad, har været så stor en opgave, at Skoleforeningen har haft ansat en tekniker på en tidsbegrænset kontrakt til at gennemgå alle institutioner, undersøge om de bestående linier kan bruges og trække nye kabler, hvor det var nødvendigt. Da ledningerne (kobbertråde) var så dårlige nogle steder, at de ikke kunne magte de nye krav til hurtigt internet, skulle man også finde på noget der. I Kappel bruger man for eksempel nu mobilt internet. Der har været mange tekniske udfordringer hen ad vejen. At skabe et netværk mellem alle de danske skoler, børnehaver og administrationen i Dansk Skoleforening er en kæmpe opgave. Der skal tages højde for et vildvokset ledningssystem, der er blevet opbygget og udvidet i løbet af årtier, en delvis katastrofal bredbåndssituation ude på landet, usikre kontraktforhold og en ny teknologi, der er mere indviklet og derfor også mere udsat. I maj var der for eksempel ikke kontakt til hele Skoleforeningen. Det var fordi et lyslederkabel i Slesvig by var blevet klippet over under noget gadearbejde. Da Skoleforeningens server står på A. P. Møller Skolen i Slesvig, kom det til at gå ud over alle skoler og børnehaver. Sådan bliver det ikke i fremtiden, siger EDB-afdelingens leder Leif- Olaf Truelsen. Lige for tiden arbejdes der på et system, der skal sikre, at det ikke går ud over hele netværket, hvis der opstår en fejl et sted. Afdelingsleder Leif-Olaf Truelsen- Knigge. På trods af en del startvanskeligheder har det lønnet sig, at satse på internettelefonien. - Vi sparer langt mere end de euro om året, man regnede med. Desuden er vores linier stærkere, end de har været tidligere, sagde Leif-Olaf Truelsen-Knigge på styrelsesmødet. Hvor meget besparelsen nøjagtigt er på. Er svært at sige. Det netværk Skoleforeningen har i dag, kan på ingen måder sammenlignes med netværket i 2006, som dengang var udgangspunkt for den skønnede besparelse. - Vores netværk er et af de største ikke kun i Slesvig-Holsten. Vi har et meget højere EDB-behov end for seks til syv år siden, forklarede afdelingsleder i pædagogisk administrativ afdeling, Olaf Runz. Som det næste skal der nu også ses på det pædagogiske netværk, det vil sige elevernes adgang til internettet på skolerne. - Vi har nu i mange år været under pres til at spare, og det bærer internetsituationen på det pædagogiske område præg af, sagde Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen på styrelsesmødet. Hvordan situationen kan gøres bedre, er altså ikke et spørgsmål om vilje, men om finansiering, og det vil derfor ikke være sidste gang, emnet står på styrelsens dagsorden. Højere faglighed i læreruddannelsen Den danske uddannelsseminister Morten Østergaard (R). FOTO: ARKIV En moduliseringen af læreruddannelsen vil betyde, at lærerstuderende vil få meget bedre mulighed for at læse i udlandet og inddrage internationale erfaringer i deres uddannelse, ligesom den vil hænge bedre sammen med det øvrige uddannelsessystem med henblik på at sikre højere kvalitet og større evne til at imødekomme arbejdsmarkedets krav om en mangfoldighed af kompetencer. - Det skal blive mere naturligt for blandt andre sproglærere at tage til udlandet som en del af deres uddannelse og samspillet med andre uddannelser som for eksempel musikkonservatoriet giver nye muligheder for kvalitet og relevans i uddannelsen, siger Morten Østergaard. Hos Danmarks Lærerforening falder reformen ikke i god gjord,. - Den er alt for uambitiøst, siger lærenes formand, Anders Bonde Christensen. - Folkeskolen har brug for politikernes opbakning. Det er de kommende ændringer af læreruddannelsen bestemt ikke udtryk for. Den ruster ikke de nye lærerstuderende til fremtidens krav. Politikerne har dermed forspildt en gylden mulighed, siger Anders Bondo Christensen, der fortsat vil arbejde for en femårig læreruddannelse. Fantasiløs justering - Det handler om elevernes udbytte af undervisningen i fremtidens folkeskole, og her er kvaliteten af lærernes uddannelse helt afgørende. Folkeskolen havde fortjent bedre end de her teknokratiske og fantasiløse justeringer, men politikerne har desværre haft mere øje for professionshøjskolernes ønsker end for kvaliteten i læreruddannelsen, siger han og fortsætter: - Der stilles enorme krav til lærerne i dagens folkeskole. Politikerne tror øjensynligt, at de kan indfries ved at proklamere, at de nu styrker fagligheden og pædagogikken i læreruddannelsen. Virkeligheden er, at de blot flytter rundt på emnerne samtidig med, at de propper endnu flere elementer ind i den samme smalle ramme.

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Årskalender 2014 2015

Årskalender 2014 2015 Årskalender 2014 2015 Version 1.0 opdateret den 28. juni 2014 August 11. Første skoledag 9.00 Alle møder ind. Alle mødes ved flagstangen og 0. klasse hjælper med at hejse flaget, mens vi synger I Østen

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 10.3.2015 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Jytte Nickelsen, Søren Harnow Klausen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2) Resumé af Møde i Det Sydslesvigske Samråd onsdag den 3. september 2014 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Afbud: Gæster: Referent: Jon Hardon Hansen,

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

UGEBREV nr. 46 uge 39

UGEBREV nr. 46 uge 39 UGEBREV nr. 46 uge 39 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Vi havde en rigtig god arbejdslørdag, tusinde tak til alle fremmødte. Man kan virkelig se, at der blev lavet en masse. Vi er ved at have så meget

Læs mere

MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013

MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013 MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013 Vi byder de nye børnehaveklasseelever velkommen 1 Nyt fra skolelederen. Kære elever og forældre Så tog vi

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften Juni 2014 1 2 3 Ti Forældrekaffe SFO 4 5 To Grundlovsdag Stafet for Livet 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 On Dimission 9. klasse 26 To Grill-aften 27 Fr Sidste skoledag 28 29 30

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Årre Skole rg. 2012 nr. 4 SKOLESNAK

Årre Skole rg. 2012 nr. 4 SKOLESNAK Årre Skole Årg. 2012 nr. 4 SKOLESNAK Indhold En god og en dårlig nyhed... 3 Sikringstiltag på Årre Skole... 4 Julehilsen fra Fritteren... 4 Hvad betyder alt det, vi går og siger... 5 Skolesocialrådgivere...

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole.

Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole. Øster Jølby Friskole Søndervej 43 7950 Erslev Tlf. 97 74 12 36 fax. 97 74 22 36 e-mail. oejfriskole@mail.tele.dk http://www.østerjølbyfriskole.dk/ Månedsbrev april 2015 Nyt fra kontoret I byggeudvalget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

SFO Bakkeskolen. 1 S ide 1 S ide Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Katrine og Christina, som har været studerende. Vi ønsker Katrine og Christina stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Samtidig

Læs mere

Engdalskolen SKOLENYT

Engdalskolen SKOLENYT Engdalskolen SKOLENYT Maj 2013 Det orange hus Skolens nye tilbygning er ikke længere til at overse - en orange bygning, som skiller vandene i Brabrand, står snart klar til indflytning. På skolen glæder

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Mødereferat. Kjeld Sivertsen fremlagde beretning (vedlagt i kopi). Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen præsenterede sig selv

Mødereferat. Kjeld Sivertsen fremlagde beretning (vedlagt i kopi). Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen præsenterede sig selv Mødereferat Emne: Aktiv Kunsts Årsmøde Dato: Tirsdag, den 20. januar 2015 - kl. 19:30 Sted: Deltagere: Fuglsanghus, Hørsholm 53 medlemmer af Aktiv Kunst Dagsorden: 1 Valg af dirigent 2 Bestyrelsens beretning

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 23. årgang Marts 2015 Nummer 1 Harmonika koncert i Høje Taastrup Kirke Så er det forår! Forårsmatiné Harmonikakoncert Generalforsamling Spil Op Café Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.! Jubilæum% %30%år % Sæt % Det%skal%fejres%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30% Viharplanlagt,atvibruge2dagetiljubilæumsGforberedelser.Alle klasserneforbereder2boder.derbliverbådeaktivitetsgog madboder,derkommerunderholdning,ogsåerderbestiltgodtvejr

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet Præsentation af Rasmus Clemens Præsentation af Bjarne Jørgensen Formanden har ordet Nu er det jul igen!

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010. 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket! Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence 2010 Der kan indsendes sange til konkurrencens to kategorier: 1: Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!)

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013) Protokol over Møde i Det Sydslesvigske Samråd mandag den 15. april 2013 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Dieter Paul Küssner, Steen Schröder, Jens A.

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

NYT Herskindskolen Maj 2011

NYT Herskindskolen Maj 2011 NYT Herskindskolen Maj 2011 Nyt personale Mit navn er Sille Aarlit Jensen, jeg er 35 år gammel og bor i Skanderborg med min mand og vores to børn. Jeg stammer egentlig fra Århus, men flyttede efter lidt

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2013-2014 GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer DEL AF KULTURAFTALEN 2011-2014

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere