LØSSALG: 30 KR. FRA INDHOLDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØSSALG: 30 KR. FRA INDHOLDET"

Transkript

1 LØSSALG: 30 KR. FRA INDHOLDET Leder: Der var et yndigt land Det er nu, det gælder: Tag parti I dag ved afgrundens rand i morgen et skridt videre I den bedste sendetid Tænk, hvis nogen havde lært noget... Mit Danmark En moderat debat Det tredje riges sprog Offentlighedsloven Man skal ikke kaste med sten, når man selv har gået med skrårem Fagbevægelsen har været på hælene vi må i offensiven MAJ 2015

2 Der var et yndigt land Hvert år blev landet og folket udnævnt til at være verden lykkeligste. Mange forstod ikke hvorfor, men når under - søgelse efter undersøgelse bekræftede det, så måtte der vel være noget om snakken. Journalister og politikere i det lykkelige land som i popularitetsundersøgelser rangere lige under brugtvognsforhandlere labber det i sig. Det er godt for turismen, og en bekræftelse på, at de har ret i den førte politik, hvis hovedformål var og er, at tage fra de som har mindst og give til de som i forvejen har rigeligt. Alle andre steder på kloden, ville man kalde et sådant samfund for et klassesamfund, men ikke i lykkelandet. Her er klassekampen for længst erklæret død og begravet. Her har man Den danske Model. en følge af en klassevoldtægt af dansk arbejdere efter storlockouten i 1899 med arbejdsret og hovedaftale til følge, som gjorde den ellers grundlovssikrede strejkekeret til en illusion. Det kalder man ansvarlighed eller som landets rigeste mand engang formulerede det: Rettidig omhu. Traditionernes land Det var skik og brug ved nytårstide, at landets royale overhoved, Dronningen tonede frem på fjernsynsskærmene i de små hjem landet over. Hun havde overtaget traditionen efter sin far sømands-kongen bedre kendt under det folkelige navn Frederik af bajeren,, som år ud og år ind sendte en hilsen til alle danske i udlandet og en særlig hilsen til søens folk, som stod hans hjerte nær. Datteren, som efterfulgte ham, fortsatte traditionen men nu var det ikke længere en hilsen til til søens folk, de var i mellemtiden blevet udflaget, da de var for dyre i løn sømænd fra den anden side af kloden skulle have det halve eller endnu mindre. Det samme ser vi gentaget i øjeblikket, hvor udenlandske luftfartsselskaber giver blanke fanden i vore overenskomster og Den danske Model. Men der var andre, som fortjente en årlige hilsen fra regenten, som f.eks. rigmændene på den spanske solkyst eller de stakkels skatteflygtninge i Luxembourg eller Schweiz. Dronningen fremstår som landets moralske fyrtårn. Som bevares altid taler mildt til sine undersåtter, selv om hun ind i mellem må kalde dem til orden, så foregår det på en civiliseret måde. For det hårde arbejde som også indbefatter over - klipning af snore, rejser med Kongeskibet og møde pligt ved Folketingets åbning.: Får Dronningen i statsydelse kr. om måneden. Dertil skal lægges Prinsgemalen som for 10% og prinsesse Bennedikte, som får 1,5% svarende til kr. om måneden og kr. pr. måned. Kronprinsen får kr. pr. måned, hvoraf Kronprinsessen får 10%, og til Prins Joachim er der beskedne kr. pr. måned. Se det er velfærd på højt plan. Der er ikke noget at sige til, at hun altid afslutter nytårstalen med Gud bevare Danmark og Kongehuset privilegier ikke mindst. Statsministeren Anderledes med landets politiske overhoved statsministeren. En høj, blond, statslig kvinde i dagens anledning iført en rød spadseredragt som den 1. januar svinger krabasken over sine landsmænd ikke mindst de som er lidt mørke i huden. Udgivet af foreningen Antifascistisk Forum. Medudgivere: Horserød Stutthof Foreningen og FIR.dk Féderation Internationale des Résistans Association Antifasciste. Ledelse: Formand Anton Nielsen Kasserer: Inger Nielsen. Telefon: ( ). Redaktion: Ansvarshavende og politisk redaktør, Anton Nielsen, Lilli Rodeck, Henning Jacobsen, Tonny Warming, Egon Laugesen, Annette Mørk. Artiklerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens holdninger. Medlemskab abonnement: 200,- kr. pr. år (4 numre). Netadresse: forum.dk Henvendelse til Antifascistisk Forum: Anton Nielsen, Rughavevej 7, 2500, Valby. Telefon: Kasserer: Inger Nielsen (samme adresse) ISSN nr Antifascistisk Forums støttefond: Man kan støtte Antifascistisk Forum økonomisk på følgende konto: Arbejdernes Landsbank: reg.nr Kontonummer: Kontingent/abonnement indbetales på samme konto. Horserød-Stutthof Foreningen har hjemmesiden: og Facebooksiden: Horserød-Stutthof Foreningen Nummer 3, 2015 udkommer i august. 2 l Antifascistisk Forum februar 2015

3 Hun er socialdemokrat, påstås det. Beviset herfor er, at: Jeg er vokset op på Københavns vestegn. Men på trods af dette vægtige argument, breder tvivlen sig i vælgerskaren, som har stadig mere svært ved at se forskellen mellem regeringens og den såkaldte oppositions politik. Med vælgerflugt til følge. Men valget nærmer sig, senest d. 14. september, skal vi til stemmeurnerne. Derfor tager hun nu kampen op mod oppositionen ved at forsøge at overhale dem højre om. En umulig opgave, selv for en der kommer fra vestegnen, og har stået i lære hos dens fremmedfjendtlige borgmestre. Fælles løsninger er de bedste, udtalte hun i år. Brede forlig underforstået med de borgerlige åndsfrænder, er det der bærer igennem og holder. Formentlig er det derfor, at hun og regeringen krampagtig har holdt fast ved de borgerliges dagpenge-forlig, som har sendt tusinder ud over kanten til den sociale massegrav. Men på trods af det, skal der skal fortsat strammes op. Derfor strammer vi mulighederne for familiesammenføring. Derfor strammer vi reglerne for asyl. Kendsgerningen er, at alt for mange er havnet på kontanthjælp, sagde hun med overbevisning. Så derfor Skal vi undgå fortidens fejl. Flygtninge skal ikke gøres til klienter. Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. De skal opleve, hvordan vi gør tingene her i landet. Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Hvilke arbejdspladser, spørger de flere end arbejdsløse med undren. Svaret er: De kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres. Hvorfor har ingen dog tænkt på det noget før? Vi påtager os ansvar, sagde hun, og afsendte en hilsen til de danske besættelsestropper i Afghanistan. Vore jagerpiloter i luften over Irak, de danske eksperter, som træner kurdiske og irakiske styrker. Mens den kurdiske tvkanal ROJtv er lukket på ordre fra Tyrkiet og men anklagemyndigheden har anket sagen mod 10 kurdere til landsretten, for støtte til den kurdiske frihedsbevægelse PKK, som ovenstående eksperter nu træner i våbenbrug Irak. Det eneste statsministeren ikke fortalte befolkningen var, hvor Danmark næste gang skal i krig. Yemen? Ukraine? Mulighederne er flere, men måske ved hun det ikke, før ordren kommer fra USA. 1. maj i Fælledparken: Horserød-Stutthof foreningen Vi har udstilling og informationer om den tiltagende historieforfalskning, statsterrorisme og den tiltagende overvågning, via de såkaldte terrorlove. Udstillingen har grundlag i Anton Nielsens seneste bog: Byd magten trods. Bogen kan købes på dagen til 175,- kr. FIR og Horserød-Stutthof foreningen ser frem til Rød 1. maj i Fælledparken, hvor vi vil være tilstede med vores udstilling. Du kan købe Byd magten trods Anton Nielsens seneste bog, som omhandler statsterrorisme, historie - forfalskning og den såkaldte terror - lovgivning. B Magt uden moral krig folkemord udbytning undertrykkelse statsterrorisme BYD MAGTEN TRODS! Når uret bliver ret er modstand en pligt Af Anton Nielsen Terrorisme og frihedskamp Udgivet af Horserød Stutthof Foreningen Antifascistisk Forum februar 2015 l 3

4 Demonstration på Rådhuspladsen 2014 efter Israels massakre på Gaza Kommentar til det israelske valg: Det er nu det gælder tag parti! Når dette læses ligger det israelske valg (18. marts) en god måneds tid tilbage i tiden. Som bekendt vandt zionisterne med Benjamin Netanyahu i spidsen valget. Situationen ikke bare i Israel og Palæstina men i hele Mellemøsten gik fra slemt til meget værre. Freden og en selvstændig palæstinensisk stat har sjældent været længere væk. Af Anton Nielsen Likud Netanyahus parti fik 30 pladser i Knesset (parlamentet). Den zionistiske Union (Arbejderpartiet) fik 24 pladser, og De forenede Arabiske Partier fik 14 pladser og er dermed det tredje største parti i Knesset. Men det rækker ikke langt i forhold til de øvrige ultranationalistiske, religiøse, racistiske zionistiske partier, samt og ikke mindst bosætterne, som alle støtter op om Netanyahu, og dermed sikre ham den absolutte magt. En magt, som han vil bruge til nye angreb på de godt en million israelske palæstinenseres rettigheder som borgere i Israel. De udskriges af zionisterne som en undergravende femte-kolonne, som næsten daglig trues med uddrivelse af landet de har ingen plads i den jødiske stat. Hvad angår det palæstinensiske selvstyre, vil man fortsætte med nye provokationer og forstærket militær undertrykkelse af palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza. Man vil fortsætte den etniske udrensning og stadig udvide bosættelserne på palæstinensisk jord. Målet er, at gøre det umuligt, at skabe en sammenhængende, levedygtig, og suveræn palæstinensisk stat. Det er da også, hvad Netanyahu lovede sine vælgere under valgkampen: Jeg vil ikke acceptere en palæstinensisk stat, så længe jeg er premierminister. Som den israelske fredsaktivist, søn af en israelsk general, Miko Peled, sagde i et interview med Politiken d. 21. marts: 4 l Antifascistisk Forum februar 2015

5 I israelernes genvalg af Netanyahu er en åben krigs - erklæring mod palæstinenserne, menneskerettighederne og international ret. Nu har den israelske regering fået fornyet sit mandat til at myrde palæstinenserne og til at fortsætte 70 års racisme og apartheid mod det folk de stjal landet fra. Fredsproces ikke eksisterende USA og andre af Israels få venner, taler ustandselig om fredsprocessen, som må tilbage på sporet, skønt den siden det israelske brud på Oslo-aftalen af 1993, ikke har været andet end tom snak, kun anvendelig til at putte blår i øjnene på mennesker i Europa og USA, som fortsat tror, at Israel den eneste demokratiske stat i Mellemøsten en fredens garant uundværlig i kampen mod terrorismen. De burde efterhånden vide bedre. Israel har overtrådt og negligeret samtlige FN-resolutioner. Krig har afløst krig, som vi sidst så det i Gaza i 2014, en krig som kostede flere end 2000 mænd, kvinder og børn livet. Israel er ikke en garant for fred i Mellemøsten, de er krigens arnested, og bære et hovedansvar for de blodige krige, som i øjeblikket har sat Mellemøsten i flammer. Under sådanne omstændigheder, er det meningsløst at tale om en fredsproces. Det er politisk bedrag, hvis eneste formål er at passivisere modstanderne af den førte politik. Den tredje intifada Palæstinenserne er bragt i en desperat situation, skønt den internationale opbakning til den palæstinensiske sag er stigende, er det langt fra nok. De står over for Mellemøstens stærkeste militærmagt, som er skruppelløs i sin anvendelse af vold. Diplomatiske midler slår ikke til længere. De gode hensigter rækker ikke længere. Vi er på vej ind i en ny og blodig udvikling. Der tales mange steder om, at den tredje Intifada er på vej. Det kan meget vel være rigtigt. Men det er ikke nok, hvis ikke det internationale politiske pres på Israel forøges og isoleringen og boykotten af apartheid staten bliver altomfattende, som det skete i forhold til Sydafrika. De europæiske lande herunder Danmark og ikke mindst EU, må gå fra tomme resolutioner til konkret handling. Ellers kan ikke bare Mellemøsten, men hele verden blive stukket i brand, hvis Israel, som Netanyahu flere gange har truet med sætter militært angriber Iran, som de jævnligt angriber nabolande som Syrien og Li - banon. Vi er nået til det punkt, hvor vi alle må tage parti. Alle absolut alle må gøre sin stilling til det israelsk/palæstinensiske spørgsmål op! Hvis side er du på? Krigens og undertrykkernes eller et undertrykt folks ret til deres eget land. Gazas børn efter juli Horserød-Stutthof Foreningen blev dømt for at have sendt humanitær hjælp til børn som disse. Antifascistisk Forum februar 2015 l 5

6 1. maj i Albertslund: I dag ved afgrundens rand i morgen Af Anton Nielsen Sådan sagde man under den kolde krig, og det er tilsyne - ladende igen blevet parolen under den såkaldt nye verdensorden. Verden forandre sig med stormskridt men ikke til det bedre. I det forgangne år har krigens gru bredt sig fra kontinent til kontinent. 51 millioner mennesker er på flugt. Tusinder drukner i Middelhavet på flugt fra borgerkrig og Vestens humanitære bomber. Også Danmark er i krig. Vi lever i en farlig tid og det er ubestrideligt. Danmark er et mål for den internationale terrorisme, der vil vores ytringsfrihed til livs. Derfor er Danmark i krig, påstår man. Hjemme mod de fremmede, som ikke er rigtige danskere. Ude mod de kræfter, som truer Danmarks sikkerhed, og som vi derfor som medlemmer af de villiges koalition bekæmper med våben i hånd, snart sagt overalt på kloden selvfølgelig altid i demokratiets misbrugte navn. Under NATOs faner og USA s ledelse, er vi klar til at slå ned på alle: Med sanktioner mod Rusland, men med støtte til vennerne i den fascistiske kup-regering i Kiev, med bombefly i Irak og Libyen osv. Hvad bliver det næste? Vi er på vingerne, før nogen overhovedet når at tænke over konsekvenserne af Danmarks agressive adfærd herunder de druknede i Middelhavet. Danske politikere opfører sig som Pavlos berømte hunde: Når overhunden bjæffer i Washington, lovrer de små danske køtere med halen. Kanonerne buldre, det samme gør propaganda-kanonerne. Hetzen mod andre folk og nationer har nået nye højder, som i en af den kolde krigs værste perioder. Til - syneladende har man intet lært af historien, eller måske ignorerer man den bare, fordi den er politisk ubekvem i den nuværende situation. I hvert fald kan det konstateres, at løgn og fordrejning af historien er blevet en fast bestanddel af såvel dansk indenrigs- som udenrigspolitik. Det dokumenteres dagligt i denne tid, hvor vi nærmer os 70-årsdagen for Danmarks befrielse. Det politiske niveau i vort land skraber bunden. Der er ikke noget at sige til, at politikernes troværdighed i måling efter måling ligger helt i bund lige under journalister, ejendomsmæglere og brugtvognshandlere. I den sidste tid har vi fået endnu et eksempel på, hvad historieløshed kan føre til. Rundt om i landets byer har de konservative ophængt store plakater med teksten: Stop Naziislamisme. De har tilsyneladende glemt deres egen historie, og de konservative lederes nære forhold til fascismen og nazi-tyskland, som op til 2. Verdenskrig var deres store forbillede, med alt hvad det indebar af antisemitisme og antikommunisme. Ole Bjørn Kraft skrev i 1932 bogen: Fas cisme historie lære lov. En uforbeholden hyldest til fascismen. I 1936 da unge danske kæmpede mod fascismen i den spanske borgerkrig skrev han i KU s sommerhæfte: Hårdt arbejde under sunde forhold skaber dygtige statsborgere. Det tredje rige, Tyskland under Hitler, har forstået det og udfører lærereglen i praksis. Og han fortsatte: Vi, der har alle muligheder for at ligge i den hvide races fortrop, men vi vil simpelthen står i fare for at blive det slæng af efternølere, som et samfund altid har at slæbe på, hvis vi ikke... Artiklen havde en massiv billeddækning af marcherende italienske ung-fascister og tyske arbejdssoldater. Man behøver ikke at kikke i kaffegrums eller krystalkugle for at forudse, at den valgkamp, som allerede er i gang, bliver en af de mest beskidte og løgnagtige i nyere tid. Det er den konservative plakatkrig et krystalklart eksempel på. Fjenden var og er siger man terroristen, som må og skal bekæmpes med alle midler. Militært, politisk og ved NSAs globale overvågning af borgerne. For vor sikkerheds skyld naturligvis. Men hvem afgør, hvem der er terrorist og hvem ikke? Det er et politisk spørgsmål og en politisk afgørelse. Kort og godt: Hvis side er du på? Er du med os eller er du med terroristerne, som præsident Buch formulerede det, da han erklærede den såkaldte krig mod terror krigen der aldrig ender. Det spørgsmål trængte sig igen på med terrorangrebet i København den 14. og 15. februar. En vred ung mand, den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, gik amok og dræbte to mennesker og sårede andre. Den 15. februar om morgenen blev han selv dræbt af politiet med 30 skud. Prædikatet terrorist blev omgående hæftet på ham efter angrebet på Krudttønden og ikke mindst efter attentatet ved Synagogen. Og dermed var hans død retfærdiggjort og kun et spørgsmål om tid. Den tanke var og er snublende nær, at han ikke skulle for retten, hvor han eventuelt kunne forklare sin morderiske adfærd og sit motiv, hvis han havde et sådant. En død mand kan ikke forsvare og forklare sig. Dermed var scenen sat for næste akt: En yderligere stramning af terrorlovgivningen. Et stærkt værn mod ter- 6 l Antifascistisk Forum februar 2015

7 går vi et skridt videre ror, kaldte regeringen sit udspil, som pudsigt nok allerede blev forelagt den 12. februar altså to dage før Omar Abdel Hamid El-Husseins terrorangreb. Men efter begivenhederne i København rakte regeringens udspil ikke langt nok, der måtte strammes yderligere op i kampen mod terorrismen, forlangte de ansvarlige partier i folketinget. I den sammenhæng, kom Omars handlinger som en gave fra himlen i et valgår. Den hadske og racistiske tone i debatterne bliver stadig mere skinger. Muslimer såvel som ikke religiøst troende, indvandre og flygtninge, og bistandsmodtagere og arbejdsløse ikke at forglemme alle for den sags skyld, som er anderledes eller har en anden politisk mening om indretningen af samfundet lægges for had. De borgerlige partier med Venstre og Dansk Folkeparti i spidsen fulgt op af Socialdemokratiet, som forsøger at overhale Dansk Folkeparti højre om, har som sit valg slogan i år: Stramme asylkrav og flere krav til indvandrene og Kommer du til Danmark, skal du arbejde. Underforstået: Flygtninge og indvandre kommer her kun for at leve på nas. Velfærds-flygtninge som ikke gider arbejde. Den 9/ kom som sendt fra himlen for daværende præsident Georg Bush i USA og hans efterfølgende terrorlovgivning: Patriot Act. En lovgivning som siden har stået fadder til de vestlige landes terrorlovgivning også Danmarks. På samme måde kom terorangrebet på København som sendt fra himlen, for det danske politiske estab lishment. På trods af deres rørstrømske taler om ytringsfrihedens ukrænkelighed, er det værd at bemærke sig, at ytringsfrihedens fortaler i Krudttønden den skæbnesvangre dag var en svensk nazist. Den eksisterende terrorlovgivning, har allerede undergravet borgernes retssikkerhed og bragt vort land betænkelig nær en politistat på mange områder. Total overvågning af borgerne hører til hverdagen. Privatlivets fred er i dag en illusion. Men nu efter terrorangrebet på København er tiden inde for yderligere stramninger. Terrorpakke tre er på trapperne, med mere magt til PET og FE. De nye terrorregler er kædet sammen med den gamle regel 114 terrorparagraffen og straffelovens 136. Derved sker der et direkte indgreb i ytringsfriheden. Som konsekvens heraf er det f.eks. blevet strafbart offentligt at billige en oprørsbevægelse, der i kampen mod et undertrykkende styre, laver sabotage mod kraftværker, våbenfabrikker, kommunikationsnet m.v. (Citat: Oluf Jørgensen 13. sep. 2002) Og nu hvor vi om få dage fejrer vor befrielse d. 4. maj 1945, er det måske værd at erindre sig, at under den nazistiske besættelse, kaldte tyskerne og de danske politikere modstandsfolkene for terrorister. Så hvem, der er hvad terrorist eller frihedskæmper afgøres til enhver tid af, hvem der har magten. I går var det nazi-tyskland i dag supermagten USA. Og Danmark har fulgt med hele vejen. Fra Stauning, Buhl, Scavenius, Hedtoft, H.C. Hansen, Kampmann, Krag til Anker Jørgensen, Schlüter, Nyrup, Anders Fogh Rasmussen, Lars Lykke Rasmussen og Helle Thorning Schmidt ligger man sig fladt på maven for overhunden. Man siger ikke Magten imod så hellere bedrage sit eget folk! Derfor er alle efter de nye terrorloves indførelse dømt, hvis de anklages for terrorisme, inden de overhovedet har sat deres ben i retten. Omar Abdel Hamid El- Hussein kom aldrig så langt, han blev effektivt stoppet af ordensmagten med 30 kugler i kroppen. Angsten for terror breder sig i samfundet og det er også den politiske mening med galskaben for angste mennesker handler ikke! Det forlyder skrev Niels Kølle ( Frederiksborg Amtsavis 26. maj 2014), at utrygheden blandt mange velstillede borgere i Nordsjælland nu er så stor, at antallet af de såkaldte compounds, beskyttede boligområder for velhavere, vil eksplodere i de kommende år.. Talsmænd for de bekymrede borgere hævder, at udviklingen er en reaktion på politiets manglende evne til at sikre borgerne og deres ejendom mod indbrud og hærværk. Kriminaliteten har nu udviklet sig til en trussel mod bassale menneskerettigheder retten til liv og ejendom. Udvikling er det, der sker, mens de fleste af os døser, fortsatte Niels Kølle. Ovenstående glimt af et scenario, og af debatten det afføder. Vi må forestille os selv, som et trin i en forventelig udvikling, hvis vi ikke vågner op og spørger: Hvad sker der med os? Er det det, vi vil? Vi må have en samfundsdebat frigjort fra det forstemmende kortsyn, vi er vant til, domineret af markedets, kapitalens ensidige fokus på mennesket, borgeren som producerende forbruger. Men problemerne rækker lang videre end compounds i Nordsjælland. De er blot et enkelt udtryk for tilstanden i et land, som er ved at rådne op indefra. Et land i strid med sig selv. Med ghettoer for de rige, som værner om deres hellige ukrænkelige ejendomsret med hunde og selvtægts-patruljer og ghettoer for de fattige og udstødte, som er under konstant politiovervågning men hvor vreden ulmer lige under overfladen. Antifascistisk Forum februar 2015 l 7

8 I den bedste sendetid (portræt af en højrepopulist på Borgen) Fra landets vigtigste talerstol på Borgen forkynder han: Medmenneskelighed er noget vi har for vores egne landsmænd. Byd ikke en fremmed indenfor bare fordi han banker på i ufremkommeligt stormvejr. Han kan være en engel eller en djævel. Man skal ikke spille hasard med gæstfriheden! Han varierer virtuost sin stemningsretorik. Hvert sekund har underholdningsværdi. Medierne myldrer omkring ham, labber hans ytringer i sig, under hans konstante strøm af fængende budskaber. Og altid i den bedste sendetid. Han er flyttet til sit hjem, en idyllisk stråtækt national bondegårdsidyl med høje hække og en trimmet græsplæne, hvor nyhederne opsøger ham - I den bedste sendetid. Grådige efter flere saftige udtalelser under et interview, låner journalisterne ham mikrofonen, og han siger: Jeg vil for enhver pris værne om min ejendom og mit land, overfor fremmede og røde, der kan finde på at krænke mine besiddelser. Jeg vil slå hårdt ned på dem, når de larmer og fylder i vores pæne kvarter. Skærp endelig straffene for dem, der skænder vore nationale værdier! Erklærer han i den bedste sendetid. Hans altid mobile talerstol er flyttet hen foran Borgen. Han står foran sin arbejdsplads, iført et slips med nationens farver, og hæver til stadighed sin ildevarslende røst over for den tjenstvillige mikrofonholder: Bag disse mure har venstreekstremister og pladder - humanister forført sig til blødsødne og naive vælgeres stemmer. De kan afgøre din familie og din nations fremtid i et samfund tilsmudset af multikultur og moralsk forfald! De gør nar af efterretningsvæsen og ordensmagt. De er en trussel mod kampen for et rent og sobert samfund. De deler skattekroner ud til dagdrivere og illegale indvandrere. Misbrugere og tiggere. De er folketingets ubudne gæster, som understøtter menneskeligt affald i hele verden. De burde som landsforrædere nægtes adgang til parlamentet! Den altid mobile talerstol er flyttet til hans havestue. Han tager imod medierne iført militærgrønt camouflagetøj, med jagtgeværet foran sig. Han kaster lidenskabeligt og med åbne håndflader nye politiske bomber ind i forsvarsdebatten: Fredsforskere og røde aktivister er landets værste landsforrædere, og bør behandles som sådan. Send dem på tvungen omskoling hos frømandskorpset. De vil hurtigt blive sendt hjem som tudende pattebørn. Jeg vil grine af dem hele vejen hen til fængslet! Hans talerstol er nu flyttet til grundlovsmødet. Han ser ud over ekstatiske partifæller. Den frelste brigade klapper ivrigt. En skov af kameraer og journalister har i den bedste sendetid fundet vej hertil. Han tordner løs fra taler - stolen: Vor grundlovs fundament og garanti for den private ejendomsret er politi og militær. Alt for ofte overdrives og misbruges den grundlovssikrede ret til at ytre og forsamle sig og demonstrere, og til at anfægte vores nationale værdier. Det er ofte forkælede unge, der jamrer sig over arbejdsløshed og for få lommepenge til studierne. Til dem vil jeg sige: Få fingeren ud, og lav noget. Vi kan beklage, at der ikke er arbejdslejre til den slags. Den grundlovs - sikrede ret til at ytre sig, samt misforståede menneskerettighedserklæringer spiller en alt for dominerende rolle, og er en trussel mod vor nations eksistens. Det pladderhumanistiske frihedsdiktatur er til at brække sig over. Som når tågesnak om diskrimination og racisme forhindrer ærlige landsmænd i at kalde fremmedelementer i vort land for kræftlignende og sundhedstruende onde afskum som burde tage hjem, hvor de kommer fra! Han er pressens darling. Han spreder myter og had omkring sig. Og han gentager sine budskaber igen og igen. Efter gentagelse på gentagelse bliver de for nogle vælgere til sandhed. Og nogen har valgt ham ind. Fra bogen Men nogen har valgt dem ind Satiriske tekster om Christiansborg, forlaget Underskoven af Klaus Haase 8 l Antifascistisk Forum februar 2015

9 Tænk hvis nogen havde lært noget... Af Jan Øberg, Director hos TFF Transnational foundation for Peace and Future research. Syriens præsident: De farligste IS-ledere i vores region er fra Skandinavien Det er nok en tanke værd dét al-assad hér siger. I foråret 2013 talte jeg lige efter daværende udenrigsminister Villy Søvndal på en konference arrangeret af Udenrigsministeriet og Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Jeg advarede mod alt hvad der på den tid blev gjort af en gruppe lande, inkl Danmark, der kaldte sig Syriens Venner og blindt ville støtte oppositionelle mod al-assad. De fulgte den snæversynede idé at hvis én i en konflikt er fæl så er de(n) andre gode. Det var også dem, der mente at al-assad var sådan én, man bare ikke taler med. Idag véd vi så hvem vore venner stort set var. Og den fæle er nu en person, som selv USA mener man ikke kan ignorere vort bedste kort, faktisk. Og han fortæller os tankevækkende ting. Gad vide hvor mangde nordboer der er rejst derned for at kæmpe fordi de fik at høre af Syriens Venner at det var godt at bare bekæmpe al-assad. Konklusion: Af Jugoslavien, 9/11, Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har vor statsadministration og politiker og 90% af vore journalister intet lært. Ikke en gang simple tommelfingerregler som a) at der blandt komplekse internationale konflikter ikke findes én, hvor alle de gode findes på den ene side og alle de onde på den anden og b) at ingen konflikt kun har to sider. Gad endelig vide hvor mange flere, der ville være live i dagens Syrien hvis nogen havde lært bare disse to ting og praktiseret dem dengang. Mindehøjtidelighed for frihedskæmperne i AMPA 5. maj (Amager Patisaner) Vi mødes ved mindesmærket kl , Christmas Møllers Plads, Kbhn. S. Advokat Bjørn Elmquist taler, og musiker Arne Würgler spiller. Antifascistisk Forum februar 2015 l 9

10 Mit Danmark Tale i Albertslund Musikteater af Annette Mørk Vi er samlet her i dag for at fejre Newroz: Forårets komme og en ny dag. Jeg er stolt af at være ven med jer. I repræsenterer et folk, en kultur, et sprog og en ånd, som ikke kan knækkes. I repræsenterer jeres folk på smukkeste vis. I dag er der 50 millioner flygtninge i verden 6 millioner af dem er fra Syrien og mange er kurdere. Det er den største humanitære katastrofe, siden 2. Verdenskrig, Hvad enten det er i Danmark, Tyskland, Spanien eller Frankrig eller et andet land, hvor kurderne lever i landflygtighed, arbejder I hårdt på at fortælle politikere og befolkningerne at der er akut brug for hjælp. I samler penge ind, til de nødlidende som er på flugt og I samler tøj, tæpper og andet ind, som I transporterer ned til jeres brødre og søstre. I gør deres situation til jeres egen. De danske politikere snakker om, at der er brug for en større international nødhjælp, og det kan man jo kun give dem ret i, men der sker ikke nok og der bliver ikke sendt nødhjælp og penge nok tværtimod. Nogle mener endda at indsamlinger af tøj og tæpper ikke gør den store forskel. Den slags udtalelser gøres til skamme, når en lille dreng eller pige, får en varm jakke på efter at have frosset i måneder. Flertallet i det danske folketing har netop bevillget 1 milliard kroner til en ny terrorpakke, som skal overvåge os borgere mere, fordi en vred ung mand svigtet af det danske velfærdsystem skød to mennesker. Den milliard ville have været flot givet ud til de syriske flygtninge og så ville jeg som dansker have haft noget at være stolt af. og lad mig drømme lidt videre på anstændighed og tænke på hvor mange af verdens flygtninge, vi kunne hjælpe, for de 30 milliarder kroner vi nu skal bruge på nye kampfly. Nu sender vi bomber men alt for lidt til de mennesker som er på flugt fra de bomber eller ISIS. Og jeg ville have været stolt af at vedblive at have en kurdisk identitet, uanset hvilket land jeg havde måtte flygte til eller hvor jeg var vokset op. Men jeg er ikke kurder. Jeg er dansker og jeg har ikke meget at være stolt af. Den danske statsminister Helle Thorning Schmidt er i disse uger på banen med et udspil: Kommer du til danmark, skal du arbejde. Tror statsministeren at flygtninge ikke gider at arbejde? Er sandheden ikke at der ikke er arbejde nok til alle i dette land? Andre politikere har en endnu værre retorik. Min statsminister vil modtage flygtninge med traumer, mennesker som har mistet deres hjem, opløste familer, forældre som har mistet et barn, mennesker som har været ude for et voldsomt psykisk pres og måske endda har fysiske mén, med en ussel bolig på et asylcenter i trange rum, hvor de måske kommer til at opholde sig i mange år og som er et sted hvor menneskene ikke har navne, men bliver skrevet op på tavler med numre. Når de bliver sluset ud i det danske samfund, skal de arbejde. Men der er ikke arbejde nok til alle, om de er flygtninge eller indfødte danskere. Statsministeren åbner også op for at flygtningene kan sendes ud i såkaldte nyttejob og det bliver en ussel og nedværdigende historie, såsom at samle skrald op på en strand, når vi danske har svinet dem til. Det er ikke en politik, jeg er stolt af, og jeg er heller ikke stolt af, at Helle Thorning Schmidt og andre politikere vil begrænse muligheden for familiesammenføring. Hvis jeg var kurder, ville jeg også have været et stolt menneske: Stolt af mit folk, stolt af de mange mænd og kvinder som kæmper i Rojava, stolt af det kurdiske sammenhold på tværs af grænser i hele verden og stolt af kurderne i Kobani som længe kæmpede alene og utrætteligt mod ISIS, mens det internationale samfund stod som tilskuere på sidelinien. 10 l Antifascistisk Forum februar 2015

11 Regimet Tyrkiet blokerer i disse grænsen til Syrien og forhindrer derved den danske nødhjælp komme de nødstedte kurdere til hjælp Og når flygtningene bor her og har fået opholdtilladelse, skal de vide at de og deres børn dagligt fra store dele af politiske scene, i aviserne, i tv og fra grupper af danskere bliver omtalt som bedragere, velfærdsnassere, dovne, en økonomisk byrde og endda får skyld for at spise alle kagerne på hospitalerne.hvis de er muslimer er retorikken endnu hårdere. som har fået smadret deres liv i årevis skal nu fortsætte i Landsretten i en uværdig retssag. En sag som der har kostet millioner af skattekroner, men regimet Tyrkiet vil have dem dømt. Frittænkende kurdere skal have en lærestreg og vide at regimet Tyrkiets klamme undertrykkende hænder også kan nå dem i Danmark. Det er mit Danmark, som frikendte de ti terrortiltalte for at støtte PKK i Københavns byret og som nu i Landsretten vil fortsætte en farce af en retssag, samtidig med at et flertal i det danske folketing, sender våben til PKK. Jeg vil gerne høre nogle politikere tale om dén sag. Det er også mit Danmark hvor flygtninge, muslimer, arbejdsløse, syge, lønmodtagere, social udsatte, middelklassen og andre, fra politisk side bliver spillet ud mod hinanden og skal placere skyld hos hinanden for en forfejlet økonomisk politik. Vi lever i syndebukkenes årti i Danmark. Så jeg vil gerne takke nej til at være dansker. Det er mit Danmark! Det er det Danmark nogle flygtninge kommer til, for at søge tryghed og møde medmenneskelighed. Jeg har været i den priviligereret situation tilfældigvis at møde flygtninge i lufthavnen og på Københavns Hovedbanegård, som spurgte om vej og svaret var simpelt: Der er ikke nogen vej for jer her i Danmark. Tag til Sverige, hvor I vil blive modtaget som medmennesker. Det er mit Danmark, som fører politiske retssager, som sagen mod den kurdiske tv-station ROJ, som havde sendetilladelse i Danmark. Det er en offentlig hemmelighed, at Anders Fogh Rasmussen stilede efter at blive Nato s generalsekretær, men manglede regimet Tyrkiets stemme, så derfor blev en af danmarkhistoriens mest beskidte aftaler indgået: Regimet Tyrkiet gav Anders Fogh Rasmussen den afgørende stemme og til gengæld skulle Danmark lukke ROJ tv. I kølvandet på lukningen blev der også indledt en sag om terrorstøtte til frihedsbevægelsen PKK, som uretvis står på terrorlisterne.10 kurdiske mænd blev pure frifundet i Københavns byret, men alligevel er sagen nu anket til Landsretten. 10 mænd og familier Jeg ville gerne have været en stolt kurder, som uanset hvor man møder jer har hjertevarme og medmenneskelighed, en historie at være stolt af og et altid kæmpende folk for retfærdighed og som har vist i de områder hvor I har været i flertal befolkningsmæssigt og politisk at mennesker kan leve sammen i harmoni på tværs af religion, status og politiske holdninger. Tak fordi I er til, tak til Ôcelan fordi han er til, tak til dem af jeres landsmænd som kæmper og dør i Syrien, tak til de som er blevet tortureret, dræbt eller har lidt umenneskeligt, fordi de var kurdere og tak fordi jeg har lært jer at kende. Jeres kamp og jeres historie giver en tro på medmenneskelighed i svære tider og at det er kampen værd at kæmpe for retfærdighed og bekæmpe uret og I giver ordene solidaritet og humanisme en mening. I anledning af Newroz: Jeg ser lyset komme og tror på, at I en dag vil have jeres egen stat. Der vil gå mange år, men jeg ved at den kurdiske identitet står klar den dag det sker. Antifascistisk Forum februar 2015 l 11

12 En moderat debat Centrale argumenter op til indførelsen af slavehandelsforbuddet Danmark anses som en af de første koloninationer, der forbød slavehandel, men hvilke argumenter lå til grund for dette forbud? Vi vil undersøge debatten i det 18. århundrede, der medførte en milepæl i dansk slavehistorie. Af Albert Scherfig, stud.mag. I 1792 indførtes forordningen for slavehandelen, der skulle være med til at udfase dansk slavehandel og gøre Danmark selvforsynende med slaver. Denne forordning betragtes den dag i dag som et stort fremskridt for Danmark som humanistisk foregangsland. Hvad lå egentlig til grund for denne forordning? Debatten op til ophævelsen af slavehandelen giver en vis fornemmelse for den herskende klasses diskurs omkring dansk slavehandel. Her vil vi kigge nærmere på de stærkeste strømninger i den offentlige debat. Først i 1760 erne begyndte den moralske debat om slaveriet og slavehandlen internationalt, med afsæt i de engelske, franske og amerikanske abolitionistbevægelser. I Danmark derimod opstod der aldrig en organiseret abolitionistbevægelse som man havde set det England, Frankrig og Amerika. Det er også svært at snakke om en egentlig offentlig debat, da denne var stærkt censureret. Aviserne indeholdt mest ukommenterede efterretninger helt frem til 1840 erne, bøgerne og pjecer fremkom, men den største betydning tillægges tidsskrifterne, og alle disse medier var på det tidspunkt ikke tilgængeligt for den brede befolkning. Størstedelen af det materiale, der er tilgængeligt i dag, var underlagt censur. Ophævelsen af dansk slavehandel kan ikke ( ) forklares som det er forsøgt gjort for Storbritanniens vedkommende som et resultat af humanistisk pressionsgruppes arbejde eller ændrede økonomiske konjunkturer og dertil hørende klasseinteresser. Kun en lille kreds diskuterede slavehandelsspørgsmålet. Historikeren H. H. Knap har arbejdet med dette emne og i 1983 behandlede han i sin artikel den danske tidsskriftpresse og debatlitteratur, som omhandler slavespørgsmålet op til forbuddet i Hans konklusion er at den danske debat for det første var meget snæver hvad angår personkredsen der deltog, og for det andet meget snæver hvad angår holdninger, der blev udtryk gennem debatten. Knap mener at kunne konkludere, at både kritikerne og fortalerne som udgangspunkt ikke ønskede at rokke ved den fundamental institutione, dvs. slaveriet, der opretholdt den økonomiske udvikling i økonomien. Men afslutningsvis påpeger han, at personerne bag den danske slavehandels ophævelse faktisk var fremskridtsvenlige folk. Paul Erdmann Isert Lægen og botanikeren P. E. Isert ( ) bidrog til debatten med en udgivelse af hans rejsebreve fra kysten Guinea og Dansk Vestindien. Han er også et eksempel på en debatdeltager, som havde forbindelse til regeringen og i hans tilfælde var forbindelsen først og fremmest Schimmelmann. Han kommer med en stærk kritik af især slavehandlen, men også af slaveriet i det hele taget. Isert havde opholdt sig på Guineakysten under Guvernør Kiøges ekspansion, den såkaldte pacificering af de danske afrikanske besiddelser. Hans syn på den afrikanske kultur var stærkt præget af oplysningstidens værdier og han nærede en stor respekt for de indfødte. Han lærte endda, som langt fra var normalt, flere lokale sprog så han kunne kommunikere direkte med afrikanerne. Hans holdning til slavehandlen er derfor som udgangspunkt negativ, og den skærpes bl.a. af hans oplevelser under et slaveoprør på overfarten til Vestindien og ved mødet med slavekolonierne på de danske øer. En Negerslave har aldeles ingen Ret. (...) Man har i Virkeligheden en saa streng Justits Behov, for at Slaverne ingen Tid skal faa til at besinde sig. De holdes altid svedende under Tyranniets Aag, for at de ikke skal faa det naturlige Indfald at gøre Oprør (...) Hans løsning på problemet bliver ironisk nok slavedreven plantagedrift i Afrika, så man i hvert fald slipper for den inhumane transatlantiske slavehandel. Han mente dog, at slaverne skulle behandles så humant som muligt. Grundlæggende er han som sagt belæst i moderne litteratur og udtrykker oplysningstidens syn på den ædle vilde. Som svar på samtidens beskyldninger angående afrikanernes slette karakter skriver Isert for eksmempel: Hvad angaar tyveri tør jeg sige, at det meget sjældent eller aldeles ikke har forekommet, før Evropæerne kom hertil. Dengang var Negrenes Fornødenheder faa, og hvad de skulde bruge, havde enhver til Overflod, og følte følgelig ingen Trang til at stjæle. Nu er det anderledes. Evropæerne har lært dem Brugen af en Mængde over - flødige Ting. Selvom Isert er stærk modstander af slavehandlen mener han ikke at man kan opdyrke jorden i Afrika uden en eller anden form for slaveri. Han anbefaler ikke en fuldstændig afskaffelse af slaveriet og han fornægter heller ikke europæernes behov for sukker, tobak og andre tropiske produkter. Han undgår derved at tage stilling til et direkte indgreb i planternes og slavehandlernes interesser ( ) skriver historikeren H. H. Knap. Den stærke kritik af 12 l Antifascistisk Forum februar 2015

13 går at skabe uro på kysten Guinea ved at iscenesætte projektet, så det står på Iserts egen regning. slaveriet er ikke efterfulgt af et krav om ophævelsen af samme, men blot en bedre behandling af slaverne og afskaffelsen af den transatlantiske slavehandel. Idealistisk slaveri? Ernst Schimmelmann ( ) bliver tit beskrevet som manden bag forordningen af Han var finansminister, medarving til sin fars store slavedrevne sukkerplantager i Dansk Vestindien og direktør i det Østersøisk-Guineisiske Kompagni. Han er af flere historikere blevet portrætteret som værende den pletfrie idealist og abolitionist Ernst Schimmelmann, som for eksempel helst ikke ville foretage økonomiske kalkuler med hensyn til sine eller andres slaver, men kun tage medmenneskelige hensyn i sine beslutninger. Hvordan kan en idealist overhovedet tillade sig at eje andre mennesker og føre dem i slaveri? Schimmelmanns dobbeltspil Da Isert kommer hjem fra sin rejse i 1787 opsøger han finansministeren Schimmelmann og fremlægger sin ide om plantagedrift i Afrika. Grundlæggende set var Schimmelmann positivt interesseret i projektet og Isert fik tilskud til anlæggelsen af plantagen Frederiksnobel. Men historikeren Knap pointerer, at Schimmelmann støttede med den ene hånd mens han undergravede projektet med den anden: Isert blev udnævnt til kaptajn og skulle aflægge ed til kongen, så han kunne indgå kontrakter på dennes vegne. Men samtidig side skrev Schimmelmann et anbefalingsbrev til guvernøren i Guinea, hvor han udtrykte, at projektet var en privatsag, som den danske regering ikke umiddelbart havde andel i. Allermest problematisk påpegede han i sine instrukser til Isert, at der ikke skulle dyrkes sukker i Afrika men kun de andre kolonialeprodukter. På denne måde undergravede han det egentlige formål med plantagedriften som alternativ til de vestindiske sukkerplantager. Derudover påpeger Knap, at Schimmelmann foretog store investeringer i slavehandlen, og han mener også, at den danske stat i det hele taget var yderst tilbageholdene med økonomiske investeringer i Iserts projekt. Schimmelmann spiller på to heste. Han giver på den ene side indtryk af at han er en humanitær foregangsmand, som sætter statslige projekter i gang, samtidig med at han laver økonomiske investereringer i slavehandlen og und- Internationale strømninger Schimmelmanns støtte til Iserts ide er ikke et udtryk for kompromisløs humanisme. Derimod skal man se hans handlinger i et økonomisk og udenrigspolitisk lys. En regeringskommission blev i 1785 nedsat til undersøgelse af forbedringer af slavehandlens rentabilitet, fordi Det ØstersøiskeGuinesiske Kompagni efter 1783 var kommet i modvind. Schimmelmann anstillede også private undersøgelser af Vestindien og slavehandlen. Han var kommet til den konklusion, at dansk slavehandel kun havde været rentabel under en højkonjunkturperiode under den amerikanske frihedskrig fra , fordi stormagternes opmærksomhed var rettet mod krigen i Amerika. Da krigen sluttede blev stormagternes handelsflåder frigjort, og de danske slaveskibe mødte nu en langt større konkurrence. Samtidig begyndte den engelske abolitionistbevægelse at få succes med deres kampagner mod slavehandel. Den kristne legitimering af slavehandelen I 1791 opstiller Rektor Hans West et forsvar for slavehandlen, der i sidste ende alligevel bliver en plan for afskaffelsen af samme. Han starter med at sige, at han ligesom Isert havde haft den opfattelse, at slaveriet var uforeneligt med kristendommen, men at hans erfaringer havde bevist det modsatte! Dette illustrerer han igennem en fortælling om slavernes underlegne kultur, dårlige karakter og plantageejernes høje moral. West beskriver, at afrikanerne gennem slaveri bliver befriet fra deres dårlige tilværelse i Afrika og gennem kulturmødet med europæerne bliver introduceret for kristendommen. Han understreger, at frihed er noget relativt: Om afrikanerne bliver kaldt frie eller slaver er ikke så vigtigt, hvis de bare har det så godt som muligt. Afgudsdyrkelse og kristendom Dette synspunkt fremstilles for som argument for slavehandelen i allerede i I forordet til slavehandleren Rømers bog af præsten Erik Pontoppidan. Hans forord skal ses som svar på de internationale tendenser for afskaffelsen af slavehandelen. Selvom slavehandlen umiddelbart ud fra kristen etik burde være forkert, er det i virkeligheden en god mulighed for afrikanerne til at slippe væk fra det forfærdelige Afrika. Om denne sidste Sag, nemlig Slavehandelen, som Hr. Rømer ogsaa rører noget ved, maatte man vel giøre sig Antifascistisk Forum februar 2015 l 13

14 En moderat debat... adskillelige Betænkninger, naar den ansees paa sin moralske Side, da det synes, Christendommens Aand ikke vel ville tillade at drive Kiøbmandskab med Mennesker skabte, ligesaa vel som vi, efter Guds Billede, (...) Først, at de Guineiske Slavers Tilstand i deres eget Land, endogsaa hvad det Legemlige angaar, er saa gandske elendig, at den aldrig kand blive meget elendigere, usikrere og umenniskeligere, da de indbyrdes stiæle, mishandle, ja myrde hverandre saaledes, at Hr. Rømer viser, Nationen er nesten udryddet, og det deylige Land vil snart staae gandske øde. Følgeligen meener jeg, den Neger, som derfra overføres til Vestindien, i fald man ikke skiller ham ved Hustrue og Børn, bliver langt mindre elendig, saasom langt sikrere paa sit Liv og Livs Ophold. Hans Tilstand forringes ikke, uden det skeer tilfældigt vis, af en daarlig Hosbond, thi en forstandig sørger for sin Neger, ligesom for sine Penge. (...)Efter mit Øyemerk er det nok, at bemeldte Neger i det mindste der [i Dansk Vestindien], frem for i deres Fæderne-Land nærme sig til Lyset. Ifølge Pontoppidan bliver afrikanernes tilværelse som slaver i Vestindien bedre, og ved det blotte nærvær af deres kristne herrer, vil de nærme sig Guds lys. De ville derfor blive Kristi frigiorte, skiønt Menniskens Tienere I sit forord demonstrerer Pontoppidan på glimrende vis hvordan Kristendommen bruges aktivt og bevidst til at fastholde slaverne i undertrykkelse. Missionering og selvforsyning På trods af Wests påstand om Afrikas elendighed mener han ikke, i modsætning til Pontoppidan, at det retfærdiggør slavehandlen. Derfor fremsætter han en plan for en civiliseringsproces af slaverne for at slavebefolkningen skulle lære at kunne reproducere sig selv. Dette skulle bl.a. hjælpes på vej gennem en ordning i forhold til ægteskaber osv. Den grundlæggende ide er at man gennem naturligt fødselsoverskud kan overflødiggøre slavehandlen uden statsligt indgreb af direkte karakter. På denne måde fremsætter han altså en plan for afviklingen af slave - handlen. Her ser vi hvordan humanismen følges med økonomiske hensyn, dette er økonomiske argumenter for afskaffelsen af slavehandlen. West mener, at slaveejerne ville kunne få en økonomisk fordel, ved at behandle deres slaver bedre, og at det i sidste ende ville overflødiggøre den transatlantiske slavehandel. Snæver debat Grundlæggende var slavehandelsdebatten i Danmark ikke var særlig omfattende, og at deltagerne kom fra en lille personkreds, der for de flestes vedkommende, på den ene eller anden måde cirkulerede omkring finansministeren Ernest Schimmelmann. Ligesom Isert havde West også tætte forbindelser til Schimmelmann. Historikeren C. A. Trier skriver, at West i al stilhed blev udsendt til Vestindien af Schimmelmann for at undersøge forholdene for ham. Wests plan ligner på mange punkter både slavehandelskommissionens rapport og forordningen af Bortset fra, at West ikke mente, at man kunne fastsætte en tidsbegrænsning på afskaffelsen, men at man derimod fuldstændigt skulle overlade processen til plantageejernes velvilje. Synspunkterne er meget moderate, og grundlæggende er alle, selv modstanderne af slavehandlen, stort set enige med fortalerne om, at slaveinstitutionen var vigtig i forhold til at opretholde plantagekolonierne. Der er altså som udgangspunkt konsensus om ikke at rykke for meget ved det etablerede system. Heller ikke samtidens nye kapitalistiske ideer, f.eks. Adam Smiths teori om at frihed og velstand går hånd i hånd, forekommer i den danske debat. I Danmark opstod aldrig en egentlig abolitionistbevægelse. Og udeblivelsen af denne skal ses i sammenhæng med, at det danske samfund i 1700-tallet var tilbagestående i forhold til de andre koloniimperier, især det britiske. Det kapitalistisk borgerskab var simpelthen først så småt begyndt at vokse frem i København i slutningen af det 18. århundrede. Albert Scherfig, stud.mag. i historie. Studerende på Københavns universitet. Redaktør Forlaget Nemo og medforfatter til bog Brødrene Nielsen breve fra den spanske borgerkrig. Litteratur Debrunner, H: Ein Rousseau-Schüler in Afrika. Paul Erdmann Isert in Guinea , i: Evangelisches Missions-Magazin, Neue folge CIII, Basel 1959 Green-Pedersen, Sven Erik, Teologi og Negerslaveri. Om Erik Pontoppidans fortale til L.F. Rømer: Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea, 1760 i: Festskrift til Povl Bagge på halvfjerdsårsdagen 30. november Redigeret af Johnny Leisner m.fl., Kbh Gøbel, Erik: Det danske slavehandelsforbud Studier og kilder til forhistorien, forordningen og følgerne. Odense 2008 Haagensen, Reimert: Beskrivelse over Eylandet St. Croix. i America i Vest=Indien. Kbh l Antifascistisk Forum februar 2015

15 Hornby, Ove, Kolonierne i Vestindien, Politikens Forlag, Kbh Isert, Paul Erdmann, Lægen Paul Iserts Breve fra Dansk Guinea , ved Ingeborg Raunkiær. Kbh Knap, Henning Højlund, Danskerne og slaveriet. Negerslavedebatten i Danmark indtil i: Dansk kolonialhistorie. Indføring og studier. Redigeret af Perter Hoxcer Jensen m.fl. Århus 1983 Paludan, Peder: Brev til Damerne paa de vestindiske Øer, i: Bibliothek for det Smukke Kiøn I, nr. 2, 1784 Paludan, Peder: Om Slavehandlens Ophævelse, i: Magazin for Lidende eller Underholdning, Raad og Trøst i Sorg I, nr. 1, 1790a Paludan, Peder: Udsigter til Slavehandlens Ophævelse, i: Magazin for Lidende eller Underholdning, Raad og Trøst i Sorg I, nr. 1, 1790b Rømer, Ludvig Ferdinand, Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea. Kbh Schmidt, Johan Christian: Blandede Anmærkninger, samlede paa og over St. Croix i Amerika i: ugeskrifttet Samleren, II, 1788 Trier, C. A.: Det dansk-vestindiske Negerindførselsforbud af i: Historisk Tidsskrift, række 7, bind 5, 1905 West, Hans: Beretninger om det danske Eiland St. Croix i Vestindien, fra Junii Maaned 1789 til Junii Maaneds Udgang 1790, i: Iris, III, Juli 1791 West, Hans: Biddrag til Beskrivelse over St. Croix med kort Udsigt over St. Thomas, St. Jean, Tortola, Spanishtown, og Crabeneiland. Kbh Fernando González er en legende i Cuba og internationalt et menneske, der kort fortalt har siddet 16 år i fængsel i USA for at bekæmpe terrorisme. Anton Nielsen, formand for FIR (Den internationale fange-og modstandbevægelse i 26 lande, plus regimet Israel), mødte ham og havde en god samtale, da Fer nan - do den 22.april besøgte Den cubanske ambassade og Dansk-Cubansk forening. Horserød-Stutthof foreningen Afholdt et vellykket og velbesøgt arrangement i forbindelse med 70-årsdagen for Danmark besættelse. Anton Nielsen fra FIR var taler, Oktoberkoret sang, og filmen Det gælder din frihed afsluttede aftenen på flot vis. Filmen havde premiere Den indeholder en skrap kritk af den såkaldte samarbejdspolitik, som blev ført under besættelsen og den skal ses som et politisk manifest. Frihedsrådet var ophavsmænd til filmen og den blev instrueret af Theodor Christensen. Antifascistisk Forum februar 2015 l 15

16 Det tredje riges sprog En vandring gennem nazismens ordmagi Af: Klaus Haase Den jødiske forfatter og sprogforsker Victor Klemperer ( ), gennemlevede hele det tredje riges eksistens i Tyskland. Han var gift med en såkaldt arisk kone. Det reddede ham fra udslettelse. Lad os sige, at han fik tålt ophold i sit eget land. Han blev dog gradvist eks - kluderet i henhold til de nazistiske love. Først fik han frataget sit professorat, og kom til at leve en skygge - tilværelse med mere enkelt arbejde, ydmygelser og fra tagelse af borgerlige rettigheder, heriblandt til at ytre sig. Trods dette, beskrev han i hemmelighed gennem feltstudier af den politiske udvikling og dagligdagens realiteter i det tredje rige, hvordan det nazistiske sprogbrug og propagandaen udviklede sig gennem krigens udvikling. Man kan tale om, hvordan samfundsudviklingen genspejlede sig i den tids politiske sprogbrug, og hvordan sproget nåede ud i alle kroge af landet. Klemperer gik grundigt til værks med sine eksmepler på sprogets dominans: Lige fra propagandaminister Goebbels erklæringer, til navne på dagligvarer var gennemsyret af det nazistiske sprog. Samtidig var sproget en genspejling af regimets fundamentale menneskesyn. Victor Klemperer påpeger i de dagbogsnotater der efter krigen blev til Bogen om Det tredje Riges sprog, at rigets militære sprog, det såkaldte folkesprog, havde rødder i Hitlers ideologiske bog Mein Kampf, og var et fattigt og monotont sprog. Bogen er en række stærke men også let tilgængelige essays. Disse essays er en historisk, chokerende og fascinerende rejse i den tids sproglige virkelighed: Avisernes sneg sig ind i rigets dagligsprogytringer, samt eksempelvis navne på konservesdåser, tobaksprodukter med mere. Intet var for småt, når der skulle drives propaganda. Ord som Folkefest Folkefælle Folkefællesskab, Folkeparasit, Folkenær Folkebevidst sneg sig forførende ind i dagligsproget. Et cigaretprodukt hed Militærsport. I en fødevarebutik udbød man en madvare under navnet Delikatessekurv fædreland. Jøderne var artsfremmede, og udfald mod jøderne blev til udtrykket Straffeekspeditioner. Sproget var en flittig eksponent for udvikling af had. Faner, marcher og dekorative optog blev til Stats - akter der var begivenheder i forbindelse med natio - nalsocialistiske manifestationer og æresbevisninger. Et ord som Fanatisk blev en helt naturlig del af dagligsproget. Victor Klemperer Nazismens begreber som følelsesladet tågesnak Klemperer nævner, at nazismens sprog hele tiden henvendte sig til følelserne. Tag bare ord som Fysisk kraft og fanatisk vilje. Der blev talt om Folkefællernes livskraftige natur. Ordet Blindt blev flittigt brugt i forhold til troskabsløfter. Et af løfterne blev i forbindelse med jødeudryddelserne til Den endegyldige løsning. Nazismens sprogbrug afpersonaliserede og tings liggjorde de mennesker, der ikke nød eksistensberettigelse indenfor det tredje riges rammer. Nazistiske metaforer repeterer til ting, genstande og aktiviteter aldrig til personer. Klemperer påpeger, at en mekanisering af selve personen træder frem i det tredje riges sprog. Man sammenligner mennesker med maskiner. Samtidig taler Klemperer i sin bog om, at Nazisproget overfører fornuftsbetonede ting til den følelsesmæssige sfære, samtidig med at der sker en forvanskning i ly af sentimentale tågeskyer. I krigens sidste tid måtte Klemperer sammen med andre jøder tage flugten og søge skjul. På det tidspunkt havde Nazisproget i desperation udviklet begreber som Folkeparasitbekæmpere og Varulve. Det var udtryk for regimets sidste krampetrækninger. Jagten på desertører og civilister var godt i gang. Den 13. februar 1945 skete evakueringen af Klemperer og hans fæller. Man talte om de sidste stjernebærere jævnfør jødestjernen. Moderne politisk designersprog minder om det tredje riges sprog En parallel til det tyske riges sprog i moderne dansk de signersprog med henblik på at afpersonalisere omkostningstunge borgere, og gøre dem til ting, når politik skal sælges til vælgerne, er eksempelvis begreber som: at parkere borgere! At effektivisere, omstillingsparathed Eller når man i moderne dansk kommunalpolitik taler om hvorvidt udviklingshæmmede har et udviklingspoten - 16 l Antifascistisk Forum februar 2015

17 tiale. Sidstnævnte begreb rettet mod de mest svage i samfundet, er blevet benyttet i forbindelse med kommunale besparelser. Her skelner man med en kold økonomisk logik mellem A-mennesker, og B-mennesker. Det er uhyggelig tæt på det tredje riges sprog. Nazisterne talte om Undermennesker. Havde de måske et udviklings - potentiale..? For få år siden holdt en leder for en institution for udviklingshæmmede en tale, hvor pågældende udtrykte, at man skulle betragte vore borgere som varer på hylder der skal ikke megen fantasi til at få associationer til Koncentrationslejrenes håndtering af internerede borgere, der netop lå stuvet sammen på hylder. Både hvad angår begreberne Parkering af borgere om førtidspensionister, og borgere som varer på hylder, er der ligesom i nazistiske sprogbrug tale om en afpersonalisering af mennesker Strategerne i det moderne politiske designersprog synes at have fulgt deres læremester propagandaminister Goebbels, den første moderne Spindoktor Han udtrykker et sted, at hvis man bare gentager en løgn tilstrækkelig mange gange så tror borgerne(vælgerne) på den Det kan varmt anbefales at læse Victor Klemperers geniale og med sit tema desværre også meget aktuelle bog, der har opnået international anerkendelse. Der er foruden sproganalyser nogle medrivende historier om, hvordan tidligere Venner og bekendte af Klemperer ændrede karakter efterhånden som Nazismen og ikke mindst den nazistiske retorik fik magten, og formede borgernes menneskesyn. Disse menneskeskildringer er uforlignelige men også chokerende. Der er desuden beskrivelser af, hvordan Klemperer oplevede at blive ydmyget af Nazisterne. Talt ned til og slået; jøderne måtte ikke blande sig i noget, ikke læse, ikke forholde sig til nogen ting. Selv ikke dem på tålt ophold. Jøder med ariske ægtefæller Det næsten utålelige liv, eller ikke liv om man vil, som Klemperer levede under Nazisternes regime, samt det farlige liv han levede ved at skrive de notater, der senere blev til hans geniale dagbog og systematiske belysning af Nazisternes sprog, har gået hånd i hånd. Klemperer giver et sted udtryk for, at hans bogskrivning faktisk havde en overlevelsesværdi for ham: Han sammenlignede sig selv under de svære kår under krigen som en linedanser i et cirkus. Hans sikkerhedsnet var hans skrivning. Victor Klemperer: LTI Lingua Tertii Imperii Det tredje riges sprog. En filologs notesbog. Dansk oversættelse: Henning Vanggaard. Forlaget Tekst og Tale RADIO SPARTACUS 98,9 mhz 98,8 hybrid Hver fredag mellem kl ( første fredag i hver måned) Antifascistisk Forum februar 2015 l 17

18 Offentlighedsloven Demokratiet har det svært i Danmark. Demokrati er folkestyre som tager hensyn til mindretallet. I Danmark har vi et borgerligt demokrati. Men for at et demokrati kan fungere, kræver det at det sker på et oplyst grundlag. Et udgangspunkt hvor folk kender baggrunden for de beslutninger, der bliver truffet af de folkevalgte. Alt bliver lagt åbent frem, så der kan komme en reel diskussion, inden der tages en beslutning. Den nye offentlighedslov begrænser mulighederne for aktindsigt, og dermed en mulighed for at tage stilling til, det de går og foretager sig på Christiansborg. Kort sagt, loven svarer i en vid udstrækning til elastik i metermål. Eller en lukkelov. Af Tonny Warming Offentlighedsloven Den 1. januar 2014 fik vi en ny offentlighedslov. Lovens formål lyder godt. 1. Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte 1) informations ytringsfriheden, 2) borgernes deltagelse i demokratiet, 3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, 4) mediernes formidling af informationer til offentligheden og 5) tilliden til den offentlige forvaltning. Men der findes ingen roser uden torne. Og i selve loven er der flere torne end roser. Det er især 24 og 27, der er problemet. De sætter store dele af formålsparagraffen ud af kraft. Det vil fylde for meget at citere disse paragraffer, men hovedessensen er lukkethed. Lovforslaget blev fremsat første gang i 2009 af den daværende V og K regering. På det tidspunkt blev forslaget heglet igennem af oppositionen for dens lukkethed. Der var ganske enkelt ikke flertal for forslaget. Det ændrede sig et stykke tid efter at den nye S, R, SF regering tiltrådte. Regeringen fremsatte lovforslaget maj 2013 stort set uændret. Hermed var flertallet sikret, og lukkeloven var en realitet. Det er det nu slut med, at irriterende journalister og andre kan få aktindsigt i hvilket baggrunds - materiale, som danner grundlag for nye lovtiltag. Det repræsentative demokrati svækkedes yderligere. På en demonstration 15. maj 13. på Christiansborg Slotsplads mod loven holdt professor i statskundskab, Tim Knudsen en tale. Han sagde bl.a. En af de fæle ting i lovforslaget er den tarvelige bestemmelse i 27 stk. 2, om at ingen må få noget at vide om, hvad en minister, nogle embedsfolk og nogle få folketingsmedlemmer har skrevet til hinanden. En bestemmelse, som sikre at embedsfolkene kan deltage i politiske beslutningsprocesser, uden at det kommer til offentliges kendskab. Et af argumenterne var, at planlægning og lovgivning skal beskyttes. Tim Knudsen hvem skal beslutningsprocesserne beskyttes imod? De skal beskyttes mod jer. De skal beskyttes mod medierne. Og de skal beskyttes mod Folketinget. Men hør lige her! Folketinget har lovgivende magt. Folketinget skal lovgive. Og den lovgivende magt skal nu beskyttes mod Folketinget! Det er et demokratisk galehus! Og det er et juridisk galehus, at Folketinget anses som en fare mod demokratiet i lovforslaget! Der hersker uorden i hovederne i vor sammenfiltrede juridiske elite. Vi vil kunne se, hvad folketingsmedlemmer får at vide af regeringen og embedsmænd. Vi vil vide, hvorfor folketingsmedlemmer træffer de beslutninger, de træffer. Vi vil se det grundlag, hvorpå folketingsmedlemmer træffer beslutningerne. (Læs hele talen på Oluf Jørgensen, mediejurist, og forskningschef ved Danmarks Journalisthøjskole, samt tidligere medlem af offentlighedskommissionen. Til DR siger han bl.a. Den nye offentlighedslov, er et alvorligt nederlag for demokratiet. Risikoen er stor allerede, (med den gamle lov, TW) fordi vi i forvejen har stor lukkethed i Danmark. 18 l Antifascistisk Forum februar 2015

19 I forvejen er der stort set frit spil for politisk spin, fordi offentligheden ikke har ret til at få indsigt i grundlaget for ministrenes og regeringens politiske beslutninger. Nu vil man udvide lukketheden endnu mere. Det her betyder, at medierne og offentligheden fremover må nøjes med det, som spindoktorer vælger at servere for dem. Det er meget problematisk, og det er i den grad på kant med de grundlæggende principper om magtens tredeling, når man fedter toppen af den udøvende magt og den lovgivende magt sammen i et lukket kredsløb. Det er i strid med internationale konventioner. Demokratiet under afvikling Det er nemt og bekvemt for magthaverne at de kan arbejde i fred. Derfor den nye offentlighedslov. Lige i øjeblikket forhandles der om hvordan folkeafstemningen til afskaffelse af retsforbeholdet skal serveres for befolkningen til den kommende folkeafstemning næste år. Ifølge dagbladet Arbejderen har en embedsmandsgruppe lavet en analyse af EU s retspolitik på 1000 sider. Disse papirer er ikke tilgængelige for EU skeptiske, eller nej politikerne. I praksis betyder det at der ikke kan føres en diskussion på et oplyst grundlag, hverken i folketinget, pressen eller befolkningen. Det viser sig nu, at heller ikke alle oplysninger vedr. salget af Dong Energy var tilgængelig for offentligheden. Kort sagt man ønsker ikke borgernes deltagelse i demokratiet. Hvorfor skulle denne uvidende hob, som ikke ved noget som helst, deltage i en debat, som den ikke ved noget om? Lidt historie Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det har skiftende regeringer arbejdet på siden 2. verdenskrig. Her blev det danske demokrati brudt, til fordel for Hitlers form for demokrati. Grundlovsbrud tøvede man heller ikke at lave. Man forbød et lovligt valgt parti, samt arresterede hundredvis af kommunister. Heldigvis var der mange der gik op mod regeringen. Mange kom i fængsel, koncentrationslejre, eller gik i døden for at forsvare demokratiet. Først kaldte regeringen dem terrorister, senere, da de så Hitler Tysklands fald, blev de frihedskæmpere. Så meget bekymrer Socialdemokratiet sig om demokratiet. Den holdning har de ikke givet slip på. Senere, blev vi ved fortielser og løgne medlem af krigs og terrororganisationen NATO. Så kom turen til EF, senere EU. Her har skiftende regeringer afgivet suverænitet til en overstatslig institution. Spillerummet for en selvstændig stat er blevet så snævert, at vi i dag ikke kan bestemme vores egen politik, det være sig økonomisk, socialt eller fagligpolitisk. De såkaldte fire friheder som Rom traktaten bygger på, fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser, var yderligere lettelser for kapitalen, og arbejdsgiverne. Senere, støttede Danmark hovedløst USA s præsident George Buch uendelige krig mod terror. Hvilket medførte terrorlove i lange baner. Derefter gik det ud over mennesker på såkaldt tålt ophold. Tuneserloven, som kom i stand pga. at en tuneser, som opholdt sig i Sandholmlejren fik lov til at besøge sin familie i Århus, som boede 10 minutters gang fra Kurt Westergaards hjem. Det var nok til, at vi fik den lov. Der var ingen beviser eller andet som sandsynliggjorde at tuneseren havde til hensigt at gøre noget som helst, andet end at besøge sin familie. Lømmelpakken, som skulle give politiet udvidede beføjelser ved klimatopmødet 2009 i København. Regeringens budskab med Lømmelpakken var, og er, en begrænsning af ytrings, demonstrations og forsamlingsfriheden. Med denne lov fik Danmark, og politiet noget dengang nyt præventive anholdelser. En anden del af indskrænkninger i folks frihed, er indførelse af visitationszoner, hvor politiet uden dommerkendelse kan undersøge en person fra top til tå. Alt sammen uden skyggen af bevis for noget som helst. Redaktionen retter Der var beklageligvis en fejl ved artiklen i sidste nummer: Hvem har noget ud af det. Den var ikke skrevet af Annette Mørk, men af Hellen Gade. Og det er selvfølgelig Nordahl Grieg, og ikke Edward Grieg, der har skrevet Kringsat af fjender. Antifascistisk Forum februar 2015 l 19

20 Offentlighedsloven... Demokratiets forfald, fra retsstat til politistat Overvågning ad den danske befolkning er næsten total. Med terrorlovene, tuneserlov, visitationszoner, betalingskort, mobiltelefoner, computere, overvågningskameraer, samt øgede beføjelser og penge til PET og FE, er porten helt åben for at kunne følge én gennem hele livet. I mange år er der sket en bevægelse hen imod et samfund, hvor det kun gælder om at tilgodese kapitalens interesser. Indvandrere og hele den danske befolkning er under overvågning, og alene på grund af en formodning eller mistanke, kan vedkommende sendes ud af landet, eller anklages for terrorisme, eller landsskadelig virksomhed. Hemmelige retssager finder sted med hemmelig bevis - førelse, med PET s sikkerhedsgodkendte forsvarsadvokater, som den anklagede ikke har bedt om. Så nu har vi et samfund, som ifølge staten beskytter samfundet. Men mod hvad? Og hvad har det medført? En befolkning i mere eller mindre frygt, samt en befolkning der i en vid udstrækning øver selvcensur. Dels på de elektroniske eller ved demonstrationer. Vi er også udstyret med en journaliststand, som man skulle tro var sikkerhedsgodkendt af PET og FE. Alle, der bliver hevet ind i DR eller avisernes spalter, er systemets repræsentanter. Det gælder både økonomer, som har været med til at føre landet ud i en finanskrise, og tvunget befolkninger via skatterne til at betale for deres spekulationer. Det var jo da en oplagt mulighed for at nationalisere bankerne, da disse tyveknægte var på røven på grund af deres spekulationer ved finanskrisens start i slutningen af I stedet blev der brugt milliarder af skatteydernes penge til at redde dem. Er det ikke det, man kalder blind tillid til, at det private erhvervsliv handler til gavn for samfundet? Så vidt jeg husker, var det en socialdemokratisk regering, der ved lov tvang alle danskere til at have en bankkonto. Siden blev gebyret indført fra bankernes side, og er steget konstant siden. I dag stjæler de med arme og ben. Det Danmark vi kender, som Helle Torning Smidt kalder det i socialdemokratiets valgkamp eksisterer ikke i dag. Det har det selv samme parti sørget for. I dag findes der stort set ikke noget parti i folketinget, som varetager de fattiges, og arbejderklassens interesser. Ikke nogen, der forsøger at skabe bevægelse i arbejderklassen. Bjarne Corydons vil indføre konkurrencestaten, det sender den danske arbejderklasse endnu længere ud i mørket. I dag foretages de lyssky affærer langt fra offentlig - heden. Socialdemokratiet har lært af Margeret Thatcher og New Labour i England. Den højt besungne danske model på arbejdsmarkedet har regeringen sammen med Kommunernes landsforening sat ud af kraft. Lærerne fik trukket en overenskomst ned over hovedet. Så meget for den danske model. Implementering af EU s direktiver er heller ikke noget problem. Det foregår altid hen over hovedet på den danske befolkning. Hvorfor stilles der ikke spørgsmålstegn ved det som USA og EU foretager sig i forbindelse med de igangværende TTIP forhandlinger. Den såkaldte frihandelsaftale, mellem EU og USA. Danmark burde jo sætte hælene i, og sige at vi ikke vil have at store selskaber skal have mulighed for at påtvinge os en bestemt lovgivning, bare fordi et firma ikke mener, at kunne tjene penge nok, hvis vi indfører en lovgivning som begrænser deres mulighed for at skovle penge sammen. Så er det totalt slut med noget der ligner demokrati.. Bjarne Corydons erklæring om at indføre en konkurrencestat, er en hån mod arbejderklassen, og de fattige her i landet. Står det til socialdemokratiet, skal stort set alt her i landet privatiseres, helt i EU s ånd. Efter finansministerens opfattelse, så han gerne at al dansk infrastruktur blev privatiseret. Den kapitalistiske verden har deres egne midler til at undertrykke befolkningerne med. Det være sig IMF og Verdensbanken. Det drejer sig om den magtfulde organisation European Round Table, den borgerlige tænketank CEPOS, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, som påvirker, ja er sammenvokset med bl.a. den danske regering. Befolkningens krav og ønsker er i den sammenhæng ligegyldig. Med den nye offentlighedslov vil det sikkert også lykkes for regeringen helt at afskaffe demokratiet. Carl Scharnberg har skrevet et passende digt: Demokrati På højeste plan debatteres om befolkningen egner sig til at se en kritisk film om den politiske situation. Når afgørelsen er truffet på vanlig demokratisk vis vil befolkningen blive orienteret om den endelige beslutning. (Udvalgte digte Forlaget Tiden 1977) 20 l Antifascistisk Forum februar 2015

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013. Vi bebor et univers som er karakteriseret af mangfoldighed.

Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013. Vi bebor et univers som er karakteriseret af mangfoldighed. Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013 Salmer: Du gav mig O herre, septembers himmel, høstsalme. Nordlyd duo spiller jazz. Suppe og auktion i præstegårdshaven efterfølgende. Vores vidunderlige

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere