Klar, parat, valgkamp! TEMA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klar, parat, valgkamp! TEMA"

Transkript

1 november 2013 nr 51 Medlemsblad for Enhedslisten TEMA Klar, parat, valgkamp! Enhedslisten er klar til et brag af en kommunal og regional valgkamp. Rød+Grøn er taget en sidste tur ud i landet for at tage pulsen på tropperne og giver gode råd til, hvordan du kan engagere dig i valgkampens slutspurt. Side

2 indhold Dette nummer Plejer er død på Frederiksberg s3 Virksomheder for mennesker s7 Afrika Kontakt s8 Kan du klare dig med 100 tons CO2? s9 Kampen om silden s10 Kurdere i krig s11 70-året for jødernes flugt s24 Boganmeldelse: Celeste s25 Nyt fra Hovedbestyrelsen s25 Debat s26-29 Kalender s30-31 Bagside: Over stregen s Tema: Klar, parat, valgkamp s12-21 Enhedslisten er klar til et brag af en kommunal og regional valgkamp. Rød+Grøn tager pulsen på tropperne og giver gode råd til, hvordan du kan engagere dig i valgkampens slutspurt. Finanslovsforhandlinger s4-6 Blandt Enhedslistens krav til finansloven er en styrket velfærd, bekæmpelse af fattigdom og grøn jobskabelse. Nyt principprogram på vej s22-23 Hovedbestyrelsens skrivegruppe har fremlagt sit bud på et kortere og klarere principprogram, som frem til næste årsmøde skal diskuteres og finpudses. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 15. november kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Maibritt Kerner/R+G Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Kommunalt gennembrud kræver hårdt arbejde Alle taler om det kommunalpolitiske gennembrud, der venter Enhedslisten den 19. november. Den store fremgang, Enhedslisten har opnået de seneste fire år, giver gode muligheder. Men det er farligt at tro, at et godt resultat ved kommunalvalget kommer af sig selv. Det er nødvendigt, at vi alle yder en indsats for at sprede Enhedslistens politiske budskaber. Hvis vi gør det, har vi imidlertid ikke bare mulighed for at få gode resultater, men også en enestående mulighed for at sprede de konkrete forslag, vi har. Forslag til, hvordan vi får skabt flere arbejdspladser, udbygger velfærden, bekæmper uligheden, fremmer den grønne omstilling og styrker demokratiet. Selvom regeringen sammen med de højreorienterede partier har bundet kommunerne på hænder og fødder, er der stadig mulighed for at gennemføre konkrete forslag til fordel for miljøet, demokratiet og de mennesker, som er blevet ramt af regeringens forringelser. I valgkampen og i det kommunalpolitiske arbejde får vi nye muligheder for at skabe alliancer og 2 Rød+Grøn november 2013 samarbejde med fagforeninger, ældreforeninger, elevorganisationer, bolig- og lejereorganisationer og de grønne organisationer. Et sådant samarbejde kan være med til at styrke de sociale bevægelser, som både lokalt og nationalt er en forudsætning for, at vi kan opnå reelle forbedringer. At opnå et godt valgresultat kræver en stor kollektiv indsats. Det kan ikke overlades til enkelte kandidater. Arbejdet skal organiseres, så alle får en mulighed for at være aktive. På den måde bruger vi alle ressourcer, og alle får medejerskab til valgkampen. En god valgkamp, der involverer mange, skaber også et godt udgangspunkt for arbejdet i byrådet efter valget. Mange steder vil vi kun få valgt en eller måske to medlemmer til kommunalbestyrelsen. For at sikre, at arbejdsbyrden for dem ikke bliver uoverkommelige, og for at forhindre, at de kommer til at sidde alene med de udfordringer, arbejdet i byrådet giver, er det vigtigt, at der alle steder etableres baggrundsgrupper, der kan støtte de nye byrådsmedlemmer i deres arbejde. God valgkamp!»den store fremgang, Enhedslisten har opnået de seneste fire år, giver gode muligheder. Men det er farligt at tro, at et godt resultat ved kommunalvalget kommer af sig selv. Det er nødvendigt, at vi alle yder en indsats for at sprede Enhedslistens politiske budskaber.«per Clausen Medlem af Folketinget og Enhedslistens hovedbestyrelse

3 Christian Gorm Hansen (tv.) og Daniel Panduro (th.) er blandt de unge kræfter, der har sat gang i en masse nye aktiviteter hos Enhedslisten på Frederiksberg. Foto: R+G Plejer er død på Frederiksberg Overalt i landet knokler Enhedslistens afdelinger med at tage imod de mange nye medlemmer og sammentømre afdelingerne. På Frederiksberg har Enhedslisten iværksat en masse initiativer og nye arbejdsgange for at få flere til at blive aktive. Simon Halskov, Rød+Grøn Frederiksberg-afdelingen har, ligesom resten af partiet, oplevet en voldsom tilstrømning af nye medlemmer. Samtidig har Frederiksberg en sammentømret flok af rutinerede, ældre medlemmer. For at samle nye og gamle tropper har afdelingen måttet ændre en masse traditioner og arbejdsgange, fortæller kontaktperson Christian Gorm Hansen. Tidligere var arbejdsudvalget en gruppe på fem-otte mennesker, der har kendt hinanden i tyve år. Nu har vi fået fire yngre folk ind i arbejdsudvalget, og samtidig har vi lavet en række ansvarsområder: kampagneansvarlige, lokaleansvarlige, kulturansvarlige, fortæller Christian. Han suppleres af Daniel Panduro, der også er blandt arbejdsudvalgets unge medlemmer. Vi holder introduktionsmøder, hvor man hører om, hvad afdelingen går og laver. Og så er vi begyndt at ringe til dem, der melder sig ind, for at invitere dem til næste afdelingsmøde. Vi foreslår dem at komme et kvarter før mødet, så vi lige kan snakke om, hvordan det er at være til afdelingsmøde i Enhedslisten. Mødes på neutral grund Tidligere blev møderne holdt hjemme hos medlemmer af arbejdsudvalget. Men efter Enhedslistens medlemsboom har der både været råd til og brug for at leje lokaler. Jeg tror ikke, at det skyldes medlemsfremgangen, at vi er gået fra at sidde stykker til medlemsmøder, til nu at sidde stykker hver gang. Det, at afdelingen har egne lokaler, giver helt klart en følelse af at mødes på neutral grund, frem for når vi tidligere er mødtes hjemme hos nogen, forklarer Christian. Lokalerne har også givet afdelingen mulighed for at holde mange flere arrangementer. Vi har lavet filmaftener, vi har haft tre ambassadører hernede. Og så har vi holdt debatrækker om principprogrammet og studiekredse i marxistiske klassikere og imperialisme, fortæller Christian. Holdningen er, at hvis du har en god idé, som ligger nogenlunde i tråd med, hvad Enhedslisten mener, så kan du bare låne lokalerne, siger Daniel. Plejer er død De nye initiativer har været helt nødvendige for at tage imod nye medlemmer, mener Christian. Ikke et ondt ord om de gamle, for de har sgu trukket læsset, når der ikke har været andre. Men når folk er kommet herned i afdelingen, har de ofte oplevet det som en fasttømret forsamling, der kun taler med hinanden. Vi plejer jo at gøre sådan her, det har vi unge prøvet at bryde med, siger han og uddyber: I første omgang skal medlemmerne lære hinanden at kende. Ikke føle, at de skal sige noget rigtigt til debatterne. De skal mærke, at det ikke er en eksklusiv klub, hvor man skal have læst Kapitalen fra ende til anden. Men det er vigtigt, at når man kommer herned, så lugter her af Enhedslisten, og her ser ud som Enhedslisten. Så kan man diskutere, hvordan Enhedslisten lugter, men selvfølgelig skal ham den skæggede mand hænge på væggen, for han er en del af arven, påpeger Daniel. Jeg synes bestemt også, vi skal vise, at vi har en fælles politisk historie med udgangspunkt i Marx. Men jeg tror samtidigt, vi skal passe på med at signalere, at hvis du skal være med her, så skal du gøre tingene på vores måde. Den balance arbejder vi stadig på at finde, slutter Christian. Rød+Grøn november

4 Finanslov 2014 Flere hænder til ældreplejen er et af de hovedkrav, som Enhedslisten tager med til finanslovsforhandlingerne. Foto: Henrik Chulu Kurven skal knækkes En genopretning af den borgernære velfærd er et af Enhedslistens centrale krav i finanslovsforhandlingerne stillinger skal give et markant løft af bl.a. ældreplejen og børneområdet.»på trods af, at der er kommet flere ældre, har kommunerne skåret markant på hjemmeplejen.«johanne Schmidt-Nielsen. Finanslov og velfærd munerne skåret markant på hjem- Camilla Tved, Social meplejen, forklarer Johanne Sch- og sundhedspolitisk rådgiver midt-nielsen. Siden 2011 er antallet af ansatte i den offentlige sektor faldet med Udviklingen skal vendes Også på børneområdet er der ned stillinger. Særligt hårdt er lagt tusindvis af stillinger. det gået ud over den borgernære Pædagoger og medhjælpere har velfærd. simpelthen for dårlige forudsæt- Enhedslisten opfatter det som ninger for at give børnene den om- så skal der investeres i bedre hjem- antal nyansættelser, som de har et minimumskrav, at den social- sorg, som vi ved er helt central. Det mehjælp og minimumsrettigheder fået penge til. demokratiske regering efterlader er helt urimeligt, og den udvikling til ældre. Desuden vil Enhedslisten af- en velfærd, som er bedre end den, som den overtog i Dette års finanslov skal således markere et skal vendes, fastslår Johanne Schmidt Nielsen. For at genoprette velfærden vil Øremærket til velfærd I Enhedslistens forslag er også en skaffe eller lempe sanktionsregimet overfor kommunerne, som de seneste år har presset kommuner- kursskifte, hvor den nedadgåen- Enhedslisten afsætte 2,5 milliarder jobpulje, som kommunerne frit ne til at underforbruge, hvilket har de kurve i antallet af offentlige an- kr. i finansloven til bl.a nye kan anvende til at ansætte vel- kostet flere tusinde job i velfærden. satte på velfærdsområdet knæk- stillinger i den borgernære velfærd. færdsmedarbejdere på de områder, Enhedslisten foreslår at finansie- kes. Stillingerne skal bl.a. bruges til at hvor de finder det mest presseren- re velfærdsløftet ved at annullere De seneste års nedskæringer i sikre ordentlige forhold i daginsti- de. Pengene vil dog være øremær- de planlagte lettelser af selskabs- kommunerne har ramt vores ældre tutioner og dagpleje, vikardækning ket til ansættelser i den borgernæ- skatten, eller ved at beskatte ka- medborgere hårdt. På trods af, at i folkeskolen og en fremskudt so- re velfærd og vil blive modregnet, pitalindkomster på samme niveau der er kommet flere ældre, har kom- cial indsats i daginstitutionerne. Og hvis kommunerne ikke leverer det som arbejdsindkomster. 4 Rød+Grøn november 2013

5 »Kombinationen af lave ydelser, dyre boliger og ingen jobs gør, at de unge risikerer fattigdom og hjemløshed.«pernille Skipper, ordfører for det specialiserede socialområde Hold hånden under samfundets mest udsatte Regeringen har i regeringsgrundlaget forpligtet sig på at mindske ulighed og fattigdom, men hverken fattigdomsgrænsen eller de sociale 2020-mål har den handlet på. Tværtimod har regeringen og højrefløjen gennemført en kontanthjælpsreform, som vil forværre problemerne. Den udvikling skal vendes. Sådan kan finanslovsforhandlingerne ende Regeringen og Enhedslisten forhandler i skrivende stund om en finanslov men alting stadig åbent, og finanslovsforhandlingerne kan ende på mange forskellige måder. Her en præsentation af de forskellige udgange på forhandlingerne. Finanslovsaftale mellem Enhedslisten og regeringen Dette scenarium forudsætter, at det lykkes Enhedslisten at få fjernet de forringelser, som ligger i regeringens finanslovsudspil. Aftalen skal samtidig indeholde markante forbedringer som f.eks. forbedringer af velfærden for børn og gamle, hjælp til udsatte grupper, grønne jobinvesteringer eller lettere genoptjening af dagpenge. Aftalen skal markere et brud med regeringens økonomiske politik. Pernille Skipper, socialordfører I forbindelse med finanslovsforhandlingerne præsenterer Enhedslisten et udspil, som skal sikre bedre forhold for nogle af de mest udsatte grupper i vores samfund. Hovedelementerne i udspillet er en ekstra hånd til fattige børnefamilier, en særlig indsats for unge kontanthjælpsmodtagere, samt oprettelsen af en ny social pulje til samfundets mest udsatte grupper. Fattige børn lider afsavn For det første vil vi give et løft til fattige børnefamilier. Tusindvis af børn lever i fattigdom i Danmark, og det er ikke et velfærdssamfund værdigt. Børn, der vokser op i fattigdom, udelukkes fra sociale fællesskaber. De lider daglige afsavn, og det påvirker deres fremtid. Derfor foreslår Enhedslisten, at der indføres et nyt særligt forsørgertillæg til enlige forsørgere på kontanthjælp, og et kulturklippekort til børn i lavindkomstfamilier, så de også har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, komme på museum eller i zoologisk have. Samtidig skal kontanthjælpsreformens sociale konsekvenser afbødes. Kombinationen af lave ydelser, dyre boliger og ingen jobs gør, at de unge risikerer fattigdom og hjemløshed. Vi er nødt til at insistere på en velfærd, der holder hånden under de unge en finanslov, der holder dem fast i stedet for at skubbe dem ud. Derfor foreslår Enhedslisten, at kommunerne gives bedre mulighed for at bygge billige boliger, og at de unge arbejdsløse fremover får et særligt bidrag til huslejen. Ny social indsats Sidst men ikke mindst foreslår vi, at der oprettes en ny fast social pulje på finansloven, som kan erstatte den del af satspuljen, som finansierer udsatteområdet. En stor del af den sociale indsats er nemlig i dag finansieret af satspuljen, som reelt betyder, at dem, der har mindst, betaler til dem, der har det sværest. Samtidig betyder satspuljen, at der i tider med lavkonjunktur er langt færre penge at gøre godt med, og det har konsekvenser for et utal af vigtige projekter. Den nye pulje skal bruges på faste sociale tilbud og nye projekter, og den skal løbende reguleres med løn- og prisudviklingen. Aftale med Venstre (og evt. Konservative og/eller Liberal Alliance) Dette scenarie kan opstå, hvis regeringen ikke vil imødekomme Enhedslistens krav, eller hvis den af politiske grunde finder det belejligt at lave en blå finanslov. Venstres vilje til at indgå en aftale med regeringen vil formentlig afhænge af partiets vurdering af, hvorvidt de kan udløse et folketingsvalg i stedet. Med andre ord: Hvis Venstre lugter muligheden for at få et folketingsvalg, f.eks. fordi forhandlingerne med Enhedslisten er brudt sammen, vil deres vilje til at lave en finanslovsaftale være mindre, end hvis de tror, at en aftale med Enhedslisten er lige på trapperne. Finanslov med Dansk Folkeparti Regeringen kan også etablere et flertal sammen med Dansk Folkeparti. Partiet kunne formentlig se klare fordele i en finanslovsaftale, som kan illustrere, at partiet er manøvredygtigt og kan forhandle til begge sider. Det vil stille partiet stærkere ift. Venstre også efter et valg. Omvendt har Dansk Folkeparti samme interesse som Venstre i at få et folketingsvalg, hvis den mulighed åbner sig, da partiet står til et historisk valgresultat. Ingen finanslovsaftale og folketingsvalg Der skal vedtages en finanslov for det kommende år, så hvis forhandlingerne mellem Enhedslisten og regeringen bryder sammen, og regeringen ikke kan samle flertal med højrefløjen, vil der blive udskrevet folketingsvalg. Et sådant valg vil formentlig falde i december. Forud for dette vil der være en lang og dramatisk proces, hvor regeringen efter et sammenbrud i forhandlingerne vil komme med nye tilbud til enten Enhedslisten eller højrefløjen. Og/eller forsøge at presse Enhedslisten til at stemme for finansloven med truslen om et folketingsvalg. Rød+Grøn november

6 Finanslov 2014 Illustartion: istock Slutspillet om grønne job er begyndt I årevis har Enhedslisten kæmpet for at forene grøn omstilling med skabelsen af arbejdspladser. Finansloven for 2014 kan blive et afgørende skridt i den retning. Enhedslisten foreslår etableringen af en fond til investeringer i energiforbedringer. Simon Nyborg, økonomisk rådgiver Enhedslistens forhandlere arbejder for at gøre den kommende finanslov til et gennembrud for at skabe arbejdspladser ved at investere i klimaforbedringer. Derfor er et af Enhedslistens hovedkrav, at der skal laves en grøn fond, som skal stille kredit til rådighed for energiforbedringer og -renoveringer i virksomheder og offentlige bygninger. Omvendt er det svært at se Enhedslisten indgå en finanslovsaftale, der ikke gør noget for beskæftigelsen og den grønne omstilling, mener finansordfører Frank Aaen. 6 Rød+Grøn november 2013 Vi har brug for at skabe arbejdspladser, så alle kan få et arbejde. Men vi har ikke som samfund brug for flere biler, flere fladskærme og flere samtalekøkkener, påpeger han og uddyber: Derimod har vi en kæmpe udfordring med at mindske belastningen af klimaet og miljøet. Det er den enkle forklaring på, at vi gør det til et centralt krav til finansloven at få skruet op for investeringerne i den grønne omstilling. Både rødt og grønt Konkret foreslår Enhedslisten, at pensionskasserne skyder mindst seks milliarder kr. ind i en offentligt styret og offentligt garanteret fond. Fonden skal give kredit til, at energiselskaberne kan investere i energispareprojekter, der tjener sig selv hjem gennem den mindre energiregning. Det vil direkte skabe mindst arbejdspladser og flere afledte. Samtidig har det potentiale til markant at sænke energiforbruget i virksomhederne, der står for en tredjedel af landets samlede energiforbrug. Det alene løser naturligvis ikke klimakrisen eller sikrer retten til arbejde. Men det vil være et stort skridt i en rød-grøn retning. Og så er det altså inde for rækkevidde realpolitisk, vurderer Frank Aaen. Ny retning Idéen med at bruge pensionsmidler til at sikre jobskabende og grønne investeringer er en gammel idé i Enhedslisten. Det første store udspil kom tilbage i 2009, de grønne job fyldte også meget i seneste valgkamp og i forhandlingerne om sidste års finanslov var den grønne fond på bordet helt til det sidste. Enhedslisten har i årenes løb udviklet flere forskellige modeller til at nå dette mål og har samtidig arbejdet for at skabe alliancer om kravet. I dag har Enhedslisten støtte til kravet fra både pensionskasser og store fagforbund. Det stiller os meget bedre i forhandlingerne og i den offentlige debat. Det er derfor, vi i dag kan ane en situation, hvor kravet kan blive til virkelighed, forklarer Frank Aaen. Bliver forslaget til virkelighed vil det være en ny kurs, fordi investeringerne vil skabe efterspørgsel efter arbejdskraft og ikke som regeringens andre reformer blot øge udbuddet af arbejdskraft. Og i modsætning til de forkromede OPPprojekter får pensionskasserne kun en lav rente, hvilket gør det muligt at stille kredit til rådighed for energiinvesteringer, der ellers ikke ville blive gennemført.

7 Virksomheder for mennesker ikke for profit»på trods af, at der er kommet flere ældre, har kommunerne skåret markant på hjemmeplejen.«finn Sørensen Enhedslisten og regeringen nedsatte sidste år et udvalg til at se på området for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget har nu afgivet rapport, og emnet skal på dagsordenen i både finanslovsforhandlinger og kommunalvalgkamp. Men hvad er egentlig en socialøkonomisk virksomhed, og hvorfor skal vi have flere af dem? Camilla Tved, social- og sundhedspolitisk rådgiver Socialøkonomiske virksomheder har ikke profit som formål. I stedet arbejder de med et almennyttigt formål, hvor overskuddet enten skal anvendes i virksomheden eller gå til formålet. Virksomhederne tænker desuden socialøkonomisk i både produktion og ansættelsespolitik. I flere europæiske lande udgør socialøkonomiske virksomheder en stor del af samfundsøkonomien. Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen ønsker samme udvikling herhjemme. arbejdsevne, bæredygtighed, økologi og grøn omstilling, siger han. Set fra Enhedslistens synspunkt, har det offentlig en vigtig opgave i at understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Det offentlige kan hjælpe disse virksomheder på vej ved at aftage deres produkter. De gør jo samfundet en tjeneste, så det er yderst rimeligt. Men der skal også nedsættes et permanent råd og oprettes et vækstcenter for den type virksomheder. Det vil vi tage med i forhandlingerne, fortæller Finn Sørensen. Oplagt valgtema De socialøkonomiske virksomheder kan også blive en håndsrækning til udsatte og affolkede områder. Rapportens anbefalinger er en oplagt chance for landdistrikter og udsatte boligområder for at starte lokale butikker, sundhedshuse, lokal fødevareforsyning og kulturcentre i områder, hvor det private erhvervsliv ikke ønsker at investere, påpeger Finn Sørensen. Han mener derfor, at de socialøkonomiske virksomheder er et oplagt emne at bringe på banen i kommune- og regionsvalget. Hvis der er socialøkonomiske virksomheder i området, så er det et godt sted at holde valgmøde og udfordre de andre kandidaters holdning til emnet, foreslår Finn Sørensen. Socialøkonomi er rød-grønt Socialøkonomiske virksomheder giver både økonomisk og social mening. Derfor er vi også glade for at se, at anbefalingerne fra udvalget lægger op til bedre vilkår for de her virksomheder, der har fokus på inklusion af mennesker med nedsat Socialøkonomiske virksomheder Hus Forbi-avisen, som sælges af hjemløse, der også er med i bestyrelsen. TV-Glad, der ansætter udviklingshæmmede. De producerer bl.a. tv til DR-Ramasjang og har Glad-Design, der designer og sælger produkter til bl.a. Tiger-butikkerne. Place de Bleu på Nørrebro, der har indvandrerkvinder i udviklingsforløb, hvor de producerer bl.a. puder til f.eks. Illum og Louisiana. Tekstilerne er gratis rester fra tekstilvirksomheden Kvadrat. Grennessminde Tåstrup tager sig af sent udviklede unge, der bl.a. driver landbrug, hvor der f.eks. produceres økologiske krydderurter til Københavns Kommunes skolemad. Huset Venture DK, der er en IT- og kommunikationsvirksomhed, med mange ansatte flexjobbere. Der knokles i den socialøkonomiske cateringvirksomhed "Send flere krydderier", der ligger på Nørrebro i København. Foto: R+G Rød+Grøn november

8 Internationalt "I Afrika Kontakt kalder vi en spade for en spade", siger Mads Barbesgaard, politisk formand for solidaritetsbevægelsen. Foto: R+G Vi kalder en spade for en spade Solidaritetsbevægelsen Afrika Kontakt kæmpede i over 30 år mod apartheid i Sydafrika. I dag er apartheid væk, og bevægelsen har nu kastet sig over kampen mod global ulighed. Afrika Kontakt Afrika Kontakt arbejder i solidaritet med folkelige bevægelser i Afrika og støtter deres mobilisering og kamp for at sikre sig økonomiske, demokratiske og sociale rettigheder. Organisationen er primært drevet af ca. 100 frivillige aktivister fordelt på forskellige arbejdsgrupper. Solidaritet Tobias Clausen, Rød+Grøn I en virkelighed, hvor under én procent af verdens befolkning ejer 81 procent af al rigdom i verden, er der behov for radikale forandringer på globalt plan. Det kræver et opgør med nogle af de strukturer, vi har i dag, som er med til at fastholde mange i fattigdom, siger Mads Barbesgaard, der er politisk formand i Afrika Kontakt. 8 Rød+Grøn november 2013 Afrikanske græsrødder I samarbejde med afrikanske græsrødder fra hele kontinentet arbejder Afrika Kontakt på at sætte undertrykkelsen af folkelige bevægelser og kampen mod global ulighed på den politiske dagsorden. Fra helt konkret solidaritetsarbejde og økonomisk støtte til fængslede demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere, til lobbyisme i EU-parlamentet imod privatisering af verdens naturressourcer. Der er jo konstant nye forsøg på at gennemføre neoliberale politikker, der tilgodeser interesserne hos en snæver elite, særligt i udviklingslandene. Det er derfor afgørende, at vi støtter op om de konkrete kampe rundt omkring i verden, der står op imod denne dagsorden, påpeger Mads. Flytter kommaer På folkemødet på Bornholm efterlyste udviklingsministeren Christian Friis Bach (R) og Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl et meget stærkere modspil til politikerne fra det danske udviklingsmiljø. Det billede kan Mads godt genkende. Mange udviklingsorganisationer prioriterer at være på god fod med regeringen og muligheden for Enhedslisten er sammen med en række andre organisationer og fagforeninger kollektivt medlem af Afrika Kontakt. Du kan læse mere på Afrika Kontakt er afhængig af bidrag fra helt almindelige mennesker. Du kan støtte kampen for en mere retfærdig verden ved at blive medlem. Se: at flytte kommaer på et politik-papir, som ingen alligevel læser. For Afrika Kontakt er det afgørende, at vi er tro overfor for vores samarbejdspartnere i udviklingslandene, forklarer Mads og uddyber: Til tider må vi gå lidt mere konfrontativt til værks, hvilket ikke altid gør os lige populære. Men sådan er det, vi kalder en spade for en spade, siger han. Nye projekter på vej I de sidste 15 år er der ifølge Mads sket en afpolitisering af udviklingsmiljøet i Danmark, og det klassiske solidaritetsarbejde er blevet skiftet ud med en stærkt akademiseret og bureaukratisk udviklingshjælp. I Afrika Kontakt forsøger vi at gøre op med denne udvikling, bl.a. ved at arbejde med græsrodsbevægelserne så direkte som muligt, forklarer han. Afrika Kontakt har i dag projekter i Swaziland, Zimbabwe, Uganda og Sydafrika og arbejder på at starte projekter op i Vestsahara, Somalia og Mozambique.

9 »Jo hurtigere samfundet omlægges til ren vedvarende energi, desto færre CO2-klip skal vi bruge på el, varme, produktion og transport og flere klip frigøres til, at vi hver især fortsat kan leve et normalt liv.«kan du klare dig med Der er ingen store overraskelser i FN s nye rapport om klimaets tilstand. Temperaturerne og vandet stiger med små justeringer i forhold til den foregående rapport. Men indførelsen af et CO2-budget gør udfordringen konkret. CO2? Illustrationer: R+G Klima ledningerne falder. De nationale varer, og det koster også 1,5 tons i Karl Vogt-Nielsen, og økonomiske interesser står højt årlige klip. Dermed er klippekortet klima- og energirådgiver hævet over hensynet til fælles løs- allerede brugt inden 2050 og så ninger på klimafronten. har du slet ikke kørt på andet end Der er sammenhæng mellem mæng- Hvor håbløs situationen er, af- cykel. Og hvis du tager en ferietur den af CO2 i atmosfæren og jordens spejler sig i det faktum, at de kend- til Rom med fly, så koster det knap temperaturstigning. Til mange mil- te reserver af fossil energi vil tilfø- 1 ton pr. gang. Så nul ferie. De fær- jøorganisationers tilfredshed har re atmosfæren seks gange så me- reste kan eller vil omlægge deres liv FN s klimapanel nu benyttet dette get CO2, som restbudgettet tilla- så radikalt. til at fastlægge et såkaldt CO2-bud- der. Men ingen har tænkt sig at lade Med et såkaldt almindeligt liv er get. Dette budget fortæller, hvor disse ressourcer ligge uudnyttede det en umulig opgave for den enkel- meget CO2, der samlet kan udledes, hen. Også her i Danmark kastes sto- te at holde sig under 100 tons CO2- før vi rammer loftet på den to gra- re ressourcer ind i at finde nye fos- forbrug resten af livet. Men jo hur- ders stigning, som de fleste af ver- sile kilder, der kan tilføres verdens- tigere samfundet omlægges til ren dens lande er enige om skal holdes, markedet. Således afviste samtlige vedvarende energi, desto færre klip hvis ikke klimaet skal gå helt amok. partier Enhedslistens forslag om at skal vi bruge på el, varme, produk- 30 år tilbage Jordens atmosfære kan rumme mia. tons CO2 mere end i den førindustrielle tid, dvs. i 1850 erne. Der har taget os 150 år at bruge stoppe eftersøgning og udvinding af skifergas. Klippekort med 100 tons Tænketanken Concito har beregnet det danske CO2-budget til 2 mia. tion og transport og flere klip frigøres til, at vi hver især fortsat kan leve et normalt liv. Klima i kommunevalget Dansk Folkeparti har for længst halvdelen af budgettet. Så vi kan tons. Heraf har vi brugt halvdelen. meldt sig under klimaskeptikernes stadig udlede 500 mia. tons. Men Hvis vi fordeler resten på den en- fane. Nu har også Liberal Alliance desværre er udledningen nu på et kelte borger, har du en tilbagevæ- meldt klart ud. Giv dem tørt på i den niveau, så det kun tager 30 år at op- rende livspulje på 200 tons, hvis du lokale valgkamp, hvor det er vig- bruge budgettet. Yderligere CO2- planlægger at leve frem til 2050 el- tigt at inddrage klima. Mange kom- udledning banker temperaturen ler længere. Men heraf kan du kun muner sætter fokus på klimatilpas- over de to graders stigning, hvor in- selv råde over 100 tons, da resten ning. Det kan være nødvendigt for gen rigtig tør spå om konsekven- bruges på produktion og arbejds- at forebygge de umiddelbare kon- serne af frygt for at blive kaldt sort- pladser. sekvenser. Men det er skruen uden I resten af dit liv må du kun bruge synede klimafanatikere. Forestil dig, du har et klippekort ende, hvis ikke der fortsat arbejdes 100 tons CO2, hvis klimaet skal und- Trods det ene klimatopmøde ef- på de 100 tons. Du klipper i dag 1,5 for at reducere klimagasserne med gå at gå amok. ter det andet peger intet på, at ud- tons årligt til el og varme. Du køber de virkemidler, kommunerne har. Rød+Grøn november

10 Internationalt Kampen om silden David i kamp mod Goliath Færøerne i kamp mod EU. Det har været virkelighed siden august, hvor EU indførte sanktioner mod fiskerbåde fra Færøerne. Det er en strid, hvor Danmark skal vælge side mellem rigsfællesskabet og EU, fortæller Finn Sørensen, Enhedslistens Færø-ordfører. Men EU har bare lagt armene over kors, der har ikke været realitetsforhandlinger. Og så har Færøerne i sin desperation sat sin kvote af fangsterne op fra seks til 17 procent, forklarer Finn Sørensen og understreger samtidig, at overfiskningen i området er nødt til at ophøre. Færøerne har også et ansvar for at bevare den pågældende sildebestand, som er under pres. Derfor er det nødvendigt, at kyststaterne når til en aftale, der sikrer bæredygtigheden, siger han. Der er dog mange økonomiske interesser på spil i konflikten mel- Færøerne Mikael Hertoft Rød+Grøn EU har egentlig ikke noget at gøre med sildefiskeri i Nordatlanten. Men i tiltvang de sig status som kyststat ved at tildele sig selv en kvote på 25 procent af sildebestanden. Hjulpet af Danmark blev de optaget i kyststaternes forhandlinger, hvor EU blev tildelt en kvote på otte procent, mens Færøerne måtte nøjes med fem procent. Færøerne har igennem fem-seks år krævet, at de fik en større del af kvoten. De har krævet det med stigende vægt, bl.a. fordi sildebestanden er emigreret ind i færøske farvande. Jeg synes, det er rimeligt, at en lille nation som Færøerne kan fan- 10 Rød+Grøn november 2013 ge en rimelig del af fangsten i sine egne farvande. Færøerne er et lille samfund, som er næsten 100 procent afhængigt af fisken som eksportvare. De må have ret til at beskytte deres økonomi, mener Finn Sørensen. Armene over kors Den internationale havretskonvention giver kyststater ret til at fiske i egne farvande. Desuden understreger konventionen, at når der fiskes, skal det gøres bæredygtigt, så fiskebestanden bliver bevaret. Kystnationer skal også tage hensyn til andre landes interesser, og Færøerne har da også altid anerkendt Skotlands og Irlands historiske rettigheder for fiskeri i Nordatlanten. Finn Sørensen på besøg hos en færøsk fiskefabrik.

11 Færøerne har i flere år krævet en større sildekvote, bl.a. med den begrundelse, at sildebestanden er emigreret ind i færøsk farvand. Foto: WildVanilla/Flickr Kurderne i krigen Borgerkrigen i Syrien raser nu også i de hidtil ret fredelige kurdisk beboede områder, hvor der har været en slags stilstand med øget lokalt selvstyre. Rød+Grøn har spurgt Ibrahim Benli fra Fey-Kurd om forholdene for kurdere i Syrien under borgerkrigen. Sådan er sildekvoterne fordelt Aftalen fra 2007 indebærer følgende fordeling imellem kyststaterne: Norge: 61 procent Rusland: 12,82 procent Island: 14,51 procent EU: 6,51 procent Færøerne: 5,16 procent Yderligere indebærer aftalen en langsigtet plan for bæredygtig forvaltning af bestanden. Syrien Mikael Hertoft, Rød+Grøn Kurderne udgør cirka 15 procent af befolkningen i Syrien og bor mest i det nordlige område. Under borgerkrigen har kurderne været forsigtige med at blande sig, fordi forholdet til de arabiske oprørsstyrker har været præget af mistro. Der har derfor været relativt fredeligt i de kurdiske områder, forklarer Ibrahim. Da oprørerne begyndte at angribe Assad omkring hovedstaden og i den sydlige del af landet, trak Assad de fleste af sine styrker tilbage fra de kurdiske områder. Her er der blevet dannet lokale selvstyrer, der har overtaget kontrollen. Disse lokale råd er ifølge Ibrahim et demokratisk element, hvor der deltager repræsentanter for alle folkegrupper: arabere, allawitter, armeniere og kurdere. Der er imidlertid også arabiske oprørsgrupper, der har etableret sig i udkanten af kurdiske områder. Her har de foretaget grove overgreb på kurdere, heriblandt kurdiske kvinder og børn, fortæller Ibrahim. De kurdiske forsvarsenheder, YPG, har været i kamp med de såkaldte Al-Nusra-grupper, der er tæt på Al-Qaeda, og det er lykkedes at få dem ud af et stort område. Men Al-Nusra-grupperne får støtte fra den tyrkiske stat, som frygter for kurdisk selvstyre i regionen, siger Ibrahim. Kurderne har generelt haft elendige forhold under Assads styre og har ikke haft adgang til basale rettigheder eller ret til at bruge det kurdiske sprog. lem EU og Færøerne, herunder de færøske og danske fiskeriforeninger. De repræsenterer ejerne og kapitalen. Og vi ved jo, at kapitalister har en stærk tendens til at tænke kortsigtet selvom de ved, at deres langsigtede overlevelse som erhverv afhænger af, om der er fisk at fange. Men den kritik kan også rettes imod de færøske skippere og rederier, mener Finn Sørensen. Regeringen holder med EU Nu gennemfører regeringen EU s sanktioner overfor Færøerne. Regeringen var imod sanktionerne, men bag kulissen er det Finn Sørensens indtryk, at regeringen lægger et stort pres på Færøerne. Man skal huske, at Danmark får 35 procent af EU s kvote på 6,5 procent for sildefangst i Nordatlanten. Så det er ikke så underligt, at Danmarks Fiskeriforening er tilhængere af EU s sanktioner, siger han. Finn Sørensen ser det som udtryk for, at den danske regering gerne vil være gode venner med alle EU, Færøerne og Danmarks Fiskeriforening. Men man kan ikke altid være venner med alle. Regeringen må vælge mellem EU og Rigsfællesskabet, og de har helt klart valgt EU, vurderer han. Færøerne er dog ikke så hårdt presset, at de risikerer at gå fallit, vurderer Finn Sørensen. De kan lande fangsten i Rusland, og der er også et stort marked i Afrika. Så det ser ikke ud til, at EU kan få sin vilje, hvis de vil have en aftale med Færøerne. Kurdere i Syrien demonstrerer for deres rettigheder. Foto: FreedomHouse/Flickr Rød+Grøn november

12 Tema Tema: Klar, parat, valgkamp! I hele landet er Enhedslisten klar til et brag af en kommunal og regional valgkamp. Rød+Grøn er taget en sidste tur ud i landet for at tage pulsen på tropperne. Vi giver desuden nogle gode råd til, hvordan du kan engagere dig i valgkampens slutspurt. Vi er klar i hele landet Enhedslisten stiller op i 85 kommuner og i alle fem regioner. Og med 688 kandidater, hvor 653 stiller op i deres kommune og 108 stiller op til regionsvalget, kan vi for første gang komme ud i alle landets afkroge og sætte Enhedslistens mærkesager på dagsordenen. Fakta om valgkampen 6,8 procent af alle Enhedslistens medlemmer stiller op til kommunalvalget. I 85 kommuner bliver der uddelt tæt på 1 million valgmaterialer ud for Enhedslisten. Det betyder at hvert medlem af Enhedslisten i gennemsnit skal putte 100 foldere ind af brevsprækken og under armen hos de handlende foran supermarkedet. Det tager i gennemsnit én time at husstandsomdele 100 foldere. Det betyder, at giver alle Enhedslistens medlemmer en time i valgkampen, får vi uddelt en million foldere. Enhedslisten sidder i 13 byråd i dag. Ved valget stiller vi op til 85. Skulle vi opnå valg alle steder (hvilket dog er usandsynligt), vil det være en forøgelse på 653 procent. 12 Rød+Grøn november 2013 Anne Marie Larsen, kommunikationsmedarbejder, og Jesper Kiel, kommunal- og regionvalgsmedarbejder Afdelingerne har de sidste mange måneder forberedt valgkampen. Der er blevet sat plakater på masonitplader, taget billeder, skrevet tekster til de lokale foldere, bagt kager til uddeling og planlagt vælgermøder, happenings og telefonbanker. Klar til debatterne Er du aktivist i din afdeling eller en af de mange lokale kandidater, og mangler du inspiration og gode råd? Så er der masser af hjælp at hente til slutspurten: Tjek kandidathåndbogen på netforum.enhedslisten.dk den fortæller om alle Enhedslistens holdninger og er et godt redskab i debatten på gymnasiet eller i medborgerhuset. Brug kataloget med forslag til kommunalvalgkampen. Den ligger på netforum.enhedslisten.dk/kv2013 og indeholder konkrete politiske forslag, eksempelvis om offentlighedslov, etisk indkøbspolitik og boligpolitik. Her er der også gode råd at hente, til hvordan I får forslagene både i pressen og på gaden. Er du ikke medlem af gruppen, så skriv til Skriv læserbreve til landets aviser. På side 17 kan du læse om, hvad du kan gøre for at få aviserne til at bringe dine indlæg. En sidste skalle Intet er afgjort, før det sidste valgsted er lukket. Og der er masser af arbejde, du kan være med i op til valget. Du kan give den en sidste skalle sådan her: Duk op til afdelingsmødet og deltag i de sidste intense valgkampsdage. Meld dig i afdelingen til at tage en rute med valgfoldere. Klik synes godt om på den lokale side på Facebook. Giv et støttebeløb direkte til den lokale valgkamp på enhedslisten.dk/ givbidrag. Angiv kommune i feltet Særlig støtte til.

13 Rød+Grøn november

14 Tema Tre små skarpe: Står vi udenfor eller indenfor? Efter kommunevalget vil Enhedslisten formentlig være repræsenteret i størstedelen af kommunerne. Rigtig mange af partiets byrådsmedlemmer kommer til at stå i dilemmaet mellem at gå på kompromis og indgå aftaler, eller stå udenfor og kritisere. Rød+Grøn har spurgt to erfarne byrådsmedlemmer om deres holdning til dette dilemma. Trine Henriksen Byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune 14 Rød+Grøn november 2013 Hvilke muligheder og faldgruber kommer Enhedslistens byrådsmedlemmer til at stå overfor, i forhold til at lave politiske aftaler såsom budgetaftaler? I de 20 år, vi har siddet i byrådet i Gladsaxe, har vi kun været med i budgetforlig et par gange. Det skyldes, at budgetaftalerne er en samlet pakke, hvor der næsten altid følger nogle forringelser med i købet. Men selv om nogen tror det, så er det ikke et princip for os at stå udenfor. Hvis vi gennem en budgetaftale kan få nogle resultater igennem, som trækker udviklingen den rigtige vej, så er det jo en måde at vise i praksis, hvad vi står for. Og hvis vi kan være med til at sikre et resultat, der opfylder nogle krav, som aktive grupper har kæmpet for, så kan det bidrage til at styrke troen på, at det nytter at engagere sig. Det er jo det, vi gerne vil. Men det kan være rigtig svært, hvis man på den ene side har mulighed for at opnå noget, som vi selv og andre har kæmpet for, men samtidig ikke er stærke nok til at forhindre en forringelse på et andet område. Det er et dilemma, hvor man lokalt må vurdere, hvad der er bedst at gøre. Det må også være en konkret og lokal vurdering, om noget er en forringelse eller bare en fornuftig omprioritering til at finansiere en forbedring på et andet område. Året før jeg selv kom i byrådet, havde Enhedslisten været engageret i en bevægelse imod en skolelukning. I budgetforhandlingerne lykkedes det at få beslutningen udskudt, og derfor gik vi med. Samtidig var der imidlertid en reduktion på ældreområdet, som blev forklaret med et faldende behov. Men efterfølgende oplevede mange ældre at få ændret visitationen, så de fik mindre hjælp. Det måtte vi høre meget for, skønt vi selv var dem, der bragte sagerne frem og kæmpede for at få det rettet op. Hvilke styrker og svagheder vil der være ved at stå udenfor aftalerne? Hvis der er et flertal for at gennemføre forringelser, synes jeg det er vigtigt at vi siger fra og markerer, at der er et alternativ til den førte politik. For de grupper, det går ud over, er det vigtigt at de ikke står helt alene, men at der faktisk er nogen, som bakker dem op. Jeg synes f.eks. det er vigtigt, at vi siger fra overfor den herskende dagsorden om effektivisering, som i de fleste tilfælde kun betyder, at færre ansatte skal løbe stærkere for at klare de samme opgaver. Men i et forlig med både forringelser og forbedringer, kan det nogle gange være svært for os at få andre til at forstå, hvorfor vi siger nej. Hvad bliver Enhedslistens primære rolle efter kommunevalget? Vi vil nok oftere have rollen som vagthund end som en del af et budgetflertal. Men det betyder langt fra, at man så er helt udenfor indflydelse. Der er mange andre politiske beslutninger, som ikke er direkte knyttet sammen med budgettet. Det gælder områder som demokrati og medbestemmelse, byudvikling, lokalplaner, energistrategi og meget andet. Det takstfinansierede område som affald og spildevand rummer også gode muligheder for at komme igennem med nogle af vores grønne mærkesager. I Gladsaxe er vi f.eks. langt fremme med lokal afledning af regnvand, hvor foreløbig omkring 700 husstande har fået tilskud (tilbagebetaling af tilslutningsbidrag) til at håndtere deres regnvand på egen grund, i stedet for at lede det i kloakken. Og mange boligforeninger er på vej. Det er i høj grad pga. vores indsats.»vi vil nok oftere have rollen som vagthund end som en del af et budgetflertal. Men det betyder langt fra, at man så er helt udenfor indflydelse.«

15 Thyge Enevoldsen Byrådsmedlem i Frederiksberg Kommune Hvilke muligheder og faldgruber kommer Enhedslistens byrådsmedlemmer til at stå overfor, i forhold til at lave politiske aftaler såsom budgetaftaler? På Frederiksberg er der et klart borgerligt flertal. Vi bliver kun inviteret med til forhandlingerne, fordi de konservative vil fremstå som hele byens parti. Og vi får kun tilbudt småting. Derfor har vi politisk vurderet, at det var vigtigere, og gav mere indflydelse, at stå udenfor de fleste politiske aftaler. Vi har dog været med i to budgetforlig, samt indgået i flere delforlig, f.eks. om moderniseringen af plejehjem og udbygning af skolerne. I budgetforligene var det vigtigste for os at kræve alle nye nedskæringer fjernet. Det er nok også vigtigt for afdelinger med nye byrådsmedlemmer at få afklaret, hvad man vil gå med til af nedskæringer. Nogen steder har Enhedslisten gjort det med den begrundelse, at det ellers ville blive værre, men det vil jeg synes er problematisk. Man skal også være opmærksom på, om der er tidligere vedtagne nedskæringer som fortsætter, f.eks. en årlig effektiviseringspulje på to procent. Endelig skal man også være opmærksom på skjulte nedskæringer. Vi får f.eks. hvert år flere børn. Derfor bliver institutioner og skolers budgettet automatisk demografireguleret. Men det bliver budgettet til børn og unge med særlige behov ikke. Da de selvfølgelig stiger i antal, ligesom alle andre unge, er der i virkeligheden tale om en nedskæring. Hvilke styrker og svagheder vil der være ved at stå udenfor aftalerne? Vi vurderer selv på Frederiksberg, at vores kritik af forringelser (såsom nedlæggelse af en busrute, indførelsen af robotstøvsugere eller besparelser på serviceområdet) bliver bemærket. Vi bidrager til at starte en bred borgerkritik alene ved at kritisere tiltag i lokalpressen. Man kommer meget i fokus, når man som Enhedslisten på Frederiksberg har stået alene udenfor i årevis. Men det kan være en svaghed, hvis det fremstår som om, vi ikke reelt har indflydelse. Det er derfor vigtigt, at vi også har indflydelse via saglig kritik eller på andre måder. For eksempel foreslog jeg et år, at pensionister, der var visiteret til rengøringshjælp, en gang om året fik gjort hovedrent. Det blev nedstemt. Året efter foreslog jeg, de fik gjort hovedrent hvert tredje år. Det blev nedstemt. Jeg sagde så, at jeg året efter ville stille forslag hovedrengøring hvert 10. år. Det blev nu ikke nødvendigt, for næste år startede borgmesteren budgetdrøftelserne med, at han ville foreslå hovedrengøring en gang om året. Sådan. De år, vi har indgået budgetforlig, er vi ikke blevet straffet af borgerne, så vi udelukker det ikke. Man kan også via et forlig blokere for nedskæringer i løbet af året, for et forlig er også et forlig om et bestemt serviceniveau. Hvad bliver Enhedslistens primære rolle efter kommunevalget? Jeg opfatter vores rolle på Frederiksberg som vagthund og saglig kritikere af kommunens politik og service. Et medlem af vores ældreråd sagde engang, at han altid så frem til Enhedslistens budgetforslag, fordi det afslørede flertallets nedskæringer, der er gemt i ord som effektiviseringer, produktivitetsstigninger eller stabilitetsskabende tiltag. I de kommuner, hvor vi bliver en mulig tunge på vægtskålen, bør afdelingerne grundigt diskutere, hvad det indebærer. Vi håber også på at blive en del af et nyt flertal, men jeg forventer ikke, at vi går ind i en fast flertalsgruppe. Men vi vil godt f.eks. pege på en radikal borgmester.»i de kommuner, hvor vi bliver en mulig tunge på vægtskålen, bør afdelingerne grundigt diskutere, hvad det indebærer. «Rød+Grøn november

16 ??? Txt Tema Valgflæsk, valgcafé og røde løbere Overalt i Danmark er Enhedslistens lokalafdelinger i fuld gang med kommunalvalgkampen. Her kan du læse om nogle af de mange aktiviteter. Aarhus En rød by i en grøn kommune I Enhedslisten Aarhus kommunalvalgkamp sker der masser af spændende ting. Vi har planlagt uddelinger på stort set alle gymnasier og uddannelsessteder, på arbejdspladser og ved forskellige indkøbscentre. Vi laver desuden masser af sjove events og gadeuddelinger, ligesom vi husstandsomdeler valgfoldere. Der er mange forskellige muligheder for at deltage, uanset om du har fem minutter eller to timer. Hvis du kunne tænke dig at blive en del af valgkampen, så kontakt Rasmus Vestergaard på tlf Holbæk De røde løbere Enhedslisten i Holbæk arbejder på at gøre sig synlig i så mange sammenhænge som muligt. Derfor tager vi rundt til alle de små landsbyer i kommunen, hvor der endnu er en brugs eller en købmand, for at dele materiale ud. Vi har stjålet naboafdelingens (Kalundborg) slogan: Ø er for de små i samfundet og for de små samfund. Vi var også på gaden i forbindelse med Holbæks traditionsrige natløb den 31. august hvor vi lyste op med Ø-bluser påskrevet De røde løbere. Rebild Valgcafé i Skørping Aarhus. I Rebild har vi længe diskuteret, hvordan vi kunne blive synlige i bybilledet. Og da vi pludselig stod med muligheden for at leje et lillebitte butikslokale midt på hovedgaden i Skørping, slog vi straks til. I september åbnede vi vores valgcafé Ø-Caféen på Jyllandsgade 12. Åbningen blev markeret med en uformel reception, hvor byrådskandidat Britta Glargard, Bælum, og Per Clausen, der er kandidat i Aalborg, i fællesskab klippede det røde bånd over. Indvielsen gik over al forventning. Der var stuvende fuldt, SF kiggede forbi med de bedste ønsker for valget, og allerede dagen efter lagde de første nysgerrige borgere vejen forbi for at snakke om, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for et rødere og grønnere Rebild. Frem til kommunalvalget vil caféen være åben hver onsdag eftermiddag og lørdag formiddag. Her vil man kunne møde Enhedslistens byrådskandidater, der på skift vil være til stede og parate til at snakke om stort og småt og gi en kop kaffe. Amager Øst Byvandring på Amager Næsten 100 lokale borgere dukkede i september op til byvandring på Amager med byhistoriker og Ø-kandidat Allan Mylius. Allan er kendt i hovedstaden for stor viden om byens historiske udvikling og ikke mindst for en meget underholdende formidling herom. Vi fik uddelt en masse lokale valgpjecer. Viborg Øregas og valgflæsk I september samledes lokale kandidater fra S, V, DF og Enhedslisten ved Tjele Langsø til et første møde om kommunalvalget i Viborg Kommune. De rutinerede byrådsmedlemmer fra S og V havde åbenlyst lettere ved at levere budskaber end de nye og uprøvede kandidater. Men vores egen Jan Hagerup fra Hammershøj leverede en fin tale fra de træpaller, der var opstillet til lejligheden. Derefter debat med spørgsmål fra de fremmødte ca. 35 personer. Et af emnerne var kommunens udlicitering af bl.a. rengøring, som viser sig at medføre mange problemer på skoler og andre institutioner. Derefter serveredes valgflæsk en grillstegt hel gris med kartoffelsalat. Stemningen var god, og der blev snakket på kryds og tværs på årets sidste sommerdag, trods frisk blæst fra nord. Amager Øst. 16 Rød+Grøn november 2013

17 Sådan kommer dit læserbrev i avisen Kommunalvalget er en oplagt anledning til at fatte pennen og skrive læserbreve til landets aviser. Rød+Grøn giver her tolv tips til, hvordan du får aviserne til at trykke dine indlæg. Simon Halskov, Rød+Grøn Den personlige diskussion er vigtig og kan flytte holdninger. Men du kan præge den politiske debat mere bredt gennem medierne. Den letteste adgang hertil er debatsiderne i aviserne, der som regel er de meste læste sider i en avis. Får du først dine debatindlæg bragt, vil de også blive læst, og dermed Dem kan du skrive til kan du påvirke den politiske dagsorden. Det, at skrive et godt læserbrev, er ligeså let som det er effektfuldt. Følger du disse tolv fif, kan du nemt og hurtigt skrive et læserbrev og komme ud med de pointer, du har på hjertet. Dit lokale dagblad som Aarhus Stiftstidende, Horsens Folkeblad og Jydske Vestskysten. Det udkommer hver dag, tager mange læserbreve og er velegnet til lokale sager og dagsordener. Den gratis ugeavis, der dumper ind ad brevsprækken, som Aarhus Onsdag og Amager Bladet. Læses af rigtig mange mennesker. De landsdækkende aviser som Ekstra Bladet, Politiken og Information. Gode til landsdækkende dagsordener, emner og personer, som de fleste kender eller bliver berørt af. 1. Skriv om én ting ad gangen. Hvis du har en mening om flere sager, er det derfor bedst at skrive to læserbreve eller alternativt vælge det emne, der optager dig mest. 2. Skriv lige ud af posen. Et læserbrev giver udtryk for din holdning, så du skal bare skrive din mening, som du ville udtrykke den overfor en kollega eller din svoger. 3. Oppe i tiden. Du har lettest ved at få dit læserbrev i, hvis du vælger at skrive om en sag, der er aktuel. Kommentér gerne på noget, nogen har sagt i den samme avis for nylig. 4. Skriv det vigtigste først dit hovedsynspunkt og derefter anledningen til at skrive læserbrevet. Derefter kan du udbygge dit hovedsynspunkt med flere detaljer og begrundelser. 5. Skriv i nutid. Det ville være dumt at skrive på en anden måde, når nu det er stærkest at skrive i nutid. 6. Brug direkte tiltale som jeg, du, vi, I osv. Eksempel: Jeg mener, at du svigter dit ansvar, Helle Thorning Schmidt Undgå lange, sammensatte ord. Ikke et forsvarsmæssigt kiks, men et kiks i forsvaret. 8. Brug korte sætninger og sæt ofte punktum. Det gør det lettere at læse. 9. Lav en sigende overskrift. Den skal være kort og dække det, du skriver om. 10. Korte læserbreve har normalt størst mulighed for at blive trykt i avisen. Tjek reglerne for længde i avisen, du skriver til. Så gør du det let for redaktøren at sætte dit læserbrev i avisen. 11. Tjek, at kommaer er korrekt sat, og at der ikke er stavefejl. Hvis du ikke er vant til at skrive, kan du få en ven eller en i familien til at rette stavefejl og kommaer. 12. Klip læserbrevet ind i en mail og send det til avisens debatredaktion. Lad være med at sende det som vedhæftet fil. Det skaber bare unødigt bøvl for avisen. Skriv dit navn og adresse i mailen, og skriv læserbrevets overskrift i emnefeltet. Rød+Grøn november

18 Tema Foto: istock Nedlæggelse af regionerne vil lette vejen til privatisering og markedsorientering af sundhedssektoren, mener Bruno Jerup. Er der en fremtid for regionerne? Regionsrådenes struktur og handlemuligheder var fra starten så stærkt begrænsede, at det lå i kortene, at det næste skridt var nedlæggelse af disse. Men hvad mener Enhedslisten om regionernes fremtid? Bruno Jerup, kandidat i Region Sjælland En nedlæggelse af regionerne ville betyde, at sygehusene skulle gøres til selvejende institutioner, ledet af en udpeget bestyrelse, med en driftsaftale med sundhedsministeriet og sundhedsstyrelsen. Det ville lette vejen til en egentlig privatisering og markedsorientering af sundhedssektoren, så kapitalisterne, ligesom i USA, kunne åbne et stort og lukrativt område for nye profitter. Enhedslisten skal ikke indskrænke sig til at forsvare det bestående, selvom en sådan taktik kan være nødvendig under et frontalangreb. Vi skal kæmpe for mere demokrati. Kommunalfuldmagten skal også gælde for regionerne. Og den skal udvides. Regionerne skal både have mulighed for og være forpligtiget til at gøre noget aktivt for beskæftigelsen i regionen. Udvid regioners virke Den nuværende sundhedsskat skal ændres til en regionsskat. Regionsskatten skal dække hovedparten af de regionale udgifter. Kun en mindre del skal omfordeles via bloktilskud og regional udligning. Efter amternes nedlæggelse er store dele af de specialiserede socialområder blevet smadret. De specialiserede socialopgaver skal så vidt muligt samles og koordineres i regionalt regi. Regionerne skal også have den egentlige drift af de specialiserede socialområder tilbage. Regionerne skal i dag lave udviklingsplaner, ofte kaldet visionsplaner. Men regionerne har ingen mulighed for at implementere disse. Det skal laves om. De regionale visionsplaner skal være reelle regionsplaner, som regionerne har ansvaret for at omsætte til virkelighed. Ovenstående er blot en indledning til en sang om, at vores kamp for regionsrådene også rummer en kamp for en ændring og udvidelse af indholdet i regionernes virke. Deltag i regionsarbejdet»efter amternes nedlæggelse er store dele af det specialiserede socialområde blevet smadret. De specialiserede socialopgaver skal så vidt muligt samles og koordineres i regionalt regi.«bruno Jerup, kandidat i Region Sjælland Både før og efter valget har Enhedslisten brug for hjælp til det regionspolitiske arbejde. Hvis du har lyst at bidrage, skal du kontakte Enhedslistens regionsledelser. Du finder kontaktinfo på web-adresserne nedenfor, hvor du også kan læse meget mere om Enhedslistens regionspolitik og valgkamp. Nordjylland.enhedslisten.dk Midtjylland.enhedslisten.dk Syddanmark.enhedslisten.dk Sjaelland.enhedslisten.dk Hovedstad.enhedslisten.dk 18 Rød+Grøn november 2013

19 Sundhed må der til, skal livet gro Med valget til regionerne lige på trapperne har Rød+Grøn talt med Else Kayser, der som mangeårig formand for sygeplejerskerne i Midtjylland har haft sundhedspolikken tæt inde på livet.»sundhed drejer sig om langt mere end sundhedsvæsenet. Der er en nøje sammenhæng mellem sygdom og social utryghed.«lole Møller, Rød+Grøn Jeg ser frem til, at Enhedslisten sygdom, vokser risikoen for at miste arbejde med de alvorlige konsekvenser, det kan få for den syg- Else Kayser, formand for sygeplejerskerne i Midtjylland får valgt politikere ind i de fem re- domsramte og familien. Politik for- gioner, så vi får mulighed for at øve deler livsvilkår, påpeger Else. indflydelse på den sundhedspoliti- Verdenssundhedsorganisatio- ske dagsorden. Men det vil også stil- nen WHO beskriver begrebet sund- le krav til os, når vi skal forholde os til hed som en tilstand af fysisk, psy- alle de udfordringer, der gør sig gæl- kisk og socialt velvære og ikke kun dende på området, forudser Else. som fravær af sygdom. Sundhed fordring med at få praktiseren- nemlig en afgørende betingelse Ulighed i sundhed Social ulighed slår stærkt igennem på sundhedsområdet, fortæller Else. Det viser sig f.eks. ved, at den drejer sig altså om langt mere end sygehusvæsenet, forklarer hun. Sundhed i lokalområdet Med kommunalreformen har regi- de læger med i dette samarbejde. Fremover skal der satses på etablering og udbygning af offentlige sundhedscentre i lokalområderne, mener hun. for at kunne mestre sit eget liv, slår Else fast og uddyber: Vi ved, at ethvert liv rummer en række kritiske omstillinger, der hver især kan påvirke helbredet. ufaglærte borger lever 6-8 år kortere end den veluddannede, som samtidig får langt flere gode år fri for onerne fået ansvaret for sygehusvæsenet. Men samtidig har kommunerne fået et større medansvar Kritiske omstillinger I Aarhus Kommune foreslår En- Derfor skal vores børn også sikres en god start, understøttet af sundhedsplejen og gode pasningsvilkår. sygdom. Mennesker med alvorlige for eksempelvis sundhedsfremme, hedslisten, at sundhed medtænkes I arbejdslivet betyder stressede psykiske problemer dør år før forebyggelse, genoptræning og re- overalt. arbejdsvilkår og job-usikkerhed, at andre og døjer ofte med en dårlige- habilitering. Som Else ser det, ligger Det indebærer, at vi skal arbejde de ansatte påføres både menneske- re livskvalitet. fremtidens udfordring i at få de to for at retten til arbejde, uddannelse lige, helbredsmæssige og økonomi- Der er en nøje sammenhæng forvaltninger til at spille sammen. og social lighed, ligesom vi skal ska- ske omkostninger. mellem sygdom og social utryghed. Jeg er desuden overbevist om, be muligheder for, at alle kan være Derfor skal vi igen have indført Når vi rammes af fysisk og psykisk at der venter en endnu større ud- med i sociale fællesskaber. Det er bedriftsundhedstjenesten. Vi ved, der er penge i godt arbejdsmiljø og social kapital, forklarer Else. Demokrati på dagsordenen Og så er det vel overflødigt at få sagt, at vi vil arbejde for, at sundhed aldrig gøres til genstand for spekulation og markedsgørelse, siger Else. Hun slår fast, at Enhedslisten tværtimod vil arbejde for at inddrage borgerne aktiv i eget liv og give støtte til at mestre eget liv, når sygdom eller social ubalance opstår. For vi sætter troen på demokratisk engagement i stedet for den dominerede liberalistiske markedsideologi. Undersøgelser viser, at ufaglærte mennesker i gennemsnit lever 6-8 år kortere end de veluddannede. Foto: hvidzone/flickr Rød+Grøn november

20 Tema Rundt i regionerne Enhedslisten satser på at komme ind i alle fem regionsråd. Rød+Grøn har bedt nogle af vores kandidater fortælle om valgkampen i regionerne. Hovedstaden Annie Hagel Nytter det, at Enhedslisten er med i regionsrådene, spørger mange. I Region Hovedstaden mener vi, det gør. I 2012 gik vi med i et budgetforlig, fordi det indeholdt forbedringer for personale og borgere, og også i 2013 har vi indgået forlig. Forhandlingerne var hårde, men det lykkedes os blandt andet at få problematiseret den årlige to procents nedskæring, som staten påtvinger regionerne. Vi fik afsat 2 mio. ekstra til uddannelse af kortuddannede, 2,2 mio. til opstart af oprensning af tungmetaller og 0,5 mio. til udvikling af bæredygtige og økologiske fødevarer på hospitalerne. Og så fik vi indskrevet en hensigt om et køkken på det kommende supersygehus i Hillerød. Ud af et budget på 34 mia. er det ikke meget. Men uden os var disse ting ikke kommet med. Vi har også været med til at støtte gode beslutninger om at bruge flere penge på cyklisme, at få mere fokus på inddragelse og mindre på medicin i psykiatrien og styrke indsatsen for arbejdsmiljø og uddannelse. 5,1 procent af stemmerne gav i 2009 to mandater i Region Hovedstaden. Denne gang skal vi være flere. Mange ved ikke, at der er valg til regionsrådene den 19. november. Derfor: sig til venner og familie, at de skal huske at stemme. Del vores valgfolder ud og tag en regionsrådskandidat med. Skriv til 20 Rød+Grøn november 2013

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Ø- posten, oktober 2014

Ø- posten, oktober 2014 Indholdsfortegnelse Kort Nyt: Det sker: - Byvandring i Aalborg med Knud Knudsen - Trafikpolitisk seminar for Enhedslisten Nordjylland - Medlemsmøde med Gode Penge - Intromøde, fællesspisning og valgkamp

Læs mere

SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED

SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED GRØN OMSTILLING Slagelse skal være en grøn kommune. Det betyder, at der ikke må bruges flere naturressourcer, end der samtidig genskabes. Ressourcerne skal

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Ø-posten, december 2014

Ø-posten, december 2014 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 VAR DET NOGET FOR DIG? (Førtidspensionistnetværk) 2 Tur går til Christiansborg 2 Sidste Torsdagscafe inden jul 2 Det er sket: - Medlesmøde om

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017

Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Enhedslistens Budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2017 Thyge Enevoldsen Et unødvendigt nedskæringsbudget Igen i år står vi desværre overfor et nedskæringsbudget, det er i hvert fald hvad flertallet

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

MEDLEMSBLAD FOR ENHEDSLISTEN NØRREBRO

MEDLEMSBLAD FOR ENHEDSLISTEN NØRREBRO Indhold Næste afdelingsmøde Næste medlemsmøde 2 Sundhedskampagnen 3 Repræsentantskabsmøde i regionen 3 Valgkampen nærmer sig - måske Fodbold starter igen 5 4 Torsdag d. 21. juni Mandag kl. d. 19.30 20.

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE

2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE Budgettale Budgettale frem mod budgetforhandlingerne for 2018 September 2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE Det talte ord er gældende Vækst i Aarhus og fremtidige investeringer Kommune - udspil til budget 2018

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred Enhedslisten - Odsherred 10 år i Odsherred 2002-2012 Enhedslisten - 10 år i Odsherred Dette forår har Enhedslistens afdeling i Odsherred eksisteret i 10 år. Oprettelse I januar 2002 godkendte Enhedslistens

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

En rødere og grønnere region

En rødere og grønnere region En rødere og grønnere region Regionsråds-HVAD? Regionsrådet i Region Hovedstaden har 41 medlemmer, som vælges samtidig med valget til kommunalbestyrelserne tirsdag d. 19. november. Region H er den ene

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG BEHANDLING BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG 2017 2. BEHANDLING Ved førstebehandlingen af kommunens budget var der et kassetræk på 14,6 mill. kr. Jeg nævnte ved den lejlighed, at der efterfølgende

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Sæt liv i Ballerup. Stem på Enhedslisten. ballerup.enhedslisten.dk

Sæt liv i Ballerup. Stem på Enhedslisten. ballerup.enhedslisten.dk Sæt liv i Ballerup Stem på Enhedslisten Sæt liv i Ballerup Enhedslisten ønsker et levende Ballerup på alle områder Vi vil puste liv i kulturen og beskæftigelsen, klimarenoveringer og billige almene boliger.

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis

Læs mere

Denne fantastiske 1. maj i solskin. tæt på et skæbnesvangert valg mellem Helle Thorning Schmidt på den ene side

Denne fantastiske 1. maj i solskin. tæt på et skæbnesvangert valg mellem Helle Thorning Schmidt på den ene side Tale til 1. maj 2015 1 Denne fantastiske 1. maj i solskin. tæt på et skæbnesvangert valg mellem Helle Thorning Schmidt på den ene side Og på den anden side - Lars Løkke - hånd i hånd med DF. Hvordan kan

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Nyborg Kommune. - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark

Nyborg Kommune. - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark Nyborg Kommune - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark Fælles oplæg til Kommunalvalg 2013 Udfordringer og muligheder Vi borgere i Nyborg kommune er stolte og glade for at bo her. Det er der også al

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen.

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. 1 Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. Budgettet i Gentofte er på mere end 3 milliarder kroner. Dette til trods for at

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag fra Magistraten for

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Side 1 af 5 Enhedslisten Gentofte

Side 1 af 5 Enhedslisten Gentofte Side 1 af 5 Enhedslistens Budget tale 2016 Først vil Enhedslisten takke Kasper Tange Jørgensen fra Økonomiafdelingen som igen i år har været en uvurderlig hjælp i udfærdigelsen af Enhedslistens ÆF til

Læs mere

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå. - 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2

Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2 Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2 Opstart: På medlemsmødet d. 22. september 2009 blev der fundet en valgkampskoordinator, Rasmus. Han organiserede et fællesmøde d. 29. september

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 Formand i 377 dage ingen kedelige. Første periode med mindre bestyrelse valgt for to år fungeret godt og giver arbejdsro. Fantastisk at skue ud over denne sal

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Et Frederiksberg der samarbejder

Et Frederiksberg der samarbejder Et Frederiksberg der samarbejder Hvis der er en juleaften i det politiske arbejde, så må det være budgetdebat-aftenen her i aften. Her har partierne alle fundet de store paroler frem, stort set alle fra

Læs mere

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.

Læs mere