Klar, parat, valgkamp! TEMA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klar, parat, valgkamp! TEMA"

Transkript

1 november 2013 nr 51 Medlemsblad for Enhedslisten TEMA Klar, parat, valgkamp! Enhedslisten er klar til et brag af en kommunal og regional valgkamp. Rød+Grøn er taget en sidste tur ud i landet for at tage pulsen på tropperne og giver gode råd til, hvordan du kan engagere dig i valgkampens slutspurt. Side

2 indhold Dette nummer Plejer er død på Frederiksberg s3 Virksomheder for mennesker s7 Afrika Kontakt s8 Kan du klare dig med 100 tons CO2? s9 Kampen om silden s10 Kurdere i krig s11 70-året for jødernes flugt s24 Boganmeldelse: Celeste s25 Nyt fra Hovedbestyrelsen s25 Debat s26-29 Kalender s30-31 Bagside: Over stregen s Tema: Klar, parat, valgkamp s12-21 Enhedslisten er klar til et brag af en kommunal og regional valgkamp. Rød+Grøn tager pulsen på tropperne og giver gode råd til, hvordan du kan engagere dig i valgkampens slutspurt. Finanslovsforhandlinger s4-6 Blandt Enhedslistens krav til finansloven er en styrket velfærd, bekæmpelse af fattigdom og grøn jobskabelse. Nyt principprogram på vej s22-23 Hovedbestyrelsens skrivegruppe har fremlagt sit bud på et kortere og klarere principprogram, som frem til næste årsmøde skal diskuteres og finpudses. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 15. november kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Maibritt Kerner/R+G Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Kommunalt gennembrud kræver hårdt arbejde Alle taler om det kommunalpolitiske gennembrud, der venter Enhedslisten den 19. november. Den store fremgang, Enhedslisten har opnået de seneste fire år, giver gode muligheder. Men det er farligt at tro, at et godt resultat ved kommunalvalget kommer af sig selv. Det er nødvendigt, at vi alle yder en indsats for at sprede Enhedslistens politiske budskaber. Hvis vi gør det, har vi imidlertid ikke bare mulighed for at få gode resultater, men også en enestående mulighed for at sprede de konkrete forslag, vi har. Forslag til, hvordan vi får skabt flere arbejdspladser, udbygger velfærden, bekæmper uligheden, fremmer den grønne omstilling og styrker demokratiet. Selvom regeringen sammen med de højreorienterede partier har bundet kommunerne på hænder og fødder, er der stadig mulighed for at gennemføre konkrete forslag til fordel for miljøet, demokratiet og de mennesker, som er blevet ramt af regeringens forringelser. I valgkampen og i det kommunalpolitiske arbejde får vi nye muligheder for at skabe alliancer og 2 Rød+Grøn november 2013 samarbejde med fagforeninger, ældreforeninger, elevorganisationer, bolig- og lejereorganisationer og de grønne organisationer. Et sådant samarbejde kan være med til at styrke de sociale bevægelser, som både lokalt og nationalt er en forudsætning for, at vi kan opnå reelle forbedringer. At opnå et godt valgresultat kræver en stor kollektiv indsats. Det kan ikke overlades til enkelte kandidater. Arbejdet skal organiseres, så alle får en mulighed for at være aktive. På den måde bruger vi alle ressourcer, og alle får medejerskab til valgkampen. En god valgkamp, der involverer mange, skaber også et godt udgangspunkt for arbejdet i byrådet efter valget. Mange steder vil vi kun få valgt en eller måske to medlemmer til kommunalbestyrelsen. For at sikre, at arbejdsbyrden for dem ikke bliver uoverkommelige, og for at forhindre, at de kommer til at sidde alene med de udfordringer, arbejdet i byrådet giver, er det vigtigt, at der alle steder etableres baggrundsgrupper, der kan støtte de nye byrådsmedlemmer i deres arbejde. God valgkamp!»den store fremgang, Enhedslisten har opnået de seneste fire år, giver gode muligheder. Men det er farligt at tro, at et godt resultat ved kommunalvalget kommer af sig selv. Det er nødvendigt, at vi alle yder en indsats for at sprede Enhedslistens politiske budskaber.«per Clausen Medlem af Folketinget og Enhedslistens hovedbestyrelse

3 Christian Gorm Hansen (tv.) og Daniel Panduro (th.) er blandt de unge kræfter, der har sat gang i en masse nye aktiviteter hos Enhedslisten på Frederiksberg. Foto: R+G Plejer er død på Frederiksberg Overalt i landet knokler Enhedslistens afdelinger med at tage imod de mange nye medlemmer og sammentømre afdelingerne. På Frederiksberg har Enhedslisten iværksat en masse initiativer og nye arbejdsgange for at få flere til at blive aktive. Simon Halskov, Rød+Grøn Frederiksberg-afdelingen har, ligesom resten af partiet, oplevet en voldsom tilstrømning af nye medlemmer. Samtidig har Frederiksberg en sammentømret flok af rutinerede, ældre medlemmer. For at samle nye og gamle tropper har afdelingen måttet ændre en masse traditioner og arbejdsgange, fortæller kontaktperson Christian Gorm Hansen. Tidligere var arbejdsudvalget en gruppe på fem-otte mennesker, der har kendt hinanden i tyve år. Nu har vi fået fire yngre folk ind i arbejdsudvalget, og samtidig har vi lavet en række ansvarsområder: kampagneansvarlige, lokaleansvarlige, kulturansvarlige, fortæller Christian. Han suppleres af Daniel Panduro, der også er blandt arbejdsudvalgets unge medlemmer. Vi holder introduktionsmøder, hvor man hører om, hvad afdelingen går og laver. Og så er vi begyndt at ringe til dem, der melder sig ind, for at invitere dem til næste afdelingsmøde. Vi foreslår dem at komme et kvarter før mødet, så vi lige kan snakke om, hvordan det er at være til afdelingsmøde i Enhedslisten. Mødes på neutral grund Tidligere blev møderne holdt hjemme hos medlemmer af arbejdsudvalget. Men efter Enhedslistens medlemsboom har der både været råd til og brug for at leje lokaler. Jeg tror ikke, at det skyldes medlemsfremgangen, at vi er gået fra at sidde stykker til medlemsmøder, til nu at sidde stykker hver gang. Det, at afdelingen har egne lokaler, giver helt klart en følelse af at mødes på neutral grund, frem for når vi tidligere er mødtes hjemme hos nogen, forklarer Christian. Lokalerne har også givet afdelingen mulighed for at holde mange flere arrangementer. Vi har lavet filmaftener, vi har haft tre ambassadører hernede. Og så har vi holdt debatrækker om principprogrammet og studiekredse i marxistiske klassikere og imperialisme, fortæller Christian. Holdningen er, at hvis du har en god idé, som ligger nogenlunde i tråd med, hvad Enhedslisten mener, så kan du bare låne lokalerne, siger Daniel. Plejer er død De nye initiativer har været helt nødvendige for at tage imod nye medlemmer, mener Christian. Ikke et ondt ord om de gamle, for de har sgu trukket læsset, når der ikke har været andre. Men når folk er kommet herned i afdelingen, har de ofte oplevet det som en fasttømret forsamling, der kun taler med hinanden. Vi plejer jo at gøre sådan her, det har vi unge prøvet at bryde med, siger han og uddyber: I første omgang skal medlemmerne lære hinanden at kende. Ikke føle, at de skal sige noget rigtigt til debatterne. De skal mærke, at det ikke er en eksklusiv klub, hvor man skal have læst Kapitalen fra ende til anden. Men det er vigtigt, at når man kommer herned, så lugter her af Enhedslisten, og her ser ud som Enhedslisten. Så kan man diskutere, hvordan Enhedslisten lugter, men selvfølgelig skal ham den skæggede mand hænge på væggen, for han er en del af arven, påpeger Daniel. Jeg synes bestemt også, vi skal vise, at vi har en fælles politisk historie med udgangspunkt i Marx. Men jeg tror samtidigt, vi skal passe på med at signalere, at hvis du skal være med her, så skal du gøre tingene på vores måde. Den balance arbejder vi stadig på at finde, slutter Christian. Rød+Grøn november

4 Finanslov 2014 Flere hænder til ældreplejen er et af de hovedkrav, som Enhedslisten tager med til finanslovsforhandlingerne. Foto: Henrik Chulu Kurven skal knækkes En genopretning af den borgernære velfærd er et af Enhedslistens centrale krav i finanslovsforhandlingerne stillinger skal give et markant løft af bl.a. ældreplejen og børneområdet.»på trods af, at der er kommet flere ældre, har kommunerne skåret markant på hjemmeplejen.«johanne Schmidt-Nielsen. Finanslov og velfærd munerne skåret markant på hjem- Camilla Tved, Social meplejen, forklarer Johanne Sch- og sundhedspolitisk rådgiver midt-nielsen. Siden 2011 er antallet af ansatte i den offentlige sektor faldet med Udviklingen skal vendes Også på børneområdet er der ned stillinger. Særligt hårdt er lagt tusindvis af stillinger. det gået ud over den borgernære Pædagoger og medhjælpere har velfærd. simpelthen for dårlige forudsæt- Enhedslisten opfatter det som ninger for at give børnene den om- så skal der investeres i bedre hjem- antal nyansættelser, som de har et minimumskrav, at den social- sorg, som vi ved er helt central. Det mehjælp og minimumsrettigheder fået penge til. demokratiske regering efterlader er helt urimeligt, og den udvikling til ældre. Desuden vil Enhedslisten af- en velfærd, som er bedre end den, som den overtog i Dette års finanslov skal således markere et skal vendes, fastslår Johanne Schmidt Nielsen. For at genoprette velfærden vil Øremærket til velfærd I Enhedslistens forslag er også en skaffe eller lempe sanktionsregimet overfor kommunerne, som de seneste år har presset kommuner- kursskifte, hvor den nedadgåen- Enhedslisten afsætte 2,5 milliarder jobpulje, som kommunerne frit ne til at underforbruge, hvilket har de kurve i antallet af offentlige an- kr. i finansloven til bl.a nye kan anvende til at ansætte vel- kostet flere tusinde job i velfærden. satte på velfærdsområdet knæk- stillinger i den borgernære velfærd. færdsmedarbejdere på de områder, Enhedslisten foreslår at finansie- kes. Stillingerne skal bl.a. bruges til at hvor de finder det mest presseren- re velfærdsløftet ved at annullere De seneste års nedskæringer i sikre ordentlige forhold i daginsti- de. Pengene vil dog være øremær- de planlagte lettelser af selskabs- kommunerne har ramt vores ældre tutioner og dagpleje, vikardækning ket til ansættelser i den borgernæ- skatten, eller ved at beskatte ka- medborgere hårdt. På trods af, at i folkeskolen og en fremskudt so- re velfærd og vil blive modregnet, pitalindkomster på samme niveau der er kommet flere ældre, har kom- cial indsats i daginstitutionerne. Og hvis kommunerne ikke leverer det som arbejdsindkomster. 4 Rød+Grøn november 2013

5 »Kombinationen af lave ydelser, dyre boliger og ingen jobs gør, at de unge risikerer fattigdom og hjemløshed.«pernille Skipper, ordfører for det specialiserede socialområde Hold hånden under samfundets mest udsatte Regeringen har i regeringsgrundlaget forpligtet sig på at mindske ulighed og fattigdom, men hverken fattigdomsgrænsen eller de sociale 2020-mål har den handlet på. Tværtimod har regeringen og højrefløjen gennemført en kontanthjælpsreform, som vil forværre problemerne. Den udvikling skal vendes. Sådan kan finanslovsforhandlingerne ende Regeringen og Enhedslisten forhandler i skrivende stund om en finanslov men alting stadig åbent, og finanslovsforhandlingerne kan ende på mange forskellige måder. Her en præsentation af de forskellige udgange på forhandlingerne. Finanslovsaftale mellem Enhedslisten og regeringen Dette scenarium forudsætter, at det lykkes Enhedslisten at få fjernet de forringelser, som ligger i regeringens finanslovsudspil. Aftalen skal samtidig indeholde markante forbedringer som f.eks. forbedringer af velfærden for børn og gamle, hjælp til udsatte grupper, grønne jobinvesteringer eller lettere genoptjening af dagpenge. Aftalen skal markere et brud med regeringens økonomiske politik. Pernille Skipper, socialordfører I forbindelse med finanslovsforhandlingerne præsenterer Enhedslisten et udspil, som skal sikre bedre forhold for nogle af de mest udsatte grupper i vores samfund. Hovedelementerne i udspillet er en ekstra hånd til fattige børnefamilier, en særlig indsats for unge kontanthjælpsmodtagere, samt oprettelsen af en ny social pulje til samfundets mest udsatte grupper. Fattige børn lider afsavn For det første vil vi give et løft til fattige børnefamilier. Tusindvis af børn lever i fattigdom i Danmark, og det er ikke et velfærdssamfund værdigt. Børn, der vokser op i fattigdom, udelukkes fra sociale fællesskaber. De lider daglige afsavn, og det påvirker deres fremtid. Derfor foreslår Enhedslisten, at der indføres et nyt særligt forsørgertillæg til enlige forsørgere på kontanthjælp, og et kulturklippekort til børn i lavindkomstfamilier, så de også har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, komme på museum eller i zoologisk have. Samtidig skal kontanthjælpsreformens sociale konsekvenser afbødes. Kombinationen af lave ydelser, dyre boliger og ingen jobs gør, at de unge risikerer fattigdom og hjemløshed. Vi er nødt til at insistere på en velfærd, der holder hånden under de unge en finanslov, der holder dem fast i stedet for at skubbe dem ud. Derfor foreslår Enhedslisten, at kommunerne gives bedre mulighed for at bygge billige boliger, og at de unge arbejdsløse fremover får et særligt bidrag til huslejen. Ny social indsats Sidst men ikke mindst foreslår vi, at der oprettes en ny fast social pulje på finansloven, som kan erstatte den del af satspuljen, som finansierer udsatteområdet. En stor del af den sociale indsats er nemlig i dag finansieret af satspuljen, som reelt betyder, at dem, der har mindst, betaler til dem, der har det sværest. Samtidig betyder satspuljen, at der i tider med lavkonjunktur er langt færre penge at gøre godt med, og det har konsekvenser for et utal af vigtige projekter. Den nye pulje skal bruges på faste sociale tilbud og nye projekter, og den skal løbende reguleres med løn- og prisudviklingen. Aftale med Venstre (og evt. Konservative og/eller Liberal Alliance) Dette scenarie kan opstå, hvis regeringen ikke vil imødekomme Enhedslistens krav, eller hvis den af politiske grunde finder det belejligt at lave en blå finanslov. Venstres vilje til at indgå en aftale med regeringen vil formentlig afhænge af partiets vurdering af, hvorvidt de kan udløse et folketingsvalg i stedet. Med andre ord: Hvis Venstre lugter muligheden for at få et folketingsvalg, f.eks. fordi forhandlingerne med Enhedslisten er brudt sammen, vil deres vilje til at lave en finanslovsaftale være mindre, end hvis de tror, at en aftale med Enhedslisten er lige på trapperne. Finanslov med Dansk Folkeparti Regeringen kan også etablere et flertal sammen med Dansk Folkeparti. Partiet kunne formentlig se klare fordele i en finanslovsaftale, som kan illustrere, at partiet er manøvredygtigt og kan forhandle til begge sider. Det vil stille partiet stærkere ift. Venstre også efter et valg. Omvendt har Dansk Folkeparti samme interesse som Venstre i at få et folketingsvalg, hvis den mulighed åbner sig, da partiet står til et historisk valgresultat. Ingen finanslovsaftale og folketingsvalg Der skal vedtages en finanslov for det kommende år, så hvis forhandlingerne mellem Enhedslisten og regeringen bryder sammen, og regeringen ikke kan samle flertal med højrefløjen, vil der blive udskrevet folketingsvalg. Et sådant valg vil formentlig falde i december. Forud for dette vil der være en lang og dramatisk proces, hvor regeringen efter et sammenbrud i forhandlingerne vil komme med nye tilbud til enten Enhedslisten eller højrefløjen. Og/eller forsøge at presse Enhedslisten til at stemme for finansloven med truslen om et folketingsvalg. Rød+Grøn november

6 Finanslov 2014 Illustartion: istock Slutspillet om grønne job er begyndt I årevis har Enhedslisten kæmpet for at forene grøn omstilling med skabelsen af arbejdspladser. Finansloven for 2014 kan blive et afgørende skridt i den retning. Enhedslisten foreslår etableringen af en fond til investeringer i energiforbedringer. Simon Nyborg, økonomisk rådgiver Enhedslistens forhandlere arbejder for at gøre den kommende finanslov til et gennembrud for at skabe arbejdspladser ved at investere i klimaforbedringer. Derfor er et af Enhedslistens hovedkrav, at der skal laves en grøn fond, som skal stille kredit til rådighed for energiforbedringer og -renoveringer i virksomheder og offentlige bygninger. Omvendt er det svært at se Enhedslisten indgå en finanslovsaftale, der ikke gør noget for beskæftigelsen og den grønne omstilling, mener finansordfører Frank Aaen. 6 Rød+Grøn november 2013 Vi har brug for at skabe arbejdspladser, så alle kan få et arbejde. Men vi har ikke som samfund brug for flere biler, flere fladskærme og flere samtalekøkkener, påpeger han og uddyber: Derimod har vi en kæmpe udfordring med at mindske belastningen af klimaet og miljøet. Det er den enkle forklaring på, at vi gør det til et centralt krav til finansloven at få skruet op for investeringerne i den grønne omstilling. Både rødt og grønt Konkret foreslår Enhedslisten, at pensionskasserne skyder mindst seks milliarder kr. ind i en offentligt styret og offentligt garanteret fond. Fonden skal give kredit til, at energiselskaberne kan investere i energispareprojekter, der tjener sig selv hjem gennem den mindre energiregning. Det vil direkte skabe mindst arbejdspladser og flere afledte. Samtidig har det potentiale til markant at sænke energiforbruget i virksomhederne, der står for en tredjedel af landets samlede energiforbrug. Det alene løser naturligvis ikke klimakrisen eller sikrer retten til arbejde. Men det vil være et stort skridt i en rød-grøn retning. Og så er det altså inde for rækkevidde realpolitisk, vurderer Frank Aaen. Ny retning Idéen med at bruge pensionsmidler til at sikre jobskabende og grønne investeringer er en gammel idé i Enhedslisten. Det første store udspil kom tilbage i 2009, de grønne job fyldte også meget i seneste valgkamp og i forhandlingerne om sidste års finanslov var den grønne fond på bordet helt til det sidste. Enhedslisten har i årenes løb udviklet flere forskellige modeller til at nå dette mål og har samtidig arbejdet for at skabe alliancer om kravet. I dag har Enhedslisten støtte til kravet fra både pensionskasser og store fagforbund. Det stiller os meget bedre i forhandlingerne og i den offentlige debat. Det er derfor, vi i dag kan ane en situation, hvor kravet kan blive til virkelighed, forklarer Frank Aaen. Bliver forslaget til virkelighed vil det være en ny kurs, fordi investeringerne vil skabe efterspørgsel efter arbejdskraft og ikke som regeringens andre reformer blot øge udbuddet af arbejdskraft. Og i modsætning til de forkromede OPPprojekter får pensionskasserne kun en lav rente, hvilket gør det muligt at stille kredit til rådighed for energiinvesteringer, der ellers ikke ville blive gennemført.

7 Virksomheder for mennesker ikke for profit»på trods af, at der er kommet flere ældre, har kommunerne skåret markant på hjemmeplejen.«finn Sørensen Enhedslisten og regeringen nedsatte sidste år et udvalg til at se på området for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget har nu afgivet rapport, og emnet skal på dagsordenen i både finanslovsforhandlinger og kommunalvalgkamp. Men hvad er egentlig en socialøkonomisk virksomhed, og hvorfor skal vi have flere af dem? Camilla Tved, social- og sundhedspolitisk rådgiver Socialøkonomiske virksomheder har ikke profit som formål. I stedet arbejder de med et almennyttigt formål, hvor overskuddet enten skal anvendes i virksomheden eller gå til formålet. Virksomhederne tænker desuden socialøkonomisk i både produktion og ansættelsespolitik. I flere europæiske lande udgør socialøkonomiske virksomheder en stor del af samfundsøkonomien. Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen ønsker samme udvikling herhjemme. arbejdsevne, bæredygtighed, økologi og grøn omstilling, siger han. Set fra Enhedslistens synspunkt, har det offentlig en vigtig opgave i at understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Det offentlige kan hjælpe disse virksomheder på vej ved at aftage deres produkter. De gør jo samfundet en tjeneste, så det er yderst rimeligt. Men der skal også nedsættes et permanent råd og oprettes et vækstcenter for den type virksomheder. Det vil vi tage med i forhandlingerne, fortæller Finn Sørensen. Oplagt valgtema De socialøkonomiske virksomheder kan også blive en håndsrækning til udsatte og affolkede områder. Rapportens anbefalinger er en oplagt chance for landdistrikter og udsatte boligområder for at starte lokale butikker, sundhedshuse, lokal fødevareforsyning og kulturcentre i områder, hvor det private erhvervsliv ikke ønsker at investere, påpeger Finn Sørensen. Han mener derfor, at de socialøkonomiske virksomheder er et oplagt emne at bringe på banen i kommune- og regionsvalget. Hvis der er socialøkonomiske virksomheder i området, så er det et godt sted at holde valgmøde og udfordre de andre kandidaters holdning til emnet, foreslår Finn Sørensen. Socialøkonomi er rød-grønt Socialøkonomiske virksomheder giver både økonomisk og social mening. Derfor er vi også glade for at se, at anbefalingerne fra udvalget lægger op til bedre vilkår for de her virksomheder, der har fokus på inklusion af mennesker med nedsat Socialøkonomiske virksomheder Hus Forbi-avisen, som sælges af hjemløse, der også er med i bestyrelsen. TV-Glad, der ansætter udviklingshæmmede. De producerer bl.a. tv til DR-Ramasjang og har Glad-Design, der designer og sælger produkter til bl.a. Tiger-butikkerne. Place de Bleu på Nørrebro, der har indvandrerkvinder i udviklingsforløb, hvor de producerer bl.a. puder til f.eks. Illum og Louisiana. Tekstilerne er gratis rester fra tekstilvirksomheden Kvadrat. Grennessminde Tåstrup tager sig af sent udviklede unge, der bl.a. driver landbrug, hvor der f.eks. produceres økologiske krydderurter til Københavns Kommunes skolemad. Huset Venture DK, der er en IT- og kommunikationsvirksomhed, med mange ansatte flexjobbere. Der knokles i den socialøkonomiske cateringvirksomhed "Send flere krydderier", der ligger på Nørrebro i København. Foto: R+G Rød+Grøn november

8 Internationalt "I Afrika Kontakt kalder vi en spade for en spade", siger Mads Barbesgaard, politisk formand for solidaritetsbevægelsen. Foto: R+G Vi kalder en spade for en spade Solidaritetsbevægelsen Afrika Kontakt kæmpede i over 30 år mod apartheid i Sydafrika. I dag er apartheid væk, og bevægelsen har nu kastet sig over kampen mod global ulighed. Afrika Kontakt Afrika Kontakt arbejder i solidaritet med folkelige bevægelser i Afrika og støtter deres mobilisering og kamp for at sikre sig økonomiske, demokratiske og sociale rettigheder. Organisationen er primært drevet af ca. 100 frivillige aktivister fordelt på forskellige arbejdsgrupper. Solidaritet Tobias Clausen, Rød+Grøn I en virkelighed, hvor under én procent af verdens befolkning ejer 81 procent af al rigdom i verden, er der behov for radikale forandringer på globalt plan. Det kræver et opgør med nogle af de strukturer, vi har i dag, som er med til at fastholde mange i fattigdom, siger Mads Barbesgaard, der er politisk formand i Afrika Kontakt. 8 Rød+Grøn november 2013 Afrikanske græsrødder I samarbejde med afrikanske græsrødder fra hele kontinentet arbejder Afrika Kontakt på at sætte undertrykkelsen af folkelige bevægelser og kampen mod global ulighed på den politiske dagsorden. Fra helt konkret solidaritetsarbejde og økonomisk støtte til fængslede demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere, til lobbyisme i EU-parlamentet imod privatisering af verdens naturressourcer. Der er jo konstant nye forsøg på at gennemføre neoliberale politikker, der tilgodeser interesserne hos en snæver elite, særligt i udviklingslandene. Det er derfor afgørende, at vi støtter op om de konkrete kampe rundt omkring i verden, der står op imod denne dagsorden, påpeger Mads. Flytter kommaer På folkemødet på Bornholm efterlyste udviklingsministeren Christian Friis Bach (R) og Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl et meget stærkere modspil til politikerne fra det danske udviklingsmiljø. Det billede kan Mads godt genkende. Mange udviklingsorganisationer prioriterer at være på god fod med regeringen og muligheden for Enhedslisten er sammen med en række andre organisationer og fagforeninger kollektivt medlem af Afrika Kontakt. Du kan læse mere på Afrika Kontakt er afhængig af bidrag fra helt almindelige mennesker. Du kan støtte kampen for en mere retfærdig verden ved at blive medlem. Se: at flytte kommaer på et politik-papir, som ingen alligevel læser. For Afrika Kontakt er det afgørende, at vi er tro overfor for vores samarbejdspartnere i udviklingslandene, forklarer Mads og uddyber: Til tider må vi gå lidt mere konfrontativt til værks, hvilket ikke altid gør os lige populære. Men sådan er det, vi kalder en spade for en spade, siger han. Nye projekter på vej I de sidste 15 år er der ifølge Mads sket en afpolitisering af udviklingsmiljøet i Danmark, og det klassiske solidaritetsarbejde er blevet skiftet ud med en stærkt akademiseret og bureaukratisk udviklingshjælp. I Afrika Kontakt forsøger vi at gøre op med denne udvikling, bl.a. ved at arbejde med græsrodsbevægelserne så direkte som muligt, forklarer han. Afrika Kontakt har i dag projekter i Swaziland, Zimbabwe, Uganda og Sydafrika og arbejder på at starte projekter op i Vestsahara, Somalia og Mozambique.

9 »Jo hurtigere samfundet omlægges til ren vedvarende energi, desto færre CO2-klip skal vi bruge på el, varme, produktion og transport og flere klip frigøres til, at vi hver især fortsat kan leve et normalt liv.«kan du klare dig med Der er ingen store overraskelser i FN s nye rapport om klimaets tilstand. Temperaturerne og vandet stiger med små justeringer i forhold til den foregående rapport. Men indførelsen af et CO2-budget gør udfordringen konkret. CO2? Illustrationer: R+G Klima ledningerne falder. De nationale varer, og det koster også 1,5 tons i Karl Vogt-Nielsen, og økonomiske interesser står højt årlige klip. Dermed er klippekortet klima- og energirådgiver hævet over hensynet til fælles løs- allerede brugt inden 2050 og så ninger på klimafronten. har du slet ikke kørt på andet end Der er sammenhæng mellem mæng- Hvor håbløs situationen er, af- cykel. Og hvis du tager en ferietur den af CO2 i atmosfæren og jordens spejler sig i det faktum, at de kend- til Rom med fly, så koster det knap temperaturstigning. Til mange mil- te reserver af fossil energi vil tilfø- 1 ton pr. gang. Så nul ferie. De fær- jøorganisationers tilfredshed har re atmosfæren seks gange så me- reste kan eller vil omlægge deres liv FN s klimapanel nu benyttet dette get CO2, som restbudgettet tilla- så radikalt. til at fastlægge et såkaldt CO2-bud- der. Men ingen har tænkt sig at lade Med et såkaldt almindeligt liv er get. Dette budget fortæller, hvor disse ressourcer ligge uudnyttede det en umulig opgave for den enkel- meget CO2, der samlet kan udledes, hen. Også her i Danmark kastes sto- te at holde sig under 100 tons CO2- før vi rammer loftet på den to gra- re ressourcer ind i at finde nye fos- forbrug resten af livet. Men jo hur- ders stigning, som de fleste af ver- sile kilder, der kan tilføres verdens- tigere samfundet omlægges til ren dens lande er enige om skal holdes, markedet. Således afviste samtlige vedvarende energi, desto færre klip hvis ikke klimaet skal gå helt amok. partier Enhedslistens forslag om at skal vi bruge på el, varme, produk- 30 år tilbage Jordens atmosfære kan rumme mia. tons CO2 mere end i den førindustrielle tid, dvs. i 1850 erne. Der har taget os 150 år at bruge stoppe eftersøgning og udvinding af skifergas. Klippekort med 100 tons Tænketanken Concito har beregnet det danske CO2-budget til 2 mia. tion og transport og flere klip frigøres til, at vi hver især fortsat kan leve et normalt liv. Klima i kommunevalget Dansk Folkeparti har for længst halvdelen af budgettet. Så vi kan tons. Heraf har vi brugt halvdelen. meldt sig under klimaskeptikernes stadig udlede 500 mia. tons. Men Hvis vi fordeler resten på den en- fane. Nu har også Liberal Alliance desværre er udledningen nu på et kelte borger, har du en tilbagevæ- meldt klart ud. Giv dem tørt på i den niveau, så det kun tager 30 år at op- rende livspulje på 200 tons, hvis du lokale valgkamp, hvor det er vig- bruge budgettet. Yderligere CO2- planlægger at leve frem til 2050 el- tigt at inddrage klima. Mange kom- udledning banker temperaturen ler længere. Men heraf kan du kun muner sætter fokus på klimatilpas- over de to graders stigning, hvor in- selv råde over 100 tons, da resten ning. Det kan være nødvendigt for gen rigtig tør spå om konsekven- bruges på produktion og arbejds- at forebygge de umiddelbare kon- serne af frygt for at blive kaldt sort- pladser. sekvenser. Men det er skruen uden I resten af dit liv må du kun bruge synede klimafanatikere. Forestil dig, du har et klippekort ende, hvis ikke der fortsat arbejdes 100 tons CO2, hvis klimaet skal und- Trods det ene klimatopmøde ef- på de 100 tons. Du klipper i dag 1,5 for at reducere klimagasserne med gå at gå amok. ter det andet peger intet på, at ud- tons årligt til el og varme. Du køber de virkemidler, kommunerne har. Rød+Grøn november

10 Internationalt Kampen om silden David i kamp mod Goliath Færøerne i kamp mod EU. Det har været virkelighed siden august, hvor EU indførte sanktioner mod fiskerbåde fra Færøerne. Det er en strid, hvor Danmark skal vælge side mellem rigsfællesskabet og EU, fortæller Finn Sørensen, Enhedslistens Færø-ordfører. Men EU har bare lagt armene over kors, der har ikke været realitetsforhandlinger. Og så har Færøerne i sin desperation sat sin kvote af fangsterne op fra seks til 17 procent, forklarer Finn Sørensen og understreger samtidig, at overfiskningen i området er nødt til at ophøre. Færøerne har også et ansvar for at bevare den pågældende sildebestand, som er under pres. Derfor er det nødvendigt, at kyststaterne når til en aftale, der sikrer bæredygtigheden, siger han. Der er dog mange økonomiske interesser på spil i konflikten mel- Færøerne Mikael Hertoft Rød+Grøn EU har egentlig ikke noget at gøre med sildefiskeri i Nordatlanten. Men i tiltvang de sig status som kyststat ved at tildele sig selv en kvote på 25 procent af sildebestanden. Hjulpet af Danmark blev de optaget i kyststaternes forhandlinger, hvor EU blev tildelt en kvote på otte procent, mens Færøerne måtte nøjes med fem procent. Færøerne har igennem fem-seks år krævet, at de fik en større del af kvoten. De har krævet det med stigende vægt, bl.a. fordi sildebestanden er emigreret ind i færøske farvande. Jeg synes, det er rimeligt, at en lille nation som Færøerne kan fan- 10 Rød+Grøn november 2013 ge en rimelig del af fangsten i sine egne farvande. Færøerne er et lille samfund, som er næsten 100 procent afhængigt af fisken som eksportvare. De må have ret til at beskytte deres økonomi, mener Finn Sørensen. Armene over kors Den internationale havretskonvention giver kyststater ret til at fiske i egne farvande. Desuden understreger konventionen, at når der fiskes, skal det gøres bæredygtigt, så fiskebestanden bliver bevaret. Kystnationer skal også tage hensyn til andre landes interesser, og Færøerne har da også altid anerkendt Skotlands og Irlands historiske rettigheder for fiskeri i Nordatlanten. Finn Sørensen på besøg hos en færøsk fiskefabrik.

11 Færøerne har i flere år krævet en større sildekvote, bl.a. med den begrundelse, at sildebestanden er emigreret ind i færøsk farvand. Foto: WildVanilla/Flickr Kurderne i krigen Borgerkrigen i Syrien raser nu også i de hidtil ret fredelige kurdisk beboede områder, hvor der har været en slags stilstand med øget lokalt selvstyre. Rød+Grøn har spurgt Ibrahim Benli fra Fey-Kurd om forholdene for kurdere i Syrien under borgerkrigen. Sådan er sildekvoterne fordelt Aftalen fra 2007 indebærer følgende fordeling imellem kyststaterne: Norge: 61 procent Rusland: 12,82 procent Island: 14,51 procent EU: 6,51 procent Færøerne: 5,16 procent Yderligere indebærer aftalen en langsigtet plan for bæredygtig forvaltning af bestanden. Syrien Mikael Hertoft, Rød+Grøn Kurderne udgør cirka 15 procent af befolkningen i Syrien og bor mest i det nordlige område. Under borgerkrigen har kurderne været forsigtige med at blande sig, fordi forholdet til de arabiske oprørsstyrker har været præget af mistro. Der har derfor været relativt fredeligt i de kurdiske områder, forklarer Ibrahim. Da oprørerne begyndte at angribe Assad omkring hovedstaden og i den sydlige del af landet, trak Assad de fleste af sine styrker tilbage fra de kurdiske områder. Her er der blevet dannet lokale selvstyrer, der har overtaget kontrollen. Disse lokale råd er ifølge Ibrahim et demokratisk element, hvor der deltager repræsentanter for alle folkegrupper: arabere, allawitter, armeniere og kurdere. Der er imidlertid også arabiske oprørsgrupper, der har etableret sig i udkanten af kurdiske områder. Her har de foretaget grove overgreb på kurdere, heriblandt kurdiske kvinder og børn, fortæller Ibrahim. De kurdiske forsvarsenheder, YPG, har været i kamp med de såkaldte Al-Nusra-grupper, der er tæt på Al-Qaeda, og det er lykkedes at få dem ud af et stort område. Men Al-Nusra-grupperne får støtte fra den tyrkiske stat, som frygter for kurdisk selvstyre i regionen, siger Ibrahim. Kurderne har generelt haft elendige forhold under Assads styre og har ikke haft adgang til basale rettigheder eller ret til at bruge det kurdiske sprog. lem EU og Færøerne, herunder de færøske og danske fiskeriforeninger. De repræsenterer ejerne og kapitalen. Og vi ved jo, at kapitalister har en stærk tendens til at tænke kortsigtet selvom de ved, at deres langsigtede overlevelse som erhverv afhænger af, om der er fisk at fange. Men den kritik kan også rettes imod de færøske skippere og rederier, mener Finn Sørensen. Regeringen holder med EU Nu gennemfører regeringen EU s sanktioner overfor Færøerne. Regeringen var imod sanktionerne, men bag kulissen er det Finn Sørensens indtryk, at regeringen lægger et stort pres på Færøerne. Man skal huske, at Danmark får 35 procent af EU s kvote på 6,5 procent for sildefangst i Nordatlanten. Så det er ikke så underligt, at Danmarks Fiskeriforening er tilhængere af EU s sanktioner, siger han. Finn Sørensen ser det som udtryk for, at den danske regering gerne vil være gode venner med alle EU, Færøerne og Danmarks Fiskeriforening. Men man kan ikke altid være venner med alle. Regeringen må vælge mellem EU og Rigsfællesskabet, og de har helt klart valgt EU, vurderer han. Færøerne er dog ikke så hårdt presset, at de risikerer at gå fallit, vurderer Finn Sørensen. De kan lande fangsten i Rusland, og der er også et stort marked i Afrika. Så det ser ikke ud til, at EU kan få sin vilje, hvis de vil have en aftale med Færøerne. Kurdere i Syrien demonstrerer for deres rettigheder. Foto: FreedomHouse/Flickr Rød+Grøn november

12 Tema Tema: Klar, parat, valgkamp! I hele landet er Enhedslisten klar til et brag af en kommunal og regional valgkamp. Rød+Grøn er taget en sidste tur ud i landet for at tage pulsen på tropperne. Vi giver desuden nogle gode råd til, hvordan du kan engagere dig i valgkampens slutspurt. Vi er klar i hele landet Enhedslisten stiller op i 85 kommuner og i alle fem regioner. Og med 688 kandidater, hvor 653 stiller op i deres kommune og 108 stiller op til regionsvalget, kan vi for første gang komme ud i alle landets afkroge og sætte Enhedslistens mærkesager på dagsordenen. Fakta om valgkampen 6,8 procent af alle Enhedslistens medlemmer stiller op til kommunalvalget. I 85 kommuner bliver der uddelt tæt på 1 million valgmaterialer ud for Enhedslisten. Det betyder at hvert medlem af Enhedslisten i gennemsnit skal putte 100 foldere ind af brevsprækken og under armen hos de handlende foran supermarkedet. Det tager i gennemsnit én time at husstandsomdele 100 foldere. Det betyder, at giver alle Enhedslistens medlemmer en time i valgkampen, får vi uddelt en million foldere. Enhedslisten sidder i 13 byråd i dag. Ved valget stiller vi op til 85. Skulle vi opnå valg alle steder (hvilket dog er usandsynligt), vil det være en forøgelse på 653 procent. 12 Rød+Grøn november 2013 Anne Marie Larsen, kommunikationsmedarbejder, og Jesper Kiel, kommunal- og regionvalgsmedarbejder Afdelingerne har de sidste mange måneder forberedt valgkampen. Der er blevet sat plakater på masonitplader, taget billeder, skrevet tekster til de lokale foldere, bagt kager til uddeling og planlagt vælgermøder, happenings og telefonbanker. Klar til debatterne Er du aktivist i din afdeling eller en af de mange lokale kandidater, og mangler du inspiration og gode råd? Så er der masser af hjælp at hente til slutspurten: Tjek kandidathåndbogen på netforum.enhedslisten.dk den fortæller om alle Enhedslistens holdninger og er et godt redskab i debatten på gymnasiet eller i medborgerhuset. Brug kataloget med forslag til kommunalvalgkampen. Den ligger på netforum.enhedslisten.dk/kv2013 og indeholder konkrete politiske forslag, eksempelvis om offentlighedslov, etisk indkøbspolitik og boligpolitik. Her er der også gode råd at hente, til hvordan I får forslagene både i pressen og på gaden. Er du ikke medlem af gruppen, så skriv til Skriv læserbreve til landets aviser. På side 17 kan du læse om, hvad du kan gøre for at få aviserne til at bringe dine indlæg. En sidste skalle Intet er afgjort, før det sidste valgsted er lukket. Og der er masser af arbejde, du kan være med i op til valget. Du kan give den en sidste skalle sådan her: Duk op til afdelingsmødet og deltag i de sidste intense valgkampsdage. Meld dig i afdelingen til at tage en rute med valgfoldere. Klik synes godt om på den lokale side på Facebook. Giv et støttebeløb direkte til den lokale valgkamp på enhedslisten.dk/ givbidrag. Angiv kommune i feltet Særlig støtte til.

13 Rød+Grøn november

14 Tema Tre små skarpe: Står vi udenfor eller indenfor? Efter kommunevalget vil Enhedslisten formentlig være repræsenteret i størstedelen af kommunerne. Rigtig mange af partiets byrådsmedlemmer kommer til at stå i dilemmaet mellem at gå på kompromis og indgå aftaler, eller stå udenfor og kritisere. Rød+Grøn har spurgt to erfarne byrådsmedlemmer om deres holdning til dette dilemma. Trine Henriksen Byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune 14 Rød+Grøn november 2013 Hvilke muligheder og faldgruber kommer Enhedslistens byrådsmedlemmer til at stå overfor, i forhold til at lave politiske aftaler såsom budgetaftaler? I de 20 år, vi har siddet i byrådet i Gladsaxe, har vi kun været med i budgetforlig et par gange. Det skyldes, at budgetaftalerne er en samlet pakke, hvor der næsten altid følger nogle forringelser med i købet. Men selv om nogen tror det, så er det ikke et princip for os at stå udenfor. Hvis vi gennem en budgetaftale kan få nogle resultater igennem, som trækker udviklingen den rigtige vej, så er det jo en måde at vise i praksis, hvad vi står for. Og hvis vi kan være med til at sikre et resultat, der opfylder nogle krav, som aktive grupper har kæmpet for, så kan det bidrage til at styrke troen på, at det nytter at engagere sig. Det er jo det, vi gerne vil. Men det kan være rigtig svært, hvis man på den ene side har mulighed for at opnå noget, som vi selv og andre har kæmpet for, men samtidig ikke er stærke nok til at forhindre en forringelse på et andet område. Det er et dilemma, hvor man lokalt må vurdere, hvad der er bedst at gøre. Det må også være en konkret og lokal vurdering, om noget er en forringelse eller bare en fornuftig omprioritering til at finansiere en forbedring på et andet område. Året før jeg selv kom i byrådet, havde Enhedslisten været engageret i en bevægelse imod en skolelukning. I budgetforhandlingerne lykkedes det at få beslutningen udskudt, og derfor gik vi med. Samtidig var der imidlertid en reduktion på ældreområdet, som blev forklaret med et faldende behov. Men efterfølgende oplevede mange ældre at få ændret visitationen, så de fik mindre hjælp. Det måtte vi høre meget for, skønt vi selv var dem, der bragte sagerne frem og kæmpede for at få det rettet op. Hvilke styrker og svagheder vil der være ved at stå udenfor aftalerne? Hvis der er et flertal for at gennemføre forringelser, synes jeg det er vigtigt at vi siger fra og markerer, at der er et alternativ til den førte politik. For de grupper, det går ud over, er det vigtigt at de ikke står helt alene, men at der faktisk er nogen, som bakker dem op. Jeg synes f.eks. det er vigtigt, at vi siger fra overfor den herskende dagsorden om effektivisering, som i de fleste tilfælde kun betyder, at færre ansatte skal løbe stærkere for at klare de samme opgaver. Men i et forlig med både forringelser og forbedringer, kan det nogle gange være svært for os at få andre til at forstå, hvorfor vi siger nej. Hvad bliver Enhedslistens primære rolle efter kommunevalget? Vi vil nok oftere have rollen som vagthund end som en del af et budgetflertal. Men det betyder langt fra, at man så er helt udenfor indflydelse. Der er mange andre politiske beslutninger, som ikke er direkte knyttet sammen med budgettet. Det gælder områder som demokrati og medbestemmelse, byudvikling, lokalplaner, energistrategi og meget andet. Det takstfinansierede område som affald og spildevand rummer også gode muligheder for at komme igennem med nogle af vores grønne mærkesager. I Gladsaxe er vi f.eks. langt fremme med lokal afledning af regnvand, hvor foreløbig omkring 700 husstande har fået tilskud (tilbagebetaling af tilslutningsbidrag) til at håndtere deres regnvand på egen grund, i stedet for at lede det i kloakken. Og mange boligforeninger er på vej. Det er i høj grad pga. vores indsats.»vi vil nok oftere have rollen som vagthund end som en del af et budgetflertal. Men det betyder langt fra, at man så er helt udenfor indflydelse.«

15 Thyge Enevoldsen Byrådsmedlem i Frederiksberg Kommune Hvilke muligheder og faldgruber kommer Enhedslistens byrådsmedlemmer til at stå overfor, i forhold til at lave politiske aftaler såsom budgetaftaler? På Frederiksberg er der et klart borgerligt flertal. Vi bliver kun inviteret med til forhandlingerne, fordi de konservative vil fremstå som hele byens parti. Og vi får kun tilbudt småting. Derfor har vi politisk vurderet, at det var vigtigere, og gav mere indflydelse, at stå udenfor de fleste politiske aftaler. Vi har dog været med i to budgetforlig, samt indgået i flere delforlig, f.eks. om moderniseringen af plejehjem og udbygning af skolerne. I budgetforligene var det vigtigste for os at kræve alle nye nedskæringer fjernet. Det er nok også vigtigt for afdelinger med nye byrådsmedlemmer at få afklaret, hvad man vil gå med til af nedskæringer. Nogen steder har Enhedslisten gjort det med den begrundelse, at det ellers ville blive værre, men det vil jeg synes er problematisk. Man skal også være opmærksom på, om der er tidligere vedtagne nedskæringer som fortsætter, f.eks. en årlig effektiviseringspulje på to procent. Endelig skal man også være opmærksom på skjulte nedskæringer. Vi får f.eks. hvert år flere børn. Derfor bliver institutioner og skolers budgettet automatisk demografireguleret. Men det bliver budgettet til børn og unge med særlige behov ikke. Da de selvfølgelig stiger i antal, ligesom alle andre unge, er der i virkeligheden tale om en nedskæring. Hvilke styrker og svagheder vil der være ved at stå udenfor aftalerne? Vi vurderer selv på Frederiksberg, at vores kritik af forringelser (såsom nedlæggelse af en busrute, indførelsen af robotstøvsugere eller besparelser på serviceområdet) bliver bemærket. Vi bidrager til at starte en bred borgerkritik alene ved at kritisere tiltag i lokalpressen. Man kommer meget i fokus, når man som Enhedslisten på Frederiksberg har stået alene udenfor i årevis. Men det kan være en svaghed, hvis det fremstår som om, vi ikke reelt har indflydelse. Det er derfor vigtigt, at vi også har indflydelse via saglig kritik eller på andre måder. For eksempel foreslog jeg et år, at pensionister, der var visiteret til rengøringshjælp, en gang om året fik gjort hovedrent. Det blev nedstemt. Året efter foreslog jeg, de fik gjort hovedrent hvert tredje år. Det blev nedstemt. Jeg sagde så, at jeg året efter ville stille forslag hovedrengøring hvert 10. år. Det blev nu ikke nødvendigt, for næste år startede borgmesteren budgetdrøftelserne med, at han ville foreslå hovedrengøring en gang om året. Sådan. De år, vi har indgået budgetforlig, er vi ikke blevet straffet af borgerne, så vi udelukker det ikke. Man kan også via et forlig blokere for nedskæringer i løbet af året, for et forlig er også et forlig om et bestemt serviceniveau. Hvad bliver Enhedslistens primære rolle efter kommunevalget? Jeg opfatter vores rolle på Frederiksberg som vagthund og saglig kritikere af kommunens politik og service. Et medlem af vores ældreråd sagde engang, at han altid så frem til Enhedslistens budgetforslag, fordi det afslørede flertallets nedskæringer, der er gemt i ord som effektiviseringer, produktivitetsstigninger eller stabilitetsskabende tiltag. I de kommuner, hvor vi bliver en mulig tunge på vægtskålen, bør afdelingerne grundigt diskutere, hvad det indebærer. Vi håber også på at blive en del af et nyt flertal, men jeg forventer ikke, at vi går ind i en fast flertalsgruppe. Men vi vil godt f.eks. pege på en radikal borgmester.»i de kommuner, hvor vi bliver en mulig tunge på vægtskålen, bør afdelingerne grundigt diskutere, hvad det indebærer. «Rød+Grøn november

16 ??? Txt Tema Valgflæsk, valgcafé og røde løbere Overalt i Danmark er Enhedslistens lokalafdelinger i fuld gang med kommunalvalgkampen. Her kan du læse om nogle af de mange aktiviteter. Aarhus En rød by i en grøn kommune I Enhedslisten Aarhus kommunalvalgkamp sker der masser af spændende ting. Vi har planlagt uddelinger på stort set alle gymnasier og uddannelsessteder, på arbejdspladser og ved forskellige indkøbscentre. Vi laver desuden masser af sjove events og gadeuddelinger, ligesom vi husstandsomdeler valgfoldere. Der er mange forskellige muligheder for at deltage, uanset om du har fem minutter eller to timer. Hvis du kunne tænke dig at blive en del af valgkampen, så kontakt Rasmus Vestergaard på tlf Holbæk De røde løbere Enhedslisten i Holbæk arbejder på at gøre sig synlig i så mange sammenhænge som muligt. Derfor tager vi rundt til alle de små landsbyer i kommunen, hvor der endnu er en brugs eller en købmand, for at dele materiale ud. Vi har stjålet naboafdelingens (Kalundborg) slogan: Ø er for de små i samfundet og for de små samfund. Vi var også på gaden i forbindelse med Holbæks traditionsrige natløb den 31. august hvor vi lyste op med Ø-bluser påskrevet De røde løbere. Rebild Valgcafé i Skørping Aarhus. I Rebild har vi længe diskuteret, hvordan vi kunne blive synlige i bybilledet. Og da vi pludselig stod med muligheden for at leje et lillebitte butikslokale midt på hovedgaden i Skørping, slog vi straks til. I september åbnede vi vores valgcafé Ø-Caféen på Jyllandsgade 12. Åbningen blev markeret med en uformel reception, hvor byrådskandidat Britta Glargard, Bælum, og Per Clausen, der er kandidat i Aalborg, i fællesskab klippede det røde bånd over. Indvielsen gik over al forventning. Der var stuvende fuldt, SF kiggede forbi med de bedste ønsker for valget, og allerede dagen efter lagde de første nysgerrige borgere vejen forbi for at snakke om, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for et rødere og grønnere Rebild. Frem til kommunalvalget vil caféen være åben hver onsdag eftermiddag og lørdag formiddag. Her vil man kunne møde Enhedslistens byrådskandidater, der på skift vil være til stede og parate til at snakke om stort og småt og gi en kop kaffe. Amager Øst Byvandring på Amager Næsten 100 lokale borgere dukkede i september op til byvandring på Amager med byhistoriker og Ø-kandidat Allan Mylius. Allan er kendt i hovedstaden for stor viden om byens historiske udvikling og ikke mindst for en meget underholdende formidling herom. Vi fik uddelt en masse lokale valgpjecer. Viborg Øregas og valgflæsk I september samledes lokale kandidater fra S, V, DF og Enhedslisten ved Tjele Langsø til et første møde om kommunalvalget i Viborg Kommune. De rutinerede byrådsmedlemmer fra S og V havde åbenlyst lettere ved at levere budskaber end de nye og uprøvede kandidater. Men vores egen Jan Hagerup fra Hammershøj leverede en fin tale fra de træpaller, der var opstillet til lejligheden. Derefter debat med spørgsmål fra de fremmødte ca. 35 personer. Et af emnerne var kommunens udlicitering af bl.a. rengøring, som viser sig at medføre mange problemer på skoler og andre institutioner. Derefter serveredes valgflæsk en grillstegt hel gris med kartoffelsalat. Stemningen var god, og der blev snakket på kryds og tværs på årets sidste sommerdag, trods frisk blæst fra nord. Amager Øst. 16 Rød+Grøn november 2013

17 Sådan kommer dit læserbrev i avisen Kommunalvalget er en oplagt anledning til at fatte pennen og skrive læserbreve til landets aviser. Rød+Grøn giver her tolv tips til, hvordan du får aviserne til at trykke dine indlæg. Simon Halskov, Rød+Grøn Den personlige diskussion er vigtig og kan flytte holdninger. Men du kan præge den politiske debat mere bredt gennem medierne. Den letteste adgang hertil er debatsiderne i aviserne, der som regel er de meste læste sider i en avis. Får du først dine debatindlæg bragt, vil de også blive læst, og dermed Dem kan du skrive til kan du påvirke den politiske dagsorden. Det, at skrive et godt læserbrev, er ligeså let som det er effektfuldt. Følger du disse tolv fif, kan du nemt og hurtigt skrive et læserbrev og komme ud med de pointer, du har på hjertet. Dit lokale dagblad som Aarhus Stiftstidende, Horsens Folkeblad og Jydske Vestskysten. Det udkommer hver dag, tager mange læserbreve og er velegnet til lokale sager og dagsordener. Den gratis ugeavis, der dumper ind ad brevsprækken, som Aarhus Onsdag og Amager Bladet. Læses af rigtig mange mennesker. De landsdækkende aviser som Ekstra Bladet, Politiken og Information. Gode til landsdækkende dagsordener, emner og personer, som de fleste kender eller bliver berørt af. 1. Skriv om én ting ad gangen. Hvis du har en mening om flere sager, er det derfor bedst at skrive to læserbreve eller alternativt vælge det emne, der optager dig mest. 2. Skriv lige ud af posen. Et læserbrev giver udtryk for din holdning, så du skal bare skrive din mening, som du ville udtrykke den overfor en kollega eller din svoger. 3. Oppe i tiden. Du har lettest ved at få dit læserbrev i, hvis du vælger at skrive om en sag, der er aktuel. Kommentér gerne på noget, nogen har sagt i den samme avis for nylig. 4. Skriv det vigtigste først dit hovedsynspunkt og derefter anledningen til at skrive læserbrevet. Derefter kan du udbygge dit hovedsynspunkt med flere detaljer og begrundelser. 5. Skriv i nutid. Det ville være dumt at skrive på en anden måde, når nu det er stærkest at skrive i nutid. 6. Brug direkte tiltale som jeg, du, vi, I osv. Eksempel: Jeg mener, at du svigter dit ansvar, Helle Thorning Schmidt Undgå lange, sammensatte ord. Ikke et forsvarsmæssigt kiks, men et kiks i forsvaret. 8. Brug korte sætninger og sæt ofte punktum. Det gør det lettere at læse. 9. Lav en sigende overskrift. Den skal være kort og dække det, du skriver om. 10. Korte læserbreve har normalt størst mulighed for at blive trykt i avisen. Tjek reglerne for længde i avisen, du skriver til. Så gør du det let for redaktøren at sætte dit læserbrev i avisen. 11. Tjek, at kommaer er korrekt sat, og at der ikke er stavefejl. Hvis du ikke er vant til at skrive, kan du få en ven eller en i familien til at rette stavefejl og kommaer. 12. Klip læserbrevet ind i en mail og send det til avisens debatredaktion. Lad være med at sende det som vedhæftet fil. Det skaber bare unødigt bøvl for avisen. Skriv dit navn og adresse i mailen, og skriv læserbrevets overskrift i emnefeltet. Rød+Grøn november

18 Tema Foto: istock Nedlæggelse af regionerne vil lette vejen til privatisering og markedsorientering af sundhedssektoren, mener Bruno Jerup. Er der en fremtid for regionerne? Regionsrådenes struktur og handlemuligheder var fra starten så stærkt begrænsede, at det lå i kortene, at det næste skridt var nedlæggelse af disse. Men hvad mener Enhedslisten om regionernes fremtid? Bruno Jerup, kandidat i Region Sjælland En nedlæggelse af regionerne ville betyde, at sygehusene skulle gøres til selvejende institutioner, ledet af en udpeget bestyrelse, med en driftsaftale med sundhedsministeriet og sundhedsstyrelsen. Det ville lette vejen til en egentlig privatisering og markedsorientering af sundhedssektoren, så kapitalisterne, ligesom i USA, kunne åbne et stort og lukrativt område for nye profitter. Enhedslisten skal ikke indskrænke sig til at forsvare det bestående, selvom en sådan taktik kan være nødvendig under et frontalangreb. Vi skal kæmpe for mere demokrati. Kommunalfuldmagten skal også gælde for regionerne. Og den skal udvides. Regionerne skal både have mulighed for og være forpligtiget til at gøre noget aktivt for beskæftigelsen i regionen. Udvid regioners virke Den nuværende sundhedsskat skal ændres til en regionsskat. Regionsskatten skal dække hovedparten af de regionale udgifter. Kun en mindre del skal omfordeles via bloktilskud og regional udligning. Efter amternes nedlæggelse er store dele af de specialiserede socialområder blevet smadret. De specialiserede socialopgaver skal så vidt muligt samles og koordineres i regionalt regi. Regionerne skal også have den egentlige drift af de specialiserede socialområder tilbage. Regionerne skal i dag lave udviklingsplaner, ofte kaldet visionsplaner. Men regionerne har ingen mulighed for at implementere disse. Det skal laves om. De regionale visionsplaner skal være reelle regionsplaner, som regionerne har ansvaret for at omsætte til virkelighed. Ovenstående er blot en indledning til en sang om, at vores kamp for regionsrådene også rummer en kamp for en ændring og udvidelse af indholdet i regionernes virke. Deltag i regionsarbejdet»efter amternes nedlæggelse er store dele af det specialiserede socialområde blevet smadret. De specialiserede socialopgaver skal så vidt muligt samles og koordineres i regionalt regi.«bruno Jerup, kandidat i Region Sjælland Både før og efter valget har Enhedslisten brug for hjælp til det regionspolitiske arbejde. Hvis du har lyst at bidrage, skal du kontakte Enhedslistens regionsledelser. Du finder kontaktinfo på web-adresserne nedenfor, hvor du også kan læse meget mere om Enhedslistens regionspolitik og valgkamp. Nordjylland.enhedslisten.dk Midtjylland.enhedslisten.dk Syddanmark.enhedslisten.dk Sjaelland.enhedslisten.dk Hovedstad.enhedslisten.dk 18 Rød+Grøn november 2013

19 Sundhed må der til, skal livet gro Med valget til regionerne lige på trapperne har Rød+Grøn talt med Else Kayser, der som mangeårig formand for sygeplejerskerne i Midtjylland har haft sundhedspolikken tæt inde på livet.»sundhed drejer sig om langt mere end sundhedsvæsenet. Der er en nøje sammenhæng mellem sygdom og social utryghed.«lole Møller, Rød+Grøn Jeg ser frem til, at Enhedslisten sygdom, vokser risikoen for at miste arbejde med de alvorlige konsekvenser, det kan få for den syg- Else Kayser, formand for sygeplejerskerne i Midtjylland får valgt politikere ind i de fem re- domsramte og familien. Politik for- gioner, så vi får mulighed for at øve deler livsvilkår, påpeger Else. indflydelse på den sundhedspoliti- Verdenssundhedsorganisatio- ske dagsorden. Men det vil også stil- nen WHO beskriver begrebet sund- le krav til os, når vi skal forholde os til hed som en tilstand af fysisk, psy- alle de udfordringer, der gør sig gæl- kisk og socialt velvære og ikke kun dende på området, forudser Else. som fravær af sygdom. Sundhed fordring med at få praktiseren- nemlig en afgørende betingelse Ulighed i sundhed Social ulighed slår stærkt igennem på sundhedsområdet, fortæller Else. Det viser sig f.eks. ved, at den drejer sig altså om langt mere end sygehusvæsenet, forklarer hun. Sundhed i lokalområdet Med kommunalreformen har regi- de læger med i dette samarbejde. Fremover skal der satses på etablering og udbygning af offentlige sundhedscentre i lokalområderne, mener hun. for at kunne mestre sit eget liv, slår Else fast og uddyber: Vi ved, at ethvert liv rummer en række kritiske omstillinger, der hver især kan påvirke helbredet. ufaglærte borger lever 6-8 år kortere end den veluddannede, som samtidig får langt flere gode år fri for onerne fået ansvaret for sygehusvæsenet. Men samtidig har kommunerne fået et større medansvar Kritiske omstillinger I Aarhus Kommune foreslår En- Derfor skal vores børn også sikres en god start, understøttet af sundhedsplejen og gode pasningsvilkår. sygdom. Mennesker med alvorlige for eksempelvis sundhedsfremme, hedslisten, at sundhed medtænkes I arbejdslivet betyder stressede psykiske problemer dør år før forebyggelse, genoptræning og re- overalt. arbejdsvilkår og job-usikkerhed, at andre og døjer ofte med en dårlige- habilitering. Som Else ser det, ligger Det indebærer, at vi skal arbejde de ansatte påføres både menneske- re livskvalitet. fremtidens udfordring i at få de to for at retten til arbejde, uddannelse lige, helbredsmæssige og økonomi- Der er en nøje sammenhæng forvaltninger til at spille sammen. og social lighed, ligesom vi skal ska- ske omkostninger. mellem sygdom og social utryghed. Jeg er desuden overbevist om, be muligheder for, at alle kan være Derfor skal vi igen have indført Når vi rammes af fysisk og psykisk at der venter en endnu større ud- med i sociale fællesskaber. Det er bedriftsundhedstjenesten. Vi ved, der er penge i godt arbejdsmiljø og social kapital, forklarer Else. Demokrati på dagsordenen Og så er det vel overflødigt at få sagt, at vi vil arbejde for, at sundhed aldrig gøres til genstand for spekulation og markedsgørelse, siger Else. Hun slår fast, at Enhedslisten tværtimod vil arbejde for at inddrage borgerne aktiv i eget liv og give støtte til at mestre eget liv, når sygdom eller social ubalance opstår. For vi sætter troen på demokratisk engagement i stedet for den dominerede liberalistiske markedsideologi. Undersøgelser viser, at ufaglærte mennesker i gennemsnit lever 6-8 år kortere end de veluddannede. Foto: hvidzone/flickr Rød+Grøn november

20 Tema Rundt i regionerne Enhedslisten satser på at komme ind i alle fem regionsråd. Rød+Grøn har bedt nogle af vores kandidater fortælle om valgkampen i regionerne. Hovedstaden Annie Hagel Nytter det, at Enhedslisten er med i regionsrådene, spørger mange. I Region Hovedstaden mener vi, det gør. I 2012 gik vi med i et budgetforlig, fordi det indeholdt forbedringer for personale og borgere, og også i 2013 har vi indgået forlig. Forhandlingerne var hårde, men det lykkedes os blandt andet at få problematiseret den årlige to procents nedskæring, som staten påtvinger regionerne. Vi fik afsat 2 mio. ekstra til uddannelse af kortuddannede, 2,2 mio. til opstart af oprensning af tungmetaller og 0,5 mio. til udvikling af bæredygtige og økologiske fødevarer på hospitalerne. Og så fik vi indskrevet en hensigt om et køkken på det kommende supersygehus i Hillerød. Ud af et budget på 34 mia. er det ikke meget. Men uden os var disse ting ikke kommet med. Vi har også været med til at støtte gode beslutninger om at bruge flere penge på cyklisme, at få mere fokus på inddragelse og mindre på medicin i psykiatrien og styrke indsatsen for arbejdsmiljø og uddannelse. 5,1 procent af stemmerne gav i 2009 to mandater i Region Hovedstaden. Denne gang skal vi være flere. Mange ved ikke, at der er valg til regionsrådene den 19. november. Derfor: sig til venner og familie, at de skal huske at stemme. Del vores valgfolder ud og tag en regionsrådskandidat med. Skriv til 20 Rød+Grøn november 2013

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Sæt liv i Ballerup. Stem på Enhedslisten. ballerup.enhedslisten.dk

Sæt liv i Ballerup. Stem på Enhedslisten. ballerup.enhedslisten.dk Sæt liv i Ballerup Stem på Enhedslisten Sæt liv i Ballerup Enhedslisten ønsker et levende Ballerup på alle områder Vi vil puste liv i kulturen og beskæftigelsen, klimarenoveringer og billige almene boliger.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK& INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN KONTAKTPERSON? 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET B) PLANLÆGNING C) OPREKLAMERING OG MOBILISERING D) WEBKOMMUNIKATION E) LOKALE

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Kom med til landsmødet eller følg med via Facebook

Kom med til landsmødet eller følg med via Facebook 2. september 2013 Prøv at forestille dig, hvis vi var flere som dig. Hvis vi var flere, der tog ansvar. Flere der var med til at præge og udvikle den politik, som bliver ført. Som var med til at skabe

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk Hvidovre rød og grøn Stem på Enhedslisten hvidovre.enhedslisten.dk Enhedslisten det vil vi Enhedslistens politik er at fremme fællesskaber og lighed på alle områder i kommunen. Vi tror på, at det skaber

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Bestyrelsens beretning for året 2012 til generalforsamlingen den 12. januar 2013. Så er der gået et år igen, og vi er samlet for at prøve at lave status

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser.

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. 1. marts 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. Længere nede kan du derfor møde nogle af Radikale Venstres jyske, fynske

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages... det er tid til forandring Foto: Niels Stoktoft Overgaard Chr. Juhl

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Vækstplan skaber beskæftigelse - nu og i fremtiden. 1. marts 2013

Vækstplan skaber beskæftigelse - nu og i fremtiden. 1. marts 2013 1. marts 2013 Regeringen har med uddannelsesminister Morten Østergaard i spidsen fremlagt sit bud på en ny SU-reform. Målet er at få de unge bedre gennem uddannelserne. Som en del af lanceringen stillede

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN

GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN Mange (store) afdelinger har haft gode erfaringer med at afholde politiske støttekoncerter især i forbindelse med julekampagner mod fattigdom. Mindre afdelinger

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard -POSTEN Medlemsblad for Enhedslisten de rød-grønne i Odense 1 1 2009 Roadshow med Søren Søndergaard Tirsdag den 17. februar kl. 19 har vi arrangeret roadshow med Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

STORMØDE 24. APRIL 2013 OPSAMLING PÅ GRUPPE- ARBEJDET

STORMØDE 24. APRIL 2013 OPSAMLING PÅ GRUPPE- ARBEJDET STORMØDE OPSAMLING PÅ GRUPPE- ARBEJDET 24. APRIL 2013 Når 1500 tillidsrepræsentanter, MED-udvalgsmedlemmer og arbejdsmiljørepræsentanter samles så sprudler kreativiteten, holdninger brydes og kampgejsten

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Ø-mærk din kommune. Stem på Enhedslisten ved kommunevalget den 19. november. roedovre.enhedslisten.dk

Ø-mærk din kommune. Stem på Enhedslisten ved kommunevalget den 19. november. roedovre.enhedslisten.dk Ø-mærk din kommune Stem på Enhedslisten ved kommunevalget den 19. november Rød grønt engagement i Rødovre Enhedslisten er mere end landspolitik. Men vilkårene for kommunalpolitik hænger sammen med beslutningerne

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet. NEDSKÆRING Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8.- gymnasiale uddannelser Kan med fordel spilles på tværs af klasser SYNOPSIS er et rollespil, hvor spillerne udgør et byråd. Kommunens budget er overskredet,

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Ø-posten, februar 2015

Ø-posten, februar 2015 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 Enhedslisten Hjørring inviterer til offentligt møde om det græske valg 2 Reception for Per Clausen 60 år 3 Bliv domsmand i for 2016-2019 4 Nyt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere