04 tema om pumper 16 læger: flere bør få pumpe 22 éngangspumper på vej også til type 2 38 debat: hvor går din grænse? 49 type 2-gravide svigtes

Transkript

1 diabetes APRIL tema om pumper 16 læger: flere bør få pumpe 22 éngangspumper på vej også til type 2 38 debat: hvor går din grænse? 49 type 2-gravide svigtes

2 leder Pump flere penge ud! Under halvdelen af de børn og voksne, som opfylder kravene til at få en insulinpumpe, får rent faktisk én. Mange står på venteliste i halve år, selv om lægen har vurderet, at vedkommende vil få et bedre liv med en pumpe. Og dét selv om patienten opfylder de krav til at få en pumpe, som Sundhedsstyrelsen har opstillet. Der er nemlig slet ikke penge og personale nok til at give patienterne den behandling, de rettelig har brug for. Og krav på. Det er paradoksalt, når en insulinpumpe kan hjælpe type 1-diabetikere til at opnå en højere livskvalitet og en bedre reguleret diabetes. Og dermed på sigt spare sundhedsvæsenet for endnu større omkostninger. En insulinpumpe er i dag en helt almindelig behandlingsform. Kig bare på Norge og Sverige. Hvor det herhjemme er cirka 30 procent af børnene, der har en pumpe, er det mellem 40 og 50 procent i Norge og Sverige. Og hvor omkring ti procent af de voksne diabetikere har en insulinpumpe i vores nabolande, gælder det kun knap fire procent i Danmark. Hvorfor skal danske diabetikere stilles ringere? Regionerne har netop i et svar til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) oplyst, hvor mange patienter der har fået pumpe i de sidste par år. Tallene bekræfter, at udviklingen går den rigtige vej, men det er stadig katastrofalt få, især voksne, der får en pumpe, selv om de kunne få et bedre liv med en sådan. Med afsæt i finansloven er der fra 2007 afsat 20 millioner kroner årligt specifikt til insulinpumper. Men det er slet ikke nok, vurderer de diabeteslæger, som diabetes har talt med. Derfor skal politikerne op af stolene, så diabetikere kan sikres den mest effektive behandling. Det hører ingen steder hjemme, at kronisk syge type 1-diabetikere står på venteliste for at få en behandling, der kan hjælpe dem til et bedre liv. Læs mere på side Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Udviklingen er med os Den teknologiske udvikling går stærkt og arbejder heldigvis for de mange tusinde danskere, der lever med diabetes. For ikke så mange år siden skulle type 1-diabetikere overholde en stram kostplan, der skulle sørge for, at blodsukkeret blev, hvor det skulle. Sådan er det heldigvis ikke i dag. Men der er stadig nogen, der tydeligt kan huske, hvordan det var engang. Det kan blandt andet Judy Piil, som du kan læse om på side 24. I 59 år har hun levet med sin type 1-diabetes og står i dag på venteliste til en insulinpumpe. I Diabetesforeningen er vi begyndt også at sætte fokus på den teknologi, der er med til at sikre et bedre liv for diabetikere. Fremadrettet vil vi mere systematisk end hidtil holde øje med de produkter og det udstyr, der kan gøre hverdagen lettere for dig eller dit barn. Måske kan eksemplevis mennesker med type 2-diabetes inden længe også få gavn af insulinpumper en spændende udvikling, som du kan læse om i artiklen på side Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen

3 Indhold Tema: Insulinpumper Den dag Nina fik pumpe 04 Solcreme måske årsag til stigning i type 1-diabetes 10 Læger: Flere bør få pumpe 16 Sådan ligger landet: Så mange har pumpe 17 Mig og min pumpe 18 Éngangspumper også hvis du har type 2 22 I dag føler jeg mig som et almindeligt menneske 24 Mad Madtips 26 Opskrifter 27 Smagstest: Færdigretter dumper 32 Debat To sider: Hvor går din grænse? 38 Klummen: Forsigtigper eller vovehals? Motion Wii hvor det går! 42 Graviditet type 2 Graviditetsdiabetes: Læger overser nybagte mødre 44 Diabetes kom som et chok 46 Type 2-gravide svigtes 49 Spørg om diabetes 54 Fra foreningen MGP-stjerner synger om diabetes 59 Psykologen hjælper på nettet 60 Læs på diabetes.dk 63 Ris og ros Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat kan blive bedre. Hvad synes du om artiklerne? Valg af emner? Og hvordan synes du, bladet ser ud? Giv din mening til kende på mailadressen: risogros@diabetes.dk Næste blad udkommer i uge Ny sang om diabetes fra MGP-stjernerne diabetes april

4 tema pumper Op på pumperne Flere type 1-diabetikere end nogensinde før har insulinpumpe. Men mange flere både børn og voksne kunne have gavn af en pumpe, lyder meldingen fra lægerne. Har du type 2-diabetes, er der også en pumpe på vej til dig. Læs over de næste 21 sider: Den dag Nina fik pumpe side 04 Læger: Flere bør få pumpe side 16 Mig og min pumpe side 18 Den dag Nina fik pumpe Éngangspumper på vej også til type 2-diabetikere side 22 Mens omkring hvert tredje barn med type 1-diabetes i dag har en insulinpumpe, er det katastrofalt få voksne, der har en pumpe. Det viser nye tal fra regionerne. Og endnu flere har både brug for og krav på at få en pumpe, fortæller diabeteslægerne. Vi har fulgt Nina på otte år den dag, hun fik pumpe, og sætter samtidig fokus på, hvorfor pumpen er vejen frem for rigtig mange. Også voksne. Fotograf: Martin Dam Kristensen 4 diabetes april 2009

5 diabetes april

6 tema pumper Det er en råkold tåget februarmorgen på Kolding Sygehus. Mens patienter og personale strømmer ind og ud af svingdørene i lobbyen, sidder fire børn i et konferencelokale en etage oppe med hver deres sodavand i hånden. Selv om det er sukkerfri læskedrikke, de fire mæsker sig med, er det langt fra deres normale morgenmadsrutine, men det er heller ikke en helt almindelig dag for to-årige Lucas, seks-årige David, 13-årige Simone og otte-årige Nina: De er mødt op på sygehuset sammen med deres forældre for at få instruktion i den nyeste teknologi til behandling af deres diabetes, nemlig insulinpumper. Inden frokost vil de fire børn have lært det nye redskab at kende og have fået sat et kateter på maven, som fremover skal erstatte de daglige stik med insulinpen til fordel for pumpens konstante tilførsel af den livsvigtige medicin. - Vi ved, der er nogen, der er spændt og har glædet sig meget til i dag. Pumpen er også en rigtig god opfindelse. Det plejer at være godt at få den, siger diabetessygeplejerske Jane Thomsen, som sammen med kollega Annette Sørensen skal guide familierne gennem dagen og følge dem tæt de næste uger. Nina og hendes forældre, Monika og Stig Jensen, har glædet sig meget til dagen. Aftenen før taler diabetes med familien om forventningerne, og de er store: - Vi forventer, at Nina kan få et mere stabilt blodsukker, hvor hun ikke kommer til at ligge lavt i løbet af dagen, og vi håber også, at vi kan få en bedre nattesøvn, for vi er i dag tit nødt til at stå op om natten flere gange for at måle Ninas blodsukker, fortæller Monika, som er uddannet sygeplejerske og tidligere har arbejdet på en diabetesafdeling. Netop de mange udsving og problemer med at styre Ninas blodsukker om natten er grunden til, at hun har fået en pumpe. Nina har desuden cøliki, en tarmsygdom, som cirka ti procent af børnene med diabetes har og som betyder, at man ikke tåler gluten, der er i hvede, rug, byg og havre. Ninas far har selv haft type 1-diabetes i mere end 25 år, så også han har stor indsigt i datterens sygdom og konsekvenserne af et ikke altid velreguleret blodsukker: - Ninas blodsukkergennemsnit plejer at ligge fint på omkring 7,0, men hun har mange både høje og lave blodsukre. Vi er meget fokuseret på, at hun ikke ligger for højt af hensyn til risikoen for senkomplikationer. Derfor kører vi hende nok lidt stramt. Når familien efter frokost tager hjem til villaen i Vamdrup for at holde weekend, vil Nina være endnu ét blandt de flere hundrede danske børn med diabetes, som i de senere år har fået en insulinpumpe. Forældre gik ind i kampen Det første barn herhjemme, der kunne lægge sin insulinpen i skuffen, var Emilie Bessing. Det skete i februar 2002, da Emilie var otte år gammel. 6 diabetes april 2009

7 Hendes far, journalist Carsten Bessing, opdagede insulinpumpen, da han surfede på internettet omkring årtusindskiftet. Han var specielt interesseret, fordi Emilie som knap tre-årig i 1996 havde fået konstateret diabetes, og familien kæmpede med at få styr på hendes svingende blodsukre, som satte familien i en spændetrøje. Det påvirkede ikke kun datteren, men hele familiens livskvalitet, og Carsten Bessing var derfor glad, da han opdagede, at børn i udlandet med pumpen måske havde fundet et brugbart redskab. I første omgang fik han dog ikke opbakning fra lægerne. De fokuserede på Emilies langtidsblodsukker, der lå på 7,5-7,6, og derfor mente de ikke, at der var grundlag for en insulinpumpe. Men Carsten Bessing fastholdt, at langtidsblodsukkeret ikke fortalte hele historien om datterens sygdom, for gennemsnittet dækkede over store rutsjeture i blodsukkerværdier, som især om natten bekymrede familien. - Når ens læge siger, det slet ikke er relevant, tænker man lige nå, måske er vi galt på den. Men vi kunne se, at det ikke var noget kvaksalveri, så vi kunne ikke helt forstå, det skulle være så kontroversielt at bede om en insulinpumpe, fortæller han. Også i dag er et af de væsentligste kriterier for at få en pumpe, at langtidsprøven, HbA1c, ligger over 7,5. Carsten Bessing og Emilies mor Jette gav dog ikke op og fik en insulinpumpe sponsoreret af firmaet Disetronic i Sverige. Dermed blev Emilie det første danske barn, der fik en insulinpumpe. Emilies diabeteslæge, overlæge Birthe Olsen på Glostrup Hospital, fik lige i begyndelsen hjælp til de praktiske ting af en pumpesygeplejerske fra Disetronic og fik hurtigt øjnene op for fordelene ved pumpebehandling, da hun kunne se, hvordan Emilies blodsukkerregulering blev endnu bedre og med færre udsving. Samtidig begyndte Carsten Bessing sammen med andre forældre at presse på over for læger og politikere for, at insulinpumper skulle være en reel behandlingsmulighed herhjemme. Læserbreve, samtaler og foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg var våben i kampen. - Jeg er glad for, vi kæmpede kampen. Vi kunne ikke se os selv i øjnene, hvis vi ikke forsøgte, siger Carsten Bessing og fortæller, at Emilie i dag er teenager og stadig har pumpe nu betalt af det danske sundhedsvæsen. Siden er det gået rigtigt stærkt: I 2001 havde 142 udelukkende voksne danske diabetikere en insulinpumpe. I dag er tallet mere end ti gange så højt og stejlt stigende for både børn og voksne. Det ligner ikke en nål På Kolding Sygehus sidder de fire børn og venter på at blive en del af den voksende gruppe børn med insulinpumper. Firmaet Medtronic, som producerer pumperne, har sendt produktspecialist Anette Dehlendorff for at guide børn og forældre gennem pumpens funktioner. Mens hun fortæller, Sådan virker pumpen Pumpen afgiver kun hurtigtvirkende insulin. Den insulin, pumpen frigiver løbende, kaldes basal-raten. Den insulin, som pumpebrugeren frigiver ved et antal tryk på pumpen i forbindelse med for eksempel måltider, kaldes bolus. Pumpen kræver, at man tæller kulhydrater. Pumpen indstilles individuelt, så ét tryk på knappen afgiver en bestemt mængde insulin svarende til et bestemt antal kulhydrater. Pumpen fyldes op manuelt med insulin og sluttes til med et kateter, der fæstnes i underhuden typisk på maven eller i lænden. Kateteret til pumpen skiftes typisk hver tredje dag, hvor der også fyldes ny insulin i. Større risiko for syreforgiftning Pumpebrugere skal måle blodsukker ekstra hyppigt, fordi pumpen kun afgiver hurtigtvirkende insulin, og diabetikeren dermed ikke har langsomtvirkende insulin i kroppen. Det øger risikoen for syreforgiftning (ketoacidose). Syreforgiftning på grund af insulinmangel kan opstå på få timer. Første symptom er uforklarligt højt blodsukker. Det er affaldsstoffet keton, der medfører syreforgiftning. Ketonstoffer kan måles i både blodet og urinen. I 1980'erne døde to danskere af syreforgiftning, fordi deres insulinpumper var holdt op med at afgive insulin. Dødsfaldene er formentlig en af årsagerne til, at danske behandlere blev henholdende i forhold til pumper. Siden er teknologien væsentligt forbedret. Pumpen har blandt andet en alarmfunktion, der fortæller, hvis insulinafgivelsen ophører. Hav derfor altid en insulinpen med, når du er væk hjemmefra. diabetes april

8 tema pumper trykker børn og voksne på de udleverede små maskiner for selv at opleve funktionerne. Inden frokost er det tid til at få pumpen sat på for første gang. Stig viser sin datter kateteret med det runde plaster. Midt i plasteret sidder en nål. - Her er nålen, du skal have ind i maven, forklarer han Nina, som ikke virker nervøs: - Det ligner ikke en nål, bemærker hun. Færre udsving Især for børn med diabetes har pumperne slået markant an siden Udviklingen i Danmark har været eksplosiv i de seneste år, og det skyldes i høj grad, at forældre er en effektiv lobbygruppe over for sundhedssystemet på børnenes vegne. Voksne diabetikere er ifølge mange behandlere derimod ofte tøvende over for at starte på en ny behandlingsform. De fordele, forældrene ønsker for deres børn, er nogenlunde de samme, som Carsten Bessing ønskede for sin datter for ni år siden, nemlig bedre styr på langtidsblodsukkeret, færre udsving og en nemmere hverdag, hvor diabeten ikke i så høj grad styrer dagligdagen. Overlæge Birthe Olsen fra Glostrup Hospital, der i dag er en af de helt store fortalere for insulinpumper til børn, henviser til udenlandske og egne undersøgelser, der viser, at insulinpumper giver børnene et betydeligt bedre langtidsblodsukker, færre udsving og en meget bedre livskvalitet. Hun arbejder med diabetes på det største danske børneambulatorium med omkring 130 pumpebrugere tilknyttet. - Vi kan vise med endnu ikke offentliggjorte tal fra børnediabetesregistret, at danske børn med insulinpumpe generelt ligger 0,6 % lavere i HbA1c end børn, der er i penbehandling. Dette svarer til en forventet reduktion i diabetiske følgesygdomme på cirka 15 procent. En undersøgelse, jeg foretog for tre år siden, viste også signifikant færre blodsukkerudsving og bedre HbA1c for børn på pumpe frem for penbehandling, siger Birthe Olsen, som også er formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes. Hun er helt overbevist om, at insulinpumper vil kunne give mange flere danske børn med diabetes en bedre hverdag med færre udsving og dermed på langt sigt en lavere risiko for at udvikle senkomplikationer. I diabetesforskningen står det nemlig mere og mere klart, at ikke kun er langtidsblodsukkeret, men også i høj grad antallet af meget høje og meget lave blodsukre har betydning for diabetikerens helbred på langt sigt. Birthe Olsen siger: - Ikke alene er jeg overbevist om, at insulinpumper vil give brugerne et længere liv, men også et liv med færre senkomplikationer. Det er en naturlig konsekvens af en bedre reguleret diabetes. Dermed er der god samfundsøkonomi i at bruge pumper til dem, der kan få glæde af dem, fordi færre senkomplikationer betyder færre udgifter til behandling af diabetikernes senkomplikationer. Det gør lidt ondt På Kolding Sygehus skal de fire børn have sat deres pumpe på. Her er fokus på den lille nål, som skal få insulinpumpens kateter til at sidde fast i underhuden på maven eller i lænden. Nina trækker op i blusen, mens hendes far prikker kateteret på plads. - Det gjorde lidt ondt, siger Nina, men putter hurtigt pumpen ned i lommen på fløjlsbukserne. Du kan få pumpe, hvis du på trods af flergangsterapi har et HbA1c på over 7,5 % eller over 7,0 %, hvis du er kvinde og ønsker at blive gravid. Forudsætningen er, at at du trods optimeret behandling, inklusiv øget dosis af insulin, oplever mange og uforudsigelige hypoglykæmitilfælde og/eller at du ikke kan mærke insulinføling og/eller at du ikke kan kontrollere blodsukkerniveauet i løbet af natten med eksempelvis høje blodsukre om morgenen som følge heraf Den dårlige regulering må ikke skyldes, at du måler under fire blodsukre om dagen, at du vil få svært ved at bruge en pumpe på grund af for eksempel blindhed, eller hvis du generelt har svært ved at forstå sammenhængen mellem insulin, kost og fysisk aktivitet. For børns vedkommende er det ikke HbA1c alene, der lægges vægt på. Stikkeangst kan således også være udslagsgivende. Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for anvendelse af insulinpumper, februar Læs mere på hjemmesiden sst.dk. 8 diabetes april 2009

9 Så er pumpen i gang! Kateteret er sat på Ninas mave, og hendes far Stig kontrollerer insulinafgivelsen. diabetes april

10 tema pumper Den blå "skubber" eller "skyder" sætter ved hjælp af en nål plastikkateteret på plads. Herefter tages nålen ud. Solcreme måske årsag til stigning i type 1-diabetes På ti år er der sket en stigning på cirka 40 procent i antallet af danske børn og unge, som har fået type 1-diabetes. Hvorfor ved forskerne ikke, men der er flere bud. Børn og unge bliver i højere grad ramt af type 1-diabetes end tidligere. Det viser en ny dansk rapport, som blandt andre speciallæge og ph.d. ved Glostrup Hospital, Jannet Svensson, står bag. Rapporten Long-term trends in the incidence of type 1-diabetes in Denmark dokumenterer, at der fra 1996 til 2005 er sket en næsten eksplosiv vækst på cirka 40 procent i antallet af danske børn og unge med type 1-diabetes. Det svarer til en årlig stigning på omkring 3,4 procent, og udviklingen er fortsat de seneste tre år, fortæller Jannet Svensson. I 1970 erne var der til sammenligning kun en stigning på omkring én procent om året. Mødres stigende alder ved barnets fødsel, stigende fødselsvægt, fedme, en kortere amme-periode og at børn kommer senere i daginstitution end tidligere er blevet sat i sammenhæng med type 1-diabetes. Alle disse ting passer på Danmark i den ti-årige periode, hvor stigningen er sket, bortset fra, at danske kvinder faktisk ammer deres børn i længere tid i dag end tidligere. - Der findes formentlig ikke én forklaring på, hvad der udløser type 1-diabetes. Det er nok nærmere et sammensurium af måske 20 forskellige ting, der skubber på, så man udvikler syg- 10 diabetes april 2009

11 Hun får hul på en cola mere og retter opmærksomheden mod lille Lucas på den anden side af bordet. Den to-årige får en forskrækkelse, da nålen skydes ind, og han begynder at græde. - Lucas har tit mange humørsvingninger. Det er dog blevet bedre, og med pumpen regner vi med en yderligere forbedring, siger hans mor Lisa, mens hun vugger ham for at stoppe hans gråd. 13-årige Simone får pumpen på uden at kny: - Det er lidt mærkeligt, for man er jo ikke vant til at have noget siddende der, siger hun. Hun glæder sig allermest til at kunne komme til at sove længe i weekenden, fordi pumpen tillader hende at springe måltider over. Det er også noget, hendes mor, Helle, kan se fordelen i: - Jeg har mange gange været inde og ruske hende klokken ti i weekenden, fordi hun skulle op og have sin morgenmad, fortæller hun. David på seks år skal have pumpen på i to omgange. Første forsøg på at få pumpen til at sidde fast i den tynde drengs maveskind mislykkes, hvorefter et nyt forsøg gøres nede på lænden, hvor der er lidt mere fedt. - Det gør lidt ondt. Jeg vil helst have far til det, siger David. Hans far, Rolf, gør andet forsøg, og derefter er det frokosttid for den lille workshop med børn, forældre og sygeplejersker. Er der evidens? Læger og forskere er enige om, at insulinpumper giver en bedre livskvalitet for både børn og voksne, der får en pumpe. Men der er stadig uenighed i lægeverdenen om pumpernes effektivitet, når det gælder HbA1c trods de mange mindre og større videnskabelige undersøgelser, der er lavet af pumpernes effekt over hele verden. Ledende overlæge, professor, dr.med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital mener ikke, det er bevist, at pumperne reducerer børns HbA1c på sigt, hvorimod voksnes HbA1c udviser et begrænset fald, når pennen skiftes ud med pumpen. Henning Beck-Nielsen pointerer, at livskvaliteten hos børnene og deres familier højnes, når barnet får insulinpumpe. - Men det er paradoksalt, at der ingen evidens er for, at pumper hjælper på børns HbA1c. Alligevel er det flere børn end voksne, der bruger pumpe, og børnelægerne anbefaler det, siger han. Flere læger, diabetes har talt med, anerkender uenigheden, men tilskriver den i høj grad øjnene, der ser, og på hvilke undersøgelser der lægges vægt på. Striden kan virke som en diskussion om, hvorvidt glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. Overlæge Kirsten Nørgaard, som arbejder med pumpebehandling af voksne diabetikere på Hvidovre Hospital, er lidt skuffet over, at pumperne ikke giver et større fald i HbA1c hos de voksne patienter. Men: - Pumper giver et bedre HbA1c på typisk 0,5-1,2 procentpoint. Dertil kommer, at pumpebrugere generelt har færre udsving i blodsukkeret, og de fleste mener efterhånden, at det har betydning for udvikling af senkomplikationer. Derfor er forbedringerne ret relevante, siger hun. dommen, siger Jannet Svensson. Hun har sammen med en række kolleger for første gang gransket tallene fra Dansk Børnediabetes Database, der blev oprettet i 1996 og har givet nye muligheder for at finde årsagsforklaringer i Danmark. Konklusionen er, at det vil være værd at undersøge nærmere, om stigningen har en sammenhæng med, at vitamin D-forekomsten er faldende blandt børn og unge. Det er der flere grunde til at tro. 90 til 100 procent af den nødvendige mængde vitamin D får vi fra sollyset, og forekomsten af type 1-diabetes er større i de nordlige lande med færre solskinsdage. Dertil har kampagner mod hudkræft betydet, at forbruget af solcreme er steget til især små børn i den ti-årige periode, hvor forekomsten af type 1-diabetes er steget markant. - Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal bruge solcreme, men 15 til 20 minutters sol på en dag dækker faktisk vitamin D-behovet for nogle dage, siger Jannet Svensson og fortætter: - Vi har også set en stigende forekomst af fedme og mere inaktive børn i perioden, og vitamin D-niveauet i kroppen øges ved fysisk aktivitet, mens fedme får niveauet til at falde. Dertil er funktionen af vitamin D afhængig af vores kalk-indtag, og vi drikker mindre mælk i dag end tidligere. Et af de næste projekter for Jannet Svensson bliver også at kigge på, hvorvidt forurening havde en betydning. - I fremtiden kan vi forhåbentlig mindske risikoen for, at børn og unge får type 1-diabetes ved at finde de forskellige medvirkende årsager til sygdommen, og kan vi fjerne den stigning på 40 procent, der er sket på ti år, er vi nået langt, siger Jannet Svensson. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen diabetes april

12 tema pumper Ninas bedste ven Diskussionen mellem forskerne er ikke noget, der bliver berørt på Kolding Sygehus, hvor familierne er ved at gøre klar til at tage hjem for weekenden og vænne sig til den nye insulinpumpe. Børnene har fået udleveret små, farvestrålende klistermærke-ark, som passer til pumpen og dermed bliver lidt mere personlig end blot en lille mekanisk kasse med et display. Nina har allerede valgt sin favorit med en masse hvide tegneserie-får på en grøn baggrund. Sygeplejerskerne Jane Thomsen og Annette Sørensen giver familierne de sidste gode råd og et mobilnummer, som de kan ringe til, hvis noget driller i løbet af den første weekend. Allerede mandag kommer familierne igen på sygehuset for at følge op og indstille pumperne mere præcist efter weekendens erfaringer. Nina tog hurtigt pumpen til sig, fortæller hendes far Stig i den første weekend, da diabetes ringer familien op for at høre, hvordan det går: - Nina har vænnet sig hurtigt til den. Allerede da vi kom hjem, var pumpen hendes bedste ven, fortæller han. Halter efter Sverige og Norge Havde Nina boet i Sverige eller Norge, havde hun sandsynligvis fået tilbudt en insulinpumpe noget før end herhjemme. Hvor lægerne i Danmark skal forsøge en anden behandling, før pumper kommer i betragtning, sætter man i Sverige insulinpumper på helt små, nydiagnosticerede børn, som aldrig har forsøgt sig med penbehandling. I Norge og Sverige har omkring hver tiende voksne diabetiker og tæt på hvert andet barn med diabetes en insulinpumpe. Sådan burde det også være herhjemme, mener ledende overlæge Rune Weis Næraa fra Regionshospitalet Randers. Selvom udviklingen har taget fart i Danmark de seneste år, er det stadig ikke godt nok, mener han. Han har derfor sat et flag i de svenske blå-gule farver på konferencebordet på sin afdeling: - Flaget skal minde os om, at vi ikke igen skal halte så langt efter Sverige med nye behandlinger, som det er tilfældet med insulinpumpebehandling. Vi skal fremover være opsøgende, nysgerrige og på forkant med nye tiltag noget indtil videre desværre ret udansk, siger overlægen. Lige nu har børneafdelingen i Randers godt 30 børn i pumpebehandling, hvilket svarer til mere end en tredjedel af mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål melfri. Strimmelfri blodsukkermåling. diskret.intetaffald.50test.nemt.6l intelligent.diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter ligent.diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.inte diskret.mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent mål.strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål melfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strim diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri kret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri.dis intetaffald.50test.nemt.6lancetter. intelligent.diskre strimmelfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål melfri.diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strim diskret.intetaffald.50test.nemt.6lancetter.intelligent.diskret.mål.strimmelfri 12 diabetes april 2009

13 samtlige børn med diabetes på afdelingen. Men allerede i løbet af i år forventer Rune Weis Næraa, at antallet af børn med pumpe kan overstige antallet af børn med diabetes, som er i penbehandling. Stigningen er et led i en bevidst strategi, som skal bringe de midtjyske børneafdelinger på niveau med de bedste centre i vore nordiske søsterlande. - Ingen ved, om det rigtige niveau for pumpebehandling er 50 procent af børnene, men det er det niveau, man indtil videre er landet på i Norge og Sverige, så derfor har vi lige nu sat sigtekornet på det tal. Fordelene ved pumpebehandling har været meget synlige i praksis, men i den videnskabelige litteratur har det knebet med at dokumentere, hvilke fordele pumpebehandling har i forhold til penbehandling, konkluderer Rune Weis Næraa og udnævner de danske lægers unuancerede krav til evidens altså videnskabeligt accepterede beviser som en af hovedårsagerne til, at vi kun tøvende er kommet i gang med pumpebehandling. Han understreger, at børn med diabetes efter hans vurdering har større glæde af pumpebehandling end voksne, fordi deres livsstil med store udsving i aktivitetsniveau og appetit gør dem specielt egnede til at få en pumpe. Hans erfaring er, at børnene opnår en væsentlig bedre regulering af HbA1c, har færre store udsving i blodsukkeret og oplever en stærkt forbedret livskvalitet. Rune Weis Næraa fastslår, at det nu er vigtigst, at midlerne til pumper både når det gælder penge og personale ikke tørrer ud: - Den rigtige situation vil være, at vi læger har det nødvendige råderum til at sætte de børn i pumpebehandling, som vi vurderer kan have gavn af den. Og det tyder alt på, at flere og flere vil have. Også nogle, vi ikke tidligere troede. En del af hverdagen Men selv om man har gavn af en pumpe, kan der godt være startvanskeligheder. Nina har nu haft pumpen i snart en uge, og hun og hendes forældre har haft den første store krise. Ninas blodsukker lå konstant højt i flere dage: - Onsdag aften lå hun på 23, og torsdag kunne vi ikke få hendes blodsukker ned under 12. Så havde vi ikke nerver til mere. Vi var bange for, at Nina skulle få en syreforgiftning, fortæller Stig. diabetes april

14 tema pumper Monika endte med at tage Nina med på sygehuset fredag morgen. Der blev talt om, at hun skulle have en kontinuerlig blodsukkermåler til konstant at overvåge hendes uregerlige blodsukker. Men det blev ikke til noget. En grundig snak med diabetessygeplejerske Annette Sørensen og en ekstra kalibrering af pumpens indstillinger fik tingene på plads. - Alt skulle justeres: Basal-insulinen, kulhydratregnestykket og den insulinfølsomhed, Nina har. Hun skulle have meget mere insulin end først antaget, forklarer Stig. Den anden weekend med pumpen gik derefter godt, og Ninas blodsukker lå fint, forklarer hendes far. Om Nina selv midt i pumpekrisen siger han: - Jeg tror, kaosset er gået lidt henover hovedet på hende. Hun glemmer stadig tit, hun har pumpen på, siger han, der efter endnu en uge erklærer krisen for overstået: - Nu har vi fået det til at køre tilfredsstillende, selv om Ninas blodsukre da stadig kan svinge. Pumpen er blevet en del af hverdagen, og det er yderst sjældent, vi overhovedet får lov at røre ved pumpen. - Det er helt tydeligt, at det er Ninas pumpe. Insulinpumpers effekt Hvilken effekt har insulinpumper på langtidsprøver og livskvalitet? Her et lille udpluk af de nyeste studier: Pumper giver et signifikant lavere HbA1c på gennemsnitligt 1,2 procentpoint for voksne sammenlignet med penbehandling. Det sker uden at øge risikoen for hypoglykæmi-tilfælde, viser et meta-studie, altså en samlet analyse, af 49 studier foretaget af ph.d.- studerende Iben Brock Jacobsen, børn i alderen 6-16 år fik en signifikant bedre blod sukkerkontrol, færre udsving og klarede sig markant bedre i kognitive test, efter de kom i pumpebehandling. Det viser et studie fra Melbourne, Australien, publiceret i Diabetologia, >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Et israelsk studie har sammenlignet en række undersøgelser, hvor børn har været delt op i pumpe- og penbehandling. I det samlede studie kunne pumpen ikke fremvise et signifikant bedre HbA1c i forhold til penbehandling. Studiet blev publiceret i Hormone Research, Børn med pumpe opnåede en bedre blodsukkerkontrol (HbA1c under 8,0) og havde færre udsving i forhold til børn, der sprang fra pumpe og gik tilbage på penbehandling. Det viser et studie over fire år blandt 40 børn i alderen 6-13 år på Children s Hospital of Wisconsin Diabetes Center. Studiet er publiceret i tidsskriftet Diabetes Techonology & Therapeutics, Vil du læse, hvordan det går med Nina og hendes pumpe? Så følg med på familiens blog på diabetes.dk Et studie fra Yale University i USA undersøgte 65 børn, der fik pumpe. Deres HbA1c blev forbedret fra gennemsnitligt 7,4 % til 7,0 % efter et år, og forbedringerne fortsatte også efter fire år med pumpe. Antallet af hypoglykæmi-tilfælde faldt med 53 procent. Studiet blev publiceret i 2007 i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics. 14 diabetes april 2009

15 hvem sagde av? NovoFine 32G Tip Superflow TM Gør et stik til et prik NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids 1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion 1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Novo Nordisk Scandinavia AB Arne Jacobsens Allé København S Tel Fax kundeservice@novonordisk.com Your feelings matter diabetes april

16 tema pumper Læger: Flere bør få pumpe Under halvdelen af de diabetikere, der opfylder kravene til at få en insulinpumpe, har rent faktisk fået den. I stedet havner mange på venteliste. Formanden for regionernes sundhedsudvalg henholder sig til Sundhedsstyrelsens skøn fra 2007 over potentielle pumpebrugere. Langt flere diabetikere herhjemme bør få pumpe. Selv om antallet af pumpebrugere er steget markant de seneste par år, påpeger flere læger, at der er lang vej endnu. For to år siden beregnede Diabetesforeningen med baggrund i vurderinger fra diabeteslægerne, at omkring diabetikere både børn og voksne opfyldte Sundhedsstyrelsens kriterier for at få en insulinpumpe. Trods de seneste to års boom i pumper til især børn, er man i dag ikke engang kommet halvvejs. Og mange står på venteliste. Sundhedsstyrelsen skønnede i 2007, at højst diabetikere har brug for en pumpe, mens Diabetesforeningens undersøgelse samme år altså kom frem til et mere end dobbelt så højt tal. Men Sundhedsstyrelsen har ingen aktuelle planer om at revidere det to år gamle skøn, oplyser afdelingslæge Ole Andersen. Det er ubegribeligt, mener formanden for Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg: - Diabetesforeningen har jo i modsætning til Sundhedsstyrelsen faktisk spurgt lægerne, hvad det reelle behov er. Og hvis en læge vurderer, at diabetikeren opfylder kravene til at få en insulinpumpe, skal vedkommende selvfølgelig have den. Uden ventetid. Når det gælder kirurgi, har politikerne lovgivet mod ventetid. Diabetikere bør også kunne forvente en garanti for at få en optimal behandling. Og jo flere diabetikere, der får pumpe, jo færre vil få senkomplikationer, der er endnu dyrere for samfundet på sigt. Mange flere har behov Siden finansloven 2007 har regionerne kunnet søge penge til pumper i en pulje på 20 millioner kroner årligt de næste fem år. Modellen med en statslig betaling af insulinpumperne har været brugt i længere tid i Sverige og Norge og angives som en af grundene til, at de er foran os. Men meget tyder på, den danske pulje er utilstrækkelig. - Vi har ikke kunnet mærke, at vi har fået mulighed for at sætte flere pumper på. I flere år har vi sat 50 pumper på årligt, men det er alt for få i forhold til udviklingen, og det betyder venteliste. Vi er stadig et af de lande, der har færrest pumper i brug, fastslår overlæge Birthe Olsen fra Glostrup Hospital, som er formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes. Birthe Olsen arbejder på at øge antallet af nye pumper til om året, hvis regionen siger ja, og hun vurderer, at så mange som op til 75 procent af hendes patienter på landets største børnediabetesambulatorium vil kunne have gavn af en pumpe. I dag er omkring hver tredje pumpebruger. En rundringning til diabetesambulatorier i Aalborg, Århus, Randers, Esbjerg, Kolding, Odense, Hvidovre og Glostrup viser også entydigt, at lægerne forventer en stigning i antallet af pumpebrugere i år, men alligevel tvinger knappe ressourcer flere afdelinger til at indføre ventelister. For eksempel er ventetiden for voksne på Århus Sygehus omkring et halvt år. Det på trods af, at afdelingen har øget antallet af påsatte pumper markant til forventet 32 i år. Flere penge De diabetesambulatorier, diabetes har været i kontakt med, skønner, at op til procent af børnene og omkring 20 procent af de voksne bør få pumpe. I dag har cirka 30 procent af børn med diabetes en pumpe og cirka fire procent af de voksne diabetikere. I Norge er de tilsvarende tal 42 og 12 procent, mens svenskerne har et lidt højere niveau for børnene og omtrent det samme for voksne. Blandt andre Region Midtjylland tvivler på, at den allerede afsatte pulje er tilstrækkelig, viser et svar fra sundhedsministeren til sundhedsordfører Liselott Blixt (DF). Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), konstaterer, at de omkring danske pumpebrugere, der er i dag, svarer til det antal, Sundhedsstyrelsen i 2007 vurderede, bør have en pumpe. - Jeg kan godt se fordelen af insulinpumper for samfundsøkonomien og især for patienterne. Det er ikke velvilje og forståelse, der mangler, men økonomi. Vi har en ramme, vi skal holde os indenfor, og derfor er det nødvendigt, at vi får midlerne stillet til rådighed, hvis vi skal gøre det bedre for diabetikerne, siger hun. mik 16 diabetes april 2009

17 Sådan ligger landet så mange har pumpe >> Af Michael Korsbæk & Suna Haugaard Journalister i Diabetesforeningen Region Nordjylland 2009 Voksne type 1-diabetikere Januar 2007 Februar har pumpe 41 har pumpe = 0,5 % = 1,8 % Børn med type 1-diabetes 240 Januar 2007 Februar har pumpe 42 har pumpe = 1,25 % = 17,5 % Omkring danskere har i dag insulinpumpe. Heraf er de 739 børn og de 856 voksne. Det er alt for få, vurderer lægerne på diabetesambulatorierne. Og det er under halvdelen af det antal diabetikere, som lægerne i 2007 vurderede, opfyldte Sundhedsstyrelsens kriterier for at få en insulinpumpe. På landkortet kan du blandt andet se, hvor forsvindende få voksne, der i dag har pumpe. Region Midtjylland 2009 Voksne type 1-diabetikere Januar 2007 Februar har pumpe 323 har pumpe = 3 % = 6,7 % Børn med type 1-diabetes 488 Januar 2007 Februar har pumpe 163 har pumpe = 6,8 % = 33 % Region Hovedstaden 2009 Voksne type 1-diabetikere Januar 2007 Februar har pumpe 333 har pumpe = 3,4 % = 5 % Børn med type 1-diabetes 612 Januar 2007 Februar har pumpe 181 har pumpe = 13 % = 30 % Region Syddanmark 2009 Voksne type 1-diabetikere Januar 2007 Februar har pumpe 104* har pumpe = 1,8 % = 2,3 % Børn med type 1-diabetes 542 Januar 2007 Februar har pumpe 208** har pumpe = 4,6 % = 38 % Region Sjælland 2009 Voksne type 1-diabetikere Januar 2007 Februar har pumpe 55 har pumpe = 0,3 % = 1,7 % Børn med type 1-diabetes 394 Januar 2007 Februar har pumpe 145 har pumpe = 11,7 % = 37 % Tallene baserer sig på: Diabetesforeningens undersøgelse om insulinpumpers udbredelse og lægernes vurdering af behovet for insulinpumper fra januar Svar til Folketingets Sundhedsudvalg om antallet af pumper i regionerne fra marts Data fra Dansk Børnediabetes Database, Danmarks Statistik samt viden om udbredelsen af type 1-diabetes i befolkningen. Tallene her på landkortet skal således betragtes som bedst opnåelige cirkatal, da hverken regionerne eller Sundhedsstyrelsen har eksakte opgørelser over antallet af type 1-diabetikere i regionerne. * Det reelle tal er formentlig højere, da Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt har haft problemer med aldersinddelingen. ** Tallet er forbundet med usikkerhed, da Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt ikke kan oplyse præcise aldersinddelinger. diabetes april

18 tema mig og min pumpe Alle folk glor på mig Når jeg er sydpå på charterferie og bare render rundt i shorts, ja så glor alle folk på mig. Man har jo en slange hængende og noget mærkeligt på maven, og det ser vildt underligt ud. Men det tager jeg bare oppe fra og nedefter. Børnene er de bedste, de spørger bare, mens forældrene sidder og stirrer. Nogle gange tager jeg selv teten og forklarer, så de ikke glor efter mig hele ugen. Jeg har jo to ting hængende på maven, fordi jeg også har en glukosesensor. Jeg har vænnet mig til det, for sensoren er et uvurderligt redskab for mig. Lige nu betaler hospitalet for sensoren, men jeg håber, at Københavns Kommune vil anerkende, at jeg har brug for både pumpe og sensor, så jeg kan blive ved med at have begge dele. Jeg dyrker ekstrem meget sport, og her er sensoren helt ideel. For eksempel har jeg deltaget i et maraton-mountainbike-løb på 103 kilometer, og det er altså rimelig svært at måle blodsukker jeg har prøvet når du kører i mudder og regnvejr og er sjaskhamrende våd. Men du kan godt hive pumpen frem, aflæse hvad blodsukkeret er og tage bestik af situationen. Jeg fik i sin tid pumpe, fordi jeg havde svært ved at styre mit blodsukker på mine løbeture. Jeg løb cirka 100 kilometer om ugen og op til 35 kilometer pr. gang. Hvis jeg startede med et blodsukker på ti, steg jeg til efter et par timer. Det er vildt ubehageligt at løbe så langt, når du er forgiftet i hele kroppen. Jeg kunne ikke få blodsukkeret ned, og mine langtidsprøver blev hele tiden dårligere, så jeg til sidst opfyldte betingelsen for at få pumpe. Med pumpen kan jeg for eksempel justere insulinmængden på de helt små marginaler, helt ned til 0,1 enhed. Eller helt stoppe pumpen og starte den igen senere. Pumpen kobler jeg også bare helt af, når jeg har sex. Det kan man sagtens. Min kone ved, hvor vigtig pumpen er for Fotograf: Bjarke Ørsted mig, så hun er helt indforstået med alt det her udstyr. En anden og vigtigere grund til, at jeg utrolig gerne vil Michael Morsing, 43 år, København. bevare både pumpe og sensor er, at jeg har en handicappet Analyse- og udviklingschef i Frederikssund Komsøn, som kræver 100 procents opmærksomhed. Jeg må simpelthen ikke få lavt blodsukker, når jeg er alene med ham, og Fik pumpe i 2007, har også en kontinuerlig mune. Har haft type 1-diabetes i 19 år. sensoren kan jo netop også fortælle mig, hvis blodsukkeret er glukosesensor på vej ned. 3h 18 diabetes april 2009

19 Alba er blevet så glad På ryggen har Alba sin pumpe, på armen en sensor, der sørger for hele tiden at måle hendes blodsukker et redskab, der bliver stadig mere almindeligt at Hvis man bliver væk, så skal man ringe til sin mor, siger tre-årige Alba Heiberg. Og telefonnummeret til hendes mor, Anne-Sofie, har hun lige ved hånden. Det er indgraveret i et fint sølvarmbånd, som Alba altid har på. På armbåndet står også, at hun har diabetes og bruger insulinpumpe. Det giver en form for tryghed, når Alba er i børnehave, siger Anne-Sofie Heiberg, som fortæller: - Vi bad selv om at få en insulinpumpe til Alba, men i begyndelsen havde jeg det ikke godt med det. Det er ikke sjovt at se sit barn gå rundt med et apparat, der jo dybest set holder hende i live. Men det er i høj grad blevet opvejet af at se, hvor glad Alba er blevet. Hun har ændret personlighed. Før var hun meget mere stille og blev nemt irritabel. Der var også hele tiden restriktioner på, hvad og hvornår hun måtte spise, og det er ikke sjovt at skulle tvinge en to-årig til at spise klokken 22 om aftenen, når hun ikke har lyst. Når vi tænker tilbage nu, virker det så gammeldags med pensystemerne. bruge sammen med pumpen. Fotograf: Bjarke Ørsted Nu kan vi give ned til 0,1 enhed, så vi kan finregulere hende meget mere end tidligere. Det er selvfølgelig et stort arbejde. Vi vejer hendes mad og skriver alt det ned, hun får at spise i løbet af en dag. Man skal ikke tro, at det fungerer ens med pumpen hver dag. Lige når vi tror, vi har fundet et mønster, så kan det ændre sig. Albas far, Simon Heiberg, supplerer: - Børnehaven har søgt 15 støttetimer til Alba pr. uge, men kommunen har kun bevilget otte, da den mener, at pædagogerne efter et halvt år bør have opnået den nødvendige rutine i diabetes og insulinpumper. Men der er ikke nogen rutine med en pumpe. sh Alba Heiberg, tre år, København. Går i børnehave. Forældre: Anne-Sofie og Simon Heiberg. Alba har haft diabetes i snart to år og fik insulinpumpe i april Kateteret har hun på maven, mens pumpen er placeret i en lille rygsæk. diabetes april

20 tema pumper Jeg er aldrig helt nøgen Det var en sygeplejerske, der skubbede på for, at jeg skulle have pumpe. Jeg sagde ja på den betingelse, at jeg måtte levere pumpen tilbage, når jeg var begyndt at kunne mærke mine lave blodsukre igen, for det var det, der var problemet. Jeg kunne køre bil eller holde foredrag for mennesker med et blodsukker på to. Jeg var heldig, at der aldrig skete noget, men en dag ville det måske gå galt. Jeg var sikker på, at dét at få pumpe skulle blive en oplevelse af total traumatisk karakter at det ville følge mig resten af mine dage og gi mig et liv, der ville blive trist og forfærdelig ensomt, fordi jeg ville trække mig fra alle sociale sammenhænge. Jeg havde virkelig den indgangsvinkel til pumpen, at nu stopper mit liv. Følelsen af, at jeg aldrig er helt nøgen, at jeg altid har koblet noget til mig, var den tanke, der generede mig mest. I dag generer det mig ikke så meget mere. Men pumpen kan være svær at skjule, fordi den er så stor. Jeg har fået mange kommentarer, for eksempel: Synes du ikke, det så smartere ud, hvis du havde din mobiltelefon i tasken? Eller da jeg dansede med en fyr, som med et glimt i øjet sagde du har da godt nok et ordentligt vulvabjerg! Jeg har jo pumpen i forlommen af mine bukser frem for i en mobiltaske i bukselinningen. Jeg klipper bare hul i bukselommen, så slangen kan komme igennem. Men jeg vil aldrig af med pumpen, aldrig. Jeg behøver jo ikke tænke på, at jeg skal spise klokken 14 og 21. Jeg kan spise, når jeg har lyst og tage slik fra slikskålen uden dårlig samvittighed. Jeg behøver ikke finde et badeværelse og tage sprøjten frem, men vurderer bare, hvor mange kulhydrater jeg skal spise, og så tager jeg de tryk, der skal til. Det er genialt at tælle kulhydrater, der er aldrig nogen behandlere, der har fokuseret på det, før jeg fik insulinpumpen. Men havde jeg kunnet tælle kulhydrater, da jeg var på sprøjte, tror jeg på, at mit liv også havde været lettere dengang. Min kæreste får mig til at føle, at pumpen er en naturlig del af mig, selv om jeg har tænkt, at det er usexet at have sådan noget på maveskindet. Hvor lækkert synes man lige, det er? Men der kan jo jokes med det, også i forbindelse med sex. Er jeg nu online eller offline Vi har haft nogle sjove episoder! 3h Fotograf: Martin Dam Kristensen Stine Jensen, 39 år, Them. Ansat i Jyske Bank i Silkeborg. Har haft type 1-diabetes i 15 år. Har haft insulinpumpe i et år. Læs mere om Stine Jensens erfaringer og blog med hende på diabetes.dk 20 diabetes april 2009