CEICAD solcelleparadigme. Indledning

Transkript

1 CEICAD solcelleparadigme

2 Indhold Indhold Forberedelsesfase Udvælgelse af bygninger Budgetforberedelse: Yderligere krav: Evaluering af tilbud: Udbudsform Tærskelværdier Tidsfrister Udvælgelseskriterier Udbudsmateriale Udbudsbrev Opgave- og ydelsesbeskrivelse Garantier og service (Afsnit 1.6) Tildelingskriterier og forbehold (Afsnit 1.10) Sociale klausuler (Afsnit 2.4.4) Leverancens omfang (Afsnit 4.3) Prøvning af anlæg (Afsnit 5.7) Faktablad Tilbudsliste Kontrahering Evaluering af tilbud Fakta om solceller Solceller El produktion Årsydelse Successive forringelseseffekt Inverter, omformer, vekselretter Solindstrålingen Skygger Peakeffekt Baggrund, solcellepanel Cellesvigt Temperatur

3 1. Generelt om materialet: Dette paradigme er udviklet af 2 ELENA-støttede projekter i Region Sjælland, REEEZ, og Region Hovedstaden, CEICAD. Første udgave er udarbejdet af REEEZ, mens denne version er udarbejdet af CEICAD. Den reviderede udgave indeholder rettelser i materialet, opdateringer på blandt andet lovgivning samt tilføjelser af blandt andet afsnit om EU-udbud. CEICAD projektsekretariatet vil gerne takke Regions Sjælland og særligt REEEZ projektsekretariatet for tilladelse til at arbejde videre med deres initiativ. Paradigmet indeholder de nødvendige dokumenter for udbud af solcelleanlæg på offentlige ejendomme. Paradigmet er tilrettet i fællesskab med og til brug for de i CEICAD deltagende kommuner og region. Paradigmet er CEICADs ejendom. CEICAD stiller materialet til rådighed for offentlige myndigheder til brug for udbud af solcelleanlæg på offentlige ejendomme. CEICAD kan ikke tage ansvar for indholdet i paradigmet, brugen af paradigmet er på eget ansvar. CEICAD er støttet af ELENA-ordningen under Intelligent Energy Europe Programme - se Paradigmets indhold: Forberedelsesfase: Registrering Budgetforberedelser Udbudsmateriale: Udbudsbrev Opgave- og ydelsesbeskrivelse Fast udbudspris Opgave- og ydelsesbeskrivelse Tilbudspris Faktablad Tilbudsliste Udvælgelse af tilbudsgiver: Evaluering Materialet er udformet således, at arbejdet med at udfærdige udbudsmaterialet er begrænset til et minimum. Paradigmet skal tilpasses ift. det konkrete udbud, herunder lokale forhold rettelser og tilføjelser, der er nødvendige, er i paradigmets dokumenter markeret således, at: Blå tekst er vejledning og slettes i det endelige udbudsmateriale. Tekst med gul baggrund erstattes med korrekt indhold. Har bygherren specielle krav og/eller ønsker til udbuddet, er det op til bygherren at indføje disse rettelser, hvor det er nødvendigt. Udbud i klynger: Paradigmet er udformet til udbud af en klynge af projekter på 5-10 mio. kr. og med nogenlunde ens udformning dette er dog ikke et must for udbud efter paradigmet. 2

4 Ved at klynge flere relativt ens projekter vil der kunne opnås en rimelig kapacitet i projektet med en forventning om, at der her kan indhentes nogle attraktive tilbud. Hvor én bygherre selvstændigt har mulighed for at udbyde projekter for ca mio. kr. vil dette være at foretrække. Hvis der er flere CEICAD partnere, der ønsker at udbyde solcelleanlæg, klynges projekterne således, at der opnås en samlet entreprisesum på 5-10 mio.kr. Ved ønske om fællesudbud kontaktes CEICAD støttefunktionen. 2. Forberedelsesfase Forud for udbud af solcelleanlæg er der en række forhold, der skal afklares. Udvælgelse af ejendomme/bygninger Registrering, - indsamling af informationer om lokale forhold (faktablad) Budgetforberedelse - evt. overslag for økonomi Udbudsform Fast udbudspris Her fastsætter bygherren et budget for solcelleanlæggene. Tilbudspris Bygherren definerer størrelsen af anlægget efter enten fysiske rammer [m 2 ] eller en forventet peak-effekt for anlægget [kwp]. Om der er behov for yderligere krav til tilbudsmaterialet end angivet i paradigmet? Forberedelsesfasen kan med fordel udføres i samarbejde med en ekstern rådgiver med godt kendskab til solcelleanlæg og som samtidigt kan udstikke de statiske forudsætninger Udvælgelse af bygninger Der kan etableres solcelleanlæg på alle bygninger, men ikke alle bygninger er som udgangspunkt lige egnede. Med andre ord skal det først og fremmest afdækkes i hvilket omfang, der skal gøres tiltag på de eksisterende konstruktioner, før end de er egnede til montage af solcelleanlæg. Det kan vise sig, at det vil medføre uforholdsvist store udgifter at forberede for montagen af solcelleanlægget, og at det derfor ikke vil være rentabelt at gennemføre projektet. Forhold for placering og orientering af solcellerne har stor indflydelse på ydelsen fra solcellerne og derved også på forrentningen af investeringen. Det skal undersøges hvordan og hvilke arealer, der bedst kan benyttes for at opnå så stor effektivitet som muligt. Eksisterende konstruktioner Et solcelleanlæg har en lang levetid og den eksisterende/underliggende konstruktion bør have en restlevetid svarende til solcelleanlæggets (min. 25 år). Det undersøges, om der er forhold, der skal, eller med fordel kan, udbedres, inden solcelleanlægget monteres, herunder: Behov for renovering af tagbelægning eks. udlægning af nyt lag tagpap Om der er funktionskrav for konstruktionen, der skal respekteres eller ændres Efterisoleringsarbejder 3

5 I denne proces kan det overvejes, om det er en fordel at stille krav til, at anlægget udføres således, at senere renoveringsarbejde kan udføres uden behov for demontage af solcelleanlægget. Et eksempel kunne være et tagpaptag med 10års restlevetid, hvor der i udbuddet stilles krav til, at solcellestativerne hæves så meget, at en rulle tagpap kan rulles under. Dette vil dog sjældent blive aktuelt, da det statisk vil medføre en betydeligt større snelast. Alternativt kan man sikre at anlægget er let demonterbart. Statik På nyere tagpaptage kan der være anvendt fugtadaptive dampspærre (f.eks. hygrodiode), hvilket gør at placering solceller oven på dampspærren vil medføre fugtskader. I modsætning til en almindelig dampspærre af for eksempel plasticfolie med konstant udluftning, så udlufter en fugtadaptiv dampspærre ved hjælp af det tryk, der opstår, når solen skinner på taget. Det skaber et damptryk i konstruktionen, som presser fugten ud. Solcellerne vil med deres skygge hæmme denne proces. Det skal altid undersøges af en statiker, om bygningen kan optage de ekstra laster, som solcelleanlægget påfører konstruktionen, herunder: Egenvægt - paneler, stativer, ballast osv. Snelast f.eks. vil solcellepaneler, der monteres på stativer på flade tage, medføre øget snelast. Det anbefales at anlægshøjde på flade tage holdes til maksimalt 40 cm, da man dermed i de fleste tilfælde undgå øget snelast. Vindpåvirkning bygningen påføres en ekstra vindlast ift. sug og tryk, på panelerne. I den forbindelse er der også risiko for en ujævn fordeling af lasterne. Montage vil det være muligt at montere anlæggene med de traditionelle montagesystemer, eller skal der tages højde for forhold ved konstruktionen eks. skruevalg ved spinkle gitterspær. Langtidslast på konstruktionen - Konstruktionernes deformation ændres ved laster, der påføres over lange perioder. Deformationerne er ikke nødvendigvis fatale, men kan komme til udtryk ved, at panelerne forskyder sig (æstetisk). Eventuelle forstærkningsprojekter skal prissættes og vurderes ift. den samlede rentabilitet Eksisterende installationer Det bør ligeledes undersøges, hvordan der skal stilles krav i forhold til de eksisterende elinstallationer, herunder der skal stilles krav til jording, lyn- og overspændingsbeskyttelse, om der er afstandskrav til installationer, der skal overholdes osv. Placeringen af invertere skal overvejes. Invertere skal helst monteres i svale omgivelser, gerne udendørs, men utilgængeligt for uvedkommende (i dertil indrettede skabe, skure osv.) og skal afdækkes mod vejrlig. Placering i varmere omgivelser kan medføre forringet effekt. Kabler mellem solcellepaneler og invertere skal være så korte som muligt, og det vil være at foretrække, at disse kabeltræk sker udenfor bygningen. Invertere generer en mindre mængde støj, samt varme og skal derfor helst ikke placeres i opholdsrum. Placering af solcelleanlæg Der skal tages stilling til, hvor det vil være muligt/ønskeligt at placere solcelleanlægget på en ejendom. Større solcelleanlæg opdeles i flere strenge med flere invertere Tilbudsgiveren foretager denne opdeling. Solceller i samme streng bør dog udføres med samme orientering, hældning og generelt have ens forudsætninger for solindstråling. De enkelte strenge må ligeledes ikke blive for små, da det går ud over nyttevirkningen. 4

6 Det kan være en fordel at orientere de enkelte felter forskelligt. Et solcelleanlæg orienteret mod øst yder mest i formiddagstimerne, et sydvendt omkring middagstimerne og et vestvendt efter middag. Foregår det primære elforbrug i formiddags- og middagstimerne kan det eks. være en fordel, at en del af anlægget er østvendt og en del er sydvendt, da elproduktionen i højere grad kan forbruges i produktionsøjeblikket (se afsnit vedr. dimensionering af anlæg nettomålerordningen). På flade tage anbefales det at der gøres plads til servicegange af hensyn til servicering af solcelleanlæg og eksisterende installationer. Orientering Den produktionsmæssigt bedste orientering af en solcelle er som udgangspunkt ved en hældning ~40-45 og orienteret stik syd. I diagrammet nedenfor ses ydelsen ved anden orientering. Billedkilde: Solar Danmark A/S, Ved flade tage eller tage med en lille hældning kan panelernes ydelse øges ved at øge hældningen via stativ. Ved placering af paneler på en facade med en hældning på eks. 90 kan panelernes ydelse øges ved at sænke hældningen via stativ. Generelt vil paneler på facader dog have en noget længere tilbagebetaling pga. den ringe ydeevne. For paneler, der orienteres i østlig eller vestlig retning, kan det være en fordel med en lavere hældning. Der anvendes ofte øst/vestvendte montagesystemer på flade tage for dermed at kunne udnytte pladsen bedre. Disse har typisk en hældning på omkring 10. For solcelleanlæg på flade tage anvendes typisk en hældning på 10-20, for at minimere afstanden mellem rækkerne. Panelernes hældning bør ikke være mindre end 10. Ved 10 hældning og opefter vil panelerne i de fleste tilfælde være selvrensende. Paneler kan dog være selvrensende fra 5 og opefter. Solcellepanelerne bør monteres således, at der er mulighed for ventilation på bagsiden for at reducere paneltemperaturen. Høje temperaturer medfører en reduceret ydelse, men kan også få betydning ved en reduktion af panelets levetid. Nordlig orientering er ikke rentabel. 5

7 Skyggegivere Den optimale placering er, hvor der ikke er nogen form for skyggepåvirkning. Selv små skyggegivere kan have stor betydning for anlæggets ydelse. Det vil i flere tilfælde bedre kunne betale sig slet ikke at montere et panel, der ellers ville ligge i skygge end at montere det med en begrænset ydelse. Er det muligt, bør de eksisterende forhold tilpasses således, at skygger undgås eller begrænses væsentligt, herunder ved at beskære træer. Hvis der ikke er skygge på taget fra april til september, så burde den eventuelle skygge generelt ikke påvirke produktion markant. Der er udviklet APP s til smartphones som kan simulere hvor solen er placeret på en given dato/tid. Disse kan bruges til at give en indikation af risikoen for skygge på panelerne. Småpartikler I områder med stor støvpåvirkning fra eks. pollen, grusveje osv. kan der være større behov for rengøring af panelerne. Er der mulighed for at reducere denne påvirkning eller placere anlægget andre steder på ejendommen, hvor belastningen er mindre, vil dette være at foretrække. Generelt er det ikke nødvendigt at rengøre solcelleanlæg. Æstetik Det skal overvejes, om der er forhold, der gør, at anlægget skal fremstå på en bestemt måde, om det skal placeres, så det ikke er synligt fra gadeplan, om det skal have en bestemt fremtoning, farve eller om der generelt er andre forhold, som betyder, at der skal stilles krav til udformningen af anlægget. De oftest anvendte paneler fremstår enten blålige eller sorte og med forskelligt farvespil. Solcellerne kan leveres i andre farver, indfarvningen betyder dog at ydelsen reduceres. Baggrunden i panelerne (ses i mellemrummet mellem cellerne) kan leveres i alle ønskelige farver, oftest anvendte er sort eller hvid. Panelrammen og stativer kan ligeledes leveres i forskellige farver, oftest anvendt er sorte eller ulakerede, der fremstår sølvgrå (aluminium). Er udseendet af panelerne underordnet, vil der oftest være bedst økonomi i polykrystallinske blå celler, på hvid baggrund og med ulakerede stativer. Der kan her lægges op til, at det er tilbudsgiveren, der vælger den økonomisk mest fordelagtige løsning. Ønskes det, at panelerne fremstår så ensartet som muligt, er sorte monokrystallinske celler på sort baggrund og med sorte rammer og stativer at foretrække. Løsningen er oftest en smule dyrere og ydelsen fra anlægget en smule mindre. Dimensionering af anlæg ydelse - Brugen af bygningerne Ved dimensioneringen af anlæggets størrelse skal det gøres klart, om man opsætter anlægget af økonomiske årsager eller for at nedbringe energibehovet/co 2 emissionsbelastningen fra bygningen for sidst nævnte er det stort set kun fantasien, der sætter grænser. Udføres anlægget med det formål at opnå en rimelig forrentning af investeringen (så lav tilbagebetalingstid som muligt), skal anlægget dimensioneres ift. forbruget. Som udgangspunkt gælder det, at jo større andel af den producerede strøm, der kan forbruges på produktionstidspunktet, jo bedre forrentning. Dette skyldes afregningsordningen. I ordningen afstemmes el-produktion og elforbrug på timebasis. I perioder, hvor produktionen fra solcellerne er større end forbruget, vil den overproducerede el blive sendt ud på el-nettet til en pris, der er mindre end indkøbsprisen. D. 28/ vedtog Regeringen et forslag (L 199) om ændring af afregningsordningen der betyder at overproduktion fra solcelleanlæg på offentlige bygninger som udgangspunkt afregnes til en forhøjet elpris på 60øre/kWh de første 10år og 40øre/kWh de efterfølgende 10 år. 6

8 Det er derfor nødvendigt at kende elforbruget ved forskellige driftssituationer for at kunne estimere den økonomiske besparelse og tilsvarende tilbagebetalingstid. For at fastlægge den mest fordelagtige størrelse af anlægget er det en fordel, at der udføres en økonomisk beregning, hvor der tages højde for salg af el i perioder, hvor produktionen overstiger forbruget (herunder også i weekender og ferie/lukkeperioder), og hvor der ligeledes tages højde for, at taksten falder efter 10 år. Såfremt ejendommen er registreret på den gamle kurveknækkeraftale fra Go Energi, så kan effekten for hver time ses på Se-elforbrug. Dermed er det meget enkelt at se hvor meget el ejendommen forbruger på et givent tidspunkt. Forinden dimensioneringen af anlægget bør det afklares, om der er planer for at nedbringe ejendommens elforbrug, da et lavere fremtidigt forbrug vil have indflydelse på økonomien i anlægget. I tabellen nedenfor vises den simple tilbagebetalingstid afhængigt af fordelingen af forbrugt og solgt el. Arket forefindes ligeledes i en Excel version hvor det er muligt at ændre elpris og anlægsprisen. Solcelleanlæg Offentlige Bygninger Elpris El salg år 1-10 El salg år Solcellepris* Ordning af 28/ ,60kr./kWh 0,60kr./kWh 0,40kr./kWh 15,00kr./kWh Brugt Solgt Simpel tilbagebetalingstid 10% 90% 25,4 år 20% 80% 20,9 år 30% 70% 17,9 år 40% 60% 15,7 år 50% 50% 14,0 år 60% 40% 12,7 år 70% 30% 11,6 år 80% 20% 10,7 år 90% 10% 10,0 år 100% 0% 9,4 år *Prisen pr. produceret kwh - investering [kr.]/produktion 1 år [kwh] Erfaringer fra lignende projekter viser en gennemsnitspris på. ca. 13kr./kWh - 15kr./kWh er således let konservativt sat. Prisen varierer fra anlæg til anlæg og afhænger bl.a. af montagesystem og biydelser (eks. renoveringsarbejder). I øjeblikket (ultimo 2014) arbejder mange energiselskaber på at fastlægge rådighedstariffen for solcelleejere, som vil have en negativ effekt på anlæggets tilbagebetalingstid. Rådighedstariffen er ikke medregnet i ovenstående tabel. 7

9 Nedenstående diagram giver et billede af fordelingen af solindstrålingen for Sjælland, over året. Myndigheder Inden et udbud af solcelleanlæg vil det være en fordel at have en dialog med byggemyndigheden og endnu bedre, hvis der kan opnås en forhåndsgodkendelse af anlæggene. Der kan være en række specifikke krav til anlæggets udseende, farver, placering, om det skal integreres i tagfladen, krav til installation osv. Den lokale brandmyndighed bør ligeledes kontaktes, således at der i udbuddet kan tages højde for eventuelle udvidede brandkrav til anlægget. Registrering: Til hjælp for registrering af de eksisterende forhold for ejendommen/bygningen kan dokumentet Registrering anvendes. Arket er ment til internt brug og data skal efter bearbejdning bruges i faktabladet samt ved brug for dimensioneringen af anlæggenes størrelse. Det er en klar fordel, at ejendommen inspiceres, da det giver et væsentlig bedre indblik i mulighederne for placering af solcelleanlægget, herunder især skyggeforhold Budgetforberedelse: Til brug for overslagsberegning af investeringen for et solcelleanlæg er der udarbejdet et dokument med eksempler på anlæg. Budgetforberedelse, udarbejdet af Klaus Boyer, Solarvent indeholder erfaringstal for en række forskellige typer af anlæg, hvor der, for en række af eksemplerne, også medregnes biydelser, som kan være nødvendige i forbindelse med etablering af anlæggene Yderligere krav: Bygherren skal gøre sig klart, om de stillede krav i udbudsmaterialet svarer til forventningen. Der kan være behov for en skærpelse på områder indenfor eks. sociale klausuler, yderligere krav til tekniske specifikationer, krav til dokumentationsmateriale og beregninger, krav til afprøvning af anlæg osv. 8

10 2.4. Evaluering af tilbud: Bygherren skal overveje hvilken evalueringsmodel, der skal anvendes for de enkelte anlæg, se nærmere beskrivelse i afsnit vedr. evaluering. 3. Udbudsform Der har de seneste år været en løbende diskussion omkring udbudsformen for større solcelleprojekter. Der har tidligere været tradition for, at projekterne blev udbudt som Bygge- og anlægsarbejde i henhold til tilbudsloven. Da der ikke foreligger nogen egentlig retspraksis vedrørende udbud af solceller, kan gennemførelse af udbud efter tilbudsloven dog være behæftet med en usikkerhed, idet der på nuværende tidspunkt er tale om et udbudsretligt uafklaret område. Hvis opgaven udbydes gennem et EU-udbud, og ikke som et bygge- og anlægsarbejde under Tilbudsloven, er det dog vanskeligt at beskylde udbyder for at forsøge at omgå reglerne i Udbudsdirektivet. Det vil være som regel være en fordel at få en anbefaling til udbudsform fra en rådgiver til det konkrete projekt. Problemstillingen bliver yderligere kompliceret af, at den anslåede værdi for visse kontrakter dækker alle lignende kontrakter der udbydes de foregående eller efterfølgende 12 måneder. Se nedenstående link for mere information om formuleringerne i udbudsdirektivet. Link Det anbefales at man kontakter en rådgiver for at få en vurdering af de konkrete projekter. Udbudsbekendtgørelsen kan offentliggøres på enten TED (Tender Electronics Daily) eller udbud.dk. TED er den officielle kanal til offentliggørelse, men udbud.dk formidler bekendtgørelsen til TED. Udbud.dk samler alle danske offentlige udbud, herunder udbud indberettet til TED. Man kan tilgå TED her Proceduren for EU-udbud kan virke uoverskuelig, men kræver ikke nødvendigvis et meget større arbejde end et nationalt udbud. Der er dog en række krav, som skal overholdes i forbindelse med et EU-udbud. For at begrænse omfanget af dette notat henvises til udbudsportalen.dk, som har lavet en omfattende vejledning til proceduren for EU-udbud. Vejledningen er lavet med henblik på indkøb af serviceopgaver, men kan stadig give et godt indblik i metoden. Vejledningen kan hentes her 3.1. Tærskelværdier Tærskelværdierne er grænsen for, hvornår en kontrakt skal i EU-udbud. Hvis den skønnede værdi af kontrakten inklusive delydelser overstiger tærskelværdien, er det nødvendigt at følge udbudsdirektivet i et EU-udbud. Tærskelværdierne for, hvornår et udbud skal gennemføres efter udbudsdirektivet, er følgende (gælder fra januar 2014 til december 2015): Direktiv nr. 2004/18/EF Tjenesteydelser Vareindkøb Bygge- og anlæg Tærskelværdi (Regionale/kommunale myndigheder) kr kr kr. Tabel 1 Tærskelværdier i udbudsdirektivet ( De aktuelle tærskelværdier kan altid findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside ( 9

11 3.2. Tidsfrister Tidsfristerne for EU-udbud kan afhænge af flere faktorer, som gør det muligt at afkorte udbudsperioden. De vigtigste faktorer er: Udbudsformen om der fremsendes forhåndsmeddelelse om udbudsbekendtgørelsen fremsendes elektronisk om udbudsmaterialet gøres tilgængeligt online Disse faktorer kan som regel kumuleres, sådan at udbudsproceduren afkortes væsentligt ved at opnå alle rabatter. Under beskrivelsen af de enkelte faktorer er et skema, hvor informationen er samlet. Dage tæller som kalenderdage medmindre andet er nævnt. Dog bemærkes at tidsfristen afsluttes på den efterfølgende hverdag hvis fristen falder på en helligdag, lørdag eller søndag. Oversigt over tidsfristerne kan findes på udbudsportalens hjemmeside (udbudsportalen.dk) Udbudsformen på de fleste solcelleprojekter er som regel offentligt eller begrænset udbud. Hovedreglen er, at offentligt udbud har en tilbudsfrist på 52 dage, mens begrænset udbud har en ansøgningsfrist til prækvalifikationen på 37 dage og derefter en tilbudsfrist på 40 dage. Alle dage tælles som kalenderdage, medmindre andet fremgår. Udsendes en forhåndsmeddelelse, kan dette reducere tilbudsfristen for både offentligt og begrænset udbud til 36 dage. Ansøgningsfristen til prækvalifikation ændres ikke. Forhåndsmeddelelsen skal udsendes minimum 52 dage før udbudsbekendtgørelsen. Fordelen ved dette er, at udbudsmaterialet kan færdiggøres i denne periode. Hvis udbudsbekendtgørelsen fremsendes elektronisk til TED giver dette en rabat på 7 dage på tilbudsfristen for offentlige udbud og 7 dage på ansøgningsfristen for prækvalifikation i begrænset udbud. Tilbudsfristen ved begrænset udbud reduceres ikke. Hvis udbudsmaterialet gøres tilgængeligt online vil dette medføre en rabat på 5 dage på tilbudsfristen for både offentligt og begrænset udbud. Denne regel gælder kun når udbudsmaterialet offentliggøres samtidigt med udbudsbekendtgørelsen. Ansøgningsfristen for prækvalifikation i begrænset udbud ændres ikke. Udbudsportalen har udarbejdet nedenstående skema, som i dette afsnit er redigeret til kun at indeholde den mest relevante information. Det fulde skema kan hentes her 10

12 Offentligt udbud Begrænset udbud Prækvalifikation Tilbud Hovedreglen Tilbudsfrist 52 dage Ansøgningsfrist 37 dage Tilbudsfrist 40 dage Når forhåndsmeddelelse er fremsendt Når udbudsbekendtgørelsen er fremsendt elektronisk. Giver 7 dages rabat Når der er givet adgang til udbudsmaterialet og supplerende dokumenter på internettet. Giver 5 dages rabat Rabat ved elektronisk fremsendelse og adgang til materiale på internettet kumuleret Tilbudsfrist 36 dage Tilbudsfrist 45 dage uden forhåndsmedd elelse Tilbudsfrist 47 dage uden forhåndsmedd elelse Tilbudsfrist 40 dage uden forhåndsmedd elelse Tilbudsfrist 29 dage med forhåndsmeddel else Tilbudsfrist 31 dage med forhåndsmeddel else Tilbudsfrist 24 dage med forhåndsmeddel else Har ingen indflydelse på ansøgningsfristen Ansøgningsfrist 30 dage. Forhåndsmeddelelse ingen betydning. Har ingen indflydelse på ansøgningsfristen Tilbudsfrist 36 dage Har ingen indflydelse på tilbudsfristen. Tilbudsfrist 35 dage uden forhåndsmeddelelse Tilbudsfrist 31 dage med forhåndsmeddelelse Rabatterne på ansøgningsfrist og på tilbudsfrist kan kumuleres så det samlede udbudsforløb får en minimumsfrist på i alt 65 dage Tabel 2 Tidsfrister for EU udbud 11

13 3.3. Udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterierne kan ofte være noget af det mest komplicerede at definere ved et EU-udbud. Ved en prækvalifikation skal kriterierne både sikre, at man får tilbud fra seriøse tilbudsgivere, men også at feltet af tilbudsgivere spænder bredt nok til, at der skabes tilstrækkelig konkurrence på både pris og kvalitet. Det betyder ofte, at man inddrager både store og mindre virksomheder. Udvælgelseskriterierne skal være så præcise, at der kan laves en detaljeret dokumentation for udvælgelsen. Alternativet kan blive, at en tilbudsgiver klager over udvælgelsesgrundlaget, og at hele udbuddet eventuelt skal gå om. Ved en prækvalifikation skal man nøje overveje, hvilke oplysninger man efterspørger. Man bør så vidt muligt afholde sig fra at efterspørge oplysninger, som ikke bruges i evalueringen, da dette kan give anledning til spekulationer om grundlaget for udvælgelsen. Samtidig skal det sikres, at man har tilstrækkeligt materiale til at udvælge de bedst kvalificerede ansøgere på et veldokumenteret grundlag. Herunder er oplistet en række krav, som kan bruges forbindelse med EU-udbud af solcelleanlæg. Listen skal anses som vejledende og ikke udtømmende, da behovet kan variere fra bygherre til bygherre. Prækvalifikation: Generelle oplysninger om virksomheden, herunder CVR nummer mv. Erklæring på tro og love om, at ansøger ikke har ubetalt, forfalden gæld til offentlige myndigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj Erklæring på tro og love om, at ansøgeren ikke er udelukket eller kan udelukkes fra at afgive tilbud i henhold til udelukkelsesgrunde angivet i udbudsdirektivets artikel 45, stk. 1 og 2. Økonomisk og finansiel kapacitet o Erklæring om egenkapitalens forrentning i de seneste 3 regnskabsår o Erklæring om afkastningsgraden i de seneste 3 regnskabsår o Erklæring om ansøgerens soliditetsgrad i de seneste 3 regnskabsår o Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves: Ansøgerens resultat før skat skal enten være positivt over de seneste tre regnskabsår akkumuleret eller alene for det seneste regnskabsår. Teknisk kapacitet o Referenceliste over ansøgerens erfaring med levering, montering og idriftsættelse af lignende projekter (kan angives som minimum peak effekt) Beskrivelse af opgaven Ansøgerens rolle (totalentreprise, underleverandør mv.) Bygherre Entreprisesum Dato for afslutning Omfang i kwp o Oplysning om gennemsnitligt antal beskæftigede indenfor de seneste tre år fordelt på kategorierne projektledere, montører og elektrikere/installatører. Prækvalifikationen må ikke på forhånd udelukke potentielle ansøgere, så der skal tages højde for at en del virksomheder i solcellebranchen er nystartede, hvorfor der skal tages højde for dette i formuleringen. Hvis ansøgeren er et konsortium skal oplysningerne efterspørges for alle virksomheder i et konsortium. Underentreprenører, skal kun afgive oplysningerne, hvis det vurderes at være relevant. 12

14 Tildelingskriterium Det anbefales, at man ikke udbyder solcelleprojekter efter tildelingskriteriet laveste pris, idet blot enkelte upræcise formuleringer i kravspecifikationerne kan medføre, at man er tvunget til at acceptere et tilbud af betydeligt dårligere teknisk kvalitet. Underkriterierne for selve udbuddet kan variere meget efter bygherres ønsker. Nedenstående kan f.eks. inddrages i større eller mindre grad. kwp-pris: tilbudspris/antal kwp installeret kwh-pris: tilbudspris/produceret kwh første år. Garantier Teknisk kvalitet generelt i de leverede produkter samt placering af anlæg Æstetisk udtryk af den tilbudte løsning Redegørelse for udførelsestidsplan 4. Udbudsmateriale Udbudsmaterialet består af følgende: Udbudsbrev Opgave- og ydelsesbeskrivelse Fast udbudspris Opgave- og ydelsesbeskrivelse Tilbudspris Faktablad Bilag til faktablad, tegninger, skitser, planer, billeder osv. Øvrige bilag Tilbudsliste 4.1. Udbudsbrev En generel beskrivelse af udbuddet med henvisninger til alle dokumenter, der vedrører udbuddet. Besigtigelse af ejendom Individuelle besigtigelser er svære at håndtere i et EU udbud pga. ligebehandling. Derfor anbefales det at anvende en fælles besigtigelse, hvor alle får samme oplysninger på samme tid. Spørgsmål til udbudsmateriale Det er vigtigt at gøre det klart for tilbudsgivere, at alle spørgsmål, der stilles til udbudsmaterialet, skal stilles skriftligt. I forbindelse med besigtigelse af ejendommen er det vigtigt, at der ikke svares på generelle spørgsmål til udbuddet. Derfor anbefales det at alle spørgsmål SKAL stilles skriftligt og besvares skriftligt. Der bør som regel udarbejdes et kort referat fra besigtigelsen. ALLE tilbudsgivere skal have samme information samtidigt! Sociale klausuler Ønsker bygherren at stille skærpede krav i form af sociale klausuler ift. opgave- og ydelsesbeskrivelsen, kan dette med fordel gøres via henvisning til bilag til udbudsbrevet for at undgå at lave rettelser i beskrivelsen. 13

15 Aflevering af tilbud I udbudsbrevet angives, hvordan tilbuddet afgives, og hvornår det senest skal være bygherre i hænde. Der skal ses bort fra tilbud, der ikke modtages rettidigt, eller hvor der er væsentlige mangler i det fremsendte materiale (se desuden afsnit vedrørende Forbehold). Der er lagt op til, at tilbud indgives digitalt via mail. tilbudsfristen er afhængig af den valgte udbudsform, jf. afsnit vedr. tidsfrister. Husk at hvis der stilles korte tidsfrister, stiller dette også krav til bygherren, herunder hurtigere svar på spørgsmål, besigtigelser osv Opgave- og ydelsesbeskrivelse Opgave- og ydelsesbeskrivelsen indeholder informationer, som i de fleste tilfælde vil være tilstrækkelige for udbud af solcelleanlæg. I beskrivelserne er det som udgangspunkt således kun sidehovedet, der skal rettes til. I nærværende afsnit forklares en række udvalgte afsnit fra beskrivelsen bygherren bør sætte sig ind i beskrivelsen, inden paradigmet anvendes. Udbudsmodel Der er lagt op til at der bruges én af to modeller ved udbuddet. Tilbudspris Her afgiver tilbudsgiver tilbud på udførelse af de efterspurgte anlæg, hvor der i faktaarket er angivet, hvor stor en del af bygningerne, der skal anvendes til montage af solcellerne eller hvilken peak-effekt [kwp], anlægget skal dimensioneres til. Fast udbudspris Her angiver bygherren investeringssummen. Denne kan enten specificeres som en samlet investeringssum for alle anlæggene i udbuddet eller specificeret pr. anlæg (ejendom/bygning). Tilbudsgiveren giver sit bud på udformning af anlæggene for den største elproduktion inden for investeringssummens ramme. Vær opmærksom på at denne model er en form for omvendt licitation, og at der i dette tilfælde ikke kan afgives nogen form for forbehold, da de ikke kan kapitaliseres uden at overstige rammen hvormed tilbudsgiveren er ukonditionsmæssig. Begge udbudsmodeller evalueres efter kwh prisen, der beregnes som investeringen delt med den beregnede årlige elproduktion for år 1 og 2. kwh prisen giver således et billede af forholdet mellem investering og ydelse, hvorved tilbuddene kan sammenlignes direkte Garantier og service (Afsnit 1.6) Tilbudsgiveren garanterer den årlige ydelse, anlægget leverer. I forbindelse med 2 års gennemgangen evalueres den opnåede årsydelse ift. den, af tilbudsgiveren garanterede og beregnede årsydelse det er tilbudsgiverens opgave at eftervise dette. Principper for beregning af den korrigerede årsydelse er defineret i opgave- og ydelsesbeskrivelsen. For at undgå eventuelle tvivlspørgsmål om driften er det tilbudsgiver, der har ansvaret for driften de første 2år. På den måde forventes anlæggets børnesygdomme hurtigt udbedret - det er i tilbudsgiverens interesse. Viser det sig, at anlægget ikke yder som garanteret, kompenseres bygherren ift. afvigelsen. Dette sker enten ved en reduktion af entreprisesummen eller, hvis det er muligt, at anlægget udvides størrelsen af kompensationen skal svare til, at den i tilbudte kwh pris kan bevares. Er det fysisk muligt at udvide anlæggets størrelse, vil denne løsning være at foretrække, hvorved den forventede elproduktion og tilsvarende besparelse opretholdes. 14

16 Grundet et turbulent marked for solceller de seneste år, er mange virksomheder lukket frivilligt eller gået konkurs. Dette kan medføre problemer i forhold til både produkt- og ydelsesgarantier som løber helt op til 25 år. Forringelseseffekt Det er i paradigmet forudsat, at tilbudsgiveren har taget højde for forringelseseffekten for anlægget ved opgørelse af ydelsen for år 1 og 2 Den beregnede ydelse skal således først korrigeres for forringelseseffekt fra og med det 3. år. Solindstråling Da anlæggets ydelse afhænger af solindstrålingen, er der i paradigmet stillet krav til, at der monteres en solindstrålingsmåler på hvert anlæg. Ved sammenligning af den beregningsmæssige årsydelse med den egentlige ydelse korrigeres ift. den målte solindstråling. For at kunne sammenligne de indkomne tilbud direkte er det bygherren, der forudsætter solindstrålingstallet, der skal anvendes ved beregning af årsydelsen denne fastsættes i tilbudslisten, se afsnit herom. Anfordringsgaranti Tilbudsgiveren stiller anfordringsgaranti svarende til 15 % indtil afsluttet 2 års gennemgang og 2 % indtil afsluttet 5 årsgennemgang. Garanti efter 2.året Tilbudsgiverens garanti for årsydelsen dækker principielt i anlæggets levetid (i øvrigt jf. produktgarantier og overholdt D&V). Som nævnt ovenfor skal der fra og med det 3. år, udover solindstrålingstallet også korrigeres for forringelseseffekten. Det må forventes, at der skal foreligge en væsentlig afvigelse i årsydelsen, førend kompensation efter 2. år vil være opnåelig. Det forventes desuden, at det i så fald vil være produktfejl, der vil være hovedårsagen til afvigelsen, og at der her vil være tale om, hvis det er inden for produktgarantien, udskiftning af enkelte elementer, inverter, paneler osv Tildelingskriterier og forbehold (Afsnit 1.10) Tildelingskriterier - Se afsnit vedr. evaluering af tilbud. Forbehold (1.10.2) Der skelnes mellem to typer forbehold, Forbehold, der gør, at bygherren har pligt til at se bort fra et tilbud; tilbud der er ukonditionsmæssigt; Forbehold, der giver bygherren ret til at se bort fra et tilbud; tilbud hvor der er ubetydende forbehold eller hvor forbeholdet med rimelighed kan kapitaliseres. Tilbudsgiveren opfordres til at stille afklarende spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold ikke forekommer. Er der stillet forbehold i et tilbud, kan der i forbindelse med evalueringsfasen stilles teknisk afklarende spørgsmål for at afdække forbeholdets karakter. Dette kan være problematisk i et EU-udbud pga. ligebehandling, men forbeholdene skal kapitaliseres og tillægges tilbudssummen. 15

17 4.5. Sociale klausuler (Afsnit 2.4.4) I beskrivelsen er der stillet krav til, at ILO konvention nr. 94 overholdes. Da det varierer væsentligt fra instans til instans hvilke sociale klausuler, der ønskes stillet, er dette område ikke specificeret yderligere i beskrivelsen. Ønskes der stillet yderligere krav, kan dette eks. ske via bilag med henvisning fra udbudsbrevet Leverancens omfang (Afsnit 4.3) Der udbydes et nøglefærdigt anlæg herunder levering af alle nødvendige elementer og løsdele, overvågningsanlæg*, solindstrålingsmåler, netopkobling med modem/mobilnet**, tilslutning og tilmelding til elnettet osv. *Er der ønske om at produktionen kan følges/ses på brugsstedet, specificeres dette i faktabladet. Overvågningsanlægget er blot udtryk for, at data opsamles i et passende system hertil. **Der er valgt en løsning med en netopkobling via modem/mobilnet, da ikke alle it systemer tillader adgang fra eksterne/data fra overvågningsenheden Prøvning af anlæg (Afsnit 5.7) Der stilles ikke udspecificerede krav til afprøvning af anlæg andet end henvisning til den sædvanlige fremgangsmåde (ift. angivne normer). Bygherren kan stille krav til testmetoden og ligeledes at afprøvningen skal foretages af en uvildig. Eventuelle fejl i anlægget vil i de fleste tilfælde komme til udtryk i ydelsen fra anlægget, og derfor er det generelt i tilbudsgiverens interesse, at anlægget er fuldt fungerende fra igangsættelsen. En omfattende test af anlægget medfører selvsagt en meromkostning, men det kan vise sig, at denne er godt givet ud i form af en forbedret ydeevne for anlægget, registrerede fejl kan rettes, defekte elementer udskiftes og driften kan optimeres Faktablad Der skal udfyldes mindst et faktablad pr. anlæg (ejendom/bygning), der ønskes tilbud på, om nødvendigt et blad pr. bygning. Det er en fordel, at data i faktabladet underbygges med tegninger, situationsplaner, billeder og anden information, der har relevans. Faktabladet skal indeholde informationer om den/de eksisterende bygninger, hvor anlægget skal placeres og hvilke specifikke krav der stilles, herunder til anlæggenes størrelse og placering, udseende, statik, brandkrav, krav til installationer og eventuelle tiltag, der skal udføres på bygningen inden opsætningen af solcellerne Tilbudsliste Er til brug for tilbudsgiveren til at afgive tilbud. Der skal i tabellen Oversigt over anlæg oprettes én række pr. anlæg (ejendom/bygning), der ønskes tilbud på. Desuden oprettes én Anlægsspecifikation per anlæg. 16

18 Evaluering I tabellen Oversigt over anlæg, i kolonnen vurderingsmodel angives hvilken model der evalueres efter (se desuden afsnit vedr. evaluering af tilbud). Kolonnerne i. og ii. evalueres ikke, men er medtaget for overblikkets skyld. Entreprisesum Entreprisesummen angives af bygherren, hvis der valgt fast udbudspris som udbudsform (på side 1 samt i oversigtstabellen). Ønskes investeringssummen specificeret pr. anlæg, gøres dette ud for anlæggene i oversigtstabellen. Solindstråling I tabellen Anlægsspecifikation skal der tages stilling til den forudsatte solindstråling. Som udgangspunkt kan forudsættes en solindstråling på 1000kWh/m² pr. år. For udbuddet og aftalen med tilbudsgiver er det uvæsentligt hvor højt/lavt solindstrålingstallet sættes eftersom der ved evalueringen af produktionen korrigeres for den egentlige solindstråling. Solindstrålingen i Danmark kan forventes at ligge mellem kWh/m² pr. år se desuden afsnit omhandlende fakta om solceller. 5. Kontrahering Entreprisekontrakt og rekvisition er ikke en del af paradigmet, men udføres lokalt. 6. Evaluering af tilbud Som en del af paradigmet er der udarbejdet en model til evaluering af de indkomne tilbud. Det første, der skal gennemgås inden vurderingen, er, om de indkomne tilbud er konditionsmæssige, herunder om tilbuddene er indleveret rettidigt, om tilbuddet indeholder de efterspurgte informationer, og om der er taget forbehold og karakteren af disse. Hvis der er taget forbehold, så skal de kapitaliseres og den økonomiske konsekvens skal lægges til tilbudssummen, så den indgår i evalueringen. Vurderingen af de indkomne tilbud sker herefter ud fra nedenstående model. Vægtningen kan ændres hvis de ønskes særlig stor hensyntagen til f.eks. æstetikken. Vægtes økonomien for højt, vil det reelt være denne der er afgørende hvorved man ender med en ren priskonkurrence. Vurderingsmodel: Anvendes for anlæg, hvor æstetikken har en betydende rolle. K1A: 50 % - Økonomi, tilbudte kwh pris K2A: 30 % - Teknisk kvalitet, drift og vedligehold K3A: 20 % - Æstetik, valgte løsning Kriteriet K1 er en vurdering af økonomien og sker matematisk jf. formler i beskrivelsen i dokumentet. K1 kan enten vurderes ud fra hvert anlæg eller tildeles point ift. konkurrenceprisen, Resulterende, vægtede kwh pris angivet i tilbudslisten (den samlede score vil være ens, da begge resultater vægtes ud fra anlægsprisen for de enkelte anlæg). 17

19 Kriteriet K2 og K3 vurderes ud fra en helhedsvurdering af de tilbudte anlæg, hvor der tildeles ned til 1P hvis anlægget kun opfylder mindstekravene. Der uddeles op til 10 point, der tildeles til anlæg, der vurderes som optimale i forhold til de udstukne ramme. K2 og evt. K3 vurderes separat for hvert anlæg. Der oprettes én evaluering pr. tilbudsgiver, hvor der gives kommentarer for fordele og ulemper for de tilbudte anlæg (de overvejelser, der er gjort ved vurderingen af tilbuddet). Der udføres ligeledes én oversigt, hvor vurderingen angives. Kommentarerne til de enkelte tilbud anvendes i den redegørelse den enkelte tilbudsgiver skal have i forbindelse med tildelingsbeslutningen. 7. Fakta om solceller 7.1. Solceller Et solcellepanel opbygges af flere fotovoltaiske celler - solceller. Solcellerne er udført i et materiale, der ved lyspåvirkning fra solen omdanner energien til jævnstrøm. De solceller, der i dag er på markedet, omdanner op til 20 % af energien til el. Et standard panel har en effektivitet på ca %. Celletyper De oftest anvendte celler er udført i krystallinsk silicium og kan enten være: Monokrystallinske, der fremtræder ensartet sorte Polykrystallinske celler, der fremstår nuancerende blålige. Effektiviteten (13-20 %) og prisen på de to typer er tæt på ens. Er farven uvæsentlig, vil de polykrystallinske som udgangspunkt være at foretrække, da cellerne i panelet kan pakkes tættere, hvilket derved øger panelets virkningsgrad. Panelerne har gerne en størrelse på 1x1,6 m og en effekt på Wp. Herudover kan nævnes amorfe tyndfilmsolceller, som er meget ensartede i farven sort, og som efter behov kan udføres således, at lys kan skinne igennem. Tyndfilmsolcellerne er bl.a. kendt fra lommeregnere og lignende småelektronik, men kan også integreres i eksempelvis solafskærmende glas, limes på ståltagplader osv. Tyndfilmsolcellerne har en relativt bedre effektivitet i diffust lys (overskyet vejr) i forhold til de krystallinske, men den samlede effektivitet er dog kun ca %, hvilket betyder, at der skal bruges et væsentligt større areal pr. installeret Wp. Prisen er til gengæld tilsvarende lavere i forhold til de krystallinske. Levetiden er kortere og forringelseseffekten større end de krystallinske El produktion Elproduktion angives med enheden [Wh] (1MWh=1000kWh= Wh) og er et udtryk for energimængden. Et solcellepanel der yder 1000W, har efter en time produceret 1kWh. 18

20 7.3. Årsydelse Årsydelsen er et udtryk for solcelleanlæggets evne til at omdanne solens energi til brugbar el. Årsydelsen kan beregnes ved multiplikation af nedenstående forhold: Korrektion for successive forringelseseffekt Invertereffektivitet her kan regnes med en effektivitet på 98 %; Solindstråling Her kan regnes med 1000kWh/år, men det afhænger af stedet; Korrektion for skygger afhænger af de lokale forhold, ingen skygger = ingen korrektion; Korrektion for placering/orientering se diagram herfor; Peakeffekt anlæggets samlede peakeffekt Successive forringelseseffekt Solcellerne forringes successivt i deres levetid. Alle leverede solceller skal som minimum kunne yde 90 % efter 10 år og 80 % efter 25 år ift. startydelsen, hvilket svarer til successiv forringelseseffekt på ca. 0,7 % pr. år. De fleste solceller vil kunne overholde disse krav, og der er mange eksempler på, at forringelsen er væsentligt mindre Inverter, omformer, vekselretter Solcellepanelernes output leveres som jævnstrøm med en spænding på op til ca. 1000V. Før end denne strøm kan bruges i stikkontakterne, skal den omformes til 230V vekselstrøm med en frekvens på 50Hz. Inverterens opgave er at omforme den el, der kommer fra panelerne til samme type el, der er i stikkontakten. I processen, hvor strømmen omformes, vil der være et tab i form af varme. De nyeste invertere har en effektivitet på ca. 98 % - ergo et energitab på ca. 2 %. Som det gælder for al elektronik, nedsættes effektiviteten, når temperaturen stiger, og i værste fald nedsættes levetiden eller elektronikken brænder sammen. Det er derfor vigtigt at inverterne kan komme af med den producerede varme og derfor, at de sidder placeret i svale omgivelser. Det må forventes, at inverternes levetid er kortere end panelernes levetid. Som udgangspunkt kan der regnes med en levetid på ca. 15 år, men der er eksempler på, at de er fungerende længere. Ligeledes kan der for nogle invertere tilkøbes garantiordninger på op til 20 år Solindstrålingen Solindstrålingen [kwh/m² pr. år] er et udtryk for hvor meget energi der rammer 1m² af jorden pr. år. Solindstrålingen afhænger dels af hvor på jordkloden man befinder sig, men også hvilken baggrundsstråling, der er til stede. Denne er f.eks. stor nær kyster og lille nær skovområder. Solindstrålingen varierer desuden fra år til år. I det centrale af Jylland kan man forvente en solindstråling på ca. 1000kWh/m² og på Skagen eks. op til 1100kWh/m². Vær dog opmærksom på at Solindstrålingen afhænger af de helt lokale forhold. Som tommelfingerregel kan man på sjælland regne med en solindstråling på mellem kwh/m². Se fordelingen af globalstrålingen (solindstrålingen) i nedenstående illustration. 19

21 Omregning fra MJ til kwh, 1 kwh = 3,6 MJ: ~kwh/m² pr. år MJ/m² pr. år Skygger Skygger har stor indflydelse på elproduktionen. Energien komme fra lyset, fjernes dette er der selvsagt ingen energikilde og derved ingen elproduktion. Selv små skygger har stor indflydelse på produktionen. Cellerne i et panel er oftest serieforbundet og opdelt i 3 fysiske serier. Når der er skygge på blot én celle stopper cellen dels med at producere el, men det betyder også, at strømmen ikke passerer over celler, hvorved at serien slukkes Med andre ord fungerer det som en juletræskæde hvor en serie af pære slukker, hvis man afmonterer én enkelt pære. Skygge på én celle kan således betyde en reduktion på 33 % af panelets samlede ydelse Peakeffekt Peakeffekten for solcellerne angives med enheden [Wp] (1MWp=1000kWp= Wp). Peakeffekten er et udtryk for, hvor stor en effekt, panelerne yder ved en given lysintensitet, 1000W/m². Et solcelleanlæg på 6kWp yder således 6kW ved en lysintensitet på 1000W/m² eller rettere sagt 6000kWh/år ved en solindstråling på 1000kWh/m² pr. år (på panelerne og ekskl. korrektion for lokale forhold). Panelernes peakeffekt opgives enten som [Wp/m²] eller som [Wp/panel] og er et udtryk for solcellernes mindste effekt ved en lysintensitet på 1000W/m² - (Wp/panel)*(panelareal[m²]) = Wp/m². På fabrikken afprøves panelerne, hvor disse påvirkes med en lysintensitet på 1000W/m² hvorefter panelerne sorteres efter ydeevne. 20

22 7.9. Baggrund, solcellepanel Solcellerne lamineres mellem to lag glas, på en farvet baggrund. Jo lysere baggrund des større ydelse, hvilket skyldes, at lyset reflekteres, hvilket medfører en smule større elproduktion grundet mere lys på cellerne, men også at baggrunden ikke absorberer energien og derved en mindre opvarmning af panelet. En sort baggrund vil medføre en reduktion af effektiviteten på ca. 2 %. Hvis udseendet er uvæsentligt, bør vælges en hvid baggrund Cellesvigt En solcelle har som udgangspunkt en lang levetid. Den klare fordel er, at der ikke er nogen form for bevægelige dele i driften, hvorfor det udelukkende er klimapåvirkningerne, der har en ydre indflydelse på levetiden. Dette minimerer også vedligeholdelsesomkostningerne. Der er dog en risiko for, at der i selve produktionen af solcellepanelerne har været dårligt udført arbejde, som medfører svigt i cellerne, eks. hvis der er kommet organisk materiale ind i lamineringen. Dette kan ikke nødvendigvis ses på et nyt panel, men vil kunne komme til udtryk som brune pletter eller delaminering efter 5-10 år, hvilket har indflydelse på effektivitet og i værste fald betyder, at panelet stopper med at producere Temperatur Et solcellepanel giver den største produktion ved svale temperaturer. Når solen skinner og cellerne producerer strøm, omsættes en del af energien i panelet som varme. Det er derfor en fordel, hvis panelet monteres, så der opnås ventilation på bagsiden af panelet eks. på stativ parallelt med og hævet fra tagfladen eller på skråstillede stativer. Celler, der monteres således, at de ikke kan komme af med varmen, vil have en nedsat ydelse, afkortet levetid og i værste fald gå i stykker. 21