Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi"

Transkript

1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Dansk Selskab for Almen Medicin 2012

2 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), udgave, 1. oplag, 2012 ISBN (trykt): ISBN (elektronisk): Manuskript Berit Lassen praktiserende læge Douglas Henderson praktiserende læge Thomas Drivsholm (formand for arbejdsgruppen) praktiserende læge, ph.d. Christian Hansen praktiserende læge Jette Kolding Kristensen praktiserende læge, ph.d. Peter Schultz-Larsen praktiserende læge Forlagsredaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Omslagsillustration: istock Trykkeri Scanprint Interessekonflikter Selvdeklareringer ligger på DSAM s hjemmeside, Berit Lassen: Ingen. Douglas Henderson Advisory Board for Novo Nordisk. Thomas Drivsholm Undervisning på industri-sponsorerede arrangementer, én gang for Boehringer Ingelheim i 2011, tre gange for Sanofi-Aventis i Christian Hansen Uhonoreret undervisning på industri-sponsoreret arrangement, én gang for Sanofi-Aventis i Jette Kolding Kristensen Advisory Board for Novo Nordisk og Astra Zenica i Peter Schultz-Larsen Har planlagt og undervist på kurser samt deltaget i fokusgrupper og videnskabelige undersøgelser, alle industri-sponsorerede.

3 Skrivegruppens forord Som noget nyt har DSAM nu en klinisk vejledning i insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. Vejledningen er baseret på og i overensstemmelse med de fælles nationale anbefalinger fra 2011 (Lassen B. Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. Institut for Rationel Farmakoterapi), som er udarbejdet i et tæt samarbejde imellem denne vejlednings skrivegruppe, Dansk Endokronologisk Selskab og Institut for Rationel Farmakoterapi. Der er ikke medtaget referencer i denne vejledning; der henvises til den nationale vejledning. Målgruppen for denne vejledning er de praksis, som selvstændigt varetager opstart af og behandling med insulin af deres patienter med type 2-diabetes. Det er vores forventning, at flere og flere praksis vil prioritere dette område i de kommende år. I denne vejledning har vi fokuseret på den praktiske håndtering af behandlingen: Hvad skal man helt konkret gøre? Skrivegruppen står inde for indholdet i denne kliniske vejledning. Vi kunne dog ikke have løftet opgaven alene. En stor gruppe af kolleger har bidraget direkte eller indirekte. Vi takker alle involverede. Skrivegruppen, oktober 2012 Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 1

4 Indhold Evidensniveauer og anbefalingers styrke 3 Generelt om insulinbehandling 4 Insulintyper 4 Behandling 6 Hvornår? 6 Hvilken type? (Kombinationsbehandling, behandlingstype og behandlingsregi) 7 Hvordan? 10 Injektionsteknik 13 Hypoglykæmi 14 Hjemmemåling af blodglukose 17 Sociale tilskud 19 Bilagsfortegnelse 19 Bilag 1. Vejledning til ansatte i hjemmeplejen og på plejehjem i måling af blodsukker ved type 2-diabetes 20 Måling af blodsukker 20 Diætbehandling 20 Behandling med SU-stoffer (fx Amaryl) 20 Insulinbehandling 21 Bilag 2. Skema til blodsukker-døgnprofilmålinger 23 Generelt om DSAM s kliniske vejledninger 24

5 Evidensniveauer og anbefalingers styrke Anbefaling Evidensniveau Vidensområde: Behandling/forebyggelse A B 1a 1b 1c 2a 2b 2c 3a 3b Systematisk review eller metaanalyse af homogene randomiserede kontrollerede forsøg Randomiserede kontrollerede forsøg Absolut effekt (fx insulin til type 1-diabetespatienter) Systematisk review af homogene kohortestudier Kohortestudie Databasestudier Systematisk review af case-kontrol-undersøgelser Case-kontrol-undersøgelser C 4 Opgørelser, kasuistikker D 5 Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregel 5 Anbefalet af skrivegruppen som god klinisk praksis DS DS Diagnostiske studier Formålet med at graduere evidens og anbefalingers styrke er at gøre det gennemskueligt for brugeren, hvad anbefalingerne i vejledningen bygger på. Ovenstående evidensniveauer og graduering af anbefalingernes styrke illustrerer de principper, der er benyttet til at graduere den tilgrundliggende viden, som denne vejledning bygger på. Anbefalingens styrke er gradueret fra A (størst validitet) til D (mindst validitet). I vejledningen vil anbefalingens styrke være angivet til venstre i boksen. I vurderingen af den tilgrundliggende videns validitet må man holde sig for øje, at ikke al viden kan efterprøves ved randomiserede forsøg. Kategorien udtrykker skrivegruppens anbefaling for god klinisk praksis. Diagnostiske studier er betegnet DS. Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 3

6 Generelt om insulinbehandling Insulintyper Der findes følgende insulintyper: Human insulin Analog insulin. For hver af disse findes der: Korttidsvirkende insulin Langtidsvirkende insulin Blandingsinsulin. Det vil sige i alt 6 forskellige insulintyper. Disse kan indgå i mange forskellige insulinregimer, hvoraf de 3 nedenfor er de hyppigst anvendte ved T2DM: Blandingsinsulin, der gives til et eller flere måltider, dvs. 1-3 gange i døgnet Basal insulinbehandling dvs. langtidsvirkende insulin, der gives 1-2 gange i døgnet Basal/bolus insulinbehandling dvs. langtidsvirkende insulin 1-2 gange i døgnet + hurtigtvirkende insulin til et eller flere måltider i alt 3-5 injektioner per døgn.? Hvilken insulintype og hvilket insulinregime skal vælges? Det er ikke muligt at give nogen evidensbaseret vejledning i, hvilken insulintype og hvilket insulinregime der skal vælges. Der foreligger dog god evidens for, at det hos et flertal af patienter med type 2-diabetes, som gennem længere tid har været i insulinbehandling, er nødvendigt at inddrage hurtigtvirkende insulin i behandlingsalgoritmen enten som blandingsinsulin og/eller som måltidsinsulin hvis behandlingsmålet skal opnås eller vedligeholdes. I det følgende er oplistet nogle anvisninger på valg af insulinregime og titreringsalgoritmer, der i langt de fleste tilfælde kan håndteres i almen praksis. Der er klare forskelle på de forskellige insulintyper, både hvad angår farmakokinetik og farmakodynamik. Det gælder for human insulin såvel som for insulinanalogerne. Det er ikke muligt at pege på én insulintype eller ét insulinregime som værende det bedste til alle patienter blandt andet på grund af den meget store variation i fænotype for patienter med type 2-diabetes. Som udgangspunkt kan flertallet af patienter behandles 4 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

7 med det relativt billige humane insulin, mens de relativt dyre insulinanaloger kan forbeholdes udvalgte patienter. De forskellige virkningskarakteristika for de forskellige insulin- og insulinanalog-præparater gør imidlertid, at man med fordel kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient, hvilket oftest foregår ud fra trial and error-princippet. Det er derfor en fordel at kende til flere insulinregimer og have adgang til flere insulin og insulinanalog præparater. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at insulinanaloger ikke er identiske med humant insulin. Fx udviser nogle af analogerne en stor forskel i deres affinitet til såvel insulinreceptoren som IGF-I-receptoren. Det diskuteres, om disse forskelle spiller en rolle i relation til udvikling af visse cancersygdomme. Dette spørgsmål er dog ikke afklaret på nuværende tidspunkt. Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 5

8 Behandling Hvornår?? Hvornår bør insulinbehandling opstartes? Insulinbehandling kan være indiceret, når type 2-diabetes konstateres eller på et hvilket som helst andet tidspunkt i sygdomsforløbet. Også ældre svækkede patienter med symptomatisk hyperglykæmi trods maksimal tolererede dosis af andre antidiabetika bør tilbydes insulinbehandling. En diabetespatient på plejehjem vil ofte få bedret funktionsniveauet og pådrage sig færre urinvejsinfektioner, når en langvarig hyperglykæmi behandles med insulin. Generelt oplever patienter, der gradvist har vænnet sig til kronisk træthed pga. langvarig hyperglykæmi, en væsentlig bedring i almentilstanden efter insulinopstart. Insulinbehandling ved debut Insulinbehandlingen startes ved debut, hvis der er svær hyperglykæmi med symptomer, comorbiditet der umuliggør anden farmakologisk behandling eller tvivl om diagnosen (type 1- eller sekundær diabetes). Behandlingen kan evt. senere seponeres og erstattes af anden behandling, når situationen er afklaret.? Hvad A A A er anbefalingerne for behandling med insulin ved type 2-diabetes? Patienter med forværring af hyperglykæmi trods maksimal tolereret dosis af Metformin og eventuel SU bør hurtigt opstartes i insulinbehandling for at undgå følgerne af langvarig hyperglykæmi. Andre perorale antidiabetica og GLP-1 mimetica kan i visse tilfælde forsøges først. Følgeskaderne af længerevarende perioder med hyperglykæmi kan ikke genoprettes med efterfølgende intensiv insulinregulering. Tidlig intervention ved stigende HbA1c er derfor rettidig behandling. Insulin og Metformin kan med fordel kombineres for at mindske vægtstigning og reducere insulindosis. 6 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

9 Insulinbehandling pga. stigende HbA1c Patienter bør opstartes i insulinbehandling, når de opfylder disse kriterier: når der er to på hinanden følgende målinger med HbA1c > 58 mmol/mol (7,5 %) og når der er gradvis forværring af hyperglykæmi. Det gælder patienter, der har disse sygdomstegn på trods af maksimal tolereret dosis af Metformin eller SU og på trods af, at de passer deres behandling og regelmæssige kontroller. Andre perorale antidiabetica og GLP-1 mimetica kan i visse tilfælde forsøges først, specielt hos patienter hvor det er afgørende at undgå hypoglykæmi, fx stilladsarbejdere og erhvervschauffører. Hvis praksis ikke selv tilbyder insulinbehandling, bør patienten henvises til det lokale diabetesambulatorium. Hvilken type?? Insulinbehandling hvilke kombinationsmuligheder med andre antidiabetika? Både normalvægtige og overvægtige bør fortsætte Metforminbehandling ved start af insulin, da det nedsætter risikoen for vægtøgning. Desuden tyder meget på, at Metformin samtidig har en gavnlig effekt på den kardiovaskulære risikoprofil. Kombinationsbehandlingen bevirker, at insulinbehovet er ca. 40 % mindre end ved insulin i monoterapi. GLP-1-agonist i kombination med insulin er ikke aktuelt rekommanderet, men undersøges i øjeblikket. Kombinationen af insulin og GLP-1-agonist er af interesse hos den svært overvægtige patient med vedvarende utilfredsstillende HbA1c og/eller hyppige hypoglykæmiske episoder. Udvalgte patienter i hospitalsregi får allerede denne kombination, og erfaringerne er lovende. Kombinationsbehandling med sulfonylurinstof og insulinbehandling frarådes som hovedregel pga. risikoen for hypoglykæmi. Øvrige antidiabetika anbefales seponeret ved start på insulin. Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 7

10 ? Hvilken insulintype og hvilket behandlingsregi? Ved start på insulinbehandling ved T2DM anbefales ét af nedenfor nævnte regimer: Algoritmer for insulinbehandling af type 2-diabetes Start på insulinbehandling: Blandingsinsulin (langsomt- og hurtigtvirkende) morgen og/eller aften Basal (Iangsomtvirkende) insulin 1-2 gange dagligt Intensivering: Blandingsinsulin (langsomt- og hurtigtvirkende) morgen, middag og aften Basal/bolus Tillæg af hurtigtvirkende 1-3 gange dagligt Basal/bolus Basal1-2 gange og hurtigtvirkende 3 gange dagligt Efter valg af behandlingsregime bør dette udnyttes til bunds dvs. at behandlingen intensiveres med det valgte regime, så længe behandlingsmålet ikke er opfyldt (eller kan vedligeholdes) indtil man støder på vanskeligheder (hypoglykæmi), der gør det rimeligt at skifte til andet behandlingsregime. Insulindosis optitreres baseret på måling af præprandiale glukoseværdier morgen og aften ud fra princippet om Fix Fasting First. Såfremt behandlingsmålet ikke nås herved, kan der suppleres med målinger af postprandiale glukosemålinger (90 minutter efter måltiderne) til vurdering af den postprandiale blodglukosestigning. De forskellige behandlingsregimer har forskellige fordele og ulemper: Starter man fx med blandingsinsulin, adresseres såvel den basale hyperglykæmi som den postprandiale glukosestigning. Dette regime giver mulighed for at intensivere til 3-gangs-terapi uden nødvendigvis at skulle introducere et nyt insulinpræparat og er velegnet til langt de fleste patienter med type 2-diabetes. 8 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

11 Basalinsulin 1-2 gange dagligt er et sikkert og simpelt regime med relativ lille risiko for hypoglykæmi. Mange patienter vil i en periode kunne opnå og vedligeholde behandlingsmålet på dette regime, men måltidsinsulin vil før eller senere blive nødvendigt. Desuden er det et godt alternativ, hvis patienten har brug for et simpelt behandlingsregime, hvor man ikke forudser behov/indikation for et mere intensivt regime (fx plejehjemsbeboer). Basal-/bolus-regimet vil oftest være at foretrække hos yngre og/eller slanke patienter, som fænotypisk minder om T1DM og med fordel kan behandles som sådanne. Læger med få patienter og beskeden erfaring med insulinbehandling kan vælge at starte med basal insulinregime, og hvis behandlingsmålet ikke nås henvise til lokalt diabetescenter med henblik på overgang til blandingsinsulin 2 gange dagligt eller basal-/ bolus-behandling. Mange patienter vil initialt kunne klare sig med IE insulin i døgnet. Type 2-diabetes er imidlertid en progressiv sygdom med faldende betacelle-funktion, hvorfor det ofte vil blive nødvendigt med doser over 100 IE dagligt. Ved forekomst af svære eller natlige tilfælde af hypoglykæmi under behandling med humant insulin, kan hyppigheden af hypoglykæmi i visse tilfælde reduceres ved skift til behandling med langtidsvirkende analog insulin. Er der behov for et fleksibelt insulinregime, hvor basal-/bolus-terapi vælges, kan hurtigtvirkende analog insulin være en fordel frem for human insulin, idet den kan tages sammen med måltidet. Hurtigtvirkende human insulin bør principielt tages minutter før måltidet og kan dermed give hypoglykæmi, hvis måltidet bliver udskudt eller aflyst. Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 9

12 Hvordan?? Hvordan startes og titreres behandlingen med insulin ved type 2-diabetes? Brug tid på rådgivning om motion og kost, så risiko for vægtøgning minimeres, og insulinsensitiviteten øges. Patienten kontakter kommunen med henblik på at få tilskud til blodglukoseapparat, strimler og nåle. Oplær patient i hjemmemåling af blodglukose og demonstrer injektionsteknik. Informer om forebyggelse af symptomer på og håndtering af hypoglykæmi. Risikoen for hypoglykæmi er størst hos normalvægtige uden metabolisk syndrom. Fastlæg behandlingsmålet sammen med patienten. Stil om muligt mod HbA1c < 53 mmol/mol (7,0 %). Vær mindre ambitiøs hos patienter med langvarig dysreguleret diabetes, især hvis de har kendt iskæmisk hjertesygdom. Ved godt respons på insulinbehandling er et optimalt mål hos disse patienter HbA1c på 53 mmol/ mol (7,0 %) under forudsætning af, at der ikke er væsentlige hypoglykæmiske gener. Hos patienter, der responderer dårligt på insulin, og hos svækkede patienter er målet symptomfrihed. Fortsæt Metforminbehandlingen, og seponer som hovedregel andre perorale antidiabetika. Planlæg titreringsforløbet. Stil efter at nå behandlingsmålet efter 3 måneder. Undervejs sikres, at optitreringen af insulin ikke ledsages af en gradvis øgning af kalorieindtaget. Mange patienter kan i samarbejde med behandlerteamet selv lære at varetage titreringen med insulin (evt. via telefonisk kontakt). 10 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

13 ? Behandling med blandingsinsulin eller basalinsulin hvornår og hvordan? Traditionelt har man anbefalet at starte med insulin til sengetid eller før aftensmåltidet, men både blandingsinsulin og basalinsulin kan også gives om morgenen. Hvis der gives insulin før morgenmaden, titreres den på baggrund af plasmaglukose målt før aftensmaden (præprandielle værdier). Hvis der gives insulin før aftensmaden eller til sengetid, titreres den på baggrund af glukoseværdier målt før morgenmaden (præprandielle værdier). Start med at give 10 IE insulin før det valgte måltid eller til sengetid. Patienten ses (eller der tages telefonisk kontakt) dagen efter første injektion og derefter hver dag, indtil målet for hjemmeblodglukose er nået. Præprandielle glukoseværdier måles dagligt af patienten i 3 dage før dosisjustering: > 12 mmol/l mmol/l 8-10 mmol/l +8 IE +6 IE +4 IE 6-8 mmol/l 4-6 mmol/l < 4,1 mmol/l +2 IE uændret -2 IE Når insulindosis overstiger IE, overvejes opdeling i 2 doser én morgen og én aften. Ved enkeltdoser på over IE overvejes en fordeling på flere injektionssteder, således at der ikke gives mere end IE per injektion. Hvis målet for HbA1c ikke opnås efter 3-6 måneder, overvejes skift til andet insulinregime (fx skift fra basal- til blandingsinsulin eller tillæg af blandingsinsulin til frokost). Hvis målet for HbA1c stadig ikke opnås eller vedligeholdes efter 3-6 måneder, skiftes fra 3-gangs-blandingsinsulin til basal-/bolus-behandling.? Hvordan titreres basal-/bolus-regimet ved overgang fra blandingsinsulin eller basalinsulin? Start med samme døgndosis, som blev givet ved det tidligere insulinregime. Giv 50 % af denne dosis som langsomtvirkende insulin enten som én injektion om aftenen eller evt. som to lige store doser fordelt på morgen og aften. Fordel de resterende 50 % på følgende måde: 20 % 10 % 20 % før henholdsvis morgen-, frokost- og aftensmåltidet. I titreringsfasen anbefales måling af glukoseværdier før de tre hovedmåltider. Juster dosis på baggrund af glukoseværdier målt før efterfølgende måltid ved anvendelse af algoritmen ovenfor. Det er hensigtsmæssigt at titrere basal insulindosis først (Fix Fasting First) og herefter titrere måltidsinsulin, evt. ved hjælp af postprandielle glukosemålinger. Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 11

14 ? Hvordan kan insulinbehandlingen organiseres i praksis med klinikpersonale? Klinikpersonalet har en vigtig rolle i organiseringen af insulinbehandlingen. Det forudsætter dog, at praksis klart har defineret, hvad den enkeltes opgave er. Der skal foreligge en aftale om, hvornår og af hvem patienten skal følges, og hvordan behandlingen skal monitoreres. Der skal være et journalføringssystem, der nemt giver overblik over insulintype og ændringer i insulindosis. Overblik og en tydelig opgave- og ansvarsfordeling medfører tryghed og nedbryder de barrierer, der kan være i behandlerteamet for at initiere og titrere insulinbehandlingen. I en fase, hvor praksis ikke har stor erfaring med insulinbehandling, er det en fordel: at starte med et enkelt behandlingsregime at have en specialist eller en erfaren kollega, der kan supervisere behandlingsforløb at udvælge patienter, hvor der ikke er komplicerende faktorer af social eller somatisk art at tage sig god tid til hver enkelt patient. Følgende opgaver kan uddelegeres til sygeplejersken/klinikpersonalet: Afdækning af evt. barrierer, herunder frygt for smertefulde injektioner, hypoglykæmi og stigmatisering og drøftelse af disse barrierer med patienten Undervisning: Insulins rolle i forebyggelse af komplikationer Intensivering af rådgivende indsats mht. kost/motion, der sigter på at minimere den vægtøgning, der kan komme ved insulinbehandling Undervisning i forebyggelse af hypoglykæmi Oplæring i brug af blodsukkerapparat, insulinpen og injektionsteknik Information om tilskudsregler og støttemuligheder Afholdelse af første konsultationer vedr. opstart på insulinbehandling Titrering af insulin/oplæring af patient i titrering af insulin Objektiv undersøgelse af huden for tegn på dårlig injektionsteknik Varetagelse af funktion som tovholder og resurseperson i forhold til hjemmeplejen, hvis det er dem, der står for insulinbehandlingen Varetagelse af funktion som tovholder for de patienter, der henvises til diabetesambulatoriet mhp. insulinopstart. Kvalitetsopfølgning overblik over de patienter, der er i insulinbehandling. Får de optimal behandling og opfølgning? Indkaldelse af patienter, der falder ud af kontroller eller udebliver. 12 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

15 Injektionsteknik Gode råd til patienten om injektionsteknik ved anvendelse af insulinpen Nålen bør kun bruges én gang. Tag nålen af umiddelbart efter injektionen. Hvis nålen bliver på pennen, risikeres tilstopning og evt. også en opkoncentrering af insulinen. Genbrug af nåle kan føre til uskarpe eller bøjede nålespidser og deraf følgende irritation og ømhed ved injektion. Ved både langtidsvirkende og blandingsinsulin vendes pennen mindst 10 gange, indtil insulinen er ensartet hvid. Insulinen bør have stuetemperatur. Blandingsinsulin (og hurtigtvirkende insulin) gives i maveskindet. Der injiceres inden for området 12 cm over navlen til 4 cm under navlen, samt inden for 12 cm til siderne for navlen. Langsomtvirkende insulin gives i låret. Der injiceres i området fra lyske til en håndsbredde over knæet i området svarende til mellem pressefold og udvendige sidesøm. Blandingsinsulin gives almindeligvis i maven og kan evt. om aftenen gives i låret. Insulininjektion: Først tjekkes huden, som skal være uden sår, blå mærker, infektioner eller lipohypertrofi. Injektionsstedet bør være mindst 3 cm fra seneste injektionssted. Den optimale nålelængde og injektionsvinkel vil være individuel. Type Nålelængde Injektionsvinkel grader Hudfold Normal 6 mm 90 Løftet Normal 8 mm 45 Løftet Overvægtig 6 mm 90 Ingen Overvægtig 8 mm 90 Løftet En hudfold løftes med tommel- og pegefinger. Nålen injiceres i en 45 graders vinkel i den løftede hudfold, hvorefter insulinen injiceres. Hudfolden forbliver løftet under hele injektionen. Hudfolden slippes, samtidigt med at nålen trækkes halvt ud. Der tælles til 10, inden nålen trækkes helt ud. Det er vigtigt at sprede injektionsstederne inden for de ovenfor angive områder. Det bliver nemt en vane at stikke i et begrænset område, hvilket kan medføre pudedannelse (område med insulinophobning). Pudedannelse giver en uforudsigelig insulinabsorption. Ved uforklarlige blodsukkerudsving bør der derfor undersøges for pudedannelse. Undervisning i korrekt injektionsteknik minimerer risikoen for intramuskulær injektion og hudkomplikationer, og dag til dag-variationen i insulinabsorptionen reduceres. Dansk Sygeplejeråd (DSR) har udgivet detaljerede, evidensbaserede kliniske retningslinjer for injektion af insulin til voksne med diabetes. Kan ses på Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 13

16 Hypoglykæmi? Hvordan defineres hypoglykæmi? Der er ikke konsensus om en grænseværdi ved biokemisk hypoglykæmi. En hyppig anvendt grænseværdi er 3,0 mmol/l. Symptomer på hypoglykæmi inddeles i: Insulinføling: Episode, som patienten selv kan afhjælpe Insulintilfælde: Episode, der kræver hjælp fra andre (pårørende/ambulance/ skadestue).? Hvilke symptomer er der på hypoglykæmi (insulinføling)? Der kan under hypoglykæmi (insulinføling) forekomme en eller flere af følgende symptomer: Uspecifikke symptomer Kuldefornemmelse, eufori, kvalme, svimmelhed og dysfori. Autonome symptomer Sveden, tremor, svaghedsfornemmelse, sult, palpitationer og angst. Neuroglykogene symptomer Sløret syn, sløret tale, paræstesier, hovedpine og koncentrationsbesvær. Tilfælde med symptomer på insulinføling er ikke altid ensbetydende med, at blodsukkeret er lavt det gælder især ofte for de uspecifikke symptomer. Mange tilfælde med lavt blodsukker giver ikke føling.? Hvad A er risikoen for alvorlig hypoglykæmitilfælde? Alvorlig hypoglykæmi (insulintilfælde) i forbindelse med insulinbehandling af type 2-diabetes er sjælden, dvs. omkring 3 % vil opleve det i løbet af et år. Det tilsvarende tal for type 1-diabetes er 35 %. 14 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

17 ? Hvorfor er risikoen for hypoglykæmi lavere hos type 2-diabetes-patienter i insulinbehandling? Type 2-diabetes-patienter har en restfunktion af betaceller og dermed bevaret muligheden for at nedsætte produktionen af insulin ved truende hypoglykæmi. Insulinresistensen beskytter i et vist omfang mod hypoglykæmi.? Hvordan forebygges hypoglykæmi (insulinføling)? Patienter bør opfordres til at måle blodsukker ved insulinføling og måle hyppige blodsukkerværdier i følgende tilfælde: Svær regulerbar insulinbehandlet diabetes Dårlig injektionsteknik, som øger dag til dag-variationen i insulinoptagelsen Ved mistanke om natlig hypoglykæmi Sygdom (fx opkastning og diare) Glemte, forskudte eller mindre måltider Alkoholindtagelse Før bilkørsel Uforudset fysisk aktivitet Tidligere hypoglykæmi Lav HbA1c. Vær opmærksom på, at varslingssymptomerne især svækkes hos ældre og patienter med lang diabetesvarighed.? Hvornår skal patienten måle blodglukoseværdier? Før morgenmad Før frokost Før aftensmad Før sengetid (kl ). Lægen kontaktes, hvis blodsukker er: < 7 mmol/l før sengetid eller < 4 mmol/l på andre tidspunkter. Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 15

18 ? Hvordan behandles hypoglykæmi? Let og moderat hypoglykæmi 150 ml juice eller sød saft (15 g hurtigt absorberbart kulhydrat) Afvent 15 minutter før yderligere Hvis længere end 1 time til næste måltid, spises 1 stykke rugbrød efterfølgende. Påvirket bevidsthed Glukagon 1 mg (gives af pårørende eller ambulancefolk) Glukagoninjektion kan gentages efter 5 minutter ved manglende effekt Når patienten er vågnet op gives kulhydrat, fx saft og rugbrød. Hypoglykæmi og sulfonylurinstoffer Hypoglykæmi hos patienter i behandling med SU-stoffer er sjælden, men kan udvikle sig til akutte insulintilfælde med efterfølgende langvarig hypoglykæmi grundet stoffernes lange halveringstid. Den kan udvikles langsomt og er uden autonome symptomer. Der bør derfor observeres for recidiv af hypoglykæmi mindst 24 timer efter den primære behandling. Kombination af SU og insulinbehandling giver relativ stor risiko for hypoglykæmi. Kørsel og hypoglykæmi Insulinbehandlede og patienter, der har oplevet hypoglykæmi under SU-behandling, skal medbringe hurtigt absorberbare kulhydrater. Følgende anbefales: Blodglukose måles før bilkørsel. Blodglukose måles regelmæssigt under længerevarende kørsel. Ved mistanke om hypoglykæmi stopper patienten videre kørsel og blodglukose måles. Kørsel fortsættes, hvis blodglukose er over 7 mmol/l. Hvis indtagelse af kulhydrat er nødvendig, gentages måling, indtil blodglukose er over 7 mmo/l, inden kørsel fortsættes. Ifølge Færdselslovens 54 må man ikke køre bil, hvis man pga. sygdom, medicin, træthed eller lignende ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende vis. På findes der en oversigt over reglerne for udstedelse og fornyelse af kørekort til diabetespatienter. 16 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

19 Hjemmemåling af blodglukose? Hvornår A anbefales hjemmemonitorering af blodglukose? Der er evidens for, at hjemmemonitorering af blodglukose hos patienter, der ikke er i insulinbehandling, har en negativ effekt på livskvaliteten uden sikker bedring af den glykæmiske kontrol. Diabetespatienter, der ikke er i insulinbehandling, bør kun undtagelsesvis have målt blodglukoseværdier. Dog kan hjemmemonitorering af blodglukose give mening, hvis der er mistanke om hypoglykæmitilfælde hos patienter i behandling med SU-stoffer. Hjemmemåling af blodglukose ved insulinbehandlet diabetes Måling af blodglukose under insulintitrering er beskrevet på side 11. Antal af og tidspunkter for målinger fremgår af bilag 1, side Måleresultater dokumenteres på blodsukkerskema, se bilag 2. Hjælp patienten ved at markere de kolonner, som skal benyttes. Måling af blodglukose hos svært regulerbare patienter eller ved mistanke om fx natlig hypoglykæmi eller forebyggelse af hypoglykæmi under kørsel er beskrevet under kapitlet om hypoglykæmi side Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 17

20 ? Hvor ofte måles blodglukose hos patienter med tilfredsstillende HbA1cniveau? Progression i hyperglykæmi monitoreres bedst med HbA1c-måling hver 3. måned. Formålet ved kontrolglukosemålinger hos patienter i stabil fase er alene at opfange tendens til hypoglykæmi, som kan have alvorlige konsekvenser. Anbefal patienten eller evt. plejepersonale at måle blodglukoseværdier, som beskrevet herunder, og send målingerne til diabetesbehandleren før diabeteskontrollen. Behandlingsregime Måling Lægen kontaktes, hvis blodglukose er: Insulin før aftensmad eller til sengetid Insulin før morgenmad Insulin 2 (før morgen- og aftensmad) Insulin 4 2 sammenhængende dage hver 2. uge før morgenmad 2 sammenhængende dage hver 2. uge før sengetid (kl ) 2 sammenhængende dage hver 2. uge før morgenmad før sengetid (kl ) 2 sammenhængende dage hver 2. uge før morgenmad før frokost før aftensmad før sengetid (kl ) < 4 mmol/l < 7 mmol/l < 7 mmol/l før sengetid eller < 4 eller før morgenmad < 7 mmol/l før sengetid eller < 4 mmol/l på andre tidspunkter NB. I tilfælde af infektioner/feber bør der måles glukose som minimum før hver injektion. I bilag 1 findes instrukser til hjemmepleje/personale på plejehjem om måling af blodsukker hos patienter i insulinbehandling. Brug fx skemaet i bilag 2 i samarbejdet om måling af blodsukker-døgnprofiler. 18 dsam Dansk Selskab for Almen Medicin

21 Sociale tilskud Borgere behandlet med insulin får dækket 50 % af udgifterne til køb af bs-apparat, men er berettiget til frit antal bs-stix lancetter og fingerprikkere per år. Borgere behandlet med peroral antidiabetika skal selv købe deres bs-apparat, men er berettiget til 150 bs-stix, lancetter og fingerprikkere per år. Bilagsfortegnelse 1 Vejledning til ansatte i hjemmeplejen og på plejehjem i måling af blodsukker ved type 2-diabetes 2 Skema til blodsukker-døgnprofilmålinger Bilagene kan downloades særskilt fra Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 19

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Insulinbehandling af T2DM

Insulinbehandling af T2DM Insulinbehandling af T2DM Overlæge Ole Snorgaard Praktiserende læge Michel Kjeldsen Hvad behandler vi med? Før insulin: Angrebspunkter for forskellige antidiabetika i behandlingen af T2DM NYT! Evans JL

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular

Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Diabetessygeplejerske/ Form komplet 1 form/patient Nummer: / / Telefonn Centrenummer Patient nummer ( fra 1-25) 1. Hvilken type diabetes

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november Insulininjektion til voksne med diabetes

Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november Insulininjektion til voksne med diabetes Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november 2015 Insulininjektion til voksne med diabetes Dagsorden Baggrund for arbejdet med den kliniske retningslinje Metode Fokuserede

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Behandling med insulinpumpe

Behandling med insulinpumpe Patientinformation Behandling med insulinpumpe Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Diabetes ambulatorium Nyremedicinsk Klinik 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor behandling med insulinpumpe? 2.

Læs mere

Vejledning i måling af blodsukkerprofiler og udfyldelse af skema.

Vejledning i måling af blodsukkerprofiler og udfyldelse af skema. Vejledning i udfyldelse af blodsukkerprofil-skema Version: 29-12-2016 Vejledning i måling af blodsukkerprofiler og udfyldelse af skema. En blodsukkerprofil-måling er en dagbog over hvordan dit blodsukker-niveau

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Bilag 2: Undervisning i injektionsteknik ved indgift af insulin hos diabetikere, 2016, Diabetessygeplejerskerne Guldborgsund Kommune.

Bilag 2: Undervisning i injektionsteknik ved indgift af insulin hos diabetikere, 2016, Diabetessygeplejerskerne Guldborgsund Kommune. Bilag 2: Undervisning i injektionsteknik ved indgift af insulin hos diabetikere, 2016, Diabetessygeplejerskerne Guldborgsund Kommune. Hvad skal jeg vide om insulin? Virkning Insulin er et livsnødvendigt

Læs mere

Blid og sikker injektion. Tips og tricks til insulininjektion.

Blid og sikker injektion. Tips og tricks til insulininjektion. Blid og sikker injektion. Tips og tricks til insulininjektion. Mere frihed. Mere livsglæde. Med mylife. Blid og sikker injektion Korrekt injektionsteknik Insulinen injiceres i det subkutane fedtvæv. 1

Læs mere

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard w w w.laegemagasinet.dk MAGASINET M A G A S I N F O R P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 7 november 2010 24. årgang ISSN Nr. 0902-1784 l æ s i n d e i b l

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital. Type 2 diabetes Lægedage 2015

Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital. Type 2 diabetes Lægedage 2015 Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital Type 2 diabetes Lægedage 2015 Nationale guidelines Livsstilsintervention Self-management pt.uddannelse Diæt Motion Rygestop Behandling af hyperglykæmi

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces cerevisiae).

Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces cerevisiae). 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ultratard 100 IE/ml Injektionsvæske, suspension i hætteglas 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 2. juni 2009 Sagsnr.: 0904896 Sagsbeh.: SUMPBR / Lægemiddelkontoret Dok nr: 55925 Grundnotat

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Guidelines for. type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål

Guidelines for. type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål Guidelines for type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål indhold Forord... 3 Farmakologisk behandling af type 2-diabates... 4 Insulinbehandling af patienter

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Børne- og Ungeafdelingen Til nye medarbejdere om diabetesfunktionen

Børne- og Ungeafdelingen Til nye medarbejdere om diabetesfunktionen Børne- og Ungeafdelingen Til nye medarbejdere om diabetesfunktionen Indhold (klik og hop) ... 1 ... 2 ... 4 ... 6 ...

Læs mere

INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005

INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005 INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005 BAGGRUND KONCPTER FACTS 100.000 danskere har diabetes. Det forventes at ligeså

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes (ATC gruppe A10)

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes (ATC gruppe A10) Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes (ATC gruppe A10) Sundhedsstyrelsen har i perioden 17. maj til 11. juni 2012 modtaget yderligere bidrag. Det drejer sig om følgende: Copenhagen

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi...

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... Indhold Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... - 7 - Kost... - 9 - Ved udskrivelse skal følgende udleveres...-

Læs mere

EU/1/08/483/ (EMEA/H/C/001049) "Zomarist vildagliptin/metformin hydrochloride"

EU/1/08/483/ (EMEA/H/C/001049) Zomarist vildagliptin/metformin hydrochloride Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Zomarist-vildagliptin/metformin hydrocloride og Vildagliptin/metformin

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ryzodeg 100 enheder/ml injektionsvæske, opløsning i en fyldt pen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml af opløsningen indeholder 100 enheder insulin

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere