NOTER I DIABETES MELLITUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTER I DIABETES MELLITUS"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Diabetes Mellitus Af Asma Bashir, stud med Efterår 2010 WWW. A S M A B A S H I R. C O M

2 Indholdsfortegnelse Diabetes mellitus Hvad er insulin? Type 1 diabetes Type 2 diabetes Diabetogene medicinsk stoffer Ledsagende symptomer og sen Komplikationer Den diabetiske fod Hypoglykæmi Endogen hypoglykæmi

3 Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 13: Endokrine sygdomme Medicinsk Kompendium Kapitel 56: Diabetes mellitus Medicinsk Kompendium Kapitel 57: Hypoglykæmi SLIDES fra forelæsninger og holdtimer Gamle eksamensopgaver Diabetes mellitus Diabetes mellitus er et syndrom karakteriseret ved utilstrækkelig insulinsekretion, insulinfølsomhed, glukosetolerance og tendens til udvikling af universel angiopati og ledsagende organskader. Der er 4 former for diabetes mellitus: 1. Diabetes type 1 β-celle destruktion medførende insulinafhængighed - Immunmedieret - Idiopatisk 2. Diabetes type 2 strækkende sig fra insulinresistens med relativt insulinunderskud til en overvejende sekretorisk defekt med insulinresistens 3. Andre specifikke typer af diabetes: - Genetiske β-cellefunktionsdefekter - Genetiske defekter i insulinvirkning - Eksokrine pancreassygdomme med sekundær diabetes - Endokrinopatier med sekundær diabetes - Lægemiddelinduceret eller kemisk induceret diabetes - Infektionssygdomme ledsaget af diabetes - Usædvanlige former for immunmedieret diabetes - Andre genetiske syndromer, som kan ledsages af diabetes 4. Gestationel diabetes Hvad er insulin? I pancreas findes omkring 1 mio. Langerhanske øer, som tilsammen vejer ca. 1 gram. Af dem er der 70 % insulinproducerende β-celler. Resten er α-celler (glukagon), δ-celler (somatostatin), ε-celler (ghrelin) og PPceller (pankreatisk polypeptid). I β-cellen spaltes præproinsulin til proinsulin, som omdannes af specifikke endopeptidaser til intermediær produkterne des-31,32 proinsulin og des-64,65 proinsulin, der videre processeres til insulin og C-peptid (connecting peptide). Både insulin og C-peptid frigøres fra granula i β-cellen til interstitielrummet, hvorefter de passerer kapillærets basalmembran og endotel på vej til blodbanen. Insulin er et polypeptidhormon, der består af 2 kæder, A og B, på hhv. 21 og 30 aminosyrer. Kæderne er kovalent forbundet sammen med 2 disulfidbroer. Sekretionen af insulin styres via feedback mekanismer mellem β-cellen og næringsstoffer, primært glukose. Organismen sørger for at holde B-Glukose mellem 4 og 7 mmol/l både under faste og efter måltider. Når B-

4 Glukose stiger, glukoseoptagelsen i β-cellen vha. et transportprotein GLUT-2. Glukokinase katalyserer fosforyleringen af glukose til glukose-6-fosfat. Dannelse af ATP fører til en lukning af de ATP-regulerede kaliumkanaler, depolarisering af plasmamembranen og åbning af de spændingsafhængige calciumkanaler med Ca 2+ -influx. Dette medfører en ophobning af calcium inde i cellen, som er et signal til at intracellulære insulingranula fusionerer med plasmamembranen og frigør insulin. Insulinsekretionen aktiveres foruden glukose også af en akut øgning af de cirkulerende koncentrationer af aminosyrer, især arginin og leucin, af frie fede syrer (FFA) og af en række hormoner f.eks. glukagon og inkretinhormoner, der dannes i tarmceller. Inkretinhormonerne er ansvarlige for regulation af størstedelen af insulinsekretionen under et måltid. Insulinsekretionen foregår i 2 faser: 1. Fase 1 respons indtræder efter ca. 3 min, og varer omkring 10 min. 2. Fase 2 respons stiger gradvist i ca. 60 min eller indtil glukosestimulus ophører Insulin secerneres til v. porta, og videre til leveren, hvor omkring 70 % elimineres ved første passage. Insulinkoncentrationen i portalkredsløbet er derfor mere end dobbelt så høj som i det perifere kredsløb. T ½ for insulin i plasma er kort, højst 10 min, men for C-peptid ca. 30 min. C-peptid degraderes ikke i leveren men i nyren, og da det secerneres i ækvimolære mængder i forhold til insulin, kan C-peptid mængden i perifert blod anvendes i klinikken som et mål for den faktiske secernerede mængde insulin. Insulinets virkninger er følgende: B-glukose Hæmning af glykogenlyse og glukoneogenese Stimulering af glukosetransport, glukoseoxidation, glykolyse og glykogensyntese i muskelvæv Stimulering af lipogenesen Hæmning af lipolysen, dvs. frigørelsen af FFA fra fedtcellerne Stimulering af proteinsyntesen Insulin hypoglykæmi pga. leverens glukoseproduktion og glukoseomsætning i muskelvævet Insulin medfører: Nedbrydning af proteiner med frigørelse af alanin, der i leveren omdannes til glukose (glukoneogenese) Hyperglykæmi pga. leverens glukoseproduktion og glukoseomsætning i muskelvæv Lipolysen dannelse af ketonstoffer i leveren ved værdier ses acidose/ketoacidose Der findes insulinreceptorer i lever, fedt- og muskelvævet. Insulinreceptoren er en tetramer og består af insulinbindende 2 α-enheder og 2 β-enheder med tyrosinkinase aktivitet. Når insulin bindes til α-enheder, autofosforyleres β-enhederne, og der sendes signaler til cellemembranen, hvilket resulterer i optagelse af ioner, aminosyrer og glukose. Insulin stimulerer glukosetransporten ind i cellen ved at rekruttere (translokere) glukosetransportproteiner (GLUT-4) fra Golgi-regionen til plasma-membranen.

5 Insulinets signaltransmission involverer fosforylering af kinaser og aktivering af fosfataser, som i kaskadereaktioner udløser insulinets biologiske effekter: stimulation af glykogen-, fedt- og protein-syntese, glukoseoxidation samt DNA-funktioner; hæmning af glykogen-, fedt- og proteinnedbrydning. Type 1 diabetes Type 1 diabetes opstår pga. destruktion af de insulinproducerende β-celler i de Langerhanske øer. Ætiologien er ukendt, men der er højest incidens i vinterperioden samt visse ukendte eksogene faktorer er under mistanke: Forskellige vira Fødevarekomponenter (komælkprotein) Kemiske forbindelser En genetisk disposition penetrans, idet kun ca. 10 % af patienterne har 1. gradsslægtninge med type 1 diabetes. Børn af kvinder og mænd med type 1 diabetes har en risiko på hhv. ca. 3 % og 6 % for at udvikle sygdommen Diabetes type 1 er stærkt associeret med en række HLA-klasse II alleler på kromosom 6 (især visse DQ- og DR-subtyper). Disse gener findes hos ca. 95 % af patienter med diabetes type 1 men kun hos ca. 30 % af baggrundsbefolkningen. β-celledestruktionen er betinget af såvel cellulær som humoral immunitet. Immunreaktion udløses af nogle antigener, som ikke er blevet set af immunsystemet før, og bliver derfor optaget af den dendritiske celle og transporteres til regionale pancreatiske lymfeknuder og præsenteres til CD4+ T-lymfecytter. Disse bliver aktiverede og aktiverede specifikke og non-specifikke inflammatoriske celler og forårsager en β- celledestruktion medieret af cytokiner (IL-1, TNF-α, IFN-γ), som signalerer programmeret celledød (apoptose) selektivt i β-celler. Histologisk findes lymfocytinfiltration af de langerhanske øer. Symptomer: Tørst Polyuri Vægttab Sult Træthed Uoplagthed Pyodermi Furunkler Karbunkler især omkring legemsåbninger Forbigående refraktionsanomalier med sløret syn Dårlig trivsel hos børn

6 Forbigående metabolisk neuropati med lægkramper, smerter og paræstesier og svækkede dybe reflekser på underekstremiteterne Forbigående let hepatomegali (fedtinfiltration) hos børn og unge Hvis diagnosen ikke stilles på det stadium, udvikles der pga. tilstødende acidose et mere dramatisk billede, polypnø/kussmaul respiration, kvalme og opkastninger, abdominalsmerter (akut abdomen) og bevidsthedssvækkelse. Paraklinisk: B-Glukose Triglycerider FFA B-Ketonstof Glukosuri Diagnosen stilles ved måling af venøst B-Glukose. Hos patienter med symptomer på diabetes mellitus er en tilfældig værdi > 11,0 mmol/l eller en fastende værdi > 7,0 mmol/l diagnostisk. Helst målt x 2 på 2 forskellige dage. Hvis BS er mellem 6 og 7 mmol/l, er det nødvendigt at udføre en oral glukose belastning 75 g for at stille diagnosen. Hvis BS efter 2 timer > 11 mmol/l, er diagnosen bekræftet. Hvis B-Glukose er mellem 7,8-11, er det IGT (impaired glucose intolerence) Det undersøges for ketonstoffer og tage A-punktur hvis der er stærk reaktion for ketonstoffer (+++ eller mere). Endvidere elektrolytter, P-Kreatinin og lipider (total kolesterol, HDL, LDL og triglycerider). Faste eller stimuleret C-peptid måles for at klassificere diabetes i type 1 eller type 2, da C-peptid er bedre end insulin til at markere de pankreatiske β-cellers evne til at producere insulin (desuden anvendes ved diagnostik af insulinomer, insulin-producerende tumorer), samt måling af ICA (islet cell antibodies) og GAD65. Hvis faste C-peptid z 0,3 nmmol/l, er det diagnostisk for type 1 diabetes. Hvis faste C-peptid > 0,5 nmol/l, drejer det sig om type 2 diabetes. Desuden måling af autoantistoffer, ICA (islet cell antibodies), GAD65 og IA2 (mod tyrosine like protein), der er diagnostisk for type 1 diabetes. Ved ubehandlet tilstand eller manglende normalisering af metabolismen udvikler flere patienter efter nogle år (5-10 år) nefropati, retinopati, neuropati og arteriosklerose (mere om senkomplikationer senere). Behandlingen består i subkutan tilførsel af insulin: 4-gangsterapi med hurtigvirkende insulin før måltider og langsomvirkende insulin ved sengetid 1-2 gangs terapi med langsomvirkende insulin eller et mix-insulin før morgenmaden og før aftensmaden Egenomsorg bl.a. måling af BS før hovedmåltider og ved sengetid evt. om natten kl. 03 Ved ketoacidose (metabolisk acidose, glykosuri og hyperglykæmi) rettes behandlingen mod korrektion af hyperglykæmi, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og i svære tilfælde korrektion af acidosen.

7 Langtidsvirkende insulin Man kan ændre på insulinets egenskaber ved at substituere specifikke aminosyrer. Et princip omfatter insulin glargin, der pga. aminosyrer substitutioner i både A og B kæden, har dårlig opløselighed ved neutralt ph, hvorfor det udfælder i subcutis og frigives langsomt til blodbanen. Et andet princip omfatter insulin detemir, der er acetyleret med C14 aminosyrer, hvorved det bindes reversibelt til S-Albumin. Det frigives kun langsomt fra S-Albumin, hvilket øger virkningsvarighed. Behandling med disse analoger giver mindre udsivning i B-Glukose, færre tilfælde af specielt natlig hypoglykæmi, lavere faste B- Glukose og mindre vægtstigning end intermediærtvirkende insulin, men kun beskeden forbedring i HbA 1c. Ved ekstra behov for hurtigtvirkende insulin, følges insulin-skema: B-Glukose Insulin IE < 4 mmol/l Ingen insulin 4-8 mmol/l 2 IE insulin 8-12 mmol/l 4 IE insulin mmol/l 6 IE insulin > 16 mmol/l 8 IE insulin Hurtigtvirkende insulin Hurtig- og korttidsvirkende insulinanaloger er fremstillet ved ombytning af aminosyrer på plads 28 og 29 eller substitution af aminosyrer på plads 28 i B-kæden, hvorved tendensen til insulinmolekylernes hexamerisation reduceres. Dette fremmer insulinanalogernes absorption fra subcutis. Medfører ingen forbedring af HbA 1c og giver hypoglykæmi om natten. Type 2 diabetes Der er tale om et komplekst samspil mellem en arvelig disposition (polygen arv) og en række forhold i miljøet. De hyppigste årsager er: Fedme BMI > 30 kg/m 2 Rygning Fysisk inaktivitet Fosterets ernæring og eksponering f.eks. moderens proteinfattig ernæring og tobaksrygning Familiær disposition risiko omkring 40 % hos 1. gradsslægtninge. Alder? Type 2 diabetes opstår pga. insulinfølsomhed, som ikke fuldt kompenseres af insulinsekretion. Den er tæt associeret med det såkaldte syndrom X, dvs. insulinresistens, hypertension og dyslipidæmi ( triglycerid, totalt kolesterol og HDL-kolesterol). Effekten af inkretinhormonerne er meget, hvilket forklarer det forsinkede insulinrespons efter et måltid. Ved diagnose af diabetes type 2 er β-cellemassen mindsket med ca. 50 % og tabet af β-celler fortsætter under sygdomsforløbet.

8 Amylin secerneres sammen med insulin fra β-cellen og ved type 2 diabetes omdannes amylin til polypeptidet amyloid, der ophobes i insulingranula, hvor det formodes at bidrage til udvikling af β-celledysfunktion. Der er følgende mekanismer i gang: Leverens produktion af glukose let hyperglykæmi under faste og efter fødestimulation Lipolyse FFA hæmmer den insulinstimulerende glukoseomsætning i muskelvæv akkumulation i leveren og muskelvæv som triglycerider Følsomhed for insulin i muskelvævet Symptomer Tørst Polyuri Vægttab Træthed Genitalkløe Akkommodationsbesvær Hvis fodsår langsomt helende sår dette bør vække mistanke om diabetes Hypertension Evt. hjertekar-sygdom I mange tilfælde har diabetes type 2 patienter haft fast hyperglykæmi i op til 10 år, før de diagnosticeres. På det typiske diagnosetidspunkt i års alderen kan kroppen derfor have været udsat for insulinresistens og kompensatorisk hyperinsulinæmi i år, samt dyslipidæmi, hyperglykæmi og hypertension i år. Formålet med behandling: At skabe velbefindende og arbejdsdygtighed At hindre udvikling af diabetiske senkomplikationer At forbedre patientens livskvalitet At forlænge patientens levetid De konkrete terapeutiske mål: B-Glukose 4-7 mmol/l Postprandial B-glukose < mmol/l HbA 1c < 6,5-7.0 % Ingen hypoglykæmi (B-Glukose < 3.0) Proteinudskillelse i urinen på 0-30 mg/24 timer (normal < 30mg/24 timer) Ingen ketonuri Blodtryk 130/80 mmhg, hos yngre og hos patienter med albuminuri: 125/75 mmhg Faste total cholesterol < 4,5 mmol/l Faste LDL-cholesterol < 2,5 mmol/l

9 Faste LDL-cholesterol < 1,8 mmol/l ved højrisiko patienter Faste HDL-cholesterol > 1,0 mmol/l for mænd og 1,2 for kvinder Faste triglycerid < 1,7 mmol/l BMI normal for begge køn og alder Talje-hofte-ratio normal for køn og alder Fedtfattig og grøn kost, der vedligeholder normalvægt Halvering af saltindtag Daglig motion (½-1 time) Rygeafvænning Non-farmakologisk behandling reducerer insulinresistens: Kostregulering spar på det animalske fedt spis groft spis grønt spis fisk spis ofte, og spis varieret. Kulhydrat energi-%, fedt energi-% og protein energi-%. Fysisk aktivitet (½-1 time 3-4 x ugentligt) Rygeafvænning Medikamentel behandling: Hvis de terapeutiske mål ikke opnås, er Metformin 1. valgsstof. Har påvist nedsættelse af mikrovaskulære og kardiovaskulære komplikationer ved type 2 diabetes. 2. valgsstoffer: sylfonylurinstof eller glitazoner. Glitazoner har mange bivirkninger som f.eks. risiko for hjerteinsufficiens, væskeretention, hæmoglobin, risiko for fraktur (kvinder) Hvis de terapeutiske mål fortsat ikke er opnået, så kombinationsbehandling med metformin + sulfonylurinstof Evt. Metformin + insulin (NB: behovet for insulin er end ved type 1 pga. betydelig insulinresistens) Ved hypoglykæmi (< 2,5 mmol/l) som komplikation til insulinbehandling: Korrektion af hypoglykæmi med glukoseindgift p.o. eller iv eller glukagon 1 mg im. Diabetogene medicinsk stoffer Sulfonylurinstoffer (tolbutamid, glibenclamid) blokerer ATP-afhængig K + -kanaler i β-cellernes plasmamembran. Dette fører til membran-depolarisering, hvor de spændingsafhængige Ca 2+ -kanaler åbnes og Ca 2+ -influxen øges. Dette medfører intracellulær Ca 2+ -koncentration og stimulerer insulinsekretion. Behandlingen medfører vægtøgning på omkring 3 kg. SU skal altid tages i forbindelse med mad. Alle SU er proteinbundne og metaboliseres i leveren. Bivirkninger: hypoglykæmi, ofte hos hukommelsessvækkede, ved alkoholmisbrug eller svær leversygdom. Risikoen for hypoglykæmi er mindst for SU som gliklazid, glipizid og glimepirid. Biguanider (Metformin) til overvægtige. Medfører en mindsket mortalitet og færre mikro- og makrovaskulære komplikationer i forhold til sulfonylurinstoffer og insulin. Den insulinfølsomhed i det

10 perifere væv, stimulerer glykolysen, reducerer den endogene glukoseproduktion (glukoneogenese) i leveren (reducerer P-Glykagon niveau) samt mindsker glukoseabsorptionen fra tyndtarmen. Den giver ikke hypoglykæmi eller forårsager vægtstigning. Bivirkninger: kvalme, (opkastninger?), appetit og løse afføringer er forbigående. Metformin er kontraindiceret hos patienter med S-Kreatinin (risiko for udvikling af laktatacidose), hjerteinsufficiens og påvirket leverfunktion. Pga. risiko for akut nyreinsufficiens i forbindelse med anvendelse af jodholdigt røntgenkontraststof bør patienter i metforminbehandling have seponeret metformin 48 timer forud for indgift af kontraststoffet. Dermed elimineres også en risiko for laktatacidose. PPAR-gammaagonister (glitazoner) insulinfølsomhed i fedt-, muskel og levervæv ved at aktivere den nukleære peroxisom-proliferator-aktiverende receptor-γ (PPAR-γ) og dermed deres glukoseoptagelse. Virkningsmekanismerne omfatter bl.a. en differentiering af præadipocytter til insulinfølsomme adipocytter og en omfordeling af triglyceridophobning fra bughulen til subcutis. Glitazoner ordineres som monoterapi eller i kombination med metformin eller sulnylurinstoffer. Bivirkninger: hjerteinsufficiens, væskeretention (vægtøgning), hæmoglobin, risiko for frakturer. Meglitinider (repaglinid) ligner sulfonylurinstoffer med samme virkningsmekanisme. Har hurtigt indsættende virkning og kort virkningstid. Dipeptidylpeptidase-IV-hæmmere (DPP-IV-hæmmere) Ved diabetes type 2 er GLP-1-sekretion og virkning og man behandler derfor med GLP-1 analog, Exenatid og liraglutid. Den er resistent overfor DPP-IV. Den gives som subkutane injektioner x 2 dgl. GLP-1 stimulerer GLP-1 receptor insulinsekretion og hæmning af glukagonsekretion men kun ved BS i blodet. GLP-1 forsinker ventrikeltømningen og medvirker således til at mindske stigningen i den postprandiale glukosekoncentration. Den giver mæthedsfornemmelse, forbedrer β-celle funktion. Der er ingen vægtøgning. Den er godkendt som monoterapi eller i kombination med metformin eller glitazon. Bivirkning: kvalme α-glucosidasehæmmer (acarbose) kompetitive hæmmere af α-glukosidase i den intestinale børstesøm. Hæmmer nedbrydning af oligo- og polysakkarider (stivelse) til glukose, hvilket fører til forsinket og mindsket optagelse af glukose og dermed mindre måltidsrelateret stigning i BS. Bivirkninger: flatulens, diare samt borborygmi. Der ses ingen vægtøgning eller hypoglykæmi. Insulin forhindrer hyperglykæmiske symptomer og at forebygge diabetiske senkomplikationer. Der findes 4 hovedtyper af rekombinant fremstillede humane eller analoge insulinpræparater, alle i styrken 100 IE/ml. Bivirkninger: hypoglykæmi, lipodystrofi (fedtvævshypertrofi), sjældnere atrofi ved indgiftsstedet, allergi overfor insulin

11 Ledsagende symptomer og sene komplikationer Hypertension er tæt associeret til progression af diabetisk nefropati ved type 1 diabetes, mens hypertension ved type 2 diabetes er associeret til samtidig forekomst af insulinresistens og det metaboliske syndrom. Behandling omfatter diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin-ii-receptor antagonister og calciumantagonister. Behandlingsmålet er < 130/80 mmhg og kræver ofte 2-4 forskellige antihypertensiva. Dyslipidæmi relateret til de metaboliske ændringer, der udvikles pga. insulinresistens. P-Triglycerid er resultat af en hepatisk produktion. Den skyldes hyperinsulinæmi kombineret med et tilbud af FFA fra det viscerale fedtvæv samt hyperglykæmi. Samtidig er nedbrydning af triglycerider pga. lipoprotein lipaseaktivitet. Det er S-LDL-kolesterol og S-HDL-kolesterol. Hyperglykæmien glykosyleringen af lipoproteiner, der dermed bliver mere aterogene. Alle patienter med diabetes type 2 bør derfor motiveres for statinbehandling medmindre der foreligger kontraindikation. Behandlingsmål er: S-Total kolesterol < 4,5 mmol/l S-LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l hos højrisiko patienter S-LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l S-HDL > 1,0 mmol/l for mænd S-HDL > 1,2 mmol/l for kvinder S-Triglycerid < 1,7 mmol/l Makroangiopati storkarsygdom, rammer karrene i hjerne, hals, koronar og underekstremitetsarterier (dominerende hos Type 2 diabetes). Aterosklerose med intimafortykkelse og lumenforsnævring. Ved diabetisk makroangiopati forstås cerebrovaskulær sygdom (transitorisk cerebral iskæmi (TCI) og apopleksia cerebri), iskæmisk hjertesygdom (kronisk iskæmisk hjertesygdom, akut koronart syndrom og hjertesvigt) samt perifer iskæmisk karsygdom (claudicatio intermittens). Behandling omfatter acetylsalisylsyre, β-blokkere, ACE-hæmmere og statiner, også PCI og koronar bypass-operation. Symptomatisk behandling med diuretika ved væskeretention. ACE-hæmmere, β- blokkere og spirolakton har en dokumenteret livsforlængende effekt. Mikroangiopati karskader, rammer kapillærer og arterioler, primært i retina, nyreglomeruli og perifer nerver (dominerende hos type 1 diabetes, fortykkelse af basalmembranen, oxidativt stress samt ophobning af vækstfaktorer, sorbitol og glykosyleringsprodukter og ændrede permeabilitetsforhold). Nefropati deles i mikroalbuminuri (albuminudskillelsen mellem 30 og 300 mg/døgn ( ug/min), og makroalbuminuri (albuminudskillelsen > 300 mg/døgn, 200 ug/døgn)). Personer uden nyresygdom er albuminudskillelsen mindre end 30 mg/døgn (20 ug/min). Patienter med type 1 diabetes og nefropati har let forstørret nyrer. Mikroskopisk findes glomerulær hypertrofi, diffus og/eller nodulær glomerulosklerose, arteriole hyalinose, tubulære atrofi og interstitiel bindevævsdannelse. Patienter med type 2 diabetes med nefropati har de samme morfologiske nyreforandringer, men også aldersbetingede degenerative forandringer og hypertensive forandringer. I

12 de tidligere stadier af begyndende diabetisk nyresygdom er GFR normal eller let, ved de senere stadier med ubehandlet nefropati ses GFR med ca. 10 ml/min/år. Diabetespatienter med mikroalbuminuri, uanset blodtryksniveau, skal sættes i behandling med ACEhæmmere eller angiotensin II-receptor antagonister for at udskyde udviklingen af klinisk nefropati. Oftest suppleres med diuretika, calcium-antagonister og selektive β-blokkere. Det er også vigtigt med rygestop, halvering af saltindtag og reduktion af kostens indhold af protein. Ved P-Creatinin > 200 eller Creatininclearance < 40 ml/min bør patienter henvises til nefrologisk vurdering og evt. behandling for nyresygdommen og ledsagende nefrogen anæmi. Retinopati - Mindre blødninger i retina. Hos yngre kan udvikles der mere alvorlige proliferative retinopati med bløde, uskarpe exsudater (skyldes iskæmi), proliferation af kar, der kan give anledning til større præretinale blødninger, blødninger ind i corpus vitreum, bindevævsdannelse og retinaløsning. Hos patienter med type 2 diabetes ses foruden simplex retinopati makulaødem ofte ledsaget af hårde gule fedtholdige exsudater omkring fovea, der kan give centralt synstab. Neuropati deles i de progressive neuropatier (perifer sensomotoriske polyneuropati og autonom neuropati), de reversible neuropatier (mononeuritter og akut diffus smerteneuropati) og trykpareser. Perifer sensomotoriske polyneuropati degeneration af axoner og segmentvis demyelinisering. Årsagen formentligt oxidativt stress, non-enzymatisk glykosylering, ophobning af sorbitol og Na-K-ATPase-aktivitet og dermed abnormiteter i axonets aktionspotentialer, gangliernes proteinsyntese og til sidst funktionstab Symptomer: smertefulde paræstesier og dysæstesier i strømpeområdet. eller helt ophævet temperatur og følesans. Objektiv: følesans, vibrationssans, temperatursans, tab af Achilles- og patellarreflekser samt nerveledningshastighed Autonom diabetisk neuropati lokaliseret i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Symptomer: - Gastroentestinale diabetisk enteropati og gastroparese med motilitetsforstyrrelser i tynd- og tyktarm og en dilateret, slap ventrikel med forsinket ventrikeltømning medførende kvalme og øvre dyspepsi. Hyppige natlige diareer og i værste tilfælde fækal inkontinens - Seksualfunktion erektiv dysfunktion hos 50 % af mænd i aldersgruppe år - Urinveje cystopati med kompromitteret detrusorfunktion og residualvolumen. UVI - Cirkulatorisk ortostatisk hypotension, svimmelhed ved stillingsskift, sjældent synkope. Kardiovaskulære neuropati med abnormt rytme Mononeuritter med parese af 3, 4 og 6 hjernenerver og akut diffus smerteneuropati Trykparese Behandlingen er symptombehandling med smertestillende i form af opiater, tricykliske antidepressiva, antiepileptika som gabapentin, carbamazepin eller oxcarbamazepin.

13 Den diabetiske fod Den diabetiske fod er karakteriseret ved: 1. Sensomotorisk polyneuropati 2. Aterosklerose 3. Degenerative forandringer af fodens bindevæv og knogler 4. Immunkompetencer med infektionstendens 5. Sårheling Disse patienter har risiko for at udvikle alvorligt fodsår, der kan ved alvorlig infektion kompliceres med plantaabsces eller gangræn. Behandlingen består af langvarig aflastning (seng og kørestol), intensiv sårpleje, nænsom revision og langvarig systemisk antibiotisk behandling (penicillinasestabile penicilliner, quinoloner). Amputationshyppighed er < 1 % ved neuropatiske fodsår, ved den iskæmisk fodsår er det især hvis den distale blodtryk < mmhg. Hypoglykæmi Blodsukker. Årsager: Eksogen hypoglykæmi insulin induceret hypoglykæmi Alkohol skyldes hæmning af glukosenydannelse i leveren Salicylater hæmmer glukoneogenesen og stimulerer glukoseomsætningen i perifert væv Indtag af kulhydrater Fysisk aktivitet Et B-glukosefald til omkring 3 mmol/l ledsages af frigørelse af en række hormoner, først og fremmest glukagon, herefter adrenalin, noradrenalin, pancreatisk polypeptid og til sidst kortisol og væksthormon. De autonome symptomer: Bleghed Rysten Sved Svaghedsfornemmelse Palpitationer Sult Ængstelse Indre uro Klinisk:

14 Takykardi Systolisk blodtryk + diastolisk blodtryk Kernetemperatur Muskeltonus De neuroglykopeniske symptomer: Træthed Irritation Koncentrationssvækkelse Hovedpine Psykiske afvigelser (mærkelig opførsel) Synsforstyrrelser Forbigående sensoriske og motoriske forstyrrelser Tonisk kloniske kramper Konfusion til bevidstløshed Neurologiske udfald hemiparese, hemiplegi, sprogforstyrrelser stigende til im- og ekspresiv afasi Ved neuropsykologiske testning er der påvist reversibel kognitiv dysfunktion ved B-Glukose omkring 3 mmol/l. Der er forlænget reaktionstid og reduktion i korttidshukommelse, opmærksomhed og overblik. Ved B-glukose omkring 2 mmol/l ses EEG-forandringer. Behandling består i: Patienter uden sløret sensorium behandles med kulhydrat p.o. Bevidsthedspåvirkede behandles med injektion af 1 mg glukagon, subkutant eller intramuskulært. Såfremt der ikke er effekt efter 5-10 min, er det sandsynligt at leverens glykogendepot er udtømt. Behandlingen er glukose 20 % 100 ml iv. Endogen hypoglykæmi Insulinkoncentration i blodet Årsager: Idiopatisk reaktiv hypoglykæmi skyldes muligvis et for kraftigt adrenalinrespons på faldende B-glukose. Insulinom - en sjælden insulinproducerende tumor i β-cellerne i Langerhanske øer. Tumorerne er oftest solitære, sjældnere multiple adenomer. Hyppigere hos kvinder og forekommer i alle aldre. Symptomerne kan udløses eller forværres af kraftig motion, alkohol, og proteinrig/kulhydratfattig kost. Der er hypoglykæmi samtidig med cirkulerende insulin, C-peptid- og proinsulin. Behandlingen er operativt fjernelse af tumoren. Hvis ej muligt, behandles med somatostatin-analog der hæmmer insulinsekretionen. Supplerende symptomatisk behandling er prednison, væksthormon, K + - kanal-åbner diazoxid og/eller streptozotocin, β-celletoksisk nitrosamin.

15 Nesidioblastosis en sjælden, kongenit form for hypoglykæmi. Skyldes mutationer i gener som koder for to proteiner, der udgør den ATP-følsomme K + -kanal i β-celler. Mutationerne resulterer i insulinsekretion, og biokemisk er der cirkulerende koncentrationer af insulin, proinsulin og C-peptid. Behandlingen er partiel pancreatektomi eller behandling med somatostatin-analog. Autoimmun hypoglykæmi antistoffer mod insulin. Hyppigst hos patienter med en anden autoimmun lidelse. Behandlingen er immunsuppressiva. Andre sygdomme: Leversvigt Nyreinsufficiens Hjerteinsufficiens Følger efter mave- eller tyndtarmskirurgiske indgreb Underernæring...

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Fakta om type 2-diabetes

Fakta om type 2-diabetes Fakta om Fakta om type 2-diabetes 1 type 2 Fakta om type 2-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3

Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3 Diabetes Mellitus Indholdsfortegnelse Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3 Endokrinologi læren om sygdomme i de kirtler, som afgiver deres produkt til blodet (endon

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Fakta om type 1-diabetes

Fakta om type 1-diabetes Fakta om Fakta om type 1-diabetes 1 type 1 Fakta om type 1-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 1-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Type 2-diabetes i almen praksis

Type 2-diabetes i almen praksis Klinisk vejledning Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning Dansk selskab for almen medicin - 2004 Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning (2004) Denne vejledning

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard w w w.laegemagasinet.dk MAGASINET M A G A S I N F O R P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 7 november 2010 24. årgang ISSN Nr. 0902-1784 l æ s i n d e i b l

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ryzodeg 100 enheder/ml injektionsvæske, opløsning i en fyldt pen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml af opløsningen indeholder 100 enheder insulin

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Apidra 100 Enheder/ml injektionsvæske, opløsning, i et hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder 100 Enheder insulin glulisin

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tresiba 100 enheder/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml af opløsningen indeholder 100 enheder insulin degludec*

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af voksne med Type 1 diabetes

Kliniske retningslinier for behandling af voksne med Type 1 diabetes Kliniske retningslinier for behandling af voksne med Type 1 diabetes Indhold 1. Indledning 3 2. Behandlingen 4 a. Organisering af behandlingen 4 b. Glykæmisk kontrol 6 i. Mål for BS 6 ii. Hyppighed af

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere