NOTER I DIABETES MELLITUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTER I DIABETES MELLITUS"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Diabetes Mellitus Af Asma Bashir, stud med Efterår 2010 WWW. A S M A B A S H I R. C O M

2 Indholdsfortegnelse Diabetes mellitus Hvad er insulin? Type 1 diabetes Type 2 diabetes Diabetogene medicinsk stoffer Ledsagende symptomer og sen Komplikationer Den diabetiske fod Hypoglykæmi Endogen hypoglykæmi

3 Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 13: Endokrine sygdomme Medicinsk Kompendium Kapitel 56: Diabetes mellitus Medicinsk Kompendium Kapitel 57: Hypoglykæmi SLIDES fra forelæsninger og holdtimer Gamle eksamensopgaver Diabetes mellitus Diabetes mellitus er et syndrom karakteriseret ved utilstrækkelig insulinsekretion, insulinfølsomhed, glukosetolerance og tendens til udvikling af universel angiopati og ledsagende organskader. Der er 4 former for diabetes mellitus: 1. Diabetes type 1 β-celle destruktion medførende insulinafhængighed - Immunmedieret - Idiopatisk 2. Diabetes type 2 strækkende sig fra insulinresistens med relativt insulinunderskud til en overvejende sekretorisk defekt med insulinresistens 3. Andre specifikke typer af diabetes: - Genetiske β-cellefunktionsdefekter - Genetiske defekter i insulinvirkning - Eksokrine pancreassygdomme med sekundær diabetes - Endokrinopatier med sekundær diabetes - Lægemiddelinduceret eller kemisk induceret diabetes - Infektionssygdomme ledsaget af diabetes - Usædvanlige former for immunmedieret diabetes - Andre genetiske syndromer, som kan ledsages af diabetes 4. Gestationel diabetes Hvad er insulin? I pancreas findes omkring 1 mio. Langerhanske øer, som tilsammen vejer ca. 1 gram. Af dem er der 70 % insulinproducerende β-celler. Resten er α-celler (glukagon), δ-celler (somatostatin), ε-celler (ghrelin) og PPceller (pankreatisk polypeptid). I β-cellen spaltes præproinsulin til proinsulin, som omdannes af specifikke endopeptidaser til intermediær produkterne des-31,32 proinsulin og des-64,65 proinsulin, der videre processeres til insulin og C-peptid (connecting peptide). Både insulin og C-peptid frigøres fra granula i β-cellen til interstitielrummet, hvorefter de passerer kapillærets basalmembran og endotel på vej til blodbanen. Insulin er et polypeptidhormon, der består af 2 kæder, A og B, på hhv. 21 og 30 aminosyrer. Kæderne er kovalent forbundet sammen med 2 disulfidbroer. Sekretionen af insulin styres via feedback mekanismer mellem β-cellen og næringsstoffer, primært glukose. Organismen sørger for at holde B-Glukose mellem 4 og 7 mmol/l både under faste og efter måltider. Når B-

4 Glukose stiger, glukoseoptagelsen i β-cellen vha. et transportprotein GLUT-2. Glukokinase katalyserer fosforyleringen af glukose til glukose-6-fosfat. Dannelse af ATP fører til en lukning af de ATP-regulerede kaliumkanaler, depolarisering af plasmamembranen og åbning af de spændingsafhængige calciumkanaler med Ca 2+ -influx. Dette medfører en ophobning af calcium inde i cellen, som er et signal til at intracellulære insulingranula fusionerer med plasmamembranen og frigør insulin. Insulinsekretionen aktiveres foruden glukose også af en akut øgning af de cirkulerende koncentrationer af aminosyrer, især arginin og leucin, af frie fede syrer (FFA) og af en række hormoner f.eks. glukagon og inkretinhormoner, der dannes i tarmceller. Inkretinhormonerne er ansvarlige for regulation af størstedelen af insulinsekretionen under et måltid. Insulinsekretionen foregår i 2 faser: 1. Fase 1 respons indtræder efter ca. 3 min, og varer omkring 10 min. 2. Fase 2 respons stiger gradvist i ca. 60 min eller indtil glukosestimulus ophører Insulin secerneres til v. porta, og videre til leveren, hvor omkring 70 % elimineres ved første passage. Insulinkoncentrationen i portalkredsløbet er derfor mere end dobbelt så høj som i det perifere kredsløb. T ½ for insulin i plasma er kort, højst 10 min, men for C-peptid ca. 30 min. C-peptid degraderes ikke i leveren men i nyren, og da det secerneres i ækvimolære mængder i forhold til insulin, kan C-peptid mængden i perifert blod anvendes i klinikken som et mål for den faktiske secernerede mængde insulin. Insulinets virkninger er følgende: B-glukose Hæmning af glykogenlyse og glukoneogenese Stimulering af glukosetransport, glukoseoxidation, glykolyse og glykogensyntese i muskelvæv Stimulering af lipogenesen Hæmning af lipolysen, dvs. frigørelsen af FFA fra fedtcellerne Stimulering af proteinsyntesen Insulin hypoglykæmi pga. leverens glukoseproduktion og glukoseomsætning i muskelvævet Insulin medfører: Nedbrydning af proteiner med frigørelse af alanin, der i leveren omdannes til glukose (glukoneogenese) Hyperglykæmi pga. leverens glukoseproduktion og glukoseomsætning i muskelvæv Lipolysen dannelse af ketonstoffer i leveren ved værdier ses acidose/ketoacidose Der findes insulinreceptorer i lever, fedt- og muskelvævet. Insulinreceptoren er en tetramer og består af insulinbindende 2 α-enheder og 2 β-enheder med tyrosinkinase aktivitet. Når insulin bindes til α-enheder, autofosforyleres β-enhederne, og der sendes signaler til cellemembranen, hvilket resulterer i optagelse af ioner, aminosyrer og glukose. Insulin stimulerer glukosetransporten ind i cellen ved at rekruttere (translokere) glukosetransportproteiner (GLUT-4) fra Golgi-regionen til plasma-membranen.

5 Insulinets signaltransmission involverer fosforylering af kinaser og aktivering af fosfataser, som i kaskadereaktioner udløser insulinets biologiske effekter: stimulation af glykogen-, fedt- og protein-syntese, glukoseoxidation samt DNA-funktioner; hæmning af glykogen-, fedt- og proteinnedbrydning. Type 1 diabetes Type 1 diabetes opstår pga. destruktion af de insulinproducerende β-celler i de Langerhanske øer. Ætiologien er ukendt, men der er højest incidens i vinterperioden samt visse ukendte eksogene faktorer er under mistanke: Forskellige vira Fødevarekomponenter (komælkprotein) Kemiske forbindelser En genetisk disposition penetrans, idet kun ca. 10 % af patienterne har 1. gradsslægtninge med type 1 diabetes. Børn af kvinder og mænd med type 1 diabetes har en risiko på hhv. ca. 3 % og 6 % for at udvikle sygdommen Diabetes type 1 er stærkt associeret med en række HLA-klasse II alleler på kromosom 6 (især visse DQ- og DR-subtyper). Disse gener findes hos ca. 95 % af patienter med diabetes type 1 men kun hos ca. 30 % af baggrundsbefolkningen. β-celledestruktionen er betinget af såvel cellulær som humoral immunitet. Immunreaktion udløses af nogle antigener, som ikke er blevet set af immunsystemet før, og bliver derfor optaget af den dendritiske celle og transporteres til regionale pancreatiske lymfeknuder og præsenteres til CD4+ T-lymfecytter. Disse bliver aktiverede og aktiverede specifikke og non-specifikke inflammatoriske celler og forårsager en β- celledestruktion medieret af cytokiner (IL-1, TNF-α, IFN-γ), som signalerer programmeret celledød (apoptose) selektivt i β-celler. Histologisk findes lymfocytinfiltration af de langerhanske øer. Symptomer: Tørst Polyuri Vægttab Sult Træthed Uoplagthed Pyodermi Furunkler Karbunkler især omkring legemsåbninger Forbigående refraktionsanomalier med sløret syn Dårlig trivsel hos børn

6 Forbigående metabolisk neuropati med lægkramper, smerter og paræstesier og svækkede dybe reflekser på underekstremiteterne Forbigående let hepatomegali (fedtinfiltration) hos børn og unge Hvis diagnosen ikke stilles på det stadium, udvikles der pga. tilstødende acidose et mere dramatisk billede, polypnø/kussmaul respiration, kvalme og opkastninger, abdominalsmerter (akut abdomen) og bevidsthedssvækkelse. Paraklinisk: B-Glukose Triglycerider FFA B-Ketonstof Glukosuri Diagnosen stilles ved måling af venøst B-Glukose. Hos patienter med symptomer på diabetes mellitus er en tilfældig værdi > 11,0 mmol/l eller en fastende værdi > 7,0 mmol/l diagnostisk. Helst målt x 2 på 2 forskellige dage. Hvis BS er mellem 6 og 7 mmol/l, er det nødvendigt at udføre en oral glukose belastning 75 g for at stille diagnosen. Hvis BS efter 2 timer > 11 mmol/l, er diagnosen bekræftet. Hvis B-Glukose er mellem 7,8-11, er det IGT (impaired glucose intolerence) Det undersøges for ketonstoffer og tage A-punktur hvis der er stærk reaktion for ketonstoffer (+++ eller mere). Endvidere elektrolytter, P-Kreatinin og lipider (total kolesterol, HDL, LDL og triglycerider). Faste eller stimuleret C-peptid måles for at klassificere diabetes i type 1 eller type 2, da C-peptid er bedre end insulin til at markere de pankreatiske β-cellers evne til at producere insulin (desuden anvendes ved diagnostik af insulinomer, insulin-producerende tumorer), samt måling af ICA (islet cell antibodies) og GAD65. Hvis faste C-peptid z 0,3 nmmol/l, er det diagnostisk for type 1 diabetes. Hvis faste C-peptid > 0,5 nmol/l, drejer det sig om type 2 diabetes. Desuden måling af autoantistoffer, ICA (islet cell antibodies), GAD65 og IA2 (mod tyrosine like protein), der er diagnostisk for type 1 diabetes. Ved ubehandlet tilstand eller manglende normalisering af metabolismen udvikler flere patienter efter nogle år (5-10 år) nefropati, retinopati, neuropati og arteriosklerose (mere om senkomplikationer senere). Behandlingen består i subkutan tilførsel af insulin: 4-gangsterapi med hurtigvirkende insulin før måltider og langsomvirkende insulin ved sengetid 1-2 gangs terapi med langsomvirkende insulin eller et mix-insulin før morgenmaden og før aftensmaden Egenomsorg bl.a. måling af BS før hovedmåltider og ved sengetid evt. om natten kl. 03 Ved ketoacidose (metabolisk acidose, glykosuri og hyperglykæmi) rettes behandlingen mod korrektion af hyperglykæmi, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og i svære tilfælde korrektion af acidosen.

7 Langtidsvirkende insulin Man kan ændre på insulinets egenskaber ved at substituere specifikke aminosyrer. Et princip omfatter insulin glargin, der pga. aminosyrer substitutioner i både A og B kæden, har dårlig opløselighed ved neutralt ph, hvorfor det udfælder i subcutis og frigives langsomt til blodbanen. Et andet princip omfatter insulin detemir, der er acetyleret med C14 aminosyrer, hvorved det bindes reversibelt til S-Albumin. Det frigives kun langsomt fra S-Albumin, hvilket øger virkningsvarighed. Behandling med disse analoger giver mindre udsivning i B-Glukose, færre tilfælde af specielt natlig hypoglykæmi, lavere faste B- Glukose og mindre vægtstigning end intermediærtvirkende insulin, men kun beskeden forbedring i HbA 1c. Ved ekstra behov for hurtigtvirkende insulin, følges insulin-skema: B-Glukose Insulin IE < 4 mmol/l Ingen insulin 4-8 mmol/l 2 IE insulin 8-12 mmol/l 4 IE insulin mmol/l 6 IE insulin > 16 mmol/l 8 IE insulin Hurtigtvirkende insulin Hurtig- og korttidsvirkende insulinanaloger er fremstillet ved ombytning af aminosyrer på plads 28 og 29 eller substitution af aminosyrer på plads 28 i B-kæden, hvorved tendensen til insulinmolekylernes hexamerisation reduceres. Dette fremmer insulinanalogernes absorption fra subcutis. Medfører ingen forbedring af HbA 1c og giver hypoglykæmi om natten. Type 2 diabetes Der er tale om et komplekst samspil mellem en arvelig disposition (polygen arv) og en række forhold i miljøet. De hyppigste årsager er: Fedme BMI > 30 kg/m 2 Rygning Fysisk inaktivitet Fosterets ernæring og eksponering f.eks. moderens proteinfattig ernæring og tobaksrygning Familiær disposition risiko omkring 40 % hos 1. gradsslægtninge. Alder? Type 2 diabetes opstår pga. insulinfølsomhed, som ikke fuldt kompenseres af insulinsekretion. Den er tæt associeret med det såkaldte syndrom X, dvs. insulinresistens, hypertension og dyslipidæmi ( triglycerid, totalt kolesterol og HDL-kolesterol). Effekten af inkretinhormonerne er meget, hvilket forklarer det forsinkede insulinrespons efter et måltid. Ved diagnose af diabetes type 2 er β-cellemassen mindsket med ca. 50 % og tabet af β-celler fortsætter under sygdomsforløbet.

8 Amylin secerneres sammen med insulin fra β-cellen og ved type 2 diabetes omdannes amylin til polypeptidet amyloid, der ophobes i insulingranula, hvor det formodes at bidrage til udvikling af β-celledysfunktion. Der er følgende mekanismer i gang: Leverens produktion af glukose let hyperglykæmi under faste og efter fødestimulation Lipolyse FFA hæmmer den insulinstimulerende glukoseomsætning i muskelvæv akkumulation i leveren og muskelvæv som triglycerider Følsomhed for insulin i muskelvævet Symptomer Tørst Polyuri Vægttab Træthed Genitalkløe Akkommodationsbesvær Hvis fodsår langsomt helende sår dette bør vække mistanke om diabetes Hypertension Evt. hjertekar-sygdom I mange tilfælde har diabetes type 2 patienter haft fast hyperglykæmi i op til 10 år, før de diagnosticeres. På det typiske diagnosetidspunkt i års alderen kan kroppen derfor have været udsat for insulinresistens og kompensatorisk hyperinsulinæmi i år, samt dyslipidæmi, hyperglykæmi og hypertension i år. Formålet med behandling: At skabe velbefindende og arbejdsdygtighed At hindre udvikling af diabetiske senkomplikationer At forbedre patientens livskvalitet At forlænge patientens levetid De konkrete terapeutiske mål: B-Glukose 4-7 mmol/l Postprandial B-glukose < mmol/l HbA 1c < 6,5-7.0 % Ingen hypoglykæmi (B-Glukose < 3.0) Proteinudskillelse i urinen på 0-30 mg/24 timer (normal < 30mg/24 timer) Ingen ketonuri Blodtryk 130/80 mmhg, hos yngre og hos patienter med albuminuri: 125/75 mmhg Faste total cholesterol < 4,5 mmol/l Faste LDL-cholesterol < 2,5 mmol/l

9 Faste LDL-cholesterol < 1,8 mmol/l ved højrisiko patienter Faste HDL-cholesterol > 1,0 mmol/l for mænd og 1,2 for kvinder Faste triglycerid < 1,7 mmol/l BMI normal for begge køn og alder Talje-hofte-ratio normal for køn og alder Fedtfattig og grøn kost, der vedligeholder normalvægt Halvering af saltindtag Daglig motion (½-1 time) Rygeafvænning Non-farmakologisk behandling reducerer insulinresistens: Kostregulering spar på det animalske fedt spis groft spis grønt spis fisk spis ofte, og spis varieret. Kulhydrat energi-%, fedt energi-% og protein energi-%. Fysisk aktivitet (½-1 time 3-4 x ugentligt) Rygeafvænning Medikamentel behandling: Hvis de terapeutiske mål ikke opnås, er Metformin 1. valgsstof. Har påvist nedsættelse af mikrovaskulære og kardiovaskulære komplikationer ved type 2 diabetes. 2. valgsstoffer: sylfonylurinstof eller glitazoner. Glitazoner har mange bivirkninger som f.eks. risiko for hjerteinsufficiens, væskeretention, hæmoglobin, risiko for fraktur (kvinder) Hvis de terapeutiske mål fortsat ikke er opnået, så kombinationsbehandling med metformin + sulfonylurinstof Evt. Metformin + insulin (NB: behovet for insulin er end ved type 1 pga. betydelig insulinresistens) Ved hypoglykæmi (< 2,5 mmol/l) som komplikation til insulinbehandling: Korrektion af hypoglykæmi med glukoseindgift p.o. eller iv eller glukagon 1 mg im. Diabetogene medicinsk stoffer Sulfonylurinstoffer (tolbutamid, glibenclamid) blokerer ATP-afhængig K + -kanaler i β-cellernes plasmamembran. Dette fører til membran-depolarisering, hvor de spændingsafhængige Ca 2+ -kanaler åbnes og Ca 2+ -influxen øges. Dette medfører intracellulær Ca 2+ -koncentration og stimulerer insulinsekretion. Behandlingen medfører vægtøgning på omkring 3 kg. SU skal altid tages i forbindelse med mad. Alle SU er proteinbundne og metaboliseres i leveren. Bivirkninger: hypoglykæmi, ofte hos hukommelsessvækkede, ved alkoholmisbrug eller svær leversygdom. Risikoen for hypoglykæmi er mindst for SU som gliklazid, glipizid og glimepirid. Biguanider (Metformin) til overvægtige. Medfører en mindsket mortalitet og færre mikro- og makrovaskulære komplikationer i forhold til sulfonylurinstoffer og insulin. Den insulinfølsomhed i det

10 perifere væv, stimulerer glykolysen, reducerer den endogene glukoseproduktion (glukoneogenese) i leveren (reducerer P-Glykagon niveau) samt mindsker glukoseabsorptionen fra tyndtarmen. Den giver ikke hypoglykæmi eller forårsager vægtstigning. Bivirkninger: kvalme, (opkastninger?), appetit og løse afføringer er forbigående. Metformin er kontraindiceret hos patienter med S-Kreatinin (risiko for udvikling af laktatacidose), hjerteinsufficiens og påvirket leverfunktion. Pga. risiko for akut nyreinsufficiens i forbindelse med anvendelse af jodholdigt røntgenkontraststof bør patienter i metforminbehandling have seponeret metformin 48 timer forud for indgift af kontraststoffet. Dermed elimineres også en risiko for laktatacidose. PPAR-gammaagonister (glitazoner) insulinfølsomhed i fedt-, muskel og levervæv ved at aktivere den nukleære peroxisom-proliferator-aktiverende receptor-γ (PPAR-γ) og dermed deres glukoseoptagelse. Virkningsmekanismerne omfatter bl.a. en differentiering af præadipocytter til insulinfølsomme adipocytter og en omfordeling af triglyceridophobning fra bughulen til subcutis. Glitazoner ordineres som monoterapi eller i kombination med metformin eller sulnylurinstoffer. Bivirkninger: hjerteinsufficiens, væskeretention (vægtøgning), hæmoglobin, risiko for frakturer. Meglitinider (repaglinid) ligner sulfonylurinstoffer med samme virkningsmekanisme. Har hurtigt indsættende virkning og kort virkningstid. Dipeptidylpeptidase-IV-hæmmere (DPP-IV-hæmmere) Ved diabetes type 2 er GLP-1-sekretion og virkning og man behandler derfor med GLP-1 analog, Exenatid og liraglutid. Den er resistent overfor DPP-IV. Den gives som subkutane injektioner x 2 dgl. GLP-1 stimulerer GLP-1 receptor insulinsekretion og hæmning af glukagonsekretion men kun ved BS i blodet. GLP-1 forsinker ventrikeltømningen og medvirker således til at mindske stigningen i den postprandiale glukosekoncentration. Den giver mæthedsfornemmelse, forbedrer β-celle funktion. Der er ingen vægtøgning. Den er godkendt som monoterapi eller i kombination med metformin eller glitazon. Bivirkning: kvalme α-glucosidasehæmmer (acarbose) kompetitive hæmmere af α-glukosidase i den intestinale børstesøm. Hæmmer nedbrydning af oligo- og polysakkarider (stivelse) til glukose, hvilket fører til forsinket og mindsket optagelse af glukose og dermed mindre måltidsrelateret stigning i BS. Bivirkninger: flatulens, diare samt borborygmi. Der ses ingen vægtøgning eller hypoglykæmi. Insulin forhindrer hyperglykæmiske symptomer og at forebygge diabetiske senkomplikationer. Der findes 4 hovedtyper af rekombinant fremstillede humane eller analoge insulinpræparater, alle i styrken 100 IE/ml. Bivirkninger: hypoglykæmi, lipodystrofi (fedtvævshypertrofi), sjældnere atrofi ved indgiftsstedet, allergi overfor insulin

11 Ledsagende symptomer og sene komplikationer Hypertension er tæt associeret til progression af diabetisk nefropati ved type 1 diabetes, mens hypertension ved type 2 diabetes er associeret til samtidig forekomst af insulinresistens og det metaboliske syndrom. Behandling omfatter diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin-ii-receptor antagonister og calciumantagonister. Behandlingsmålet er < 130/80 mmhg og kræver ofte 2-4 forskellige antihypertensiva. Dyslipidæmi relateret til de metaboliske ændringer, der udvikles pga. insulinresistens. P-Triglycerid er resultat af en hepatisk produktion. Den skyldes hyperinsulinæmi kombineret med et tilbud af FFA fra det viscerale fedtvæv samt hyperglykæmi. Samtidig er nedbrydning af triglycerider pga. lipoprotein lipaseaktivitet. Det er S-LDL-kolesterol og S-HDL-kolesterol. Hyperglykæmien glykosyleringen af lipoproteiner, der dermed bliver mere aterogene. Alle patienter med diabetes type 2 bør derfor motiveres for statinbehandling medmindre der foreligger kontraindikation. Behandlingsmål er: S-Total kolesterol < 4,5 mmol/l S-LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l hos højrisiko patienter S-LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l S-HDL > 1,0 mmol/l for mænd S-HDL > 1,2 mmol/l for kvinder S-Triglycerid < 1,7 mmol/l Makroangiopati storkarsygdom, rammer karrene i hjerne, hals, koronar og underekstremitetsarterier (dominerende hos Type 2 diabetes). Aterosklerose med intimafortykkelse og lumenforsnævring. Ved diabetisk makroangiopati forstås cerebrovaskulær sygdom (transitorisk cerebral iskæmi (TCI) og apopleksia cerebri), iskæmisk hjertesygdom (kronisk iskæmisk hjertesygdom, akut koronart syndrom og hjertesvigt) samt perifer iskæmisk karsygdom (claudicatio intermittens). Behandling omfatter acetylsalisylsyre, β-blokkere, ACE-hæmmere og statiner, også PCI og koronar bypass-operation. Symptomatisk behandling med diuretika ved væskeretention. ACE-hæmmere, β- blokkere og spirolakton har en dokumenteret livsforlængende effekt. Mikroangiopati karskader, rammer kapillærer og arterioler, primært i retina, nyreglomeruli og perifer nerver (dominerende hos type 1 diabetes, fortykkelse af basalmembranen, oxidativt stress samt ophobning af vækstfaktorer, sorbitol og glykosyleringsprodukter og ændrede permeabilitetsforhold). Nefropati deles i mikroalbuminuri (albuminudskillelsen mellem 30 og 300 mg/døgn ( ug/min), og makroalbuminuri (albuminudskillelsen > 300 mg/døgn, 200 ug/døgn)). Personer uden nyresygdom er albuminudskillelsen mindre end 30 mg/døgn (20 ug/min). Patienter med type 1 diabetes og nefropati har let forstørret nyrer. Mikroskopisk findes glomerulær hypertrofi, diffus og/eller nodulær glomerulosklerose, arteriole hyalinose, tubulære atrofi og interstitiel bindevævsdannelse. Patienter med type 2 diabetes med nefropati har de samme morfologiske nyreforandringer, men også aldersbetingede degenerative forandringer og hypertensive forandringer. I

12 de tidligere stadier af begyndende diabetisk nyresygdom er GFR normal eller let, ved de senere stadier med ubehandlet nefropati ses GFR med ca. 10 ml/min/år. Diabetespatienter med mikroalbuminuri, uanset blodtryksniveau, skal sættes i behandling med ACEhæmmere eller angiotensin II-receptor antagonister for at udskyde udviklingen af klinisk nefropati. Oftest suppleres med diuretika, calcium-antagonister og selektive β-blokkere. Det er også vigtigt med rygestop, halvering af saltindtag og reduktion af kostens indhold af protein. Ved P-Creatinin > 200 eller Creatininclearance < 40 ml/min bør patienter henvises til nefrologisk vurdering og evt. behandling for nyresygdommen og ledsagende nefrogen anæmi. Retinopati - Mindre blødninger i retina. Hos yngre kan udvikles der mere alvorlige proliferative retinopati med bløde, uskarpe exsudater (skyldes iskæmi), proliferation af kar, der kan give anledning til større præretinale blødninger, blødninger ind i corpus vitreum, bindevævsdannelse og retinaløsning. Hos patienter med type 2 diabetes ses foruden simplex retinopati makulaødem ofte ledsaget af hårde gule fedtholdige exsudater omkring fovea, der kan give centralt synstab. Neuropati deles i de progressive neuropatier (perifer sensomotoriske polyneuropati og autonom neuropati), de reversible neuropatier (mononeuritter og akut diffus smerteneuropati) og trykpareser. Perifer sensomotoriske polyneuropati degeneration af axoner og segmentvis demyelinisering. Årsagen formentligt oxidativt stress, non-enzymatisk glykosylering, ophobning af sorbitol og Na-K-ATPase-aktivitet og dermed abnormiteter i axonets aktionspotentialer, gangliernes proteinsyntese og til sidst funktionstab Symptomer: smertefulde paræstesier og dysæstesier i strømpeområdet. eller helt ophævet temperatur og følesans. Objektiv: følesans, vibrationssans, temperatursans, tab af Achilles- og patellarreflekser samt nerveledningshastighed Autonom diabetisk neuropati lokaliseret i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Symptomer: - Gastroentestinale diabetisk enteropati og gastroparese med motilitetsforstyrrelser i tynd- og tyktarm og en dilateret, slap ventrikel med forsinket ventrikeltømning medførende kvalme og øvre dyspepsi. Hyppige natlige diareer og i værste tilfælde fækal inkontinens - Seksualfunktion erektiv dysfunktion hos 50 % af mænd i aldersgruppe år - Urinveje cystopati med kompromitteret detrusorfunktion og residualvolumen. UVI - Cirkulatorisk ortostatisk hypotension, svimmelhed ved stillingsskift, sjældent synkope. Kardiovaskulære neuropati med abnormt rytme Mononeuritter med parese af 3, 4 og 6 hjernenerver og akut diffus smerteneuropati Trykparese Behandlingen er symptombehandling med smertestillende i form af opiater, tricykliske antidepressiva, antiepileptika som gabapentin, carbamazepin eller oxcarbamazepin.

13 Den diabetiske fod Den diabetiske fod er karakteriseret ved: 1. Sensomotorisk polyneuropati 2. Aterosklerose 3. Degenerative forandringer af fodens bindevæv og knogler 4. Immunkompetencer med infektionstendens 5. Sårheling Disse patienter har risiko for at udvikle alvorligt fodsår, der kan ved alvorlig infektion kompliceres med plantaabsces eller gangræn. Behandlingen består af langvarig aflastning (seng og kørestol), intensiv sårpleje, nænsom revision og langvarig systemisk antibiotisk behandling (penicillinasestabile penicilliner, quinoloner). Amputationshyppighed er < 1 % ved neuropatiske fodsår, ved den iskæmisk fodsår er det især hvis den distale blodtryk < mmhg. Hypoglykæmi Blodsukker. Årsager: Eksogen hypoglykæmi insulin induceret hypoglykæmi Alkohol skyldes hæmning af glukosenydannelse i leveren Salicylater hæmmer glukoneogenesen og stimulerer glukoseomsætningen i perifert væv Indtag af kulhydrater Fysisk aktivitet Et B-glukosefald til omkring 3 mmol/l ledsages af frigørelse af en række hormoner, først og fremmest glukagon, herefter adrenalin, noradrenalin, pancreatisk polypeptid og til sidst kortisol og væksthormon. De autonome symptomer: Bleghed Rysten Sved Svaghedsfornemmelse Palpitationer Sult Ængstelse Indre uro Klinisk:

14 Takykardi Systolisk blodtryk + diastolisk blodtryk Kernetemperatur Muskeltonus De neuroglykopeniske symptomer: Træthed Irritation Koncentrationssvækkelse Hovedpine Psykiske afvigelser (mærkelig opførsel) Synsforstyrrelser Forbigående sensoriske og motoriske forstyrrelser Tonisk kloniske kramper Konfusion til bevidstløshed Neurologiske udfald hemiparese, hemiplegi, sprogforstyrrelser stigende til im- og ekspresiv afasi Ved neuropsykologiske testning er der påvist reversibel kognitiv dysfunktion ved B-Glukose omkring 3 mmol/l. Der er forlænget reaktionstid og reduktion i korttidshukommelse, opmærksomhed og overblik. Ved B-glukose omkring 2 mmol/l ses EEG-forandringer. Behandling består i: Patienter uden sløret sensorium behandles med kulhydrat p.o. Bevidsthedspåvirkede behandles med injektion af 1 mg glukagon, subkutant eller intramuskulært. Såfremt der ikke er effekt efter 5-10 min, er det sandsynligt at leverens glykogendepot er udtømt. Behandlingen er glukose 20 % 100 ml iv. Endogen hypoglykæmi Insulinkoncentration i blodet Årsager: Idiopatisk reaktiv hypoglykæmi skyldes muligvis et for kraftigt adrenalinrespons på faldende B-glukose. Insulinom - en sjælden insulinproducerende tumor i β-cellerne i Langerhanske øer. Tumorerne er oftest solitære, sjældnere multiple adenomer. Hyppigere hos kvinder og forekommer i alle aldre. Symptomerne kan udløses eller forværres af kraftig motion, alkohol, og proteinrig/kulhydratfattig kost. Der er hypoglykæmi samtidig med cirkulerende insulin, C-peptid- og proinsulin. Behandlingen er operativt fjernelse af tumoren. Hvis ej muligt, behandles med somatostatin-analog der hæmmer insulinsekretionen. Supplerende symptomatisk behandling er prednison, væksthormon, K + - kanal-åbner diazoxid og/eller streptozotocin, β-celletoksisk nitrosamin.

15 Nesidioblastosis en sjælden, kongenit form for hypoglykæmi. Skyldes mutationer i gener som koder for to proteiner, der udgør den ATP-følsomme K + -kanal i β-celler. Mutationerne resulterer i insulinsekretion, og biokemisk er der cirkulerende koncentrationer af insulin, proinsulin og C-peptid. Behandlingen er partiel pancreatektomi eller behandling med somatostatin-analog. Autoimmun hypoglykæmi antistoffer mod insulin. Hyppigst hos patienter med en anden autoimmun lidelse. Behandlingen er immunsuppressiva. Andre sygdomme: Leversvigt Nyreinsufficiens Hjerteinsufficiens Følger efter mave- eller tyndtarmskirurgiske indgreb Underernæring...

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

INSULIN. Endokrin Pancreas

INSULIN. Endokrin Pancreas Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016 De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive Korsika 2016 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Gastric bypass Glukoseomsætningen Glykogen depoter Blod Glukose Muskler Insulin Fedtvæv Pancreas Glukoseomsætningen

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) OMIM #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) er en klinisk og genetisk heterogen undergruppe af ikke-autoimmun diabetes (Fajans SS et al.: N Engl

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker. USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces cerevisiae).

Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces cerevisiae). 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ultratard 100 IE/ml Injektionsvæske, suspension i hætteglas 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME I 1. LÆGEMIDLETS NAVN NovoRapid 100 E/ml, injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Insulin aspart 100 E/ml (rekombinant DNA,

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 2. juni 2009 Sagsnr.: 0904896 Sagsbeh.: SUMPBR / Lægemiddelkontoret Dok nr: 55925 Grundnotat

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. NovoRapid Penfill 100 E/ml injektionsvæske, opløsning i cylinderampul Insulin aspart

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. NovoRapid Penfill 100 E/ml injektionsvæske, opløsning i cylinderampul Insulin aspart INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN NovoRapid Penfill 100 E/ml injektionsvæske, opløsning i cylinderampul Insulin aspart Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Eksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010

Eksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010 14. Juni 2010 Navn: Studienummer: ksamen i ndokrinologi MedIS, U, 2. semester 14. Juni 2010 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde,

Læs mere

Fakta om type 2-diabetes

Fakta om type 2-diabetes Fakta om Fakta om type 2-diabetes 1 type 2 Fakta om type 2-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. NovoMix 50 Penfill 100 E/ml injektionsvæske, suspension i en cylinderampul Insulin aspart

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. NovoMix 50 Penfill 100 E/ml injektionsvæske, suspension i en cylinderampul Insulin aspart INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN NovoMix 50 Penfill 100 E/ml injektionsvæske, suspension i en cylinderampul Insulin aspart Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

BINYREBARK. Binyrerne

BINYREBARK. Binyrerne Binyrerne BINYREBARK Biosyntesen: Kolesterol kan optages fra blodbanens LDL eller syntetiseres de novo fra cetat. Kolesterol omdannes da til pregnenolon, som er et forstadie for alle steroidhormonerne

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Natriumglukose-co-transportør 2 (SGLT2)-hæmmere anvendes sammen med diæt og motion hos type 2-diabetikere, enten alene eller i kombination

Læs mere

Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3

Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3 Diabetes Mellitus Indholdsfortegnelse Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3 Endokrinologi læren om sygdomme i de kirtler, som afgiver deres produkt til blodet (endon

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Levemir 100 E/ml, injektionsvæske, opløsning i cylinderampul 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder 100 E insulin detemir (fremstillet ved

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Studieplan Biomedicin Semester 2

Studieplan Biomedicin Semester 2 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste...

Læs mere