Evidensbaserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensbaserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus"

Transkript

1 Evidensbaserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus

2 Evidensbaserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus, 2. udgave Forfattere: Birtha Hansen, cand. cur., klinisk sygeplejespecialist, Århus Sygehus Grete Kirketerp, SD, MPM sundhedslinien, stud.cur., oversygeplejerske, Odense Universitetshospital Gitte Ehlers, diabetessygeplejerske, Sygehus Vestsjælland, Kalundborg Sygehus Elisabeth Nordentoft, klinisk sygeplejespecialist, Sygehus Vestsjælland, Slagelse Grethe Hansen, diabetessygeplejerske, Steno Diabetes Center, Gentofte Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Forsideillustration: (Med tilladelse af S.A. Lawton. A practical guide to insulin injection. A resource for diabetes educators. Novo Nordisk A/S, Denmark, 2000) Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN Grafi sk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2006 September 2006 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografi sk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indhold Forord 5 Indledning 6 Metode 11 Forekomst af diabetes mellitus 14 Behandling af diabetes mellitus 15 Hudens opbygning og funktion 17 Insulinbehandling og insulintyper 19 Injektionssteder 22 Faktorer der har indflydelse på absorptionen af insulin fra subcutant fedtvæv 22 Intramuskulær injektion og hurtigtvirkende insulin 23 Intramuskulær injektion og intermediært virkende insulin 24 Risikoen for intramuskulær injektion 24 Konsekvenserne af intracutan injektion 26 Adherence 27 Mennesker med diabetes der har nålefobi 28 Hjælpemidler ved nålefobi 28 Insulininjektionsprocessen 30 Hvilke områder kan anvendes til insulininjektion 30 Abdomen 30 Det optimale injektionssted for blandingsinsulin 33 Rotation mellem injektionssteder inden for samme anatomiske område for at forebygge lipohypertrofi 34 Injektion i løftet hudfold 36 Injektion uden hudfold 37 Injektion uden hudfold i hoften 38 Injektion uden hudfold i abdomen 38 Injektionsvinkel 38 Valg af nålelængde 40 Afspritning af huden før injektion 46 Genbrug af insulinnåle til pensystemer 48 3

4 Bortskaffelse af nåle og insulinpenne 50 Infektionsrisiko 51 Generelle retningslinier for injektion af insulin til voksne 52 Litteraturliste 54 Bilag 62

5 Forord Det er en del af mange menneskers hverdag at injicere sig med insulin, og det indgår i mange sammenhænge både i den primære og sekundære sundhedssektor, at sygeplejersker skal give injektioner til en patient. Undersøgelser har vist, at en korrekt injektionsteknik har stor betydning for diabetesreguleringen og dermed betydning for den enkeltes sundhed, livskvalitet og eventuelle sendiabetiske komplikationer. Imidlertid konstaterede Fagligt selskab for diabetessygeplejersker for nogle år siden i en undersøgelse på diabetesambulatorier/diabetesskoler, at standarder og vejledninger i injektionsteknik var forskellige fra sted til sted og ikke byggede på evidensbaseret viden. Forfatterne til denne publikation, som udkom første gang i 2002, satte sig derfor det mål at udarbejde et sæt kliniske retningslinier for den bedst mulige injektionsteknik af insulin, bygget på evidensbaseret materiale. Der er i 2. udgave foretaget en mindre revision af teksten samt opdatering af litteraturen fra De kliniske retningslinier er revideret i henhold til ny viden inden for området. Denne opdaterede udgave repræsenterer - helt i tråd med Dansk Sygeplejeråds National Strategi for Sygeplejeforskning - en up-to-date sygeplejeviden. Jeg håber, den anvendes i den kliniske praksis og medvirker til at fremme sundhed og forebygge sygdom. Connie Kruckow formand 5

6 Indledning Mange mennesker med sygdommen diabetes mellitus skal hver dag injicere sig med insulin, og i den forbindelse er det vigtigt at udføre korrekt injektionsteknik. Det har nemlig vist sig, at mange mennesker med diabetes utilsigtet injicerer sig i musklen, fordi det subcutane fedtvæv på de sædvanlige injektionssteder er mindre end antaget, og hvis der ikke vælges korrekt nålelængde vil injektionen ramme intramuskulært (Frid & Lindén, 1992III, C). Konsekvensen er svingende og uforudsigelige blodglukoseværdier, hvilket resulterer i en dårlig reguleret diabetes, som kan give nedsat livskvalitet og på længere sigt føre til sendiabetiske komplikationer. Inden for de senere år er der udviklet kortere og kortere nåle. I den forbindelse er det meget vigtigt for sundhedspersonalet at have viden om, hvordan der vælges korrekt nålelængde til den enkelte patient. For mange mennesker med diabetes kan det at skulle starte med insulinbehandling være mere traumatisk end at få stillet diagnosen diabetes. I en undersøgelse hvor der blev spurgt om, hvordan de oplevede at skulle starte insulinbehandling, svarede: 45,8% af de adspurgte at de var meget bekymrede for nåle og generet af disse ved starten af insulinbehandling. 37,5% af de adspurgte var noget bekymrede og generet af nåle (Diglas et al. 1999IIa, B). 10% af 7-15 årige at de faktisk har nålefobi, som kan påvirke adherence og medføre dårlig metabolisk kontrol (Hanås 1998IV, D). Derfor er det meget vigtigt, at sundhedspersonalet er opmærksom på disse forhold og anbefaler hjælpemidler og teknikker, som mindsker smerteoplevelsen og ubehaget, således at god glykæmisk kontrol kan opretholdes og sundheden bevares. Dette er meget vigtigt for det enkelte menneske men også samfundsøkonomisk, da behandlingen af sendiabetiske komplikationer er meget kostbar. På trods af undervisning i injektionsteknik oplever vi som diabetessygeplejersker flere problemer i relation hertil, f.eks. i form af lipohypertrofi, som er defi neret som en synlig eller mærkbar fortykkelse af det subcutane fedtvæv på injektionsstederne. Dette bekræftes af et fi nsk studie, hvor 6

7 65% af deltagerne havde hudkomplikationer i form af fortykkelse af huden 23% af deltagerne brugte et område på størrelse med et frimærke til at fordele injektionerne på 15% af de adspurgte havde aldrig fået checket injektionsstederne af en professionel (Partanen & Rissanen, 2000III, C). Ud fra ovennævnte undersøgelse kan der stilles mange spørgsmål. F.eks.: Kunne det tænkes, at der mangler viden hos de professionelle behandlere om, hvordan korrekt injektion af insulin udføres? Hvordan vælges den rigtige nålelængde? Mangler der f.eks. viden om, at injektionsstederne bør checkes for lipohypertrofi? Lipohypertrofi har alvorlige konsekvenser i forhold til den enkeltes livssituation, idet det påvirker både den fysiske, psykiske og sociale sundhed pga. de svingende blodglukoseværdier. Desuden medfører lipohypertrofi dårlig metabolisk kontrol med risiko for udvikling af sendiabetiske komplikationer i form af blindhed, nyresvigt og amputationer. Som det fremgår ovenfor, er der mange problemer i relation til at udføre korrekt injektion af insulin, og derfor er det vigtigt med god klinisk praksis inden for injektionsteknik. Problemstillinger i forbindelse med insulininjektion Det har i praksis vist sig, at nogle mennesker med diabetes injicerer insulin i det samme lille område gang på gang, hvilket kan resultere i lipohypertrofi. Lipohypertrofi kan forandre og forsinke optagelsen af insulin fra injektionsstederne og derved forårsage ustabile blodglukoseværdier og føre til dårlig metabolisk kontrol (Young et al. 1984III, C; Kølendorf et al III, C). I en spansk undersøgelse, hvori der indgik 150 mennesker med diabetes, havde 52% af deltagerne lipohypertrofi og af disse havde 41% ustabile blodglukoseværdier og dårlig diabetes regulation (Saez-de Ibarra & Gallego 1998III, C). Dette bekræftes af et fi nsk studie (Partanen & Rissanen 2000III, C), hvor der indgik 100 mennesker med type 1 diabetes. Ved at undersøge injektionsstederne fandtes, at 65% af patienterne havde hudkomplikationer i form af fortykkelse af huden (46%), lipohypertrofi (29%) samt udslæt (8%) og lipoatrofi (1%). 23% angav, at de brugte et område svarende til et frimærke til at fordele injektionerne på, og kun 30% af de adspurgte fordelte injektionerne systematisk. 15% havde aldrig 7

8 fået checket injektionsstederne af en professionel. Desuden viste det sig, at det var de, der havde den dårligste metaboliske kontrol med HbA1C over 8,6%, der også havde de fleste hudkomplikationer, og brugte et lille injektionsområde, ligesom de aldrig fi k checket injektionsstederne. 15% injicerede aldrig i løftet hudfold, og injektionsvinklen var i halvdelen af tilfældene 90 grader, selv om de fleste patienter brugte en 12,7 mm nål, hvilket giver stor risiko for at injicere i musklen (Frid & Lindén, 1986III, C). Der er grund til at antage, at mennesker med diabetes i Danmark har de samme problemer på injektionsstederne, som beskrevet ovenfor. På Steno Diabetes Center, Gentofte, fandt man at 55%, der fi k standard undervisning om injektionsteknik, havde lipohypertrofi. Hvorimod kun 20% havde lipohypertrofi, når de fi k intensiveret undervisning om injektionsteknik samt check af insulinsteder ved hvert besøg. Insulindosis blev desuden delt i to injektioner ved doser på mere end 40 enheder insulin (Nielsen et al. 1998Ib, A). Erfaringer fra forfatternes daglige praksis underbygger ovenstående, idet der ofte er problemer med lipohypertrofi på injektionsområder i større eller mindre grad. I det Faglige Selskab for diabetessygeplejersker (FS) er der foretaget en undersøgelse blandt de diabetessygeplejersker, som underviser på diabetesambulatorier/diabetesskoler angående retningslinier og standarder for undervisning i injektionsteknik. Formålet med undersøgelsen var: at undersøge om de standarder/retningslinier, der er for undervisning i injektionsteknik til voksne med diabetes i Danmark, bygger på evidensbaseret viden. De indsamlede standarder/vejledninger blev læst igennem af forfatterne. Det viste sig, at de råd og vejledninger der blev givet, var forskellige fra sted til sted, og at de ikke var beskrevet ud fra evidensbaseret viden. Konklusionen blev: at når der ingen kilde eller referencehenvisninger var på standarderne/ vejledningerne, så byggede disse ikke på forskningsbaseret viden. Der er ikke publiceret en rapport (Hansen et al IV, D). Arbejdsgruppen I Danmark er der ikke udarbejdet evidensbaserede kliniske retningslinier inden for injektion af insulin. Der er heller ikke beskrevet indikatorer, som kan måle kvaliteten (Aarhus Amt, 1999, Sundhedsstyrelsen, 1996). 8

9 På den baggrund blev en arbejdsgruppe nedsat i FS i Arbejdsgruppen består af: sygeplejerske Birtha Hansen, Århus Syhehus; sygeplejerske Grete Kirketerp, Odense Universitetshospital; sygeplejerske Gitte Ehlers, Sygehus Vestsjælland, Kalundborg Sygehus; sygeplejerske Elisabeth Nordentoft, Sygehus Vestsjælland, Slagelse Sygehus og sygeplejerske Grethe Hansen, Steno Diabetes Center, Gentofte. Alle har i mange år arbejdet med pleje og behandling af mennesker med diabetes og deltaget i relevante kurser, efter- og videreuddannelse samt kongresser såvel nationalt som internationalt. FS har støttet gruppen økonomisk ved at dække alle rejseudgifter. Til skrivning af retningslinierne er der givet økonomisk støtte fra Diabetesforeningen og medicinalfi rmaerne Becton Dickinson, Novo Nordisk A/S og Sanofi Aventis. Forskningskonsulent Marianne Nord Hansen har vejledt gruppen i forbindelse med udarbejdelsen af de kliniske retningslinier. Formål Formålet med de kliniske retningslinier er, at sundhedspersonale med baggrund i evidensbaseret viden udfører og vejleder i korrekt injektionsteknik af insulin til voksne med diabetes mellitus. Målgruppe Målgruppen for de Kliniske Retningslinier er: Sundhedspersonale i primær og sekundær sundhedstjeneste. De Kliniske Retningslinier henvender sig således til f.eks.: praktiserende læger, konsultationssygeplejersker, primærsygeplejerkser, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker på hospital. Mennesker med diabetes og deres pårørende, som f.eks. i forbindelse med sygdom kan overtage injektion af insulin. Det forventes, at De Kliniske Retningslinier for insulin anvendes på alle relevante uddannelsesinstitutioner: Sygeplejeskoler, Social- og Sundhedsskoler, o.lign. Desuden skal de indgå i undervisningsmaterialet i forskellige sammenhænge i såvel primær som sekundær sundhedstjeneste. Afgrænsning Arbejdsgruppens opgave var at udarbejde kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes (over 18 år). Der er valgt voksne, fordi der er andre problemstillinger i relation til børn og dermed anden litteratur, der skal 9

10 udvælges. Udviklingen af kliniske retningslinier for børn er et andet projekt. Øvrige problemstillinger i relation til det at leve med en kronisk sygdom som diabetes er fravalgt f.eks.: problemstillinger i relation til adherence, manglende social støtte og netværk, psykologiske problemer med manglende accept af sygdommen, manglende personlige ressourcer, indlæringsproblemer. Da korrekt injektion af insulin og evaluering af kvaliteten heraf er en grundlæggende forudsætning for at opnå god metabolisk regulation, er problemstillingen afgrænset til: Hvordan udføres korrekt injektion af insulin hos voksne, når dette er baseret på evidensbaseret viden? Hvilke indikatorer kan måle kvaliteten og i hvilken grad bliver den evidensbaserede standard opfyldt? Opbygning og guidning De kliniske retningslinier er opdelt i kapitlerne: Metode - Forekomst af diabetes mellitus - Behandling af diabetes mellitus - Hudens opbygning og funktion - Insulinbehandling og insulintyper - Injektionssteder - Adherence - Insulininjektionsprocessen - Injektionsvinkel - Valg af nålelængde - Afspritning af huden før injektion - Genbrug af insulinnåle til pensystemer - Bortskaffelse af nåle og insulinpenne - Infektionsrisiko. De kliniske retningslinier præsenteres herefter samlet i Generelle retningslinier for injektion af insulin til voksne (side 52). Derefter følger en litteraturliste, og der afsluttes med bilagene: bilag 1: Indikatorer til måling af kvaliteten (Udarbejdet af arbejdsgruppen ud fra Sundhedsstyrelsen, 1996; Kjærsgaard et al. 2001); bilag 2: Vurderingsskema til vurdering af sundhedsvidenskabelig litteratur; bilag 3: Dansk Medicinsk Selskab. Sekretariatet for Referenceprogrammer. Vejledning i udarbejdelsen af referenceprogrammer Som et supplement til de kliniske retningslinier er der publiceret en illustreret folder, som primært er beregnet til mennesker med diabetes, deres pårørende samt sundhedspersonale. Folderen udgives af Novo Nordisk. 10

11 Metode Metoden til belysning af problemstillingen er foregået som et litteraturstudie med systematiske litteratursøgninger. Der er søgt på følgende søgeord: insulin, insulininjektion og insulinabsorption. Der er søgt med AND/OR med de engelske ord: insulin, insulininjection og insulinabsorption. Der er medtaget såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser. Litteratursøgning Til litteratursøgningen har gruppen fået hjælp af bibliotekaren på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet, samt Videncentret ved Odense Universitetshospital. Der er søgt litteratur fra perioden (vedrørende opdatering, se side 12), derudover er medtaget artikler, som er ældre, men som er vurderet som relevante for at belyse problemstillingen. Der er søgt litteratur i databaserne MEDLINE, CINAHL, SPRILINE, Den Danske Artikelbase, Diabetesforeningens Tidsskrift for diabetesbehandling, forskellige patientvejledninger fra Medicinalindustrien, og sygeplejefaglige lærebøger. Der fremkom 247 abstrakts og alle blev gennemlæst af to personer. Alle abstrakts udover de danske, norske, svenske og engelsksprogede blev fravalgt. Abstrakts omhandlende børn blev fravalgt, med mindre problemstillingen skønnedes relevant i voksensammenhæng. Abstrakts der ikke beskrev eller var relevante for problemstillingen blev frasorteret. Der er medtaget artikler fra alle ovennævnte databaser. Størstedelen er deskriptive undersøgelser eller oversigtsartikler. Resten af artiklerne er kliniske kontrollerede undersøgelser, i alt 10, samt en metaanalyse. De fleste af artiklerne har været publiceret i internationale medicinske tidsskrifter med undtagelse af få artikler fra Den Danske Artikelbase. For at sikre reproducerbarhed har flere i arbejdsgruppen uafhængigt af hinanden søgt litteratur med de ovenfor nævnte søgeord. Vurdering af evidensniveauet og styrken blev foretaget af alle gruppens medlemmer i fællesskab for at sikre reproducerbarhed. Reproducerbarheden er ligeledes sikret ved, at to personer fra arbejdsgruppen uafhængigt af hinanden kritisk har vurderet den udvalgte litteratur, hvorefter resultatet er fremlagt for hele gruppen til kritisk vurdering. I den systematiske og kritiske vurdering af litteraturen er anvendt et vurderingsredskab. Hver artikel er blevet vurderet først af to gruppemedlemmer, hvorefter hele arbejdsgruppen sammen har vurderet artiklen ud fra skemaet. Der er tale om en form for checkliste, hvorfra kvantitative og kvalitative undersøgelser systematisk er blevet vurderet (Hansen, M. Nord, er vedlagt som bilag 2). To 11

12 af gruppemedlemmerne har været på kurset: Udvikling af referenceprogrammer arrangeret af Dansk Sygeplejeråd i alt seks dage, hvor de bl.a. modtog vejledning i kritisk litteraturlæsning. Desuden blev ovennævnte vurderingsskema anvendt på kurset, hvilket er begrundelsen for at anvende netop dette skema i vores arbejdsgruppe. Efter den systematiske litteratursøgning er der fremkommet nyere artikler med relevans for problemstillingen. Disse er fremkommet bl.a. fra kongresser, abstrakts og workshops, og er vurderet og medtaget på lige fod med den oprindelige litteratur. Der er læst 100 artikler. Heraf er 70 fundet gyldige og pålidelige ud fra ovennævnte vurderingsskema. Ved opdateringen i 2006 er der søgt litteratur fra perioden I opdateringen er der anvendt samme søgeord og samme søgekriterier som i første udgave, velvidende at det inkluderede dyreforsøg. Der er søgt i følgende databaser: Medline, CINAHL, Embase, Cohrane og den Danske artikelbase, samt artikler og patientvejledninger fra Medicinalindustrien. Der er søgt med følgende søgeord: insulin, insulininjektion og insulinabsorption. Der er søgt med AND/ OR og de engelske søgeord: insulin, insulininjection and insulinabsorption. I alt fremkom 121 abstracts, som blev gennemlæst af to personer. Alle abstracts udover danske, norske, svenske og engelske blev fravalgt. Abstracts omhandlende børn blev fravalgt samt abstracts der ikke beskrev problemstillingen. I alt er der læst 17 artikler og af disse er to fundet gyldige og pålidelige ud fra ovennævnte vurderingsskema (bilag 2). Artiklerne er læst af alle gruppens medlemmer. Af de to artikler er der en klinisk kontrolleret undersøgelse og en descriptiv undersøgelse. Den anvendte litteratur Størstedelen af den anvendte litteratur omhandler voksne med diabetes. Dog er der også anvendt artikler omhandlende børn, da nogle af disse er vurderet som værende af betydning for voksne. Til vurdering af evidensniveau og styrke er anvendt skemaet fra: Dansk Medicinsk Selskab. Sekretariatet for Referenceprogrammer. Vejledning i udarbejdelsen af referenceprogrammer Vurdering af evidensniveauet og styrken blev foretaget i fællesskab af alle gruppens medlemmer for at sikre reproducerbarhed (bilag 3). 12

13 Hver gang en kilde er nævnt, er det valgt at angive både evidensgraduering og styrke. Sædvanligvis vil evidensstyrken først nævnes i de samlede anbefalinger, men dette er fravalgt. Da de generelle anbefalinger ligeledes skal anvendes af både patienter og pårørende er evidensstyrken udeladt i anbefalingerne. Høring I forbindelse med udviklingen af de kliniske retningslinier har der været afholdt 2 høringer. Hensigten med dette har været at udvikle så gyldige kliniske retningslinier som muligt, samt fremme implementeringen af disse. På FS19 s landskursus i oktober 2001 fandt der en pilothøring sted, hvor seks diabetessygeplejersker havde læst og kommenteret rapporten. Den åbne nationale høring fandt sted i marts 2002, hvor der var inviteret repræsentanter fra faglige sammenslutninger: diabetessygeplejersker, konsultations - og primærsygeplejersker, repræsentanter fra Dansk Endokrinologisk Selskab og praktiserende lægers organisation (PLO) samt brugerrepræsentation fra Diabetesforeningen. Opdatering og publicering FS er ansvarlig for opdatering af de kliniske retningslinier, som skal foregå hvert tredje år. Arbejdsgruppen har i 2006 foretaget en mindre revision af teksten samt opdatering af litteraturen fra Der er publiceret artikler i Klinisk Sygepleje, Praktisk Lægegerning, Diabetesbladet, Dit lægemagasin samt en artikel i lærebogen Diabetes (Munksgaard 2006). Derudover er de kliniske retningslinier præsenteret på den internationale diabetessygepleje kongres (FEND) i 2002 i Budapest samt offentliggjort i Practical Diabetes International November Vol. 19. No. 9 Supplement

14 Forekomst af diabetes mellitus Diabetes mellitus er en sygdom i eksplosiv vækst. I Danmark skønnes det, at mennesker har diabetes. Heraf har personer type 1 diabetes (insulinkrævende diabetes), mens ca personer har type 2 diabetes (ikke - insulinkrævende diabetes). Desuden skønnes det, at ca mennesker har type 2 diabetes, der endnu ikke er diagnosticeret. Ca med type 2 diabetes er i insulinbehandling. Der diagnosticeres mellem nye tilfælde af type 2 diabetes om året. Den stigende levealder betyder, at flere og flere udvikler type 2 diabetes pga. uhensigtsmæssig livsstil med for fed kost, manglende motion og deraf følgende overvægt. Der er en stigende tendens til, at yngre mennesker (allerede i barndommen) udvikler type 2 diabetes. Dertil kommer at mennesker med type 1 diabetes lever længere, hvorfor der overordnet set bliver flere mennesker og ældre med sygdommen diabetes (Beck-Nielsen et al Ia, A, Diabetesforeningen 1998 IV, D ). 14

15 Behandling af diabetes mellitus Behandlingen af diabetes kræver vedvarende ændringer i livsstil. I behandlingen indgår: diabeteskost motion undervisning i at styrke egenomsorg hos mennesker med diabetes evt. behandling med tabletter og/eller insulin Mennesker med diabetes må hver dag vælge mellem forskellige handlemuligheder, og er selv ansvarlige for at opretholde en god metabolisk kontrol ved at justere på de forskellige elementer i behandlingen. Det, at mestre at leve med en kronisk sygdom som diabetes, er en krævende og livslang proces. Det er påvist, at god metabolisk kontrol signifikant reducerer forekomsten af de sendiabetiske komplikationer ved såvel type 1 som ved type 2 diabetes (DCCT 1993 Ib, A ; UKPDS 1998 Ib, A ). Det kan være svært at opnå og vedligeholde god metabolisk kontrol i hverdagen, fordi der er mange faktorer der spiller ind. Intensiv insulinbehandling kræver, udover selve insulinbehandlingen, hyppige blodglukosemålinger og omfattende patientundervisning. Behandlingen med multiple insulininjektioner (3-5 daglige injektioner) giver større flexibilitet i hverdagen og i diabetesbehandlingen, men stiller også større krav til blodglukosemålinger og egenomsorg (DCCT, 1993 Ib, A ). Der er udviklet mange hjælpemidler til injektion af insulin, f.eks. forskellige insulinpenne og nåletyper. Disse hjælpemidler kræver nye færdigheder, både hos den enkelte med diabetes og hos sundhedspersonale i såvel primær som sekundær sundhedstjeneste. Derfor skal nye hjælpemidler implementeres under hensyntagen til gældende kliniske retningslinier. Undervisning er en hjørnesten i behandlingen af diabetes sammen med diabeteskost, motion og medicinsk behandling (DCCT 1993 Ib, A ; Genev 1992 III, C ). Målet for undervisningen i injektionsteknik er: 15

16 at lære mennesker med diabetes korrekt injektionsteknik, herunder at vælge de rigtige injektionsområder, hvordan de observeres, samt hvordan der tages vare på disse. Et delmål er: at overvinde evt. angst for injektioner. Der gives vejledning om, hvordan insulinet virker, korrekt brug og opbevaring af insulin, og hvordan det bortskaffes på en sikker måde sammen med de øvrige hjælpemidler. 16

17 Hudens opbygning og funktion For at foretage korrekt injektion af insulin er det nødvendigt at kende hudens opbygning og det subcutane fedtvæv, som insulin skal injiceres i. Huden har adskillige funktioner, hvor de vigtigste er beskyttelse mod ydre påvirkning, samt være sanse- og depotorgan som led i varmeregulationen. Huden beskytter kroppen/organismen mod bakterieindtrængen, og har ligeledes med varmeregulationen at gøre. Varmeregulationen sker ved ændring af hudens blodgennemstrømning. Huden består af tre lag: 2) epidermis = overhud 2) dermis = læderhud 3) subcutis = underhud. Figur 1. Hudens opbygning (Arne W. Jensen i Nielsen O, Springborg A. Ind under huden. Anatomi og Fysiologi. Munksgaard, Danmark 2002). 17

18 Epidermis består af flerlaget pladeepithel. De øverste cellelag afstødes til stadighed ved slid og erstattes af nye celler dannet af cylinderceller, som ligger ned mod dermis. Denne proces tager ca. 4 uger (Nielsen og Springborg, 2002). Epidermis veksler i tykkelse forskellige steder på kroppen - tykkest hvor sliddet er størst, og er afhængig af køn og alder. Mænd har generelt tykkere hud end kvinder, og yngre har tykkere hud end ældre. Specielt har kvinder over 70 år en betydeligt tyndere hud. Huden er medium tykkelse på den øvre abdomen og tykkere på glutealregionen. I gennemsnit varierer hudtykkelsen mellem 1 mm og 2 mm (Lasagni & Seidenari 1995III, C). Et studie har vist, at hudtykkelsen på tre standardinjektionssteder hos voksne med diabetes varierede fra 1,4 til 4,1 mm hos mænd og fra 1,1 til 3,6 mm hos kvinder (Pemberton & Holman 1989III, C). Dermis er opbygget af fast bindevæv, der indeholder kollagene og elastiske fi briller, som i forbindelse med det normale vandindhold giver huden dens karakteristiske elasticitet og spænding. I dermis fi ndes de fleste af nerveendeorganerne hørende til tryk-, berørings- og smertesans. Der går flerlagede pladeepithel fra epidermis dybt ned i dermis svarende til hårsækkene. Subcutis er opbygget af løst bindevæv, som indeholder talrige fedtceller og er legemets vigtigste fedt- og vanddepot. Det nederste lag af subcutis ligger op af muskelfascien, som omgiver musklen (Nielsen og Springborg 2002). Der er stor individuel variation af tykkelsen af det subcutane lag. Det varierer betydeligt mellem forskellige anatomiske steder på kroppen. Ligeledes har forskellige faktorer betydning for tykkelsen af det subcutane fedtvæv hos det enkelte menneske, f.eks. body mass index (BMI), køn og alder (Lawton, 2000). Viden om hudens opbygning er nødvendig for at kunne udføre korrekt injektion af insulin. 18

19 Insulinbehandling og insulintyper Mennesker med type 1 diabetes har ingen eller sparsom egenproduktion af insulin og er derfor fuldstændig afhængige af daglige insulininjektioner. Mennesker med type 2 diabetes har oftest ikke behov for insulin i starten af behandlingen, men 50% af disse får behov for insulin efterhånden som sygdommen udvikler sig med udsættende beta-celle funktion. Formålet med insulinbehandling er: at kontrollere den akutte virkning af diabetes, hvilket vil sige at forebygge hyperglykæmi at forebygge risikoen for at udvikle sendiabetiske komplikationer ved en optimal regulation af diabetes at kontrollere den akutte virkning af diabetes, hvilket vil sige at forebygge hyperglykæmi at forebygge risikoen for at udvikle sendiabetiske komplikationer ved en optimal regulation af diabetes. Figur 2. Nedbrydning af insulin i organismen. (Med tilladelse af S.A. Lawton. A practical guide to insulin injection. A resource for diabetes educators. Novo Nordisk A/S, Denmark 2000) 19

20 Absorptionshastigheden af insulin varierer fra menneske til meneske. Ligeledes er der også en betydelig variation i optagelseshastigheden mellem injektionssteder og tidspunkt for injektion hos det enkelte menneske. Formålet med insulinbehandling er en konstant glykæmisk kontrol for at opretholde dag-til-dag beskyttelse og forebygge udvikling af sendiabetiske komplikationer. Derfor er det vigtigt at minimere faktorer, der forstyrrer denne kontrol (Kølendorf et al. 1983III, C). For at opnå optimal glykæmisk kontrol er det vigtigt at forstå måden insulin optages på. Insulinopløsninger, som injiceres, består af en hexamer (seks insulinmolekyler bundet sammen). Hexamers fysiologiske rolle er at fortsætte dannelsen og opbevaringen af insulingranulater i beta-cellen i pankreas. Molekylet nedbrydes til dimer (to insulinmolekyler bundet sammen), som igen skal nedbrydes til et monomer (et insulinmolekyle) for at det kan optages i blodbanen. Nedbrydningshastigheden til den monomere form afgør hastigheden af insulinoptagelsen i kroppen (Figur 2). Tidligere blev insulin fremstillet af udtræk fra kvæg- og svinepankreasvæv. I dag bliver hovedparten produceret ved DNA rekombinationsteknik, som bruger modifi ceret gær eller bakterier til at producere human insulin. Denne teknik har ført til udviklingen af en variation af biosyntetiske insulinanaloger, som tillader en mere fysiologisk tilnærmelse til insulinbehandling. De biosyntetiske insulinanaloger består af monomer- eller dimer insulinmolekyler, hvilket giver en hurtigere optagelse fra injektionsstederne. Desuden er der fremstillet insulinanaloger med en øgning af halveringstiden, som giver en længerevirkende effekt med en mere jævn og flad virkningsprofi l (Lawton, 2000). Følgende insulintyper er nu tilgængelige: Ekstra-hurtigtvirkende insulinanalog (f.eks. NovoRapid, Humalog, Apidra) Ekstra-hurtigtvirkende insulinanalog injiceres umiddelbart før måltidet og virker efter ca. 15 minutter med en maksimal virkning efter 1-3 timer, hvorefter virkningen ophører efter 3-5 timer. Det optages hurtigere og har kortere virkningstid end den opløselige humane hurtigtvirkende insulin. Hurtigtvirkende insulin eller opløselig insulin (f.eks. Actrapid, Insuman Rapid) Hurtigtvirkende insulin injiceres ca. 30 minutter før måltidet, den har maximum effekt inden for 1-3 timer og har en virkningstid på 6-8 timer. 20

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Diabetes mellitus er en sygdom i

Diabetes mellitus er en sygdom i Kommunikation med mennesker, der lever med sygdommen diabetes mellitus Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra praksis beskrives forskellige problemer, der kan opstå, når mennesker med diabetes

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Dansk Selskab for Almen Medicin 2012 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker NOTER KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er udarbejdet som et supplement til den information, du får hos

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Injektion af insulin til voksne med diabetes CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Injektion af insulin til voksne med diabetes CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Injektion af insulin til voksne med diabetes CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING FEBRUAR 2015 Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Indeksering Hovedsøgeord: Hud og slimhinder

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard w w w.laegemagasinet.dk MAGASINET M A G A S I N F O R P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 7 november 2010 24. årgang ISSN Nr. 0902-1784 l æ s i n d e i b l

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers Generalforsamling "Trinity", Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia. Den 3. november 2012 kl. 8.30 DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere