Evidensbaserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensbaserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus"

Transkript

1 Evidensbaserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus

2 Evidensbaserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus, 2. udgave Forfattere: Birtha Hansen, cand. cur., klinisk sygeplejespecialist, Århus Sygehus Grete Kirketerp, SD, MPM sundhedslinien, stud.cur., oversygeplejerske, Odense Universitetshospital Gitte Ehlers, diabetessygeplejerske, Sygehus Vestsjælland, Kalundborg Sygehus Elisabeth Nordentoft, klinisk sygeplejespecialist, Sygehus Vestsjælland, Slagelse Grethe Hansen, diabetessygeplejerske, Steno Diabetes Center, Gentofte Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Forsideillustration: (Med tilladelse af S.A. Lawton. A practical guide to insulin injection. A resource for diabetes educators. Novo Nordisk A/S, Denmark, 2000) Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN Grafi sk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2006 September 2006 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografi sk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indhold Forord 5 Indledning 6 Metode 11 Forekomst af diabetes mellitus 14 Behandling af diabetes mellitus 15 Hudens opbygning og funktion 17 Insulinbehandling og insulintyper 19 Injektionssteder 22 Faktorer der har indflydelse på absorptionen af insulin fra subcutant fedtvæv 22 Intramuskulær injektion og hurtigtvirkende insulin 23 Intramuskulær injektion og intermediært virkende insulin 24 Risikoen for intramuskulær injektion 24 Konsekvenserne af intracutan injektion 26 Adherence 27 Mennesker med diabetes der har nålefobi 28 Hjælpemidler ved nålefobi 28 Insulininjektionsprocessen 30 Hvilke områder kan anvendes til insulininjektion 30 Abdomen 30 Det optimale injektionssted for blandingsinsulin 33 Rotation mellem injektionssteder inden for samme anatomiske område for at forebygge lipohypertrofi 34 Injektion i løftet hudfold 36 Injektion uden hudfold 37 Injektion uden hudfold i hoften 38 Injektion uden hudfold i abdomen 38 Injektionsvinkel 38 Valg af nålelængde 40 Afspritning af huden før injektion 46 Genbrug af insulinnåle til pensystemer 48 3

4 Bortskaffelse af nåle og insulinpenne 50 Infektionsrisiko 51 Generelle retningslinier for injektion af insulin til voksne 52 Litteraturliste 54 Bilag 62

5 Forord Det er en del af mange menneskers hverdag at injicere sig med insulin, og det indgår i mange sammenhænge både i den primære og sekundære sundhedssektor, at sygeplejersker skal give injektioner til en patient. Undersøgelser har vist, at en korrekt injektionsteknik har stor betydning for diabetesreguleringen og dermed betydning for den enkeltes sundhed, livskvalitet og eventuelle sendiabetiske komplikationer. Imidlertid konstaterede Fagligt selskab for diabetessygeplejersker for nogle år siden i en undersøgelse på diabetesambulatorier/diabetesskoler, at standarder og vejledninger i injektionsteknik var forskellige fra sted til sted og ikke byggede på evidensbaseret viden. Forfatterne til denne publikation, som udkom første gang i 2002, satte sig derfor det mål at udarbejde et sæt kliniske retningslinier for den bedst mulige injektionsteknik af insulin, bygget på evidensbaseret materiale. Der er i 2. udgave foretaget en mindre revision af teksten samt opdatering af litteraturen fra De kliniske retningslinier er revideret i henhold til ny viden inden for området. Denne opdaterede udgave repræsenterer - helt i tråd med Dansk Sygeplejeråds National Strategi for Sygeplejeforskning - en up-to-date sygeplejeviden. Jeg håber, den anvendes i den kliniske praksis og medvirker til at fremme sundhed og forebygge sygdom. Connie Kruckow formand 5

6 Indledning Mange mennesker med sygdommen diabetes mellitus skal hver dag injicere sig med insulin, og i den forbindelse er det vigtigt at udføre korrekt injektionsteknik. Det har nemlig vist sig, at mange mennesker med diabetes utilsigtet injicerer sig i musklen, fordi det subcutane fedtvæv på de sædvanlige injektionssteder er mindre end antaget, og hvis der ikke vælges korrekt nålelængde vil injektionen ramme intramuskulært (Frid & Lindén, 1992III, C). Konsekvensen er svingende og uforudsigelige blodglukoseværdier, hvilket resulterer i en dårlig reguleret diabetes, som kan give nedsat livskvalitet og på længere sigt føre til sendiabetiske komplikationer. Inden for de senere år er der udviklet kortere og kortere nåle. I den forbindelse er det meget vigtigt for sundhedspersonalet at have viden om, hvordan der vælges korrekt nålelængde til den enkelte patient. For mange mennesker med diabetes kan det at skulle starte med insulinbehandling være mere traumatisk end at få stillet diagnosen diabetes. I en undersøgelse hvor der blev spurgt om, hvordan de oplevede at skulle starte insulinbehandling, svarede: 45,8% af de adspurgte at de var meget bekymrede for nåle og generet af disse ved starten af insulinbehandling. 37,5% af de adspurgte var noget bekymrede og generet af nåle (Diglas et al. 1999IIa, B). 10% af 7-15 årige at de faktisk har nålefobi, som kan påvirke adherence og medføre dårlig metabolisk kontrol (Hanås 1998IV, D). Derfor er det meget vigtigt, at sundhedspersonalet er opmærksom på disse forhold og anbefaler hjælpemidler og teknikker, som mindsker smerteoplevelsen og ubehaget, således at god glykæmisk kontrol kan opretholdes og sundheden bevares. Dette er meget vigtigt for det enkelte menneske men også samfundsøkonomisk, da behandlingen af sendiabetiske komplikationer er meget kostbar. På trods af undervisning i injektionsteknik oplever vi som diabetessygeplejersker flere problemer i relation hertil, f.eks. i form af lipohypertrofi, som er defi neret som en synlig eller mærkbar fortykkelse af det subcutane fedtvæv på injektionsstederne. Dette bekræftes af et fi nsk studie, hvor 6

7 65% af deltagerne havde hudkomplikationer i form af fortykkelse af huden 23% af deltagerne brugte et område på størrelse med et frimærke til at fordele injektionerne på 15% af de adspurgte havde aldrig fået checket injektionsstederne af en professionel (Partanen & Rissanen, 2000III, C). Ud fra ovennævnte undersøgelse kan der stilles mange spørgsmål. F.eks.: Kunne det tænkes, at der mangler viden hos de professionelle behandlere om, hvordan korrekt injektion af insulin udføres? Hvordan vælges den rigtige nålelængde? Mangler der f.eks. viden om, at injektionsstederne bør checkes for lipohypertrofi? Lipohypertrofi har alvorlige konsekvenser i forhold til den enkeltes livssituation, idet det påvirker både den fysiske, psykiske og sociale sundhed pga. de svingende blodglukoseværdier. Desuden medfører lipohypertrofi dårlig metabolisk kontrol med risiko for udvikling af sendiabetiske komplikationer i form af blindhed, nyresvigt og amputationer. Som det fremgår ovenfor, er der mange problemer i relation til at udføre korrekt injektion af insulin, og derfor er det vigtigt med god klinisk praksis inden for injektionsteknik. Problemstillinger i forbindelse med insulininjektion Det har i praksis vist sig, at nogle mennesker med diabetes injicerer insulin i det samme lille område gang på gang, hvilket kan resultere i lipohypertrofi. Lipohypertrofi kan forandre og forsinke optagelsen af insulin fra injektionsstederne og derved forårsage ustabile blodglukoseværdier og føre til dårlig metabolisk kontrol (Young et al. 1984III, C; Kølendorf et al III, C). I en spansk undersøgelse, hvori der indgik 150 mennesker med diabetes, havde 52% af deltagerne lipohypertrofi og af disse havde 41% ustabile blodglukoseværdier og dårlig diabetes regulation (Saez-de Ibarra & Gallego 1998III, C). Dette bekræftes af et fi nsk studie (Partanen & Rissanen 2000III, C), hvor der indgik 100 mennesker med type 1 diabetes. Ved at undersøge injektionsstederne fandtes, at 65% af patienterne havde hudkomplikationer i form af fortykkelse af huden (46%), lipohypertrofi (29%) samt udslæt (8%) og lipoatrofi (1%). 23% angav, at de brugte et område svarende til et frimærke til at fordele injektionerne på, og kun 30% af de adspurgte fordelte injektionerne systematisk. 15% havde aldrig 7

8 fået checket injektionsstederne af en professionel. Desuden viste det sig, at det var de, der havde den dårligste metaboliske kontrol med HbA1C over 8,6%, der også havde de fleste hudkomplikationer, og brugte et lille injektionsområde, ligesom de aldrig fi k checket injektionsstederne. 15% injicerede aldrig i løftet hudfold, og injektionsvinklen var i halvdelen af tilfældene 90 grader, selv om de fleste patienter brugte en 12,7 mm nål, hvilket giver stor risiko for at injicere i musklen (Frid & Lindén, 1986III, C). Der er grund til at antage, at mennesker med diabetes i Danmark har de samme problemer på injektionsstederne, som beskrevet ovenfor. På Steno Diabetes Center, Gentofte, fandt man at 55%, der fi k standard undervisning om injektionsteknik, havde lipohypertrofi. Hvorimod kun 20% havde lipohypertrofi, når de fi k intensiveret undervisning om injektionsteknik samt check af insulinsteder ved hvert besøg. Insulindosis blev desuden delt i to injektioner ved doser på mere end 40 enheder insulin (Nielsen et al. 1998Ib, A). Erfaringer fra forfatternes daglige praksis underbygger ovenstående, idet der ofte er problemer med lipohypertrofi på injektionsområder i større eller mindre grad. I det Faglige Selskab for diabetessygeplejersker (FS) er der foretaget en undersøgelse blandt de diabetessygeplejersker, som underviser på diabetesambulatorier/diabetesskoler angående retningslinier og standarder for undervisning i injektionsteknik. Formålet med undersøgelsen var: at undersøge om de standarder/retningslinier, der er for undervisning i injektionsteknik til voksne med diabetes i Danmark, bygger på evidensbaseret viden. De indsamlede standarder/vejledninger blev læst igennem af forfatterne. Det viste sig, at de råd og vejledninger der blev givet, var forskellige fra sted til sted, og at de ikke var beskrevet ud fra evidensbaseret viden. Konklusionen blev: at når der ingen kilde eller referencehenvisninger var på standarderne/ vejledningerne, så byggede disse ikke på forskningsbaseret viden. Der er ikke publiceret en rapport (Hansen et al IV, D). Arbejdsgruppen I Danmark er der ikke udarbejdet evidensbaserede kliniske retningslinier inden for injektion af insulin. Der er heller ikke beskrevet indikatorer, som kan måle kvaliteten (Aarhus Amt, 1999, Sundhedsstyrelsen, 1996). 8

9 På den baggrund blev en arbejdsgruppe nedsat i FS i Arbejdsgruppen består af: sygeplejerske Birtha Hansen, Århus Syhehus; sygeplejerske Grete Kirketerp, Odense Universitetshospital; sygeplejerske Gitte Ehlers, Sygehus Vestsjælland, Kalundborg Sygehus; sygeplejerske Elisabeth Nordentoft, Sygehus Vestsjælland, Slagelse Sygehus og sygeplejerske Grethe Hansen, Steno Diabetes Center, Gentofte. Alle har i mange år arbejdet med pleje og behandling af mennesker med diabetes og deltaget i relevante kurser, efter- og videreuddannelse samt kongresser såvel nationalt som internationalt. FS har støttet gruppen økonomisk ved at dække alle rejseudgifter. Til skrivning af retningslinierne er der givet økonomisk støtte fra Diabetesforeningen og medicinalfi rmaerne Becton Dickinson, Novo Nordisk A/S og Sanofi Aventis. Forskningskonsulent Marianne Nord Hansen har vejledt gruppen i forbindelse med udarbejdelsen af de kliniske retningslinier. Formål Formålet med de kliniske retningslinier er, at sundhedspersonale med baggrund i evidensbaseret viden udfører og vejleder i korrekt injektionsteknik af insulin til voksne med diabetes mellitus. Målgruppe Målgruppen for de Kliniske Retningslinier er: Sundhedspersonale i primær og sekundær sundhedstjeneste. De Kliniske Retningslinier henvender sig således til f.eks.: praktiserende læger, konsultationssygeplejersker, primærsygeplejerkser, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker på hospital. Mennesker med diabetes og deres pårørende, som f.eks. i forbindelse med sygdom kan overtage injektion af insulin. Det forventes, at De Kliniske Retningslinier for insulin anvendes på alle relevante uddannelsesinstitutioner: Sygeplejeskoler, Social- og Sundhedsskoler, o.lign. Desuden skal de indgå i undervisningsmaterialet i forskellige sammenhænge i såvel primær som sekundær sundhedstjeneste. Afgrænsning Arbejdsgruppens opgave var at udarbejde kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes (over 18 år). Der er valgt voksne, fordi der er andre problemstillinger i relation til børn og dermed anden litteratur, der skal 9

10 udvælges. Udviklingen af kliniske retningslinier for børn er et andet projekt. Øvrige problemstillinger i relation til det at leve med en kronisk sygdom som diabetes er fravalgt f.eks.: problemstillinger i relation til adherence, manglende social støtte og netværk, psykologiske problemer med manglende accept af sygdommen, manglende personlige ressourcer, indlæringsproblemer. Da korrekt injektion af insulin og evaluering af kvaliteten heraf er en grundlæggende forudsætning for at opnå god metabolisk regulation, er problemstillingen afgrænset til: Hvordan udføres korrekt injektion af insulin hos voksne, når dette er baseret på evidensbaseret viden? Hvilke indikatorer kan måle kvaliteten og i hvilken grad bliver den evidensbaserede standard opfyldt? Opbygning og guidning De kliniske retningslinier er opdelt i kapitlerne: Metode - Forekomst af diabetes mellitus - Behandling af diabetes mellitus - Hudens opbygning og funktion - Insulinbehandling og insulintyper - Injektionssteder - Adherence - Insulininjektionsprocessen - Injektionsvinkel - Valg af nålelængde - Afspritning af huden før injektion - Genbrug af insulinnåle til pensystemer - Bortskaffelse af nåle og insulinpenne - Infektionsrisiko. De kliniske retningslinier præsenteres herefter samlet i Generelle retningslinier for injektion af insulin til voksne (side 52). Derefter følger en litteraturliste, og der afsluttes med bilagene: bilag 1: Indikatorer til måling af kvaliteten (Udarbejdet af arbejdsgruppen ud fra Sundhedsstyrelsen, 1996; Kjærsgaard et al. 2001); bilag 2: Vurderingsskema til vurdering af sundhedsvidenskabelig litteratur; bilag 3: Dansk Medicinsk Selskab. Sekretariatet for Referenceprogrammer. Vejledning i udarbejdelsen af referenceprogrammer Som et supplement til de kliniske retningslinier er der publiceret en illustreret folder, som primært er beregnet til mennesker med diabetes, deres pårørende samt sundhedspersonale. Folderen udgives af Novo Nordisk. 10

11 Metode Metoden til belysning af problemstillingen er foregået som et litteraturstudie med systematiske litteratursøgninger. Der er søgt på følgende søgeord: insulin, insulininjektion og insulinabsorption. Der er søgt med AND/OR med de engelske ord: insulin, insulininjection og insulinabsorption. Der er medtaget såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser. Litteratursøgning Til litteratursøgningen har gruppen fået hjælp af bibliotekaren på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet, samt Videncentret ved Odense Universitetshospital. Der er søgt litteratur fra perioden (vedrørende opdatering, se side 12), derudover er medtaget artikler, som er ældre, men som er vurderet som relevante for at belyse problemstillingen. Der er søgt litteratur i databaserne MEDLINE, CINAHL, SPRILINE, Den Danske Artikelbase, Diabetesforeningens Tidsskrift for diabetesbehandling, forskellige patientvejledninger fra Medicinalindustrien, og sygeplejefaglige lærebøger. Der fremkom 247 abstrakts og alle blev gennemlæst af to personer. Alle abstrakts udover de danske, norske, svenske og engelsksprogede blev fravalgt. Abstrakts omhandlende børn blev fravalgt, med mindre problemstillingen skønnedes relevant i voksensammenhæng. Abstrakts der ikke beskrev eller var relevante for problemstillingen blev frasorteret. Der er medtaget artikler fra alle ovennævnte databaser. Størstedelen er deskriptive undersøgelser eller oversigtsartikler. Resten af artiklerne er kliniske kontrollerede undersøgelser, i alt 10, samt en metaanalyse. De fleste af artiklerne har været publiceret i internationale medicinske tidsskrifter med undtagelse af få artikler fra Den Danske Artikelbase. For at sikre reproducerbarhed har flere i arbejdsgruppen uafhængigt af hinanden søgt litteratur med de ovenfor nævnte søgeord. Vurdering af evidensniveauet og styrken blev foretaget af alle gruppens medlemmer i fællesskab for at sikre reproducerbarhed. Reproducerbarheden er ligeledes sikret ved, at to personer fra arbejdsgruppen uafhængigt af hinanden kritisk har vurderet den udvalgte litteratur, hvorefter resultatet er fremlagt for hele gruppen til kritisk vurdering. I den systematiske og kritiske vurdering af litteraturen er anvendt et vurderingsredskab. Hver artikel er blevet vurderet først af to gruppemedlemmer, hvorefter hele arbejdsgruppen sammen har vurderet artiklen ud fra skemaet. Der er tale om en form for checkliste, hvorfra kvantitative og kvalitative undersøgelser systematisk er blevet vurderet (Hansen, M. Nord, er vedlagt som bilag 2). To 11

12 af gruppemedlemmerne har været på kurset: Udvikling af referenceprogrammer arrangeret af Dansk Sygeplejeråd i alt seks dage, hvor de bl.a. modtog vejledning i kritisk litteraturlæsning. Desuden blev ovennævnte vurderingsskema anvendt på kurset, hvilket er begrundelsen for at anvende netop dette skema i vores arbejdsgruppe. Efter den systematiske litteratursøgning er der fremkommet nyere artikler med relevans for problemstillingen. Disse er fremkommet bl.a. fra kongresser, abstrakts og workshops, og er vurderet og medtaget på lige fod med den oprindelige litteratur. Der er læst 100 artikler. Heraf er 70 fundet gyldige og pålidelige ud fra ovennævnte vurderingsskema. Ved opdateringen i 2006 er der søgt litteratur fra perioden I opdateringen er der anvendt samme søgeord og samme søgekriterier som i første udgave, velvidende at det inkluderede dyreforsøg. Der er søgt i følgende databaser: Medline, CINAHL, Embase, Cohrane og den Danske artikelbase, samt artikler og patientvejledninger fra Medicinalindustrien. Der er søgt med følgende søgeord: insulin, insulininjektion og insulinabsorption. Der er søgt med AND/ OR og de engelske søgeord: insulin, insulininjection and insulinabsorption. I alt fremkom 121 abstracts, som blev gennemlæst af to personer. Alle abstracts udover danske, norske, svenske og engelske blev fravalgt. Abstracts omhandlende børn blev fravalgt samt abstracts der ikke beskrev problemstillingen. I alt er der læst 17 artikler og af disse er to fundet gyldige og pålidelige ud fra ovennævnte vurderingsskema (bilag 2). Artiklerne er læst af alle gruppens medlemmer. Af de to artikler er der en klinisk kontrolleret undersøgelse og en descriptiv undersøgelse. Den anvendte litteratur Størstedelen af den anvendte litteratur omhandler voksne med diabetes. Dog er der også anvendt artikler omhandlende børn, da nogle af disse er vurderet som værende af betydning for voksne. Til vurdering af evidensniveau og styrke er anvendt skemaet fra: Dansk Medicinsk Selskab. Sekretariatet for Referenceprogrammer. Vejledning i udarbejdelsen af referenceprogrammer Vurdering af evidensniveauet og styrken blev foretaget i fællesskab af alle gruppens medlemmer for at sikre reproducerbarhed (bilag 3). 12

13 Hver gang en kilde er nævnt, er det valgt at angive både evidensgraduering og styrke. Sædvanligvis vil evidensstyrken først nævnes i de samlede anbefalinger, men dette er fravalgt. Da de generelle anbefalinger ligeledes skal anvendes af både patienter og pårørende er evidensstyrken udeladt i anbefalingerne. Høring I forbindelse med udviklingen af de kliniske retningslinier har der været afholdt 2 høringer. Hensigten med dette har været at udvikle så gyldige kliniske retningslinier som muligt, samt fremme implementeringen af disse. På FS19 s landskursus i oktober 2001 fandt der en pilothøring sted, hvor seks diabetessygeplejersker havde læst og kommenteret rapporten. Den åbne nationale høring fandt sted i marts 2002, hvor der var inviteret repræsentanter fra faglige sammenslutninger: diabetessygeplejersker, konsultations - og primærsygeplejersker, repræsentanter fra Dansk Endokrinologisk Selskab og praktiserende lægers organisation (PLO) samt brugerrepræsentation fra Diabetesforeningen. Opdatering og publicering FS er ansvarlig for opdatering af de kliniske retningslinier, som skal foregå hvert tredje år. Arbejdsgruppen har i 2006 foretaget en mindre revision af teksten samt opdatering af litteraturen fra Der er publiceret artikler i Klinisk Sygepleje, Praktisk Lægegerning, Diabetesbladet, Dit lægemagasin samt en artikel i lærebogen Diabetes (Munksgaard 2006). Derudover er de kliniske retningslinier præsenteret på den internationale diabetessygepleje kongres (FEND) i 2002 i Budapest samt offentliggjort i Practical Diabetes International November Vol. 19. No. 9 Supplement

14 Forekomst af diabetes mellitus Diabetes mellitus er en sygdom i eksplosiv vækst. I Danmark skønnes det, at mennesker har diabetes. Heraf har personer type 1 diabetes (insulinkrævende diabetes), mens ca personer har type 2 diabetes (ikke - insulinkrævende diabetes). Desuden skønnes det, at ca mennesker har type 2 diabetes, der endnu ikke er diagnosticeret. Ca med type 2 diabetes er i insulinbehandling. Der diagnosticeres mellem nye tilfælde af type 2 diabetes om året. Den stigende levealder betyder, at flere og flere udvikler type 2 diabetes pga. uhensigtsmæssig livsstil med for fed kost, manglende motion og deraf følgende overvægt. Der er en stigende tendens til, at yngre mennesker (allerede i barndommen) udvikler type 2 diabetes. Dertil kommer at mennesker med type 1 diabetes lever længere, hvorfor der overordnet set bliver flere mennesker og ældre med sygdommen diabetes (Beck-Nielsen et al Ia, A, Diabetesforeningen 1998 IV, D ). 14

15 Behandling af diabetes mellitus Behandlingen af diabetes kræver vedvarende ændringer i livsstil. I behandlingen indgår: diabeteskost motion undervisning i at styrke egenomsorg hos mennesker med diabetes evt. behandling med tabletter og/eller insulin Mennesker med diabetes må hver dag vælge mellem forskellige handlemuligheder, og er selv ansvarlige for at opretholde en god metabolisk kontrol ved at justere på de forskellige elementer i behandlingen. Det, at mestre at leve med en kronisk sygdom som diabetes, er en krævende og livslang proces. Det er påvist, at god metabolisk kontrol signifikant reducerer forekomsten af de sendiabetiske komplikationer ved såvel type 1 som ved type 2 diabetes (DCCT 1993 Ib, A ; UKPDS 1998 Ib, A ). Det kan være svært at opnå og vedligeholde god metabolisk kontrol i hverdagen, fordi der er mange faktorer der spiller ind. Intensiv insulinbehandling kræver, udover selve insulinbehandlingen, hyppige blodglukosemålinger og omfattende patientundervisning. Behandlingen med multiple insulininjektioner (3-5 daglige injektioner) giver større flexibilitet i hverdagen og i diabetesbehandlingen, men stiller også større krav til blodglukosemålinger og egenomsorg (DCCT, 1993 Ib, A ). Der er udviklet mange hjælpemidler til injektion af insulin, f.eks. forskellige insulinpenne og nåletyper. Disse hjælpemidler kræver nye færdigheder, både hos den enkelte med diabetes og hos sundhedspersonale i såvel primær som sekundær sundhedstjeneste. Derfor skal nye hjælpemidler implementeres under hensyntagen til gældende kliniske retningslinier. Undervisning er en hjørnesten i behandlingen af diabetes sammen med diabeteskost, motion og medicinsk behandling (DCCT 1993 Ib, A ; Genev 1992 III, C ). Målet for undervisningen i injektionsteknik er: 15

16 at lære mennesker med diabetes korrekt injektionsteknik, herunder at vælge de rigtige injektionsområder, hvordan de observeres, samt hvordan der tages vare på disse. Et delmål er: at overvinde evt. angst for injektioner. Der gives vejledning om, hvordan insulinet virker, korrekt brug og opbevaring af insulin, og hvordan det bortskaffes på en sikker måde sammen med de øvrige hjælpemidler. 16

17 Hudens opbygning og funktion For at foretage korrekt injektion af insulin er det nødvendigt at kende hudens opbygning og det subcutane fedtvæv, som insulin skal injiceres i. Huden har adskillige funktioner, hvor de vigtigste er beskyttelse mod ydre påvirkning, samt være sanse- og depotorgan som led i varmeregulationen. Huden beskytter kroppen/organismen mod bakterieindtrængen, og har ligeledes med varmeregulationen at gøre. Varmeregulationen sker ved ændring af hudens blodgennemstrømning. Huden består af tre lag: 2) epidermis = overhud 2) dermis = læderhud 3) subcutis = underhud. Figur 1. Hudens opbygning (Arne W. Jensen i Nielsen O, Springborg A. Ind under huden. Anatomi og Fysiologi. Munksgaard, Danmark 2002). 17

18 Epidermis består af flerlaget pladeepithel. De øverste cellelag afstødes til stadighed ved slid og erstattes af nye celler dannet af cylinderceller, som ligger ned mod dermis. Denne proces tager ca. 4 uger (Nielsen og Springborg, 2002). Epidermis veksler i tykkelse forskellige steder på kroppen - tykkest hvor sliddet er størst, og er afhængig af køn og alder. Mænd har generelt tykkere hud end kvinder, og yngre har tykkere hud end ældre. Specielt har kvinder over 70 år en betydeligt tyndere hud. Huden er medium tykkelse på den øvre abdomen og tykkere på glutealregionen. I gennemsnit varierer hudtykkelsen mellem 1 mm og 2 mm (Lasagni & Seidenari 1995III, C). Et studie har vist, at hudtykkelsen på tre standardinjektionssteder hos voksne med diabetes varierede fra 1,4 til 4,1 mm hos mænd og fra 1,1 til 3,6 mm hos kvinder (Pemberton & Holman 1989III, C). Dermis er opbygget af fast bindevæv, der indeholder kollagene og elastiske fi briller, som i forbindelse med det normale vandindhold giver huden dens karakteristiske elasticitet og spænding. I dermis fi ndes de fleste af nerveendeorganerne hørende til tryk-, berørings- og smertesans. Der går flerlagede pladeepithel fra epidermis dybt ned i dermis svarende til hårsækkene. Subcutis er opbygget af løst bindevæv, som indeholder talrige fedtceller og er legemets vigtigste fedt- og vanddepot. Det nederste lag af subcutis ligger op af muskelfascien, som omgiver musklen (Nielsen og Springborg 2002). Der er stor individuel variation af tykkelsen af det subcutane lag. Det varierer betydeligt mellem forskellige anatomiske steder på kroppen. Ligeledes har forskellige faktorer betydning for tykkelsen af det subcutane fedtvæv hos det enkelte menneske, f.eks. body mass index (BMI), køn og alder (Lawton, 2000). Viden om hudens opbygning er nødvendig for at kunne udføre korrekt injektion af insulin. 18

19 Insulinbehandling og insulintyper Mennesker med type 1 diabetes har ingen eller sparsom egenproduktion af insulin og er derfor fuldstændig afhængige af daglige insulininjektioner. Mennesker med type 2 diabetes har oftest ikke behov for insulin i starten af behandlingen, men 50% af disse får behov for insulin efterhånden som sygdommen udvikler sig med udsættende beta-celle funktion. Formålet med insulinbehandling er: at kontrollere den akutte virkning af diabetes, hvilket vil sige at forebygge hyperglykæmi at forebygge risikoen for at udvikle sendiabetiske komplikationer ved en optimal regulation af diabetes at kontrollere den akutte virkning af diabetes, hvilket vil sige at forebygge hyperglykæmi at forebygge risikoen for at udvikle sendiabetiske komplikationer ved en optimal regulation af diabetes. Figur 2. Nedbrydning af insulin i organismen. (Med tilladelse af S.A. Lawton. A practical guide to insulin injection. A resource for diabetes educators. Novo Nordisk A/S, Denmark 2000) 19

20 Absorptionshastigheden af insulin varierer fra menneske til meneske. Ligeledes er der også en betydelig variation i optagelseshastigheden mellem injektionssteder og tidspunkt for injektion hos det enkelte menneske. Formålet med insulinbehandling er en konstant glykæmisk kontrol for at opretholde dag-til-dag beskyttelse og forebygge udvikling af sendiabetiske komplikationer. Derfor er det vigtigt at minimere faktorer, der forstyrrer denne kontrol (Kølendorf et al. 1983III, C). For at opnå optimal glykæmisk kontrol er det vigtigt at forstå måden insulin optages på. Insulinopløsninger, som injiceres, består af en hexamer (seks insulinmolekyler bundet sammen). Hexamers fysiologiske rolle er at fortsætte dannelsen og opbevaringen af insulingranulater i beta-cellen i pankreas. Molekylet nedbrydes til dimer (to insulinmolekyler bundet sammen), som igen skal nedbrydes til et monomer (et insulinmolekyle) for at det kan optages i blodbanen. Nedbrydningshastigheden til den monomere form afgør hastigheden af insulinoptagelsen i kroppen (Figur 2). Tidligere blev insulin fremstillet af udtræk fra kvæg- og svinepankreasvæv. I dag bliver hovedparten produceret ved DNA rekombinationsteknik, som bruger modifi ceret gær eller bakterier til at producere human insulin. Denne teknik har ført til udviklingen af en variation af biosyntetiske insulinanaloger, som tillader en mere fysiologisk tilnærmelse til insulinbehandling. De biosyntetiske insulinanaloger består af monomer- eller dimer insulinmolekyler, hvilket giver en hurtigere optagelse fra injektionsstederne. Desuden er der fremstillet insulinanaloger med en øgning af halveringstiden, som giver en længerevirkende effekt med en mere jævn og flad virkningsprofi l (Lawton, 2000). Følgende insulintyper er nu tilgængelige: Ekstra-hurtigtvirkende insulinanalog (f.eks. NovoRapid, Humalog, Apidra) Ekstra-hurtigtvirkende insulinanalog injiceres umiddelbart før måltidet og virker efter ca. 15 minutter med en maksimal virkning efter 1-3 timer, hvorefter virkningen ophører efter 3-5 timer. Det optages hurtigere og har kortere virkningstid end den opløselige humane hurtigtvirkende insulin. Hurtigtvirkende insulin eller opløselig insulin (f.eks. Actrapid, Insuman Rapid) Hurtigtvirkende insulin injiceres ca. 30 minutter før måltidet, den har maximum effekt inden for 1-3 timer og har en virkningstid på 6-8 timer. 20

Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november Insulininjektion til voksne med diabetes

Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november Insulininjektion til voksne med diabetes Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november 2015 Insulininjektion til voksne med diabetes Dagsorden Baggrund for arbejdet med den kliniske retningslinje Metode Fokuserede

Læs mere

Bilag 2: Undervisning i injektionsteknik ved indgift af insulin hos diabetikere, 2016, Diabetessygeplejerskerne Guldborgsund Kommune.

Bilag 2: Undervisning i injektionsteknik ved indgift af insulin hos diabetikere, 2016, Diabetessygeplejerskerne Guldborgsund Kommune. Bilag 2: Undervisning i injektionsteknik ved indgift af insulin hos diabetikere, 2016, Diabetessygeplejerskerne Guldborgsund Kommune. Hvad skal jeg vide om insulin? Virkning Insulin er et livsnødvendigt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular

Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Diabetessygeplejerske/ Form komplet 1 form/patient Nummer: / / Telefonn Centrenummer Patient nummer ( fra 1-25) 1. Hvilken type diabetes

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Blid og sikker injektion. Tips og tricks til insulininjektion.

Blid og sikker injektion. Tips og tricks til insulininjektion. Blid og sikker injektion. Tips og tricks til insulininjektion. Mere frihed. Mere livsglæde. Med mylife. Blid og sikker injektion Korrekt injektionsteknik Insulinen injiceres i det subkutane fedtvæv. 1

Læs mere

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender

Læs mere

Vejledning i anlæggelse af insuflon

Vejledning i anlæggelse af insuflon Vejledning i anlæggelse af insuflon Regionshospitalet Viborg Børneafdeling Børneambulatorium Insuflon indstikkes i underhuden i en vinkel på 45. Det anbefales at bruge mave eller baller, hvor insuflon

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Patientvejledning. Sculptra. Cosmetic

Patientvejledning. Sculptra. Cosmetic Patientvejledning Sculptra Cosmetic Sculptra er ikke en filler, men en Volumizer, der gør din hud naturligt tykkere ved at stimulere hudens naturlige bindevævsdannende celler og derved opbygge huden indefra.

Læs mere

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Spørgeskema om injektion for patienter med Diabetes.

Spørgeskema om injektion for patienter med Diabetes. Spørgeskema om injektion for patienter med Diabetes. Nummer: Udfyldes af sygeplejersken / / Områdenummer Centernummer Patientnummer ( fra 1-25) Dette spørgeskema er frivilligt og fuldkommen anonymt. Patientbehandlingen

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces cerevisiae).

Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces cerevisiae). 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ultratard 100 IE/ml Injektionsvæske, suspension i hætteglas 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. NovoRapid Penfill 100 E/ml injektionsvæske, opløsning i cylinderampul Insulin aspart

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. NovoRapid Penfill 100 E/ml injektionsvæske, opløsning i cylinderampul Insulin aspart INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN NovoRapid Penfill 100 E/ml injektionsvæske, opløsning i cylinderampul Insulin aspart Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/ gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Problemstilling. Ved manglende kendskab

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. NovoMix 50 Penfill 100 E/ml injektionsvæske, suspension i en cylinderampul Insulin aspart

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. NovoMix 50 Penfill 100 E/ml injektionsvæske, suspension i en cylinderampul Insulin aspart INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN NovoMix 50 Penfill 100 E/ml injektionsvæske, suspension i en cylinderampul Insulin aspart Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

Diabetes mellitus er en sygdom i

Diabetes mellitus er en sygdom i Kommunikation med mennesker, der lever med sygdommen diabetes mellitus Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra praksis beskrives forskellige problemer, der kan opstå, når mennesker med diabetes

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Velosulin 100 IE/ml.injektionsvæske / infusionsvæske, opløsning i et hætteglas.

Velosulin 100 IE/ml.injektionsvæske / infusionsvæske, opløsning i et hætteglas. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Velosulin 100 IE/ml.injektionsvæske / infusionsvæske, opløsning i et hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Insulin, human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Bilag II Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Dette produktresumé og denne indlægssedel er resultatet af referralproceduren. Produktinformationen

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere