Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi"

Transkript

1 Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi (Vedtaget i Byrådet d ) Økonomi / Innovation og IT oktober 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 1 2 Afgrænsning Kompetencer og rapportering Modpartsrisici Etiske retningslinjer Likviditetsstyring Aktivportefølje Låneoptagelse Passivportefølje Leje og leasing Retningslinjer Hvad kan lejes / leases? Leasing af driftsmidler Leasing af anlæg Kompetence Leje- og leasing af driftsmidler Leje- og leasing af anlæg Procedurer - 8 Bilag 1 - Forklaring af de finansielle instrumenter med videre. Bilag 2 - To former for leasing

3 1 Formål Den finansielle strategi fastlægger de overordnede rammer for Skanderborg Kommunes finansielle risikostyring. Samtidig beskrives ansvarsforholdende for kommunens finansielle risici og de dertil hørende beslutninger og rapporteringer. Den finansielle strategi indbefatter de overordnede rammer for likviditetsstyring, og giver de operationelle retningslinjer for styring af kommunens gælds- og aktivporteføljer samt modpartsrisici (kommunes risiko ved indestående eller andre fordringer med banker). Strategien har endvidere til formål at sikre, at Skanderborg Kommune har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med placering af kommunens aktiver og passiver. Strategien lægger op til høj budgetsikkerhed og maksimering af afkast. Den finansielle strategi vil blive taget op til revision, hvis udviklingen på de finansielle markeder, lovgivningen, kommunens vurderinger af finansiel risiko eller øvrige forhold knyttet til strategien tilsiger det. Den finansielle strategi skal dog som minimum tages op til politisk behandling det første år i en ny byrådsperiode. I det omfang kommunen benytter sig af ekstern rådgivning eller indgår aftaler med eksterne aktører, skal disse samarbejdspartnere også overholde den finansielle strategi. 2 Afgrænsning Den finansielle strategi skal til enhver tid respektere love og bekendtgørelser vedr. kompetenceforhold, beslutninger om aktiver og passiver og likviditetsstyrring. Denne strategi vil beskæftige sig med kommunens finansielle aktiver og den langfristede gæld, og vil derfor ikke omhandle kommunens andre aktiver og passiver. Forhold omkring leje og leasing vil også blive behandlet i denne strategi. Kommunens finansiering af ældreboliger og indekslån er holdt uden for strategien, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. 3 Kompetencer og rapportering Beslutningen om optagelse af lån træffes af kommunalbestyrelsen jf. Styrelsesloven 41 der siger Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Bemyndiget til at underskrive gældsbreve er borgmesteren og kommunaldirektøren, og i dennes fravær stabschefen for byråds- og direktionssekretariatet. Økonomichefen og teamlederen i finansteamet er hver især bemyndiget til at træffe afgørelser vedrørende omlægninger af lån og brug af finansielle instrumenter til pleje af gældsporteføljen. Finansieringsinstitutterne hvor gælden er hos og eventuelle eksterne rådgivere er 1

4 ikke bemyndiget til at ændre kommunens gældsportefølje uden gyldig accept. Der er således tale om en rådgivningsaftale. Kommunaldirektøren og økonomichefen i forening bemyndiges til at placere overskudslikviditet indenfor strategiens rammer samt at indgå aftaler om formuepleje. Det er også deres ansvar at sørge for at investeringerne er placeret indenfor såvel lovens som strategiens rammer. Hvis kommunen vælger eksterne aktører til at placere den overskydende likviditet, bemyndiges de til selvstændigt at kunne træffe beslutninger om, hvordan kommunens investeringer skal placeres, så længe det sker indenfor strategiens rammer. Det vil derfor være fuldmagtsaftaler, der indgås med porteføljeplejerne. Det skyldes, at de skønnes at have de bedste forudsætninger for at træffe disse beslutninger, samt at det administrativt er lettere, end hvis kommunen skal godkende hver handel. Derudover vil porteføljeplejerne også kunne reagere hurtigere på ændringer i markedet, end hvis der kræves accept. Hvert kvartal skal økonomistaben udarbejde, eller få udarbejdet, en oversigt med kommunens finansielle risici. Denne forelægges økonomiudvalget som supplerende materiale til de politiske budgetopfølgninger på renter og afdrag. Mindst hvert halvår afholdes der i økonomistaben et møde, hvor de finansielle risici gennemgås. Samtidig fastlægges en plan for det kommende halvårs forfald af aktiver, passiver samt evt. ny låneoptagelse. I tilfælde af signifikante ændringer af kommunens økonomi skal økonomistaben tage initiativ til en vurdering af kommunens finansielle risici, dette forelægges økonomiudvalget. 4 Modpartsrisici Alm. bankforretninger kan udelukkende ske med pengeinstitutter der har en langfristet rating hos Moody s eller Standard & Poor s. De nærmere krav, som mindsker modpartsrisiko beskrives i det konkrete udbudsmateriale, som danner grundlag for valg af pengeinstitut. Udbudsmaterialet godkendes før offentliggørelse af Byrådet. Til reducering af modpartsrisici er økonomistaben bemyndiget til at indgå Sell-Buy Back og / eller repoforretninger, hvor likviditet byttes med værdipapirer. Der kan samtidig eller alternativt indgås bilaterale aftaler med pengeinstitutterne om slutafregning der sikrer modregning i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller insolvens. Øges kommunens kreditfacilitet og trækket på denne for at øge værdipapirbeholdningen og dermed undgå at have indestående i kommunens pengeinstitut, skal dette godkendes særskilt af økonomiudvalget. Vælger kommunen at benyttes sig af finansielle instrumenter, så kan der alene indgås aftale med finansielle institutioner, der har en langfristet rating på minimum Lower Investment Grade hos enten Moody s eller Standard & Poor s ved indgåelse af swapaftaler eller terminsforretninger. 2

5 Kommunens samlede modpartsrisiko på et pengeinstitut beregnes som summen af kommunens indestående, positiv værdi af finansielle kontrakter og eventuel afviklingsrisiko ved værdipapirhandel minus bilaterale eller lovsikrede modregninger. Vælger kommunen at bruge en eller flere eksterne kapitalforvaltere skal disse være underlagt Lov om finansiel virksomhed. I tilfælde af udenlandske kapitalforvaltere skal de have Finanstilsynets godkendelse til at operere i Danmark. Alle aftaler om ekstern kapitalforvaltning skal indgås under dansk lov. 5 Etiske retningslinjer Udover de økonomiske aspekter, skal forhold omkring etik også indgå i overvejelserne omkring allokering af Skanderborg Kommunes investeringer. Årsagen til, at Skanderborg Kommune ønsker dens investeringer vurderet med hensyntagen til etik er, at kommunen ønsker at tage hensyn til miljøet samt menneskerettigheder og levevilkår. Skanderborg Kommune forventer at eventuelle porteføljeplejere, eller deres samarbejdspartnere, vurderer de virksomheder de investerer i ud fra et etisk synspunkt. Kommunen forventer dermed, at blandt andet følgende virksomheder og stater bliver udelukket: Virksomheder der fremstiller, handler eller på anden måde profiterer fra klyngebomber samt atomare, biologiske og kemiske våben. Virksomheder der ikke respekterer menneskerettigheder ved f. eks. at benytte børnearbejde eller ved at tilbyde de ansatte meget dårlige arbejdsvilkår. Virksomheder der tilsidesætter hensynet til klima, natur og miljø på en groft uforsvarlig måde. Virksomheder hvis hovedaktivitet er indenfor tobak og våben Stater der ikke lever op til internationale normer vedr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår. De etiske retningslinjer skal kun sortere direkte uetiske virksomheder eller stater fra. Det er ikke meningen, de etiske retningslinjer skal bruges til en etisk rangordning af virksomheder og stater, for på den måde at sikre, at kommunen kun foretager de etisk mest korrekte investeringer. I kontrakten med eventuelle porteføljeplejere aftales de nærmere retningslinjer for, hvordan de sikrer, at de etiske retningslinjer overholdes. 6 Likviditetsstyring Det samlede likviditetsberedskab beregnes som indestående i pengeinstitutter, trækningsfaciliteter, obligationer med restløbetid på maksimalt 12 måneder og likviditet under forvaltning i en obligationsportefølje el. lign. med en maksimal løbetid på 12 måneder og hvor indskuddet kan hæves med 3

6 maksimalt én uges varsel. Alle midler der indgår i det samlede likviditetsberedskab skal altid være placeret i danske kroner. Lovgivningen der beskriver kommunens mindste kassebeholdning skal respekteres (Kassekreditreglen), der lyder: 9 i bekendtgørelse nr af 15. december 2011.: I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion , kassekreditter og byggelån ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner Den daglige positive likviditet beregnes som kommunens anfordringsindeståender i pengeinstitutter. Den daglige positive likviditet søges holdt inden for eventulle modregningsgrænser af hensyn til modpartsrisici. Skønnes den daglige positive likviditet at være større end hvad der vurderes nødvendigt for de daglige transaktioner skal en placering overvejes. Det skal ske med henblik på at opnå en højere forrentning men samtidig skal midlerne kunne indregnes i det samlede likviditetsberedskab. Placeres midler direkte i obligationer kan flg. udstedere benyttes: Den danske stat, danske realkreditobligationer, supranational udstedere (udstedere garanteret af flere stater) eller stater med en langfristet AAA kreditvurdering fra minimum to internationalt anerkendte kreditvurderingsbureauer. Det er et krav at obligationerne er noteret på en børs i et EU/EØS land. 7 Aktivportefølje De finansielle aktiver defineres som dem der ikke indgår i det samlede likviditetsberedskab (se Likviditetsstyring ). Mulighederne for anbringelse af kommunens aktive midler fastlægges af Styrelseslovens 44 der som hovedregel siger: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgiro eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Kommunens risikoprofil skal betragtes som lav. For at overholde denne risikoprofil, sætter denne strategi nogle begrænsninger for, hvordan kommunens frie kapital kan placeres. Aktivporteføljen kan placeres i danske obligationer, udenlandske statsobligationer og virksomhedsobligationer. Placeringen i danske obligationer kan ske direkte eller via investeringsforeninger eller ETF er. Mht. udenlandske statsobligationer eller virksomhedsobligationer skal det ske via investeringsforeninger eller ETF er. Obligationer i danske kroner eller fremmed valuta, som der kan investeres i, skal være udstedt af flg.: Den danske stat, realkreditobligationer, supranational udstedere (garanteret af flere stater) eller stater med en langfristet AAA kreditvurdering fra minimum to internationalt anerkendte kreditvurderingsbureauer. Det er et krav at obligationerne er noteret på en børs i et EU/EØS land. 4

7 Det er som udgangspunkt ikke meningen, noget af porteføljen skal placeres på en kontant konto. I forbindelse med salg af aktiver, udlodning af udbytte eller lignende, kan det dog komme på tale i en kortere periode, til beløbet er geninvesteret. For at minimere risikoen, kan investeringerne spredes over flere områder. Da danske realkredit- og statsobligationer ses som en sikker investeringsform, skal hovedparten af kommunens investeringer også være heri. Derfor kan op til 100 % af det investerede beløb placeres i danske realkredit- og statsobligationer. Den optionsjusterede varighed på de danske realkredit- og statsobligationer må i gennemsnit ikke overstige 4 år. Udenlandske statsobligationer er mere risikobetonede, hvorfor højest 15 % af kommunens samlede investeringer må placeres i disse. De udenlandske statsobligationer kan være udstedt fra nye obligationsmarkeder - de såkaldte højrentelande. Der kan samtidig investeres op til 15 % i virksomhedsobligationer via investeringsforeninger eller ETF er hvis disse er i kategorien investment grade (det der minimum modsvarer en BBB- rating ved Standard & Poors). Vælger kapitalforvalteren at invester i virksomhedsobligationer eller udenlandske statsobligationer via en investeringsforening, så skal andelen som minimum udgøre 10 %. Tabel 1: Fordeling mellem de forskellige investeringsformer. Investering Min. andel Maks. andel Danske stats- og realkreditobligationer samt kontanter 70 % 100 % Virksomhedsobligationer (erhvervsobligationer) - valgfrit 10 % 15 % Udenlandske statsobligationer, herunder obligationer fra højrentelande - valgfrit 10 % 15 % Skanderborg Kommunes investeringer skal samtidig overholde fondsbekendtgørelsen, som medfører yderligere restriktioner for anbringelse af kommunens investeringer. Det medfører, at der blandt andet kun må investeres i virksomhedsobligationer, obligationer fra højrentelande og aktier hvis det sker gennem en investeringsforening. Desuden stilles der i fondsbekendtgørelsen også krav til kapitalforvaltende virksomheder, hvis de placerer investeringen for en kommune. 8 Låneoptagelse Lån optages som hovedregel hvor det er billigst, typisk gennem KommuneKredit, alternativt en anden større finansieringsinstitution. Regler og love omkring låneoptagelsen er beskrevet i Lånebekendtgørelsen: 1 i bekendtgørelse nr af 15. december 2011: En kommunens samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til 2 og i bekendtgørelse nr af 15. december 2011: Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Der henvises til flere regler i afsnittet Passivportefølje. 5

8 Gæld skal optages i danske kroner eller euro. Maksimalt 40 % af gælden må være eksponeret i EUR. Investeringer i EUR foretages kun hvis det viser sig fordelagtigt efter en vurdering af renteforskel og valutarisiko. Tabel 2: Fordeling af lån på valutaer. Valuta Min andel Maks. andel Danske Kroner 60 % 100 % Euro 0 % 40 % Omkring lånenes løbetid gælder, at ved køb af bygninger og andre lignende langvarige aktiver skal løbetiden være længst mulig. I de tilfælde, der lånes til et aktiv med begrænset levetid, bør lånets løbetid ikke overstige aktivets levetid. Frembringer det belånte aktiv en besparelse eller en indtjening, bør lånets løbetid så vidt muligt ligge i den periode besparelsen eller indtjeningen er. Overordnede likviditetsmæssige hensyn i kommunen vil dog kunne betyde, at lån etableres og omlægges under hensyn tagen til dette. Valg af afdragsprofil fastlægges ligesom løbetiden, af økonomichefen eller lederen af finansteamet, på baggrund af vurderinger omkring likviditetsforhold og samlede kreditomkostninger. Kommunen kan optage annuitetslån, serielån, indekslån, stående lån eller lån med afdragsfrihed i henhold til lånebekendtgørelsen 9 Passivportefølje Variabel gæld defineres som gæld, hvor den kendte rentesats har en løbetid på 12 måneder eller derunder. Fastforrentet gæld defineres som gæld, hvor rentesatsen er fastlagt for en periode der overstiger 12 måneder. Hovedreglen er, at andelen af fastforrentet gæld skal udgøre minimum 30 pct. af den samlede gældsportefølje der er underlagt denne finansielle strategi. Det overlades til økonomistabens vurdering at fastlægge fordelingen mellem variabel og fastforrentet gæld. Dog gives der flg. vejledning: Er kommunen i en situation hvor følsomheden overfor rentestigninger på den variabel forrentede del af gælden er mærkbar skal den fastforrentede andel forøges. Har kommunen behov for nøje planlægningssikkerhed er dette yderligere et argument for at øge andelen af fastforrentet gæld. Tabel 3: Fordeling af fast og variabel lån. Valuta Min andel Maks. andel Fast 30 % 100 % Variabel 0 % 70 % Til styrring af passivporteføljen kan der anvendes renteswaps som enten gør det underlæggende lån fastforrentet eller variabelt forrentet inden for den fastlagte periode. Den valgte renteswap må udelukkende ændre forrentningen fra variabel til fast forrentet eller vice versa. Der må ikke være knyttet andre betingelser til renteswappen. Kommunen kan alternativt anvende en Forward Rate Agreement (FRA) til at fastlåse renten på eksisterende underliggende lån for en periode. Ved ændringer i andelen af fastforrentet gæld, skal det sikres, at der ikke opstår uhensigtsmæssigt store forfald på samme tid. Låneporteføljens samlede varighed (varighed = forventet vægtet løbetid) kan bruges som et overordnet redskab i styringen af porteføljen. Varigheden for hvert enkelt fastforrentet lån (med restløbetid over 12 6

9 måneder) bør dog inddrages, så det sikres at varigheden af de enkelte fastforrentede lån ikke bliver sammenfaldende, hvis dette er uønsket (der henvises til et eksempel i bilagene). Ved valg af løbetid for fastrenteperioden skal der indgå flere betragtninger i beslutningen. Hvis kommunen har behov for høj planlægningssikkerhed skal løbetiden være lang, hvorimod den skal være kortere under normale omstændigheder. Samtidig skal der tages hensyn til hvor langt ud i fremtiden kommunen vælger at planlægge. En lang løbetid er som udgangspunkt 10 år. Det endelige valg af fastrenteperiodens løbetid kan sluttelig fastlægges under hensyn til vurderingen af det aktuelle renteniveau i forhold til den forventede udvikling. De operationelle regler omkring brugen af finansielle instrumenter findes i Lånebekendtgørelsen, hvor de vigtigste regler er: 10. Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. En kommune må ikke være sluteksponent i anden valuta end danske kroner eller euro. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple rente- og eller vaultaswapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. 10 Leje og leasing Denne strategi giver Skanderborg Kommune mulighed for at lease aktiver, når dette findes hensigtsmæssigt. Kommunen må lease aktiver, der erstatter både anlægs- og driftsudgifter. Der kan både indgås aftaler om finansiel leasing og operationel leasing. I de følgende afsnit vil kommunens strategi vedrørende leje og leasing blive gennemgået. I bilag 2 er der en forklaring af begreberne finansiel og operativ leasing Retningslinjer Hvad kan lejes/leases? Da leasing/leje af henholdsvis driftsmidler og anlægsaktiver behandles forskelligt i forhold til den kommunale låntagning, er det nødvendigt at sondre mellem leasing/leje af driftsmidler og anlægsaktiver Leasing af driftsmidler Ved driftsmidler forstås inventar, biler, kopimaskiner samt IT-udstyr m.v. Leasing af driftsmidler påvirker ikke kommunens låneramme Leasing af anlæg Leasing af anlæg opfattes som lån og skal dermed fragå kommunens låneramme. Hvis kommunen har udnyttet hele sin låneramme, skal der deponeres et beløb, svarende til værdien af det lejede/leasede aktiv. 7

10 10.2 Kompetence Leje- og leasing af driftsmidler Kommunaldirektøren bemyndiges til at indgå leje- og leasingaftaler om driftsmidler. Kommunaldirektøren kan bemyndige øvrige medarbejdere i kommunen til at indgå leje- og leasingaftaler vedrørende driftsmidler Leje- og leasing af anlæg Alle leje- og leasingaftaler vedrørende anlægsaktiver behandles på samme måde som optagelse af lån Procedurer Alle aftaleholdere i kommunen, som ønsker at indgå leje- og leasingaftaler, skal søge godkendelse og rådgivning herom i finansteamet i økonomistaben. Økonomistaben foretager herefter en vurdering af fordele og ulemper ved at lease i stedet for selv at købe og derved bruge af kassebeholdningen. I den forbindelse skal også eventuelle forskelle i forsikringspræmie og andre økonomiske forhold f.eks. overtagelse af aktivets scrapværdi tages med i betragtning. Økonomistaben er ansvarlig for at der udarbejdes en oversigt over leasingforpligtelsen i kommunens regnskab. 8

11 Bilag 1 - Forklaring af de finansielle instrumenter med videre. Konvertibel obligation Særlig obligation, der på et tidspunkt giver mulighed (option) for at blive ombyttet til en aktie. Det er ofte erhvervsvirksomheder og pengeinstitutter, der udsteder konvertible obligationer. Som regel er det bestemt, hvordan og hvornår obligationen ombyttes med aktier. Kursen på konvertible obligationer er dels bestemt af renteniveauet, dels af kursen på den relaterede aktie. Konverterbar obligation Obligation, der kan indfries før udløb. Obligationerne er udstedt for at finansiere et konverterbart obligationslån med pant i en ejendom. Risikoen ved konverterbare obligationer er, at hvis kursen kommer tæt på 100 eller stiger over 100, så vil der ofte blive udtrukket meget store beløb. Det betyder, at selvom der måske er 30 års løbetid tilbage af obligationen, så kan en investor opleve, at der udtrækkes procent af obligationen til kurs 100 på én gang. Det betyder, at obligationens reelle løbetid dermed bliver kortere. Konverterbare obligationer kan betragtes som inkonverterbare obligationer kombineret med en udstedt calloption. Det vil sige, at ejeren af en konverterbar obligation påtager sig en risiko for, at låntager pludselig indfrier obligationen til kurs 100, før obligationen løber ud. Denne call-option koster naturligvis noget, hvilket man kan se ved at sammenligne kursen på konverterbare og inkonverterbare obligationer med samme løbetid og afviklingsprofil. Forskellen i antal kurspoint er netop markedets vurdering af prisen på den udstedte call-option. Virksomhedsobligationer Virksomhedsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Virksomhedsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i virksomhedsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs, være større. Obligationer fra højrentelande Der investeres i obligationer på verdens nye obligationsmarkeder i Latinamerika, Østeuropa, Fjernøsten, Afrika og Mellemøsten. Der investeres i obligationer med en vis kreditrisiko. Der investeres fortrinsvis i statsobligationer og i mindre omfang i virksomheder, der er 100 % statsejede. FRA Med en FRA (Fremtidig Rente Aftale - renteterminsforretning) er det muligt, at lægge renten fast i en periode på et variabelt forrentet lån, og dermed sikre lånet mod en rentestigning i aftaleperioden. 9

12 Eksempel: En kommune har optaget et lån, der forrentes med udgangspunkt i 3 måneders CIBOR Copenhagen InterBank Offered Rate (den rente bankerne i Danmark låner ud til hinanden fastsat ud fra udbud og efterspørgsel). Der forventes stigende, korte renter i markedet, og kommunen ønsker derfor at fastlåse renten i den kommende 3 måneders renteperiode. Derfor indgår kommunen en FRA. Rente- og valutaswaps En swap er et meget fleksibelt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån i hele eller en del af løbetiden. Med en swap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente og omvendt og eventuelt også til en anden valuta. Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser. Eksempel: En kommune har optaget et fast forrentet lån, hvor kommunen betaler en årlig rente på 5 %. Lånet ønskes omlagt til et variabelt lån med 3 måneders renteperioder. Kommunen indgår derfor en swapaftale, hvor kommunen modtager faste rente, der skal betales på lånet. Til gengæld betaler kommunen en variabel rente på 3 måneders CIBOR. Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbare. Fordelen består heri, at et lån, der kun vanskeligt eller umuligt kan indfris, kan omlægges, uden at det er nødvendigt, at realisere et valuta- eller kurstab. Valutaterminsforretninger En valutaterminsforretning er en forpligtende aftale mellem to parter om levering af valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Valutaterminsforretninger kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger. ETF Electronic Traded Funds Dette er typisk en investeringsforening som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlen på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. Repoforretninger og Sell-Buy Back En repoforretning er en kontrakt om lån eller udlån af et aktiv (typisk obligationer), som skal afleveres tilbage til en på forhånd aftalt pris og tidspunkt. Repoforretninger fungerer således reelt som lån og udlån af likviditet med høj grad af sikkerhed. Beslægtet med repoforretninger er buy/sell back-forretninger. En buy/sell back er en spothandel og en terminsforretning indgået på samme tidspunkt. Der købes værdipapirer spot, som samtidig sælges på terminsforretning. Til forskel fra en repo tilfalder kuponrenten i handlens løbetid køber. 10

13 Varighed Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige at det er den gennemsnitlige løbetid og for en portefølje af flere lån eller obligationer, vil varighed udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. Nedenfor er varighed nærmere beskrevet for obligationer og for lån (passiver). Varighed Obligationer Nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige hvor meget kursen stiger ved et fald i den effektive rente på 1 %. Varigheden angiver samtidig den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation, før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved renteændringer, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen. Man anvender derfor optionsjusteret varighed ved konverterbare obligationer. Ved beregning af optionsjusteret varighed, er der taget højde for risikoen for førtidig indfrielse. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varig er andre ord for optionsjusteret varighed. Varighed Passiver: Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at kommunen er afsikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål som kan bruges når man vurdere kommunes finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til kommunens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for Skanderborg Kommune). 11

14 To forskellige varigheder, men begge porteføljer har 50 pct. variabel og 50 pct. fast forrentede lån: Låneportefølje med 50 % variabel / 50 % fast Låneportefølje med 50 % variabel / 50 % fast 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Variabel Fast 1½ år 0% Variabel Fast 25 år Varighed ca. 0,5 år Varighed ca. 5,2 år Begge porteføljer lever op til kravet om fordelingen mellem fast og variabel rente. I realiteten vil den venstre portefølje inden for kort tid ikke gøre det, da den samlede løbetid er meget kort. Den højre portefølje viser til gengæld at kommunen er afsikret langt frem for den faste dels vedkomne. Dog skal det betragtes at der hvor den kalkulatoriske renterisiko befinder sig, der har kommunen ingen reel renterisiko fordi den er fordelt på kort variabelt finansieret gæld kombineret med renteafsikringer med meget lange løbetider. Dette illustreres i næste eksempel. 12

15 Gælds- og swapporteføljer. Varighed og løbetid Gæld i mio / Løbetid Gæld i mio. / Varighed måneder Denne oversigt afspejler ikke cash-flow (betalingsstrømene) for gæld- og swapporteføljen, men sammenhængen mellem varighed og løbetid. Der er en kraftig følsomhed overfor ca. 9 års varighed men ingen reel varighed porteføljen omkring den kalkulerede varighed (den rød pil). Eksemplet viser, at store enkeltforfald i en portefølje kan give et unøjagtigt billede af den samlede varighed. Derfor er det en anbefaling at se på hvordan fordelingen af varighed påvirkes inden at en kommune fastlægger vilkårene for et nyt lån eller en renteswap. 13

16 Bilag 2 To former for leasing. Finansiel Leasing Finansiel leasing er en leasingaftale, hvor leasingtager får finansieret det nye aktiv, samtidig med at der opnås fuld brugsret over aktivet. Ejendomsretten er dog stadig hos leasingudbyder. Det er leasingtager der har risikoen vedrørende aktivets vedligeholdelse. Efter leasingperiodens udløb er leasingtager forpligtet til at købe eller anvise en køber til aktivet. Operationel leasing En operationel leasingaftale svarer til en traditionel lejeaftale. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte væsentlig kortere end aktivets levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, men må genudlejes flere gange eller sælges af leasingselskabet. Leasingselskabet har risikoen på restværdien. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten leasingselskabet, ligesom selskabet må bære risikoen og ansvaret for aktivet som ved almindelige lejeaftaler. 14

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Finansiel politik Udkast

Finansiel politik Udkast GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi LEJRE KOMMUNE Finansiel strategi 2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi HELSINGØR KOMMUNE Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Afgrænsning 4. Kompetencer og rapportering 5. Finansielle aktiver 6. Ansvarlig investeringspolitik 7. Låneoptagelse og

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik 1 of 5 Bilag 11.1. Syddjurs Kommunes Leasingpolitik Syddjurs Kommunes Leasingpolitik 2 of 5 1. Formål Formålet med retningslinierne er at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015 Finansiel strategi Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015 Lolland Kommunes finansielle strategi Formål Formålet med en finansiel strategi er, at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Lolland Kommunes

Læs mere

Økonomisk politik og finansiel strategi

Økonomisk politik og finansiel strategi SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Økonomisk politik og finansiel strategi Forslag til godkendelse i Byrådet i december 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Økonomisk politik for Solrød Kommune...

Læs mere

Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel

Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel strategi Godkendt af Byrådet den 15. december 2014, pkt. 191 1 Indholdsfortegnelse Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel

Læs mere

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund November 2016 Økonomi & Stab Finansiel Strategi for Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 SIDE 2 NOVEMBER 2016 FINANSIEL STRATEGI

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2. NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Finansiel politik for Region Sjælland

Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT Dato: 10.11.2010 Sagsnummer: 1-20-0041-08 Finansiel politik for Region Sjælland Indholdsfortegnelse Koncern Økonomi Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske

Læs mere

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel styring i Viborg Kommune Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel strategi i Viborg Disposition Formål med strategien Finansielle aktiver og passiver Porteføljepleje

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Vesthimmerlands Kommune

FINANSIEL STRATEGI. Vesthimmerlands Kommune FINANSIEL STRATEGI Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet den 18. februar 2016 FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens

Læs mere

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune BILAG TIL MØDE I: ØP 23.11.2006, pkt. 4 SLU 28.11.2006, pkt. Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune 1. Baggrund I økonomiaftalen for 1999-2000 mellem regeringen og KL blev der henstillet

Læs mere

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune 3. udgave april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje...

Læs mere

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235 HADERSLEV KOMMUNE Godkendt af Byrådet 29.11.2007, pkt. 235 Bilag til Principper for Økonomistyring Politik for aktiv styring af Haderslev Kommunes obligations- og gældsportefølje 1 Finansiel politik Haderslev

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Formål. 2. Afgrænsning. 3. Kompetencer og rapportering. 4. Finansielle aktiver. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter

Indholdsfortegnelse. 1. Formål. 2. Afgrænsning. 3. Kompetencer og rapportering. 4. Finansielle aktiver. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik 6. Låneoptagelse

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi Bilag 7b Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 25. november 2016 1. Finansiel politik og

Læs mere

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Økonomiafdelingen indstiller, at økonomi- og indenrigsministerens brev tages til efterretning og at

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Redigeret 16. juni 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i Norddjurs Kommune... 3 1.2.2

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Godkendt af sammenlægningsudvalget Den 13. september 2006. Revideret i Norddjurs Kommune: Økonomiudvalget 27. januar 2009 Kommunalbestyrelsen 3. februar

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 4. december 2007 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune for Torvet 3 8500 Grenå Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik...3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i... 3 1.2.1 Kommunalbestyrelsens langsigtede målsætninger...

Læs mere

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

DB CAPPED FLOATER 2019

DB CAPPED FLOATER 2019 DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen

Læs mere

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Bestyrelsesmøde 9. december 2016 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. december 2016 1. december 2016 Pkt. 8. Finanspolitik for BIOFOS-koncernen

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Finansiel strategi 2013 Mål Den finansielle styring skal medvirke til at sikre, at der findes det nødvendige finansielle grundlag for, at det vedtagne serviceniveau kan realiseres og at den nødvendige

Læs mere

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Notat Kontaktperson: Maria Laibach Halskov Christiansen Dato: 15. april 2014 Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2013 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012 Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.4 LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE...

Læs mere

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier: Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Dette notat beskriver Københavns Kommunes finansielle

Læs mere

Ansvar Økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges. 1 Borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, socialdirektør

Ansvar Økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges. 1 Borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, socialdirektør Finansiel strategi 2011-2013 Mål Den finansielle styring skal medvirke til at sikre, at der findes det nødvendige finansielle grundlag for, at det vedtagne serviceniveau kan realiseres og at den nødvendige

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere