- Litteraturgennemgang af behandlingsmuligheder
|
|
- Svend Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ORIGINALARTIKEL Behandling af diabetes Summary Feline diabetes mellitus resembles human type 2 diabetes. The optimal treatment protocol in cats is a combination of weight control, a suitable diet and insulin. Few oral hypoglycaemic agents have been tested in cats and they have generally failed to show convincing effect. Insulin injections are considered the treatment of choice. Anecdotally several types of insulin have been used in feline practice, but few have scientifically documented effect. Currently lente insulin is the only veterinary insulin approved for cats in Denmark. Lente insulin generally has a well documented clinical effect. Recent studies indicate that long acting human insulin analogues such as glargine and detemir may increase the chance of achieving remission and might be useful alternatives to lente insulin. Sammendrag Diabetes mellitus hos kat ligner på flere måder human type 2 diabetes. Den optimale behandling er en kombination af vægtkontrol, en velegnet diæt samt behandling med insulinin jektioner. Enkelte orale hypoglykæmiske stoffer har været afprøvet i mindre studier, men de har generelt ikke udvist overbevisende effekt hos kat. Insulin anses som den mest optimale behandling. Historisk har flere insulintyper været anvendt i praksis, men ofte uden videnskabelig dokumentation for effekt. Lente insulin er det eneste godkendte insulinpræparat til kat i Danmark og udviser generelt god klinisk effekt. Nyere studier antyder, at langtidsvirkende humane insulinanaloger såsom glargin og detemir muligvis øger chancen for diabetisk remission og kan fungere som alternativ til lente insulin. 28 DVT
2 mellitus hos kat - Litteraturgennemgang af behandlingsmuligheder kirsten M. hølmkjær 1 og charlotte r. bjørnvad 2 1 DYRLÆGE, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR MINDRE HUSDYRS SYGDOMME, KU SUND 2 DYRLÆGE, PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR MINDRE HUSDYRS SYGDOMME, KU SUND Indledning Diabetes mellitus er en af de hyppigst forekommende endokrine lidelser hos kat med en prævalens på ca. 0,5 % i undersøgte kattepopulationer (1;2). Mange katte lever et meget inaktivt liv med let adgang til energirigt foder, hvilket resulterer i en stigende grad af obesitet. Humant såvel som hos kat er der dokumenteret en sammenhæng mellem obesitet og udvikling af diabetes mellitus (3;4). Humant opdeles spontan diabetes mellitus i type 1 og type 2, hvilket har betydning for det efterfølgende valg af terapi. Type 1 diabetes forårsages af en autoimmun destruktion af ß-cellerne i de Langerhanske øer i pancreas, hvilket resulterer i en absolut mangel på insulinproduktion (5). Type 2 diabetes er karakteriseret ved en nedsat insulinsensitivitet i kroppens væv i kombination med en nedsat insulinsekretion fra pancreas (som følge af ß-cellesvigt) (6). Ofte ses en forudgående periode med hyperglykæmi, men uden kliniske symptomer. Kliniske symptomer opstår, når insulinsekretionen fra pancreas ikke længere er tilstrækkelig til at kompensere for den nedsatte insulinsensitivitet (5). Det er ikke endeligt fastslået, hvorvidt felin diabetes mellitus er type 1 eller 2. Der er dog ikke påvist ß-celle antistoffer hos nydiagnosticerede diabetiske katte, hvilket tyder på, at der formodentligt ikke er tale om en immunologisk destruktion af ß-cellerne (7). Dette peger på, at felin diabetes enten er type 2 eller forårsaget af destruktion af ß-cellerne som følge af en anden lidelse (fx pancratitis). I litteraturen anses felin diabetes mellitus generelt for en variant af den humane type 2 diabetes. Dette skyldes en række fællestræk såsom association med obesitet, øget insulinresistens, nedsat insulinsekretion, vedvarende hyperglukagonæmi, tab af ß-cellemasse samt udvikling af amyloidaflejringer i pancreas ß-celler (8-10). Vedvarende hyperglykæmi udøver en toksisk effekt på ß-cellerne med nedsat ß-celle funktion og øget apoptose blandt ß-cellerne til følge. Denne»glukosetoksicitet«er progressiv og debuterer allerede efter få dages markant hyperglykæmi hos katte (11). I de tidlige stadier vil effekten af glukosetoksiciteten til en vis grad være reversibel ved instituering af insulinbehandling, der giver ß-cellerne en arbejdspause og chance for at restituere. Nærværende artikel er et litteraturstudie med fokus på behandlingsalternativer for felin diabetes mellitus. Formålet er at præsentere de aktuelle muligheder for en ukompliceret diabetisk patient i form af effektivitet, administrationsvej samt bivirkninger. Diagnosticering, monitorering og diabetisk ketoacidose vil ikke blive gennemgået. Behandlingsmuligheder Diæt Formålet med diætetisk behandling af felin diabetes mellitus er primært at mindske den postprandielle glukosekoncentration i blodet samt at kontrollere kropsvægten (ofte vil et vægttab være ønskeligt). Hermed øges chancen for diabetisk remission (12). Remission defineres ved, at katten igen bliver i stand til at opretholde euglykæmi uden behandling. Denne»kurering«af klinisk diabetes kan være permanent eller midlertidig. I tabel 1 og 2 er næringssammensætningen for diæterne anvendt i nedenstående studier angivet. I tabel 1 er værdierne omregnet til procent tørstof, da dette er den optimale måde til at sammenligne fodertyper. Da dette ikke var muligt for alle diæter, indeholder tabel 2 data angivet Tabel 1: Oversigt over fodersammensætningen i de kliniske studier gennemgået i teksten. Værdierne er angivet som procent af tørstof. Tegnforklaring: *: I disse studier indgår der tre diættyper, derfor er der angivet to værdier under kontroldiæt. IO: Ikke oplyst. : Ikke mulig at udregne pga. manglende oplysninger i artiklen. -: I studiet indgår ingen kontroldiæt. Testdiæt Kontroldiæt Studie Protein Fedt Kulhydrat Fiber Protein Fedt Kulhydrat Fiber Mori, A. et al. 2009* 56 23,9 17, ,9 17,8 10,5 44,4 39,8 0,5 8,2 Farrow,H.A. et al. 2002* IO IO IO Frank, G. et al ,9 23,8 8,1 3,7 41,5 16,8 24,3 10,8 Mazzaferro, E.M. et al ,2 6,9 IO Marshall, R.D. et al IO IO IO IO Marshall, R.D. et al ,1 29,1 9,8 IO Bennett, N. et al > DVT
3 ORIGINALARTIKEL som procent af metaboliserbar energi i stedet. I de følgende studier anvendes begreberne»højt«og»lavt«indhold af diverse næringsstoffer uden forudgående definition. Denne artikels forfattere har gennemgået nuværende kommercielle diæters sammensætning. Generelt er der i foder med»højt proteinindhold«ca. 45 % metaboliserbar energi fra protein, mens»lavt kulhydratindhold«svarer til ca % metaboliserbar energi fra kulhydrat. Et foder indeholdende 7-14 % fiber på tørstofbasis, anses som havende et højt fiberindhold. Tidligere blev en diæt med højt fiberindhold anbefalet, da fiber medvirker til vægttab samt nedsætter absorption af glukose i gastrointestinalkanalen (12). Nyere studier har primært fokuseret på fodring med et højt proteinindhold kombineret med lavt kulhydratindhold, da dette anses for et mere naturligt foder for den obligat carnivore kat. Fodring med en lav mængde kulhydrat vil desuden medføre, at mængden af cirkulerende glukose i kroppen primært vil stamme fra endogen hepatisk glukoneogenese, hvilket vil være med til at begrænse den postprandielle glukosekoncentration i blodet. Hos raske katte giver en sådan diætsammensætning en signifikant lavere postprandiel glukosekoncentration samt et kraftigere postprandielt insulinrespons end diæter med lavt protein og højt kulhydrat indhold (13;14). Studier i diabetiske katte har ligeledes vist, at et foder med højt proteinindhold samt lavt kulhydratindhold bevirker at insulindosis kan reduceres væsentligt, uden at den glykæmiske kontrol forringes (15;16). Insulin i kombination med en diæt med højt protein- og lavt kulhydratindhold øger chancen for diabetisk remission (16-18). Marshall et al opnåede således remission i 6 ud af 6 katte med en sådan be handling (17), mens Mazzaferro et al havde mere beskeden succes med remission i 11 ud af 18 katte (16). I førstnævnte studie er diætsammensætningen ikke angivet, mens proteinindholdet i sidstnævnte studie er så lavt, at det kan diskuteres, om dette foder kan anses for at have et højt proteinindhold. Bennett et al. har i et studie vist, at diabetiske katte, der fik en lav mængde kulhydrat og en lav mængde fiber, havde signifikant større chance for at opnå remission end katte på en diæt med moderat kulhydrat- og højt fiberindhold. Det skal bemærkes, at proteinindholdet i de to diæter næsten var identisk (19). Den generelle anbefaling i dag er fodring med en diæt med højt proteinindhold i kombination med et lavt kulhydratindhold. Orale antidiabetika Orale antidiabetika eller orale hypoglykæmiske midler er en samlet betegnelse for en række farmaka, der kan øge insulinsekretionen eller forbedre insulinsensitiviteten. Indikationerne for at behandle med orale hypoglykæmiske midler hos mennesker er: Normal/øget vægt, ingen anden samtidig sygdom og fravær af ketonstoffer i urinen (20). Kun få af disse midler er afprøvet i diabetiske katte. Metformin er et biguanid, der reducerer blodglukosen ved at forbedre den hepatiske- og perifere insulinsensitivitet uden at påvirke insulinsekretionen (21). Metformin har kun effekt, såfremt der endnu er en residual produktion af insulin. Produktet anvendes til behandling af human type 2 diabetes mellitus. Metformin er kun begrænset undersøgt i diabetiske katte, og dokumentationen for effekt er mangelfuld. I et mindre studie var der således liden effekt, idet kun 1 ud af 5 katte opnåede glykæmisk kontrol på metformin, imens de øvrige kattes symptomer progredierede på trods af metformin og krævede iværksættelses af insulinbehandling. Dosis til kat angives til mg pr. kat to gange dagligt, men selv denne dosis giver hyppige tilfælde af vomitus, letargi og nedsat appetit (22). Mindste tabletstørrelse er 500 mg, hvorfor en korrekt dosering vil være meget vanskelig at opnå. Sulfonylurinstoffer (fx glipizid) øger insulinsekretionen samt øger insulinsensitiviteten (20). Pancreas stimuleres til at udskille insulin, og midlet har derfor kun effekt, såfremt der stadig er funktionelle ß-celler tilbage i pancreas (23). Selve syntesen af insulin øges ikke (24). Ved kliniske forsøg med midlet glipizid i diabetiske katte er der opnået begrænset effekt. Således opnåede kun 5 ud af 20 diabetiske katte fuld glykæmisk kontrol og resolution af kliniske symptomer på glipizid behandling. I samme studie responderede 8/20 katte delvist på glipizidbehandling (bedring af symptomer og kliniske parametre), mens 7/20 katte ikke responderede og krævede insulinbehandling (25). I et andet studie opnåede 22 ud af 50 katte en varierende grad af forbedret glykæmisk kontrol efter instituering med glipizid. Af de 22 opnåede 6 katte fuld remission, 7 katte havde forbedrede Testdiæt Kontroldiæt Studie Protein Fedt Kulhydrat Protein Fedt Kulhydrat Mori, A. et al. 2009* 42, ,7 34,6 35,7 39,1 23,8 37,1 Farrow,H.A. et al. 2002* Frank, G. et al ,3 47,1 6,6 38,9 38,3 22,8 Mazzaferro, E.M. et al ,1 61,1 4, Marshall, R.D. et al IO IO IO Marshall, R.D. et al Bennett, N. et al Tabel 2: Oversigt over fodersammensætningen i de kliniske studier gennemgået i teksten. Værdierne er angivet som procentvis fordeling af metaboliserbar energi. Fiber er udeladt, da denne ikke bidrager til metaboliserbar energi. Tegnforklaring: *: I disse studier indgår der tre diættyper, derfor er der angivet to værdier under kontroldiæt. IO: Ikke oplyst i studiet. -: I studiet indgår ingen kontroldiæt. 30 DVT
4 parakliniske kontrolparametre, 6 katte havde uændrede blodglukoseværdier, men bedring af insulinniveau samt de kliniske symptomer og de resterende 3 katte fik i løbet af et år behov for insulinterapi (23). Det varierende respons anses som udtryk for den varierende residual mængde af funktionelle ß-celler i pancreas ved behandlingsinstituering (26). De hyppigst rapporterede bivirkninger af glipizid er: vomitus (ca. 15 % af de behandlede katte) og hypoglykæmiske episoder (15 %). Desuden sås forhøjede leverenzymer i 8-15 % af kattene. Forhøjelsen af leverenzymerne forsvandt efter seponering af glipizid (23;25). Glipizid mistænkes i øvrigt for at fremme tendensen til amyloidaflejring i pancreas, med risiko for yderligere nedsat pancreasfunktion og mulig forværring af lidelsen til følge (27). Det kan ikke på forhånd afgøres ud fra den kliniske undersøgelse eller parakliniske værdier, hvorvidt en kat vil respondere på glipizidbehandling - men studier viser, at en eventuel effekt af glipizid kan påvises inden for de første 4-8 uger af behandlingen. Anbefalet dosis til kat er 5 mg to gange dagligt (23;25). For at mindske bivirkningerne igangsættes på halv dosis med optrapning efter 14 dage. Herudover har α-gluconidaseinhibitoren acarbose været afprøvet på diabetiske katte. Denne forsinker absorptionen af glukose i intestinalkanalen. Acarbose blev afprøvet i kombination med insulinbehandling og diætskifte. Både test- og kontrolgruppen viste signifikant forbedret glykæmisk kontrol, men der var ingen signifikant forskel mellem testgruppen og gruppen af kontrolkatte, der kun blev behandlet med insulin og diæt. Det tyder derfor ikke på, at acarbose bidrager yderligere til forbedring af den glykæmiske kontrol (16). Insulinbehandling Lente Insulin (fx Caninsulin Vet): Efter subkutan injektion opnås maksimal insulinkoncentration samt blodsukker nadir (laveste blodsukkerkoncentration) efter hhv. 1,7 time og ca. 4 timer hos kat, og effekten varer ca. 8 timer (28;29). Lente insulin betegnes som en middelhurtigt og middellangt virkende insulintype og har generelt resulteret i tilfredsstillende behandlingseffekt hos kat. Således førte behandling med Caninsulin to gange dagligt til remission i 7 ud af 46 katte samt glykæmisk kontrol i yderligere 23 af kattene inden for 16 uger efter instituering (30). Martin og Rand opnåede med en tilsvarende protokol remission i 7 ud af 25 katte, mens de resterende katte opnåede god kontrol af de kliniske symptomer indenfor 15 uger (31). Lente insulin har ligeledes været undersøgt i kombination med en diæt med højt protein- og lavt kulhydratindhold. Dette udløste remission i 3 ud af 7 katte indenfor 12 uger, samt god glykæmisk kontrol i de øvrige 4 katte (32). Initialdosis af lente insulin er 0,25 IU/kg legemsvægt såfremt blodglukosen er 19 mmol/l og 0,5 IU/kg såfremt blodglukosen er > 19 mmol/l bid (28;30). Dog anbefales det, at der maksimalt gives 2 U/ injektion (30). Effekten af lente insulin hos diabetiske katte er så kort, at dosering to gange dagligt er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig glykæmisk kontrol. Selv ved denne dosering vil der hos mange katte være perioder med hyperglykæmi, og dermed ikke optimal glykæmisk kontrol (28;33). Hypoglykæmiske episoder er observeret ved behandling med lente insulin i diabetiske katte. To ud af 8 katte fik behandlingskrævende hypoglykæmi (18). Tilsvarende observerede Michiels et al kliniske symptomer på hypoglykæmi i 9 ud af 46 katte, og dette var signifikant korreleret med en dosis på 3 U/injektion eller 0,5 U/kg/ injektion (30). Isophan insulin (fx insulatard/nph): Dette er intermediært virkende insulintyper. NPH insulin udløser maksimal seruminsulinkoncentration efter 2-6 timer hos diabetiske katte samt glukosenadir 4-8 timer efter insulininjektion. Isophan insulin bør derfor gives minimum to gange dagligt til diabetiske katte (34). Generelt skal det nævnes, at der kun er meget begrænset videnskabelig dokumentation for anvendelse af isophan insulin i diabetiske katte. Protamin zink insulin (PZI): Der er stor individuel variation i farmakokinetik, og nadir ses således efter 5-12 timer i diabetiske katte (34;35). I det mest omfattende > DVT
5 ORIGINALARTIKEL PZI studie hos kat, oplevede 60 ud af 67 katte forbedring i glykæmisk kontrol i løbet af 45 dages behandling. Initialdosis var 0,2-0,6 U/kg to gange dagligt. En gennemsnitlig dosis på 0,5 U/kg to gange dagligt resulterede i klinisk hypoglykæmi hos 5 ud af 67 katte. Symptomer herpå ophørte efter behandling af hypoglykæmi og efterfølgende reducering i dosis (35). Marshall et al opnåede diabetisk remission i 3 ud af 8 katte behandlet med PZI to gange dagligt (18). Ultralente insulin: Der er yderst be græn set videnskabelig dokumentation for anvendelse i diabetiske katte. Anbefalet initialdosis er 1-3 U/kat én gang dagligt, og en del katte kræver injektion to gange dagligt for at opnå optimal glykæmisk kontrol. Nadir observeres efter ca. 7 timer og effekten varer 7-18 timer efter injektion (36). Hos visse katte er den subkutane absorption af ultralente dog så langsom, at der ikke kan opnås tilstrækkelig glykæmisk kontrol. Insulin Glargin: Insulin glargin er en langtidsvirkende human insulinanalog. Efter subkutan injektion dannes et præcipitat, der forlænger absorptionen samt effekten, og humant er effekten relativt ensartet gennem hele døgnet selv ved dosering én gang dagligt (37). I studier med raske katte er effekten af glargin signifikant længere end effekten af lente. Nadir ses efter ca. 14 timer i raske katte (38). Hos diabetiske katte har glargin udvist god behandlingseffekt. Marshall og Rand afprøvede glargin i kombination med en diæt med højt protein- og lavt kulhydratindhold, og opnåede remission i 6 ud af 6 nydiagnosticerede katte, heraf 5 indenfor den første måned af behandlingen (17). I et andet studie med en tilsvarende diæt var der forbedret glykæmisk kontrol i 3 ud af 5 katte, men kun komplet remission i 2 ud af 5 katte (39). Sammenholdt med lente giver insulin glargin en øget sandsynlighed for remission (8 ud af 8 katte) i forhold til lente insulin (2 ud af 8 katte) (18). Et andet studie fandt ingen forskel i glykæmisk kontrol mellem lente og glargin, her blev glargin dog kun anvendt én gang dagligt mens lente blev injiceret to gange dagligt (32). Dette understøtter tidligere konklusioner, der indikerer, at man ved dosering af glargin to gange dagligt opnår en længerevarende sænkning af blodglukosen end dosering én gang dagligt, samt øger chancen for remission (18;40). Dosering én gang dagligt gav kun remission i 1 ud af 6 katte (32). Anbefalet dosis til kat er 0,5 U/kg ideel kropsvægt ved BG 20 mmol/l og 0,25 U/kg ideel kropsvægt ved BG < 20 FOTO COLOURBOX Reference List 1. McCann TM, Simpson KE, Shaw DJ, Butt JA, Gunn-Moore DA. Feline diabetes mellitus in the UK: the prevalence within an insured cat population and a questionnaire-based putative risk factor analysis. Journal of Feline Medicine and Surgery 2007;9: Baral RM, Rand JS, Catt MJ, Farrow HA. Prevalence of feline diabetes mellitus in a feline private practice. Journal of Veterinary Internal Medicine 2003;17(3): Lund EM, Armstrong J, Kirk CA, Klausner JS. Prevalence and Risk Factors for Obesity in Adult Cats from Private US Veterinary Practices. Journal of Applied Research in Veterinary Medicine 2005;3(2): Scarlett JM, Donoghue S. Associations between body condition and disease in cats. Journal of American Veterinary Medical Association 1998;212(11): The Expert Committee on the diagnosis and classification of diabetes mellitus. Diagnosis and Classification of Diabetes Mellitus. Diabetes Care 1997;20(7): Eldor R, Raz I. Lipotoxicity versus adipotoxicity - The deleterious effects of adipose tissue on beta cells in the pathogenesis of type 2 diabetes. Diabetes Research and Clinical Practice 2006;74S:S3-S8. 7. Hoenig M, Reusch CE, Peterson ME. Beta cell and insulin antibodies in treated and untreated diabetic cats. Veterinary Immunology and Immunopathology 2000;77: Henson MS, O Brien TD. Feline Models of Type 2 Diabetes Mellitus. Ilar Journal 2006;47(3): Reaven GM, Chen YDI, Golay A, Swislocki ALM, Jaspan JB. Documentation of Hyperglucagonemia Throughout the Day in Non-obese and Obese Patients with Noninsulin-Dependent Diabetes Mellitus. Journal of Clinical Endocrinology and 32 DVT
6 mmol/l to gange dagligt (18;39). Generelt observeres der meget få tilfælde af kliniske symptomer på hypoglykæmi (17;18). Insulin detemir: Er ligeledes en langtidsvirkende human insulinanalog. Foreløbigt er denne insulin kun afprøvet i et mindre antal feline studier. Disse viser at effekt og farmakodynamik af detemir og glargin er sammenlignelig i diabetiske katte (41;42). Varighed af effekten af detemir i kat nødvendiggør dosering to gange dagligt(42). De foreløbige data er optimistiske. Roomp og Rand opnåede således remission i 12 ud af 18 diabetiske katte indenfor 5 måneder. Kun 1 ud af de 18 katte oplevede (mild) hypoglykæmi (41). GLP-1 analoger og DPP-IV hæmmere: Glucagon-like peptide 1 (GLP-1) er et incretinhormon, der normalt dannes i intestinalkanalen i forbindelse med fødeindtagelse og stimulerer både sekretion samt produktion af insulin hos mennesker. GLP-1 fremmer desuden proliferation af ß-cellerne i pancreas. I kroppen nedbrydes GLP-1 hurtigt af enzymet dipeptidyl-peptidase IV (DPPIV). Humant har GLP-1 analoger samt DPP-IV hæmmere i de senere år været anvendt succesfuldt som behandling af type 2 diabetes, enten ved at efterligne effekten af endogent GLP-1 (GLP-1 analoger) eller ved at hæmme nedbrydelsen af endogent GLP-1 (DPP-IV hæmmere). Der opnås en god glykæmisk kontrol, nedsat risiko for hypoglykæmiske episoder samt en vægtreducerende effekt. Behandlingen består af subkutane injektioner en til to gange dagligt. De hyppigste bivirkninger er kvalme samt vomitus (43). Glp-1 analoger er endnu ikke afprøvet i diabetiske katte, men givet den gode succes humant, bør denne behandlingsform undersøges i fremtidige feline studier. Diskussion Behandlingens formål er primært at få de kliniske symptomer under kontrol, og dermed fremme livskvaliteten for såvel patient som for ejer. Hos diabetiske katte er der desuden en mulighed for at opnå diabetisk remission og seponering af behandling, men dette kræver en målrettet indsats og optimal kontrol af sygdommen. En målrettet indsats formindsker desuden risikoen for komplikationer såsom hypoglykæmi eller udvikling af diabetisk ketoacidose. Det er ikke muligt på forhånd at vurdere, hvorvidt en kat kan opnå diabetisk stabilitet eller remission. Hverken kropsvægt, blodglukose eller fruktosaminniveau på diagnosticeringstidspunktet er prognostisk (30;44;45). Hos nogle katte varer det 3-4 måneder, før der opnås diabetisk stabilitet efter behandlingsinstituering (30;31). Med diabetisk stabilitet forstås en reduktion af kliniske symptomer, at katten er alment vel og har fravær af gentagen glukosuri. Goossens et al. anslår, at de kliniske symptomer er relativt velkontrollerede og ejerne generelt tilfredse, hvis kattens gennemsnitlige blodglukose er under 16,6 mmol/l (46). Behandling af eventuelle andre samtidige lidelser (fx gingivitis eller andre infektioner) fremmer chancen for remission samt forbedrer ß-celle funktionen (45). Der er stor individuel variation i, hvor lang tid der går, inden en eventuel remission indtræder. I nogle katte ses remission allerede efter to uger, mens der i andre kan gå flere måneder. Diabetisk remission kan være midlertidig (måneder - år) eller permanent (47). Behandlingen af human type 2 diabetes mellitus fokuserer især på livsstilsændringer. Initialt vil vægttab samt diæt ofte være eneste behandling (48). Hos kat stilles diagnosen ofte så sent i sygdomsforløbet, at diæt alene ikke kan forsvares. Der er behov for decideret behandling i form af insulin eller orale antidiabetika for at kompensere for den nedsatte endogene insulinsekretion. Diæt har dog i flere feline studier vist sig at være en vigtig brik i den generelle behandling. Den nyeste anbefaling er en diæt med et højt protein- og lavt kulhy- > Metabolism 1987;64(1): O Brien TD, Hayden DW, Johnson KH, Stevens JB. High Dose Intravenous Glucose Tolerance Test and Serum Insulin and Glucagon Levels in Diabetic and Non-diabetic Cats: Relationship to Insular Amyloidosis. Veterinary Pathology 1985;22(3): Zini E, Osto M, Franchini M, Guscetti F, Donath MY, Perren A et al. Hyperglycaemia but not hyperlipidaemia causes beta cell dysfunction and beta cell loss in the domestic cat. Diabetologia 2009;52: Kirk CA. Feline Diabetes Mellitus: Low carbohydrates Versus High Fiber? The Veterinary Clinics of North America, Small Animal Practice 2006;36(6): Mori A, Sako T, Lee P, Nishimaki Y, Fukuta H, Mizutani H et al. Comparison of three commercially available prescription diet regimens on short-term post-prandial serum glucose and insulin concentrations in healthy cats. Veterinary Research Communications 2009;33: Farrow HA, Rand JS, Sunvold GD. The effect of high protein, high fat or high carbohydrate diets on postprandial glucose and insulin concentrations in normal cats. Journal of Veterinary Internal Medicine 2002;16(3): Frank G, Anderson W, Pazak H, Hodgkins E, Ballam J, Laflamme D. Use of a High-Protein Diet in the Management of Feline Diabetes Mellitus. Veterinary Therapeutics 2001;2(3): Mazzaferro EM, Greco DS, Turner AS, Fettman MJ. Treatment of feline diabetes mellitus using an a-glucosidase inhibitor and a low-carbohydrate diet. Journal of Feline Medicine and Surgery 2003;5: Marshall RD, Rand JS. Insulin glargine and a high protein-low carbohydrate diet are associated with high remission rates in newly diagnosed diabetic cats. Journal of Veterinary Internal Medicine 2004;18(3): Marshall RD, Rand JS, Morton JM. Treatment of newly diagnosed diabetic cats with glargine insulin improves glycaemic control and results in higher probability of remission than protamine zinc and lente insulins. Journal of Feline Medicine and Surgery 2009;11: Bennett N, Greco DS, Peterson ME, Kirk CA, Mathes M, Fettman MJ. Comparison of a low carbohydrate-low fiber diet and a moderate carbohydrate-high fiber diet in the management of feline diabetes mellitus. Journal of Feline Medicine and Surgery 2006;8: Greco DS. Oral Hypoglycemic Agents for Noninsulin-Dependent Diabetes Mellitus in the Cat. Seminars in Veterinary Medicine and Surgery (Small Animal) 1997;12(4): Michels GM, Boudinot FD, Ferguson DC, Hoenig M. Pharmacokinetics of the antihyperglycemic agent metformin in cats. The American Jour- > DVT
7 SVIN ORIGINALARTIKEL dratindhold. Denne har i flere studier vist sig at reducere den postprandielle glukosestigning samt fremme chancen for remission i kombination med insulinbehandling. Baseret på hidtidige studier synes det vanskeligt at afgøre, hvorvidt protein- eller kulhydratindholdet har størst betydning. I visse af studierne er proteinindholdet enten ikke angivet, eller så lavt, at det falder udenfor den gængse opfattelse af højt proteinindhold (16;17). Samtidig har et lavt kulhydratniveau vist sig at øge chancen for remission i forhold til et øget kulhydratindhold, selvom proteinindholdet i de to diæter var næsten identisk (19). Indtil videre er anbefalingen dog samstemmende en diæt med et højt proteinindhold samt et lavt kuldhydratindhold, da en sådan diæt har vist sig at øge chancen for remission i forhold til en diæt, der opfylder tidligere anbefalinger om et højt fiberindhold. Fodringstidspunktet er hos kat af mindre betydning. Den glykæmiske kontrol er tilsyneladende ikke bedre hos katte, der blev fodret samtidigt med insulininjektion end hos katte, der kunne gå til og fra madskålen i løbet af døgnet (49). Det er dog vigtigere at katten æder, end hvad den æder. I forbindelse med andre systemiske lidelser såsom allergi, hjerte- eller nyreinsufficiens, vil en sygdomsdiæt, der tager tænkt for at kunne forværre beta-cellernes tilstand og dermed nedsætte chancen for at opnå diabetisk remission (27). Desuden skal glipizid indgives peroralt, og erfaring viser, at mange katte generelt modsætter sig indgivelse af tabletter. Glipizid er dermed primært indiceret i ukomplicerede diabetes tilfælde, hvor ejer modsætter sig at give subkutane injektioner. I Danmark findes på nuværende tidspunkt kun ét veterinært registreret insulinpræparat til anvendelse hos kat. Det drejer sig om Caninsulin Vet, MSD Animal Health, der hører under lente insulin. Ifølge»kaskadereglen«skal denne være førstevalg ved begyndelse af diabetesbehandling. Generelt har lente insulin givet tilfredsstillende resultater i kliniske forsøg, hvor der er opnået god glykæmisk kontrol hos hovedparten af de behandlede katte. Der er desuden observeret en moderat chance for remission. Hypoglykæmiske episoder er den hyppigste bivirkning og ses især ved doser 3 U/injektion. I nogle katte er varigheden af lente insulin så kort, at der ses længere perioder med hyperglykæmi i løbet af dagen, og dermed suboptimal glykæmisk kontrol. Dette må anses som uhensigtsmæssigt, da det reducerer chancen for remission. I andre tilfælde vil det af forskellige årsager ikke være muligt at opnå tilfredsstillende resul- hensyn til disse forhold, være vigtigere end en decideret diabetesdiæt. Ligeledes må der forsøges med en alternativ diæt hos kræsne katte, da anoreksi absolut bør undgås. Michiels et al. anslår, at insulinbehandling uden samtidig diætetisk modifikation vil udløse remission i ca. 20 % og glykæmisk stabilitet i ca. 67 % af ukomplicerede DM tilfælde hos kat (30). Humant anvendes orale hypoglykæmiske midler enten alene eller i kombination med insulin. Hos kat er der kun begrænset videnskabelig erfaring med disse midler. Metformin har kun udvist begrænset effekt, samt en udpræget tendens til bivirkninger, hvorfor denne behandling ikke kan anbefales. Sulfonylurinstoffet glipizid er det bedste alternativ til insulinbehandling hos kat. Glipizid kan dog udelukkende anvendes til diabetiske katte, der ikke samtidig har ketonuri, klinisk ketoacidose eller har haft kraftigt vægttab. Det kan ikke på forhånd vurderes, hvorvidt glipizid vil have effekt, da dette afhænger af residualmængden af funktionelle ß-celler i pancreas. Manglende/suboptimal effekt efter 4-8 ugers behandling er indikation for skift til insulinbehandling. Ulempen ved glipizid er især, at de i forvejen hårdt pressede ß-celler ikke får en pause, men i stedet tvinges til at arbejde endnu kraftigere. Glipizid er da også misnal of Veterinary Research 1999;60(6): Nelson RW, Spann D, Elliott D, Brondos A, Vulliet R. Evaluation of the Oral Antihyperglycemic Drug Metformin in Normal and Diabetic Cats. Journal of Veterinary Internal Medicine 2004;18: Feldman EC, Nelson RW, Feldman MS. Intensive 50-week evaluation of glipizide administration in 50 cats with previously untreated diabetes mellitus. Journal of American Veterinary Medical Association 1997;210(6): Ford SL. NIDDM in the cat: treatment with the oral hypoglycemic medication, glipizide. The Veterinary Clinics of North America, Small Animal Practice 1995;25(3): Nelson RW, Feldman EC, Ford SL, Roemer OP. Effect of an orally administered sulfonylurea, glipizide, for treatment of diabetes mellitus in cats. Journal of American Veterinary Medical Association 1993;203(6): Nelson RW. Oral medications for treating diabetes mellitus in dogs and cats. Journal of Small Animal Practice 2000;41(11): Hoenig M, Hall G, Ferguson D, Jordan K, Henson MS, Johnson KH et al. A Feline Model of Experimentally Induced Islet Amyloidosis. American Journal of Pathology 2000;157(6): Martin G, Rand JS. Pharmacology of a 40 IU/ ml porcine lente insulin preparation in diabetic cats: findings during the first week and after 5 or 9 weeks of therapy. Journal of Feline Medicine and Surgery 2001;3: Bertoy EH, Nelson RW, Feldman EC. Effect of lente insulin treatment of diabetes mellitus in 12 cats. Journal of American Veterinary Medical Association 2012;206(11): Michiels L, Reusch CE, Boari A, Petrie G, Mandigers P, Thollot IG et al. Treatment of 46 cats with porcine lente insulin - a prospective, multicentre study. Journal of Feline Medicine and Surgery 2008;10: Martin G, Rand JS. Control of diabetes mellitus in cats with porcine insulin zinc suspension. Veterinary Record 2007;161: Weaver KE, Rozanski EA, Mahony O, Chan DL, Freeman LM. Use of Glargine and Lente Insulins in Cats with Diabetes Mellitus. Journal of Veterinary Internal Medicine 2006;20: Rand JS. Understanding feline diabetes: Pa thogenesis and management. The Veterinary Quarterly 1998;20(Supplement 1):S35-S Moise NS, Reimers TJ. Insulin therapy in cats with diabetes mellitus. Journal of American Veterinary Medical Association 1983;182(2): Nelson RW, Lynn RC, Wagner-Mann CC, Michels GM. Efficacy of protamine zinc insulin for treatment of diabetes mellitus in cats. Journal of American Veterinary Medical Association 2001;218(1): Nelson RW, Feldman EC, DeVries SE. Use of ultralente insulin in cats with diabetes mellitus. 34 DVT
8 tater med denne insulin. I disse tilfælde kan det være indiceret at skifte til en anden type af insulin. Tidligere har PZI og isophan insulin ofte været anvendt til diabetiske katte. PZI er i dag udgået af produktion. Anekdotisk har isophan insulin haft god effekt, men der er kun begrænset videnskabelig dokumentation for effekten. Ligesom med lente insulin kan der i nogle katte være problemer med for kort varighed af effekt. Humant har glargin vist sig at have en meget langvarig stabil effekt, og denne insulin type har derfor vundet indpas til behandling af kat, hvor netop effektens varighed ofte er et problem. Hos kat har glargin en længere varighed end lente insulin og øger chancen for remission i forhold til lente insulin (18;38). Glargin skal dog stadig injiceres to gange dagligt for at opnå optimal effekt. Der er kun observeret få tilfælde med klinisk hypoglykæmi. Detemir er en tilsvarende langtidsvirkende insulinanalog, der har sammenlignelige egenskaber i kat som insulin glargin. Determir er dog endnu kun afprøvet i ganske få kliniske feline studier. Ud fra resultaterne af flere studier synes det forsvarligt at skifte til insulin glargin eller detemir hos katte, der oplever manglende/suboptimal effekt på Caninsulin behandling. Konklusion Hos katte med diabetes mellitus er den optimale behandling en kombination af flere faktorer. Obesitet øger risikoen for at udvikle felin diabetes, og derfor vil vægttab være indikeret, såfremt katten er overvægtig på diagnosticeringstidspunktet. I dag anses en diæt med et højt protein- og et lavt kulhydratindhold som værende optimal og har i flere studier bidraget til forbedret glykæmisk kontrol samt øget chance for remission i kombination med insulinbehandling. Orale antidiabetika har kun været afprøvet i mindre studier og viser generelt liden effekt. Glipizid har udvist moderat effekt i kliniske studier og kan anvendes som alternativ til insulin i nydiagnosticerede diabetiske katte. Præparatet er dog mistænkt for at kunne forværre ß-celle funktionen, og kan derfor primært anbefales i de tilfælde, hvor ejer kraftigt modsætter sig at give insulininjektioner hjemme. Insulin bidrager til restitution af ß-cellerne og fremmer dermed chancen for remission. Generelt skal insulin administreres to gange dagligt for at opnå tilstrækkelig glykæmisk kontrol. Den hyppigste bivirkning er hypoglykæmi, derfor skal dosis justeres ud fra hyppig monitorering af patienten. Erfaring viser, at de fleste katte hurtigt vænner sig til injektionerne. Lente insulin er det eneste godkendte insulinpræparat i Danmark og har generelt en god klinisk effekt. I tilfælde, hvor symptomerne ikke kan kontrolleres optimalt med lente insulin, tyder flere studier på, at der med fordel kan skiftes til insulin glargin eller detemir. Journal of American Veterinary Medical Association 1992;200(12): Heinemann L, Linkeschova R, Rave K, Hompesch B, Sedlak M, Heise T. Time-Action Profile of the Long-Acting Insulin Analog Insulin Glargine (HOE901) in Comparison With Those of NPH Insulin and Placebo. Diabetes Care 2000;23(5): Marshall RD, Rand JS, Morton JM. Glargine and protamine zinc insulin have a longer duration of action and result in lower mean daily glucose concentrations than lente insulin in healthy cats. Journal of Veterinary Pharmacology and Therapeutics 2008;31: Boari A, Aste G, Rocconi F, Dalessandri A, Vita S. Glargine insulin and high-protein-low-carbohydrate diet in cats with diabetes mellitus. Veterinary Research Communications 2008;32(Suppl 1):S243-S Marshall RD, Rand JS. Comparison of the phar- macokinetics and pharmacodynamics of once versus twice daily administration of insulin glargine in normal cats. Journal of Veterinary Internal Medicine 2002;16(3): Roomp K, Rand JS. Evaluation of detemir in diabetic cats managed with a protocol for intensitve blood glucose control. Journal of Veterinary Internal Medicine 2009;23(3): Gilor C, Ridge TK, Attermeier KJ, Graves TK. Pharmacodynamics of Insulin Detemir and Insulin Glargine Assessed by an Isoglycemic Clamp Me thod in Healthy Cats. Journal of Veterinary Internal Medicine 2010;24: Kim W, Egan JM. The Role of Incretins in Glucose Homeostasis and Diabetes Treatment. Pharmacological Reviews 2008;60(4): Zini E, Hafner M, Osto M, Franchini M, Ackermann M, Lutz TA et al. Predictors of Clinical Remission in Cats with Diabetes Mellitus. 2010;24: Nelson RW, Griffey SM, Feldman EC, Ford SL. Transient Clinical Diabetes Mellitus in Cats: 10 Cases ( ). Journal of Veterinary Internal Medicine 1999;13: Goossens MM, Nelson RW, Feldman EC, Griffey SM. Response to Insulin Treatment and Survival in 104 Cats with Diabetes Mellitus ( ). Journal of Veterinary Internal Medicine 1998;12: Sieber-Ruckstuhl NS, Kley S, Tschuor F, Zini E, Ohlerth S, Boretti FS et al. Remission of Diabetes Mellitus in Cats with Diabetic Ketoacidosis. Journal of Veterinary Internal Medicine 2008;22: American Diabetes Association. Standards of Medical Care for Patients With Diabetes Mellitus. Diabetes Care 1997;20(Supplement):5S-13S. 49. Alt N. The effect of feeding time on the quality of metabolic control, day-to-day variability of blood glucose curves and evaluation of IGF-1 levels in cats with diabetes mellitus. Zurich, Inagural-Dissertation DVT
Gruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mereKommissionens tre forslag:
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereDysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Læs mereEt godt liv- med diabetes
Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos kat Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos katte, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 2. juni 2009 Sagsnr.: 0904896 Sagsbeh.: SUMPBR / Lægemiddelkontoret Dok nr: 55925 Grundnotat
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereMål for behandlingen af diabetes
Mål for behandlingen af diabetes Oplever livskvalitet og fravær af symptomer Forebygge udvikling af senkomplikationer Behandle opståede senkomplikation Behandlingen afhænger af: Egenomsorg / hvad vil pt.
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereSundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereHyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes
Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde
Læs mereMotion og diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Motion er godt for alle, men som diabetiker får du en ekstra gevinst ud af motion Når du bruger dine muskler, øges følsomheden for insulin, og der forbrændes mere glukose (sukkerstoffer)
Læs mereNeutralisation og metabolisme Charlotte Reinhard Bjørnvad
Neutralisation og metabolisme Charlotte Reinhard Bjørnvad Professor i intern medicin for familiedyr, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECVCN Institut for Klinisk Veterinærmedicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Læs mereDiabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014
Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for
Læs mereType 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010
Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Gastric bypass Glukoseomsætningen Glykogen depoter Blod Glukose Muskler Insulin Fedtvæv Pancreas Glukoseomsætningen
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereInsulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision
Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Natriumglukose-co-transportør 2 (SGLT2)-hæmmere anvendes sammen med diæt og motion hos type 2-diabetikere, enten alene eller i kombination
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereEU/1/08/483/ (EMEA/H/C/001049) "Zomarist vildagliptin/metformin hydrochloride"
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Zomarist-vildagliptin/metformin hydrocloride og Vildagliptin/metformin
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN ProZinc, 40 IE/ml injektionsvæske, suspension til katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder: Aktivt stof: Human insulin *
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereBrugsanvisning. Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej København N Denmark
Brugsanvisning Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej 3 2200 København N Indholdsfortegnelse INDHOLD... 3 1. FORMÅLET MED HEDIA... 3 1.0 INSULINGUIDE... 3 1.1... 3 1.2 ADVARSEL... 3 1.1 KLINISKE BEREGNINGER
Læs mereMAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn
Nr. 4 august 2014 11. årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER www.dyrlaegemagasinet.dk ISSN Nr. 1603-8002 læs inde i bladet Kæmpe byggeri sat i gang af journalist (DJ) Charlotte Rafn Erfaringer med
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereInsulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces cerevisiae).
1. LÆGEMIDLETS NAVN Ultratard 100 IE/ml Injektionsvæske, suspension i hætteglas 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Insulin human, rdna (fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i Saccharomyces
Læs mereSundhed med udgangspunkt i sukkersyge
Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereViden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde
Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., rwt@clin.au.dk Klinisk Epidemiologisk
Læs mereBlodsukker = Blodglukose
DIABETES Blodsukker = Blodglukose Inden måltidet skal blodglukosen ligge mellem 4-7 mmol/l 1½ time efter et måltid må blodglukosen helst ikke komme over 10 mmol/l Symptomer på højt blodsukker Tørst Træthed
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereHypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.
Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske
Læs mereMetacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden
EMA/CVMP/259397/2006 EMEA/V/C/000033 EPAR - sammendrag for offentligheden meloxicam Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet er at forklare, hvordan
Læs mereLiprolog Mix50 består af 50% insulin lispro opløsning og 50% insulin lispro protaminsuspension.
1. LÆGEMIDLETS NAVN Liprolog Mix50 100 E/ml KwikPen injektionsvæske, suspension 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml indeholder 100 E (svarende til 3,5 mg) insulin lispro (afledt af rekombinant
Læs mereHvordan du kan spise store mængder mad uden at tage på
Slankeværdi kort fortalt Hvordan du kan spise store mængder mad uden at tage på Light version e-bog side: 1 Et lille uddrag fra e-bogen... Omslag: Bang Quan Deng Buhl Forlaget Nomedica 1. udgave. Februar
Læs mereEn innovativ nyhed til osteoarthritis
En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet
Læs mereBehandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711
Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme
Læs mereTil Virksomheden. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes
Til Virksomheden Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes Sundhedsstyrelsen har revurderet tilskudsstatus for lægemidler i ATCgruppe A10, der per 3. juni 2013 er godkendt til markedsføring
Læs mereINDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde
INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Læs mereHVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD
HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD Hvad er Equint Metabolisk Syndrom? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) er en af de to hyppigste hormonforstyrrelser hos heste og ponyer. EMS er forbundet med
Læs mereVetPen. Insulinpennen til hunde og katte
VetPen Insulinpennen til hunde og katte VetPen til insulinbehandling af hunde og katte VetPen er den eneste insulinpen, der er udviklet og specielt tilpasset hunde og katte. VetPen er en flergangspen som
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes i ATC-gruppe A10 aggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe
Læs mereForhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling
4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereSvært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut
Læs mereJEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES
Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,
Læs mereHvornår skal digitale løsninger CE-mærkes som medicinsk udstyr? v/ Kristoffer Madsen, specialist i Delta part of FORCE Technology
Hvornår skal digitale løsninger CE-mærkes som medicinsk udstyr? v/ Kristoffer Madsen, specialist i Delta part of FORCE Technology COUNCIL DIRECTIVE 93/42/EEC of 14 June 1993 concerning medical devices
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereMedicinsk behandling af NET 25 år med NET i Aarhus. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital
Medicinsk behandling af NET 25 år med NET i Aarhus Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital NET i Arhus 120 100 80 60 40 20 0 1992 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs merepatient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug
patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,
Læs mereFøling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes
www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes
Læs merePraksisdag Syd
Praksisdag Syd 3.5.2019 Diabetes type 2 er progressiv. Nu skal vi videre med injektionsbehandling. Læge Per Warrer / Gribskov Lægecenter Konsultations sygeplejerske Heidi Dyrberg Progression af type 2
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma - valg mellem lægemidler August 2018 Medicinrådets lægemiddelrekommandation for
Læs mereCaninsulin Vet. Porcint insulin. Et godt liv med diabetes
Caninsulin Vet. Porcint insulin 1 Et godt liv med diabetes Indhold Ætiologi Introduktion... 2 Ætiologi...3-4 Patogenese... Klinik... 6 Diagnose... 7 Håndtering af diabetes patienten generelt... 8 Behandling
Læs mereSlidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil
Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereAgomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne
Vigtig information Må ikke smides ud! Agomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne Ordinationsvejledning Information til læger og sundhedspersonale Anbefalinger vedrørende: Monitorering
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til hæmofili A
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til hæmofili A Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereSmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter
SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt
Læs mereSpørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular
Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Diabetessygeplejerske/ Form komplet 1 form/patient Nummer: / / Telefonn Centrenummer Patient nummer ( fra 1-25) 1. Hvilken type diabetes
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ristaben 25 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder sitagliptin-phosphatmonohydrat, svarende til 25 mg
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi http://www.hst.aau.dk/
HypoDet ec t -Al gor i t met i l det ekt i on afhypogl ykæmi J enshenr i krauffhans enoglas s elef evr esams on 4. s emes t er, kandi dat-2012 Sundheds t eknol ogi I ns t i t utf ormedi c i nogsundheds
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Januvia 25 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder sitagliptin phosphatmonohydrat, svarende til 25 mg sitagliptin.
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereDe fysiske grænser for dig og din medicinske patient
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler
Læs mere07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas
Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY
Læs mereKort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN ProZinc, 40 IE/ml injektionsvæske, suspension til katte og hunde 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder: Aktivt stof: Human insulin
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mere