Diabetes kan styres langt bedre med diæt end med insulin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes kan styres langt bedre med diæt end med insulin"

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 61 Offentligt Fra: emil bier Sendt: 30. november :40 Til: FAK-DEKAN Mailbox; Helle Lho Hansen (BT-HLH); Werner Sonne; Bent Winther; UNI-avis; Torben Bagge (BAGGE); Anne Baastrup; Jonas Dahl; ufl. debat; Finn Skriver Frandsen; Peter Qvortrup Geisling DR Perspektiv Ung Dok. Emne: Pririotering i Forskningsministeriet Videresendte meddelelser Fra: emil bier Dato: 29. nov Emne: Pririotering i Forskningsministeriet Til: Kære videnskabsministeriun, Kære minister, frit kan bruges I har givet kr på et forskningsprojet sammen med Japan hvor man vil se på genom arvelighed og diabetes som giver en risiko på ca 4 % rent arveligt. Men hvis man nu kan behandle diabetes med en diæt der giver normal dødelighed (mod 7x for insulinbehandlede patienter) og I ikke ofrer een krone på det er det så rimelig at i finansierer Novo folk som bare vil sælge insulin i et "forskningsprojekt" på det nye "metabolisme center som KU betaler husleje for? Er det noget I vil diskutere? Jeg har dokumentation for dette som vedlagt: Diabetes kan styres langt bedre med diæt end med insulin Af Emil Bier, København Novo Fondens direktør, Birgitte Navntofte, at der skal udføres fri og uafhængig forskning i det nye Novo metabolismecenter. Men det er en sandhed med modifikationer. Det er en katastrofe at tillade, at samfundet skal betale husleje til et forskningsinstitut med en så smal forskning. Det svarer til, at man ville lave et forskningsinstitut for lastbiler og så kun måtte forske i møtrikker. Det er direkte imod enhver forestilling om et universitet. Man har slet ikke haft en generel diskussion om, hvad man skal forske i - den er Novo kommet med uden diskussion. Birgitte Navntofte sidder selv ved bordenden sammen med Dekan Ulla Wewer og skal godkende

2 alle forskningsprojekter i ' det frie forskningscenter'. Så fri forskning er der ikke tale om. Alle cheferne er på plads, forskningsprogrammet fastlagt, budgettet fastlagt, og universitetet betaler huslejen - det er det, Novo, dekanen, direktøren og rektor kalder fri forskning. Sandheden er, at metabolismecentret slet ikke forsker særlig meget i metabolisme, idet metabolisme omfatter langt flere discipliner end de få, der passer ind i Novo maskineri. De forsker ikke i diæt, motion, kirurgi, høj fiberdiæt, transplantation, maveforsnævring mv. Den danske befolkning, som skal betale ca. 200 millioner i husleje for disse industrielle molekylære og fysiologiske forskere, får ikke meget hjælp for deres penge, når man ved, at diæt kan hjælpe diabetespatienter langt mere end den insulin, som Novo sælger. Ved en højfiber diæt kan man undvære insulin -det har den amerikanske forsker Dr. Anderson påvist i 1983, men det må det nye ' metabolismecenter' ikke forske i - så skal de give pengene tilbage, det står i Novo Fondens regler. Hvis centret fandt ud af, at diæt kunne løse diabetespatienters høje dødelighed, skulle centret sende pengene tilbage til Novo, og Novos insulinsalg ville falde drastisk. Og dødeligheden ville falde ca 7 gange med diæt idet man ikke kan få insulinschok uden insulin. Novos ' diabeteshospital' Steno har da også tidligere nægtet at forske i vegetarisk diæt og diabetes - nok af samme grund. Den frie forskning er altså overhovedet ikke fri. Næsten alle dokumenter er hemmeligtstemplede af universitetet. Universitetet giver kun aktindsigt i ca. fem procent af materialet, og den frihed, de taler om, eksisterer ikke. Det er ren industriforskning fra begyndelsen til enden. Det er hemmeligt for ikke at afsløre noget for konkurrenterne, skriver de til mig. Det er nok første gang, at et firma får universitetet til at betale husleje for sig, selv om de har et overskud på 10 mia. Heldigvis skal universitetet svare på alle disse spørgsmål i videnskabs-og teknologiudvalget, så kan alle se, hvad der er opad og nedad i denne sag. Det mærkelige er, at næsten alle de centrale folk ikke taler sandt i denne sag - er det den nye økonomisk styrede universitetsetik?. -- Emil Bier Randersgade 63, 2100, Ø Nedenstående tekst påpeger, at det for de fleste diabetspatienters vedkommende vil være muligt at undgå insulinbehandling udelukkende gennem en kostændring. Vigtigheden af omtalen af denne mulighed begrundes med, at ca personers liv bliver ødelagt på grund af insulinbehandling, idet man ikke kan afbalancere diæt og insulin. Fuld information: med venlig hilsen emil bier

3 0. I 1983 har den amerikanske læge J.W. Anderson beskrevet en diæt, han kalder HCFC diæten. Denne diæt er baseret på grøntsager uden kød og mælkeprodukter. Insulinbehovet falder mod nul på cirka 42 dage for diabetespatienter på diæten. Her i landet er denne viden aldrig blevet brugt. 1. Flere patienter er gået fra en kraftig insulinbehandling med en deraf følgende dødelighed på cirka 7 gange det normale til at være insulinfri udelukkende gennem denne kostændring. 2.Ved at leve på denne kost - altså en vegetarisk diæt uden kød og mælkeprodukter - elimineres risikoen for at få for meget insulin og derved risikoen for at dø af insulinchok på grund af et ukontrollabelt fald i blodsukkeret....denne viden er danske læger, ministerium, sundhedsstyrelse og hospitaler indifferente overfor. Beviset; skriv til 3. Ved Insulinbehandling kan et måltid først afbalanceres efter ca. 30 minutter. Herved opstår faren for at få for meget eller for lidt insulin. Og det dør man af - af variationerne i blodsukkeret. 4. Ingen dansk myndighed har interesseret sig for at oplyse lægerne om ovennævnte viden, hvilket er i modstrid med de enkelte lægers pligt til efter lægeløftet at behandle patienterne bedst muligt. De enkelte læger har også pligt til at oplyse deres patienter om behandlingsmuligheder og risici. Det får diabetespatienterne ikke. - Og det er nok strafbart Næsten alle centrale myndigheder har været informeret om denne viden uden på nogen måde at reagere positivt. De har fået nedenstående dokumentation udleveret via cirka 400 mails. Næsten alle har reageret negativt. 6. Steno Diabeteshospital ved professor, læge Knut Borch - Johnsen har fået tilbud om, at en diabetespatient på vegetarisk kost sammenlignes med en diabetespatient på insulinbehandling. Diabeteshospitalet har afslået. Hele korrespondancen haves. 7. Patientklagenævnet har en sag kørende hvor man har fået en diabetes industribetalt læge til at være "konsulent" på spørgsmålet om man kan behandle diabetes med diæt. "Lægen" har slet ikke besvaret spørgsmålet om man kan behandle diabetes med diæt selvom Patientklagenævnet (PKN) er tilfreds med deres konsulent. Sagen ligge hos ombudsmanden men en klage over PKN. Som nu er blevet bedt af ombudsmanden til at revurdere sagen. Venlig hilsen emil bier tel Diæt er bedre end insulin af Emil Bier Resumè

4 Det er muligt at skifte fra insulin til diæt. Denne mulighed synes at være svær at få indført i Danmark. Det skyldes blandt andet, at Novo Nordisk sidder hårdt på de forskellige centrale afdelinger og hospitaler, bl.a. det af Novo Nordisk A/S ejede Steno diabeteshospital, der behandler diabetes. De har nærmest opnået noget af et monopol på behandlingen og medicineringen, hvilket forekommer uetisk. Novo Nordisk A/S leverer primært kun medicinering som behandling, og de leverer ikke optimale kostråd (som fx WHO anbefaler (7)), som kan erstatte insulin. Etisk råd, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har hidtil ikke villet blande sig i dette forhold. Behandlingsmæssigt råder man diabetespatienter til en diæt, der ikke er meget forskellig fra de almindelige kostråd. Selvom der findes flere eksempler på, at mennesker, der har været på insulin i høje doser ved kostskifte til en vegetarisk diæt, den såkaldte HCHF diæt, kan undgå at anvende insulin, har det ikke rokket ved hospitalernes almindelige behandling af diabetespatienter. Dette menes at være i strid med lægeløftet. Idet diabetespatienter på insulin har en meget høj dødelighed - op til cirka 50 gange mere end almindelige mennesker og et gennemsnit, der er cirka 7 gange højere. Etisk Råd, der behandler etiske sundhedsspørgsmål, har ikke villet se på Novos ejerskab af Steno som diabeteshospital. På trods af dets forpligtelse til at behandle etiske sundhedsmæssige spørgsmål. Resumè in english In Denmark the insulin producer Novo Nordisk A/S dominates the danish diabetic treatments. They operate a hospital, The Steno Memorial hospital together with a Danish hospital/state agency and they play a vital role in the treatment of diabetics in Denmark. It is considered unethical for a producer of a drug to operate a hospital when there are other choices. With a vegetarian diet the mortality is lower and the glucose level of the blood is better controlled. It is considered to be against the hippocratic oath to mix drugproduction and hospital care. The danish ethical commite would not consider a complaint in this matter. Diabetes og privathospitalet "Steno" I en artikel om forebyggelse af diabetes, 1) skrevet af professor og lægelig leder ved Steno Diabeteshospital (ejet af Novo Nordisk A/S) professor Knut Borch- Johnsen, står der ikke eet ord om forbindelsen mellem indtagelse af vegetabilske fødevarer og forebyggelse af diabetes. Den lægelige leder og professor angiver desuden i artiklen, at der ikke eksisterer nogen interessekonflikt. Novo/Steno ser ikke, at en enkelt insulinfabrikant kan have nogen interessekonflikt, når der skrives om diabetes! Der menes dermed, at alt er i skønneste orden. I Ugeskrift for lægers forfatterskabserklæring står der blandt andet, at der ikke med arbejdet er forbundet kommercielle egeninteresser eller andre forhold, der kan medføre en interessekonflikt. Noget tyder på, at gulvtæppet er særdeles rummeligt i herværende sag. Desuden skriver professor, læge

5 Knut Borch-Johnsen, Steno, at at den korrekte regulering af blodsukkeret er den væsentligste faktor for overlevelse (2). Men han "glemmer", at reguleringen med grøntsager er langt lettere og giver langt langsommere blodsukkerstigning end den almindelige diæt. - Flere patienter nedsætter deres insulinbehov væsentligt - 40 % på 16 dage - med vegetarisk diæt a la dr. Anderson - og på den måde kan de ofte undvære insulin - men det har selvfølgelig forståeligt nok ikke interesse for Novo Nordisk A/S og dets "Hospital". Desværre angiver litteraturen ikke langtidsforsøg. Mælk og diabetes Tilsvarende har Indenrigs og Sundhedsministeriet i Nov 2003 i en "Handlingsplan om diabetes" (3) skrevet flg på s 11: Sundhedsstyrelsen er indgået i et partnerskab med bl.a. Mejeriforeningen om at "udvikle og formidle" redskaber til skolesundhedsplejen, der vedrører forebyggelse og behandling af overvægtige børn, selvom Dahl-Jørgensen fra Aker Diabetes Research Center i 1991 (4), påviste en direkte sammenhæng mellem diabetes og indtagelse af mælk. Desuden finder man i (5) 1,5 gange større risiko for diabetes, hvis man udsættes tidligt for komælk. I (6) ses endvidere en næsten helt lineær sammenhæng mellem indtagelse af mælk og diabetes illustration. Hvorfor man råder til mælkedrikning er besynderligt. Der rådes ikke til en omtrentlig vegetarisk HCHF (Anderson) diet som WHO` s studiegruppe allerede rådede og anbefalede i 1985 (7).Desuden at mættet fedt som smør og mælkefedt burde erstattes af flerumættet olie som fx vindruekerneolie, samt at fiberige kulhydrater skal udgøre cirka 50 % af diæten (Diæten er tæt på Anderson diæten). Denne viden bruges nærmest ikke i Danmark! I USA (8) kunne 39 % af patienterne stoppe brugen af insulin ved en vegetarisk diæt, mens 79 % af dem, der brugte tabletter, kunne gøre ligeså. Insulinfri En patient fra Rigshospitalet har gennem ca 5 år brugt ca 35 enheder insulin om dagen. Han skifter diæt og overgår til en diæt, der er beskrevet senere, hvorved han efter cirka 7 måneder bliver helt insulinfri. Han spørger hospitalet og dets direktion, om man ikke kan anvende denne behandling på andre patienter, men hospitalet oplyser, at man ikke har kapacitet til at forske i /bruge denne viden generelt. Han opfatter, at hospitalet reelt ikke interesserer sig for diabetes, men at der her fastholdes en konventionel insulinorienteret medicinering uden at respektere den videnskabelige litteratur. Hospitalet har jo kontrakt med Novo. Region Hovedstaden har således en kontrakt med Rigshospitalet om fælles hospitalsdrift, herunder at Rigshospitalets diabetesenhed ikke kan offentliggøre videnskabelige arbejder (par 10) før Novos bestyrelsesformand hos Steno har godkendt dette! Rigshospitalet lader sig således censurere af en enkelt insulinproducent! En burgerproducent har også fået foden indenfor hos Rigshospitalet- idet Mc Donald har skænket Rigshospitalet en børneafdeling, selvom virksomheden - som kødudbyder - er medvirkende til at øge

6 kræfttilfældene her i landet! Vegetarisk diæt og dødelighed I Danmark er så vidt vides en kostændring, der bevirker en insulinfri tilværelse for diabetespatienter, der tidligere brugte insulin, ikke beskrevet i litteraturen før herværende artikel. Men jeg vil gerne høre herom, hvis det skulle være tilfældet. Allerede i 1919 behandlede den daværende læge og senere insulinproducent H.C. Hagedorn sine patienter på Kommunehospitalet i København med 300 gram kogte grøntsager, (9). Risikoen for diabetes nedsættes væsentligt med en vegetarisk og frugtholdig diæt. - Dette beskrives selv i nyere litteratur( 10 og 11). Denne viden om at bruge vegetarisk mad til at regulere diabetes bruges ikke her i landet på en systematisk vis, idet man anbefaler en normal dansk diæt uden brug af sukker og hurtige kulhydrater med højt glycæmisk indeks. Det er denne vildledning, der efter min mening ikke er i overenstemmelse med den videnskabelige litteratur og WHO. Men den understøtter brugen af insulin. Ingen har lavet langtidforsøg som dem, der er gennemført i København, med positivt resultat. Med en dødelighed for diabetespatienter mellem 2 og 54 gange højere end for normalbefolkningen ( 11) og et cirka gennemsnit på 7 er insulinbehandling en særdeles risikabel affære. Man kan uden at overdrive betegne det som en aflivningsmetode med variabel hastighed. Problemet er, at insulin og fødevarer danner et meget uharmonisk par, idet der er alt for mange variable ( ca 4 samt smerter ved injektioner) til at mange kan styre sukkerindholdet i blodet på en god måde. Patienterne falder fra. Således er ca 80 % døde efter 40 år med sygdommen. Med en vegetarisk diæt er variationerne langt mindre. Man kan beskrive diabetes og diætproblematikken således: Med en almindelig diæt og insulin svarer det til, at man har en lille benzintank, hvor der ikke må være for lidt eller for meget i tanken. Variationerne er ofte voldsomme idet det er umuligt at opnå varig balance. Ved for meget - benzin - får man komplikationer såsom blindhed, amputering, nerveskader etc..ved for lidt benzin i tanken kan man dø. Ved en vegetarisk diæt med lavt glycæmisk index opnår man, at benzinen stiger ganske langsomt, som man let kan balancere med en passende diæt. Benzintanken er blevet meget mere rummelig, og benzinen stiger langsomt i et forhold, så man kan styre det. På den måde undgår man oftest de udsving, der kan skade.. Reguleringen bliver langsommere og bedre. Patienten kan følge med. Jeg har tilbudt Steno hospital ved professor og læge Knut Borch -Johnsen en afprøvning af en vegetarisk diæt, som er angivet senere og en almindelig diæt, og at vi så sammen kunne se på variationerne - men det har Steno hospital ikke villet deltage i - og det er jo ganske forståeligt. Det ville måske ødelægge deres indkomstkilde - insulinproduktionen-. Og økonomien er vel vigtigere end patienterne. De kostråd, som er gengivet senere, er bl a baseret på den information, som findes i litteraturen sammenholdt med informationerne i bogen "The China Study" (12) en bog, der omhandler den nyeste og mest sammenfattede viden

7 mellem kost og sygdom. Informationerne bruges slet ikke her i landet, idet de ville lægge vores kostråd og vores landbrugsøkonomi om på længere sigt, - nok fordi vores nuværende kostråd næsten ikke kan blive dårligere,- blandt andet anbefaler vi at drikke en halv liter mælk om dagen. Et råd,der øger dødeligheden og sygeligheden væsentligt - ja, det giver endog forøget forekomst af knogleskørhed! De kostråd, som for tiden anses for de optimale, er følgende: (baseret på "The China Study" samt andre kilder) Kostråd : Ingen mælke og kødprodukter Alle grøntsager, helst farvede og frugt, nødder bælgfrugter - gerne flere gange om ugen, undgå at findele grøntsagerne for meget. Ingen hvedemel eller andre findelte grøntsager som mel og grøntsager uden struktur som kartofler etc. Ingen æg Aldrig Flødeis, fløde, smør, yogurt, ost eller andre produkter indeholdende mælkebestandele. Brug kun vegetabilske olier der er flydende i køleskabet. Til koldt brug anbefales vindruekerneolie. Til varmt brug rapsolie eller olivenolie. Ingen opløselige sukkerholdige produkter som marmelade, juice, sodavand etc. Spis helst 4-6 gange om dagen Disse råd gælder også almindelige mennesker, der vil øge deres sundhed maksimalt. De har intet at gøre med de danske kostråd, som bevisligt øger syge- og dødeligheden ( som fx: Spis kød og mejeriprodukter med lavt fedtindhold). Balancer din fødeintagelse med motion mindst en time daglig. Kommerciel infiltrering i diabetesbehandlingen I Danmark indtager Steno diabeteshospital en central rolle i diabetesbehandlingen. Det er et hospital, der ejes og ledes primært af Novo Nordisk A/S. Dets ledende medarbejdere indtager ledende roller, når der skal skrives noget om diabetes i Danmark. Det kan undre, at det offentlige, der

8 giver et væsentligt tilskud til hospitalet, lader en enkelt medicinproducent indtage en så ledende rolle i sygdomsbekæmpelse, særlig når man tænker på, hvor mange der kunne være langt bedre hjulpet med en vegetarisk diæt. Det svarer til at lade ræven vogte høns. Man kan spørge sig, hvor mange døde denne situation har afstedkommet. I en rapport for Steno benævnt "Research Strategy" (13)nævnes diæt og vegetarisk kost ikke i forskningsprogrammet. Det kan man godt forstå idet vegetariske kostprogrammer må være den største trussel mod Novos insulinsalg. Hvorfor skulle Steno "Hospital" rette sig efter WHOs anbefalinger? Og hvor er lægeforeningen henne? På den medicinske database Medline er der ca artikler om forbindelsen mellem diæt og diabetes. Heraf har Steno Hospitalet skrevt 4! Det kan undre, at Etisk råd, der behandler etiske sundhedsspørgsmål, ikke har villet se på denne sag. Man kan spørge sig, om etisk råd selv har nogen etik tilbage! Diabetesforeningen må heller ikke udtale sig kritisk, idet de har fået en mundkurv på til af Novo Nordisk A/S, (16). Man kan undre sig over, at lægerne ikke ved bedre end her beskrevet - men det gør de : Professor og læge ved Steno Hospital, Knut Borch- Johnsen, skriver i (15) "Forebyggelse af en folkesygdom og dens konsekvenser" flg: "Hvor store kostændringer, der er nødvendige, kan ikke besvares på baggrund af den foreliggende litteratur" - det kan derfor undre, at enkelte patienter på egen hånd - ofte uden medicinsk baggrund - finder ud af mere end den centralt placerede professor. Man kunne få den tanke, at der foregår noget her, som ikke har med etik at gøre, men jeg vil dog ikke komme nærmere ind på dette. Jeg vil afslutningsvis dog påpege, at behandlingen af diabetespatienter forekommer langt ud over, hvad en almindelig fornuft tilskriver -. Man kan evt overveje et erstatningsansvar for lægefejl med den behandlingsmodel, der praktiseres overfor diabetikere her i landet. Den er både uetisk, livsfarlig og nok også på den anden side af straffeloven. Og Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Diabetesforeningen vil ikke gribe ind! De er passive! Der burde snarest arrangeres en folketingshøring om dette spørgsmål, som man plejer i USA, når noget brænder på.der burde forskes uafhængigt i forbindelsen mellem vegetarisk diæt og diabetes over et længere tidrum end angivet i litteraturen. Kun på denne måde kan man opnå et fyldigere statistisk materiale, der nok ville gavne diabetespatienter mere fremover end diverse medicinproducenters forskning. Noget tyder på, at kommercielle interesser og patientbehandling ikke er den bedste kombination. Således har UK Diabetes lavet skandale, idet de har tilbageholdt informationer om, at syntetisk insulin var og er langt farligere for patienter end animalsk insulin; idet også de modtager midler fra industrien 17). Således har man i England en uafhængig diabetesorganisation IDDT, som KUN HAR PÅRØRENDE ELLER PATIENTER MED

9 DIABETES SOM MEDLEMMER. Denne ordning findes ikke her i landet, hvor Diabetesforeningen(støttet af industrien) begår mord ved ikke at råde patienter til en vegetarisk diæt, som den er beskrevet her. Ingen forskning kan efter al sandsynlighed tabletisere eller injicere et middel, der stemmer med den mad, en patient indtager - der er nok en umulig balance. Rigshospitalet har ved professor Jens Kondrup 18) bekræftet at man kan erstatte insulin med diæt efter at have gennemgået Dr Andersons materiale. Det kan derfor undre at Rigshospitalet ikke vil anvende diæt til diabetespatienter istedet for insulin men det skyldes måske at Rigshospitalet har kontrakt med NOVO/Steno hospital og ikke ser nogen fordel i at patienter får det bedre. Dokumentation foreligger som en separat fil her i brevet. Ingen danske læger, hospitaler med videre har kommenteret herværende artikel seriøst. Jeg har al yderligere information tilgængelig. Jeg har ingen kommercielle interesser i dette område 1) Ugeskrift for Læger 2004;166 (14) 1316: Knut Borch-Johnsen et al :Type 2 diabetes, Steno Diabetes Center: The Natural history of insulin -dependent diabetes mellitus in Denmark 1. 2) Diab Med 1987, 4; , Knut Borch - Johnsen: Long term survival with and without diabetic complications. 3) Sundhedsministeriet Nov. 2003: Handlingsplan om diabetes s. 11 4) Diabetes Care 1991 Nov;14 (11): , Dahl-Jørgensen K et al: Relationship between cows milk consumption and incidence of IDDM in childhood. 5) Diabetes Care: 1994, Vol 17, (1): H.C.Gerstein:Cows milk exposure and type I Diabetes Mellitus. 6) Ann Nutr Metab 2003 ;47 (6): , Thorsdottir I et al: Dietary intake of 10 - to 16- year - old children and adolecents in central and northern europe and association with the incidence of type 1 diabetes 7) WHO, 1985: Diabetes Mellitus: Technical Report Series 727, 77. 8) Am J Clin Nutr 2003, Sep 78 (3 suppl) :610S - 616s : DJ Jenkins et al: Type 2 diabetes and the vegetarian diet.

10 9) Ugeskrift for Læger: 81 årgang 1919: : H.C Hagedorn: Nogle bemærkninger om diabetesbehandling i almindelig praksis 10) Diabetes Care 1997 Apr; 20 (4): : Pan XR et al: Effects of diet and exercise in preventing NIDDM in people with impaired glucose tolerance. The Da Qing IGT and diabetes Study. 11) N Engl J Med 2001 May 3 ;344 ((18) ; :Tuomilehto, J et al: Prevention of type 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired glucose tolerance. 12) Diabetologia 2001 Sep;44 Suppl 2 : 14-21: Morrish NJ et al: Mortality and causes of death in the WHO multinational study of vascular disease in Diabetes. 13) The China Study, 2005, T Colin Cambel 14) Steno Diabetes Center, 2005 : Research Strategy: ) Ugeskrift for Læger: 2004 :166 (14),316-20, Knut Borch -Johnsen : Type 2 diabetes, Forebyggelse af en folkesygdom og dens konsekvenser. 16) Ekstrabladet den side 36:Novo forgylder Diabetesforeningen 17) Information den 28.juli 2009 side 6-7:Diabetespatienter i Komarisiko 18)Brev fra prof. Jens Kondrup

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere