børnepsykologis I den kliniske tjeneste
|
|
- Carl Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Psykolog Forening fik 24. maj 2008 et nyt æresmedlem i cand.psych. Karen Vibeke Mortensen. Vi bringer her den takketale, hun holdt i forbindelse med udnævnelsen. Tak! Af Karen Vibeke Mortensen I den kliniske børnepsykologis tjeneste Man taler så tit om de gamle 68 ere; jeg er faktisk cand. psych. fra før 1968, så jeg er sådan en præ-68 er, hvis man kan tale om det. Jeg har været psykolog i godt 42 år, og jeg har lyst til at sige lidt om nogle af de hovedindtryk, jeg har fået fra hele den udvikling, jeg har deltaget i. Da jeg altid har arbejdet inden for den kliniske psykologi, vil jeg holde mig til den. Vi var måske et halvt hundrede studerende, der begyndte samtidig på psykologistudiet ved Københavns Universitet det var dengang det eneste sted, man kunne læse psykologi. Men det første, vi fik at vide, var, at vi var alt for mange. Det næste var, at vi i hvert fald ikke burde interessere os for anvendt psykologi det her var grundvidenskab, der bedst dyrkedes ved, at man i en årrække gik i hælene på professoren på Psykologisk Laboratorium og hjalp ham med hans forsøg for så engang ad åre at blive magister. Det var ikke just nogen opmuntrende velkomst, når man som jeg sad med et ønske om at arbejde som klinisk psykolog, et ønske, der oven i købet var temmelig vagt, for det, jeg ville, fandtes kun i meget begrænset omfang. Midt under min studietid blev Lise Østergaard professor i klinisk psykologi, hvad der dog hjalp lidt; hun indførte bl.a. Freud, som tidligere havde været ildeset. Men størstedelen af min første kliniske viden fik jeg ellers af de kliniske damer, som de noget nedladende blev kaldt. Denne nedladenhed var ilde anbragt de repræsenterede noget af den bedste psykologi i landet på den tid. Det var sådanne personer som Wenja Rothe, Birthe Kyng og først og fremmest Bodil Farup, som var en fremragende børneterapeut. Hun er nok stort set ukendt i dag, undtagen måske på Københavns Universitet, hvor Universitetets Børnepsykologiske Klinik jo blev oprettet specielt til hende. Pendulsving og bølgegang Når jeg sammenligner den viden, vi har i dag, med hvad vi vidste dengang, må jeg karakterisere udviklingen som forrygende både med hensyn til faktuel viden, nye teorier og ændrede metoder. Det har været enormt spændende at deltage i hele denne udvikling. Processen har ikke altid været hverken let eller kun behagelig, men det har været givende, både fagligt og personligt. Det falder mig i øjnene, at der på ingen måde har været 16 PSYKOLOG NYT
2 PSYKOLOG NYT FOTO: NINA LEMVIGH-MÜLLER
3 tale om en ubrudt, afbalanceret, rationel, fremadskridende udvikling mod øget viden, men i mindst lige så høj grad om en udvikling præget af politiske, økonomiske og alment kulturelle holdninger meget ofte forbundet med værdidomme og stærke følelser og overbevisninger og ikke så sjældent udmøntet i mere eller mindre klicheprægede vendinger. Der har været pendulagtige udsving, hvor man har bevæget sig langt til den ene side og er kommet ud i nogle ekstremer, som så synes at udløse tilbagesving i modsat retning, hvor man så igen kommer ud i den modsatte yderlighed. På afstand er det let at se, hvor vanskeligt det er at holde balancen og fastholde en form for saglig videnskabelighed, og det er formentlig overhovedet ikke muligt for nogen af os. Og der sker også tab ind imellem, hvor værdifulde kulturer går tabt for så måske senere at genopstå i ændret form. Det føles altid vældig rart, når man er med i den herskende bølge. Det er trygt og lunt, man bliver ofte bekræftet, og man behøver sjældent at argumentere for sin sag, for alle ved jo, hvordan virkeligheden er. Den er selvfølgelig og stort set indiskutabel. Det er lidt vanskeligere, hvis man ikke er enig. Det kan indimellem opleves ensomt, og man kan blive mødt både med vrede og med en let undrende overbærenhed over, at man dog kan mene sådan. Et eksempel: Ved en af mine første ansættelser, som var ved den første ungdomspsykiatriske afdeling i landet, mødte jeg antipsykiatrien for fuld udblæsning. Ifølge antipsykiatrien burde man ikke stille diagnoser, blandt andet fordi man dermed stemplede folk; og i øvrigt skulle vi alle ud af kontorerne og ud at vaske op sammen med patienterne, det var ingen nytte til at sidde og tale med dem, for det var vores personlighed, der betød noget, og ikke vores professionelle faglighed. Når sandt skal siges, var vores faglighed dengang faktisk også tynd personlighedsforstyrrelserne var endnu ikke opfundet eller i hvert fald ikke beskrevet, vores viden om psykoterapi var meget lille, og man kunne føle sig ret hjælpeløs over for de ofte alvorligt syge unge, vi mødte. Det gjorde det svært at argumentere for sin sag, selv når man ikke var enig. Jeg mente faktisk dengang ligesom jeg gør nu at man på rette tid og sted bør stille diagnoser, men det var svært at få den holdning accepteret i de antipsykiatriske kredse. Kort efter kom familieterapien til landet, repræsenteret ved en hel stribe udenlandske terapeuter, der demonstrerede og underviste på korte kurser. Vi mødte en række terapeuter, der både teoretisk og metodemæssigt var meget forskellige: gestaltterapeuter, strukturelle terapeuter, systemiske, psykoanalytiske og mange flere. Familieterapi var virkelig nytænkning dengang, det var følelsesmæssigt stærkt at overvære de demonstrationer af den, vi blev præsenteret for, og mange af os blev grebet af tænkningen om dysfunktionelle familier og barnet som den udpegede patient. Vi forsøgte os også selv efter bedste evne med familieterapi og fandt ud af, at det ikke var så let efter nogle korte kurser, som oven i købet var indbyrdes modstridende. Men hvis man dengang mente, at et barn ikke var godt nok hjulpet af en behandling af den samlede familie, men fx havde brug for individuel terapi, havde man bare ikke fattet pointen. Diagnosers begrænsning I dag stilles der diagnoser uden tøven, ikke blot inden for, men sandelig også uden for psykiatrien. Et barn, som skole og PPR kender rigtig grundigt, kan ikke komme i den specialklasse, alle synes, det skal i, før det har været rundt om psykiatrisk afdeling og fået en diagnose, ligesom man heller ikke kan få en række sociale ydelser uden en diagnose. Alle synes at have glemt den engelske psykiater Michael Rutters advarsel om, at en diagnose aldrig nogen sinde alene bør lægges til grund for nogen foranstaltning eller behandling, fordi den beskriver så lille en del af et barn. 18 PSYKOLOG NYT
4 Jeg finder det overraskende, at et diagnostisk system som ICD-10 er blevet så populært også blandt psykologer i dag. Teoretisk set ved vi mere end nogen sinde før om tidlige relationsmønstre og udvikling af tilknytningsforstyrrelser, og alligevel ikke bare accepterer vi, men medvirker også aktivt til brugen af et diagnostisk system, som alene er baseret på symptomer hos barnet og helt negligerer de relationelle og familiemæssige forhold. At det derudover er meget mangelfuldt også på adskillige andre måder, skal jeg nok lade være med at gå ind på her. Men mens man altså tidligere måtte kæmpe for retten til at bruge diagnoser, kan jeg i dag blive næsten helt nostalgisk efter antipsykiatriens forståelse af diagnosers begrænsninger og dens respekt for deres potentielt skadelige virkninger. Jeg kan ligeledes savne familieterapeuternes forståelse af de stærke, ofte ubevidste, kræfter, der virker i familier, undertiden med negative virkninger for børnene, og som man i vid udstrækning synes helt at have mistet interessen for i sin iver efter at finde årsager inde i det enkelte barn. I dag er der ingen, der taler om barnet som den udpegede patient, hvad der ellers kunne være relevant nok i mange tilfælde. Ønsker for klinisk børnepsykologi Et af de ønsker, jeg kunne have for fremtiden, ville være, at man ville være lidt mere forsigtig og knap så hurtig til at gå ind for den herskende trend og tro, at det nu er den, der skal gælde i alle situationer, men at man ville have blik for, hvor vigtigt det er i vores fag at kunne differentiere at have et bredt spektrum, både af teorier og metoder, og at forstå, at der er brug for vidt forskellige tilgange over for forskellige mennesker og forskellige problemstillinger. Mit andet ønske, og det er mit stærkeste ønske på fagets vegne, er, at der skal ske en kraftig styrkelse af den kliniske børnepsykologi på alle områder, fra grunduddannelse MODELFOTOS: BAM/SCANPIX over videreuddannelse og forskning til udmøntning i praksis af ambulante børnebehandlingssteder. Klinisk børnepsykologi er et af den anvendte psykologis hovedområder, og en meget stor del af universiteternes kandidater kommer til at arbejde inden for dette område. Det er derfor absurd, at der aldrig nogen sinde har været et egentligt professorat i klinisk børnepsykologi ved nogen af universiteterne. Der er professorer i klinisk psykologi, men kun inden for voksenområdet. Børneområdet har imidlertid sine egne teorier og i allerhøjeste grad sine egne metoder, og faget kan ikke dækkes af mennesker, der kun har erfaring med voksne. Klinisk børnepsykologi er et af de vanskeligste fag inden for psykologien, dels fordi det organisatorisk er kompliceret, når man både skal have at gøre med børn og deres familier og eventuelt øvrige netværk, dels fordi børn er vanskeligere at forstå end voksne, da de ofte udtrykker sig symbolsk og indirekte om deres problemer, og endelig fordi det er følelsesmæssigt betydelig mere krævende at have med børn at gøre end med voksne. Så når vi ikke ruster de studerende godt nok til at arbejde inden for feltet, er det ikke bare synd for børnene, men også for psykologerne. Når den kliniske børnepsykologi ikke er dækket godt nok ind på universiteterne, skyldes det dog ikke kun mangelen på professorer, men også mangelen på psykologer, der er kvalificerede som universitetslærere, dvs. som både har en tilstrækkelig grundig klinisk uddannelse og en ph.d.- grad, så de både kan opfylde de kliniske og videnskabelige krav. Det er store krav at stille om dobbelt kompetence, og vi får aldrig nogen, der er kvalificerede, hvis vi ikke gør en ekstra indsats og opretter stillinger ved universiteterne, hvor man samtidig kan erhverve klinisk specialisering og videnskabelig kompetence. Forskning vil jeg ikke gå ind på her, men der savnes også i høj grad forskning på det kliniske børneområde. Bredde og differentiering Jeg nævnte tidligere Bodil Farup som den psykolog, Universitetets Børnepsykologiske Klinik blev oprettet til. Dengang var der fremsynede folk, som foreslog, at der skulle oprettes 100 sådanne rådgivninger over hele landet. Sådan gik det ikke, men der blev oprettet nogle, som i 1976 med bistandsloven blev lagt ind under amterne, så der var et center i hvert amt. Deres opgaver var dels at hjælpe socialforvaltningerne med deres vanskelige børnesager og dels at tilbyde gratis behandling til børnefamilier. Jeg var selv leder af sådan et center i knap otte år, og jeg synes, vi udførte et virkelig vigtigt arbejde. Samtidig var de fortræffelige uddannelsessteder for unge psykologer. Centrene var ofte forbavsende ukendte i offentligheden, og med amternes nedlæggelse forsvandt de fleste af dem, PSYKOLOG NYT
5 uden at det førte til det store postyr. Men vi har stadig brug for 100 ambulante, gratis rådgivninger for familier med børn, som folk selv kan henvende sig til uden henvisning. Og vi behøver ikke at gå længere end til Norge, før vi finder et land, der har sådan et landsdækkende net af gratis rådgivninger for børnefamilier. For et par år siden var jeg netop i Norge som opponent på en disputats, hvor en ung psykolog bl.a. fremlagde en beskrivelse af en psykoanalytisk terapi med et autistisk barn. Det var et fremragende arbejde, og jeg sad og blev ganske misundelig, mens jeg tænkte på, hvornår jeg mon ville få lejlighed til at høre et tilsvarende arbejde fremlagt i Danmark. Jeg har altid selv arbejdet inden for det psykoanalytiske spektrum. Det har jeg gjort, fordi det føles meget meningsfuldt for mig, og nok så vigtigt fordi jeg også mener, det opleves meningsfuldt for de mennesker, jeg har med at gøre, enten i psykoterapi eller supervision. Psykoanalysen kan jo ikke just siges at være den herskende trend i disse kognitive år, men det behøver den heller ikke at være. Som jeg før var inde på, er der brug for bredde og differentiering i de tilbud, vi kan give, både med hensyn til teorier og metoder. Jeg kan dog somme tider synes, at der mangler viden om, hvordan moderne psykoanalytisk psykoterapi er, og jeg kan blive lidt træt af igen og igen at blive præsenteret for forestillingen om den neutrale, underforstået ufølsomme psykoterapeut, der tolker løs hen over hovedet på sine patienter, og som kun interesserer sig for deres barndom. Det er en dybt forældet forestilling. Men især optager det mig, at der mangler viden om, hvad psykoanalytisk terapi kan bruges til på børneområdet. Så når jeg valgte at trække netop eksemplet fra Norge frem, var det for at fortælle, at der inden for psykoanalytisk børneterapi er udviklet teorier og metoder, som vi kan hjælpe nogle af de allerdårligste børn med. Det er ikke bare den bedste metode, men efter min bedste overbevisning også den eneste metode, som duer til netop de meget dårlige børn. Og dermed tænker jeg fx på børn med svære tilknytningsforstyrrelser, børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser som fx aspergers syndrom eller børn med alvorlige personlighedsforstyrrelser under udvikling. Det er ikke bare påstande, at sådanne børn kan hjælpes af psykoanalytisk børneterapi, det er forskningsmæssigt veldokumenteret. Det er ligeledes veldokumenteret, at længden og hyppigheden af behandlingen og inddragelse af forældrene i et sideløbende samarbejde er faktorer, der har betydning for resultatet. Vi er ikke fulgt med tiden på dette område her i landet, hvor det stadig er almindeligt at mene, at man kun kan hjælpe børn med lettere forstyrrelser gennem individuel børneterapi. Der praktiseres også i Danmark langvarig individuel børneterapi med meget skadede børn, men det foregår hovedsagelig enten på behandlingshjemmene eller i små enklaver hos privatpraktiserende psykologer. Og der er risiko for, at den rest af børnebehandlingskultur, vi endnu har, uddør, hvis den ikke får positiv særbehandling. For at forebygge enhver misforståelse vil jeg gerne endnu engang understrege, at jeg selvfølgelig ikke mener, alle børn skal behandles med individuel terapi, men det skal være et af tilbuddene. Man skal heller ikke glemme, at det, man lærer af at arbejde med langvarig børneterapi, giver gevinst i alle former for behandlingsarbejde, også med voksne. Psykologers særlige kompetence Blandt alle de faggrupper, der arbejder med børn, er vi den, som har den mest omfattende videnskabelige uddannelse, oven i købet en uddannelse, der både indebærer en naturvidenskabelig og en humanistisk skoling, hvad der er enestående. Det giver os både en særlig kompetence og en særlig forpligtelse. Alt for ofte er der imidlertid et misforhold mellem vores kompetence og vores placering i de offentlige systemer, hvor vi tit er underlagt andre faggrupper med langt mindre viden og forståelse. Det kan være en følge af, at vores fag endnu er så forholdsvis nyt, at vi endnu har en rest af den oprindelige beskedenhed, hvor vi forsigtigt spurgte, om vi også måtte være med. En af følgerne af de utilfredsstillende arbejdsbetingelser er den store søgning til privat praksis, hvor man kan arbejde, som man finder det rigtigt. Men der ligger en stor opgave i at få skabt også offentlige behandlingssteder, som ledes af psykologer, hvor vi selv kan bestemme arten og omfanget af de ydelser, vi finder rigtigst Rigtig mange tak til foreningen for denne anerkendelse. Jeg er meget glad for den påskønnelse, der ligger i udnævnelsen til æresmedlem. Karen Vibeke Mortensen, æresmedlem 20 PSYKOLOG NYT
PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereAnerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,
Læs mereaf konkurrence med mig selv.
4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereHELT TOM. Jeg var helt tom efter min fars pludselige død, men nu kan jeg igen gribe fat i mine følelser, og det betyder uendelig meget Side 3
12 27. juni 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening HELT TOM Jeg var helt tom efter min fars pludselige død, men nu kan jeg igen gribe fat i mine følelser, og det betyder uendelig meget Side 3 Leder Tanker
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereMILJØTERAPEUTISK UDDANNELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING FOR 5 OPHOLDSSTEDER
MILJØTERAPEUTISK UDDANNELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING FOR 5 OPHOLDSSTEDER OBS: ÆNDRING I ADRESSE: Efter 15 år på Vallekilde Højskole forsøger vi os med nye lokaler på Hotel Strandparken i Holbæk fra 1.
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereBørnepsykologisk Team
Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereSupervision af psykoterapi
Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereFrivillighed skal kun tjene den gode sag
Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereCURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S
CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereADHD Konflikthåndtering
ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereNYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE
1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereBliv ekspert i at forstå børn
Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereSKOLEN FOR RECOVERY. Skolen for Recovery. Årsrapport for november 2018
SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2017 november 2018 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk 1 : Årsrapport
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mere1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus
profil for ægtemænd 1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus 2. Jeg kan godt lide at være alene med min kone Jeg føler mig
Læs merePsykoterapi og erkendelse
Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereSupervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården
Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af
Læs mereDet lange, seje træk. Ånden fra 1968 Og hvordan blev vores generation så inspireret til at være fagpolitisk. Af Birgitte Bechgaard
Det lange, seje træk Birgitte Bechgaard blev i forbindelse med Årsmøde 2009 æresmedlem af Dansk Psykolog forening. Om mange års kampe, sejre og tålmodighed fortalte hun i sin takketale, som vi bringer
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereHØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:
HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereProfessionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).
lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug
Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereBørn og Unge med Spiseforstyrrelser
Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til
Læs mereFind nye veje i følelsernes labyrint
Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereSOMATIKKEN PSYKOLOGER I
Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereDEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER
DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,
Læs mereUngegrupper i Slagelse Kommune
Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereDårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet
Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereKRAP oplæg Socialpædagogerne Sydjylland. 12. januar 2015. Best practice beskrevet i "KRAP - Fortællinger fra praksis" (2012) En pædagogik
En pædagogik En tilgang til at arbejde med andre mennesker Et sæt af konkrete metoder, som hviler på evidens 2 Et pædagogisk koncept En pædagogisk platform KRAP taler især til praktikere - og har et solidt
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mere