A 45% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark 2005.
|
|
- Susanne Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foreningen Association af of of Danske Danish biologer, Biologists, FaDB Dorte Thomas Hammelev Bundgaard og og Thomas og Dorte Bundgaard Hammelev Sønderengen 112, 112, Dyssegård Diabetes og and BMI Vestlig Western levevis life life style har has sandsynligvis has probably a stor a meaning betydning for for for developing udvikling Diabetes af type 2-diabete. type-2. BMI BMI s BMI (Body (Body Mass Mass Index) Index) could kan be be a muligvis a tool tool to to anvendes measure the the som Western et mål life for life vestlig style levevis Formål: Aim: * * At To To skaffe investigate viden om Diabetes hvad and diabetes and how how er frequent og hvor the the hyppig diseases den are forekommer are in in various i forskellige countries. lande. * * At To To afprøve try try out out and og and diskutere validate two metoder two methods til diagnosticering to to detect Diabetes. af diabetes. * * At To To undersøge discuss a a om possible der kan connection være sammenhæng between mellem type 2-Diabetes type 2-diabetes and and BMI. og vestlig levevis (BMI) women kvinder mænd men men 6 Procent Percentage Percentage Aldersgrupper Age Age groups Figure Figure 1: 1. Antallet 1. Danes af with with danskere diabetes med 2005 diabetes in - in i 2005 procentage fordelt på divided aldersgrupper. into into age age groups. Kilde: Sundhedsstyrelsen Source: National Board of of Health, DK DK June June Copyright Dorte Dorte Hammelev
2 C 33% Introduktion Diabetes Mellitus er en fælles betegnelse for flere sygdomme. Type 1-diabetes, der er en autoimmunsygdom, kan karakteriseres ved manglende evne til at producere insulin. Insulin er det hormon i kroppen der er nødvendigt for transport af glukose, aminosyrer og til en vis grad fedtstoffer fra blodkredsløbet ind i forskellige vævsceller, specielt muskel-, fedt- og hjerteceller. Årsagerne til sygdommen er stort set ukendte.type 2-diabetes er langt den hyppigst forekommende form for diabetes. Det er karakteristisk for folk med type 2-diabetes, at deres muskel-, fedtog hjerteceller bliver ufølsomme overfor insulin, selvom det produceres i rigelige mængder hos dem D 6% E 4% B 12% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark A 45% A: Type 2-diabetes endnu ikke diagnosticeret B: Type 2-diabetes behandlet med insulin C: Type 2-diabetes behandlet med tabletter eller diæt D: Type 1-diabetes E: Andre hver for sig sjældne typer af diabetes Kilde: Diabetes and Insulin (1). - i hvert fald til at begynde med. Derfor bliver de nævnte celler ude af stand til at optage de omtalte næringsstoffer fra blodet. Til at begynde med er symptomerne vage - personerne starter med at tabe i vægt, er lidt mere trætte og har lidt flere infektioner end normalt. Men når sygdommen er diagnosticeret, er der ofte allerede skader på forskellige organer f. eks. sår der ikke vil hele, blodpropper i hjerne eller hjerte, åreforkalkning eller nedsat syn. I 2005 havde ca personer i Danmark en eller anden form for diabetes. Figur 1 viser den procentvise andel af befolkningen fordelt på aldersgrupper der har diabetes og figur 2. viser hvor hyppigt de forskellige diabetesformer forekommer i Danmark. Det tager en del år at udvikle diabetes. Normal svinger blodglukosekoncentrationen mellem 4 og 7 mmol pr. ml blod. Man udvikler ofte nedsat glukosetolerence før man får diabetes. Nogle forskere mener, at den situation altid før eller senere vil føre til diabetes. Derfor følger man disse personer tæt for om muligt at forhindrer denne udvikling. Figur 3 viser hvordan WHO definerer hhv. nedsat glukosetolerance og diabetes. I Danmark bruger vi WHO s definitioner. Forskellen på blodglukoseniveauet hos de tre grupper er imidlertid meget lille og der er altid en vis måleusikkerhed. Spørgsmålet er derfor om der er en risiko for at sygeliggøre en større gruppe personer, nemlig de med nedsat glukosetolerance der ikke udvikler diabetes. Tidligere fik kun gamle folk type 2-diabetes. Nu bliver de der udvikler sygdommen yngre og yngre. Selv børn er set med type 2-diabetes. Type 2-diabetes skyldes både arvelige- og miljømæssige faktorer. Man kender på nuværende tidspunkt en række gener, hvis produkt (proteiner) fungerer en smule dårligere end andre varianter af det samme protein. Hvis disse gener kombineres, eller kombineres med en række miljømæssige faktorer, som man til sammen kaldes vestlig levevis, forstørres risikoen for at udvikle type 2-diabetes meget. Figur 2 viser også, at type 1-diabetes plus de sjældent forekommende tilfælde af diabetes kun udgør ca. 10% af alle diabetestilfældene i Danmark. I mange andre lande er procenten nogenlunde den samme men ofte lavere. Derfor betyder diabetes i mange lande men ikke alle - summen af alle diabetestilfældene Men type 2-diabetes er langt den hyppigste diabetesform. Den er samtidig i stigning, og dertil kommer,at tallene er estimeringer. Derfor er det ikke helt skævt at sætte diabetes lig med type 2-diabetes, når man søger oplysninger om forholdene i andre lande. For at stille en sikker diagnose tester man blodglukosen a) under faste og/eller b) 2 timer efter at have indtaget 75 g glukose. Den sidste test kaldes Den orale glukosebelastningstest. Tidspunkt og betingelser for måling af Glukosetolerance Test WHO kriterier og grænseværdier målt i mmol glukose/l blod Diabetes Mellitus, DM Under faste > 7,0 to målinger nødvendige 2 timer efter glukoseindtag > 12,2 INedsat Glukosetolerance Under faste 6,2 7,0 2 timer efter glukoseindtag 8,9 12,2 Figur 3. WHO s kriterier og grænseværdier for Diabetes Mellitus og nedsat glukosetolerance. Blodglukoseværdierne er målt på plasma fra veneblod. Kilde: Thomas Bundgaard, Høje Taastrup gymnasium.
3 Fasteblodglukose og Glukosebelastningstest - Vejledning Ved en professionel diabetes undersøgelse måles glukoseindholdet i en plasmaprøve fra veneblod. Det lader sig ikke gøre i en skolesituation bl.a. fordi der skal bruges for meget blod. I skolesammenhæng måles blodglukosen derfor med et glukometer, hvor testen kræver kun en enkelt dråbe kapillærblod. Resultatet er en smule anderledes men indenfor samme størrelsesorden som målinger på plasma fra veneblod. Sikkerhedsregler OBS! Efter dansk lov er det kun muligt at undersøge elevers blod i undervisnin-gen, hvis kun eleven selv tager blodprøven og selv håndterer prøven hele vejen gennem måleproceduren. Der må kun tages nogle få dråber. - Det glukometer der anvendes skal være af en type, hvor blodprøven ikke kommer i berøring med selve apparatet men kun med den glukosesticks der anvendes. - Elever der har problemer med sukkerstofskiftet, diabetes, lavt blodglu-kose og/eller tendens til svimmelhed, må ikke være forsøgspersoner. - Ingen må tvinges til at være forsøgsperson Forsøgspersonen skal være opmærksom på følgende: Inden målingen fastes der i mindst 8 og højst 14 timer. Derfor er det bedst at gennemføre undersøgelsen om morgenen. I dagene op til forsøget skal man spise så normalt som muligt. Det gælder både kostsammensætning måltidsmønster. Der må ikke ryges under testen. Fysisk aktivitet skal begrænses til et minimum under testen. Materialer og apparatur pr. gruppe 1 forsøgsperson pr. gruppe per gruppe bestående af 3-4 elever Til voksne, myndige personer over 18 år - gives 75 g glukose uanset vægt. (Til børn gives 1,75 g glukose pr. kg legemsvægt op til maksimalt 75 g). Glukosen skal være godkendt til at spise/drikke. 1 engangsbæger Vandhanevand ca. 200 ml Evt. smagskorrigerende stoffer som f. eks. citronsaft eller -essens 1 stk. glukometer med tilhørende glukosesticks. Procedure Klassen deles i grupper af 4 5 personer inklusiv en forsøgsperson patienten Opløs glukosen i ca. 100 ml almindelig vandhanevand og tilsættes evt. citronsaft eller -essens. Opløsningen skal i alt fylde 200 ml Før I starter undersøgelsen skal I notere jeres forventninger til alle forsøgspersonens forsøgsresultater i skemaet side 4 Forsøgspersonen måler sin fasteblodglukose Nu drikker forsøgspersonen hurtigt de 200mL glukoseopløsning i løbet af max. 5 minutter. Når forsøgspersonen begynder at drikke, noteres starttiden. 2 timer efter glucoseindtagelsen måler forsøgspersonen sin blodglukoseværdien igen og tallet (glucosebelastningsværdien) noteres. Alle faste- og belastningsværdier overføres til en klasseliste.
4 Under faste Forventede måleværdier Målte værdier i mmol glucose/ ml blod Normalværdier 2 timer efter glukoseindtag Skema til forventede og faktiske resultater. Kilde: Thomas Bundgaard Diskuter evt. forskelle mellem forventede- med faktiske resultater. Sammenlign forsøgspersonernes resultater både fra faste- og glukosebelastningsforsøget - med WHO s grænseværdier. Kan den ene metode erstatte den anden? Diskuter WHO s grænseværdier. Ekstra undersøgelse Man kan undersøge hvor hurtigt glukosen optages i blodet, og igen forsvinder fra blodbanen hvis forsøgspersonen måler blodglukosen hvert kvarter senere hver halve time indtil i alt to timer efter undersøgelsens start. Tegn en graf med forsøgstiden som X-akse og blodglukoseværdier som Y-akse. Giv mulige forklaringer på, at ikke alle forsøgspersoner reagerer ens Undersøgelse af klassens BMI Mål din egen vægt i Kg og Højde i m. Beregn dit eget BMI: Din vægt, Kg (Din højde i m) 2 BMI Undervægt under 18.5 Normalvægt 18.5 til 24.9 Overvægt 25.0 til 29.9 Fedme 30.0 og over Figur 4. Sammenhæng mellem BMI og vægt Indfør - evt. anonymt - dit BMI på en klasseliste. Herefter beregnes gennemsnittet. I kan også evt. beregne et gennemsnitligt BMI for hhv. kvinder og mænd. Forklar (en biologisk forklaring) om det er rimeligt at antage, at normal-bmi et er forskelligt hos kvinder og mænd. Diskuter om alder er en vigtig faktor når det drejer sig om BMI. Diskuter om BMI er et godt mål for vestlig levevis. (Det kan nævnes at BMI er højere end normalt hos personer der vægttræner meget f. eks. hos bodybuildere. Muskler vejer mere end fedt.
5 Procent Kvinder mænd Aldersgrupper Figur 5. Danskere med BMI 25 i procent, fordelt på aldersgrupper. Kilde: WHO s globale database. Opgave Danskere og sundhed 1 - Brug informationerne i figur 5 til at diskutere hvor sunde danskerne er. 2 - Hvilke ekstra informationer er nødvendige for at I mere præcist kan sige noget om danskernes helbredssituation. Diabetes nu og i fremtiden Indien India Folkerep. Republic Kina China USA Rusland Russia Japan Tyskland Germany Pakistan Brasilien Brazil Mexico Egypten Danmark Denmark Figur 6. Kilde: Antal personer med diabetes (målt i millioner) i 2003 og det forventede antal personer med diabetes i Kilde: Diabetes og Insulin (1). Opgave diabetes i fremtiden Forklar med dine egne ord hvad figur 6 viser. Vurder hvilke informationer du savner. Brug internettet til at finde ud af hvor mange mennesker der bor i de forskellige lande. Beregn hvor mange der har diabetes og hvor mange der i fremtiden vil få sygdommen i procent af landets befolkning. Giv mulige forklaringer på den forventede stigning af antallet af folk med diabetes antal Number personer of people in millioner - in millions Forklar hvad der karakteriserer udviklede- og udviklingslande i forhold til hinanden. Give mulige forklaringer på, at udviklingslandene i fremtiden vil have den højeste frekvens af folk med diabetes. Opgave Type 2-diabetes og BMI Figur 7 gengiver resultaterne af en amerikansk undersøgelse. Forklar med dine egne ord hvad du kan konkludere ud fra figuren.
6 % Kvinder mænd 50 Procent < , , , , , , , , , , , , , ,9 35 >35 BMI Figur 7. Relationer mellem BMI, alder og BMI risiko for (kg/m udvikling 2 ) af type 2-diabetes. Kilde: Diabetes og Insulin (1). The WHO Global Database Du kan finde informationer om hyppigighed af sygdomme f. eks. diabetes i alverdens lande. Desuden er der information om fysiologiske faktorer og størrelser som f.eks. BMI) i forskellige lande i WHO s Global InfoBase. Gør følgende: Gå til Health topics (under overskrifter i venstre side) Surveillance (under S ) gå til Epidemiology STEPwise aproach under related links) Country Reports Country Information (under overskrifter venstre side) Country perspective vælg "more information" Vælg et health Topic go Vælg et land go Gå derefter til den/de ønskede undersøgelser. Opgave: Brug WHO Global infobasen Find information i WHO s globale InfoBase om diabetes og BMI fra forskellige lande - både I- og U-lande 1 2 Giv mulige forklaringer på diabetes forekommer med forskellig hyppighed hos hhv. kvinder og mænd i forskellige I- og U-lande. Giv mulige forklaringer på diabetes forekommer med forskellig hyppighed når man sammenligner faktorer som alder og BMI og evt. andre faktorer i forskellige I- og U-lande Litteraturliste 1. Diabetes og Insulin, Et undervisningshæfte, Novo Nordisk Se i øvrigt mere litteratur der 2. Sundhedsstyrelsen - se 3. Diabetes Atlas, Elberti. G. M. M. Et al, World - Diabetes Atlas, Elberti K. G. M. M. et al, World Diabetes Foundation, Forberedelse og timing Glukosebelastningstesten kan gennemføres på to sammenhængende lektioner + et ekstra frikvarter, hvor sidste blodglukosemåling kan foretages. Dataindsamling fra nettet og behandling af de indhentede data kan gennemføres på to lektioner. Tak til Dette materiale er bl. a. baseret på Diabetes og Insulin, et undervisningshæfte fra Novo Nordisk 2006, hvorfra også nogle af figurerne stammer. Data til andre figurer stammer fra hhv. Sundhedsstyrelsen og fra WHO s Global InfoBase. Rikke Macholm, Gentofte HF kursus har bidraget med ideer i startfasen. Materialet er bearbejdet til Volvoxprojektet der er støttet af Europakommissionen under det 6. rammeprogram. Hermed tak til alle.
1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereSundhed med udgangspunkt i sukkersyge
Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereMad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen
Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Diabetes i tal Brainstorm på Sygdom Fakta om diabetes Refleksionsøvelse: Mit liv med diabetes (tegn) Sidemandsdrøftelse Medicinsk behandling/rejser
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMotion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereCola, kost og sukkersyge
Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereStatistik i løb Supplerende opgaver
Statistik i løb Supplerende opgaver Preben Blæsild Lars Bo Kristensen 7 SUPPLERENDE OPGAVER Opgave 7.1 Fosforindholdet i letmælk angives til at være 170 µg/100g. I en stikprøve på 20 mælkekartoner blev
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereType 1 diabetes hos børnb
Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes
Kort fortalt Type 2-diabetes EGENOMSORG Din læge kan være en god støtte for dig. Men det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, at du lærer selv at kontrollere din
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereDIABETES OG SVANGERSKAB
DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereTYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE
TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereStudiespørgsmål og oversigt over emneuger
Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående
Læs mereDanskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.
Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes EGENOMSORG Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin,
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereGRAVIDITET OG DIABETES
GRAVIDITET OG DIABETES Diabetes og svangerskap_a5_2017 DK.indd 1 26.06.2018 08:22 Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereEt godt liv- med diabetes
Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos kat Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos katte, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes
Kort fortalt Type 2-diabetes Hvad er type 2-diabetes? Normalt nedbryder kroppen den mad, du spiser til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper det vigtige hormon insulin med at få
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 Biologi C Mette Bork Hvidberg
Læs mereKapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?
Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en
Læs mereLivsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden
Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereTEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB
TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereUdtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.
FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,
Læs mereHVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD
HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD Hvad er Equint Metabolisk Syndrom? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) er en af de to hyppigste hormonforstyrrelser hos heste og ponyer. EMS er forbundet med
Læs mere