Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning"

Transkript

1 Figurer Bioteknologi 2 Tema 3 Tema 4 Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 2 ISB: ucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med opydan Tekst & ode. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

2 Mikroorganisme Produkttyper Bakterier: Lever enkeltvis, i kolonier eller i en bakteriefilm. ellerne er kugleformede (kokker), stavformede (baciller) eller skrueformede (spirochaeter) Streptococcus lactis, Streptococcus cremoris Lactobacillus acidophilus Streptococcus diacetylactis Lactobacillus bulgaricus, Streptococcus thermophilus Escherichia coli (gensplejset) Tykmælk, smør, ost Smør Yoghurt Enzymer, insulin Skimmelsvampe: Langstrakte celler danner hyfer som tilsammen danner et mycelium. Danner sporestande ( mug ) hvorfra sporerne spredes Penicillium roqueforti Penicillium camemberti Penicillium chrysogenum Aspergillus oryzae Aspergillus niger (evt. gensplejset) hizomucor pusillus (gensplejset) Gærsvampe: Lever enkeltvis eller i løse korte kæder (pseudomycelium) Saccharomyces cerevisiae Saccharomyces cerevisiae (gensplejset) Arter af andida Kluyveromyces marxianus Blåskimmeloste vidskimmeloste Antibiotika isvin, sojasauce, carboxylsyrer, proteiner Enzymer Enzymer Alkoholprodukter Insulin Proteintilskud til foder Kefir og andre mælkeprodukter Figur 2. Eksempler på mikroorganismer og fermenteringsprodukter. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

3 Kim Maltose Amylose Amylase 2 Frøhvide Frøhinde Frøskal Figur 5. Processer i bygfrøet under støbning. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

4 Antal levende celler () Fase I b = d Fase II b > d Fase III b = d Fase IV b < d Tid (t) Figur 6. Bakterievækstkurve. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

5 Antal levende celler () 2 0 Figur 7. Eksponentiel vækst. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB T 2 Tid (t)

6 Vækstrate (V) V 2 Q 10 = V 2 V 1 V 1 T T+10 Temperaturmaksimum Temperaturoptimum Temperatur ( ) Figur 9. Vækstens afhængighed af temperatur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

7 Vækstrate (V) Termofile bakterier Mesofile bakterier Psykrofile bakterier Temperatur ( ) Figur 10. Mikroorganismernes inddeling efter temperaturoptimum. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

8 Vækstrate (V) Acidofile bakterier Gær eutrofile bakterier Basofile bakterier p Figur 11. Vækstens afhængighed af p hos forskellige mikroorganismer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

9 Antal levende celler () øj koncentration Lav koncentration Tid (t) Figur 12. Vækstens afhængighed af næringsstofkoncentrationen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

10 Antal levende celler () Uden tilsætning Inhibitor Giftstof Tilsætning Tid (t) Figur 13. Vækstens afhængighed af inhibitorer eller giftstoffer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

11 Flowkontrol Syre-/basetank Motor p-kontrol Trykkontrol Luft Kølevand Kølekappe Temperaturkontrol æringssubstrat Inspektionsvindue mrøringsspader Kølevand Kontrol af lufttilførsel Figur 14. En bioreaktors virkemåde. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Sterilfilter Luft øst

12 Filtrering Forbehandling Væsker Faste stoffer Kemisk fældning Ekstraktion med opløsningsmiddel Binding til kolonnemateriale Ekstraktion Filtreringi Affald Affald Affald Udvaskning af kolonne pløsning Yderligere oprensning og evt. udkrystallisering Færdige produkt Figur 16. Eksempler på downstreamprocesser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

13 Føde Proteiner Fedt Elektrontransportkæde arbohydrater ucleotider Andre produkter Monosaccharider Aminosyrer Fedtsyrer Metabolitter itratcyklus 2 2 Glycolyse Gæring 2 elle Mitokondrie Anaboliske processer Kataboliske processer Figur 17. versigt over stofskiftet. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

14 Figur 18. ydrocarbonernes inddeling. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Alkan Alken Alkyn ykloalkan Benzen Molekyle Ethan Ethen Ethyn yclohexan Benzen

15 Stofgruppe Funktionel gruppe pbygning Præfix Suffix arboxylsyrer arboxylsyregruppe arboxy- -syre Estere Estergruppe (oxocarbonyl) -syre( 2 )ester 1 2 Amider Amidogruppe arbamoyl- -amid Aldehyder (gruppen er Formyl- -al endestillet) xo- eller carbonylgruppe = Ketoner xo- -on (gruppen er sidestillet) Alkoholer ydroxygruppe - ydroxy- -ol Thioler Thiogruppe -S Sulfanyl- -thiol Aminer Aminogruppe - 2 Amino- -amin 2 Figur 19. De vigtigste funktionelle grupper. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

16 2 2 -syre Figur 20. Den højest prioriterede funktionelle gruppe. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

17 Butansyre Figur 21. Molekylets hovedkæde. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

18 Methan Ethan Propan Butan Pentan exan eptan ctan onan Decan Undecan Dodecan Figur 22. Alkanernes navne på baggrund af hovedkædens længde. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

19 ,4-diamino-4-oxobutansyre (aminosyren asparagin) Figur 23. ummerering af grupper. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

20 methyl-2-aminopentansyre (aminosyren isoleucin) Figur 24. Sidekædernes placering. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

21 2 α β γ 2 Figur 25. a-aminosyren asparagin. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

22 Atomgruppe Primær Sekundær Tertiær Alkohol Amin Figur 26. Primære, sekundære og tertiære alkoholer og aminer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

23 Phenol Figur 27. Phenol. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

24 eaktionstype Beskrivelse Eksempler Substitution -A + B -B + A Et atom eller en atomgruppe erstattes med et andet atom eller atomgruppe verførsel af funktionelle grupper vha. coenzymer Addition = + A-B A B - - Et lille molekyle adderes til en dobbeltbinding hvorved den ene af bindingerne i dobbeltbindingen sprænges mdannelse mellem mættede og umættede fedtsyrer Elimination A B - - = + A-B Et lille molekyle ernes så der dannes en dobbeltbinding mdannelse mellem mættede og umættede fedtsyrer Decarboxylering Fraspaltning af 2 Fraspaltning af carboxylsyregrupper i respirationsprocesserne xidation / reduktion e - A ox + B red A red + B ox Atomer oxideres eller reduceres ved at der overføres elektroner imellem dem Mange delprocesser i respirationen hvor der sammen med elektronerne overføres eller Syre-basereaktion + S 1 + B 2 B 1 + S 2 verførsel af hydron fra en syre (S) til en base (B). Vand kan optræde som syre eller base Aminosyrers og carboxylsyrers reaktion med vand S B B S ydrolyse Spaltning af molekyle under optagelse af vand edbrydning af carbohydrater, protein og triglycerider Kondensation Sammenbinding ved fraspaltning af et mindre molekyle, fx vand eller phosphat pbygning af triglycerider Polykondensation n (n-1) 2 Sammenbinding af enheder i polymerer Syntese af polypeptider Figur 28. Vigtige organiske reakionstyper. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

25 a Amylaser / glucosidaser Glycosidbinding Polysaccharid Glucose b Lipaser / esteraser Esterbinding Triglycerid 1,2,3-propantriol Frie fedtsyrer c Proteaser / peptidaser Peptidbinding Protein Aminosyre Figur 29. ydrolyse af a. Kulhydrat, b. Triglycerid og c. Protein. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

26 a P - P - P Adenosin 3 phosphat Adenosintriphosphat (ATP) b 2 P i P i P i P i P i P i 2 A A espiration Enzym Energikrævende proces P i P i P i P i P i P i A A Figur 30. ATP. a. Kemisk struktur. b. Phosphorylering og dephosphorylering. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

27 4 e Elektrondonor Elektronacceptor Figur 31. edoxreaktion. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

28 Begreb eduktion xidation Elektrondonor eduktionsmiddel Elektronacceptor xidationsmiddel Forklaring ptagelse af elektroner Afgivelse af elektroner Atom som afgiver elektroner Atom som optager elektroner xidationstal (T) Tal for hvor mange elektroner et atom har optaget (-) eller afgivet (+) i forhold til et frit atom af det pågældende grundstof (T = 0) Figur 32. Vigtige redoxbegreber. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

29 T for : -IV -II 0 +II +IV Methan Methanol Methanal Methansyre arbondioxid educeret xideret Figur 33. xidation og reduktion af de oxygenholdige funktionelle grupper. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

30 T: 0 +I -II 0 +IV-II +I -II (ADP + P i ) ATP Figur 34. Elektronoverførsler ved respirationsprocessen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

31 a 2 - AD P P e e - AD + AD + + b 3 FAD P P e e - 3 FAD FAD 2 Figur 35. AD + og FAD s struktur og reaktion med + og e -. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

32 Tema 3 T: 0 +I -II -III +I -I +I -II +I +IV-II (ADP + P i ) ATP Figur 36. Elektronoverførsler ved alkoholgæring. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

33 Glucose 2 AD + Glycolyse 2 AD ADP + 2 P i 2 ATP ADP + 2 P i 3 - Pyruvat 10 AD FAD 2 AD + 2 AD ATP itratcyklus 6 AD Elektrontransportkæde 28 ATP AD + 2 FAD 2 2 FAD Figur 38. espirationens delprocesser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB ADP + 28 P i 6 2

34 Glucose 2 AD + Glycolyse 2 AD ATP 2 ADP + 2 P i 3-2 pyruvat Gæring ethanol 2 2 Figur 39. Ethanolgæringens delprocesser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

35 Glykolyse Dihydroxyacetonephosphat Glyceraldehyd-3-phosphat Glycerat-1,3-diphosphat Glycerat-3-phosphat Glycerat-2-phosphat Enolpyruvat-2-phosphat Pyruvat 3-hydroxy-2-oxopropyl-phosphat Phosphorsyre(2-hydroxy-3-oxopropyl)ester Phosphorsyre(2-hydroxy-3-phosphat- 1-oxo-propyl)ester 2-hydroxy-3-phosphat-propanoat 3-hydroxy-2-phosphat-propanoat 2-phosphat-prop-2-enoat 2-oxopropanoat Gæring Lactat 2-hydroxypropanoat itratcyklus Acetyl Acetyl-oA itrat Isocitrat α-ketoglutarat Succinyl-oA Succinat Fumarat Malat xaloacetat Ethanoyl Ethanoyl-oA 2-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylat 1-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylat 2-oxopentandioat Butandioyl-oA Butandioat (E)-but-2-endioat 2-hydroxybutandioat 2-oxobutandioat Figur 40. Trivialnavne og systematiske navne på stofskiftets molekyler. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

36 Dihydroxyacetonephosphat Glucose-6-phosphat Fructose-1-6-diphosphat 2 P i 2 P i P i 2 2 P i P i 5 2 P i ATP ADP ATP ADP 4 2 Glucose Fructose-6-phosphat Glyceraldehyd-3-phosphat 2 glycerat-3-phosphat 2 enolpyruvat-2-phosphat 2 P i P i P i 2 AD P i 2 ADP 2 ATP + 2 P i ADP 2 ATP AD + 2 P i 2 P i 2 glycerat-1,3-diphosphat 2 glycerat-2-phosphat 2 pyruvat P i Figur 41. Glycolyse. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

37 Proces Enzym Forklaring exokinase Phosphoglucoseisomerase Phosphofructokinase Aldolase Triosephosphatisomerase Glyceraldehyd-3- phosphatdehydrogenase Phosphoglyceratkinase Phosphoglyceratmutase Enolase Pyruvatkinase Glucose phosphoryleres Glucose-6-phosphat omdannes til fructose-6-phosphat. Fructose og glucose er isomere molekyler som har samme bruttoformel. Processen kaldes en isomerisering Fructose-6-phosphat phosphoryleres endnu engang Fructose-1,6-diphosphat spaltes til glyceraldehyd-3-phosphat(phosphorsyre (2-hydroxy-3-oxopropyl)ester) og dihydroxyacetonephosphat (3-hydroxy-2- oxopropyl-phosphat), to isomere 3 -forbindelser. Kun den ene, glyceraldehyd- 3-phosphat kan bruges i de efterfølgende processer Enzymet katalyserer omdannelsen mellem glyceraldehyd-3-phosphat og dihydroxyacetonephosphat. Da der forbruges glyceraldehyd-3-phosphat i de efterfølgende processer, vil mere dihydroxyacetonephosphat blive omdannet Glyceraldehyd-3-phosphat oxideres ved at der overføres e - og + til AD +. erved dannes der 2 AD, da der er to substratmolekyler for hver glucose der omdannes. Energifrigørelsen ved oxidationen bruger enzymet til at phosphorylere substratet vha. en phosphation Glycerat-1,3-diphosphat (phosphorsyre-(2-hydroxy-3-phosphat-1-oxopropyl) ester) dephosphoryleres og phosphat overføres til ADP. erved dannes 2 ATP Phosphat skifter placering på molekylet ved en isomerisering Der dannes en dobbeltbinding ved ernelse af vand. Det kaldes også en elimination eller en dehydrering. esultatet er at bindingen til phosphat bliver mere ustabil Phosphat overføres til ADP ved en dephosphorylering så der dannes endnu 2 ATP. eaktionens produkt er pyruvat (2-oxopropanoat) Figur 42. Glycolysens reaktioner. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

38 - + 2 AD + + AD Pyruvat Pyruvatdecarboxylase Ethanal Alkoholdehydrogenase Ethanol Figur 43. Ethanolgæring. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

39 - AD + + AD Pyruvat Lactatdehydrogenase 3 Lactat Figur 44. Lactatgæring. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

40 Ydre membran Intermembranrum Indre membran Matrix Enzymer i elektrontransportkæden Enzymer i citratcyklus Figur 45. Mitokondriets opbygning. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

41 2 S 3 3 P - P - P SoA 2 3 S 3 3 P - P - P Acetyl-oA Figur 46. SoA og acetyl-oa. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

42 AD + AD + + oa S oa Pyruvat Acetyl-oA Figur 47. mdannelse af pyruvat til acetyl (ethanoyl). Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

43 2 2 3 S oa 2 acetyl-oa 2 SoA malat 2 AD AD oxaloacetat citrat 2 2 isocitrat 2 2 AD AD fumarat 6 2 SoA FAD 2 2 FAD succinat 2 GTP 2 ADP 5 2 GDP 2 ATP 2 P i S oa AD AD succinyl-oa 2 α-ketoglutarat 2 2 Figur 48. itratcyklus. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

44 Proces Enzym Forklaring itratsyntase Aconitase Isocitratdehydrogenase α-ketoglutaratdehydrogenase Succinyl oa-syntetase Succinatdehydrogenase Fumarase Malatdehydrogenase xaloacetat (2-oxobutandioat) carboxyleres til citrat itrat (2-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylat) omlejres til sin isomere form isocitrat Isocitrat (1-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylat )oxideres, og de fraspaltede elektroner optages sammen med hydroner af AD + så der dannes AD + +. Desuden sker der en decarboxylering hvorved 2 fraspaltes. Produktet er α-ketoglutarat (2-oxopentandioat) som er en 5 -forbindelse α-ketoglutarat oxideres og decarboxyleres endnu engang. eaktionen svarer helt til decarboxyleringen af pyruvat. gså her bindes produktet, en succinyl-gruppe i en energirig binding til oa, så der dannes succinyl-oa (butandioyl-oa) Succinat (butandioat) spaltes fra succinyl-oa. Ved processen sættes phosphat på guanosindiphosphat, GDP, hvorved der dannes GTP. GTP overfører phosphat til ADP så der dannes ATP Succinat omdannes til fumarat ((E)-but-2-endioat). Det er en elimination da der fraspaltes -atomer og dannes en dobbeltbinding. eaktionen frigør ikke tilstrækkelig energi til at danne AD, men 2 overføres i stedet til FAD, som derved omdannes til FAD 2 2 adderes til fumarat så der dannes malat (2-hydroxybutandioat) Malat oxideres til oxaloacetat ved endnu en dehydrogenering. Elektroner og hydroner overføres til AD +, og AD og + overføres til elektrontransportkæden Figur 49. eaktionerne i citratcyklus. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

45 Lav p øj p Intermembranrum Kompleks I 4 + Indre mitokondriemembran e - UQ UQ 2 AD + + (fra glycolyse og citratcyklus) 4 + AD + FAD 2 FAD e - UQ UQ 2 Matrix Kompleks II Kompleks III e yt bc red yt bc ox Kompleks IV e ½ 2 2 ATP-syntase 4 + ADP + P i 4 + ATP Figur 50. Elektrontransportkæden. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

46 3 3 Fe Figur 51. æmgruppens kemiske struktur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

47 itratreduktion (denitrifikation): 0 +V +IV 0 - T: Sulfatreduktion (sulfatånding): 0 +VI +IV -II 2- T: S S Jernreduktion: 0 +III +IV +II T: Fe Fe Figur 52. Eksempler på anaerobe respirationsprocesser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

48 Triglycerider Polysaccharider Proteiner ydrolyse ydrolyse ydrolyse Glucose Aminosyrer 1,2,3-propantriol Dihydroxyacetonephosphat AD + AD + + Deaminering 4 + Glycolyse Fedtsyrer xaloacetat Urinstof eller urinsyre FAD β-oxidation Pyruvat Ketosyre FAD 2 Acetyl-oA AD + AD + + itratcyklus α-ketoglutarat Fumarat xaloacetat Succinyl- oa Figur 53. espiration af protein og fedt. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

49 Glucose 1 3 Glycolyse Glucose-6-phosphat ATP, citrat AMP, fructose-6-phosphat Pyruvat ATP, AD, acetyl-oa Acetyl-oA itratcyklus 1 3 ATP, AD, citrat ATP ADP, AD + 4 AD, succinyl-oa Figur 54. espirationens regulering. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

50 Fotosyntese Glucose Amylose (stivelse) Streptomycin (antibiotikum) Biopolymerer (plast) ystein (aminosyre) Ethanol Acetat (eddike) Penicillin (antibiotikum) Pyruvat Lactat (syrnede mælkeprodukter) Methanat (methansyre) Acetyl-oA Fedtsyrer Aspartat (aminosyre) xaloacetat itrat (citronsyre) Tetracyklin (antibiotikum) Butanol Butanat (butansyre) Acetat (eddike) Propanon (acetone) Gibberellin (plantehormon) Methan (biogas) Steroider (hormoner) Figur 55. Metabolitter. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

51 Tema 4 ydrogen arboxylsyregruppe 2 Aminogruppe adikal Figur 2. Aminosyrernes generelle struktur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

52 Tema 4 Ikke-polære hydrofobe radikaler Polære hydrofile radikaler Positivt ladede radikaler Alanin (A, ala) Valin (V, val) Glycin (G, gly) Serin (S, ser) Lysin (K, lys) Arginin (,arg) Leucin (L, leu) Isoleucin (I, ile) Threonin (T, thr) ystein (, cys) S istidin (, his) Phenylalanin (F, phe) Tryptophan (W, Trp) Tyrosin (Y, tyr) Asparagin (, asn) egativt ladede radikaler Methionin (M, met) Prolin (P, pro) Glutamin (Q, gln) Aspartat (D, asp) Glutamat (E, glu) S 3 2 Figur 3. De 20 aminosyrer i de levende organismer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

53 Tema p 9 p 2 Figur 4. Aminosyrers optagelse og afgivelse af hydroner. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

54 Tema Figur 5. Dannelse af peptidbinding. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

55 Tema 4 Asp ys Pro Leu Gly Gln S Ile S Tyr ys Asp ys Pro Arg Gly Gln S Phe S Tyr ys xytocin Antidiuretisk hormon (AD) Figur 6. Primærstruktur af hormonerne oxytocin og AD. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

56 Tema 4 Figur 7. Eksempler på sekundærstruktur i enzymet glucoseoxidase. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB ydrogenbinding ydrogenbinding a α-helix b β-foldeblad

57 Tema 4 2 S S Disulfidbinding eller svovlbro ydrogenbinding Ionbinding ydrofob lomme Figur 8. Interaktion mellem aminosyrernes radikaler i proteinets tertiærstruktur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

58 2 Tema Figur 9. Denaturering pga. p. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

59 Tema 4 Lav p + egativt ladet 1 Adskilles på baggrund af ladning - Stort Lille + pi eutralt 2 Tilsættes SDS og adskilles på baggrund af størrelse Positivt ladet øj p - Figur 11. 2D-gelelektroforese. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

60 Tema 4 Antistoffer Farvereaktion Enzym Antistof Protein itrocellulosepapir Gel Figur 12. Western blotting med antistoffer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

61 Tema Mærkning S Mærkning Fraspaltning Mærkning S Fraspaltning Fraspaltning S Figur 13. Bestemmelse af aminosyresekvens. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

62 Tema 4 øntgenstråle Krystalliseret protein øntgenfilm Figur 14. øntgenkrystallografi. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

63 Tema 4 Energi E a Forløb af reaktionen Figur 15. Energiprofilen for en reaktion. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

64 Figur 16. Aktiveringsenergi. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Tema 4

65 Tema 4 Energi E a Figur 17. Energiprofilen for et sammenstød mellem et dinitrogenmolekyle ( 2 ) og et dioxygenmolekyle ( 2 ). Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Forløb af reaktionen

66 Tema 4 Antal molekyler Aktiveringsenergi med katalysator Aktiveringsenergi uden katalysator astighed / kinetisk energi Figur 18. Fordelingen af molekylernes hastighed ved en given temperatur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

67 Tema 4 Energi E a1 E a2 S E P Forløb af reaktionen Figur 19. Energiprofilen for en katalyseret og en ikke-katalyseret reaktion. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

68 Tema 4 a eaktivt center b Substrat eaktivt center Figur 20. Skematisk model for glucoseoxidase. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

69 Tema 4 eaktivt center + Apoenzym ofaktor oloenzym Figur 21. Placeringen af cofaktor i enzym. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

70 Tema 4 E ox ES 1 2 is516 Glu412 - FAD Glu is Glucose (S 1 ) 1 3 FAD is is Dihydrogenperoxid (P 2 ) 4 2 Glucono-1,5-lacton (P 1 ) ES 2 E red is516 FAD Glu412 is Ḥ is516 3 Dioxygen (S 2 ) FAD Glu412 is Figur 23. De fire delprocesser i glucoseoxidases katalytiske oxidation af glucose. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

71 Tema 4 r. Klasse eaktionstype Eksempler fra glycolysen og citratcyklus 1 xidoreductaser edoxreaktioner, dvs. overførsel af elektroner fra et molekyle til et andet Glyceraldehyd-3-phosphatdehydrogenase, isocitratdehydrogenase, α-ketoglutaratdehydrogenase, succinatdehydrogenase og malatdehydrogenase 2 Transferaser verfører en funktionel gruppe fra et molekyle til et andet exokinase og phosphofructokinase 3 ydrolaser Spalter molekyler under samtidig optagelse af vand 4 Lyaser Spalter molekyler ved andre reaktionstyper end oxidation eller hydrolyse Aldolase og enolase 5 Isomeraser Flytter atomer eller atomgrupper inden for molekylet Triosephosphatisomerase og aconitase 6 Ligaser Binder to molekyler sammen. Ligaser kaldes også syntetaser arboxylase Figur 24. Enzymernes klassifikation. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

72 Tema 4 eaktionshastighed (V) Enzymkoncentration [E] Figur 25. eaktionshastighed som funktion af enzymkoncentrationen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

73 Tema 4 Produkt V 0 Ligevægt [S 4 ] [S 3 ] [S 2 ] [S 1 ] Figur 26. Dannelse af produkt som funktion af tiden ved fire forskellige substratkoncentrationer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Tid

74 Tema 4 Begyndelseshastighed (V 0 ) V max ½ V max K M Substratkoncentration [S] Figur 27. Sammenhængen mellem substratkoncentrationen og begyndelseshastigheden. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

75 Tema 4 1 V 0 hældningen = K M V max 1 - K M 0 1 V max 1 [S] Figur 28. Lineweaver-Burk plot. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

76 Tema 4 Enzym Katalase arbonsyreanhydrase Lactatdehydrogenase hymotrypsin DA-polymerase I k cat (substratmolekyler pr. sek.) Figur 29. Turnoverværdier for nogle enzymer ved 20. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

77 Tema 4 eaktionshastighed (V) ptimum D Temperatur Figur 30. eaktionshastighed som funktion af temperaturen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

78 Tema 4 eaktionshastighed (V) p Pepsin Sucrase Spytamylase Trypsin Figur 31. p-optimum for nogle fordøjelsesenzymer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

79 Tema 4 a Substrat eaktivt center Kompetitiv inhibitor Enzym egulatorisk center b Substrat eaktivt center Enzym egulatorisk center onkompetitiv inhibitor Figur 32. Kompetitiv og nonkompetitiv inhibitor. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

80 Tema 4 eaktionshastighed (V) V max uden inhibitor V max med kompetitiv inhibitor V max med nonkompetitiv inhibitor Substratkoncentration [S] Figur 33. Effekten af inhibitorer på reaktionshastigheden. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

81 Tema 4 a 1 V Kompetitiv inhibitor Stigende [I] 1 V max Uden inhibitor 1 [S] b 1 V onkompetitiv inhibitor Stigende [I] Uden inhibitor 1 [S] Figur 34. Lineweaver-Burk plot med kompetitiv og nonkompetitiv inhibition. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

82 Tema ( 3 ) [2-(acetyloxy)ethyl]trimethylammonium (acetylcholin) Acetylcholinesterase ( 3 ) Acetat (2-hydroxyethyl)trimethylammonium (cholin) Figur 35. Effekten af acetylcholinesterase. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

83 Tema 4 Promotor Strukturgen Terminator Figur 36. Genet for glucoseoxidase. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

84 Tema 4 Bestråling Svampesporer Screening pformering på agar med indikator Videre dyrkning Figur 37. ptimering af produktionsorganismer ved inducerede mutationer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

85 Tema 4 G A T G G BamI T A G G A A T T T T EcoI G A A A A G T T A indiii T T G A Figur 38. Eksempler på restriktionsenzymer og deres klippesekvenser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

86 Tema 4 Aktivering af gen Gen Transkription ma prensning ma versættelse med revers transkriptase cda Figur 39. cda-metoden. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

87 Tema 4 a Protein Sekventering Aminosyresekvens versættelse Mulige prober b Prober tilsættes DA-polymerase Mærkede nucleotider cda Farvereaktion Enzymbundne antistoffer Enzym Antistof Figur 40. Søgning i cda-biblioteker. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

88 Tema 4 Taka-promotor fra A. oryzae Glucoseoxidase-strukturgen fra A. niger Amyloglucosidaseterminator fra A. niger Figur 41. Det konstruerede glucoseoxidase-gen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Figurer Bioteknologi 2 Tema 3 Tema 4 Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 2 ISB: 978-87-90363-46-8 ucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Figur 98 kapitel 6 Biologi i fokus

Figur 98 kapitel 6 Biologi i fokus Figur 98 kapitel 6 Biologi i fokus A G T ytosinnukleotid Thyminnukleotid Adeninnukleotid Guaninnukleotid avn Fosfat (P 4 3- ) eoxyribose Symbol Struktur - - P - 5 2 4 3 2 1 Adenin A 2 Guanin Thymin G T

Læs mere

Biologi. i fokus. 2. Energi til arbejdet

Biologi. i fokus. 2. Energi til arbejdet Biologi i fokus 2. Energi til arbejdet 20. Den tohovede armbøjer, m. biceps brachii. 21. Tværsnit gennem en muskel. 22. Egenskaber for type I og type II muskelfibre. 24. Monosakkarider. 26. Disakkarider.

Læs mere

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 Enzymkemi H.. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 2 Indholdsfortegnelse Enzymkinetik Indledning...2 Teori:...2 Mekanismen...2 Reaktionshastigheden:...5 Fremgangsmåde:...7

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi B

Interaktiv ebog til biologi B Interaktiv ebog til biologi B 2016 Indholdsfortegnelse til bogen Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Liv, evolution og celler Lunger og blod Kost, fordøjelse og sundhed

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen Eksamensdato: Tirsdag den 2. juni 2015 Antal elever: 2 Information til elever: Nedenfor er eksamensspørgsmålene anført. Der er 8 forskellige. Bilag til

Læs mere

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HTX - Sukkertoppen Htx Kemi niveau

Læs mere

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Enzymkinetik Nordsjællands biotek fond 24 Forfattere Hans hr. Jensen, Lektor, Frederikssund Gymnasium Ulla hristensen, Kemisk Institut, Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Fra biogas til flybrændstof

Fra biogas til flybrændstof Bioteknologi 3 Figurer Tema 6 Fra biogas til flybrændstof Bioteknologi 3 ISBN: 978-87-90363-48-2 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Biomimetics - naturens nøgle til kemiske reaktioner

Biomimetics - naturens nøgle til kemiske reaktioner Biomimetics - naturens nøgle til kemiske reaktioner Af ph.d. studerende Lars Ulrik ordstrøm, ph.d. studerende Rune Monrad, ph.d. studerende Lars Linderoth og professor Robert Madsen Fra jordens skabelse

Læs mere

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning... Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle BIOINFORMATIK Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle indhold DNA 2 Hvilke databaser skal man vælge? 2 Søgning på en nukleotidsekvens 2 Proteiner 4 Søgning på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thy Mors VUC & HF Hfe Kemi C-B Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8 Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Proteiner. - til glæde og gavn

Proteiner. - til glæde og gavn Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Planter som biokemiske fabrikker

Planter som biokemiske fabrikker Bioteknologi 3 Figurer Tema 5 Planter som biokemiske fabrikker Bioteknologi 3 ISBN: 978-87-90363-48-2 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forløb: 9/7-2010 9/8-2012, Eksamen: 15/8-2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Fag: Kemi C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi B enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jacob Juhl Gjerluf

Læs mere

Aroma og krystaldannelse i gule oste

Aroma og krystaldannelse i gule oste Aroma og krystaldannelse i gule oste Thomas Bæk Pedersen Institut for fødevarevidenskab Dias 1 Disposition Smagsdannelse i ost Nedbrydning af laktose og citronsyre Kasein nedbrydning Fedt nedbrydning Brug

Læs mere

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Cellebiologi kemi og biologi

Cellebiologi kemi og biologi Cellebiologi kemi og biologi Nat. Bach 3.semester RUC efterår 2014 Vejleder: Jens Josephsen Gruppemedlemmer: Cynthia Segura Vesterager Houssein Elsalhi Nanna-Marie Dreslet Nuura Yusuf Preben Wolter Vineet

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau HF & VUC Nordsjælland - Hillerød afdeling HF-e Kemi B Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi BA Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi B Elisabeth Møller

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin vinter 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx kemi B Jan Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Gerda

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Hillerød-afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern HTX Kemi

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse VU Vestegnen hfe Fag og niveau Kemi 0- Hold Eksaminator 1ke80 Michael Sass

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2014 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution EUC Syd Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Kemi B Frank Heiden og

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Trille Hertz Quist 3 kea Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Eksamensspørgsmål kemib VUC Vejle 16. juni og 17. juni 2014. Spørgsmål:

Eksamensspørgsmål kemib VUC Vejle 16. juni og 17. juni 2014. Spørgsmål: Spørgsmål: 1. og 12. Syrer og baser, herunder øvelsen Bestemmelse af phosphorsyreindhold i cola. 2. og 13. Syrer og baser, herunder demonstrationsforsøget Phosphatpuffer 3. og 14. Syrer og baser, herunder

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi.

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Prøvehold: 2012 bt/x M1 Lærer: JM - Jørgen Mogensen CC - Carsten Christiansen Holdnavn: 2012 bt/x (3x bt/s) XPRS 5743A MDT Prøve: Bioteknologi Censor: Maiken Martens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest Gsk Kemi CB Mette Lillistone 12KECB11

Læs mere

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Reduktion af permanganat Oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar dine iagttagelser når du placerer

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Klavs Thormod og Inge Colliander Petersen

Klavs Thormod og Inge Colliander Petersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Lars Peter Busch

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19 Indholdsfortegnelse 1. Enzymer 3 1.1. Mekanisme 3 1.2. Kinetik 7 1.3. Coenzymer 10 1.4. Hæmmere 12 1.5. Kontrol af enzymaktivitet 14 1.6. Kliniske applikationer 17 2.Citronsyrecyklus 19 3. Kulhydratstofskifte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Gastro-science

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere