Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning"

Transkript

1 Figurer Bioteknologi 2 Tema 3 Tema 4 Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 2 ISB: ucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med opydan Tekst & ode. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

2 Mikroorganisme Produkttyper Bakterier: Lever enkeltvis, i kolonier eller i en bakteriefilm. ellerne er kugleformede (kokker), stavformede (baciller) eller skrueformede (spirochaeter) Streptococcus lactis, Streptococcus cremoris Lactobacillus acidophilus Streptococcus diacetylactis Lactobacillus bulgaricus, Streptococcus thermophilus Escherichia coli (gensplejset) Tykmælk, smør, ost Smør Yoghurt Enzymer, insulin Skimmelsvampe: Langstrakte celler danner hyfer som tilsammen danner et mycelium. Danner sporestande ( mug ) hvorfra sporerne spredes Penicillium roqueforti Penicillium camemberti Penicillium chrysogenum Aspergillus oryzae Aspergillus niger (evt. gensplejset) hizomucor pusillus (gensplejset) Gærsvampe: Lever enkeltvis eller i løse korte kæder (pseudomycelium) Saccharomyces cerevisiae Saccharomyces cerevisiae (gensplejset) Arter af andida Kluyveromyces marxianus Blåskimmeloste vidskimmeloste Antibiotika isvin, sojasauce, carboxylsyrer, proteiner Enzymer Enzymer Alkoholprodukter Insulin Proteintilskud til foder Kefir og andre mælkeprodukter Figur 2. Eksempler på mikroorganismer og fermenteringsprodukter. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

3 Kim Maltose Amylose Amylase 2 Frøhvide Frøhinde Frøskal Figur 5. Processer i bygfrøet under støbning. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

4 Antal levende celler () Fase I b = d Fase II b > d Fase III b = d Fase IV b < d Tid (t) Figur 6. Bakterievækstkurve. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

5 Antal levende celler () 2 0 Figur 7. Eksponentiel vækst. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB T 2 Tid (t)

6 Vækstrate (V) V 2 Q 10 = V 2 V 1 V 1 T T+10 Temperaturmaksimum Temperaturoptimum Temperatur ( ) Figur 9. Vækstens afhængighed af temperatur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

7 Vækstrate (V) Termofile bakterier Mesofile bakterier Psykrofile bakterier Temperatur ( ) Figur 10. Mikroorganismernes inddeling efter temperaturoptimum. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

8 Vækstrate (V) Acidofile bakterier Gær eutrofile bakterier Basofile bakterier p Figur 11. Vækstens afhængighed af p hos forskellige mikroorganismer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

9 Antal levende celler () øj koncentration Lav koncentration Tid (t) Figur 12. Vækstens afhængighed af næringsstofkoncentrationen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

10 Antal levende celler () Uden tilsætning Inhibitor Giftstof Tilsætning Tid (t) Figur 13. Vækstens afhængighed af inhibitorer eller giftstoffer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

11 Flowkontrol Syre-/basetank Motor p-kontrol Trykkontrol Luft Kølevand Kølekappe Temperaturkontrol æringssubstrat Inspektionsvindue mrøringsspader Kølevand Kontrol af lufttilførsel Figur 14. En bioreaktors virkemåde. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Sterilfilter Luft øst

12 Filtrering Forbehandling Væsker Faste stoffer Kemisk fældning Ekstraktion med opløsningsmiddel Binding til kolonnemateriale Ekstraktion Filtreringi Affald Affald Affald Udvaskning af kolonne pløsning Yderligere oprensning og evt. udkrystallisering Færdige produkt Figur 16. Eksempler på downstreamprocesser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

13 Føde Proteiner Fedt Elektrontransportkæde arbohydrater ucleotider Andre produkter Monosaccharider Aminosyrer Fedtsyrer Metabolitter itratcyklus 2 2 Glycolyse Gæring 2 elle Mitokondrie Anaboliske processer Kataboliske processer Figur 17. versigt over stofskiftet. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

14 Figur 18. ydrocarbonernes inddeling. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Alkan Alken Alkyn ykloalkan Benzen Molekyle Ethan Ethen Ethyn yclohexan Benzen

15 Stofgruppe Funktionel gruppe pbygning Præfix Suffix arboxylsyrer arboxylsyregruppe arboxy- -syre Estere Estergruppe (oxocarbonyl) -syre( 2 )ester 1 2 Amider Amidogruppe arbamoyl- -amid Aldehyder (gruppen er Formyl- -al endestillet) xo- eller carbonylgruppe = Ketoner xo- -on (gruppen er sidestillet) Alkoholer ydroxygruppe - ydroxy- -ol Thioler Thiogruppe -S Sulfanyl- -thiol Aminer Aminogruppe - 2 Amino- -amin 2 Figur 19. De vigtigste funktionelle grupper. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

16 2 2 -syre Figur 20. Den højest prioriterede funktionelle gruppe. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

17 Butansyre Figur 21. Molekylets hovedkæde. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

18 Methan Ethan Propan Butan Pentan exan eptan ctan onan Decan Undecan Dodecan Figur 22. Alkanernes navne på baggrund af hovedkædens længde. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

19 ,4-diamino-4-oxobutansyre (aminosyren asparagin) Figur 23. ummerering af grupper. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

20 methyl-2-aminopentansyre (aminosyren isoleucin) Figur 24. Sidekædernes placering. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

21 2 α β γ 2 Figur 25. a-aminosyren asparagin. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

22 Atomgruppe Primær Sekundær Tertiær Alkohol Amin Figur 26. Primære, sekundære og tertiære alkoholer og aminer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

23 Phenol Figur 27. Phenol. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

24 eaktionstype Beskrivelse Eksempler Substitution -A + B -B + A Et atom eller en atomgruppe erstattes med et andet atom eller atomgruppe verførsel af funktionelle grupper vha. coenzymer Addition = + A-B A B - - Et lille molekyle adderes til en dobbeltbinding hvorved den ene af bindingerne i dobbeltbindingen sprænges mdannelse mellem mættede og umættede fedtsyrer Elimination A B - - = + A-B Et lille molekyle ernes så der dannes en dobbeltbinding mdannelse mellem mættede og umættede fedtsyrer Decarboxylering Fraspaltning af 2 Fraspaltning af carboxylsyregrupper i respirationsprocesserne xidation / reduktion e - A ox + B red A red + B ox Atomer oxideres eller reduceres ved at der overføres elektroner imellem dem Mange delprocesser i respirationen hvor der sammen med elektronerne overføres eller Syre-basereaktion + S 1 + B 2 B 1 + S 2 verførsel af hydron fra en syre (S) til en base (B). Vand kan optræde som syre eller base Aminosyrers og carboxylsyrers reaktion med vand S B B S ydrolyse Spaltning af molekyle under optagelse af vand edbrydning af carbohydrater, protein og triglycerider Kondensation Sammenbinding ved fraspaltning af et mindre molekyle, fx vand eller phosphat pbygning af triglycerider Polykondensation n (n-1) 2 Sammenbinding af enheder i polymerer Syntese af polypeptider Figur 28. Vigtige organiske reakionstyper. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

25 a Amylaser / glucosidaser Glycosidbinding Polysaccharid Glucose b Lipaser / esteraser Esterbinding Triglycerid 1,2,3-propantriol Frie fedtsyrer c Proteaser / peptidaser Peptidbinding Protein Aminosyre Figur 29. ydrolyse af a. Kulhydrat, b. Triglycerid og c. Protein. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

26 a P - P - P Adenosin 3 phosphat Adenosintriphosphat (ATP) b 2 P i P i P i P i P i P i 2 A A espiration Enzym Energikrævende proces P i P i P i P i P i P i A A Figur 30. ATP. a. Kemisk struktur. b. Phosphorylering og dephosphorylering. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

27 4 e Elektrondonor Elektronacceptor Figur 31. edoxreaktion. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

28 Begreb eduktion xidation Elektrondonor eduktionsmiddel Elektronacceptor xidationsmiddel Forklaring ptagelse af elektroner Afgivelse af elektroner Atom som afgiver elektroner Atom som optager elektroner xidationstal (T) Tal for hvor mange elektroner et atom har optaget (-) eller afgivet (+) i forhold til et frit atom af det pågældende grundstof (T = 0) Figur 32. Vigtige redoxbegreber. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

29 T for : -IV -II 0 +II +IV Methan Methanol Methanal Methansyre arbondioxid educeret xideret Figur 33. xidation og reduktion af de oxygenholdige funktionelle grupper. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

30 T: 0 +I -II 0 +IV-II +I -II (ADP + P i ) ATP Figur 34. Elektronoverførsler ved respirationsprocessen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

31 a 2 - AD P P e e - AD + AD + + b 3 FAD P P e e - 3 FAD FAD 2 Figur 35. AD + og FAD s struktur og reaktion med + og e -. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

32 Tema 3 T: 0 +I -II -III +I -I +I -II +I +IV-II (ADP + P i ) ATP Figur 36. Elektronoverførsler ved alkoholgæring. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

33 Glucose 2 AD + Glycolyse 2 AD ADP + 2 P i 2 ATP ADP + 2 P i 3 - Pyruvat 10 AD FAD 2 AD + 2 AD ATP itratcyklus 6 AD Elektrontransportkæde 28 ATP AD + 2 FAD 2 2 FAD Figur 38. espirationens delprocesser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB ADP + 28 P i 6 2

34 Glucose 2 AD + Glycolyse 2 AD ATP 2 ADP + 2 P i 3-2 pyruvat Gæring ethanol 2 2 Figur 39. Ethanolgæringens delprocesser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

35 Glykolyse Dihydroxyacetonephosphat Glyceraldehyd-3-phosphat Glycerat-1,3-diphosphat Glycerat-3-phosphat Glycerat-2-phosphat Enolpyruvat-2-phosphat Pyruvat 3-hydroxy-2-oxopropyl-phosphat Phosphorsyre(2-hydroxy-3-oxopropyl)ester Phosphorsyre(2-hydroxy-3-phosphat- 1-oxo-propyl)ester 2-hydroxy-3-phosphat-propanoat 3-hydroxy-2-phosphat-propanoat 2-phosphat-prop-2-enoat 2-oxopropanoat Gæring Lactat 2-hydroxypropanoat itratcyklus Acetyl Acetyl-oA itrat Isocitrat α-ketoglutarat Succinyl-oA Succinat Fumarat Malat xaloacetat Ethanoyl Ethanoyl-oA 2-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylat 1-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylat 2-oxopentandioat Butandioyl-oA Butandioat (E)-but-2-endioat 2-hydroxybutandioat 2-oxobutandioat Figur 40. Trivialnavne og systematiske navne på stofskiftets molekyler. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

36 Dihydroxyacetonephosphat Glucose-6-phosphat Fructose-1-6-diphosphat 2 P i 2 P i P i 2 2 P i P i 5 2 P i ATP ADP ATP ADP 4 2 Glucose Fructose-6-phosphat Glyceraldehyd-3-phosphat 2 glycerat-3-phosphat 2 enolpyruvat-2-phosphat 2 P i P i P i 2 AD P i 2 ADP 2 ATP + 2 P i ADP 2 ATP AD + 2 P i 2 P i 2 glycerat-1,3-diphosphat 2 glycerat-2-phosphat 2 pyruvat P i Figur 41. Glycolyse. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

37 Proces Enzym Forklaring exokinase Phosphoglucoseisomerase Phosphofructokinase Aldolase Triosephosphatisomerase Glyceraldehyd-3- phosphatdehydrogenase Phosphoglyceratkinase Phosphoglyceratmutase Enolase Pyruvatkinase Glucose phosphoryleres Glucose-6-phosphat omdannes til fructose-6-phosphat. Fructose og glucose er isomere molekyler som har samme bruttoformel. Processen kaldes en isomerisering Fructose-6-phosphat phosphoryleres endnu engang Fructose-1,6-diphosphat spaltes til glyceraldehyd-3-phosphat(phosphorsyre (2-hydroxy-3-oxopropyl)ester) og dihydroxyacetonephosphat (3-hydroxy-2- oxopropyl-phosphat), to isomere 3 -forbindelser. Kun den ene, glyceraldehyd- 3-phosphat kan bruges i de efterfølgende processer Enzymet katalyserer omdannelsen mellem glyceraldehyd-3-phosphat og dihydroxyacetonephosphat. Da der forbruges glyceraldehyd-3-phosphat i de efterfølgende processer, vil mere dihydroxyacetonephosphat blive omdannet Glyceraldehyd-3-phosphat oxideres ved at der overføres e - og + til AD +. erved dannes der 2 AD, da der er to substratmolekyler for hver glucose der omdannes. Energifrigørelsen ved oxidationen bruger enzymet til at phosphorylere substratet vha. en phosphation Glycerat-1,3-diphosphat (phosphorsyre-(2-hydroxy-3-phosphat-1-oxopropyl) ester) dephosphoryleres og phosphat overføres til ADP. erved dannes 2 ATP Phosphat skifter placering på molekylet ved en isomerisering Der dannes en dobbeltbinding ved ernelse af vand. Det kaldes også en elimination eller en dehydrering. esultatet er at bindingen til phosphat bliver mere ustabil Phosphat overføres til ADP ved en dephosphorylering så der dannes endnu 2 ATP. eaktionens produkt er pyruvat (2-oxopropanoat) Figur 42. Glycolysens reaktioner. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

38 - + 2 AD + + AD Pyruvat Pyruvatdecarboxylase Ethanal Alkoholdehydrogenase Ethanol Figur 43. Ethanolgæring. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

39 - AD + + AD Pyruvat Lactatdehydrogenase 3 Lactat Figur 44. Lactatgæring. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

40 Ydre membran Intermembranrum Indre membran Matrix Enzymer i elektrontransportkæden Enzymer i citratcyklus Figur 45. Mitokondriets opbygning. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

41 2 S 3 3 P - P - P SoA 2 3 S 3 3 P - P - P Acetyl-oA Figur 46. SoA og acetyl-oa. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

42 AD + AD + + oa S oa Pyruvat Acetyl-oA Figur 47. mdannelse af pyruvat til acetyl (ethanoyl). Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

43 2 2 3 S oa 2 acetyl-oa 2 SoA malat 2 AD AD oxaloacetat citrat 2 2 isocitrat 2 2 AD AD fumarat 6 2 SoA FAD 2 2 FAD succinat 2 GTP 2 ADP 5 2 GDP 2 ATP 2 P i S oa AD AD succinyl-oa 2 α-ketoglutarat 2 2 Figur 48. itratcyklus. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

44 Proces Enzym Forklaring itratsyntase Aconitase Isocitratdehydrogenase α-ketoglutaratdehydrogenase Succinyl oa-syntetase Succinatdehydrogenase Fumarase Malatdehydrogenase xaloacetat (2-oxobutandioat) carboxyleres til citrat itrat (2-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylat) omlejres til sin isomere form isocitrat Isocitrat (1-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylat )oxideres, og de fraspaltede elektroner optages sammen med hydroner af AD + så der dannes AD + +. Desuden sker der en decarboxylering hvorved 2 fraspaltes. Produktet er α-ketoglutarat (2-oxopentandioat) som er en 5 -forbindelse α-ketoglutarat oxideres og decarboxyleres endnu engang. eaktionen svarer helt til decarboxyleringen af pyruvat. gså her bindes produktet, en succinyl-gruppe i en energirig binding til oa, så der dannes succinyl-oa (butandioyl-oa) Succinat (butandioat) spaltes fra succinyl-oa. Ved processen sættes phosphat på guanosindiphosphat, GDP, hvorved der dannes GTP. GTP overfører phosphat til ADP så der dannes ATP Succinat omdannes til fumarat ((E)-but-2-endioat). Det er en elimination da der fraspaltes -atomer og dannes en dobbeltbinding. eaktionen frigør ikke tilstrækkelig energi til at danne AD, men 2 overføres i stedet til FAD, som derved omdannes til FAD 2 2 adderes til fumarat så der dannes malat (2-hydroxybutandioat) Malat oxideres til oxaloacetat ved endnu en dehydrogenering. Elektroner og hydroner overføres til AD +, og AD og + overføres til elektrontransportkæden Figur 49. eaktionerne i citratcyklus. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

45 Lav p øj p Intermembranrum Kompleks I 4 + Indre mitokondriemembran e - UQ UQ 2 AD + + (fra glycolyse og citratcyklus) 4 + AD + FAD 2 FAD e - UQ UQ 2 Matrix Kompleks II Kompleks III e yt bc red yt bc ox Kompleks IV e ½ 2 2 ATP-syntase 4 + ADP + P i 4 + ATP Figur 50. Elektrontransportkæden. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

46 3 3 Fe Figur 51. æmgruppens kemiske struktur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

47 itratreduktion (denitrifikation): 0 +V +IV 0 - T: Sulfatreduktion (sulfatånding): 0 +VI +IV -II 2- T: S S Jernreduktion: 0 +III +IV +II T: Fe Fe Figur 52. Eksempler på anaerobe respirationsprocesser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

48 Triglycerider Polysaccharider Proteiner ydrolyse ydrolyse ydrolyse Glucose Aminosyrer 1,2,3-propantriol Dihydroxyacetonephosphat AD + AD + + Deaminering 4 + Glycolyse Fedtsyrer xaloacetat Urinstof eller urinsyre FAD β-oxidation Pyruvat Ketosyre FAD 2 Acetyl-oA AD + AD + + itratcyklus α-ketoglutarat Fumarat xaloacetat Succinyl- oa Figur 53. espiration af protein og fedt. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

49 Glucose 1 3 Glycolyse Glucose-6-phosphat ATP, citrat AMP, fructose-6-phosphat Pyruvat ATP, AD, acetyl-oa Acetyl-oA itratcyklus 1 3 ATP, AD, citrat ATP ADP, AD + 4 AD, succinyl-oa Figur 54. espirationens regulering. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

50 Fotosyntese Glucose Amylose (stivelse) Streptomycin (antibiotikum) Biopolymerer (plast) ystein (aminosyre) Ethanol Acetat (eddike) Penicillin (antibiotikum) Pyruvat Lactat (syrnede mælkeprodukter) Methanat (methansyre) Acetyl-oA Fedtsyrer Aspartat (aminosyre) xaloacetat itrat (citronsyre) Tetracyklin (antibiotikum) Butanol Butanat (butansyre) Acetat (eddike) Propanon (acetone) Gibberellin (plantehormon) Methan (biogas) Steroider (hormoner) Figur 55. Metabolitter. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

51 Tema 4 ydrogen arboxylsyregruppe 2 Aminogruppe adikal Figur 2. Aminosyrernes generelle struktur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

52 Tema 4 Ikke-polære hydrofobe radikaler Polære hydrofile radikaler Positivt ladede radikaler Alanin (A, ala) Valin (V, val) Glycin (G, gly) Serin (S, ser) Lysin (K, lys) Arginin (,arg) Leucin (L, leu) Isoleucin (I, ile) Threonin (T, thr) ystein (, cys) S istidin (, his) Phenylalanin (F, phe) Tryptophan (W, Trp) Tyrosin (Y, tyr) Asparagin (, asn) egativt ladede radikaler Methionin (M, met) Prolin (P, pro) Glutamin (Q, gln) Aspartat (D, asp) Glutamat (E, glu) S 3 2 Figur 3. De 20 aminosyrer i de levende organismer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

53 Tema p 9 p 2 Figur 4. Aminosyrers optagelse og afgivelse af hydroner. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

54 Tema Figur 5. Dannelse af peptidbinding. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

55 Tema 4 Asp ys Pro Leu Gly Gln S Ile S Tyr ys Asp ys Pro Arg Gly Gln S Phe S Tyr ys xytocin Antidiuretisk hormon (AD) Figur 6. Primærstruktur af hormonerne oxytocin og AD. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

56 Tema 4 Figur 7. Eksempler på sekundærstruktur i enzymet glucoseoxidase. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB ydrogenbinding ydrogenbinding a α-helix b β-foldeblad

57 Tema 4 2 S S Disulfidbinding eller svovlbro ydrogenbinding Ionbinding ydrofob lomme Figur 8. Interaktion mellem aminosyrernes radikaler i proteinets tertiærstruktur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

58 2 Tema Figur 9. Denaturering pga. p. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

59 Tema 4 Lav p + egativt ladet 1 Adskilles på baggrund af ladning - Stort Lille + pi eutralt 2 Tilsættes SDS og adskilles på baggrund af størrelse Positivt ladet øj p - Figur 11. 2D-gelelektroforese. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

60 Tema 4 Antistoffer Farvereaktion Enzym Antistof Protein itrocellulosepapir Gel Figur 12. Western blotting med antistoffer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

61 Tema Mærkning S Mærkning Fraspaltning Mærkning S Fraspaltning Fraspaltning S Figur 13. Bestemmelse af aminosyresekvens. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

62 Tema 4 øntgenstråle Krystalliseret protein øntgenfilm Figur 14. øntgenkrystallografi. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

63 Tema 4 Energi E a Forløb af reaktionen Figur 15. Energiprofilen for en reaktion. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

64 Figur 16. Aktiveringsenergi. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Tema 4

65 Tema 4 Energi E a Figur 17. Energiprofilen for et sammenstød mellem et dinitrogenmolekyle ( 2 ) og et dioxygenmolekyle ( 2 ). Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Forløb af reaktionen

66 Tema 4 Antal molekyler Aktiveringsenergi med katalysator Aktiveringsenergi uden katalysator astighed / kinetisk energi Figur 18. Fordelingen af molekylernes hastighed ved en given temperatur. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

67 Tema 4 Energi E a1 E a2 S E P Forløb af reaktionen Figur 19. Energiprofilen for en katalyseret og en ikke-katalyseret reaktion. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

68 Tema 4 a eaktivt center b Substrat eaktivt center Figur 20. Skematisk model for glucoseoxidase. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

69 Tema 4 eaktivt center + Apoenzym ofaktor oloenzym Figur 21. Placeringen af cofaktor i enzym. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

70 Tema 4 E ox ES 1 2 is516 Glu412 - FAD Glu is Glucose (S 1 ) 1 3 FAD is is Dihydrogenperoxid (P 2 ) 4 2 Glucono-1,5-lacton (P 1 ) ES 2 E red is516 FAD Glu412 is Ḥ is516 3 Dioxygen (S 2 ) FAD Glu412 is Figur 23. De fire delprocesser i glucoseoxidases katalytiske oxidation af glucose. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

71 Tema 4 r. Klasse eaktionstype Eksempler fra glycolysen og citratcyklus 1 xidoreductaser edoxreaktioner, dvs. overførsel af elektroner fra et molekyle til et andet Glyceraldehyd-3-phosphatdehydrogenase, isocitratdehydrogenase, α-ketoglutaratdehydrogenase, succinatdehydrogenase og malatdehydrogenase 2 Transferaser verfører en funktionel gruppe fra et molekyle til et andet exokinase og phosphofructokinase 3 ydrolaser Spalter molekyler under samtidig optagelse af vand 4 Lyaser Spalter molekyler ved andre reaktionstyper end oxidation eller hydrolyse Aldolase og enolase 5 Isomeraser Flytter atomer eller atomgrupper inden for molekylet Triosephosphatisomerase og aconitase 6 Ligaser Binder to molekyler sammen. Ligaser kaldes også syntetaser arboxylase Figur 24. Enzymernes klassifikation. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

72 Tema 4 eaktionshastighed (V) Enzymkoncentration [E] Figur 25. eaktionshastighed som funktion af enzymkoncentrationen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

73 Tema 4 Produkt V 0 Ligevægt [S 4 ] [S 3 ] [S 2 ] [S 1 ] Figur 26. Dannelse af produkt som funktion af tiden ved fire forskellige substratkoncentrationer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB Tid

74 Tema 4 Begyndelseshastighed (V 0 ) V max ½ V max K M Substratkoncentration [S] Figur 27. Sammenhængen mellem substratkoncentrationen og begyndelseshastigheden. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

75 Tema 4 1 V 0 hældningen = K M V max 1 - K M 0 1 V max 1 [S] Figur 28. Lineweaver-Burk plot. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

76 Tema 4 Enzym Katalase arbonsyreanhydrase Lactatdehydrogenase hymotrypsin DA-polymerase I k cat (substratmolekyler pr. sek.) Figur 29. Turnoverværdier for nogle enzymer ved 20. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

77 Tema 4 eaktionshastighed (V) ptimum D Temperatur Figur 30. eaktionshastighed som funktion af temperaturen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

78 Tema 4 eaktionshastighed (V) p Pepsin Sucrase Spytamylase Trypsin Figur 31. p-optimum for nogle fordøjelsesenzymer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

79 Tema 4 a Substrat eaktivt center Kompetitiv inhibitor Enzym egulatorisk center b Substrat eaktivt center Enzym egulatorisk center onkompetitiv inhibitor Figur 32. Kompetitiv og nonkompetitiv inhibitor. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

80 Tema 4 eaktionshastighed (V) V max uden inhibitor V max med kompetitiv inhibitor V max med nonkompetitiv inhibitor Substratkoncentration [S] Figur 33. Effekten af inhibitorer på reaktionshastigheden. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

81 Tema 4 a 1 V Kompetitiv inhibitor Stigende [I] 1 V max Uden inhibitor 1 [S] b 1 V onkompetitiv inhibitor Stigende [I] Uden inhibitor 1 [S] Figur 34. Lineweaver-Burk plot med kompetitiv og nonkompetitiv inhibition. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

82 Tema ( 3 ) [2-(acetyloxy)ethyl]trimethylammonium (acetylcholin) Acetylcholinesterase ( 3 ) Acetat (2-hydroxyethyl)trimethylammonium (cholin) Figur 35. Effekten af acetylcholinesterase. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

83 Tema 4 Promotor Strukturgen Terminator Figur 36. Genet for glucoseoxidase. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

84 Tema 4 Bestråling Svampesporer Screening pformering på agar med indikator Videre dyrkning Figur 37. ptimering af produktionsorganismer ved inducerede mutationer. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

85 Tema 4 G A T G G BamI T A G G A A T T T T EcoI G A A A A G T T A indiii T T G A Figur 38. Eksempler på restriktionsenzymer og deres klippesekvenser. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

86 Tema 4 Aktivering af gen Gen Transkription ma prensning ma versættelse med revers transkriptase cda Figur 39. cda-metoden. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

87 Tema 4 a Protein Sekventering Aminosyresekvens versættelse Mulige prober b Prober tilsættes DA-polymerase Mærkede nucleotider cda Farvereaktion Enzymbundne antistoffer Enzym Antistof Figur 40. Søgning i cda-biblioteker. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

88 Tema 4 Taka-promotor fra A. oryzae Glucoseoxidase-strukturgen fra A. niger Amyloglucosidaseterminator fra A. niger Figur 41. Det konstruerede glucoseoxidase-gen. Bioteknologi by ucleus Forlag Grafik: Elin Steffensen, Gigraf ISB

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...

Læs mere

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,

Læs mere

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Enzymkinetik Nordsjællands biotek fond 24 Forfattere Hans hr. Jensen, Lektor, Frederikssund Gymnasium Ulla hristensen, Kemisk Institut, Københavns

Læs mere

Fra biogas til flybrændstof

Fra biogas til flybrændstof Bioteknologi 3 Figurer Tema 6 Fra biogas til flybrændstof Bioteknologi 3 ISBN: 978-87-90363-48-2 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug

Læs mere

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle BIOINFORMATIK Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle indhold DNA 2 Hvilke databaser skal man vælge? 2 Søgning på en nukleotidsekvens 2 Proteiner 4 Søgning på

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Aroma og krystaldannelse i gule oste

Aroma og krystaldannelse i gule oste Aroma og krystaldannelse i gule oste Thomas Bæk Pedersen Institut for fødevarevidenskab Dias 1 Disposition Smagsdannelse i ost Nedbrydning af laktose og citronsyre Kasein nedbrydning Fedt nedbrydning Brug

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19 Indholdsfortegnelse 1. Enzymer 3 1.1. Mekanisme 3 1.2. Kinetik 7 1.3. Coenzymer 10 1.4. Hæmmere 12 1.5. Kontrol af enzymaktivitet 14 1.6. Kliniske applikationer 17 2.Citronsyrecyklus 19 3. Kulhydratstofskifte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Morgenmad og motionsløb

Morgenmad og motionsløb 2013 Morgenmad og motionsløb Gruppe R 183a Aalborg Universitetet 1. semester idræt 18-12-2013 Side 1 af 72 Synopsis Denne projektrapport omhandler morgenmåltidets indvirkning på en Coopers løbetest. Der

Læs mere

Protein identifikation ved hjælp af Matrix- Assisted Laser Desorption Masse Spektrometri (MALDI-MS).

Protein identifikation ved hjælp af Matrix- Assisted Laser Desorption Masse Spektrometri (MALDI-MS). Teori til elevforløb på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på Syddansk Universitet: Protein identifikation ved hjælp af Matrix- Assisted Laser Desorption Masse Spektrometri (MALDI-MS). Peter Windfeldt

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Generel formel for en aminosyre.

Generel formel for en aminosyre. Proteiner: Cellens molekylare værktøj. Proteinernes betydning er enorm. De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver anvendt i strukturen af cellerne (eks. hair,, horn, fjer..ect.), opbevaring,,

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Fra DNA til protein - lærerens tekst

Fra DNA til protein - lærerens tekst Fra DNA til protein - lærerens tekst Af sidsel sangild Denne øvelse handler om proteinsyntese og proteiners foldning. Den giver mulighed for at danne nogle andre billeder af fænomenet, end man får ved

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Amalie Avnborg 2.y SRO 18/3-12

Amalie Avnborg 2.y SRO 18/3-12 Side 1 af 23 SRO for 2. y 2012 Opgaveformulering: Med udgangspunkt i enzymet catecholase, som du har lavet to forsøg med, skal du lave enzymkinetiske undersøgelser. Du skal redegøre for centrale begreber

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Skoleåret 2009/2010 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Kemi B Lærer(e) Kathrine Konge Rasmussen Hold 109 Kemi Oversigt over gennemførte

Læs mere

Manual til Bakteriemysteriet

Manual til Bakteriemysteriet Manual til Bakteriemysteriet SPILLETS FORMÅL Dette spil er udviklet med et overordnet tema og en række minispil. Formålet med spillet er at udvikle et IT-læringsmiljø om multiresistens, som skal illustrere,

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

OPGAVE 4.01 Byens udvikling

OPGAVE 4.01 Byens udvikling TIL KAPITEL 4 Hvad er det gode liv? (s. 97) 4-01 Udsnit af Christianshavn og Amager, hvor baggrundskortet er fra 2010, og tidsluppen viser et kort fra 1862. 1899 betyder blot, at kortene er tegnet inden

Læs mere

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138)

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138) IL KPIEL 5 Hvorfor taler alle om klima? (s. 138) 5-01.a Langt det meste af den energi, der findes i Jordens atmosfære og overflade, kommer fra Solen. OPVE 5.01 Måling af drivhuseffekten Vi har hørt meget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Enzyme-linked receptors p557- p566

Enzyme-linked receptors p557- p566 Enzyme-linked receptors p557- p566 2007 Hvor sidder receptoren er agonisten lipid permeabel? 16_09_molecules_bind.jpg Peptid-ligander binder til membran associerede receptorer Receptorer A A A A B A B

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Foredrag Myndeklubben. Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark

Foredrag Myndeklubben. Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark Foredrag Myndeklubben Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark Dagens program Fordøjelse Næringsstoffer Den aktive hund Produkter DIVERSE Zebraens fordøjelsessystem

Læs mere

Opdagelse og heterolog produktion af nye bioaktive svampestoffer i skræddersyede mikrobielle cellefabrikker

Opdagelse og heterolog produktion af nye bioaktive svampestoffer i skræddersyede mikrobielle cellefabrikker Opdagelse og heterolog produktion af nye bioaktive svampestoffer i skræddersyede mikrobielle cellefabrikker Mange naturstoffer har farmakologisk aktivitet og er derfor interessante som lægemidler. De seneste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER FAGLIG BAGGRUND Det forudsættes, at den grundlæggende teori bag rekombinant protein ekspression og proteinopresning er bekendt. For dette henvises til undervisningsmateriale

Læs mere

Reaktionshastighedens temperaturafhængighed og Arrheniusligningen... 28 Mihaelis-Menten-kinetik... 31 Overblik... 35 Opgaver... 36

Reaktionshastighedens temperaturafhængighed og Arrheniusligningen... 28 Mihaelis-Menten-kinetik... 31 Overblik... 35 Opgaver... 36 Reaktionshastighed... 12 Reaktionshastighedens afhængighed af koncentration... 14 Reaktionsorden... 15 Reaktionsmekanismer... 24 Nukleofile substitutionsreaktioner... 25 Reaktionshastighedens temperaturafhængighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Bakterier kan frigøre os fra olie

Bakterier kan frigøre os fra olie 21 Bakterier kan frigøre os fra olie En gammelkendt industriel fermenteringsproces kaldet ABE-processen til bæredygtig produktion af kemikalier og brændstof er blevet aktuel igen. Det skyldes mulighederne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere