N.p LbRCHE? BOGBINDERI SKAGEN. Z^'b

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N.p LbRCHE? BOGBINDERI SKAGEN. Z^'b"

Transkript

1

2

3

4 N.p LbRCHE? BOGBINDERI SKAGEN Z^'b

5 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

6

7

8 ^&^e^9^(z ELIE SALOMON FRANQOIS REVERDIL

9 REVKRDIL STRUENSEE OG DET DANSKE HOF OVERSAT AF PAUL LÆSSØE MULLER MED INDLEDNING ()(i AF LOUIS BOBÉ ANMÆUKNINGER SAMT 26 PORTRÆriER *%SMlfi ANDEN UDGAVE KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG MCMXVII

10 1 GEORG, 3 /1/^ J. COHENS BOGTRYKKFRlER A. BACH)

11 Indledning INDHOLD: Side V XIV I. Kapitel 1 Kong Christian VII. s Opdragelse. Hans Tronbestigelse. 11. Kapitel 16 Tiltrædelsen af Regeringen. Hovedpersoner. III. Kapitel 47 Kongens Rejse til Holsten. Plan til Stavnsbaandets Løsning. Grev Saint-Germain og Forfatteren afskediges. IV. Kapitel 70 Afskedigelser. Russernes Indflydelse. Landvæsenskommissionen. Udskejelser. Rejser. V. Kapitel 88 Kongens Tilbagekomst. Uroligheder i Sverige. Rustninger i Danmark. Struensees Forbindelse med Dronningen. Rejse til Holsten. Ophold i Travendal. Triumvirat. VI. Kapitel 105 Grev Bernstorffs Afskedigelse. Et uheldigt Tog mod Algier. Sendefærd til Rusland. Statsraadets Ophævelse. Forandringer ved Hofstaten og Hestgarden. ^ Grev von der Osten. Nye Administrationsafdelinger. Struensee bliver Minister og Greve. VII. Kapitel 135 Anordninger af Grev Struensee. Rang og Titler. Overlevelsesbestallinger. Blandet Selskab ved Hoffet. Gejstlige Sager. Almindelig Dyrtid. Fattigdom i København. VIII. Kapitel 149 Forfatterens Tilbagekaldelse. Kongens Tilstand. Tilstanden ved Hoffet. Kronprinsens Opdragelse. IX. Kapitel 174 Forfølgelse i Anledning af Toget til Algier. Forberedelser til et nyt. Røre blandt Menigmand. Dets Virkning paa Hoffet. Grev Brandts Karakter. Optrin mellem ham og Kongen.

12 1 X. Kapitel 191 Uhyggelige Rygter. Mytteri i Garderbataillonen. Side XI. Kapitel 199 Sammensværgelse mod Yndlingerne. Enkedronningen og Prins Frederik slutter sig til den. Yndlingerne, Dronning Mathilde og deres Tilhængere fængsles. Hvad der foregik inden Processen. XII. Kapitel 223 Hvad der hændte Forfatteren, indtil han forlod Riget. Nogle andre Enkeltheder. XIII. Kapitel 247 Forhøret over Struensee. Dronningens Proces og Domfældelse. Anklagen mod Greverne Struensee og Brandt og deres Domfældelse. XIV. Kapitel 267 Struensees Omvendelse, hans og Brandts Død. Dronningens Afrejse og sidste tilbagetrukne Liv. De andre Fangejs Skæbne; Rantzaus og Ostens Fjernelse. Anmærkninger 281 Register 301 Billedfortegnelse 309

13 INDLEDNING Nyon Reverdils Fødested er en lille, malerisk beliggende By ved Genfersøens Bred mellem Lausanne og Geneve. Husene med de røde Tage og grønne Skodder, der giver Byen dens Præg, krones og beherskes af Fogedens ældgamle Slot med massive Mure, flankeret med en Donjon og smækre Taarnspir, hvorfra man har Udsigt over Alpernes mægtige Kæde. Elie Salomon Frangois Reverdil fødtes 19. Maj Hans Slægt førte et talende Vaaben, der forklarer Navnets Betydning, en Sol, der skinner paa et næsten udgaaet Træ, som den atter faar til at grønnes (reverdir). Faderen, Urbain Reverdil, der var Justitssekretær ved den Domstol, i hvilken Landfogeden i Bern havde Forsædet, døde allerede 1751 og efterlod Enken, Henriette Merseille, med fem Børn i smaa Kaar. Fra den unge Reverdils Skoletid i Geneve er der i Byens Konsistorialarkiv bevaret nogle Optegnelser om en kaad Ungdomsstreg, han har taget Del i. Sammen med to Kammerater kastede han under Bedetimen i St. Pierres Kathedral fra et Galleri gentagne Gange Spillekort ned i Hovedet paa den andægtige Forsamling, hvorfor alle tre idømtes tre Dages Fængsel paa Vand og Brød, Knæfald og Afbigt for Gejstligheden samt Udelukkelse fra Herrens Bord paa ubestemt Tid. En Uge senere blev de dog atter genoptaget i Kirkens Fred (April 1748). Salomon Reverdil studerede først Mathematik og de skønne Videnskaber i Lausanne, derefter Theologi ved Universitetet i Geneve

14 VI og bestod 1756 Embedseksamen, men søgte ikke Præstekald. Det blev afgørende for hans Livsskæbne, at hans Fætter André Roger en Søn af Thomas Alexandre Roger og Jacqueline Salome Reverdil som Hovmester for en schweizisk Adelsmands Sønner i Paris her gjorde J. H. E. Bernstorffs Bekendtskab, vandt dennes Yndest og af ham indkaldtes til Danmark 1752 som Privatsekretær for Brodersønnen A. P. Bernstorff. Roger virkede her for de gunstigst mulige Betingelser for at skaffe de forfulgte Huguenotter Adgang til Danmark og forfattede og udgav sine bekendte Lettres sur le Dannemare" (1757). Inden han, udsendt i et diplomatisk kommercielt Hverv til England kom af Dage i Hamborg ved et ulykkeligt Fald (1759, 18. Okt.), var det lykkedes ham at interessere den ældre Grev Bernstorff for sin unge Slægtning, hvem han i Februar 1758 varmt anbefalede til Lærer i Fransk for Prins Frederik. Senest ved Midsommertid ankom Reverdil til København, hvor hans første Hverv var at fortsætte det af hans Landsmand og Ungdomsven, Genferen Paul Henri Mallet, med Statsunderstøttelse udgivne, franske Maanedsskrift Mercure Danois". Endnu samme Efteraar overtog han Posten som Professeur des belles Lettres frangaises og Professor Geometriæ. I Oktober 1760 ansattes Reverdil som Lærer hos Kronprinsen, i hvilken Stilling han afløste Mallet, og blev senere tillige Lærer i Fransk for Prins Frederik. Reverdil var sikkert den eneste, der paa et tidligt Tidspunkt blev klar over Kronprinsens mentale Tilstand. Selv om han i sine Erindringer ved senere Erfaringer kan have givet sine første Iagttagelser bestemtere Form, maa man dog, som fremhævet af en moderne Specialist i Sindssygdomme, anerkende den Observationsevne og Objektivitet, hvormed han har opfattet Prinsens Væsen og gengivet sine Indtryk af hans stigende Aandsformørkelse. Hans Undervisning blev det eneste Lyspunkt i Kronprinsens lidet glædelige Opdragelse under hans barske, principstærke Over-

15 VII hofmester Ditlev Reventlous Ledelse. Det lykkedes Reverdil at vække sin Elevs Interesse for det franske Sprog, som Prinsen lærte at beherske til Fuldkommenhed. I den Fritid, der blev levnet Reverdil fra hans Lærergerning' var han en opmærksom Iagttager af Folkets og Landets Ejendommeligheder og dyrkede flittigt Danmarks ældre Historie. Disse Studier satte Frugt i Mercure Danois", hvis Udgivelse han vedblev med indtil 1760 (ialt 12 Kvartaler), og hvori han selv vistnok skrev de fleste heri fremkomne litterære Strejftog paa næsten alle Omraader. Han afsluttede endvidere 2. Del af de førnævnte, af Roger udgivne apologetiske Lettres sur le Dannemare" med en Række Breve, affattede o. 1764, der fremfor de tidligere udmærker sig ved et frimodigt Sprog, liberal Tænkemaade og velbegrundede Domme. Tillige var Reverdil litterær Konsulent for sin herboende Landsmand, Genferen Claude Philibert, der drev en betydelig Forlagsboghandel med kostbart og smagfuldt udstyrede Værker af ansete hjemlige og fremmede Forfattere som Klopstock og Bonnet. Selskabeligt sluttede han sig til den Kreds af litterært og kunstnerisk interesserede Mænd og Kvinder, fortrinsvis Medlemmer af den herværende franske Koloni, som samledes omkring Oberst Mazar de la Gardes aandfulde Hustru, Sophie Rocques, der var hans Næstsøskendebarn. Klevenfeldt nævner Reverdil som en hyppig Gæst i Historikeren, Professor J. H. Schlegels Hus og karakteriserer ham som en lærd, solid og redelig Mand". Forfatterinden C. D. Biehl betegner ham som en fortrolig Bekendt. Egentlig Venskab knyttede han dog kun med sin Meningsfælle i Landbosagen, senere Deputeret i danske Kancelli Marcus Haggæus Høyer og Frédéric de Coninck. Reverdil var med sin helvetiske Jævnhed" en stille Mand. En uhelbredelig Brokskade hindrede ham i større Bevægelighed, udpræget Hang til Distraktion prægede hans ydre Optræden, men han roses som fornøjelig og elskværdig i Samtale.

16 VIII Han indstuderede med Kongen dennes Rolle i Opførelsen af Voltaires Zaire" og var selv Medspiller. Trods Prinsens aandelige Uklarhed, springende Tankegang og Lunefuldhed var det dog gennem Aarene lykkedes Reverdil at vinde hans Tillid, hvilket gav sig Udslag i en Række Naadesbevisninger, han straks efter sin Tronbestigelse (Jan. 1766) tildelte ham. Allerede 1. Febr. ansattes han som Forelæser hos Kongen, fik Titel af Legationsraad (30. Marts), udnævntes derefter til Kabinetssekretær (18. Juli) og Etatsraad (28. Nov.). Kongen vilde endog ophøje ham i Adelsstanden og tildele ham et Gods, hvad han afslog. Opmuntret af Reverdil blev Kongen i sin første Regeringstid greben af en opblussende Virkelyst og Ansvarsfølelse, som dog hurtig sluktes, Hofintrigerne fik frit Spil, og Personskifterne i de ledende Stillinger begyndte. Tilskyndet af sin Svoger, Prins Carl af Hessen, der en Tid var hans erklærede Favorit, og paavirket af Enkedronning Juliane Marie, som forgiftede hans Sind med Fortællinger om hans Faders Privatliv under daarlig Indflydelse af sine Yndlinge", afskedigede han i Juli A. G. Moltke i Unaade fra alle Embeder. Danneskjold Samsøe indtog hans Sæde i Konseillet og forelagde dette i Septbr. en Række Anklagepunkter mod Bernstorff. Af medfødt Ondsindethed glædede Kongen sig uden Tvivl over dette Sammenstød, især da han i sine Anfald af Selvherskerluner følte sig trykket af Bernstorffs Overlegenhed, og han havde endog til Hensigt at afskedige ham. Paa dette Tidspunkt udøvede Reverdil en stor Indflydelse paa hans Bestemmelser Underrettet og raadspurgt om alt, er han i Virkeligheden Kabinetsminister", skriver Reventlou 24. Sept., og ifølge denne havde han den foregaaende Dags Morgen arbejdet med Kongen paa Udfærdigelsen af en Skrivelse, der forsikrede Bernstorff om Majestætens Velvilje og Tillid. Som Reverdil i dette Tilfælde anvendte sin Indflydelse i det godes Tjeneste, modstod hans udprægede Retskaffenhed og Ret-

17 IX linethed alle Fristelser til at misbruge sin Stilling til Gennemførelse af ærgerrige Planer og personlige Fordele. Hans længe nærede Interesse for Bondestandens Rejsning herhjemme fik Udslag i de to bekendte, i Efteraaret 1767 til Kongen mdgivne Betænkninger om Landboforholdene, hvoraf den første væsentlig omhandler Stavnsbaandet, medens den anden især vedrører Hoveriet. Disse hans Redegørelser gjorde et vist Indtryk paa Kongen og gav Stødet til, at der endnu i November s. A. blev nedsat en Landvæsenskommission, i hvilken Reverdil selv skulde have Sæde, hvad der dog ikke kom til Udførelse, da han netop paa dette Tidspunkt faldt i Unaade. Umiddelbart efter Kommissionens første Møde overbragte Kongens Yndling Grev Holck Reverdil den Besked, at Forholdene havde nødt Kongen til at afskedige ham, af Hensyn til de herværende russiske Ministre, der antog ham uvillig stemt mod Afslutningen af Mageskiftet mellem den gottorpske Del af Holsten og Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst. Faa Dage senere fik han Befaling til inden 24 Timer at forlade Landet, hvilket ogsaa skete (22. Novbr.). A. P. Bernstorff skrev i denne Anledning til Farbroderen: Den Gunst, Reverdil nød hos Kongen, syntes at være i Tiltagende, saa at det i høj Grad maatte forurolige de andre Yndlinge, der er ude af sig selv over at skulle dele en Tillid, som udgør deres eneste Ambition og ofte deres eneste Fortjeneste. De har lagt Rænker op mod ham, og det er lykkedes dem at styrte ham." For Landet og for den humane Sag, Reverdil vilde gennemføre, var hans Fjernelse et stort Tab, og mange af de bedste Mænd herhjemme følte hans Bortgang som et Savn. Naar Reverdil udtaler, at han med Sindsro modtog sin Afsked, stemmer dette ikke ganske med, at han kort efter udøste sin Bitterhed i et meget skarpt personligt Brev til Christian VII. Gennem Reverdils Efterfølger Schumacher lod Kongen svare, at han

18 ikke fortjente Bebrejdelser for at have bortjaget ham, idet han til Afskedigelsen havde knyttet et utvetydigt Tegn paa sin Naade, hvorved hentydedes til den ham tildelte Naadepenge af 10,000 Rdlr. Kongen fritog ham derfor fra i Fremtiden at give sig Raad og fra en Brevveksling, der, hvis den fortsattes i denne Tone, vilde ændre hans gunstige Mening om ham. Tiden maa dog have slettet Bitterheden paa begge Sider, og ved et Lykønskningsbrev, Reverdil rettede til Kongen i Anledning af dennes Hjemkomst fra Udenlandsrejsen, knyttedes atter den afbrudte Traad. Kongen havde saa mange gode Minder om sin Ungdomslærer, at han i Febr gennem Struensee rettede en Opfordring til Reverdil om at vende tilbage og bistaa ved den paatænkte Løsning af Stavnsbaandet og andre Lovrevisionsarbejder. Efter Samraad med sin gamle Velynder J. H. E. Bernstorff, der i Septbr havde forladt Danmark, og med hvem han havde vedligeholdt en fortrolig Brevveksling, begav han sig paa Rejsen og satte atter 9. Septbr. Foden paa dansk Grund. Prins Carl af Hessen og Bernstorff, hvem han besøgte paa Henvejen, fandt begge, at Reverdil var mere frigjort i sit Væsen og havde lettere ved at udtrykke sig end før, men Bernstorff var bleven meget betænkelig ved at erfare, at Reverdil nærmest skyldte Struensee sin Tilbagekaldelse, i Stedet for at han havde troet, at Henvendelsen var udgaaet fra Brandt, der søgte Støtte mod Struensees Parti, og han bønfaldt ham nu om ikke at forene sig med Lasten. Gensynet med Kongen blev en stor Skuffelse for Reverdil; dels blev han modtaget med Kulde, dels blev han forfærdet over den Forværring, der under hans Fraværelse var foregaaet med Kongens Sindstilstand. Han fik vel til en Slags Forsøgsstation for sine agrariske Reformplaner overladt den af Hørsholm Hovedgaard udparcellerede Gøgevang, hvor han vilde indrette en Bondegaard efter schweizisk Mønster, men Struensee lagde Stavnsbaandssagen hen,

19 XI ejheller kom Reverdil til at deltage i de paatænkte Lovkommissionsarbejder. Det blev ham hurtigt klart, at hans Tilbagekaldelse nærmest skyldtes Brandts Lede ved det brydsomme Hverv at holde den sindssyge Konge med Selskab, hvilket han nu fandt passende at lægge over paa hans Skuldre. Reverdil spillede under sit andet Ophold i Danmark ingensomhelst politisk Rolle. Efter Struensees Fald vilde han ikke bøje sig for de nye Magthavere, der skønt de ydede hans Hæderlighed fuld Anerkendelse, helst ønskede at blive ham kvit. Han fulgte det ham givne Vink, og med uplettede Hænder og en ren Samvittighed" forlod han endnu i Februar 1772 Danmark. Hjemvendt til sit Fædrel^d delte Reverdil sin Tid i Varetagelsen af forskellige offentlige Stillinger, senest som Vicepræfekt, men mest optaget af litterære Sysler, bl. a. Oversættelser af Nationaløkonomerne Adam Smiths og Fergusons Skrifter. Et smukt Træk hos Reverdil er den varme Hengivenhed og Interesse, han bevarede for Danmark usvækket lige til sin Død. Alle danske, der besøgte ham, viste han en hjertelig og udstrakt Gæstfrihed. Fr. Sneedorff, der besøgte Reverdil 1 790, var forbavset over, hvor nøje han havde fulgt Forhold og Personer i Danmark, siden han forlod Landet. Han havde samlet alle Skrifter vedrørende Landbosagen og var opfyldt af Entusiasme over de af Bondevennerne indførte store Reformer. Reverdil var i høj Grad skattet og afholdt af de fremragende Mænd og Kvinder, hans Fædreland og særlig Geneve paa den Tid kunde opvise, Voltaire, Necker og Mad. de Staél og hans personlige Venner Bonstetten og Sismondi, der efter hans Død havde til Hensigt at udgive hans samlede Skrifter. At Reverdil arbejdede paa en historisk Fremstilling af den Struenseeske Periode i Danmark, var almen kendt, han læste den højt for Falkenskjold, der levede i Eksil i Schweiz, og for Frederikke Brun, der besøgte ham. Digteren F. v. Matthisson nævner 1794

20 XII dette Arbejde som et for den danske Historie betydningsfuldt Memoireværk. Indre Kriterier viser, at det er nedskrevet Reverdil havde i en fremrykket Alder i 1785 giftet sig med Elisabeth Olive Julie Nicole, med hvem han levede et lykkeligt, men barnløst Ægteskab; hendes Død, der indtraf 1806 i hendes 48. Aar, gik ham meget nær. Selv døde han 4. August 1808, 76 Aar gammel, under et Besøg i Geneve hos sin unge Slægtning Alexandre Roger. Af Reverdil er bevaret et Ungdomsportræt, malet af Robert Gandelle i Geneve 1758, sikkert i Anledning af hans forestaaende Rejse til København. Billedets Ejer Hr. Arthur Bory d'arnex i St. Cloud, en Dattersønnesøn af Reverdils Hustru, har velvilligst ladet Maleriet fotografere til Brug ved nærværende Udgave. Et andet Portræt af Forfatteren fra hans senere Aar, malet 1782 af en Dilettant, Samuel Claire Natthey, Notar i Nyon, er af Frøknerne Roger blevet skænket til Musæet i hans Fødeby. Kendskaben til Billedet og Tilladelse til Reproducering skyldes Hr. Ingeniør Francis Reverdin i Geneve. Medens det førstnævnte Billede vidner om det glade Og fornøjelige, der i Følge A. P. Bernstorff kunde være fremtrædende i Reverdils Væsen, viser det andet et alvorligt og køligt Udtryk, der svarer til den ældre Bernstorffs Karakteristik af Reverdil, hverken følsom, blødsøden eller tilbøjelig til Smiger." Af de to Malerier har Ungdomsportrættet ubetinget størst kunstnerisk Værd. Sine efterladte Papirer, deriblandt Manuskriptet til Memoirerne, havde Reverdil testamenteret den ovennævnte Alexandre Roger (f f 1868), der var Præsident for Domstolen i Distriktet Nyon og Ingenieurmajor i Schweizerforbundets Hær. Hans Fader, Urbain Roger, der var Broder til førnævnte André Roger, og gift med Reverdils Søster Henriette, havde først været Købmand i Geneve, men fik af den ældre Bernstorff Ansættelse som dansk Konsularagent i Schweiz med Titel af Ambassaderaad. Ved dobbelt Slægt-

21 XIII skab og stor personlig Hengivenhed knyttet til Reverdil udgav Alexandre Roger i sin høje Alderdom sin Onkels Erindringer under Titlen Struensée et la Cour de Copenhague , Mémoires de Reverdil; Paris 1858", ledsaget af en Biografi af Forfatteren. Ved Rogers Død indlemmedes Reverdils efterladte Brevsamling og skriftlige Udarbejdelser i Biblioteket i Geneve, hvor Professor Aage Friis paa Foranledning af afd. Prof. Edv. Holm har ladet tage Kopier af Brevene til Reverdil fra Markus Haggæus Høyer ( ) og Fru Birgitte Sofie Gabel, f. Rosenkrantz ( ;, hvilke Afskrifter er deponeret i Rigsarkivet. Senere har Mag. art. Axel Linvald under et Ophold i Geneve yderligere genneitigaaet Reverdils Papirer og taget en Del Afskrifter. Manuskriptet til Memoirerne har imidlertid været forgæves eftersøgt, indtil det for nylig er lykkedes Hr. F. Reverdin, hvis Interesse for Reverdils Person og Forfatterskab paa forskellig Maade er kommet nærværende Udgave af Skriftet til Gode, at finde et Brudstykke af Forfatterens egenhændige Haandskrift, omfattende Siderne i Rogers Udgave. En Sammenstilling af Haandskriftets og den trykte Tekst, foretaget af Hr. Reverdin, viser, at Roger har foretaget en Del Ændringer, mest dog kun uvæsentlige og af stilistisk Art. Allerede Aaret efter, at Rogers Udgave saa Lyset, fremkom en dansk Oversættelse af Skriftet ved L. Moltke, som det var Skik paa hin Tid, uden oplysende Anmærkninger og Register, der ogsaa savnes i Originaludgaven, en Mangel, der i høj Grad har vanskeliggjort Benyttelsen af Bogen. Reverdils Memoirer vakte ved deres Fremkomst levende Opmærksomhed herhjemme udover de faginteresseredes Kreds. Vor Viden om de Forhold og Personer, Reverdil omhandler, er i det forløbne Aaremaal ved Offentliggørelse af talrige Aktstykker og Specialundersøgelser og fremfor alt ved Edv. Holms Fremstilling

22 XIV bleven saa beriget og uddybet, som det næppe er Tilfældet med noget andet Tidsrum af Danmarks Fortid. Alligevel vil Reverdils Memoirer altid hævde deres Plads som et af de værdifuldeste Kildeskrifter til hin Tids Historie. De er nedskrevne paa Grundlag af egne samtidige Optegnelser og Specialudarbejdelser og supplerede ved Breve til Forfatteren i de Aar, han var fraværende fra Danmark. Skønt der i Memoirerne let kan paavises Unøjagtigheder og Fejlsyn, udmærker de sig dog ved en Paalidelighed og Ædruelighed, der sjældent findes i Skrifter af denne Art. Hertil kommer Reverdils for hin Tid fremragende psykologiske Sans, hans Formsans og stilistiske Evner. De Teksten medgivne Anmærkninger i knap Form tilsigter dels at berigtige aabenbare Fejltagelser hos Forfatteren, dels at give Literaturhenvisninger. Louis Bobé. En ny dansk Udgave af Reverdils Memoirer maa kræve en helt ny Oversættelse. Moltkes Oversættelse virker overmaade trættende ved sin hyppigt tunge og uklare Sætningsbygning, og hertil kommer større og mindre Unøjagtigheder i hundredevis, opstaaet dels ved Misforstaaelse af Teksten, dels ved at Ord, Sætninger, stundom to, tre eller flere Linjer i Hastværket er oversprunget. Med Hensyn til Ordvalget er Moltke dog stadig bleven raadspurgt, ogsaa med det Formaal at undgaa en altfor moderne Sprogtone. Person- og Stednavne, der jævnlig er forvansket hos Roger, er efter Moltkes Eksempel ført tilbage til deres rigtige Skrivemaade. De af Roger i et Tillæg meddelte Breve, som ogsaa findes hos Moltke, er udeladt i denne Oversættelse. P L M Anden Udgave, der efter faa Maaneders Forløb følger første, er bleven gennemset og forøget med et Portræt af Reverdil (Titelbilledet). København, Februar Udgiverne.

23 REVERDILS MEMOIRER

24

25

26 KONG CHRISTIAN DEN SYVENDE

27 I. KONG CHRISTIAN VII.S OPDRAGELSE. HANS TRONBESTIGELSE. Den 1ste Oktober 1760 tiltraadte jeg Stillingen som en af Lærerne for Prinserne af Danmark. Den ældste var tolv Aar gammel og havde et vindende Ydre; der var gode Indfald af ham i Omløb, og han var flink til alt, hvad man vilde lære ham, naar han fik Interesse for det. De tre Sprog, som var nødvendige ved hans Hof, Dansk, Tysk og Fransk, talte han meget smukt, ja elegant, og han var allerede en glimrende Danser. Ingen, selv blandt dem, der kendte ham bedst, saa da andet i ham end et elskværdigt Barn, til hvem man kunde stille de største Forventninger, naar Aarene havde lagt en lille Dæmper paa hans første Opbrusen. Ikke des mindre var det straks i de første Dage let for mig at opdage, at han nok hævede sig over det almindelige ved vindende Fremtræden og Begavelse, men at hans Fejl var lige saa usædvanlige. Jeg blev forestillet for ham paa hans Spadseretur, som fandt Sted hver Dag mellem Middagen og mine Undervisningstimer. Det var just som Overhofmesteren var i Færd med overfor sin Elev at rette et højst besynderligt Udfald mod legemlig Styrke. Det var noget, han i Virkeligheden satte megen Pris paa, men her fremstillede han det som en unyttig, lav, næsten skadelig Egenskab. Da de talte videre, blev jeg klar over, at Prinsen gik til den modsatte Yderlighed, og at han fremfor alt higede efter at blive stærk, kraftig og,,haard" og indbildte sig at have langt større Gaver fra Naturens Haand i den Henseende, end han i Virkeligheden havde. 1

28 Hans Hovmester manglede Takt og kunde ikke indse, at jo mere han overdrev, des mindre Indtryk gjorde han. Naar jeg dvæler ved denne lille Hændelse, er det, fordi den har faaet Betydning ved, hvad der siden skete. Min Forgænger, Mallet, har gjort sig meget bekendt ved sin Danmarkshistorie, der uden Sammenligning er bedre end nogen af de tidligere udkomne. Skønt han fra først af blot var bleven indkaldt for at undervise i fransk Sprog og Litteratur, var det dog ganske naturligt, at man ogsaa havde overdraget ham at undervise i noget, han var saa godt hjemme i, og at hans Sprogtimer gav ham Lejlighed til at meddele Prinsen Udbyttet af fire, fem Aars omhyggelige Studium af Landets Historie. Overhofmesteren fandt det lige saa naturligt, at jeg, der først var Mallets Stedfortræder og siden hans Eftermand, gennemgik hans Forelæsningshefter med Prinsen, udfyldte, hvad der manglede, og i det hele kom til at undervise i nyere Historie. Da jeg traadte i Virksomhed, var man netop i Færd med at fejre Hundredeaarsdagen for Omvæltningen af 1660 med tre Dages religiøse Højtideligheder, og uden at tage Hensyn til, at jeg var Udlænding og Borger i en Fristat, forlangte Overhofmesteren, Hr. von Reventlou, at jeg skulde tage denne Begivenhed til Undervisningsemne. Intet forbavsede mig mere end min unge Lærlings Uopmærksomhed. Det var min Opgave at vise ham, hvorledes hans Forfædre og han selv var bleven frigjorte for at staa under Formynderskab af en Adel, der ikke var egnet til at styre; hvorledes Folket havde søgt den borgerlige Frihed, Adelen havde villet røve den, under Kongemagtens Vinger, og at han derfor var forpligtet til at skærme det mod al Undertrykkelse, men paa den anden Side burde Adelen, der ved denne Lejlighed havde mistet sin første Forret, den at regere, i det mindste beholde Resten af de Herligheder, som den oprindelig sad inde med. Men hverken hans Rettigheder eller hans Pligter, hverken de historiske Begivenheder eller mine almindelige Betragtninger formaaede at fængsle ham. I al den Tid, vore Samtaler stod paa, søgte han at undvige Undervisningen, at stille Snarer for mig, der kunde give Anledning til et

29 Spilop, eller at fralokke mig en Udtalelse, som kunde gaa videre og lægge mig ud med min Medlærer Nielsen eller andre ved Hoffet. Stundom syntes han at være optaget af sine egne Tanker..Han saa paa sine Hænder eller paa mine, han prikkede sig paa Maven med Fingerspidsen, og det var da umuligt at vække hans Opmærksomhed. Det maatte være en eller anden legemlig Uro, der plagede ham, og han kunde vaagne af sin langvarige Aandsfraværelse med et Spørgsmaal, der slet ikke stod i Forbindelse med det forega^aende og bragte mig helt ud af Sammenhængen. Først flere Aar efter fik jeg Løsningen paa denne Gaade, som stadig var mig en stor Plage. Der var en Slags Metode i hans Galskab. Han mønstrede sine Hænder og følte sig paa Maven for at faa at vide, om han gjorde Fremskridt", d. v. s. om han nærmede sig en Fuldkommenhedstilstand, som han dannede sig et uklart Billede af, i forskellige Former til forskellige Tider. Det er ham selv, der har meddelt mig dette Foster af sin Fantasi paa et Tidspunkt, da han var ganske sindsforvirret og kun havde faa lyse Øjeblikke, elleve, tolv Aar senere. Han kunde huske, at han som fem Aars Barn havde været til en italiensk Theaterforestilling, og at Skuespillernes høje Vækst og prægtige Udstyr havde gjort saa stærkt Indtryk paa ham, at han regnede dem for Væsener af højere Art, hvem han en Gang vilde komme til at ligne, naar han var undergaaet mange Oplevelser og Omdannelser. Fra den Tid havde det, saa vidt jeg kunde forstaa ham, været hans stadige Ønske at gøre Fremskridt", som han sagde; men det endte med, at han kom til at se den højeste Fuldkommenhed i at have et fuldstændig haardt Legeme, og paa det Tidspunkt, da jeg blev hans Lærer, mente han, at det at være haard ogsaa medførte at være stærk. Hvis han var stærk, vilde han kunne modstaa sin Hovmester, og hvis han var ufølsom, vilde han ikke lide noget ved at blive knebet, klemt og slaaet. Naar han var saaledes stemt, kunde han ikke sætte stor Pris paa at være Prins, og han kunde ikke møde en Hyrde paa Landet eller en Gadedreng i Staden uden at misunde dem deres Lod. Tit bildte han sig ind,

30 at han var bleven forbyttet som lille af Overhofmesterinden, Fru von Schmettow, og at han i det mindste vilde blive fri for den Ulykke at komme til at regere. Var det en medfødt Skade eller stammede hans Svaghed fra den taabelige Snak, som Fruentimmerne havde underholdt ham med under hans Opfostring? Jeg ved det ikke, men vist er det, at de Mænd, han senere faldt i Hænderne paa, fremskyndede Ondets Udvikling. Indtil sin Tronbestigelse havde han saa megen Fornuft tilbage, at han selv kunde se sine fikse Idéer; han skjulte dem omhyggeligt, ingen anede noget om dem, og i det hele og store kunde hans uovervindelige Aandsfraværelse og hans Ligegyldighed overfor det, Undervisningen drejede sig om, forklares ved hans Ungdom og ved, at man stadig misbrugte hans Opmærksomhed. Jeg fik ham aldrig overladt, før han var kedet og trættet af den tørre og tunge Undervisning, han modtog om Formiddagen. Min Medlærer var ganske vist en værdig Mand og meget lærd; men han troede saa ogsaa, at Videnskaben i sig selv maatte virke tilstrækkelig tiltalende. Endog Historien blev i hans Hænder en abstrakt Videnskab, en metodisk Kronologi, hvortil der knyttedes nogle Hovedbegivenheder uden naturlig Sammenhæng, og elleve Aar gammel var hans Elev bleven opfostret med alle den Wolff'ske Filosofis skønne Mysterier. Saa dejlig Metoden var. saa streng var den Maade. hvorpaa den blev hævdet, og Hovmesteren støttede Undervisningen med Raab, Hidsighedsanfald og utrolige Voldsomheder. Jeg kunde dog undertiden vinde Opmærksomhed, saa der endog kom noget Gavn deraf: jeg behøvede blot at give et Øjeblik Slip paa Hefterne og Bøgerne og lade Undervisningen gaa over i Samtale. Da saaledes Ordet corvée forekom i en af vore første Timer, opdagede jeg, at Prinsen hverken vidste, hvad det var, eller saa meget som kendte Ordet for det i sit eget Sprog (Hoveri). Jeg maatte da belære ham om. at hans Rejser foregik som en Slags militært Opbud, at der blev sendt Tilsynsmænd ud i hele Egnen for at tilsige Bønderne, og saa kom de, nogle blot med Heste, andre med smaa Vogne; at de som oftest maatte vente flere Timer paa Skiftestederne; at de spildte megen kostbar Tid for at gøre liden

31 virkelig Nytte; at et godt firespænds Køretøj kunde føre lige saa mange Mennesker og lige saa meget Gods som ti Bondekærrer med to Heste og en Kusk hver o. s. v. Det Emne har jeg udviklet ved enhver Lejlighed fem Aar i Træk. Overhofmesteren var langt fra at dele mine Anskuelser herom, men naar han havde noget imod vore Samtaler, var det dog ikke paa Grund af deres Emne, thi han hørte som oftest ikke efter. Naar han mærkede, at Undervisningen udartede" til Samtale, at den foregik uden Larm og interesserede min Elev, raabte han fra Enden af Værelset med Tordenstemme og paa Tysk, som han gik ud fra, jeg ikke forstod: Deres kongelige Højsind, naar jeg ikke er til Stede, bliver der ingen Ting bestilt!" Derpaa kom han hen til os, lod hans kongelige Højhed gentage Lektien, hvortil han føjede sine egne Bemærkninger, kneb ham, klemte hans Hænder sammen og gav ham haarde Nævestød. Drengen blev da forvirret og gjorde slettere og slettere Rede for sig. Han blev irettesat og mishandlet, snart fordi han havde gentaget alt for ordret, snart fordi han havde forbigaaet en Enkelthed, snart endogsaa fordi han netop havde truffet det rette, thi det var ikke uset, at hans Mentor havde faaet galt fat baade paa Begivenheder og Forklaring. Overhofmesteren blev saaledes mere og mere opbragt, og det endte med, at han raabte gennem Gemakkerne paa en Stok, som han ganske vist den Gang næsten havde holdt op at bruge, men som han endnu nogen Tid vedblev at true med. Disse bedrøvelige Optrin var kendte af alle, thi man kunde høre dem fra Slotsgaarden lige saa godt som, hvor Hoffet samledes, og ofte fortsattes de udenfor. Mængden, som kom for at tilbede den opgaaende Sol, saa, hvorledes Genstanden for dens Hyldest, et smukt og elskværdigt Barn, optraadte med Øjnene hovne af Graad og søgte at læse paa sin Tyrans Ansigt, hvem det skulde henvende Ordet til. Naar Modtagelsen var omme, blev de fornemste Hoffolk til Middagen. Mentoren lagde da Beslag paa Samtalen eller fortsatte undertiden med sine Spørgsmaal og Grovheder. Saaledes blev Barnet stillet til Skue for sine egne Tjenere og gjordes fortrolig med Skammen. Søndagen var ingenlunde nogen Hviledag for ham. Hr. von Re-

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere