Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3"

Transkript

1 Diabetes Mellitus Indholdsfortegnelse Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3

2 Endokrinologi læren om sygdomme i de kirtler, som afgiver deres produkt til blodet (endon (græsk, ind); krinein (græsk, udgyde, hælde); logia (græsk, lære, videnskab))

3

4 Endokrinologi Vigtige endokrinologiske sygdomsgrupper Hypofysesygdomme godartede hypofysetumorer Tyreoideasygdomme struma hypertyreoidisme hypotyreoidisme Binyresygdomme Sygdomme i den endokrine pancreas Diabetes mellitus Reproduktionsendo krinologi Calciummetaboliske sygdomme osteoporose Adipositas

5 Diabetes mellitus Sukkersyge (dia (græsk, igennem); bainein (græsk, gå); mellitus (latin, honning)) Definition: en gruppe af metaboliske sygdomme karakteriseret ved hyperglykæmi på baggrund af defekt sekretion og/eller virkning af insulin

6 Diabetes Mellitus Prævalens 1986 Utvivlsomt under estimeret for NIDDM NIDDM Diæt IDDM NIDDM Insulin NIDDM Tablet NIDDM Udiagn

7 Diabetes Mellitus Diagnostiske Kriterier Uomtvistelige hyperglykæmiske symptomer og tilfældig plasma glukose 11.1 mmol/l unødvendiggør yderligere diagnostik I tvivlstilfælde og/eller i epidemiologiske studier: WHO: fastende plasma glukose 7.8 mmol/l og/eller 2-timers OGTT (75 g) plasma glukose 11.1 mmol/l

8 Diabetes mellitus Klassifikation (ætiologisk): I. Type 1 diabetes (tidligere IDDM) II.Type 2 diabetes (tidligere NIDDM) III. Andre specifikke typer A. Genetiske β-celle defekter (1-5) B. Genetiske insulin defekter (1-5) C. Sygdomme i exokrine pancrease (1-7) D. Endokrinopathier (1-8) E. Kemisk inducerede (1-11) F. Infektioner (1-3) G. Sjældne immunologiske former (1-3) H. Andre genetiske syndromer /1-11) IV. Gestationel diabetes (GDM)

9 Patient med ACTH producerende hypofysesvulst (Morbus Cushing) før og efter behandling. En meget sjælden, men spektakulær årsag til diabetes mellitus. Læs mere i Basisbogen p. 356

10 Akromegali, en anden sjælden og meget spændende sygdom, der kan medføre diabetes mellitus. Læs Basisbogen: p.349

11 Type 1 diabetes Tidligere betegnelser: insulin-afhængig diabtes mellitus (IDDM), type 1 diabetes, juvenil diabetes Kendetegnet ved β-celle destruktion sædvanligvis resulterende i absolut insulinmangel Ætiologi: autoimmun sygdom udløst af genetiske og (formentlig) miljøbetingede faktorer Kan debutere med ketoacidose (især hos yngre), men det kliniske forløb varierer Debuterer ofte i barndommen og tidlig voksenalder, men forekommer også hos ældre

12 Diabetus Ligate pancreatic ducts of dogs. Keep dogs alive till acini degenerate leaving islets. Try to isolate the internal secretion of these to relieve glucosurea Én god ide er nok selvom den er forkert

13 Samme patient efter 3 måneders insulinbehandling Tre år gammel patient med IDDM Insulin er livsvigtigt

14 Banting Macleod Undersøgelserne startede ultimo 1920 og udløste nobelprisen i 1923 Collip Best

15 Pancreas Ø celler og kar

16 LÆS MERE: Basisbog p. 376 Fysiologi p. 82 Ø celle antistoffer påvist ved immunfluorescence Ø invaderet af lymfocytter og med atrofiske ø-celler som udtryk for inflammation

17 Incidensen af type 1 diabetes mellitus er højest om vinteren. Det kan understøtte hypotesen om at sygdommen udløses af en virus infektion hos disponerede individder

18 Insulinbiosyntese

19 Neural og enteral regulation af insulinsekretion

20 Glucose K + kanaler lukker Ca ++ kanaler åbner GLUT-2 Glucose Glucokinase Glucose-6-P K + ATP Glycolyse Depolarisering Insulin Exocytose Glucose stimuleret sekretion af insulin fra β-cellen

21 Glucose Insulin bindes til Receptoren GLUT4 Autofosforylering af den intracellulære del af insulinreceptoren IRS Enzymaktivering Postreceptor Signalering (IRS= insulin receptor substrat) Glykogen syntese Lipogenese Protein syntese Gentranskription

22 Insulin og glukoseomsætning Tarm ATP CNS Kulhydrater LÆS MERE: Fysiologi p.141 Glukose CO2 + H2O GLUT4 + FFA Glukose Glukose Glycerol TG + + Fedtvæv Lever Glucose Gluconeogense + Glykogen GLUT4 + Glykogen + Glukose Glukose-6-P CO2 laktat Pyruvat + aminosyrer Muskulatur Pyruvat

23 Insulin Hepatocyt Lipolyse + FFA GH Katekolaminer FFA Insulin CoA FFA-CoA + Shuttle Glucagon Acetoacetat Mitokondrie 3-OHB Acetone

24

25 Penne til subkutan selvadministration af insulin og apparater til måling af blod glukose

26

27 Det er umuligt med sc injektioner at imitere det endogene insulinmønster

28 Type 2 diabetes Tidligere betegnelser: ikke-insulinafhængig (NIDDM), type 2 diabetes, adult-onset, maturity-onset Kendetegnet ved insulin resistens og relativ insulinmangel Ætiologien er ukendt, men der er en stærk genetisk komponent (tvillinge konkordans) og betydelig etnisk variation Associeret med abdominal overvægt, hypertension og dyslipidæmi (kolesterol og triglycerid) Debuterer oftest i voksenalderen og forløber ofte udiagnosticeret i mange år

29 LÆS MERE: Basisbog p.378 Type 2 diabetes mellitus og overvægt hænger sammen som ærtehalm

30 Prævalens af NIDDM Stor etnisk forskel med hensyn til forekomst af type 2 diabetes mellitus

31 Sygdommen forløber ofte udiagnosticeret i mange år (6-10 år)

32 Forringet Insulinsekretion Insulin Produktion β-celle Type svigt 2 Diabetes af ukendt Mellitus årsag er en multifaktoriel sygdom, Amyloid der omfatter aflejring såvel påvirket (insufficient) funktion af Malnutrition β-cellen in som utero perifer? insulin resistens (fortrinsvis i den Mutationer tværstribede muskulatur). Bemærk at Meget insulinresistens sjældne! betyder nedsat biologisk effekt Insulinaf insulin i målcellen. Det implicerer ikke nødvendigivis Insulinresistens en specifik abnormitet i insulinreceptoren! Insulin Næsten Signalering alle type 2 diabetikere er overvægtige og Overvægt dyrker og for kost lidt motion For lidt motion Malnutrition in utero Biologisk effekt Mutationer Meget sjældne!

33 Insulinsekretionen er abnorm ved type 2 diabetes mellitus med svækket måltidsrespons og ofte moderat forhøjede fasteværdier Type 2 diabetes Kontrol Intravenøs glucose

34 Insulin Resistens Syndromet alias Det Metaboliske Syndrom alias Syndroma X Type 2 Diabetes Dyslipidæmi Insulin Resistens Abdominal fedme Atherosclerose Hypertension Den egentlige fællesnævner er måske overvægt og nedsat fysisk aktivitet

35 Insulin resistens ved type 2 diabetes mellitus Insulin FFA Glycogen Glycogen synthase Glukose GLUT 4 Glucose UDP-Glucose Glucose-6-phosphate Hexokinase II Mulige mekanismer bag hæmingen af den insulin-stimulerede glykogen syntese i tværstribet muskulatur ved type 2 diabetes mellitus

36 Diæt rekommendationer: Andel af samlet energi indtagelse Mættet fedt < 10 af total kalorier Tilskynd MUFA (vegetabilsk) Begræns kolsterol Fedt (< 30%) Protein (10-15%) Kulhydrat (> 55%) Komplekse fiberholdige KH Begræns sucrose Begræns salt Begræns alkohol

37 Sulfonylurea Ca ++ Ca ++ Leveren Glykogen Glucose Gluconeogenese Insulin β - celle + GLUT 4 Glukose Glukose Tværstribet muskel + + Glykogen Glycolyse

38 Glykogen Biguaniders virkning Gluconeogenese Glucose + Glykogen Hepatisk glucose produktion Blod Glukose Glucose Glycolyse Glukose Enteral glucose absorption Stivelse Perifer glucose Optagelse (muskel)

39 Polyfarmaci og type 2 diabetes mellitus. En lækkerbisken for medicinalindustrien

40

41 Behandling af Type 2 Diabetes Ændring af livstil Sulfonylurea SU + Biguanid Langsomtvirkende insulin x 1 MIT Behandlingsmål opnået Fortsæt Diæt Motion Ikke rygning Egenomsorg Check Behandlingsmål Blodtryk Lipider Komplikationer

42 Nodulær Glomerulosclerose Nodulær læsion LÆS MERE: Basisbog p. 380 Fortykket Bowmanns kapsel Mesangial expansion Diabetisk nefropati er en glomerulussygdom

43 Overdødeligheden ved diabetes mellitus er relateret til forekomsten af nyresygdom

44 Intensiv behandling af hypertension bremser udviklingen af diabetisk nyresygdom og bedrer patientens prognose

45 Diabetisk Retinopati Den blandt patienterne mest frygtede komplikation Karnydannelser som det ses ved proliferativ retinopati

46 Sent stadium af proliferativ retinopati. Den rødlige sløring i glaslegemet skyldes blødning. I retina ses talrige karnydannelser. Synet er svært nedsat og der er risiko for retinaløsning Klik her for mere viden om diabetisk retinopati Klik her for at gå videre i præsentationen

47 Diabetes Mellitus Diabetisk retinopati I Epidemiologi: prævalens af blindhed: 3.6% (type 1) og 1.6% (type 2) hyppigste årsag til erhvervet blindhed hos voksne tilstede hos 100% (type 1) hhv. > 60% (type 2) efter 20 år tilstede hos op til 20 % af type 2 på diagnosetidspunkt Ætiologi og patogenese: kapillærbeskadigelse (mikroaneurismer og eksudater) ødem og venedilatation hypoksi og karnydannelse blødning og fibrose i retina og glaslegeme nethindeløsning

48 Diabetes Mellitus Diabetisk retinopati II Risikofaktorer: Dårlig glykæmisk kontrol Hypertension Rygning Hyperlipidæmi Gravididet (type 1) Forebyggelse: Optimal glykæmisk kontrol Rygeophør AHT og lipidsænkning Regelmæssig fundus fotografi Behandling: Laserkoagulation Vitrektomi

49 Hyperkeratose og begyndende ulcus på grund af perifer neuropati

50 Iskæmisk gangræn på baggrund af angiopati

51 Diabetisk Perifer Neuropati

52 Diabetisk Autonom Neuropati

53 Læs om Glycated haemoglobin= HbA1c i Basisbog p. 377 Det kan lade sig gøre at opnå god glykæmisk kontrol ved at behandle og kontrollere type 1 diabetes mellitus

54 Den kumulerede forekomst af retinopati og nyresygdom reduceres såfremt den blod glukose sænkende behandling intensiveres

55 Intensiv behandling af ledsagende forhøjet blodtryk er endnu mere effektiv til at nedsætte forekomsten af nyre- og øjensygdom

56 LÆSE MERE OM HYPOGLYKÆMI: Basisbog p. 78 For lavt blod glukose niveau (hypoglykæmi) er en alvorlig bivirkning til intensiv diabetes behandling. Behandling med sulfonylurea kan også medføre hypoglykæmi

57 Modregulations hormoner Adrenalin GH + TG Lipolyse Fedtvæv Protein Proteolyse Adrenalin Kortisol + Glycerol Alanin Laktat + Gluconeogenese Glucose Adrenalin Glucagon Blod Adrenalin Glucose Glukose Glykogenolyse + Glykogenolyse Glykogen LÆS MERE: Lever Fysiologi pp , Muskel

58 Desto mere hypoglykæmi Jo strammere kontrol

59

60 Nu begynder sygehistorierne. Klik her hvis du ønsker kort information om journalskrivning hos diabetespatienter Eller hvis du ønsker at vide mere om generelle behandlingsprincipper for diabetes mellitus Sygehistorie 1

61 Diabetes mellitus Journaloptagelse på diagnosetidspunkt I Anamnese symptomer og laboratoriefund dispositioner diæt og vægt, motion aktuelle medicin akutte komplikationer senkomplikationer tobak og alkohol Objektiv undersøgelse højde, vægt, BT oftalmoskopi neurologisk undersøgelse stetoskopia cordis perifere pulsforhold fodundersøgelse

62 Diabetes mellitus Journaloptagelse på diagnosetidspunkt II Undersøgelser Plasma glukose, HbA1c Urinundersøgelse (glukose, ketoner, protein) elektrolytter, karbamid, kreatinin serum triglycerid og kolesterol EKG og thoraxrøntgen Behandlingsplan Behandlingsmål Medicin (insulin) Diæt Livsstilsomlægning (rygning og motion) Kontrol af senkomplikationer (regelmæssig oftalmoskopi) Aftale om ambulante kontroller

63 Diabetes mellitus Generelle behandlingsprincipper I. Normalisering af plasma glukose niveuaet bør tilstræbes af følgende grunde: 1. Risikoen for akutte, livstruende metabolsike tilstande (ketoacidose) nedsættes 2. Generende hyperglykæmiske symptomer afhjælpes (sysnforstyrrelser, polyuri, polydipsi, træthed, vægttab, genitale infektioner) 3. Risikoen for udvikling af sendiabetiske komplikationer og atherosklerose (åreforkalkning) nedsættes eller fjernes

64 Diabetes mellitus Generelle behandlingsprincipper II. Hjemmemåling af blod glukose (egenomsorg) Diæt vejledning Insulinbehandling Perorale antidiabetika Instruktion i forebyggelse og behandling af hypoglykæmi, samt andre akutte og kroniske komplikationer

65 Diabetes mellitus Generelle behandlingsprincipper III. Tilknytning til diabetes team: endokrinolog (diabetolog), diabetessygeplejerske, diætist, øjenlæge, fodterapeut Definition af behandlingsmål Regelmæssige ambulante kontroller uddannelse

66

67 Patienten har diabetisk ketoacidose LÆS MERE: Basisbog p.75 Fysiologi p.28-32

68 DIABETISK KETOACIDOSE Muskulatur Fedtvæv Protein Aminosyrer HCO - 3 CO 2 H + + A - Lunger TG FFA Ketogenese H 2 O Glucose Na ++ H + + A - Nyrer

69

70 Intravenøs hurtigtvirkende insulin hver time Isoton NaCl intravenø Når plasma glukose er nærnormalt suppleres med isoton glukose

71 Hurtigtvirkende insulin sc Langsomtvirkende insulin sc om morgenen Hurtigtvirkende insulin til måltiderne og langsomtvirkende insulin til natten = Multipel Injektions Terapi

72 Forbigående fald i insulinbehovet kort tid efter diagnosetidspunktet = Honeymoon perioden

73

74 Hyperglykæmi og hyperlipidæmi. Karakteristisk for dårligt reguleret diabetes mellitus og/eller svær overvægt

75 Udtalt mikroalbuminuri på diagnosetidspunktet. Patienten har formodentlig haft diabetes mellitus i 6-8 år

76

77 Undervisning af diabetes patienter i blandt andet måling af blod glukose. Konceptet hedder egenomsorg

78 Individuel vejledning om kost ved klinisk diætist

79 Alle type 2 diabetikere er overvægtige!

80

81 Forsøg på kostomlægning (mindre fedt og færre kalorier) og start på blodtryksmedicin

82 Langsomtvirkende insulin om morgenen 2. Langsomtvirkende insulin morgen og aften 3. Blandings insulin (30% hurtigtvirkende) om morgenen og langsomtvirkende aften

83 Overgang til sulfonylurea

84 Det er meget vanskeligt i praksis at fastholde et vægttab

85

86

87

88 Døgn BT måling: moderat hypertension intet natligt BT fald (typisk for diabetes mellitus)

89 Tegn på tidligere blodprop i hjertet (AMI) som led i forkalkning af hjertets kranspulsårer (iskæmisk hjertesygdom). Typisk fund ved det metaboliske syndrom

90

91 Patienten sendes til diabetes øjenklinik

92 Bestemmelse af synsstyrke (visus)

93 Fotografering af retina (øjenbaggrund). Billederne bedømmes af øjenlæge (oftalmolog)

94 Patienten har begyndende diabetisk øjensygdom (simplex retinopati) og skal regelmæssigt kontrolleres med henblik på evt. laserbehandling

95 Den glykæmiske kontrol bedres og patientens nyresygdom bremses

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Fakta om type 2-diabetes

Fakta om type 2-diabetes Fakta om Fakta om type 2-diabetes 1 type 2 Fakta om type 2-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Fakta om type 1-diabetes

Fakta om type 1-diabetes Fakta om Fakta om type 1-diabetes 1 type 1 Fakta om type 1-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 1-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

INSTRUKSBOG. Diabetes mellitus Metabolisk syndrom, adipositas, hypoglykæmi, dyslipidæmi, porfyri og sjældnere genetiske defekter i metabolismen

INSTRUKSBOG. Diabetes mellitus Metabolisk syndrom, adipositas, hypoglykæmi, dyslipidæmi, porfyri og sjældnere genetiske defekter i metabolismen INSTRUKSBOG Diabetes mellitus Metabolisk syndrom, adipositas, hypoglykæmi, dyslipidæmi, porfyri og sjældnere genetiske defekter i metabolismen ENDOKRINOLOGISK AFDELING M ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Type 2-diabetes i almen praksis

Type 2-diabetes i almen praksis Klinisk vejledning Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning Dansk selskab for almen medicin - 2004 Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning (2004) Denne vejledning

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

et metabolisk syndrom

et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Type 1 Diabetes NBV 2013

Type 1 Diabetes NBV 2013 Type 1 Diabetes NBV 2013 Forfattere: Esben Søndergaard, Dorte Møller Jensen, Peter Gustenhoff, Claus Juhl, Henrik Ullits Andersen, Lena Sønder Snogdal, Katrine Bagge Hansen, Ulrik Pedersen- Bjergaard,

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? 7 7 8 8 9 11 12 Hvis du vil

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Baggrund...6 2.1 Type 2 diabetes...7 3. Forløbsprogrammets patientgruppe...9

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Type 2-diabetes Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling

Type 2-diabetes Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Type 2-diabetes Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling Medicinsk Teknologivurdering 2003; 5(1) Type 2-diabetes. Medicinsk

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 og Type 2 diabetes

Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 og Type 2 diabetes Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 og Type 2 diabetes Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe har ønsket kortfattede behandlingsretningslinier rettet til diabetesbehandlere. Man har

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Diabeteshåndbog. Praktisk diabetespleje og behandling i Region Syddanmark. DiabetesUdvalg Region Syddanmark

Diabeteshåndbog. Praktisk diabetespleje og behandling i Region Syddanmark. DiabetesUdvalg Region Syddanmark Diabeteshåndbog i Region Syddanmark Forord Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundhedspersonale (f.eks. hjemmesygeplejersker, konsultationssygeplejersker m.fl.), der arbejder

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

NOTER I DIABETES MELLITUS

NOTER I DIABETES MELLITUS KØBENHAVNS UNIVERSITET Diabetes Mellitus Af Asma Bashir, stud med Efterår 2010 WWW. A S M A B A S H I R. C O M Indholdsfortegnelse Diabetes mellitus Hvad er insulin? Type 1 diabetes Type 2 diabetes Diabetogene

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

1. modulprojekt ROS og diabetes 2004/2005

1. modulprojekt ROS og diabetes 2004/2005 Abstract I denne rapport beskrives, hvordan hyperglykæmi inducerer øget oxidativt stress. Dette sker gennem de fem signalveje, elektrontransportkæden, polyol-signalvejen, hexosamin-signalvejen, protein

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 diabetes

Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 diabetes Kliniske retningslinier for behandling af Børn med Type 1 diabetes Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe har ønsket kortfattede behandlingsretningslinier rettet til diabetesbehandlere. Man har ikke ønsket

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere