Parodontitis og diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parodontitis og diabetes"

Transkript

1 Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere har seks manifest diabetes og 15 prædiabetes. Det er derfor afgørende for tandlæger at opdatere deres viden omkring diabetes og denne sygdoms betydning for kroppen. Der er i høj grad evidens for, at diabetikere har større risiko for at udvikle parodontitis. Desuden tyder nyere undersøgelser på, at marginal parodontitis kan forstyrre glukosekontrollen, hvilket kan have stor betydning for forløbet af diabetes. Diabetes Siden 1990 har man inddelt diabetes efter den ætiologiske klassifikation og således ikke længere efter behovet for insulinbehandling (tidligere insulinkrævende eller ikke-insulinkrævende). Type 1 diabetes er kendetegnet ved absolut insulinmangel pga. destruktion af b-celler til et niveau, hvor patienten kan dø af ketoacidose, hvis der ikke gives insulin. Sygdommen er forårsaget af autoimmunitet hos % af patienterne, mens de resterende % udvikler en idiopatisk form. Symptomerne udvikler sig ofte ret dramatisk i løbet af få uger (polyuri, tørst, sult, træthed). Type 2 diabetes, der er den mest prævalente form, karakteriseres ved relativ insulinmangel pga. nedsat følsomhed i vævene for insulin (insulinresistens) og nedsat insulinsekretion. Cirka 70 % af patienterne med type 2 diabetes er overvæg- Odontologi 2008 Munksgaard Danmark, København

2 tige. I modsætning til type 1 har type 2 diabetes et snigende udbrud. Behandling af type 2 diabetes kan indebære livsstilsændring, forskellige blodglukosesænkende præparater eller insulin 1. Der findes også andre specifikke diabetestyper forårsaget af genetiske mutationer, som i dag udgør en mindre del af diabetespopulationen. Maturity-onset diabetes of the young (MODY) er den hyppigst forekommende form i denne gruppe. Graviditetsdiabetes er den sidste diabetestype og omfatter alle former for abnorm glukosebelastning, der opstår under graviditet, og som forsvinder efter graviditetens ophør. Over halvdelen af de kvinder, der har haft diabetes under graviditeten, udvikler diabetes inden for de næste ti år. Nogle individer kan have glukoseværdier, der er højere end de normale glukoseværdier, men som ikke regnes for diabetes. Disse individer har prædiabetes, der er en stærk risikofaktor for diabetes 1. Diabetes er ofte forbundet med udvikling af sendiabetiske komplikationer i form af skader af øjnene, nyrerne, nervesystemet og de store kar. Parodontitis betragtes også som en komplikation til diabetes. Udvikling af sådanne komplikationer begynder sandsynligvis tidligt i diabetesforløbet, allerede i prædiabetesstadiet 1. Diabetesrelaterede forandringer i parodontiet Marginal parodontitis er en af de mest almindelige infektionssygdomme i verden og den vigtigste årsag til tandtab. Sygdommen er endnu mere udbredt hos diabetikere. Det skønnes, at diabetikere har 2-3 gange større risiko for at udvikle parodontitis end ikke-diabetikere. Derudover er parodontitis hos diabetikere ofte alvorligere end hos jævnaldrende ikke-diabetiske individer. Undersøgelser har vist, at høje glukoseværdier og langvarig diabetes yderligere øger risikoen for udvikling af parodontitis 2, 3. 26

3 Blandt årsager, der har indflydelse på udvikling af parodontitis og andre ændringer i mundhulen, kan nævnes diabetes nedsættelse af immuncellernes funktion, apoptose af fibroblaster og osteoblaster, ændringer i kollagen- og knoglemetabolisme, forandringer i både blodkar og nervebaner samt forringet helingsevne. Som konsekvens har diabetikere ofte en nedsat værtsrespons og større modtagelighed for infektion. Der findes umiddelbart ikke stor forskel mellem mikrobiota hos diabetikere og hos ikke-diabetikere, hvilket tyder på, at det drejer sig om værtsinflammatorisk respons på bakterier, der er ændret hos diabetikere 2. Andre orale manifestationer af diabetes Ud over parodontitis er xerostomi, candidainfektion og orale smerter blandt de hyppigste orale manifestationer hos både type 1 og type 2 diabetikere. Derudover viser diabetikere større modtagelighed for infektioner og nedsat helingsevne 2. Xerostomi Mundtørhed er en generende tilstand, der kan forekomme hos op til halvdelen af type 1 og type 2 diabetikere efter ti års sygdomsvarighed pga. nedsat spytdannelse og/eller anvendelse af blodtryksnedsættende medicin. Det betyder, at kombinationen af xerostomi og højt glukoseindhold i saliva på trods af det begrænsede indtag af søde sager kan medføre, at diabetikere alligevel udvikler caries. Ud over caries kan brænden og svien i munden, tale- og synkebesvær, svampeinfektion samt vanskeligheder med at bære proteser også forekomme som følgetilstande til xerostomi. Anvendelse af vand eller sukkerfrie læskedrikke, tyggegummi, sugetabletter, spytstimulerende stoffer eller kunstigt spyt er nogle af de muligheder, der er for at mindske mundtørheden. 27

4 Candidainfektion Diabetikere er særligt udsat for at udvikle oral candidainfektion, der kan sprede sig til svælg og spiserør. Proteser forøger yderligere risikoen for denne type af infektion. Behandling med sugetabletter, creme eller i mere udbredte tilfælde tabletter er ofte nødvendig. Hvis der er tale om protesestomatitis, skal protesen endvidere rengøres, evt. rettes til eller fornyes. Smerter i munden Det anslås, at 10 til 37 % af diabetikere kan udvikle burning mouth syndrome, der karakteriseres ved vedvarende brændende smerter i mundslimhinden. Det sker sandsynligvis som følge af diabetesrelateret neuropati og vaskulære forandringer. Mundtørhed, svampeinfektioner, højt blodglukose og blodtrykssænkende medicin kan forværre situationen. Der findes ingen specifik behandling; dog bør lokale faktorer kontrolleres og udelukkes. Betydningen af marginal parodontitis og behandling heraf for diabetes En række undersøgelser tyder på, at ud over vævsdestruktion omkring tænderne kan marginal parodontitis påvirke andre dele af kroppen. De biologiske mekanismer for den systemiske effekt af parodontitis kan være spill-over af inflammatoriske markører produceret i parodontiet til blodbanen og/eller bakteriæmi, hvilket er hyppigt hos parodontitispatienter 4. Nye eksperimentelle undersøgelser i Danmark har vist, at parodontitis kan forstyrre den metaboliske kontrol af type 2 diabetes og prædiabetes og på den måde have indflydelse på udviklingen af andre diabetesrelaterede komplikationer 5. Longitudinelle undersøgelser har antydet, at diabetikere med parodontitis har 28

5 større risiko for forværring af deres glykæmiske kontrol over tid end diabetikere uden parodontitis. Et andet studie har konstateret, at dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdom eller nyresvigt hos diabetikere med svær parodontitis var 3,5 gange højere end hos diabetikere med let parodontitis. Således kan parodontalbehandling af diabetikere ud over at forbedre den orale sundhed formentlig forbedre den glykæmiske kontrol i forbindelse med diabetes 6. De fleste undersøgelser har dokumenteret en forbedring af den glykæmiske kontrol som resultat af parodontal behandling af diabetikere. I mange af disse undersøgelser blev behandlingen suppleret med antibiotikum. Der er dog ikke evidens nok til at anbefale antibiotikumbehandling til alle diabetikere med parodontitis. De fleste velkontrollerede diabetespatienter viser en god respons på mekanisk behandling af marginal parodontitis. Dårlig respons kan være en indikation af, at den glykæmiske kontrol ikke er i orden. Hæmoglobin A 1c (HbA 1c ), også kaldet sukkerhæmoglobin, langtidsprøven eller sladreprøven, er den vigtigste parameter til bestemmelse af den gennemsnitlige glykæmiske kontrol i de seneste tre måneder hos diabetespatienter. Ideelt skal diabetikere have HbA 1c -værdier under 7 % 7. Hos diabetespatienter med alvorlig, mere udbredt parodontitis eller multiple parodontale abscesser kan supplerende antibiotikumbehandling være en fordel under hygiejnefasen. For diabetespatienter, der viser en dårlig respons efter hygiejnefasen, kan antibiotikumbehandling anvendes i forbindelse med operation. Valget af præparatet vurderes individuelt. Udvidet kirurgisk behandling skal desuden kun foretages, når blodglukosen er kontrolleret, og diabetes er velreguleret 8. Tandlægebesøg for diabetikere Regelmæssige tandlægebesøg (anbefales mindst to gange årligt) er afgørende for at forebygge, kontrollere og/eller behandle pa- 29

6 tologiske tilstande hos diabetikere, så snart de bliver opdaget. Umiddelbart kan diabetikere blive behandlet på samme måde som alle andre. Det bedste tidspunkt for et tandlægebesøg er om morgenen efter almindelig morgenmad, hvor glukoseniveauet plejer at være normalt. Kostplan og insulinregime bør ikke ændres i forbindelse med tandbehandling. I anamnesen skal det oplyses, hvornår diabetes blev diagnosticeret, hvilken type diabetes der er tale om, hvilken slags behandling patienten får, hvordan det går med den glykæmiske kontrol (ideelt skal HbA 1c som nævnt være under 7 %), eventuelle tilfælde af hypoglykæmi og diabeteskomplikationer. Diabetes med komplikationer (retinaforandringer, nyreforandringer og hjerte-kar-sygdomme) er afgørende indikationer for profylaktisk antibiotikum inden tandbehandlinger, der kan forårsage blødning, eftersom disse patienter har større risiko for komplikationer som følge af bakteriæmi. Patienter under insulinbehandling risikerer at udvikle hypoglykæmi under tandlægebesøg. For meget insulin i blodet kan pludselig medføre for lavt blodglukose, der kan udtrykke sig ved bleghed, rysten, sveden, hjertebanken, sult, uro, synsforstyrrelser, bevidstløshed og evt. kramper. I sådanne tilfælde skal patienten omgående have tilført glukose i form af væske som fx sukkervand, juice eller sodavand. Symptomerne forsvinder som regel inden for minutter. Det er individuelt, hvornår diabetespatienter oplever symptomer pga. hypoglykæmi, men for de fleste sker det, når blodglukosen kommer under 2-5 mmol/l. I modsætning hertil kan mangel på insulin resultere i hyperglykæmi (typisk ved værdier over 15 mmol/l). Symptomerne er i begyndelsen træthed, tørst, tørhed, store og hyppige vandladninger samt evt. synsforstyrrelser. Hyperglykæmi kan i nogle tilfælde udvikle sig til ketoacidose (syreforgiftning), hvor organismen ikke kan optage glukose og derfor bliver nødt til at benytte fedtstoffer for at producere energi. Symptomer på ketoacidose er mavesmerter, opkastninger, døsighed, lavt blodtryk, evt. lav temperatur, synsforstyrrelser samt i sidste instans bevidst- 30

7 løshed og coma. Udviklingen af hypoglykæmi er som regel meget mere akut end udviklingen af hyperglykæmi 8. Sammenfattende betragtninger Hos diabetikere ses forøget prævalens og sværhedsgrad af gingivitis og marginal parodontitis. Da parodontitis formentlig kan forværre den glykæmiske kontrol, kan parodontal behandling ud over at standse den lokale vævsdestruktion have stor betydning for forløbet af diabetes og prædiabetes. Ved en grundig undersøgelse kan tandlægen få mistanke om diabetes og således bidrage til identificering af de mange udiagnosticerede diabetikere, der skal henvises til lægeundersøgelse. Ud over eventuelle orale manifestationer skal tandlægen være opmærksom på følgende risikofaktorer for diabetes: alder over 40, dyslipidæmi, genetik, overvægt og svangerskabsdiabetes. I det hele taget skal regelmæssige tandeftersyn være en del af diabetesbehandlingen. L I T T E R AT U R 1 Hilsted J, Borch-Johnsen K, Christiansen JS. Diabetes. København: Munksgaard Danmark; Position Paper of the American Academy of Periodontology. Diabetes and periodontal diseases. J Periodontol 1996; 67: Loe H. Periodontal disease. The sixth complication of diabetes mellitus. Diabetes Care 1993; 16: Li X, Kolltveit KM, Tronstad L, Olsen I. Systemic diseases caused by oral infection. Clin Microbiol Rev 2000; 13: Andersen CP. The impact of periodontitis on type 2 diabetes and pre-diabetes in rat models. Ph.d.-afhandling. København: Odontologisk Institut;

8 6 Mealey BL, Oates TW. Diabetes mellitus and periodontal diseases. J Periodontol 2006; 77: Grossi SG. Treatment of periodontal disease and control of diabetes: an assessment of the evidence and need for future research. Ann Periodontol 2001; 6: Rees TJ. Management of the patient with diabetes mellitus. Periodontology 2000; 23:

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005

INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005 INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005 BAGGRUND KONCPTER FACTS 100.000 danskere har diabetes. Det forventes at ligeså

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

4. Danske ITI Kongres

4. Danske ITI Kongres 4. Danske ITI Kongres Den 19. april 2013 blev den 4. Danske ITI Kongres afholdt i Nyborg med stor succes. Hovedemnet var Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, protetiske

Læs mere

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) OMIM #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) er en klinisk og genetisk heterogen undergruppe af ikke-autoimmun diabetes (Fajans SS et al.: N Engl

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

Orale manifestationer ved diabetes mellitus

Orale manifestationer ved diabetes mellitus Orale manifestationer ved diabetes mellitus 14 ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN 1 Introduktion På verdensplan er omkring 150 millioner mennesker ramt af diabetes mellitus. Uden forebyggelse skønnes antallet af

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Megace 160 mg tabletter Megestrolacetat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Lokalbedøvelse til brokoperation

Lokalbedøvelse til brokoperation Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt

Læs mere

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere