FÆLLES ARBEJDSGRUNDLAG for FÆLLESSKABET BORNHOLM

Transkript

1 FÆLLES ARBEJDSGRUNDLAG for FÆLLESSKABET BORNHOLM

2 KOLOFON Det fælles arbejdsgrundlag er udarbejdet i efteråret 2015 i sammenhæng til etableringen af Fællesskabet Bornholm på initiativ af Bornholms Regionskommune og i sammenhæng til kampagnen Yderområder på forkant, som Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania står bag. Fællesskabet Bornholm er etableret som en handletank, der består af ca. 25 bornholmske samfundsaktører. Denne bredt fundere gruppes opgave er, at skabe rammer for og sætte gang i en sammenhængende samfundsudvikling på Bornholm, hvilket det fælles arbejdsgrundlag skal bidrage med at understøtte. REDAKTION: Katinka Hauxner, Hauxner Aps., Søren Houen Schmidt, Rekommanderet & Kristian Pihl, Bornholms Regionskommune LAYOUT OG FOTOS: Thomas Hobbs og Johan Kure-Biegel, TREDJE NATUR KONTAKTPERSON: Udviklingskonsulent Kristian Pihl, Bornholms Regionskommune, kristian.pihl@brk.dk/ Det fælles arbejdsgrundlag er udarbejdet i september-november 2015 og kan downloades fra FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 2

3 INDHOLD 1. BORNHOLM I EN BRYDNINGSTID FÆLLESSKABET BORNHOLM OVERORDNET MÅL PLAN FOR ARBEJDET I FÆLLESSKABET BORNHOLM KONKRETE MÅL KONKRETE INITIATIVER FÆLLESSKABET BORNHOLMS SEKRETARIAT MED HVILKE INITIATIVER KAN VI FINDE JOBS TIL ÆGTEFÆLLER I FÆLLESSKAB? HVORDAN KAN FLERE BIDRAGE TIL OUTDOOR-STRATEGIEN? HVORDAN.? HVEM.? FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 3

4 1. BORNHOLM I EN BRYDNINGSTID Bornholm er i en brydningstid. Ligesom den øvrige provins oplever vi på Bornholm en klar udvikling og bevægelse fra land til by. En udvikling, der også ses globalt, og som igennem en årrække har udfordret både indbyggertal, primære erhverv og antallet af arbejdspladser på Bornholm. Det har også medført en udvikling, hvor danmarkskortet har ændret sig: Fra et Danmark, der rent geografisk var indrettet og planlagt som et mønster, hvor velfærden og væksten var fordelt ligeligt over hele landet, til en indretning, hvor der tales om få men store centre og dertilhørende udkanter. På Bornholm har landkortet også ændret sig; tydeligst med kommunesammenlægningen og den løbende udvikling i de råstof-, industri-, havne-, landbrugs- og byområder, der tydeligst viser den omstillingsproces, som Bornholm har været igennem. Vi mener derfor, at det er nødvendigt at tænke i en fremtid, hvor det ikke alene handler om vækst indenfor de traditionelle, kvantitative parametre som BNP, indbyggertal og arbejdspladser. En fremtid, hvor vi også i stigende grad skal have fokus på den kvalitative vækst. For der er en modvægt et alternativ om man vil til vandringen mod storbyerne. Hvor globaliseringens komprimering af tid og rum bliver et potentiale for Bornholm. Dette ved at gøre Bornholm til et af de attraktive steder, hvor drømmen om et andet sted, hvor du ikke nødvendigvis bor i storbyerne, men stadig fornemmer, at du er tæt på, kan realiseres. Det er i denne brydningstid at vi tager det første skridt på vejen mod et forslag til en samlende samfundsudviklingsstrategi for og på Bornholm. En proces, hvor vi med afsæt i fortidens rødder og samtidens handlekraft vil udfordre, eksperimentere og dermed udvikle og skabe Bornholms fremtid. I fællesskab og hver for sig. FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 4

5 2. FÆLLESSKABET BORNHOLM Fællesskabet Bornholm er er en handlingstank ikke en tænketank. Og selvom der allerede er gang i de første initiativer, så ved vi, at forandringer på samfundsniveau tager tid. Derfor er der også tale om en maraton ikke om en sprint. I Fællesskabet Bornholm er vi ca. 25 samfundsaktører. Vi deltager, fordi vi repræsenterer organisationer på Bornholm, der arbejder med langsigtede strategier inden for vores eget (samfunds)område eller beskæftiger os med den generelle udvikling af Bornholm. Fællesskabet Bornholm er på den måde sammensat af repræsentanter fra foreningslivet, erhvervslivet, fondene, naturen, kulturen og det offentlige. Fællesskabet Bornholm arbejder ud fra en arbejdsform, der kaldes collective impact. Med denne arbejdsform handler det om at skabe en fælles opfattelse af, hvad Bornholms udfordringer er, inden der opstilles mål. Og inden vi udvikler de potentialer og initiativer, der skal sikre at vi udvikler Bornholm i fællesskab. Initiativer vi kan løse i fællesskab og hver for sig. Noget andet særligt er, at arbejdsformen har fokus på det faktum, at forandringer sker gennem handlinger, og at effekten af dem måske først viser sig efter flere år. Ideer og tanker gør det altså ikke i sig selv, men kræver at der sker noget, der ikke ellers ville have sket. Det er derfor, at processen kan siges at være en strategi i sig selv. Fællesskabet Bornholm forventes at fungere i mange år fremover, men gruppen er ikke lukket. Det betyder, at der kan komme nye medlemmer til over årene, afhængigt af hvilken udvikling, der rent faktisk finder sted og hvilke organisationer, der ønsker at tage del i denne udvikling. I Fællesskabet Bornholm har vi til de første to møder fokuseret netop på Bornholms problemer og udfordringer, for at kunne pege på hvilke potentialer og mål, gruppen ser som væsentlige for samfundsudviklingen på Bornholm og dermed også for gruppens virke. Dette arbejde er suppleret af en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, der skal anvendes aktivt som et fælles udgangspunkt i den videre proces. Undersøgelserne, der også indeholder anbefalinger for det videre arbejde, findes på den bornholmske databank bornholmerbanken.info. FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 5

6 3. OVERORDNET MÅL Det er vores overordnede mål, at Bornholm er et helt og attraktivt samfund. For at være et helt samfund, er det vigtigt, at vi på Bornholm har noget at være fælles om og at vi er bevidste om, hvad det er, vi er fælles om. Det er vigtigt, at vi arbejder med helheder og understøtter stærke sammenhænge på tværs af Bornholm, men også i og imellem de enkelte byer og lokalsamfund og med det øvrige land. Her er det også vigtigt, at vi har faste forbindelser med færge og fly, ligesom det er vigtigt, at vi har en bæredygtig vækst, understøttet af gode rammer for at fokusere på udviklingen af varige arbejdspladser og uddannelsesmuligheder. For at være et attraktivt samfund skal Bornholm opfattes som det bedste sted at lade sine børn vokse op, at udfolde sine drømme og sætte ting i værk. Det bedste sted at prøve ting af og lære. Det bedste sted at have besøg og det sted, hvor du selv og dine gæster oplever både nærhed, unik natur og oplevelser samt god service. Dette for at sikre god sammenhæng mellem hverdagsøen Bornholm og ferieøen Bornholm. For at opnå dette vil vi i Fællesskabet Bornholm fokusere vores arbejde på følgende tre mål: 1. VI VIL AGERE MERE ÅBENT, PROAKTIVT OG HELHEDSORIENTERET Vi vil som samfund være endnu mere løsningsorienterede - både overfor erhvervsliv, iværksættere og borgere - bosatte såvel som potentielle til- og tilbageflyttere. Vi vil arbejde for at få vores respektive strategier og initiativer til at spille bedre sammen, hvor vi tænker hinanden ind som medspillere i en fælles udvikling af Bornholm. Vi bør få endnu mere ud af vores image og de bornholmske værdier ved ikke at lade skepsis overtrumfe begejstring. Og vi vil sende flere positive og konstruktive signaler udadtil. Der er mange skjulte ressourcer både på og udenfor Bornholm, og vi vil være endnu bedre til at få dem til at arbejde for øen: Vi vil skabe netværk på tværs, for at sikre udvikling, samle kapital og argumentationskraft. 2. VI VIL TILTRÆKKE OG FASTHOLDE DEN RETTE ARBEJDSKRAFT Der er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi blive bedre til at tiltrække, fastholde og/eller efteruddanne kvalificeret arbejdskraft for at kunne udfylde de stillinger, der kommer til at være ledige indenfor de kommende år, hvor en del af arbejdsstyrken går på efterløn eller pension. Det gør vi for at sikre både det hele og det attraktive Bornholm, og vi vil knytte vores indsatser an til det arbejde, der allerede foregår i fx Bornholms Vækstforum. Vi vil derfor arbejde for, at Bornholm bliver et let valg, når der i de enkelte familier træffes beslutning om bosætning det skal ikke opleves som skæbnesvangert at flytte til, fra eller blive boende på Bornholm. 3. VI VIL UDVIKLE BORNHOLMS RAMMEVILKÅR På Bornholm arbejdes der allerede aktivt på at udvikle øens rammevilkår: Det er fx energiforsyning, erhvervsvilkår, de trafikale forbindelser (priser), IT-infrastrukturen, grund laget for at udbyde uddannelser samt understøtte skabelsen af varige arbejdspladser. Nogle rammevilkår kan vi selv udvikle på Bornholm, mens andre skal udvikles i samarbejde med staten/ Folketinget. Dette arbejde vil vi understøtte. Vi vil også bidrage til at gentænke rammerne, fx når vi mister indtægter som følge af at befolkningssammensætningen ændres, så vi får flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder og når vi bliver færre med folkeregisteradresse på Bornholm. Her vil vi konstruktivt udvikle løsningsforslag og argumentationskraft, der kan sikre bæredygtige rammevilkår for fremtiden. FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 6

7 4. PLAN FOR ARBEJDET I FÆLLESSKABET BORNHOLM Fællesskabets medlemmer er øverste repræsentanter for den organisation, de repræsenterer. Organisationerne arbejder alle med langsigtede strategier inden for deres eget (samfunds)område eller spiller en væsentlig rolle i forhold til den generelle udvikling af Bornholm. Som medlem i Fællesskabet Bornholm vil vi forpligtige os til, at arbejde for og aktivt bidrage til at skabe den ønskede, sammenhængende samfundsudvikling ved at støtte det overordnede mål og sikre retning for arbejdet med Det fælles arbejdsgrundlag, herunder: - Udvikling og løbende justering af Det fælles arbejdsgrundlag, herunder problemer, mål, konkrete mål, målemetoder, data etc. -- Bidrage til at kvalificere data, der kan anvendes som grundlag for at arbejde med strategisk udvikling --- At skabe forbindelse med øvrige medlemmer af Fællesskabet Bornholm, samt mellem eventuelle arbejdsgrupper eller konkrete initiativer for at sikre koordinering og dermed skabe værdi ---- At interagere med sekretariatet vedrørende strategi, mobilisering af samfundet/gruppen man repræsenterer og i forhold til de fælles mål Overveje, hvordan egen organisation eller dem i ens netværk, kan arbejde sammen om Det fælles arbejdsgrundlag Være bannerfører for Fællesskabet Bornholm på og udenfor øen Spille en aktiv rolle ved at prioritere møderne i Fællesskabet Bornholm Det er derudover forventningen, at vores organisationers engagement i Fællesskabet Bornholm strækker sig over en årrække. Deltagelsen i Fællesskabet Bornholm er ikke personligt. Det betyder, at hvis man fratræder sin stilling, vil det være organisationens nye repræsentant, der indgår som medlem af Fællesskabet. I Fællesskabet Bornholm mødes vi tre gange årligt i januar, maj og oktober. Hvert møde har faste elementer, der er skitseret nedenfor. Det gælder særligt for oktobermødet, at Fællesskabet gør status over året i forhold til realiserede initiativer samt arbejdet med at løse bornholmske problemer og realisere bornholmske potentialer gennem fælles indsatser. Værtskabet for møderne går på skift. Værten får lejlighed til at præsentere hans/hendes organisations strategi og forestående initiativer i forlængelse deraf. Der bliver ved samme lejlighed givet feedback fra resten af Fællesskabet i forhold til at videreudvikle strategi og initiativer. Derudover vil der være fokus på at opdatere hinanden på status og give feedback på aktuelle udfordringer og initiativer, ligesom der arbejdes med udvikling af nye initiativer på tværs af deltagerkredsen. Dagsorden for møderne og eventuelle bilag udsendes senest 14 dage før mødet, så vi alle kan være forberedt på dialog ved at kunne lytte og deltage aktivt. FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 7

8 5. KONKRETE MÅL Vi har i Fællesskabet Bornholm endnu ikke besluttet os for de helt konkrete mål, som vi vil lægge til grund for at kunne måle vores fælles indsats. Men vi ønsker i 2016 at foretage en række nulpunktsmålinger eller generere en status, der så kan danne overblik og grundlag for formuleringen af konkrete mål og målemetoder. De kan opdeles i følgende to kategorier: 1) Indikatorer på, hvad vi vil følge med i/holde øje med løbende 2) Initiativer, som vi ønsker at få en status på BRUTTOLISTE 2015 INDIKATORER PÅ, HVAD VI VIL FØLGE MED I/HOLDE ØJE MED LØBENDE Hvordan ser udviklingen ud, der hvor vi allerede gør det godt; fx turisme og fødevarer Antallet af gennemførte initiativer i Fællesskabet Bornholm, der har løst allerede kendte og konkrete problemer; fx tidligere identificere potentialer eller problemstillinger, der ikke er gjort til en opgave og blevet løst af den ene eller anden grund Antallet af positive erhvervshistorier fra Bornholm i landsdækkende medier Antal sager/tilladelser/planændringer i kystzonen herunder udlægning af udviklingsområder i byzonen der er foretaget for at udnytte kystens potentialer Antallet af private jobs, for at kunne se, om arbejdsudbuddet udvides Følge beskæftigelsesudviklingen for flygtninge på Bornholm, for at se, hvorledes de positivt kan påvirke arbejdskraftudbuddet og mindske efterspørgslen på specifik arbejdskraft. Få indikatorer på Bornholms image i forhold til bosætning; fx ved at anvende Færgens løbende tilfredshedsundersøgelser Udvikling i BNP og bruttoværditilvækst målt pr. indbygger Udvikling af passagertal, gennemsnitlig opholdstid for gæster og fragt ind og ud af øen INITIATIVER, SOM VI ØNSKER AT FÅ EN STATUS PÅ En status på arbejdet med at udvikle bornholmske livskvalitetsmål, som en del af forudsætningen for at udvikle det attraktive Bornholm. Fx hvordan afvejningen af forskellige livskvalitetsmål har indflydelse på bosætningen på Bornholm Udviklingen af den bornholmske folkeskole og privat og friskolerne med særlig fokus på tillid, trivsel, faglige mål samt evnen til at skabe mønsterbrydere ift. socioøkonomiske faktorer. En status på, om der er initiativer eller potentialer, der ikke har materialiseret sig, som følge af manglende kvalificeret arbejdskraft En status på, hvordan det går med at kvalificere tal, målinger og udsagn, der kategoriserer Bornholm som et sted, hvor udviklingen ikke finder sted. En status på arbejdet for at skabe mere fælles fodslag på hele øen. FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 8

9 6. KONKRETE INITIATIVER Fællesskabet Bornholm har mødtes to gange i efteråret Møderne har haft til formål at få sat fællesskabstanken på skinner og begynde arbejdet med koordinering af strategier og gensidig inspiration. Og det virker at mødes på tværs og tale om strategier. Der er i forlængelse af de formelle og uformelle drøftelser på FØRSTE IGANGSATTE INITIATIVER NATIONALPARK NORDBORNHOLM Nationalpark Nordbornholm er et eksempel på, hvordan en gruppe aktører indenfor Fællesskabet Bornholms rammer har kunnet drøfte et ideoplæg med alle de relevante aktører til stede på samme tid. Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune har kunnet fremlægge ideen og efterfølgende samle og planlægge inspirationstur til Lejre for Naturstyrelsen og regionskommunen selv, og derudover Bornholms Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Bornholms Museum til møder om, hvordan arbejdet med en nationalpark konkret kan gribes an. BORNHOLM SOM NORDENS LA SANTA Outdoor er allerede en stor attraktion på Bornholm, og hvert år rejser klatrere, mountainbikere, kajakroere, ekstremløbere og mange andre til Bornholm for at dyrke deres idræt. På Fællesskabet Bornholms første møde fik Destination Bornholm og DGI Bornholm kontakt i forhold til at knytte foreningsidrætten tættere på outdoor-turismen til gavn for begge parter. møderne allerede fremkommet eksempler på, hvordan ideen med Fællesskabet Bornholm bliver tænkt ind i nye handlinger og konkrete initiativer, ligesom netop igangsatte initiativer nu tænkes ind i sammenhæng til Fællesskabet Bornholm. TILTRÆKNING- OG FASTHOLDELSE AF ARBEJDSKRAFT I forlængelse af de data, der er blevet præsenteret for Fællesskabet Bornholm, hersker der ikke tvivl om at tilgængelig arbejdskraft kan blive et problem indenfor alle brancher. Blandt andet på den baggrund har aktørerne i Fællesskabet takket ja til at deltage i Bornholms Brand taget initiativ til et projekt, der skal arbejde målrettet med at tage fat i de udfordringer potentielle tilflyttere står i; ægtefællejobs og (midlertidig) bolig for at nævne et par eksempler. Selvom initiativet er taget inden etableringen af Fællesskabet Bornholm, vil netop arbejdet med de problemstillinger være noget, der arbejdes med fra alle sider af Fællesskabet og dermed vil projektets resultater forhåbentlig kunne bringes ind i Fællesskabet. MÅLE FOR HINANDEN Hvor mange har været på besøg hos bisonerne i Almindingen og hvor mange har været en tur i Slotslyngen på deres ferie. Det er information, der er vigtig for Naturstyrelsen. I arbejdet med mål og målemetoder fik Færgen og Naturstyrelsen drøftet om Færgens kundeundersøgelser kunne bruges til andet end passagerernes oplevelse af selve rejsen: Måske kunne man her få en indikation på hvor mange, der besøger de attraktioner, hvor man ikke kan tælle antal gæster, nemlig vores natur. Dette er bare et udpluk af de konkrete initiativer og tiltag, der er sat i gang i relation til Fællesskabet Bornholm. Og det stopper ikke her. Selvom nogle af initiativerne måske ville være blevet bragt op på et senere tidspunkt, vil andre måske blot være tænkt, men ikke omsat til handling. Fællesskabet Bornholm har således også til formål at være et sted, hvor mulige samarbejder luftes blandt de, der måske kan være med til at realisere idéen. Det er denne proces og arbejdsform, der udgør ryg raden i den sammenhængende bornholmske samfundsudviklingsstrategi. FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 9

10 7. FÆLLESSKABET BORNHOLMS SEKRETARIAT Sekretariatsfunktionen varetages i 2016 af Bornholms Regionskommune. Frem til oktober 2016 vil vi arbejdes på at skabe afklaring af den fremtidige organisering. Det vil altid være muligt at henvende sig til sekretariatet med feedback, forslag eller kommentarer. SEKRETARIATETS ROLLE ER, AT koordinere møder og mødedeltagelse koordinere med værterne være ordstyrer på møderne i Fællesskabet leverer videninput til møderne i Fællesskabet (ny viden, nøgletal og aktiviteter) være tilgængelig for sparring om tværgående elementer og evt. samarbejdspartnere opdatererden bornholmske databank gennemføre en årlig intern evaluering opdatere centrale dokumenter, herunder Det fælles arbejdsgrundlag videreudvikle metoden varetage kommunikation og dialog med bornholmske og landsdækkende medier FÆLLESSKABET BORNHOLM - fælles arbejdsgrundlag side 10