RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

Transkript

1 POST DANMARK MILJØBERETNING 2005

2 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder vi systematisk med miljøstyring i hele virksomheden, og med at kunne dokumentere miljøbelastningen. Med flere end ansatte, små biler og et samlet bygningsareal på godt m2 er der rige muligheder i Post Danmark for at forbedre miljøet på en lang række områder. Vi har gjort det nemmere at udvise omtanke i det daglige ved at centrere vores holdninger og politik omkring tre klart definerede indsatsområder. Det er: Transport Bygninger og energiforbrug Indkøb og affaldshåndtering Post Danmarks miljøpolitik og miljøpublikationer findes tilgængeligt på vores miljøportal Her præsenteres også et brugervenligt beregningsværktøj, som kan udregne miljøbelastningen for en forsendelse. MILJØBELASTENDE OMRÅDER De mest miljøbelastende områder hos Post Danmark er forbundet med et stort energiog brændstofforbrug. Det er disse forbrug, der rapporteres i det grønne regnskab, og hvor forbrugene skal foretages under hensyn til omkostninger, miljø og energibesparelser samt teknologiske muligheder. Forbrug af energi og brændstof forårsager langt hovedparten af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, og klimaforandringer er en betydelig miljømæssig udfordring, som verden står over for. Post Danmark har derfor i sit miljøarbejde især sat fokus på forhold, der kan nedbringe drivhuseffekten. TRANSPORT En ny centerstruktur, maskinel behandling af adresseløse forsendelser, og afviklingen af togtransporter har tilsammen medført omfattende ændringer vedrørende transport med lastbiler. Ændringerne har betydet flere transporter både med Post Danmarks egne lastbiler og i anvendelsen af fremmede vognmænd, herunder en betydelig stigning i ikke ruteplanlagte ekstrakørsler. Post Danmarks lastbiler har i 2005 kørt 35 mio. kilometer. Det er 4 mio. kilometer mere end året før. Alt i alt har ændringerne vedrørende transport med egne lastbiller, fremmede vognmænd og fly, ført til en stigning i miljøbelastningen, idet CO2-udledningen her er øget med 10 %, mens der for de øvrige udstødningsgasser er tale om mindre forskydninger. Inden for distributionen med mindre køretøjer er tilbagelagt 72 mio. kilometer, hvilket stort set er uændret i forhold til Der ses dog en forskydning mod flere kilometer til pakkedistributionen og færre kilometer til brevdistributionen, som alt overvejende vedrører bilruter på landet. Det uændrede antal tilbagelagte kilometer i distributionen er gennem- POST DANMARK MILJØBERETNING

3 ført med et mindre brændstofforbrug. Det er en god udvikling. Post Danmark har, som året før, anvendt i alt ca biler og disse har tilsammen tilbagelagt 118 mio. kilometer i Brændstofforbruget er steget med 1,1 mio. liter som følge af de flere kørte kilometer. Miljøbelastningen fra transporterne fordeler sig med 45 % fra lastbilerne, 44 % fra de mindre køretøjer, 8 % fra fremmede vognmænd, 2 % fra fly og 1 % fra færge. Der tales i disse år om at åbne op for kørsel med særlig lange, såkaldte modulvogntog på det overordnede motorvejsnet. Beregninger viser, at modulvogntog vil kunne øge effektiviteten i Post Danmarks transportafvikling svarende til en reduktion i kørselsbehovet med over 2 mio. kilometer årligt. Det vil reducere miljøbelastningen fra vores lastbiler med 6 %. EN FLÅDE AF MODERNE BILER Post Danmark råder over en flåde af moderne biler. De nyeste EURO-3 lastbiler står nu for 66 % af de tilbagelagte kilometer. I forhold til året før er der tale om en stigning på 15 %-points. De nyere lastbiler har en væsentlig mindre miljøbelastning end ældre typer. Det gælder især udledninger af kulilte, flygtige organiske forbindelser, kvælstofilter og partikler. Euro-normerne for udstødningsgasserne stiller nemlig strenge krav, og de kommende nye krav til reduktion fra en Euro 4-motor er betragtelig i forhold til en Euro 3-motor. Emission af kvælstofilter (NOx) skal skæres ned med 30 %. Partikelemissioner (PM) skal ned med intet mindre end 80 %. De kommende Euro 4-motorer vil derfor medvirke til at reducere partikelforureningen og dermed de afledte alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser. Partikelforureningen i byerne kan også begrænses gennem fornuftige miljøzoneordninger. Selv om kun 25 % af Post Danmarks kørte kilometer foregår i byområder ser vi frem til en afklaring af vilkår og bestemmelser vedrørende indførsel af miljøzoner. Post Danmark benytter sig af et sammenhængende og effektivt distributionssystem og lægger derfor vægt på, at der indføres nogenlunde ensartede ordninger fra by til by. PM (g/kwh) Euro Euro Euro 5 Euro NOx (g/kwh) POST DANMARK MILJØBERETNING

4 Forskellige emmissionsnormer Pre EURO lasbiler EURO-1 lastbiler EURO-2 lastbiler EURO-3 lastbiler Fordeling af tilbagelagte kilometer hos Post Danmark 0% 2% 32% 66% De miljømæssige fordele ved nye biler kan understøttes yderligere ved en målrettet uddannelse af chaufførerne, så bilerne køres så optimalt som muligt. Alle Post Danmarks lastbilschauffører var i 2005 på et kursus over fem dage for at blive undervist i energirigtig kørsel, ergonomi og førstehjælp. Indsatsen har givet resultat. For de mest almindelige lastbiler er brændstofudnyttelsen i 2005 forbedret med små 3 %. Der blev i foråret 2005 også afholdt danmarksmesterskab i økonomikørsel blandt Post Danmarks chauffører af små og store biler. BYGNINGER OG ENERGIFORBRUG Organisatorisk er Post Danmark inddelt i 8 forretningsenheder, hvor de 4 kan betegnes som egentlige driftsenheder eller produktionsområder. Det drejer sig om distributionsområdet, privatkundeområdet, brevcenterområdet og pakkecenterområdet. De 4 områder står for næsten 90 % af energiforbruget. De 4 øvrige forretningsenheder består næsten udelukkende af administrative funktioner. For at følge udviklingen i energiforbruget så nøje som muligt måles forbruget inden for hver enkelt driftsenhed, mens forbruget under de 4 administrative enheder opgøres under et. Det samlede elforbrug er steget med ca Mwh til Mwh, svarende til 1,8 %, men fordelingen på forretningsenheder viser relativt store forskydninger. På distributionsområdet, hvor forbruget udgjorde Mwh, er det sket et fald på 3,0 %. På privatkundeområdet var forbruget Mwh og her er ses et markant fald på næsten 10 %. På brevcenterområdet er forbruget øget til Mwh. En stigning på over 11 %. Forbruget på pakkecenterområdet har stort set været uændret på Mwh. Gruppen af administrative enheder, hvor hovedkontoret i København er den største, har øget forbruget til Mwh. Stigningen er på over 4 %. Der er således tale om en klar tendens til faldende forbrug i de mindre lokale enheder spredt hen over landet, mens det forøgede forbrug hos de store centrale brevpostcentre og hovedkontoret mere end opvejer det decentrale fald. Forklaringen på det øgede forbrug hos brevpostcentrene skal findes i anvendelsen af flere maskiner til brevsortering. Stigningen på det administrative område er vanskeligere at forklare, men den forøgede IT kapacitet kan være en del af årsagen. Det samlede forbrug af varme er faldet fra Mwh til Mwh svarende til næsten 3 %. Det lavere forbrug optræder generelt på alle områder, dog med det største fald hos brevpostcentrene. Der er således sammenhæng med det øgede forbrug af el til flere maskiner, og varmeafgivelsen herfra kompenserer i form af et lavere varmeforbrug. Når varmeforbruget sammenlignes med en normal gennemsnitstemperatur, korrigering for graddage, er faldet endnu tydeligere og udgør næsten 6 %. POST DANMARK MILJØBERETNING

5 ELEKTRICITET AFFALD Belysning Brandbart Ventilation Papir Køl Produktion Udendørsbelysning Pap Øvrigt genbrug: Plast, jern & metal, eletronik Diverse Usorteret EN FORNYET ENERGISPAREINDSATS Post Danmark har iværksat et projekt, der skal kortlægge elforbruget i vores forskellige bygningstyper. Formålet er at opnå en mere deltaljeret viden om, hvordan forbruget fordeler sig på typiske funktionsområder, såsom belysning, forskellige maskiner, ventilation m.v.. På baggrund af denne konkrete viden kan indsatsen for at minimere forbruget målrettes områder, hvor gevinsten er størst. I første omgang er der foretaget detaljerede målinger hos brevpostcentret i Fredericia. Derefter undersøges rentabiliteten ved forskellige energisparende investeringer inden for hvert funktionsområde. Efterfølgende vil flere andre bygningstyper blive gennemgået som input til en fornyet energispareindsats. INDKØB OG AFFALDSHÅNDTERING Ved alle større indkøb, herunder udbudsforretninger, stiller Post Danmark generelle miljøkrav til leverandørerne. Herudover er en række varegrupper prioriteret med henblik på opfyldelse af mere specifikke krav, set i et livscyklusperspektiv. Foreløbig har følgende varegrupper været på den prioriterede liste: Papir Lyskilder Olie og kemikalier Rengøringsmidler Kontormaskiner og IT Beklædning Kontormøbler Kioskvarer Med indsatsen på affaldsområdet ønsker Post Danmark primært at fraktionere affaldet, så der opnås den bedst mulige udnyttelse af de genanvendelige ressourcer. Papir, pap og blød plastic udgør hovedbestanddelene i affaldet. Den samlede affaldsmængde er faldet med 224 ton og udgjorde i ton. Heraf blev ton afleveret til genanvendelse, hvilket svarer til 70 % af den samlede mængde. Der er tale om en beskeden forøgelse af mængden til genanvendelse på 1 %. I 2003 fastsatte Post Danmark et mål for genanvendelse på 70 % ved udgangen af Det er derfor helt tilfredsstillende, at dette mål er nået allerede i POST DANMARK MILJØBERETNING

6 PRISUDVIKLING PÅ DIESEL ØKONOMISKE RISICI Energiforsyningen er under pres. Stigende efterspørgsel efter energi fra især Kina og andre østasiatiske lande sammenholdt med begrænset kapacitet på raffinering, ustabilitet i mellemøsten, og oliefelter, der næsten alle har toppet deres potentiale, har medført stigende priser på energi. Der må forventes en betydelig risiko for forsat kraftig øgede priser på brændstof og energi de kommende år. Post Danmark betalte i mio. kr. for el, varme og brændstof. Det var en stigning på 32 mio. kr. En stigning, der blev begrænset af fordelagtige aftaler på el og naturgas. Sidste år blev option med loft over prisstigningen på el bragt i anvendelse ved aftaleforlængelse. Kontrakterne løber til og med 2006, og kontraktfornyelserne må forventes at ske til helt andre og højere priser. MILJØEFFEKTERNES STØRRELSE I det grønne regnskab er lagt vægt på tre udvalgte emissioner fra det samlede energi- og brændstofforbrug, CO2, SO2 og NOx. Emissionerne fra energi- og brændstofforbruget udgør de vigtigste miljøpåvirkninger hos Post Danmark og får derfor væsentlig opmærksomhed. Fra 2002 har det grønne regnskab også medtaget udledningen af partikler fra transporterne. For 2005 har der været en klar stigning i den samlede udledning af CO2 og NOx. Den samlede udledning af SO2 og partikler er på samme niveau som året før. Post Danmark omregner emissionerne for CO2, SO2 og NOx til miljøeffekter gennem livscyklusmetoden UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter). Da der er betydelig usikkerhed om partiklernes miljøskadelighed er der ikke mulighed for at medtage dem i UMIP. CO2 giver anledning til drivhuseffekt. SO2 og NOx er årsag til forsuring, mens NOx alene bidrager til næringssaltbelastning. For at få et bedre indtryk af miljøeffekternes størrelse, og for at få en fælles enhed (ECOpoint) som grundlag for indbyrdes sammenligning, foretages der en normalisering. Ved POST DANMARK MILJØBERETNING

7 MILJØEFFEKTER Næringssaltbelastning Forsuring ECO-point Drivhuseffekt ECO-point svarer til gennemsnitspersoners årlige miljøbelastning normaliseringen sættes miljøeffekterne i forhold til den årlige belastning for en gennemsnitsperson inden for den givne effekt. Ved normaliseringen er der ikke foretaget en vurdering af hvilke miljøeffekter, der er værst, men for at kunne foretage en sammenligning blandt miljøeffekterne udføres en vægtning af miljøeffekterne i forhold til deres indbyrdes væsentlighed. Vægtningen foretages i forhold til de danske miljøpolitiske målsætninger. Et bidrag til fx. forsuring holdes op imod den gennemsnitlige årlige belastning med forsurende stoffer, der er målsat pr. dansker. For Post Danmarks grønne regnskab betyder det, at drivhuseffekten med 71 % af den samlede miljøbelastning udgør den væsentligste miljøeffekt, forsuringen udgør 17 % og næringssaltbelastningen 12 %. Den samlede miljøbelastning svarer til den gennemsnitlige årlige miljøbelastning fra danskere (ECO-point) Den samlede miljøbelastning er steget med 2 % fra 2004 til Størstedelen af stigningen skyldes et øget bidrag til forsuringen og næringssaltbelastningen. Det skyldes især en stigning af NOx fra Post Danmarks transporter. En anden årsag til stigningen i den samlede miljøbelastning fra 2004 til 2005 kan tilskrives et øget bidrag til drivhuseffekten. Det skyldes især stigning af CO2 fra transporterne. Den stigende tendens opvejes en smule af et fald fra el og varme. Opgørelsen af miljøbelastningen i ECO-points gør det muligt at sammenligne Post Danmark med andre virksomheder. På basis af tal fra Danmark Statistik, er miljøeffekterne fra over transport- og fremstillingsvirksomheder opgjort. På dette sammenligningsgrundlag ligger Post Danmarks miljøbelastning blandt de 50 største. DRIVHUSEFFEKT FORSURING NÆRINGSSALTBELASTNING Transport El Varme Transport El Varme Transport El Varme POST DANMARK MILJØBERETNING

8 MILJØ MILJØEFFEKTIVITET For at kunne måle udviklingen og nyttevirkningen af miljøarbejdet korrigeres miljøbelastningen i forhold til antal forsendelser for at få et udtryk for virksomhedens miljøeffektivitet. Miljøeffektiviteten udtrykker altså den samlede miljøbelastning pr. forsendelse. Udviklingen i miljøeffektiviteten over tid udtrykkes gennem et miljøindeks. Udover at følge miljøindekset sætter Post Danmark løbende mål for udviklingen med et typisk tidsperspektiv på fire år. Da opfyldelse af målene kræver, at miljøeffektiviteten løbende skal forbedres, betyder det, at miljøbelastningen skal falde markant mere end den relative nedgang i antal forsendelser. Det er en særlig udfordring med den nuværende tendens til fald i antal brevforsendelser, som dog opvejes noget af fremgangen på andre produkter. Miljøpåvirkning CO 2 NO x SO 2 Miljøeffektivitet Affald Nye mål pr. forsendelse 2010 i forhold til % CO 2 -reduktion 20% NO x -reduktion 30% SO 2 -reduktion 10% reduktion af den samlede miljøbelastning pr. forsendelse 80% af affaldsmængden til genanvendelse POST DANMARK MILJØBERETNING

9 ET RESULTAT MED PLUSSER OG MINUSSER Årets miljøeffektivitet blev dårligere end året før, og er nu tilbage på niveauet fra Miljøeffektiviteten er fra 1996 til i dag blevet forbedret med 26 %, men målet på 6,81 ECO-point pr. million forsendelser i 2005 blev ikke nået. Nu gælder en ny udfordring. Målet for 2006 kræver en forbedring på 3,6 %. Til den positive side i årets grønne regnskab er: Uændret kørsel i distributionen med et mindre brændstofforbrug Lastbilerne har opnået en bedre brændstoføkonomi Vognparken er kendetegnet ved, at de bedste miljøklasser langt overvejende anvendes Færre flytransporter og mindre varmeforbrug Høj genanvendelsesandel Mindre CO2 udledning fra kraftværkerne pr. kwh solgt el på grund af brændselsomlægninger Året har også været kendetegnet ved forhold, som giver minusser i årets resultater: Øget energiforbrug til maskiner på brevpostcentrene Væsentlig flere tilbagelagte kilometer med vores egne lastbiler Betydelig stigning i anvendelse af fremmede vognmænd Flere ekstrakørsler Sammenholdes miljøeffektiviteten for 2005 med målet for 2010 skal miljøeffektiviteten de kommende år forbedres med 12 %. DET GRØNNE REGNSKAB FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER OG PRODUKTER Miljøbelastningen stammer primært fra forretningsområderne Brevproduktion og Transport samt Distribution. For forretningsområdet Brevproduktion og Transport, som har ansvaret for brevcentrene og lastbilerne, er det især miljøeffekterne forsuring og næringssaltbelastning, der slår igennem, mens der for forretningsområdet Distribution, som varetager omdelingen, i højere grad er tale om drivhuseffekten. Breve udgør som virksomhedens hovedprodukt naturlig nok også den største miljøbelastning, men også pakkeproduktet, med en betydelig vægt og transportarbejde, står for en stor andel af miljøbelastningen. Det er også værd at bemærke, at de adresseløse forsendelser udgør en beskeden andel af miljøbelastningen til trods for det store antal. Miljøbelastningen pr. forsendelse er meget beskeden. Brevproduktion og transport Breve Distribution Pakker Privatkunder Blade Kurer, Ekspres, Pakker Adresseløse Øvrige Øvrige POST DANMARK MILJØBERETNING

10 SAMARBEJDE OM ET BEDRE MILJØ Post Danmark har sammen med en gruppe betydelige virksomheder i dansk erhvervsliv og Key2Green stiftet foreningen Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Formand for rådet, der har 19 virksomheder som medlemmer, er bestyrelsesformand i Grundfos, Niels Due Jensen. Rådets mål er blandt andet at inspirere dansk erhvervsliv til arbejdet med bæredygtig udvikling, at medvirke til den offentlige debat inden for området og at dele ny og international viden og værktøjer. Blandt medlemmerne er ud over Post Danmark og Grundfos bl.a. Arla Foods, Bang & Olufsen og Danisco. Post Danmark vil i 2006 samarbejde med flyselskaberne for at afdække mulighederne for at nedbringe forureningen fra den internationale post. Miljøbelastningerne fra de internationale forsendelser er ikke medtaget i det grønne regnskab. Miljøbelastningen for de internationale forsendelse udgør ca. en tredjedel af de samlede miljøeffekter indenfor landets grænser. Heraf udgør flytransporten den langt overvejende miljøbelastning. Post Danmark deltager i et internationalt samarbejde Postal Environmental Network for at fremme bedste praksis i miljøledelse blandt europæiske postorganisationer. Post Danmark sponsorerer sammen med COWI Netværket for Transport og Miljø, der er et forum for dialog og debat om miljø med en lang række aktører i transporterhvervet, offentlige myndigheder og uddannelsesog forskningsinstitutioner. Netværket kan findes på adressen Netværket arrangerede i starten af året sammen med ATV og RUC et velbesøgt seminar om godstransport og teknologisk innovation i transportsektoren. Post Danmark har formandskabet i Bygherreforeningen miljøudvalg, der har formuleret et miljøcharter, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i byggeriet. Miljøcharteret skal ses som en opfordring til professionelle bygherrevirksomheder om at anvende dets principper som grundlag for deres miljøindsats. Miljøcharteret og Bygherreforeningen kan findes på adressen POST DANMARK MILJØBERETNING

11 DET GRØNNE REGNSKAB ÅRSOPGØRELSE ENHED MÆNGDE ENERGIFORBRUG El Mwh Varme Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm Råvarer Benzin liter Diesel liter Brændstof i alt liter OUTPUT ENHED MÆNGDE AFFALD Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton FORURENENDE STOFFER TIL LUFT Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El Varme Brændstof Tjenesteydelser I alt Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks viser mængde for året i forhold til mængden i 2001 (for partikler 2002) POST DANMARK MILJØBERETNING

12 ÅRSOPGØRELSE FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER INPUT ENHED DISTRIBUTION BREVPRODUKTION OG TRANSPORT KURER, EKSPRES, PAKKER PRIVATKUNDER ØVRIGE ENERGIFORBRUG El Mwh Varme: Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm RÅVARER Benzin liter Diesel liter Brændstof i alt liter OUTPUT AFFALD Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton FORURENENDE STOFFER TIL LUFT Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El Varme Brændstof Tjenesteydelser I alt Distribution Brevprod. og transport Kurer, Ekspres, Pakker Privatkunder Øvrige forretningsenheder POST DANMARK MILJØBERETNING

13 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ENERGI Oplysninger i årsopgørelsen vedrørende el stammer fra aflæste forbrugsmålere ved Post Danmarks driftsenheder over hele landet. Aflæsning af forbrugsmålerne foretages månedsvis som led i arbejdet med energistyring. Varmeforbruget er i videst muligt omfang baseret på konkrete målinger, alternativt på skøn. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til det skønnede varmeforbrug. TJENESTEYDELSER En del af Post Danmarks transport udføres via erhvervede tjenesteydelser/entrepriser, hvor befragtningen foregår med vognmænd, tog, fly og færger. Tjenesteydelser omfatter transporter mellem postcentre og færgetransport til/fra Bornholm. Som udtryk for transportarbejdet anvendes betegnelsen tonkm, der udtrykker den transporterede godsvægt gange strækning. Volumen af tjenesteydelser er beregnet ud fra de faktisk afviklede transporter, dog er færgetransporten til/fra Bornholm skønnet. Sammenligningen år for år er behæftet med usikkerhed, idet opgørelsesmetoderne blev ændret i år 2000 og RÅVARER Forbrugsdata vedrørende brændstof og antal kørte kilometer i Post Danmarks bilpark bliver registreret i et autodatasystem. Registreringen sker på baggrund af et årligt opgjort antal kørte kilometer pr. bil, hhv. liter brændstof pr. bil for regnskabsåret. Brændstofforbrug for indlejede biler er medtaget AFFALD Mængden af affald fra egne driftsenheder er opgjort på basis af dels oplysninger fra enhedernes affaldstransportører, fakturaer samt registreringer over afleverede mængder af brandbart affald, papir, pap, plast og elektronik til genbrug. Affaldsmængderne er behæftet med usikkerhed. EMISSIONER Emissionsberegningerne vedrørende el og varme er baseret på de i 2005 offentliggjorte udledningsfaktorer fra Energistyrelsen, som er gennemsnitsbetragtninger for Emissionsberegningerne vedrørende brændstof fra egen bilpark og tjenesteydelser er foretaget på grundlag af Trafikministeriets TEMA-model. Fra år 2001 er der indført en mere stabil opgørelsesmetode for emissioner fra eksterne vognmænd. Der er ikke foretaget regulering af sammenligningstal, og sammenligning imellem årene er derfor behæftet med usikkerhed. MILJØ Miljøindekset baseres på omregning af emissionerne til vægtede miljøeffekter år for år ved anvendelse af GaBi, version Miljøindekset er korrigeret i forhold til antallet af forsendelser. Indekset er udtryk for udviklingen i miljøeffektiviteten. AFGRÆNSNING De præsenterede miljødata omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser og dækker Post Danmark A/S samt den 100 % ejede dattervirksomhed Post Danmark Leasing A/S. De præsenterede miljødata afspejler Post Danmarks prioriteringer. Særskilte forhold for specialenheder, som f.eks. frimærketrykkeriet, er ikke medtaget. POST DANMARK MILJØBERETNING

14 YDERLIGERE INFORMATION Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet i regnskabsåret Henvendelse om supplerende informationer eller kommentarer til miljøberetningen kan ske til Post Danmark på telefon Yderligere information kan også hentes på vores miljø portal København, den 20. april 2006 Post Danmark Søren Boas Miljøchef POST DANMARK MILJØBERETNING