Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2."

Transkript

1 Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2. Forskningsopgave -et litteraturstudie foråret 2013 Af Pernille Damsted, Tina Schnoor og Lotte Brogaard Vejleder: Jette Kolding Kristensen

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion Diskussion af forskningsspørgsmålene Peroral GC-behandling øger risiko for udvikling af DM Behandlingsvarighedens betydning Dosisafhængig association Diagnostisk målemetode hos GC-behandlede Systemisk inflammation Palliative patienter Konklusion/Perspektivering Referencer Bilag

3 Baggrund Glucocorticoider (GC) er et velkendt og hyppigt anvendt præparat, som har været brugt siden 1950 erne. Grundet dets antiinflammatoriske og immunosuppressive virkning benyttes det til et bredt spektum af kroniske, autoimmune og inflammatoriske sygdomme. Heriblandt rheumatologiske lidelser, hyperthyreiose, kroniske lungesygdomme, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme samt til transplanterede patienter og til cancer- og palliative patienter. Behandling med GC er oftest veltolereret og effektiv, men ikke uden betydende bivirkninger. De væsentligste bivirkninger er øget blodsukker, øget blodtryk, væskeretension, glaucom, vægtøgning, peptisk ulcus, søvnløshed, psykiske svingninger, osteoporose, skeletmuskel atrofi, dyslipidæmi, visceral adipositas, hudatrofi og binyrebarkinsufficiens. Mange af disse patienter følges i almen praksis. Ifølge Lægemiddelstyrelses Medicinstatistik (10) fik patienter i primær sektoren i 2011 udskrevet peroral GC. Ud fra et patofysiologisk aspekt ved man at GC-behandling påvirker glucosemetabolismen. Glucocorticoid er et steroidhormon der produceres i binyrebarken og som er livsnødvendigt for at opretholde normal kulhydrat-, protein- og fedtmetabolisme. Glukose metabolismen påvirkes ved at glukoseoptagelsen hæmmes i de fleste væv, med undtagelse af lever, hjerte og erytrocytter. Desuden stimuleres gluconeogenesen i leveren. Sammen fører dette til hyperglycæmi. Hyperglycæmien stimulerer pancreas til øget sekretion af insulin. Herved kompenseres for den nedsatte optagelse af glukose i perifert væv og leveren stimuleres til dannelse af glucogendepoter. Overskud af GC nedsætter insulins affinitet til insulinreceptorerne. Herved opstår insulinresistens. Når leverens glucogendepoter er fyldt op, vil der opstå en vedvarende hyperglycæmisk tilstand (11). Samlet set betyder ovenstående, at der er en teoretisk forventning om, at GC kan bevirke udvikling af diabetes. Diabetes mellitus type 2 (DM2) betragtes som en livsstilssygdom og er en del af det metaboliske syndrom som også indbefatter hypertension, dyslipidæmi og abdominal adipositas. Kendte risikofaktorer for udvikling af DM2 er: overvægt, rygning, høj alder, lavt aktivitetsniveau, familiær disposition til DM2, gestationel diabetes og polycystisk ovariesyndrom. Diagnosen diabetes blev i Danmark indtil 2012 stillet ved hjælp af måling af fasteblodsukker (F-BS) eller oral glucosebelastning (OGTT). Diabetiske værdier ses ved F-BS 7,0 mmol/l eller OGTT > 11,0 mmol/l. 2

4 Siden januar 2012 har vi i Danmark benyttet HbA1c som primært diagnostisk redskab i almen praksis. Diabetisk værdi ses ved HbA1c 48 mmol/mol. F-BS og OGTT skal fortsat anvendes som diagnostisk redskab, når HbA1c ikke kan benyttes (når erytrocytternes levetid er påvirket) og ved gestationel diabetes. Diagnosen skal altid bekræftes ved fornyet måling en anden dag og med samme diagnostisk test. I den nuværende og tidligere version af DSAM s Vejledning for opsporing og diagnostik af diabetes mellitus type 2 (12) står anført at patienter i langtidsbehandling med GC er i høj risiko for at udvikle diabetes, og det anbefales at der årligt udføres en undersøgelse for diabetes blandt disse patienter. Vi vil med denne opgave undersøge, hvad der ligger til grund for disse guidelines med fokus på, om de beror på evidens eller ekspertviden. Vi har i vores daglige kliniske praksis funderet over, hvad der menes med langtidsbehandling, og om dosis har betydning for risikoen. Formålet med denne opgave er: 1. belyse evidensen bag udsagnet at peroral steroidbehandling øger risikoen for udvikling af DM2. 2. belyse om der er nogen viden om hvor længe og hvilken dosis-størrelse, der er associeret med øget risiko for udvikling af DM2. Metode Studiet er et litteraturstudie. Der er søgt på Pubmed med følgende MESH-ord: Diabetes type 2, Glucocorticoids, Chemically induced, Adverse effects, Risk factors, Adrenal cortex hormon. Ud af dette har vi ialt fundet 69 artikler. Udfra disse artikler har vi via læsning af titel og abstracts anvendt følgende in- og ekslusionskriterier: - Peroral behandling, såvel lav- som højdosis. - Data der belyser risikoen for udvikling af DM2. - Alle typer studier, prospektive, randomiserede etc. - Engelsk, dansk og nordisk sprog. - Alle aldersgrupper. - Ingen tidsbegrænsning. 3

5 - Vi har valgt at inkludere studier med alle typer patientgrupper, givet den viden af visse patientgrupper, såsom palliative og RA, per se kan have en øget risiko/ændret glucoseprofil sammenlignet med raske patienter. Efter opstilling af inklusionskriterierne endte vi med 13 artikler. Derefter definerede vi eksklusionskriterier. Eksklusion: - Patienter der allerede er diagnosticeret med DM2. Efter grundig gennemlæsning af artikler/abstracts blev 4 artikler ekskluderet. Vi har inddraget i alt 9 artikler. Et studie (7) har vi ikke kunnet ekskludere ud fra vores kriterier, men vi har valgt at se bort fra artiklen, da vi under den kritiske læsning fandt artiklen dårligt beskrevet, specielt metodemæssigt. Det gjorde den uigennemskuelig. Se diskussionstabellen under svagheder. Resultater Efter grundig gennemgang har vi samlet essensen af vores litteratur i nedenstående tabeller. Tabel 1 indeholder design og resultater, mens vi i Tabel 2 har anskueliggjort artiklernes styrker og svagheder. 4

6 Tabel 1 Titel og Forfattere Design, Population(N), Dosis GC. 1. Monitoring adverse events of low-dose glucocorticoid therapy: EULAR recommendations for clinical trials and daily practice. MC Van der Goes et al Corticosteroid- Induced Diabetes in Palliative Care. Jana Pilkey et al Rewiew incl. 31 artikler. Rheumatologis ke patienter (RA) behandlet med lav dosis glucocorticoide r (GC) Dosis: 7,5 mg Retrospektiv studie, 2 mdr N= 134 cancer patienter indlagt på palliativ enhed, i beh. med GC > 4 mdr. Dosis: Variabel dosis ml mg Formål Udvikle rekommendationer for monitorering af bivirkninger af Lav dosis glucocorticoid (<7,5 mg) i praksis. Undersøge prævalensraten af steroidinduceret DM (SDM) hos palliative pt er og finde mulige risikofaktorer. Monitorering In- og Eksklusionskriterier Faste BS. Insulin niveau Faste BS < 7 eller tilfældig > 11,1 kombineret med hyperglycæmi symptomer. Prospektive studier med reumatoid sygd. i lav dosis GC beh. (<10 mg) og rapporterede bivirkninger. Eksklusion: ikke-engelske artikler, dyre-studier og case reports. Indlagte pt er på palliativ enhed, < 18 år, i beh m systemisk GC. Eksklusion: 15 pt er der havde DM ved opstart. Resultater Forfatteren finder en mulig association, ingen sikker sammenhæng ml. GC og DM2. Resultater ikke opgjort i talværdier. 11 % diag. m SDM. 31% hyperglycæmiske. Ikke diag. med SDM grundet manglende sympt. el norm F-BS. Risikoen for at udvikle hyperglycæmi stiger m højere dosis. Lavdosis beh. øger risikoen for SDM (Værdier ikke opgivet i tal). Konklusion Studiet anbefaler standard monitorering af F-bs før opstart, samt under behandling med lavdosis GC. Risikoen for at udvikle hyperglycæmi stiger ved både lav- og højdosis beh. m. GC. Det anbefales at monitorere pt er i både høj og lav dosis GC. SDM hyppigere forekommende hos palliative pt er end forventet.

7 3. Low-dose glucocorticoid treatment affects multiple aspects of intermediary metabolism in healthy humans: a randomised controlled trial. D.H Van Raalte et al Screening for diabetes in patients with inflammatory rheumatological disease administered longterm prednisolone: a cross-sectional study. Morten G Burt et al. GC/dag Randomiseret placebo kontrolleret dobbelt blinded. Dosis respons studie. N=32 Unge raske mænd. Dosis; Lav=7,5 mg, høj=30 mg eller placebo i 2 uger. Cross-sectional study. N1 = 60 deltagere i beh. m. GC N2 = 58 uden beh. Alle med reumatoid artrit. Dosis: 6,5 (+/- 2,1) Undersøge om lavdosis glucocorticoid beh. inducerer metaboliske bivirkninger, som kendt ved højdosis. At undersøge om postprandial glucosemonitorering er bedre end fasteglucose, i screening for DM, hos pt er med RA, i langvarig GC beh. Lipid, glucose og protein metabolisme, målt på stabile isotoper, før og efter beh. F-BS, OGTT og HbA1c. Alder år, BMI kg/m 2, F-BS >5,6 mmol/l, OGTT < 7,8 mmol/l, Eksklusion: Ikke kendt sygdom, ingen medicin, ikke ryger, ingen disp., norm aktivitet niveau, ikke skifteholds arbejde, ikke tidl. GC brug, ingen vægt forandring indenfor 3 mdr. RA uden DM, <30 år. Beh. med prednisolon 4-10 mg/dag i min. 6 mdr. Eksklusion: Nedsat nyrefunktion, hepatitis el. aktiv synovit. GC øger F-BS signifikant, er dosis afhængigt. Placebo: 5,0 (før) vs 4,8 (efter) p<0,0001 7,5 mg: 4,9 vs 5,1 p< 0,06 30 mg: 4,7 vs 5,4 p<0,001 Sensitiviteten for HbA1c er forskellig i de 2 grupper, lavest hos de GC behandlede (50% versus 11%). Lav sensitivitet for F- BS hos GC beh. RA pt er. (33% versus 83%) GC beh., både høj og lavdosis, påvirker glucose metabolismen negativt. Både høj- og lavdosis GC beh. inducerer nedsat intermediær metabolisme. F-BS og HbA1c har lav sensitivitet i screening af DM hos prednisolon beh. RA pt er. Monitorering skal ske via OGTT. Anbefaler OGTT 6 mdr. efter opstart af GC. Derefter screening årligt for højrisiko pt er og hvert 3. år for lavrisiko pt er. 6

8 2012 mg/dag 5. Risk of Diabetes associated with prescribed glucocorticoids in a large population. Martin Gulliford et al Metabolic effects of high-dose prednisolone treatment in early rheumatoid arthritis. Debby den Uyl. et al Case kontrol studie. Populationen taget fra 114 praktiserende læger m. i alt pt er. N1 (case) = 2647 m DM2 N2 (kontrol) = Dosis: Ukendt. Studie vurderet på antal udleverede recepter. Randomiseret kontrolleret enkelt-blindet studie. N=41 pt er m. RA Dosis: 30 mg/dag (N=20) Vurdere sammenhængen mellem antal udleverede recepter på GC og forekomst af DM2. At undersøge dosis relaterede bivirkninger af GC-beh. på glucosetolerancen, betacellefunktion og insulinfølsomhed hos pt er med tidlig Database registrerede pt er med diagnosen DM2, i almen praksis. Dag 0 og dag 7 OGTT (Benytter guidelines fra American Diabetes Association) C-peptid Cases. Pt er diagnosticeret med DM2 i perioden nov nov Alder ml år. Eksklusion: DM1 Ikke tidligere el. aktuel i beh. med insulin. Kontrol. Matchende i alder, køn og fra samme praksis. Aldrig diag. DM Ikke ordineret orale antidiabetika el insulin. Alder > 18 år Sygdomsvarighed <2 år Aktiv RA Eksklusion: Tidl. GC-behandlede el. anden behandling for RA. DM2 Hjerteinsufficiens Odds Ratio (OR) 1,36 [95% CI 1,10-1,69], for DM associeret med 3 recepter på oral GC. Population attributable risk (PAR) = 2 % Dette betyder, at i en normal befolkning øges incidensen for udvikling af DM2 ved GC-behandling med 2 %. 7 ud af 23 progredierer fra nedsat glucose toleranse (IGT) til DM2. Disse viste sig at have længere sygdomsvarighed. 9 ud af 23 går fra IGT til normal glucosetolerance. Oral administreret GC er forbundet med 2 % øget risiko for udvikling af DM2, i almen praksis. For præparater med GC, administreret via inhalation, injiceret, topisk administreret eller ved øjendråber, finder de minimal el. ikke øget risiko for udvikling af DM2. Korttidsbehandling med hhv. 30 og 60 mg GC/dag bedrer RA sygdomsaktivitet men forringer ikke glucosetolerancen. Glucosemetabolismen er hyppigt nedsat hos pt er med tidlig og aktiv RA sandsynligvis 7

9 7. Glucocorticoidinduced hyperglycemia. John N Clore et al Incidence and risk factors of steroidinduced Diabetes in patients with respiratory disease. Seo Yun Kim et al 60 mg/dag (N=21) Follow-up 1 uge Review inkluderende uoplyst antal studier N=uoplyst Dosis=uoplyst Retrospektivt studie, jan 03 - dec 08 N=231 med lungesygdom Dosis > 20 mg/ RA. At undersøge foreliggende litteratur vedr. GC-induceret hyperglycæmi samt udforme en behandlingsstrategi. At undersøge risikofaktorerne og incidensen for SDM hos pt er med lungesygdom. Insulinniveauer CRP Anti-CCP IgM-RF Ukendt. Afhænger af de enkelte artikler og er ikke defineret nærmere i reviewet. F-BS SDM = F-BS >126 mg/dl Eller tilfældig BS på Ukontrolleret hypertension Forhøjede levertal (x3) S-kreatinin >15 umol Kontraindik. for GC Graviditet/graviditetsønske Mulig Tuberkulose Artikler omhandlende GC og deres effekt på plasmaglucosekoncentrationen. Benyttet særlige søgeord i MEDLINE og GOOGLE Puplikation mellem 1950 og marts 2009 Eksklusion: Ikke beskrevet Alder > 20 år Lungesygdom og nyligt opstartet GC-behandling Perioden jan 03- dec 08 Fra 3 hospitaler i Korea Eksklusion: Resultater uafhængige af GCdosis. Ingen signifikante ændringer i c-peptid-, insulin- og glucosekoncentration ved hverken 30 eller 60 mg GC/dag OR for nyudviklet DM2 hos pt er i GCbehandling = 1,5-2,5 (resultat fra 4 studier) SDM diagnosticeret ved 14,7% (34 ud af 231) Høj alder er en risikofaktor med OR 1,05 (P=0,006) grundet inflammation. Det er vigtigt at undersøge for GCinduceret hyperglycæmi, da der er effektive behandlingsmulighede r. På baggrund af de mange uoverensstemmelser og uklarheder har vi ikke medinddraget dette studie. Alder eneste selvstændige risikofaktor for udvikling af SDM Hverken den kummulative dosis eller varighed af GC- 8

10 2011 dag i min. 4 uger. (kummulativ dosis 4,965 mg/dag, median varighed 193 dage) 9. Glucose tolerance, insulin sensitivity and beta-cell function in patients with rheumatoid arthritis treated with or without low-to medium dose glucocorticoids. J.N. Hoes 2011 Case kontrol Studie N= RA, GC-beh. 82 RA uden beh. 50 kontroller Dosis: 5-10 mg/dag i min. 3 mdr. (kummulative dosis 13 mg/dag) At undersøge glucosetolerance, insulinfølsomhed og betacellefunktionen hos pt er med RA behandlet med eller uden lavmedium GC. >200 mg/dl Begge diagnosticeret min. x 2 F-BS normal <6,1mmol/l OGTT (benytter internationale guidelines for grænserne) Insulinniveau C-peptid Astma og KOL Kendt DM2 Random blodsukker > 200 mg/dl forud for GCbehandling Cancersygdom, RA, organtransplanterede og nefrotisk syndrom RA >2 år GC-behandlede i min. 3 mdr. el. GC-naive Rekrutteret fra 4 rheumatologiske klinikker i Holland Kontrolgruppen: Udtrukket ud fra OGTT foretaget af anden årsag. Normal glucosetolerance, uden 1.grads slægtninge med DM2. Ikkematchede RA-gruppen. Eksklusion: Kendt DM2 der modtager behandling Glucosetolerancen, betacellefunktionen og insulinfølsomheden var ens i de to RA grupper. Kummulativ GC-dosis var associeret med DM2. Associationen faldt dog ved korrektion for sygdomsaktivitet Hos RA pt er findes 11 % DM2 og 35 % IGT behandling var associeret med udvikling af SDM GC-behandlede og GCnaive RA pt er har sammenlignelige metaboliske parametre, og har nedsat insulinfølsomhed og betacellefunktion sammenlignet med raske kontroller. Selvom kummulativ GC-dosis synes at være associeret med DM2, er der risiko for confounding by indication (da høj sygdomsaktivitet/ varighed fordrer højere doser GC). 9

11 Tabel 2 Forfatter og år Konklusion Styrker Svagheder. 1. Van der Goes et al Standard monitorering af F-BS før opstart, samt under behandling med lavdosis GC. Stort review studie. Primært randomiseretkontrollerede studier. Mange artikler har fokus på terapeutisk effekt og ikke bivirkninger. Angivne bivirkninger varierer imellem artiklerne, derfor svært sammenlignelige. 2. Pilkey et al D.H. Van Raalte et al Morton G Burt et al Risikoen for at udvikle hyperglykæmi stiger med højere dosis. Også lavdosis beh. øger risikoen. Anbefaler monitorering af pt er i både høj og lav dosis GC. SDM hyppigere forekommende hos palliative pt er end forventet. GC beh., både høj og lavdosis, påvirker glucose metabolismen negativt. F-BS har lav sensitivitet i screening af DM hos prednisolon beh. RA pt er. Monitorering skal ske via OGTT, grundet lav sensitivitet Korreleret for cancer typer. Randomiseret placebo kontrolleret dobbelt blinded. Dosis respons studie. Ingen frafald. Gruppens størrelse ialt N=118 (N160 + N2 58). Klare endpoints for almen medicin. Diabetes kun udvalgt af en blandt mange bivirkninger, hvorfor ikke stort fokus. Svært syg population, med usikker definition af DM, herunder hyperglycæmiske symptomer. Retroperspektivt studie, uden kontrol gruppe. Kan ikke bruges til reel vurdering om risiko for udviklingen af DM. Kort varighed af studie (2 uger). Grupperne er ikke sammenlignelige, ift. sygdomsvarighed, sygdomsaktivitet, reumatologisk diagnose, BMI og fysisk aktivitet. Grundet studie design er materialet ikke 10

12 5. Martin C. Gulliford et al Debbie Uyl et al 2012 af HbA1c. Anbefaler OGTT 6 mdr. efter opstart af GC. Derefter screening årligt for højrisiko pt er og hvert 3. år for lavrisiko pt er. Oral administreret GC er forbundet med 2 % øget risiko for udvikling af DM2 i almen praksis. For præparater med GC administreret via inhalation, injiceret, topisk administreret eller ved øjendråber, finder de minimal eller ikke øget risiko for udvikling af DM2. Korttidsbehandling med hhv. 30 og 60 mg GC/dag bedrer RA sygdomsaktivitet men forringer ikke glucosetolerancen Glucosemetabolismen er hyppigt nedsat hos pt er med tidlig og aktiv RA, sandsynligvis grundet inflammation. Gennemskuelig beskrevet. Stor population. Imødekommer confounding ved at korrigere for 20 comorbiditeter (ikke nærmere specificeret), BMI, rygning, alder og køn. Randomiseret kontrolleret enkeltblindet Benytter internationale klassifikationer for definition af endpoints, herunder DM2 og IGT. Gør det sammenligneligt med andre studier. Behandlingsgrupperne er sammenlignelige vedr. alder, køn, BMI, rygning, NSAID-forbrug. relevant til vurdering af risiko for udvikling af SDM. Dosis ukendt. Upræcise outcomes. Ukendt diagnostiske kriterier for DM2. Eksklusion af Insulin behandlede DM2 patienter. Udelukkende data fra Almen praksis (ingen data fra hospital eller speciallæger). Korttidsstudie (1 uges follow-up) Kun højdosis GC (30 og 60 mg/dag) I forhold til vores projekt: Kun omhandlende RA-patienter, som ikke er en generaliserbar patientgruppe, grundet sygdommens inflammatoriske respons. 11

13 7. Clore et al Det er vigtigt at undersøge for GC-induceret hyperglycæmi, da der er effektive behandlingsmuligheder. Der er korrigeret for sygdomsaktivitet og sygdomsvarighed. Stort litteraturstudie Dårligt belyst udvælgelse af studier/artikler, herunder eksklusionskriterier. Uklart hvor mange artikler der er udvalgt. På baggrund af de mange uoverensstemmelser og uklarheder har vi ikke medinddraget dette studie. Resultater kun fremtrukket af 4 studier. Hvad viser de andre? Søgning kun foretaget i MEDLINE og GOOGLE. Resultaterne nævnt i abstractet vedr. OR er ikke i overensstemmelse med de angivne OR i tabel Seo Yun Kim et al 2011 Alder eneste selvstændige risikofaktor for udvikling af SDM Hverken den kummulative dosis eller varighed af GCbehandling var associeret med udvikling af SDM Korrigeret for confoundere i form af køn, rygning, pakkeår, hyperlipidæmi, BMI, hypertension, diverse comorbiditeter. Stort studie. Der bliver jongleret rundt med begreberne hyperglykæmi og DM2 uden mønster. Monitorering foretaget ved F-BS. Andre studier peger på at denne parameter er usikker, og at man skal benytte OGTT. Retrospektivt studie. Ville være godt med en kontrol gruppe. I forhold til vores projekt: kun patienter med inflammatoriske lungesygdomme, som ikke er en generaliserbar patientgruppe, grundet sygdommenes inflammatoriske respons. Inflammationen er vist muligvis at være en 12

14 9. J.N. Hoes et al 2011 GC-behandlede og GC-naive RA pt er har sammenlignelige metaboliske parametre og har nedsat insulinfølsomhed og betacellefunktion sammenlignet med raske kontroller. Selvom kummulativ GC-dosis synes at være associeret med DM2, er der risiko for confounding by indication (da høj sygdomsaktivitet/ varighed fordrer højere doser GC) Case-kontrol med 2 case grupper og 1 kontrol. Stort studie (N=190) Veldefinerede monitoreringsenheder (OGTT, c-peptid, insulinniveau) Standardiserede sygdomsdefinitioner (IGT og DM2) selvstændig faktor for udvikling af DM2 i andet studie (6) Kontrolgruppen består hovedsagelig af overvægtige mænd. Kan muligvis underestimere resultatet, da overvægtige må formodes at have større incidens af IGT end baggrundsbefolkningen. Er ikke matchet RA-gruppen udover alder, dette bevidst pga deres fokus på RA-gruppen og GC-behandling. 13

15 Diskussion Vi fandt ved denne gennemgang af eksisterende litteratur kun få studier, der belyser vores spørgsmål defineret i formålet med studiet. Ydermere er de inkluderede studier svære at sammenligne og mange af resultaterne peger i hver sin retning. Overordnet set mangler vi derfor et entydigt svar på vores forskningsspørgsmål. I vores artikelgennemgang er vi imidlertid blevet opmærksomme på andre interessante sammenhænge, som har overrasket os, og som vi derfor har valgt også at diskutere og perspektivere. Det er tre fokusområder, som åbner nye spørgsmål som kunne være interessante at få belyst og som har betydning i vores kliniske hverdag i almen praksis. Disse er diagnotisk målemetode specifikt hos GC-behandlede, systemisk inflammationsygdom og risiko for udvikling af DM2 samt øget fokus på hyperglykæmiske symptomer hos GC-behandlede palliative patienter. Diskussion af forskningsspørgsmålene Peroral GC-behandling øger risiko for udvikling af DM2 Fire studier (2,3,5,9) finder at der er øget risiko for udvikling af hyperglykæmi eller DM2 ved GCbehandling. Kun to af disse studier (5,9) udtaler sig decideret om øget risiko for udvikling af DM2, hvoraf det ene (9) finder at associationen reduceres, når man korrigerer for sygdomsaktivitet af RA. Omvendt benytter dette studie F-BS som diagnostisk målemetode hos GC-behandlede. En målemetode som et andet studie (4) problematiserer grundet lav sensitivitet hos GC-behandlede. Dette kunne betyde en underestimering af associationen. To studier (6,8) finder ingen association mellem hyperglykæmi eller DM2 ved GC-behandling. Kun det ene (8) undersøger decideret for DM2 og ikke hyperglycæmi. Dette studie benytter ligeledes F- BS. To studier (1,4) finder usikker sammenhæng mellem DM2 og GC-behandling. Trods dette anbefaler begge studier regelmæssig monitorering af blodsukkeret under GC-behandling. En mulig forklaring på denne fortsatte anbefaling kan være, at man ikke kan bortkaste tidligere anbefalinger på baggrund af usikre resultater. For at kunne bortkaste tidligere anbefalinger ville det kræve større og længerevarende studier, der viser det modsatte. Udfra kendskab til patofysiologien er det overraskende at så få studier finder en reel sammenhæng. I lærebøger og senest i DSAMs vejledning om DM2 nævnes patienter i langvarig peroral GC-behandling som værende højrisikopatienter. Set i lyset af ovenstående resultater kan

16 man betvivle hvor stor evidensgraden for disse anbefalinger er, og om de i virkeligheden beror på ekspertvurderinger og patofysiologisk viden. Behandlingsvarighedens betydning To studier (3,6) belyser korttidsbehandling, hhv. to og en uge. Det ene (6) er et højdosis randomiseret placebo studie hos RA-pt er, som ikke finder at glucosemetabolismen forringes ved højdosis GC. Det andet (3) er ligeledes et randomiseret blindet studie med raske mænd i hhv. højog lavdosis. Dette studie finder at selv kort behandlingsvarighed forringer glucosemetabolismen, dvs. divergerende fund. Studiepopulationerne er ikke sammenlignelige, raske mænd versus RApt er med inflammation. Forklaringen på divergensen kan enten være den inflammatoriske komponent, som i et andet studie (9) har vist at være af betydning, eller også findes skillelinjen for påvirkning af glucosemetabolismen et sted mellem en og to uger. Ingen af studierne kan konkludere vedrørende risiko for udvikling af DM2, men kun på den umiddelbare effekt på glucosemetabolismen. For at belyse risikoen for udvikling af DM2 på sigt efter kortvarig GC-behandling ville det kræve et follow-up studie. En patientgruppe kunne være kronisk obstruktiv lungesyge pt er, der får kortvarige GC-kure sammenlignet med en rask kontrol gruppe. Ved gennemgang af vores artikelsamling finder vi, at kun et studie (8) har haft fokus på behandlingsvarigheden i forhold til udvikling af DM2. Dette studie finder ingen association mellem GC-behandlingsvarighed og risiko for udvikling af DM2. Tre studier(2,4,9) har populationer hvor behandlingen strækker sig over tre mdr., men ingen af disse studier forholder sig til selve varighedens indflydelse på risikoen for DM2. Det ville kræve andre studiedesigns, med enten follow-up eller case-kontrol grupper med forskellig behandlingsvarighed. Dosisafhængig association Artiklerne er vanskeligt sammenlignelige, da nogle ikke forholder sig til dosis, nogle undersøger kun lav-dosis (<10 mg), andre kun højdosis (>20 mg). Kun enkelte studier sammenligner lav- med højdosis. Tre studier (2,3,9) finder en dosisafhængig association - dette gælder både høj- og lavdosis GC. Således øger selv lav-dosis GC-behandling risikoen. Studierne har ikke angivet specifikke risikostørrelser, herunder oddsratio. Studie 9 finder at associationen falder ved korrektion for sygdomsaktivitet. Jo højere sygdomsaktivitet des højere dosis behandles man med, dvs. confounding by indication. 15

17 Et studie (8) finder at der ikke er en kummulativ dosisafhængig association. Studiet er retrospektivt med lang behandlingsvarighed. Grundet brugen af kummulativ dosis er det svært sammenligneligt med ovenstående studier. Man må have for øje at denne gruppe patienter har en systemisk inflammatorisk sygdom, som i andre studier (6,9) har vist i sig selv at indebære øget risiko for DM2. Et studie (6) undersøger kun for højdosis (hhv. 30 og 60 mg), her finder man ingen forskel i de to doser. Udfra gennemgang af artiklerne har vi ikke fundet nogen sikker dosisrelateret sammenhæng mellem GC-induceret DM2. Dette spørgsmål er således stadig uafklaret og må kræve flere studier. Dog tolker vi, at man allerede ved lavdosisbehandling bør være opmærksom på risiko for udvikling af DM2. Diagnostisk målemetode hos GC-behandlede Et studie (4) problematiserer brugen af HbA1c som diagnostisk test hos GC-behandlede patienter, da de finder en meget lavere sensitivitet (11 %) hos GC-brugere sammenholdt med den generelle population (40-65 %). Ligeledes problematiserer de brugen af F-BS, også pga. lav sensitivitet hos GC-brugere. En målemetode som stort set resten af artiklerne bruger. Effekten af GC-behandling på glucosemetabolismen er større postprandielt, og man anbefaler derfor at benytte OGTT som diagnostisk test. Et studie (8) problematiserer selv brugen af F-BS frem for OGTT og påpeger, at dette kan bevirke en underestimering af resultaterne. Set i lyset at dette, kan man betvivle styrken af de øvrige artiklers resultater og overveje i hvor stor grad en eventuel ændring af målemetode, ville have påvirket udfaldet. Dette er en interessant vinkel, da GC-behandlede patienter i DSAM s vejledning ikke er nævnt i den patientgruppe, hvor HbA1c ikke kan anvendes som diagnostisk målemetode. Systemisk inflammation To artikler (6, 9) antyder, at det måske nærmere er selve inflammationen, i en given sygdom, der har association til udviklingen af DM2, og ikke GC-behandling. Patienterne i disse studier havde RA og dermed systemisk inflammation. Vi finder det interessant at pt er med systemisk inflammation muligvis har øget risiko for udvikling af DM2. Det vil kræve yderligere undersøgelser at belyse dette nærmere. Hvis hypotesen holder stik, bør den medtages i DSAM s vejledning. 16

18 Palliative patienter I et studie (2) finder man behov for øget fokus på hyperglycæmiske symptomer hos palliative patienter i GC-behandling. Det er vanskeligt hos en palliativ patient at vurdere hvorvidt et givent symptom er på hyperglycæmisk basis eller blot afspejler patientens almene tilstand og cancersymptomer. Der findes god behandling for hyperglycæmiske symptomer, som ville bedre patientens almene tilstand. Derfor kunne regelmæssig måling af blodsukker have sin berettigelse i palliationen hos denne patientgruppe. I studiet med palliative pt er (2), påviser man øget risiko for hyperglycæmi ved GC-behandling. Man har ikke korrigeret for alder. Et andet studie (8) finder at netop alder er en selvstændig risikofaktor for udvikling af DM2. Alder kan derfor være en mulig confounder i det palliative studie, da medianalderen er høj (71 år). Der vil da være tale om en overestimering af associationen mellem GC-behandling og DM2. 17

19 Konklusion/Perspektivering Ud fra grundig gennemgang af den eksisterende litteratur, kan vi ikke entydigt få besvaret vores forskningsspørgsmål om peroral GC-behandling øger risikoen for udvikling af DM2. Vi tillader os derfor at konkludere at de eksisterende anbefalingerne beror på ekspert- og patofysiologisk viden, dermed evidensniveau 5 (bilag 1). For at øge anbefalingernes styrke vil det kræve yderligere studier, der er sammenlignelige hvad angår populationer og diagnostisk målemetode. Forinden bør den mest sensitive målemetode til GC-behandlede patienter fastlægges. Ud fra vores gennemgang af eksisterende materiale er den bedste diagnostiske målemetode formentlig OGTT (4). Da dette udelukkende beror på ét studie, vil det kræve yderligere studier, for at anbefale denne målemetode som den gældende hos GC-behandlede. Hvad angår betydningen af dosis og varighed af GC-behandling, foreligger der heller ikke her tilstrækkelig og sammenlignelig litteratur. Dog peger flere studier på, at man allerede ved lavdosis GC-behandling bør være opmærksom på risikoen for udvikling af DM2. Et randomiseret placebokontrolleret dobbeltblindet studie (3) påviser hyperglycæmi efter kortidsbehandling. Dette fund er relevant for den kliniske hverdag, hvor mange patienter behandles med kortvarige GCkure, deriblandt KOL patienter. Længerevarende follow-up studier kunne være interessant for risikoen på sigt. De budskaber vi tager med os videre i den kliniske hverdag er: 1. Årlig screening for DM2 hos lav- og højdosis GC-behandlede patienter. Individuel vurdering vedrørende KOL patienter med mange årlige eksacerbationer. 2. Overveje årlig screening hos patienter med kronisk inflammatorisk systemisk sygdom. 3. Øget opmærksomhed på hyperglycæmiske symptomer hos palliative patienter i GC-behandling. Individuel vurdering af hvorvidt der bør foretages regelmæssig monitorering af blodsukker. 18

20 Referencer 1. M.C van der Goes et al; Monitoring adverse events of low-dose glucocorticoid therapy: EULAR recommendations for clinical trials and daily practice. Ann Rheu.Dis 2010; 69: Jana Pilkey et al; Corticosteroid-Induced Diabetes in Palliative Care. Jrl of Palliative Medicine 2012; vol 15; D.H. Van Raalte et al; Low-dose glucocorticoid treatment affects multiple aspects of intermideary metabolism in healthy humans: a randomizes controlled trial. Diabetologia 2011; 54: MG. Burt et al; Screening for diabetes in patients with inflammatory rheumatological desease administered long-term prednisolone: a cross sectional study. Rheumatology 2012; 51: Gulliford MC et al ; Risk og Diabetes associated with prescribed glucocorticoids in a large population. Diabetes Care 2006; vol 29; 12: Debby den Uyl et al; Metabolic effects of High-dose Prednisolone Treatment in early Rheumatoid Arthritis. Arthritis & Rheumatism 2012; vol 64; 3: Clore et al; Glucocorticoid-induced hyperglycemia. Endocrine Practice 2009; vol 15; 5: Seo Yun Kim et al; Incidens and risk factors and steriod-induced diabetes in patients with respiratory desease. J Korean Med Sci 2011; 26: J.N. Hoes et al; Glucose tolerance, insulin sensitivity and beta-cell function in patients with rheumatoid treated with or without low-to-medium dose glucocorticoid. Ann Rheum Dis 2011; 70: Medstat.dk 11. Claus Hagen, overlæge, dr.med. Med. endokrinologisk afd. M: Systemisk kortikosteroidbehandling, 12. DSAM s vejledning : Type 2 diabetes et metabolisk syndrom 19

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 SØVNKONFERENCE 2012 SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 19. April 2012 Stud. med. Morten Engberg Jensen Planen Hvem er jeg. Prævalenser og motivation. Hypotese. Metode. Resultater

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Risikovurdering og profylakse

Risikovurdering og profylakse Risikovurdering og profylakse Almenmedicinske specialeuddannelse Kbh. d. 25 november 2016 Thomas Drivsholm thdrivs@sund.ku.dk Praktiserende læge (www.33137086.dk) Lægefaglig konsulent for DSAM s kliniske

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor?

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Reservelæge Jonas Sørensen Forskerdag i Palliationsnetværket 8. November 2011 Min baggrund Kandidat fra Københavns Universitet 2008

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. juni 2013 Kontor:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 2200 København N Antal sider i eksamensopgaven (incl. forside): 5 Eksamen i Statistik Efterår 2008 1. semester, FSV Udleveres 12.

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere