Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2."

Transkript

1 Øger glucocorticoid behandling risikoen for Diabetes Mellitus type 2. Forskningsopgave -et litteraturstudie foråret 2013 Af Pernille Damsted, Tina Schnoor og Lotte Brogaard Vejleder: Jette Kolding Kristensen

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion Diskussion af forskningsspørgsmålene Peroral GC-behandling øger risiko for udvikling af DM Behandlingsvarighedens betydning Dosisafhængig association Diagnostisk målemetode hos GC-behandlede Systemisk inflammation Palliative patienter Konklusion/Perspektivering Referencer Bilag

3 Baggrund Glucocorticoider (GC) er et velkendt og hyppigt anvendt præparat, som har været brugt siden 1950 erne. Grundet dets antiinflammatoriske og immunosuppressive virkning benyttes det til et bredt spektum af kroniske, autoimmune og inflammatoriske sygdomme. Heriblandt rheumatologiske lidelser, hyperthyreiose, kroniske lungesygdomme, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme samt til transplanterede patienter og til cancer- og palliative patienter. Behandling med GC er oftest veltolereret og effektiv, men ikke uden betydende bivirkninger. De væsentligste bivirkninger er øget blodsukker, øget blodtryk, væskeretension, glaucom, vægtøgning, peptisk ulcus, søvnløshed, psykiske svingninger, osteoporose, skeletmuskel atrofi, dyslipidæmi, visceral adipositas, hudatrofi og binyrebarkinsufficiens. Mange af disse patienter følges i almen praksis. Ifølge Lægemiddelstyrelses Medicinstatistik (10) fik patienter i primær sektoren i 2011 udskrevet peroral GC. Ud fra et patofysiologisk aspekt ved man at GC-behandling påvirker glucosemetabolismen. Glucocorticoid er et steroidhormon der produceres i binyrebarken og som er livsnødvendigt for at opretholde normal kulhydrat-, protein- og fedtmetabolisme. Glukose metabolismen påvirkes ved at glukoseoptagelsen hæmmes i de fleste væv, med undtagelse af lever, hjerte og erytrocytter. Desuden stimuleres gluconeogenesen i leveren. Sammen fører dette til hyperglycæmi. Hyperglycæmien stimulerer pancreas til øget sekretion af insulin. Herved kompenseres for den nedsatte optagelse af glukose i perifert væv og leveren stimuleres til dannelse af glucogendepoter. Overskud af GC nedsætter insulins affinitet til insulinreceptorerne. Herved opstår insulinresistens. Når leverens glucogendepoter er fyldt op, vil der opstå en vedvarende hyperglycæmisk tilstand (11). Samlet set betyder ovenstående, at der er en teoretisk forventning om, at GC kan bevirke udvikling af diabetes. Diabetes mellitus type 2 (DM2) betragtes som en livsstilssygdom og er en del af det metaboliske syndrom som også indbefatter hypertension, dyslipidæmi og abdominal adipositas. Kendte risikofaktorer for udvikling af DM2 er: overvægt, rygning, høj alder, lavt aktivitetsniveau, familiær disposition til DM2, gestationel diabetes og polycystisk ovariesyndrom. Diagnosen diabetes blev i Danmark indtil 2012 stillet ved hjælp af måling af fasteblodsukker (F-BS) eller oral glucosebelastning (OGTT). Diabetiske værdier ses ved F-BS 7,0 mmol/l eller OGTT > 11,0 mmol/l. 2

4 Siden januar 2012 har vi i Danmark benyttet HbA1c som primært diagnostisk redskab i almen praksis. Diabetisk værdi ses ved HbA1c 48 mmol/mol. F-BS og OGTT skal fortsat anvendes som diagnostisk redskab, når HbA1c ikke kan benyttes (når erytrocytternes levetid er påvirket) og ved gestationel diabetes. Diagnosen skal altid bekræftes ved fornyet måling en anden dag og med samme diagnostisk test. I den nuværende og tidligere version af DSAM s Vejledning for opsporing og diagnostik af diabetes mellitus type 2 (12) står anført at patienter i langtidsbehandling med GC er i høj risiko for at udvikle diabetes, og det anbefales at der årligt udføres en undersøgelse for diabetes blandt disse patienter. Vi vil med denne opgave undersøge, hvad der ligger til grund for disse guidelines med fokus på, om de beror på evidens eller ekspertviden. Vi har i vores daglige kliniske praksis funderet over, hvad der menes med langtidsbehandling, og om dosis har betydning for risikoen. Formålet med denne opgave er: 1. belyse evidensen bag udsagnet at peroral steroidbehandling øger risikoen for udvikling af DM2. 2. belyse om der er nogen viden om hvor længe og hvilken dosis-størrelse, der er associeret med øget risiko for udvikling af DM2. Metode Studiet er et litteraturstudie. Der er søgt på Pubmed med følgende MESH-ord: Diabetes type 2, Glucocorticoids, Chemically induced, Adverse effects, Risk factors, Adrenal cortex hormon. Ud af dette har vi ialt fundet 69 artikler. Udfra disse artikler har vi via læsning af titel og abstracts anvendt følgende in- og ekslusionskriterier: - Peroral behandling, såvel lav- som højdosis. - Data der belyser risikoen for udvikling af DM2. - Alle typer studier, prospektive, randomiserede etc. - Engelsk, dansk og nordisk sprog. - Alle aldersgrupper. - Ingen tidsbegrænsning. 3

5 - Vi har valgt at inkludere studier med alle typer patientgrupper, givet den viden af visse patientgrupper, såsom palliative og RA, per se kan have en øget risiko/ændret glucoseprofil sammenlignet med raske patienter. Efter opstilling af inklusionskriterierne endte vi med 13 artikler. Derefter definerede vi eksklusionskriterier. Eksklusion: - Patienter der allerede er diagnosticeret med DM2. Efter grundig gennemlæsning af artikler/abstracts blev 4 artikler ekskluderet. Vi har inddraget i alt 9 artikler. Et studie (7) har vi ikke kunnet ekskludere ud fra vores kriterier, men vi har valgt at se bort fra artiklen, da vi under den kritiske læsning fandt artiklen dårligt beskrevet, specielt metodemæssigt. Det gjorde den uigennemskuelig. Se diskussionstabellen under svagheder. Resultater Efter grundig gennemgang har vi samlet essensen af vores litteratur i nedenstående tabeller. Tabel 1 indeholder design og resultater, mens vi i Tabel 2 har anskueliggjort artiklernes styrker og svagheder. 4

6 Tabel 1 Titel og Forfattere Design, Population(N), Dosis GC. 1. Monitoring adverse events of low-dose glucocorticoid therapy: EULAR recommendations for clinical trials and daily practice. MC Van der Goes et al Corticosteroid- Induced Diabetes in Palliative Care. Jana Pilkey et al Rewiew incl. 31 artikler. Rheumatologis ke patienter (RA) behandlet med lav dosis glucocorticoide r (GC) Dosis: 7,5 mg Retrospektiv studie, 2 mdr N= 134 cancer patienter indlagt på palliativ enhed, i beh. med GC > 4 mdr. Dosis: Variabel dosis ml mg Formål Udvikle rekommendationer for monitorering af bivirkninger af Lav dosis glucocorticoid (<7,5 mg) i praksis. Undersøge prævalensraten af steroidinduceret DM (SDM) hos palliative pt er og finde mulige risikofaktorer. Monitorering In- og Eksklusionskriterier Faste BS. Insulin niveau Faste BS < 7 eller tilfældig > 11,1 kombineret med hyperglycæmi symptomer. Prospektive studier med reumatoid sygd. i lav dosis GC beh. (<10 mg) og rapporterede bivirkninger. Eksklusion: ikke-engelske artikler, dyre-studier og case reports. Indlagte pt er på palliativ enhed, < 18 år, i beh m systemisk GC. Eksklusion: 15 pt er der havde DM ved opstart. Resultater Forfatteren finder en mulig association, ingen sikker sammenhæng ml. GC og DM2. Resultater ikke opgjort i talværdier. 11 % diag. m SDM. 31% hyperglycæmiske. Ikke diag. med SDM grundet manglende sympt. el norm F-BS. Risikoen for at udvikle hyperglycæmi stiger m højere dosis. Lavdosis beh. øger risikoen for SDM (Værdier ikke opgivet i tal). Konklusion Studiet anbefaler standard monitorering af F-bs før opstart, samt under behandling med lavdosis GC. Risikoen for at udvikle hyperglycæmi stiger ved både lav- og højdosis beh. m. GC. Det anbefales at monitorere pt er i både høj og lav dosis GC. SDM hyppigere forekommende hos palliative pt er end forventet.

7 3. Low-dose glucocorticoid treatment affects multiple aspects of intermediary metabolism in healthy humans: a randomised controlled trial. D.H Van Raalte et al Screening for diabetes in patients with inflammatory rheumatological disease administered longterm prednisolone: a cross-sectional study. Morten G Burt et al. GC/dag Randomiseret placebo kontrolleret dobbelt blinded. Dosis respons studie. N=32 Unge raske mænd. Dosis; Lav=7,5 mg, høj=30 mg eller placebo i 2 uger. Cross-sectional study. N1 = 60 deltagere i beh. m. GC N2 = 58 uden beh. Alle med reumatoid artrit. Dosis: 6,5 (+/- 2,1) Undersøge om lavdosis glucocorticoid beh. inducerer metaboliske bivirkninger, som kendt ved højdosis. At undersøge om postprandial glucosemonitorering er bedre end fasteglucose, i screening for DM, hos pt er med RA, i langvarig GC beh. Lipid, glucose og protein metabolisme, målt på stabile isotoper, før og efter beh. F-BS, OGTT og HbA1c. Alder år, BMI kg/m 2, F-BS >5,6 mmol/l, OGTT < 7,8 mmol/l, Eksklusion: Ikke kendt sygdom, ingen medicin, ikke ryger, ingen disp., norm aktivitet niveau, ikke skifteholds arbejde, ikke tidl. GC brug, ingen vægt forandring indenfor 3 mdr. RA uden DM, <30 år. Beh. med prednisolon 4-10 mg/dag i min. 6 mdr. Eksklusion: Nedsat nyrefunktion, hepatitis el. aktiv synovit. GC øger F-BS signifikant, er dosis afhængigt. Placebo: 5,0 (før) vs 4,8 (efter) p<0,0001 7,5 mg: 4,9 vs 5,1 p< 0,06 30 mg: 4,7 vs 5,4 p<0,001 Sensitiviteten for HbA1c er forskellig i de 2 grupper, lavest hos de GC behandlede (50% versus 11%). Lav sensitivitet for F- BS hos GC beh. RA pt er. (33% versus 83%) GC beh., både høj og lavdosis, påvirker glucose metabolismen negativt. Både høj- og lavdosis GC beh. inducerer nedsat intermediær metabolisme. F-BS og HbA1c har lav sensitivitet i screening af DM hos prednisolon beh. RA pt er. Monitorering skal ske via OGTT. Anbefaler OGTT 6 mdr. efter opstart af GC. Derefter screening årligt for højrisiko pt er og hvert 3. år for lavrisiko pt er. 6

8 2012 mg/dag 5. Risk of Diabetes associated with prescribed glucocorticoids in a large population. Martin Gulliford et al Metabolic effects of high-dose prednisolone treatment in early rheumatoid arthritis. Debby den Uyl. et al Case kontrol studie. Populationen taget fra 114 praktiserende læger m. i alt pt er. N1 (case) = 2647 m DM2 N2 (kontrol) = Dosis: Ukendt. Studie vurderet på antal udleverede recepter. Randomiseret kontrolleret enkelt-blindet studie. N=41 pt er m. RA Dosis: 30 mg/dag (N=20) Vurdere sammenhængen mellem antal udleverede recepter på GC og forekomst af DM2. At undersøge dosis relaterede bivirkninger af GC-beh. på glucosetolerancen, betacellefunktion og insulinfølsomhed hos pt er med tidlig Database registrerede pt er med diagnosen DM2, i almen praksis. Dag 0 og dag 7 OGTT (Benytter guidelines fra American Diabetes Association) C-peptid Cases. Pt er diagnosticeret med DM2 i perioden nov nov Alder ml år. Eksklusion: DM1 Ikke tidligere el. aktuel i beh. med insulin. Kontrol. Matchende i alder, køn og fra samme praksis. Aldrig diag. DM Ikke ordineret orale antidiabetika el insulin. Alder > 18 år Sygdomsvarighed <2 år Aktiv RA Eksklusion: Tidl. GC-behandlede el. anden behandling for RA. DM2 Hjerteinsufficiens Odds Ratio (OR) 1,36 [95% CI 1,10-1,69], for DM associeret med 3 recepter på oral GC. Population attributable risk (PAR) = 2 % Dette betyder, at i en normal befolkning øges incidensen for udvikling af DM2 ved GC-behandling med 2 %. 7 ud af 23 progredierer fra nedsat glucose toleranse (IGT) til DM2. Disse viste sig at have længere sygdomsvarighed. 9 ud af 23 går fra IGT til normal glucosetolerance. Oral administreret GC er forbundet med 2 % øget risiko for udvikling af DM2, i almen praksis. For præparater med GC, administreret via inhalation, injiceret, topisk administreret eller ved øjendråber, finder de minimal el. ikke øget risiko for udvikling af DM2. Korttidsbehandling med hhv. 30 og 60 mg GC/dag bedrer RA sygdomsaktivitet men forringer ikke glucosetolerancen. Glucosemetabolismen er hyppigt nedsat hos pt er med tidlig og aktiv RA sandsynligvis 7

9 7. Glucocorticoidinduced hyperglycemia. John N Clore et al Incidence and risk factors of steroidinduced Diabetes in patients with respiratory disease. Seo Yun Kim et al 60 mg/dag (N=21) Follow-up 1 uge Review inkluderende uoplyst antal studier N=uoplyst Dosis=uoplyst Retrospektivt studie, jan 03 - dec 08 N=231 med lungesygdom Dosis > 20 mg/ RA. At undersøge foreliggende litteratur vedr. GC-induceret hyperglycæmi samt udforme en behandlingsstrategi. At undersøge risikofaktorerne og incidensen for SDM hos pt er med lungesygdom. Insulinniveauer CRP Anti-CCP IgM-RF Ukendt. Afhænger af de enkelte artikler og er ikke defineret nærmere i reviewet. F-BS SDM = F-BS >126 mg/dl Eller tilfældig BS på Ukontrolleret hypertension Forhøjede levertal (x3) S-kreatinin >15 umol Kontraindik. for GC Graviditet/graviditetsønske Mulig Tuberkulose Artikler omhandlende GC og deres effekt på plasmaglucosekoncentrationen. Benyttet særlige søgeord i MEDLINE og GOOGLE Puplikation mellem 1950 og marts 2009 Eksklusion: Ikke beskrevet Alder > 20 år Lungesygdom og nyligt opstartet GC-behandling Perioden jan 03- dec 08 Fra 3 hospitaler i Korea Eksklusion: Resultater uafhængige af GCdosis. Ingen signifikante ændringer i c-peptid-, insulin- og glucosekoncentration ved hverken 30 eller 60 mg GC/dag OR for nyudviklet DM2 hos pt er i GCbehandling = 1,5-2,5 (resultat fra 4 studier) SDM diagnosticeret ved 14,7% (34 ud af 231) Høj alder er en risikofaktor med OR 1,05 (P=0,006) grundet inflammation. Det er vigtigt at undersøge for GCinduceret hyperglycæmi, da der er effektive behandlingsmulighede r. På baggrund af de mange uoverensstemmelser og uklarheder har vi ikke medinddraget dette studie. Alder eneste selvstændige risikofaktor for udvikling af SDM Hverken den kummulative dosis eller varighed af GC- 8

10 2011 dag i min. 4 uger. (kummulativ dosis 4,965 mg/dag, median varighed 193 dage) 9. Glucose tolerance, insulin sensitivity and beta-cell function in patients with rheumatoid arthritis treated with or without low-to medium dose glucocorticoids. J.N. Hoes 2011 Case kontrol Studie N= RA, GC-beh. 82 RA uden beh. 50 kontroller Dosis: 5-10 mg/dag i min. 3 mdr. (kummulative dosis 13 mg/dag) At undersøge glucosetolerance, insulinfølsomhed og betacellefunktionen hos pt er med RA behandlet med eller uden lavmedium GC. >200 mg/dl Begge diagnosticeret min. x 2 F-BS normal <6,1mmol/l OGTT (benytter internationale guidelines for grænserne) Insulinniveau C-peptid Astma og KOL Kendt DM2 Random blodsukker > 200 mg/dl forud for GCbehandling Cancersygdom, RA, organtransplanterede og nefrotisk syndrom RA >2 år GC-behandlede i min. 3 mdr. el. GC-naive Rekrutteret fra 4 rheumatologiske klinikker i Holland Kontrolgruppen: Udtrukket ud fra OGTT foretaget af anden årsag. Normal glucosetolerance, uden 1.grads slægtninge med DM2. Ikkematchede RA-gruppen. Eksklusion: Kendt DM2 der modtager behandling Glucosetolerancen, betacellefunktionen og insulinfølsomheden var ens i de to RA grupper. Kummulativ GC-dosis var associeret med DM2. Associationen faldt dog ved korrektion for sygdomsaktivitet Hos RA pt er findes 11 % DM2 og 35 % IGT behandling var associeret med udvikling af SDM GC-behandlede og GCnaive RA pt er har sammenlignelige metaboliske parametre, og har nedsat insulinfølsomhed og betacellefunktion sammenlignet med raske kontroller. Selvom kummulativ GC-dosis synes at være associeret med DM2, er der risiko for confounding by indication (da høj sygdomsaktivitet/ varighed fordrer højere doser GC). 9

11 Tabel 2 Forfatter og år Konklusion Styrker Svagheder. 1. Van der Goes et al Standard monitorering af F-BS før opstart, samt under behandling med lavdosis GC. Stort review studie. Primært randomiseretkontrollerede studier. Mange artikler har fokus på terapeutisk effekt og ikke bivirkninger. Angivne bivirkninger varierer imellem artiklerne, derfor svært sammenlignelige. 2. Pilkey et al D.H. Van Raalte et al Morton G Burt et al Risikoen for at udvikle hyperglykæmi stiger med højere dosis. Også lavdosis beh. øger risikoen. Anbefaler monitorering af pt er i både høj og lav dosis GC. SDM hyppigere forekommende hos palliative pt er end forventet. GC beh., både høj og lavdosis, påvirker glucose metabolismen negativt. F-BS har lav sensitivitet i screening af DM hos prednisolon beh. RA pt er. Monitorering skal ske via OGTT, grundet lav sensitivitet Korreleret for cancer typer. Randomiseret placebo kontrolleret dobbelt blinded. Dosis respons studie. Ingen frafald. Gruppens størrelse ialt N=118 (N160 + N2 58). Klare endpoints for almen medicin. Diabetes kun udvalgt af en blandt mange bivirkninger, hvorfor ikke stort fokus. Svært syg population, med usikker definition af DM, herunder hyperglycæmiske symptomer. Retroperspektivt studie, uden kontrol gruppe. Kan ikke bruges til reel vurdering om risiko for udviklingen af DM. Kort varighed af studie (2 uger). Grupperne er ikke sammenlignelige, ift. sygdomsvarighed, sygdomsaktivitet, reumatologisk diagnose, BMI og fysisk aktivitet. Grundet studie design er materialet ikke 10

12 5. Martin C. Gulliford et al Debbie Uyl et al 2012 af HbA1c. Anbefaler OGTT 6 mdr. efter opstart af GC. Derefter screening årligt for højrisiko pt er og hvert 3. år for lavrisiko pt er. Oral administreret GC er forbundet med 2 % øget risiko for udvikling af DM2 i almen praksis. For præparater med GC administreret via inhalation, injiceret, topisk administreret eller ved øjendråber, finder de minimal eller ikke øget risiko for udvikling af DM2. Korttidsbehandling med hhv. 30 og 60 mg GC/dag bedrer RA sygdomsaktivitet men forringer ikke glucosetolerancen Glucosemetabolismen er hyppigt nedsat hos pt er med tidlig og aktiv RA, sandsynligvis grundet inflammation. Gennemskuelig beskrevet. Stor population. Imødekommer confounding ved at korrigere for 20 comorbiditeter (ikke nærmere specificeret), BMI, rygning, alder og køn. Randomiseret kontrolleret enkeltblindet Benytter internationale klassifikationer for definition af endpoints, herunder DM2 og IGT. Gør det sammenligneligt med andre studier. Behandlingsgrupperne er sammenlignelige vedr. alder, køn, BMI, rygning, NSAID-forbrug. relevant til vurdering af risiko for udvikling af SDM. Dosis ukendt. Upræcise outcomes. Ukendt diagnostiske kriterier for DM2. Eksklusion af Insulin behandlede DM2 patienter. Udelukkende data fra Almen praksis (ingen data fra hospital eller speciallæger). Korttidsstudie (1 uges follow-up) Kun højdosis GC (30 og 60 mg/dag) I forhold til vores projekt: Kun omhandlende RA-patienter, som ikke er en generaliserbar patientgruppe, grundet sygdommens inflammatoriske respons. 11

13 7. Clore et al Det er vigtigt at undersøge for GC-induceret hyperglycæmi, da der er effektive behandlingsmuligheder. Der er korrigeret for sygdomsaktivitet og sygdomsvarighed. Stort litteraturstudie Dårligt belyst udvælgelse af studier/artikler, herunder eksklusionskriterier. Uklart hvor mange artikler der er udvalgt. På baggrund af de mange uoverensstemmelser og uklarheder har vi ikke medinddraget dette studie. Resultater kun fremtrukket af 4 studier. Hvad viser de andre? Søgning kun foretaget i MEDLINE og GOOGLE. Resultaterne nævnt i abstractet vedr. OR er ikke i overensstemmelse med de angivne OR i tabel Seo Yun Kim et al 2011 Alder eneste selvstændige risikofaktor for udvikling af SDM Hverken den kummulative dosis eller varighed af GCbehandling var associeret med udvikling af SDM Korrigeret for confoundere i form af køn, rygning, pakkeår, hyperlipidæmi, BMI, hypertension, diverse comorbiditeter. Stort studie. Der bliver jongleret rundt med begreberne hyperglykæmi og DM2 uden mønster. Monitorering foretaget ved F-BS. Andre studier peger på at denne parameter er usikker, og at man skal benytte OGTT. Retrospektivt studie. Ville være godt med en kontrol gruppe. I forhold til vores projekt: kun patienter med inflammatoriske lungesygdomme, som ikke er en generaliserbar patientgruppe, grundet sygdommenes inflammatoriske respons. Inflammationen er vist muligvis at være en 12

14 9. J.N. Hoes et al 2011 GC-behandlede og GC-naive RA pt er har sammenlignelige metaboliske parametre og har nedsat insulinfølsomhed og betacellefunktion sammenlignet med raske kontroller. Selvom kummulativ GC-dosis synes at være associeret med DM2, er der risiko for confounding by indication (da høj sygdomsaktivitet/ varighed fordrer højere doser GC) Case-kontrol med 2 case grupper og 1 kontrol. Stort studie (N=190) Veldefinerede monitoreringsenheder (OGTT, c-peptid, insulinniveau) Standardiserede sygdomsdefinitioner (IGT og DM2) selvstændig faktor for udvikling af DM2 i andet studie (6) Kontrolgruppen består hovedsagelig af overvægtige mænd. Kan muligvis underestimere resultatet, da overvægtige må formodes at have større incidens af IGT end baggrundsbefolkningen. Er ikke matchet RA-gruppen udover alder, dette bevidst pga deres fokus på RA-gruppen og GC-behandling. 13

15 Diskussion Vi fandt ved denne gennemgang af eksisterende litteratur kun få studier, der belyser vores spørgsmål defineret i formålet med studiet. Ydermere er de inkluderede studier svære at sammenligne og mange af resultaterne peger i hver sin retning. Overordnet set mangler vi derfor et entydigt svar på vores forskningsspørgsmål. I vores artikelgennemgang er vi imidlertid blevet opmærksomme på andre interessante sammenhænge, som har overrasket os, og som vi derfor har valgt også at diskutere og perspektivere. Det er tre fokusområder, som åbner nye spørgsmål som kunne være interessante at få belyst og som har betydning i vores kliniske hverdag i almen praksis. Disse er diagnotisk målemetode specifikt hos GC-behandlede, systemisk inflammationsygdom og risiko for udvikling af DM2 samt øget fokus på hyperglykæmiske symptomer hos GC-behandlede palliative patienter. Diskussion af forskningsspørgsmålene Peroral GC-behandling øger risiko for udvikling af DM2 Fire studier (2,3,5,9) finder at der er øget risiko for udvikling af hyperglykæmi eller DM2 ved GCbehandling. Kun to af disse studier (5,9) udtaler sig decideret om øget risiko for udvikling af DM2, hvoraf det ene (9) finder at associationen reduceres, når man korrigerer for sygdomsaktivitet af RA. Omvendt benytter dette studie F-BS som diagnostisk målemetode hos GC-behandlede. En målemetode som et andet studie (4) problematiserer grundet lav sensitivitet hos GC-behandlede. Dette kunne betyde en underestimering af associationen. To studier (6,8) finder ingen association mellem hyperglykæmi eller DM2 ved GC-behandling. Kun det ene (8) undersøger decideret for DM2 og ikke hyperglycæmi. Dette studie benytter ligeledes F- BS. To studier (1,4) finder usikker sammenhæng mellem DM2 og GC-behandling. Trods dette anbefaler begge studier regelmæssig monitorering af blodsukkeret under GC-behandling. En mulig forklaring på denne fortsatte anbefaling kan være, at man ikke kan bortkaste tidligere anbefalinger på baggrund af usikre resultater. For at kunne bortkaste tidligere anbefalinger ville det kræve større og længerevarende studier, der viser det modsatte. Udfra kendskab til patofysiologien er det overraskende at så få studier finder en reel sammenhæng. I lærebøger og senest i DSAMs vejledning om DM2 nævnes patienter i langvarig peroral GC-behandling som værende højrisikopatienter. Set i lyset af ovenstående resultater kan

16 man betvivle hvor stor evidensgraden for disse anbefalinger er, og om de i virkeligheden beror på ekspertvurderinger og patofysiologisk viden. Behandlingsvarighedens betydning To studier (3,6) belyser korttidsbehandling, hhv. to og en uge. Det ene (6) er et højdosis randomiseret placebo studie hos RA-pt er, som ikke finder at glucosemetabolismen forringes ved højdosis GC. Det andet (3) er ligeledes et randomiseret blindet studie med raske mænd i hhv. højog lavdosis. Dette studie finder at selv kort behandlingsvarighed forringer glucosemetabolismen, dvs. divergerende fund. Studiepopulationerne er ikke sammenlignelige, raske mænd versus RApt er med inflammation. Forklaringen på divergensen kan enten være den inflammatoriske komponent, som i et andet studie (9) har vist at være af betydning, eller også findes skillelinjen for påvirkning af glucosemetabolismen et sted mellem en og to uger. Ingen af studierne kan konkludere vedrørende risiko for udvikling af DM2, men kun på den umiddelbare effekt på glucosemetabolismen. For at belyse risikoen for udvikling af DM2 på sigt efter kortvarig GC-behandling ville det kræve et follow-up studie. En patientgruppe kunne være kronisk obstruktiv lungesyge pt er, der får kortvarige GC-kure sammenlignet med en rask kontrol gruppe. Ved gennemgang af vores artikelsamling finder vi, at kun et studie (8) har haft fokus på behandlingsvarigheden i forhold til udvikling af DM2. Dette studie finder ingen association mellem GC-behandlingsvarighed og risiko for udvikling af DM2. Tre studier(2,4,9) har populationer hvor behandlingen strækker sig over tre mdr., men ingen af disse studier forholder sig til selve varighedens indflydelse på risikoen for DM2. Det ville kræve andre studiedesigns, med enten follow-up eller case-kontrol grupper med forskellig behandlingsvarighed. Dosisafhængig association Artiklerne er vanskeligt sammenlignelige, da nogle ikke forholder sig til dosis, nogle undersøger kun lav-dosis (<10 mg), andre kun højdosis (>20 mg). Kun enkelte studier sammenligner lav- med højdosis. Tre studier (2,3,9) finder en dosisafhængig association - dette gælder både høj- og lavdosis GC. Således øger selv lav-dosis GC-behandling risikoen. Studierne har ikke angivet specifikke risikostørrelser, herunder oddsratio. Studie 9 finder at associationen falder ved korrektion for sygdomsaktivitet. Jo højere sygdomsaktivitet des højere dosis behandles man med, dvs. confounding by indication. 15

17 Et studie (8) finder at der ikke er en kummulativ dosisafhængig association. Studiet er retrospektivt med lang behandlingsvarighed. Grundet brugen af kummulativ dosis er det svært sammenligneligt med ovenstående studier. Man må have for øje at denne gruppe patienter har en systemisk inflammatorisk sygdom, som i andre studier (6,9) har vist i sig selv at indebære øget risiko for DM2. Et studie (6) undersøger kun for højdosis (hhv. 30 og 60 mg), her finder man ingen forskel i de to doser. Udfra gennemgang af artiklerne har vi ikke fundet nogen sikker dosisrelateret sammenhæng mellem GC-induceret DM2. Dette spørgsmål er således stadig uafklaret og må kræve flere studier. Dog tolker vi, at man allerede ved lavdosisbehandling bør være opmærksom på risiko for udvikling af DM2. Diagnostisk målemetode hos GC-behandlede Et studie (4) problematiserer brugen af HbA1c som diagnostisk test hos GC-behandlede patienter, da de finder en meget lavere sensitivitet (11 %) hos GC-brugere sammenholdt med den generelle population (40-65 %). Ligeledes problematiserer de brugen af F-BS, også pga. lav sensitivitet hos GC-brugere. En målemetode som stort set resten af artiklerne bruger. Effekten af GC-behandling på glucosemetabolismen er større postprandielt, og man anbefaler derfor at benytte OGTT som diagnostisk test. Et studie (8) problematiserer selv brugen af F-BS frem for OGTT og påpeger, at dette kan bevirke en underestimering af resultaterne. Set i lyset at dette, kan man betvivle styrken af de øvrige artiklers resultater og overveje i hvor stor grad en eventuel ændring af målemetode, ville have påvirket udfaldet. Dette er en interessant vinkel, da GC-behandlede patienter i DSAM s vejledning ikke er nævnt i den patientgruppe, hvor HbA1c ikke kan anvendes som diagnostisk målemetode. Systemisk inflammation To artikler (6, 9) antyder, at det måske nærmere er selve inflammationen, i en given sygdom, der har association til udviklingen af DM2, og ikke GC-behandling. Patienterne i disse studier havde RA og dermed systemisk inflammation. Vi finder det interessant at pt er med systemisk inflammation muligvis har øget risiko for udvikling af DM2. Det vil kræve yderligere undersøgelser at belyse dette nærmere. Hvis hypotesen holder stik, bør den medtages i DSAM s vejledning. 16

18 Palliative patienter I et studie (2) finder man behov for øget fokus på hyperglycæmiske symptomer hos palliative patienter i GC-behandling. Det er vanskeligt hos en palliativ patient at vurdere hvorvidt et givent symptom er på hyperglycæmisk basis eller blot afspejler patientens almene tilstand og cancersymptomer. Der findes god behandling for hyperglycæmiske symptomer, som ville bedre patientens almene tilstand. Derfor kunne regelmæssig måling af blodsukker have sin berettigelse i palliationen hos denne patientgruppe. I studiet med palliative pt er (2), påviser man øget risiko for hyperglycæmi ved GC-behandling. Man har ikke korrigeret for alder. Et andet studie (8) finder at netop alder er en selvstændig risikofaktor for udvikling af DM2. Alder kan derfor være en mulig confounder i det palliative studie, da medianalderen er høj (71 år). Der vil da være tale om en overestimering af associationen mellem GC-behandling og DM2. 17

19 Konklusion/Perspektivering Ud fra grundig gennemgang af den eksisterende litteratur, kan vi ikke entydigt få besvaret vores forskningsspørgsmål om peroral GC-behandling øger risikoen for udvikling af DM2. Vi tillader os derfor at konkludere at de eksisterende anbefalingerne beror på ekspert- og patofysiologisk viden, dermed evidensniveau 5 (bilag 1). For at øge anbefalingernes styrke vil det kræve yderligere studier, der er sammenlignelige hvad angår populationer og diagnostisk målemetode. Forinden bør den mest sensitive målemetode til GC-behandlede patienter fastlægges. Ud fra vores gennemgang af eksisterende materiale er den bedste diagnostiske målemetode formentlig OGTT (4). Da dette udelukkende beror på ét studie, vil det kræve yderligere studier, for at anbefale denne målemetode som den gældende hos GC-behandlede. Hvad angår betydningen af dosis og varighed af GC-behandling, foreligger der heller ikke her tilstrækkelig og sammenlignelig litteratur. Dog peger flere studier på, at man allerede ved lavdosis GC-behandling bør være opmærksom på risikoen for udvikling af DM2. Et randomiseret placebokontrolleret dobbeltblindet studie (3) påviser hyperglycæmi efter kortidsbehandling. Dette fund er relevant for den kliniske hverdag, hvor mange patienter behandles med kortvarige GCkure, deriblandt KOL patienter. Længerevarende follow-up studier kunne være interessant for risikoen på sigt. De budskaber vi tager med os videre i den kliniske hverdag er: 1. Årlig screening for DM2 hos lav- og højdosis GC-behandlede patienter. Individuel vurdering vedrørende KOL patienter med mange årlige eksacerbationer. 2. Overveje årlig screening hos patienter med kronisk inflammatorisk systemisk sygdom. 3. Øget opmærksomhed på hyperglycæmiske symptomer hos palliative patienter i GC-behandling. Individuel vurdering af hvorvidt der bør foretages regelmæssig monitorering af blodsukker. 18

20 Referencer 1. M.C van der Goes et al; Monitoring adverse events of low-dose glucocorticoid therapy: EULAR recommendations for clinical trials and daily practice. Ann Rheu.Dis 2010; 69: Jana Pilkey et al; Corticosteroid-Induced Diabetes in Palliative Care. Jrl of Palliative Medicine 2012; vol 15; D.H. Van Raalte et al; Low-dose glucocorticoid treatment affects multiple aspects of intermideary metabolism in healthy humans: a randomizes controlled trial. Diabetologia 2011; 54: MG. Burt et al; Screening for diabetes in patients with inflammatory rheumatological desease administered long-term prednisolone: a cross sectional study. Rheumatology 2012; 51: Gulliford MC et al ; Risk og Diabetes associated with prescribed glucocorticoids in a large population. Diabetes Care 2006; vol 29; 12: Debby den Uyl et al; Metabolic effects of High-dose Prednisolone Treatment in early Rheumatoid Arthritis. Arthritis & Rheumatism 2012; vol 64; 3: Clore et al; Glucocorticoid-induced hyperglycemia. Endocrine Practice 2009; vol 15; 5: Seo Yun Kim et al; Incidens and risk factors and steriod-induced diabetes in patients with respiratory desease. J Korean Med Sci 2011; 26: J.N. Hoes et al; Glucose tolerance, insulin sensitivity and beta-cell function in patients with rheumatoid treated with or without low-to-medium dose glucocorticoid. Ann Rheum Dis 2011; 70: Medstat.dk 11. Claus Hagen, overlæge, dr.med. Med. endokrinologisk afd. M: Systemisk kortikosteroidbehandling, 12. DSAM s vejledning : Type 2 diabetes et metabolisk syndrom 19

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?

Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Opgave i Forskningstræning - Almen Medicin - Hold 18 Udarbejdet November 2012 til Marts

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 Månedsskriftet Artikel, af Jette Kolding Kristensen, Thomas Drivsholm. Jette Kolding

Læs mere

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Dansk Selskab for Almen Medicin 2012 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere