Model over SKV procedure. Se figuren i en større version
|
|
- Harald Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sund By Sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. Tlf Faser i SKV Når man vælger at gennemføre en SKV, er det vigtigt, at de ressourcer, der afsættes til SKV en, er afstemt med omfanget og betydningen af projektforslaget eller planen i den konkrete sammenhæng. Det vil som oftest være i scoping/udformningsfasen, at man ud fra den fastsatte tid og de tilgængelige ressourcer fastsætter rammerne for og omfanget af SKV en. Faser i SKV Sund By Netværket bygger sin beskrivelse af SKV og vejledning om anvendelse af SKV på materiale udarbejdet af Health Impact Assessment sub-netværket under WHO, Sundhedsstyrelsens publikation Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis (2008) samt erfaringer fra SKV-udøvere i Danmark. Model over SKV procedure Se figuren i en større version Begrebsafklaring Terms of reference (TOR): Terms of reference er et dokument, som beskriver formålet og strukturen af SKV en. TOR sætter de geografiske, tidsmæssige, indholdsmæssige og ansvarsmæssige rammer for SKV en og for selve vurderingen. Derudover skal TOR beskrive, hvorledes man vil kvalitetssikre den information, som forelægges beslutningstagerne (metode og rapportering), og hvorledes man vil evaluere processen og evt. den overordnede effekt af SKV herunder succes- og evalueringskriterier. I forhold til baselinestudier, skal TOR indeholde en konkret oversigt over de feltundersøgelser og skrivebordsundersøgelser, der skal udføres, foruden en opsummering af de inputs og spørgsmål, der er kommet fra offentligheden. Baselinestudier: Baselinestudier er de grundlæggende undersøgelser af de sundhedsmæssige forhold i dag, som skal bruges til at analysere de mulige sundhedskonsekvenser af initiativet. I forbindelse med baselinestudierne kan der ske der en inddragelse af interessenter, ligesom i SKV ens andre faser. Dette sker blandt andet igennem 1
2 borgermøder foruden direkte møder med interessenter. Interessenterne er personer eller organisationer, som på en eller anden måde har en berøringsflade med projektet. Screening En screening er en forundersøgelse, som har til formål at udvælge de projektforslag eller planer, der har potentielle sundhedskonsekvenser og derfor kan være genstand for en SKV. Screeningen kan være med til at give nogle indledende sundhedsmæssige overvejelser om initiativet, også selvom screeningen medfører, at der skal gennemføres en SKV. I denne situation udarbejder de fleste et notat, som indeholder resultaterne og overvejelserne fra screeningsprocessen. Det kan også være, at sundhedskonsekvenserne er kendte og løsningsforslagene veldokumenterede. I disse tilfælde kan man nøjes med at udarbejde en SKV-screeningsrapport. Man benytter ofte et screeningsværktøj som en hjælp under screeningen. Dette er med til at sikre, at man kommer hele vejen rundt i overvejelsen af mulige sundhedskonsekvenser af forslaget. Desuden er værktøjet med til at fremhæve de sundhedsmæssige prioritetsområder i kommunen/regionen/ staten. Et screeningsværktøj bør være enkelt at bruge, kort og præcist, således at hovedspørgsmålene bliver tydelige og hurtigt kan besvares, så det nemt kan besluttes, om der er behov for at udarbejde en fuld SKV eller ej. Screeningsværktøjet skal ligeledes være relevant og konstruktivt for hver sektor, som udfører screeninger. Screeninger kan ske systematisk, efter en prioritering af relevante områder eller efter behov. Et screeningsværktøj bør gøre opmærksom på følgende forhold: Økonomi, mennesker, samfund, sundhed og investeringens omfang Hvilke sundhedsdeterminanter er i spil (evt. præsentation af årsagssammenhænge i en screeningsrapport) o Indtægt og social status, sociale og støttende netværk, uddannelse og læsefærdigheder, beskæftigelse og arbejdsforhold, sociale miljøer, fysiske miljøer (lyd, luft, vand, boligforhold, arbejdsmiljø og sikkerhed, trafikplanlægning), individers sundhedsfremmende, -forebyggende og -vedligeholdende adfærd, varetagelse af børns opvækst, biologiske og genetiske anlæg, sundhedsvæsnet og offentlige tilbud, køn og kultur Omfang og hyppighed af konsekvenserne for sundhed o Enkelte eller flere, kumulative, kort- eller langsigtede Sårbare befolkningsgrupper o Samme konsekvens for hele befolkningen eller på enkelte befolkningsgrupper Tilgængelige ressourcer, herunder økonomi, adgang til data, mandskab, osv. Der findes en del eksempler på screeningsværktøjer, under emnet Værktøjer finder du links til danske og udenlandske vejledninger og screeningsværktøjer. Før man fortsætter til scoping/udformningsfasen er det vigtigt at undersøge følgende: om SKV en vil være med til at understøtte de eksisterende politiske prioriteringer og den planmæssige kontekst; at tidsperspektivet tillader både at gennemføre og at inddrage resultaterne af en SKV i den videre proces; at ressourcerne til at gennemføre SKV en er til stede i forhold til personer og tid; og at den nødvendige opbakning er til stede i organisationen. Scoping Hvis resultatet af screeningen er, at det givne projektforslag eller planen bør undergå en fuld SKV, og den politiske 2
3 og planmæssige kontekst understøtter en sådan, er næste skridt at fastlægge, hvordan denne SKV bedst muligt kan gennemføres i den givne situation. Dette kaldes scoping, dvs. udformning af SKV en. Scoping/udformningsfasen igangsættes ideelt af en tværfaglig styregruppe bestående af repræsentanter fra udbyderen af SKV en, det udførende SKV-team, initiativtagerne til SKV en (f.eks. en ekstern organisation eller sundhedsforvaltningen), det berørte lokalsamfund og andre relevante interessenter (f.eks. repræsentanter fra andre relevante forvaltninger). Medlemmerne af styregruppen bør være i stand til at træffe beslutningerne på vegne af dem, de repræsenterer. Formanden for styregruppen udpeges ved det første møde. Styregruppen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af SKV en. Styregruppen har endvidere ansvaret for at gennemføre en kritisk vurdering af kvaliteten af SKV-teamets rapport og anbefalinger, og for at præsentere resultaterne og anbefalingerne til de forskellige relevante beslutningsfora. Funktionen som SKV-tovholder vil som regel være projektlederen for udarbejdelsen af projektforslaget eller planen. SKV-tovholderen indgår i styregruppen og er ansvarlig for udarbejdelsen af Terms of Reference, projektbeskrivelsen og evt. udbudsmateriale, og indgår som regel også i SKV-teamet (se nedenfor). Scoping/udformningsfasen skal resultere i en dækkende beskrivelse af arbejdsprocessen (ansvarsfordeling, ressourceallokering mv.) samt organisering (bl.a. udvælgelse af SKV-team), en konkret formulering af de temaer, der skal undersøges i SKV en, samt de metodiske, tidsmæssige og geografiske rammer for vurderingen. Denne fase indeholder som regel følgende aspekter, som skal indgå i den såkaldte Terms of Reference (TOR), som er en arbejdsbeskrivelse for det SKV-team, der skal udføre den fulde SKV: Målet og hensigten med SKV en herunder hvilke elementer i forslaget, der vil være genstand for SKV en Hvordan arbejdet er organiseret (styregruppe, SKV-team, evt. eksterne konsulenter) Nødvendige kvalifikationer for SKV-teamet, evt. eksterne konsulenter Kontekstmæssige forhold og begrænsninger for SKV en Temaer, sygdoms- og sundhedsspørgsmål, som medtages i risikovurderingen Medtagelse af relevante demografiske og sundhedsmæssige oplysninger om den undersøgte befolkning i befolkningsprofilen Valg af kvalitativ og kvantitativ viden, data og metoder i analysen De tidsmæssige og geografiske rammer for analysen Udvælgelse af interessenter samt strategi for (borger)deltagelse/involvering af interessenter/høring Allokering af opgaver og ressourcer Hvordan SKV en skal opfølges og evalueres (Valg af sundhedsparametre) For at afdække de relevante temaer i scoping/udformningsfasen kan der i lighed med screening udvikles et scopingværktøj i kommunen. Redskaber nævnt i den internationale litteratur skal sandsynligvis tilpasses danske forhold, idet der oftest vil være forskel i SKV ens indhold f.eks. i forhold til forvaltningsstruktur og arbejdsgange i en kommune. De informationskilder som oftest anvendes i SKV er: Interessent workshops (giver adgang til lokal viden om forholdene, som er svære at identificere ved brug af traditionel informationssøgning) Lokale data og statistikker (man kan også få nyttige data fra frivillige organisationer eller fagfolk, som arbejder i området) De lokale informationer er med til at skabe sammenligningsgrundlaget for resten af SKV en, således at man er i stand til at: o Vurdere konsekvenserne af forslaget o Identificere øvrig relevant litteratur 3
4 o Fremhæve eller identificere lokale uligheder i sundhed o Identificere sårbare/udsatte grupper o Identificere interessenter eller informanter Litteratur reviews (Man kan enten søge efter videnskabelige artikler eller rapporter, såsom SKVrapporter, af lignende projektforslag/planer. Det er vigtigt også at indhente oplysninger om den regionalog nationalpolitiske kontekst, hvis SKV en gennemføres på kommunalt niveau) Forskning (bør kun overvejes hvis ressourcerne er tilgængelige, eller hvis en lokal institution har mulighed for at udføre forskning i forbindelse med SKV en) Inspiration, til hvordan man laver en befolkningsprofil, som er brugbar til SKV, kan fås hos Belfast Healthy Cities under publikationer. Metoderne for involvering af interessenter kan opdeles i to typer: Den ikke-interaktive metode, hvor interessenterne bliver hørt, men ikke interagerer med hinanden Den interaktive metode, hvor interessenter interagerer med hinanden, og hvor man søger konsensus Tabel 1 nedenfor viser en tabel med eksempler på ikke-interaktive og interaktive metoder for deltagelse af interessenter. Tabel 1 Eksempler på traditionelle deltagelsesmetoder Ikke-interaktive metoder Interaktive metoder Individuelle interviews Surveys Skriftlige spørgsmål Interessent workshops (rapid appraisal, udarbejdet af Erica Ison på vegne af det europæiske Sund By Netværk, forretningsfora og offentlige events) Fokus grupper Borger juryer Gruppeinterviews Delphi opgaver (se the European Health Impact Assessment guide) Man kan også benytte mere kreative metoder til at konsultere interessenter i den deltagende SKV, såsom eksemplerne i tabel 2. Tabel 2 Eksempler på kreative deltagelsesmetoder Ikke-interaktive metoder Interaktive metoder Dagbøger/logbøger Fotografier og videooptagelser Rollespil eller dramarelaterede teknikker Historiefortælling 4
5 Beskrivelser fra individer Gruppebilleder eller videooptagelser Beskrivelser fra grupper Vurdering og afvejning af sundhedsrisici og sundhedsmuligheder Vurderings- og afvejningsfasen af SKV er den del af processen, hvor den faktuelle viden og data anvendes til at estimere projektforslaget eller planens negative eller positive indvirkning på befolkningens sundhed ud fra de fastsatte rammer i TOR. Her vurderes de indkredsede konsekvenser i kvalitative eller kvantitative termer. Dette består af to dele: En serie af enkelte risikovurderinger af hver af de udvalgte risikofaktorer, der påvirker sundhedstilstanden for de borgere, der bliver berørt af initiativet. En risikoafvejning hvor resultatet af de enkelte risikovurderinger sammenlignes, afbalanceres og prioriteres ud fra omfanget og betydningen af konsekvenserne samt de kumulative effekter eller krydseffekter. Risikoafvejningen gennemføres typisk af SKV projektgruppen, men man kan også inddrage styregruppen og interessenterne i risikoafvejningen (se metoden rapid appraisal af Erica Ison eller i publikationen Health impact assessment redigeret af John Kemm, Jayne Parry, og Stephen Palmer, Oxford University Press, 2004). Risiko- eller mulighedsvurderinger kan både gøres op i kvantitative og kvalitative termer. Kvalitative vurderinger formidler information om retningen af effekten, dvs. demonstrerer, hvorvidt der er en øget, mindsket eller uændret risiko eller mulighed. Kvantitative vurderinger kvantificerer risiko og mulighed i form af tal baseret på eksisterende årsags-virknings forhold, beskrevet i epidemiologi eller i studier inden for den bredere folkesundhedslitteratur. I afvejningen af risici og muligheder sammenholder man både de positive og negative sider af hver sundhedskonsekvens, mens prioritering er en rangering, som også tager højde for andre lokale forhold end sammenhæng mellem eksponering og effekt. Rapportering Hvis en SKV afsluttes efter screeningen, består rapporteringen af et kort notat om screeningsresultaterne og evt. anbefalinger til alternativ fremgangsmåde, hvis der ikke anbefales at gennemføre en SKV. Der skal også indgå en argumentation for, hvorfor det ikke anbefales at gennemføre en SKV. Gennemføres de øvrige faser i SKV en, skal det samlede arbejde opsummeres i en afsluttende rapport. Rapporten bør være kort og indeholde følgende elementer: Resumé inkl. præsentation af anbefalinger Kort beskrivelse af det undersøgte forslag til politik, strategi, program, plan eller projekt Reference til det screeningsværktøj som er anvendt; hvis der er udviklet et nyt screeningsværktøj, kan det vedlægges som bilag Resultatet af screening med begrundelse for, hvorfor der er valgt at gennemføre en SKV Kort beskrivelse af den indledende scoping- og vurderingsfase (TOR, SKV-teamet, og hvem udførte hvad) Præsentation af relevante sundhedsdeterminanter, årsagssammenhænge samt en beskrivelse og analyse/estimering af de enkelte sundhedsrisici og muligheder, som projektet eller planen vil aflede Argumentation for afvejningen af sundhedsrisici og -muligheder og prioriteringen af konsekvenser samt diskussion af resultater Præsentation af anbefalinger til beslutningstagerne Forslag til opfølgning på anbefalingernes implementering, monitorering af de faktiske konsekvenser og evalueringen af SKV en 5
6 Beslutningstagningen For at kunne fremlægge resultaterne af SKV en for beslutningstagerne er det nødvendigt at identificere nøglepersonerne i beslutningsprocessen, som er i stand til at implementere anbefalingerne fra SKV en. Man vil også være nødt til at overveje, hvorledes man vil præsentere resultaterne fra SKV en. Man kan i denne forbindelse overveje følgende: Skal der holdes møde med beslutningstagerne? Skal resultaterne præsenteres ved en række beslutningsfora i området? Skal resultaterne præsenteres ved en specielt arrangeret workshop? Man bør overveje sådan en workshop, hvor alle afdelingerne, som har medansvar for gennemførelsen af forslaget, er inviteret. Når beslutningstagerne bliver præsenteret for anbefalingerne fra enten screeningen eller den fuldstændige SKV, er det op til dem at afgøre, i hvilket omfang initiativet skal stoppes, revideres eller gennemføres uændret. De kan også blive nødt til at tage stilling til, om der skal gennemføres en anden slags vurdering (f.eks. af miljø, økonomi eller andre forhold) og hvilke sundhedsforhold, som bør belyses i den anden vurdering. Derudover skal de udvælge kritiske områder, som der skal følges op på, eller som med tiden skal evalueres i forbindelse med initiativet. Alt sammen skal munde ud i en sundhedshandleplan med ansvarlige for gennemførelsen af anbefalingerne samt for opfølgningen og evalueringen af sundhedsforholdene og for evalueringen af SKV en. Evaluering I SKV taler man primært om to former for evaluering, procesevaluering og effektevaluering. Procesevaluering gennemføres som en del af opfølgnings- og evalueringsfasen af SKV. Formålet med procesevaluering er at hjælpe til en udvikling og forbedring af fremtidige SKV er i kommunen, regionen eller staten. Procesevaluering er en mulighed for at gå sig selv efter i sømmene og blive bevidst om de gode og de dårlige erfaringer fra SKV-processen. Procesevalueringen gennemføres efter, at resultaterne fra SKV en er blevet præsenteret for beslutningstagerne, dog skal evalueringskriterierne ligge fast allerede i scoping/udformningsfasen. Effektevaluering er en vigtig del i undersøgelsen, om SKV har en positiv indvirkning på befolkningssundheden. Desværre findes der ikke ret mange undersøgelser, som måler effekt og cost-effektiviteten af SKV. I stedet har man forsøgt at undersøge, om SKV en har haft en indflydelse på beslutningstagerne og på forslaget. Undersøgelser af effekten af SKV har dog fået større opmærksomhed de seneste år. SKV og andre typer konsekvensvurderinger Der findes mange forskellige slags konsekvensvurderinger foruden SKV. De mest almindelige er: vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) miljøvurderinger af planer og programmer også kaldet strategisk miljøvurderinger (SMV), sundhedsøkonomiske analyser, socialkonsekvensvurderinger og medicinsk teknologivurderinger (MTV). Der findes mange grænseflader mellem SKV og de andre vurderinger, og man kan i screenings- og scoping/udformningsfasen i SKV også overveje muligheden for at integrere vurderingen af bestemte sundhedsparametre i andre vurderinger. Ønskes der yderligere viden, om hvordan man kan integrere SKV eller et sundhedshensyn i VVM og SMV, kan rapporten Integrering af SKV eller et sundhedsmæssigt hensyn i andre konsekvensvurderinger: VVM og SMV udarbejdet for Sund By Netværket anbefales. 6
7 I tabellen nedenfor vises de mest kendte typer af konsekvensvurderinger. Tabel med forskellige typer af konsekvensvurderinger Gulis et al., Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis, Sundhedsstyrelsen, 2008, bilag
SUNDHEDSKONSEKVENS- VURDERING - FRA TEORI TIL PRAKSIS
SUNDHEDSKONSEKVENS- VURDERING - FRA TEORI TIL PRAKSIS 2008 Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Gabriel Gulis Peter Gry Stella R.J Kræmer - alle fra Forskningsenheden
Læs mereSundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis
Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis 2008 Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Gabriel Gulis Peter Gry Stella R.J Kræmer Fra Forskningsenheden
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereDCEA - kort. Miljøvurdering som løftestang for sundere byplanlægning
Miljøvurdering som løftestang for sundere byplanlægning VED PROFESSOR LONE KØRNØV 13. December 2011 DCEA - kort Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) ved Aalborg Universitet Institut for Planlægning
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE
PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereUddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland
Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.
Læs mereL E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T
Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereAfprøvning af modeller for implementering af. Sundhedskonsekvensvurdering i danske. kommuner
Afprøvning 2013 af modeller for implementering af Afprøvning af modeller for implementering af sundhedskonsekvensvurdering i udvalgte kommuner Evaluering af et pilotforløb under Sund By Netværkets implementeringsprojekt
Læs mereGuide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter
Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereVejledning til kommunal mini-mtv
Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mereKommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.
PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereEFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.
EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs merePLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018
PLASK Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018 Hvad er formålet med PLASK? Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereProcesplan for cykelhandlingsplan
Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereVejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag
Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen
Læs mereEVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE
EVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE PREBEN ENGELBREKT, DIREKTØR MARIE STIGAARD TØLBØLL, SPECIALKONSULENT 15.09.2017
Læs mereVejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag
Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-1
Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05
Læs mereNetværk for sundhed og lokalsamfund
Netværk for sundhed og lokalsamfund Sund By Netværket, Forskningscenter for forebyggelse og sundhed og Steno Diabetes Center byder VELKOMMEN Charlotte Iisager Petersen, sekretariatschef i Sund By Netværket
Læs mereVejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag
VEJ nr 9364 af 01/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2019 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-211 Senere ændringer til forskriften
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereNOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd
NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereSund By Netværkets opstartsmøde: temagruppen om seksuel sundhed
Sund By Netværkets opstartsmøde: temagruppen om seksuel sundhed 24. maj 2018 VELKOMMEN Charlotte Iisager Petersen, sekretariatschef Program for dagen 10.15 Velkommen v/ Sund By Netværket og arbejdsgruppen
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereProjektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.
Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereGuide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen
Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Maj 2013 Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Udgivet maj 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereDen gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? 13 Maj 2009 Udgivet af: KL Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien
Læs mereTag vare på dine vælgere. Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde
Tag vare på dine vælgere Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde Forord Det gode, sunde liv handler ikke bare om at motionere og at holde sig fra røg og alkohol. Det handler også om at have et
Læs mereBilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Læs mereSamlet varig ændring
INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Bedre trivsel og færre voldsomme episoder på specialskoler og almene skoler
Læs mereFormål med Sund By Netværket
Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende
Læs mereSagsnr
Dato 25. oktober 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 4 2. Krav...
Læs mereKommissorium for styregruppe Struktur for arbejde med studiemiljøundersøgelse på SDU
Kommissorium for styregruppe Struktur for arbejde med studiemiljøundersøgelse på SDU Syddansk Universitet HR-service, Arbejdsmiljøkontoret, revideret november på baggrund af beslutning i styregruppen oktober
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereVurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S
Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereKommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.
Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereSkema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereSund By Netværkets strategi
s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs merePræsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu
Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse
Læs mereDen gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed
Læs mereProjektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
Læs mereREGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19.
5.1.2. REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ 2009 Præsidiet - der henviser til forretningsordenens artikel 23, stk. 2 1, - der henviser til sin afgørelse af 1. september 2003 om STOA's fremtidige
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereSTILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE (24:00), lokal tid i Alicante (CET)
STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE Stillingsbetegnelse Specialist i håndhævelse (M/K) Ansættelsesgruppe/lønklasse AD 8 Kontrakttype Midlertidigt ansat Reference VEXT/18/292/AD
Læs mereIgangsættelse af Anskaffelsesfase
Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereProjektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet
Projektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet Baggrund og udgangspunkt Aalborg, Viborg og Ribe Stifter er alle stifter, der er karakteriseret ved at være stifter,
Læs mereVirksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Læs mere