Model over SKV procedure. Se figuren i en større version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Model over SKV procedure. Se figuren i en større version"

Transkript

1 Sund By Sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. Tlf Faser i SKV Når man vælger at gennemføre en SKV, er det vigtigt, at de ressourcer, der afsættes til SKV en, er afstemt med omfanget og betydningen af projektforslaget eller planen i den konkrete sammenhæng. Det vil som oftest være i scoping/udformningsfasen, at man ud fra den fastsatte tid og de tilgængelige ressourcer fastsætter rammerne for og omfanget af SKV en. Faser i SKV Sund By Netværket bygger sin beskrivelse af SKV og vejledning om anvendelse af SKV på materiale udarbejdet af Health Impact Assessment sub-netværket under WHO, Sundhedsstyrelsens publikation Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis (2008) samt erfaringer fra SKV-udøvere i Danmark. Model over SKV procedure Se figuren i en større version Begrebsafklaring Terms of reference (TOR): Terms of reference er et dokument, som beskriver formålet og strukturen af SKV en. TOR sætter de geografiske, tidsmæssige, indholdsmæssige og ansvarsmæssige rammer for SKV en og for selve vurderingen. Derudover skal TOR beskrive, hvorledes man vil kvalitetssikre den information, som forelægges beslutningstagerne (metode og rapportering), og hvorledes man vil evaluere processen og evt. den overordnede effekt af SKV herunder succes- og evalueringskriterier. I forhold til baselinestudier, skal TOR indeholde en konkret oversigt over de feltundersøgelser og skrivebordsundersøgelser, der skal udføres, foruden en opsummering af de inputs og spørgsmål, der er kommet fra offentligheden. Baselinestudier: Baselinestudier er de grundlæggende undersøgelser af de sundhedsmæssige forhold i dag, som skal bruges til at analysere de mulige sundhedskonsekvenser af initiativet. I forbindelse med baselinestudierne kan der ske der en inddragelse af interessenter, ligesom i SKV ens andre faser. Dette sker blandt andet igennem 1

2 borgermøder foruden direkte møder med interessenter. Interessenterne er personer eller organisationer, som på en eller anden måde har en berøringsflade med projektet. Screening En screening er en forundersøgelse, som har til formål at udvælge de projektforslag eller planer, der har potentielle sundhedskonsekvenser og derfor kan være genstand for en SKV. Screeningen kan være med til at give nogle indledende sundhedsmæssige overvejelser om initiativet, også selvom screeningen medfører, at der skal gennemføres en SKV. I denne situation udarbejder de fleste et notat, som indeholder resultaterne og overvejelserne fra screeningsprocessen. Det kan også være, at sundhedskonsekvenserne er kendte og løsningsforslagene veldokumenterede. I disse tilfælde kan man nøjes med at udarbejde en SKV-screeningsrapport. Man benytter ofte et screeningsværktøj som en hjælp under screeningen. Dette er med til at sikre, at man kommer hele vejen rundt i overvejelsen af mulige sundhedskonsekvenser af forslaget. Desuden er værktøjet med til at fremhæve de sundhedsmæssige prioritetsområder i kommunen/regionen/ staten. Et screeningsværktøj bør være enkelt at bruge, kort og præcist, således at hovedspørgsmålene bliver tydelige og hurtigt kan besvares, så det nemt kan besluttes, om der er behov for at udarbejde en fuld SKV eller ej. Screeningsværktøjet skal ligeledes være relevant og konstruktivt for hver sektor, som udfører screeninger. Screeninger kan ske systematisk, efter en prioritering af relevante områder eller efter behov. Et screeningsværktøj bør gøre opmærksom på følgende forhold: Økonomi, mennesker, samfund, sundhed og investeringens omfang Hvilke sundhedsdeterminanter er i spil (evt. præsentation af årsagssammenhænge i en screeningsrapport) o Indtægt og social status, sociale og støttende netværk, uddannelse og læsefærdigheder, beskæftigelse og arbejdsforhold, sociale miljøer, fysiske miljøer (lyd, luft, vand, boligforhold, arbejdsmiljø og sikkerhed, trafikplanlægning), individers sundhedsfremmende, -forebyggende og -vedligeholdende adfærd, varetagelse af børns opvækst, biologiske og genetiske anlæg, sundhedsvæsnet og offentlige tilbud, køn og kultur Omfang og hyppighed af konsekvenserne for sundhed o Enkelte eller flere, kumulative, kort- eller langsigtede Sårbare befolkningsgrupper o Samme konsekvens for hele befolkningen eller på enkelte befolkningsgrupper Tilgængelige ressourcer, herunder økonomi, adgang til data, mandskab, osv. Der findes en del eksempler på screeningsværktøjer, under emnet Værktøjer finder du links til danske og udenlandske vejledninger og screeningsværktøjer. Før man fortsætter til scoping/udformningsfasen er det vigtigt at undersøge følgende: om SKV en vil være med til at understøtte de eksisterende politiske prioriteringer og den planmæssige kontekst; at tidsperspektivet tillader både at gennemføre og at inddrage resultaterne af en SKV i den videre proces; at ressourcerne til at gennemføre SKV en er til stede i forhold til personer og tid; og at den nødvendige opbakning er til stede i organisationen. Scoping Hvis resultatet af screeningen er, at det givne projektforslag eller planen bør undergå en fuld SKV, og den politiske 2

3 og planmæssige kontekst understøtter en sådan, er næste skridt at fastlægge, hvordan denne SKV bedst muligt kan gennemføres i den givne situation. Dette kaldes scoping, dvs. udformning af SKV en. Scoping/udformningsfasen igangsættes ideelt af en tværfaglig styregruppe bestående af repræsentanter fra udbyderen af SKV en, det udførende SKV-team, initiativtagerne til SKV en (f.eks. en ekstern organisation eller sundhedsforvaltningen), det berørte lokalsamfund og andre relevante interessenter (f.eks. repræsentanter fra andre relevante forvaltninger). Medlemmerne af styregruppen bør være i stand til at træffe beslutningerne på vegne af dem, de repræsenterer. Formanden for styregruppen udpeges ved det første møde. Styregruppen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af SKV en. Styregruppen har endvidere ansvaret for at gennemføre en kritisk vurdering af kvaliteten af SKV-teamets rapport og anbefalinger, og for at præsentere resultaterne og anbefalingerne til de forskellige relevante beslutningsfora. Funktionen som SKV-tovholder vil som regel være projektlederen for udarbejdelsen af projektforslaget eller planen. SKV-tovholderen indgår i styregruppen og er ansvarlig for udarbejdelsen af Terms of Reference, projektbeskrivelsen og evt. udbudsmateriale, og indgår som regel også i SKV-teamet (se nedenfor). Scoping/udformningsfasen skal resultere i en dækkende beskrivelse af arbejdsprocessen (ansvarsfordeling, ressourceallokering mv.) samt organisering (bl.a. udvælgelse af SKV-team), en konkret formulering af de temaer, der skal undersøges i SKV en, samt de metodiske, tidsmæssige og geografiske rammer for vurderingen. Denne fase indeholder som regel følgende aspekter, som skal indgå i den såkaldte Terms of Reference (TOR), som er en arbejdsbeskrivelse for det SKV-team, der skal udføre den fulde SKV: Målet og hensigten med SKV en herunder hvilke elementer i forslaget, der vil være genstand for SKV en Hvordan arbejdet er organiseret (styregruppe, SKV-team, evt. eksterne konsulenter) Nødvendige kvalifikationer for SKV-teamet, evt. eksterne konsulenter Kontekstmæssige forhold og begrænsninger for SKV en Temaer, sygdoms- og sundhedsspørgsmål, som medtages i risikovurderingen Medtagelse af relevante demografiske og sundhedsmæssige oplysninger om den undersøgte befolkning i befolkningsprofilen Valg af kvalitativ og kvantitativ viden, data og metoder i analysen De tidsmæssige og geografiske rammer for analysen Udvælgelse af interessenter samt strategi for (borger)deltagelse/involvering af interessenter/høring Allokering af opgaver og ressourcer Hvordan SKV en skal opfølges og evalueres (Valg af sundhedsparametre) For at afdække de relevante temaer i scoping/udformningsfasen kan der i lighed med screening udvikles et scopingværktøj i kommunen. Redskaber nævnt i den internationale litteratur skal sandsynligvis tilpasses danske forhold, idet der oftest vil være forskel i SKV ens indhold f.eks. i forhold til forvaltningsstruktur og arbejdsgange i en kommune. De informationskilder som oftest anvendes i SKV er: Interessent workshops (giver adgang til lokal viden om forholdene, som er svære at identificere ved brug af traditionel informationssøgning) Lokale data og statistikker (man kan også få nyttige data fra frivillige organisationer eller fagfolk, som arbejder i området) De lokale informationer er med til at skabe sammenligningsgrundlaget for resten af SKV en, således at man er i stand til at: o Vurdere konsekvenserne af forslaget o Identificere øvrig relevant litteratur 3

4 o Fremhæve eller identificere lokale uligheder i sundhed o Identificere sårbare/udsatte grupper o Identificere interessenter eller informanter Litteratur reviews (Man kan enten søge efter videnskabelige artikler eller rapporter, såsom SKVrapporter, af lignende projektforslag/planer. Det er vigtigt også at indhente oplysninger om den regionalog nationalpolitiske kontekst, hvis SKV en gennemføres på kommunalt niveau) Forskning (bør kun overvejes hvis ressourcerne er tilgængelige, eller hvis en lokal institution har mulighed for at udføre forskning i forbindelse med SKV en) Inspiration, til hvordan man laver en befolkningsprofil, som er brugbar til SKV, kan fås hos Belfast Healthy Cities under publikationer. Metoderne for involvering af interessenter kan opdeles i to typer: Den ikke-interaktive metode, hvor interessenterne bliver hørt, men ikke interagerer med hinanden Den interaktive metode, hvor interessenter interagerer med hinanden, og hvor man søger konsensus Tabel 1 nedenfor viser en tabel med eksempler på ikke-interaktive og interaktive metoder for deltagelse af interessenter. Tabel 1 Eksempler på traditionelle deltagelsesmetoder Ikke-interaktive metoder Interaktive metoder Individuelle interviews Surveys Skriftlige spørgsmål Interessent workshops (rapid appraisal, udarbejdet af Erica Ison på vegne af det europæiske Sund By Netværk, forretningsfora og offentlige events) Fokus grupper Borger juryer Gruppeinterviews Delphi opgaver (se the European Health Impact Assessment guide) Man kan også benytte mere kreative metoder til at konsultere interessenter i den deltagende SKV, såsom eksemplerne i tabel 2. Tabel 2 Eksempler på kreative deltagelsesmetoder Ikke-interaktive metoder Interaktive metoder Dagbøger/logbøger Fotografier og videooptagelser Rollespil eller dramarelaterede teknikker Historiefortælling 4

5 Beskrivelser fra individer Gruppebilleder eller videooptagelser Beskrivelser fra grupper Vurdering og afvejning af sundhedsrisici og sundhedsmuligheder Vurderings- og afvejningsfasen af SKV er den del af processen, hvor den faktuelle viden og data anvendes til at estimere projektforslaget eller planens negative eller positive indvirkning på befolkningens sundhed ud fra de fastsatte rammer i TOR. Her vurderes de indkredsede konsekvenser i kvalitative eller kvantitative termer. Dette består af to dele: En serie af enkelte risikovurderinger af hver af de udvalgte risikofaktorer, der påvirker sundhedstilstanden for de borgere, der bliver berørt af initiativet. En risikoafvejning hvor resultatet af de enkelte risikovurderinger sammenlignes, afbalanceres og prioriteres ud fra omfanget og betydningen af konsekvenserne samt de kumulative effekter eller krydseffekter. Risikoafvejningen gennemføres typisk af SKV projektgruppen, men man kan også inddrage styregruppen og interessenterne i risikoafvejningen (se metoden rapid appraisal af Erica Ison eller i publikationen Health impact assessment redigeret af John Kemm, Jayne Parry, og Stephen Palmer, Oxford University Press, 2004). Risiko- eller mulighedsvurderinger kan både gøres op i kvantitative og kvalitative termer. Kvalitative vurderinger formidler information om retningen af effekten, dvs. demonstrerer, hvorvidt der er en øget, mindsket eller uændret risiko eller mulighed. Kvantitative vurderinger kvantificerer risiko og mulighed i form af tal baseret på eksisterende årsags-virknings forhold, beskrevet i epidemiologi eller i studier inden for den bredere folkesundhedslitteratur. I afvejningen af risici og muligheder sammenholder man både de positive og negative sider af hver sundhedskonsekvens, mens prioritering er en rangering, som også tager højde for andre lokale forhold end sammenhæng mellem eksponering og effekt. Rapportering Hvis en SKV afsluttes efter screeningen, består rapporteringen af et kort notat om screeningsresultaterne og evt. anbefalinger til alternativ fremgangsmåde, hvis der ikke anbefales at gennemføre en SKV. Der skal også indgå en argumentation for, hvorfor det ikke anbefales at gennemføre en SKV. Gennemføres de øvrige faser i SKV en, skal det samlede arbejde opsummeres i en afsluttende rapport. Rapporten bør være kort og indeholde følgende elementer: Resumé inkl. præsentation af anbefalinger Kort beskrivelse af det undersøgte forslag til politik, strategi, program, plan eller projekt Reference til det screeningsværktøj som er anvendt; hvis der er udviklet et nyt screeningsværktøj, kan det vedlægges som bilag Resultatet af screening med begrundelse for, hvorfor der er valgt at gennemføre en SKV Kort beskrivelse af den indledende scoping- og vurderingsfase (TOR, SKV-teamet, og hvem udførte hvad) Præsentation af relevante sundhedsdeterminanter, årsagssammenhænge samt en beskrivelse og analyse/estimering af de enkelte sundhedsrisici og muligheder, som projektet eller planen vil aflede Argumentation for afvejningen af sundhedsrisici og -muligheder og prioriteringen af konsekvenser samt diskussion af resultater Præsentation af anbefalinger til beslutningstagerne Forslag til opfølgning på anbefalingernes implementering, monitorering af de faktiske konsekvenser og evalueringen af SKV en 5

6 Beslutningstagningen For at kunne fremlægge resultaterne af SKV en for beslutningstagerne er det nødvendigt at identificere nøglepersonerne i beslutningsprocessen, som er i stand til at implementere anbefalingerne fra SKV en. Man vil også være nødt til at overveje, hvorledes man vil præsentere resultaterne fra SKV en. Man kan i denne forbindelse overveje følgende: Skal der holdes møde med beslutningstagerne? Skal resultaterne præsenteres ved en række beslutningsfora i området? Skal resultaterne præsenteres ved en specielt arrangeret workshop? Man bør overveje sådan en workshop, hvor alle afdelingerne, som har medansvar for gennemførelsen af forslaget, er inviteret. Når beslutningstagerne bliver præsenteret for anbefalingerne fra enten screeningen eller den fuldstændige SKV, er det op til dem at afgøre, i hvilket omfang initiativet skal stoppes, revideres eller gennemføres uændret. De kan også blive nødt til at tage stilling til, om der skal gennemføres en anden slags vurdering (f.eks. af miljø, økonomi eller andre forhold) og hvilke sundhedsforhold, som bør belyses i den anden vurdering. Derudover skal de udvælge kritiske områder, som der skal følges op på, eller som med tiden skal evalueres i forbindelse med initiativet. Alt sammen skal munde ud i en sundhedshandleplan med ansvarlige for gennemførelsen af anbefalingerne samt for opfølgningen og evalueringen af sundhedsforholdene og for evalueringen af SKV en. Evaluering I SKV taler man primært om to former for evaluering, procesevaluering og effektevaluering. Procesevaluering gennemføres som en del af opfølgnings- og evalueringsfasen af SKV. Formålet med procesevaluering er at hjælpe til en udvikling og forbedring af fremtidige SKV er i kommunen, regionen eller staten. Procesevaluering er en mulighed for at gå sig selv efter i sømmene og blive bevidst om de gode og de dårlige erfaringer fra SKV-processen. Procesevalueringen gennemføres efter, at resultaterne fra SKV en er blevet præsenteret for beslutningstagerne, dog skal evalueringskriterierne ligge fast allerede i scoping/udformningsfasen. Effektevaluering er en vigtig del i undersøgelsen, om SKV har en positiv indvirkning på befolkningssundheden. Desværre findes der ikke ret mange undersøgelser, som måler effekt og cost-effektiviteten af SKV. I stedet har man forsøgt at undersøge, om SKV en har haft en indflydelse på beslutningstagerne og på forslaget. Undersøgelser af effekten af SKV har dog fået større opmærksomhed de seneste år. SKV og andre typer konsekvensvurderinger Der findes mange forskellige slags konsekvensvurderinger foruden SKV. De mest almindelige er: vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) miljøvurderinger af planer og programmer også kaldet strategisk miljøvurderinger (SMV), sundhedsøkonomiske analyser, socialkonsekvensvurderinger og medicinsk teknologivurderinger (MTV). Der findes mange grænseflader mellem SKV og de andre vurderinger, og man kan i screenings- og scoping/udformningsfasen i SKV også overveje muligheden for at integrere vurderingen af bestemte sundhedsparametre i andre vurderinger. Ønskes der yderligere viden, om hvordan man kan integrere SKV eller et sundhedshensyn i VVM og SMV, kan rapporten Integrering af SKV eller et sundhedsmæssigt hensyn i andre konsekvensvurderinger: VVM og SMV udarbejdet for Sund By Netværket anbefales. 6

7 I tabellen nedenfor vises de mest kendte typer af konsekvensvurderinger. Tabel med forskellige typer af konsekvensvurderinger Gulis et al., Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis, Sundhedsstyrelsen, 2008, bilag 1. 7

Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis

Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis 2008 Sundhedskonsekvensvurdering fra teori til praksis Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Gabriel Gulis Peter Gry Stella R.J Kræmer Fra Forskningsenheden

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Afprøvning af modeller for implementering af. Sundhedskonsekvensvurdering i danske. kommuner

Afprøvning af modeller for implementering af. Sundhedskonsekvensvurdering i danske. kommuner Afprøvning 2013 af modeller for implementering af Afprøvning af modeller for implementering af sundhedskonsekvensvurdering i udvalgte kommuner Evaluering af et pilotforløb under Sund By Netværkets implementeringsprojekt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere