Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem"

Transkript

1 Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem 1 Resumé Af Danmarks olie- og gasproduktion 08 fremgår det, at der på baggrund af udviklingen i international praksis for opgørelse af olie- og gasreserver er sket ændringer i nogle operatørers opgørelsesmetode. Det har givet ændringer i selskabernes rapportering, som danner grundlag for styrelsens reserveopgørelse. På denne baggrund har Energistyrelsen iværksat et arbejde til afklaring af principperne for Energistyrelsens fremtidige reserveopgørelse og prognoser. Denne rapport omhandler en udredning af Energistyrelsens klassifikationssystem til brug for reserveopgørelse og produktionsprognoser for olie og naturgas. Andre systemer er vurderet, og styrelsens system er revideret til i hovedtræk at følge Petroleum Resources Management System (SPE-PRMS) fra 2007 som følge af international praksis og i henhold til egne krav. SPE-PRMS er udviklet i samarbejde med flere industriorganisationer, så som Society of Petroleum Engineers (SPE), American Association of Petroleum Geologists (AAPG), the World Petroleum Council (WPC), og Society of Petroleum Evaluation Engineers (SPEE) 1. I denne rapport er der foretaget en uofficiel oversættelse af de internationale klassifikationssystemer fra engelsk til dansk. Den danske oversættelse af definitioner etc. skal ses som Energistyrelsens fortolkning af definitionerne. 1 Petroleum Resources Management System, SPE/WPC/AAPG/SPEE (2007) Side 1

2 Indhold 1 Resumé Anvendelse Beskrivelse af klassifikationssystemer Energistyrelsen (ENS) Petroleum Resources Management System (SPE-PRMS) Oljedirektoratet (OD) Department of Energy and Climate Change (DECC) United Nations Framework Classification for Fossil Energy and Mineral Reserves and Ressources (UNFC-2009) Sammenligning af styrelsens hidtidige system med de andre systemer Fordele og ulemper i OD, SPE-PRMS, DECC og UNFC systemer Energistyrelsens hidtidige klasser og kategorier sammenlignet med de andre systemer Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem Produktionsprognoser Side 2

3 2 Anvendelse Et klassifikationssystem bruges til at gruppere kulbrintemængder efter, hvor sandsynligt det er, at de kan indvindes. Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasreserver og ressourcer. Styrelsens reserveopgørelse anvendes som grundlag for prognoser for olie og naturgasproduktion. Endvidere sker der en årlig rapportering af reserveporteføljen til diverse internationale institutioner og tidsskrifter. Udgangspunktet for styrelsens prognoser er et forventet forløb således, at det i princippet er lige sandsynligt, at prognosen viser sig at være optimistisk eller pessimistisk. Styrelsens prognoser for produktion af olie og naturgas med tilhørende investeringer og driftsomkostninger anvendes til beregning af statens forventede indtægter fra olie- og gasindvindingen, både i forbindelse med finansloven og Finansministeriets såkaldte holdbarhedsberegning. Endvidere anvendes prognoserne for olie- og naturgasgasproduktionen sammen med styrelsens forbrugsprognoser til at vurdere, hvornår Danmark forventes at ophøre med at være nettoeksportør af olie og naturgas. Danmark er nettoeksportør, når energiproduktionen overstiger energiforbruget i en samlet energimæssig opgørelse. Forbruget af forskellige energiprodukter er ikke fordelt på samme måde som energiproduktionen. Derfor kan der forekomme import af visse produkter, selv om Danmark, energimæssigt opgjort, er nettoeksportør. På grundlag af prognoserne for olie- og naturgasgasproduktion beregnes et forventet brændstofforbrug i forbindelse med indvindingen, som indgår i styrelsens planarbejde med energiforbruget. 3 Beskrivelse af klassifikationssystemer Der anvendes mange forskellige systemer rundt omkring i verden til opgørelse af olie- og gasressourcer. Der er to hovedformål med opgørelserne: 1. Et økonomisk sigte, hvor et firma eller en stats værdi vurderes på grundlag af deres olie- gasressourcer, 2. Et ressourcemæssigt sigte til brug for vurdering af markedsudvikling og forsyningssikkerhed mm. Dette afspejles i de forskellige opgørelsesmetoder, der danner grundlag for de fremherskende internationale systemer. I det følgende beskrives kort to internationale systemer, der er relevante for ressourceklassificering i Nordeuropa: Petroleum Resources Management System (SPE-PRMS) og United Nations Framework Classification for Fossil Energy and Mineral Reserves and Ressources (UNFC). Side 3

4 Efterforskningsbidrag Teknologibidrag Reserver Da danske forhold i forbindelse med olie og gasproduktion ofte sammenholdes med andre Nordsølande, omtales endvidere de systemer, som anvendes af det norske Oljedirektorat (OD) og det britiske Department of Energy and Climate Change (DECC). Først i afsnittet beskrives det klassifikationssystem, som hidtil blev anvendt af Energistyrelsen (ENS). 3.1 Energistyrelsen (ENS) I Energistyrelsens hidtidige system blev de fremtidige, indvindelige, danske olie- og gasmængder kaldt ressourcer, og et skøn over de danske olie- og gasressourcer kunne ifølge styrelsens hidtidige metodik opdeles i tre klasser: reservebidrag, teknologibidrag og efterforskningsbidrag. Se Figur 3.1. Figur 3.1 ENS hidtidige klassifikationssystem* Igangværende og besluttet indvinding Planlagt indvinding Mulig indvinding Opdelt i: "Producerende felter" "Øvrige felter" "Fund" *Størrelsen af kategorierne er skematisk og afspejler således ikke aktuelle tal. kilde: Energistyrelsen Reservebidraget var udarbejdet på grundlag af, hvor meget olie og gas der kan indvindes fra kendte felter og fund med eksisterende produktionsmetoder inden for en overordnet økonomisk ramme. Den del af de tilstedeværende mængder, der kan produceres i hele feltets levetid, betegnedes som den endelige indvinding. Forskellen mellem den endelige indvinding og den mængde, der er produceret på et givet tidspunkt, udgjorde således reserven. Kategorien igangværende og besluttet indvinding indeholdt to typer reserver. Igangværende indvinding omfattede de reserver, der kan indvindes med anvendelse af eksisterende produktionsanlæg og brønde. Almindeligt vedligeholdelsesarbejde antoges at ville Side 4

5 blive udført for at opretholde funktionen af de eksisterende anlæg og dermed indeholdt i reserverne. Hvis der foreligger en godkendt udbygningsplan eller dele af en godkendt plan, hvor produktion endnu ikke er påbegyndt, betegnedes de tilhørende reserver som besluttet indvinding. Dette gjaldt udbygning af nye felter såvel som videre udbygning og ændringer af eksisterende anlæg. Kategorien planlagt indvinding omfattede projekter, som er beskrevet i en udbygningsplan, der er under behandling hos myndighederne. For fund, hvor der er afgivet en positiv kommercialitetserklæring, klassificeredes de pågældende reserver ligeledes som planlagt indvinding. Kategorien mulig indvinding omfattede produktion fra nye udbygningsprojekter, der ikke foreligger færdige udbygningsplaner for. Produktionen forudsættes indvundet under anvendelse af kendt teknologi, dvs. teknologi som i dag anvendes i områder, hvor forholdene er sammenlignelige med forholdene i Nordsøen. For fund, hvor der endnu ikke er afgivet kommercialitetserklæring, klassificeredes reserverne under mulig indvinding. I denne kategori blev også indvinding fra fund inddraget, som er vurderet ikke at være kommercielle. Klassen teknologibidrag var et skøn over olie- og gasproduktion, der vurderes at kunne indvindes fra kendte felter ved brug af teknologi, der i dag enten ikke er kendt eller udviklet til praktisk anvendelse. Klassen efterforskningsbidrag var et skøn over produktion fra endnu ikke anborede fund. Efterforskningsbidraget bestod af en prospektopgørelse, som omfattede de prospekter, der forventes anboret i forbindelse med igangværende efterforskningsaktiviteter samt et skøn over yderligere nye fund. 3.2 Petroleum Resources Management System (SPE-PRMS) Dette klassifikationssystem (senest revideret i 2007) har dannet grundlag for andre organisationers seneste revisioner af deres klassifikationssystemer, herunder UNFC. Desuden har SEC (Securities and Exchange Commission) ændret deres regler for indrapportering af reserver fra 1. januar 2010, så definitionerne for disse er mere konsistente med SPE-PRMS 2. Desuden bruger mange landes myndigheder SPE-PRMS som udgangspunkt for deres egne systemer for opgørelse af reserver og ressourcer, så de er sammenlignelige, deriblandt OD 3 og DECC. SPE-PRMS anvender en opdeling i klasserne: reserver, betingede ressourcer og efterforsknings ressourcer. Disse klasser er underopdelt efter administrative eller tekniske kriterier, som viser et projekts modenhed. SPE-PRMS har derudover klasserne ikkeindvindelige opdagede og uopdagede ressourcer. Se Figur For OD, Oljedirektoratet, er deres klassifikationssystem fra 2001 baseret på SPE/WPC/AAPG/SPEE (2000) Side 5

6 Figur 3.2 SPE-PRMS Kilde: SPE-PRMS har 4 kriterier, der skal være opfyldt, før mængderne af kulbrinter i et projekt kan klassificeres som reserver. De skal være opdagede, indvindelige, kommercielle og tilbageværende. Der skal derudover foreligge en udbygningsplan for produktion. Desuden skal der være en forventning om, at alle interne og eksterne godkendelser vil blive givet, og at det er hensigten at gennemføre udbygningen inden for en rimelig tidshorisont (som regel 5 år). Ved interne godkendelser forstås nødvendige godkendelser i de selskaber, som har andel i projektet. Betingede ressourcer er, til forskel fra reserver under vurdering, marginalt kommercielle eller sub-marginalt kommercielle. Det kan betyde, at en udbygningsplan er under udarbejdelse, eller at udarbejdelse af en udbygningsplan afventer yderligere undersøgelser. Det kan også betyde, at den nuværende økonomiske situation gør, at et projekt ikke kommercielt, men kan blive det i nær fremtid. Klassen Ikke-indvindelige opdagede ressourcer er mængder, som det vurderes, ikke kan indvindes med dagens teknologi eller økonomi. Nogle af disse mængder kan måske med ny teknologi indvindes i fremtiden. Disse mængder svarer til Energistyrelsens hidtidige klasse teknologibidrag. SPE-PRMS s klasse omfatter også mængder, der måske kan indvindes i fremtiden, hvis der opstår betydelige ændringer i de kommercielle omstændigheder. Efterforskningsressourcer er opdelt i plays, leads og prospekter. Energistyrelsen angiver ikke leads og plays i klassen efterforskningsbidrag, da der her skal angives en forventet ressourcemængde, hvor de fleste leads og plays ikke bliver realiseret i sidste ende. Til at belyse usikkerheden på et skøn for de påviste mængder anvender SPE-PRMS tre værdier, nemlig de såkaldte Proven-, Probable- og Possible-værdier. Betegnelserne kan oversættes til: Side 6

7 Proven: påviste Probable: sandsynlige Possible: mulige SPE-PRMS anvender følgende definitioner: Påviste reserver er mængderne af olie og gas, som analyser af geovidenskabelige og ingeniørmæssige data med en rimelig sikkerhed viser, er kommercielt indvindelige fra kendte reservoirer. Kommercialiteten skal være baseret på definerede økonomiske forudsætninger og indvindingsmetoder, ligesom myndighedskrav skal være overholdt. Sandsynlige reserver er mængderne af olie og gas, som analyser af geovidenskabelige og ingeniørmæssige data indikerer en mindre sandsynlighed for kan indvindes end for de påviste reserver. Mulige reserver er mængderne af olie og gas, som analyser af geovidenskabelige og ingeniørmæssige data indikerer en mindre sandsynlighed for kan indvindes end for de sandsynlige reserver. I Figur 3.3 er vist, hvordan betegnelserne påvist, sandsynlig og mulig anvendes i relation til usikkerheden. I denne figur angives også 1P, 2P og 3P for reserver, 1C, 2C, og 3C for betingede ressourcer og lav, middel og høj for prospektive ressourcer. Forklaringen følger i teksten nedenfor og i Figur 3.4. Figur 3.3 Betegnelserne proved, probable og possible, samt 1P, 2P og 3P Kilde: 1P = påvist = lav usikkerhed= P90: Der er mindst 90 % sandsynlighed for at mængderne, der bliver fundet, svarer til eller er større end det lave estimat. 2P = påvist + sandsynlig = middel usikkerhed =P50: Der er mindst 50 % sandsynlighed for at mængderne, der bliver fundet, svarer til eller er større end middel estimatet. Side 7

8 3P = påvist + sandsynlig + mulig = høj usikkerhed= P10: Der er mindst 10 % sandsynlighed for at mængderne, der bliver fundet, svarer til eller er større end det høje estimat. Figur 3.4 Forklaring på proved, probable og possible, samt 1P, 2P og 3P (EUR =Estimated Ultimate Recovery) Kilde: Beskrivelsen af SPE-PRMS er udarbejdet på grundlag af SPE-PRMS (2007), som kan findes på følgende webaddresse: 3.3 Oljedirektoratet (OD) OD besluttede i 2001 at tilnærme deres klassifikationssystem til SPE-PRMS daværende system (SPE-PRMS-2000). SPE-PRMS er siden blevet revideret til det ovenfor beskrevne SPE-PRMS OD har på nuværende tidspunkt 4 ikke ændret systemet fra OD anvender som SPE-PRMS en opdeling i klasserne: reserver, betingede ressourcer og uopdagede ressourcer. Disse klasser er underopdelt i projektstatuskategorier fra 0 til 9 efter administrative eller tekniske kriterier. Se Figur Juni 2011 Side 8

9 Figur 3.5 OD's klassificeringssystem Kilde: %20regelverk/tematiske%20veiledninger/ressursklassifisering_n.pdf OD har afgrænset klassen reserver i forhold til betingede ressourcer således, at en plan for udbygning som minimum skal være godkendt af rettighedshaverne for, at den kan indgå i reserver. I Energistyrelsens hidtidige system har det ikke været et krav, at selskaberne med andel i en forekomst har godkendt en udbygningsplan for at medregne mængderne af olie og gas til reserverne. OD angiver et basisestimat for de opgjorte mængder af olie og gas, der afspejler forståelsen af reservoirets udbredelse, egenskaber og udvindingsgrad. Basisestimatet svarer til forventningsværdien beregnet ved en stokastisk metode. Til at belyse usikkerheden på skønnene angives også en lav og en høj værdi. Det lave estimat skal være et udtryk for mulige negative ændringer med hensyn til kortlægning af reservoiret, reservoirparametre eller udvindingsgrad. Det kan f. eks. svare til P90 eller P80. Side 9

10 Det høje estimat er et udtryk for mulige positive ændringer med hensyn til kortlægning af reservoiret, reservoirparametre eller udvindingsgrad. Det kan f. eks. svare til P10 eller P20. Beskrivelsen af OD s system er udarbejdet på grundlag af Veiledning til klassifisering av petroleumsressoursene på norsk kontinentalsokkel, Oljedirektoratet, juli 2001, som kan findes på følgende webaddresse:http://www.od.no/global/norsk/5%20- %20regelverk/tematiske%20veiledninger/ressursklassifisering_n.pdf 3.4 Department of Energy and Climate Change (DECC) Det britiske system DECC anvender en opdeling i klasserne: reserver, potentielle yderligere ressourcer og uopdagede ressourcer 5. DECC baserer reserverne både på sanktionerede felter (dvs. felter i produktion eller godkendte felter, som der endnu ikke produceres fra) og andre signifikante fund, som endnu ikke er endeligt vurderede. Det skal dog være forventningen, at disse fund udbygges, og der skal være fastsat en foreløbig startdato for produktion 6. DECC offentliggør en opgørelse, baseret på Proven, Probable og Possible samt 1P, 2P og 3P. DECC laver ikke en langtidsprognose som Energistyrelsen, men en 6-års prognose 7 baseret på DECCs Best Estimate. Det betyder, at de signifikante fund, der kategoriseres som reserver, må forventes at blive udbygget inden for 6-års perioden. I potentielle yderligere ressourcer inkluderes felter og anborede prospekter, for hvilke der ikke er nogen aktuelle udbygningsplaner, og som ikke for nærværende er teknisk eller kommercielt indvindelige. Forudsætningen om at signifikante fund skal have forventet udbygning og dato for produktionsstart, medfører at DECC som SPE-PRMS har et skærpet krav til, hvad der kan medregnes i reserverne i forhold til styrelsens hidtidige system. Kravet er imidlertid lempeligere end i OD s system, hvor en udbygningsplan skal være godkendt af rettighedshaverne. Beskrivelsen af DECC s system er udarbejdet på grundlag af oplysninger beliggende på følgende webaddresse: https://www.og.decc.gov.uk/information/bb_updates/chapters/reserves_index.htm 3.5 United Nations Framework Classification for Fossil Energy and Mineral Reserves and Ressources (UNFC-2009) UNFC-2009 er udarbejdet med henblik på klassificering af reserver og ressourcer af både fossil energi (olie og gas) og mineraler, der udnyttes. Klassifikationssystemet blev revideret i 2009, og den endelige version kan findes i nedenstående link: 5 Uofficiel oversættelse foretaget af Energistyrelsen 6 https://www.og.decc.gov.uk/information/bb_updates/chapters/table4_3.htm 7 https://www.og.decc.gov.uk/information/bb_updates/chapters/production_projections.pdf Side 10

11 Hovedfokus i klassifikationssystemet ligger på de tilbageværende indvindelige mængder. De totale tilbageværende ressourcer er kategoriseret ved brug af 3 essentielle kategorier, som angiver deres mulighed for at blive indvundet. Se Figur 3.6. Kategorierne er: E. Socio-Økonomisk levedygtighed F. Projektstatus og gennemførlighed G. Geologisk viden Figur 3.6 UNFC-2009 s kategorier (UNFC-2009) Kilde: Disse kategorier underinddeles i subkategorier, hvor 1 har den mindste usikkerhed. Hver subkategori har desuden yderligere underkategorier. Ved kombination af disse tre kategorier defineres underklasserne. Den mest optimale underklasse i systemet, hvor usikkerheden er mindst, kaldes derfor E1;F1;G1. Dette skrives også som 111. Figur 3.7 viser opdelingen i klasser: kommercielle projekter, potentielt kommercielle projekter, ikke kommercielle projekter og efterforskningsprojekter 8. I UNFC-2009 bliver ordet reserver ikke længere brugt for at undgå misforståelser, men svarer til de indvindelige mængder i kommercielle projekter. De fleste klasser har underklasser, der hovedsageligt er inddelt som i SPE-PRMS, jf. Figur 3.2. I systemet findes der desuden en klasse for yderligere tilstedeværende mængder, i forbindelse med opdagede ressourcer, der ikke kan indvindes. Denne klasse indeholder bl.a. mængder, der kun kan indvindes med brug af ny teknologi. Det svarer til Energistyrelsens hidtidige kategori teknologibidrag. 8 Uofficiel oversættelse foretaget af Energistyrelsen Side 11

12 Figur 3.7 UNFC-2009 Kilde: Med hensyn til termerne påviste, sandsynlige og mulige estimater, som defineret af SPE- PRMS, bruger UNFC-2009 tilsvarende G1, G2 og G3 til at forklare sikkerheden af den geologiske viden (G). Påviste reserver svarer til G1, sandsynlige reserver til G2 og mulige reserver til G3. Det betyder så at 1P = G1, 2P = G1 + G2 og 3P = G1 + G2 + G3. G4 falder uden for ovenstående kategorier og betegner en potentiel mængde i et ikke anboret projekt og er en mængdeangivelse givet på et meget usikkert grundlag. Side 12

13 Klassen kommercielle projekter svarer til SPE-PRMS (2007) s reserver, da underklasserne for begge systemer er inddelt på samme måde, så grænsen mellem reserver og ikke reserver går ved, om en udbygningsplan er justified for development. Det vil sige, at der er lavet en udbygningsplan baseret på et kommercielt projekt, og at planen underbygger formodningen om, at de estimerede indvindelige mængder kan produceres, men at der endnu ikke er indgået bindende forpligtelser. UNFC-2009 er, sammenlignet med SPE-PRMS og de fleste andre systemer, en mere differentieret metodik, men samtidig en metodik, der til praktisk anvendelse kan kræve komplekse rutiner. Det har ligesom DECC og SPE-PRMS et lempeligere krav til, hvornår olie og gas kan medregnes i reserver end OD. UNFC-2009 og SPE-PRMS er to systemer, som ligger meget tæt på hinanden, især angående kategoriseringen af kommercielle projekter. Dette fremgår også af Figur 3.2 og Figur 3.7. Mere information om UNFC-2009 findes på: 4 Sammenligning af styrelsens hidtidige system med de andre systemer Den danske olieproduktion foregår primært fra kalkfelter med moderate indvindingsgrader. En betydelig del af den historiske tilvækst i reserverne skyldes udvikling af ny teknologi. I Figur 4.1 er vist den historiske olieproduktion til og med 2008, fordelt på traditionel indvinding ved hjælp af vertikale eller afbøjede brønde og anvendelse af ny teknologi, implementeret med horisontale brønde. Side 13

14 Figur 4.1 Olieproduktion ved hjælp af ny teknologi olie, mio. m³ horisontale brønde traditionelle brønde Kilde: Energistyrelsen Energistyrelsens hidtidige klassifikationssystem var konstrueret med henblik på denne situation og havde derfor en relativ simpel opgørelsesmetode, hvor bl.a. teknologibidrag var en klasse for sig. Klassifikationssystemet var endvidere udformet således, at reserveopgørelser uden for store forskelle, på grund af forskellige definitioner, kunne sammenlignes med andre lande omkring Nordsøen. 4.1 Fordele og ulemper i OD, SPE-PRMS, DECC og UNFC systemer Fælles for OD, DECC og UNFC-2009 er, at de i større eller mindre grad bruger SPE-PRMS som baggrund for deres egne. UNFC-2009 og SPE-PRMS har gennem de seneste år nærmet sig hinanden, og de bruges begge i internationalt regi. SPE-PRMS er overskueligt og flere firmaer og myndigheder er gået over til at bruge definitionerne fra dette system, der medfører en ensretning, så information let kan udveksles på internationalt niveau. UNFC-2009 er i sin tredimensionelle struktur meget kompleks, hvilket skyldes at alle naturressourcer skal kunne vurderes. Desuden er det en ulempe for Energistyrelsen, at UNFC-2009 ikke længere anvender betegnelsen reserver, der er en traditionel anvendt betegnelse i Danmark. DECC og OD bruger stort set ressourceklassedefinitionerne fra SPE-PRMS, men har derudover tilpasset dem til deres egne landes behov. OD og SPE-PRMS s klasse betingede ressourcer hedder i DECC s system potentielle yderligere ressourcer, men har nogenlunde den samme definition. Denne klasse vil blive betegnet som betingede ressourcer for at lette sammenligningen mellem systemerne. Side 14

15 Prospective Resources Uopdagede ressourcer Unrecoverable Efterforskningsbidrag Teknologibidrag Contingent Resources Betingede ressourcer Reserver Reserves Reserver Grænsen mellem reserver og betingede ressourcer er sværere at definere for DECC, SPE- PRMS og UNFC-2009, end for OD og Energistyrelsens systemer, da DECC, SPE-PRMS og UNFC-2009 s definitioner bygger på indikationer og forventninger frem for dokumentation. 4.2 Energistyrelsens hidtidige klasser og kategorier sammenlignet med de andre systemer I Figur 4.2 vises en principiel sammenligning af Energistyrelsens hidtidige system med de andre systemer. DECCs system og UNFC-2009 er i store træk identiske med SPE-PRMS, så der afbildes kun ODs system og SPE-PRMS sammen med Energistyrelsens hidtidige system i den pågældende figur. Figur 4.2 Sammenligning af systemer* ENS SPE-PRMS OD Igangværende og besluttet indvinding On Production Approved for Development 1. I Produktion 2. Godkendt udbygning Planlagt indvinding Justified for Development 3. Besluttet af rettighedshaverne 4. I planlægningsfasen Mulig indvinding Opdelt i: "Producerende felter" "Øvrige felter" "Fund" Development Pending Development Unclarified or On Hold Development not Viable 5. Indvinding sandsynlig men uafklaret 6. Indvinding lidet sandsynlig 7.1 Nye fund som ikke er vurderet I SPE-PRMS er indvinding med ny teknologi en del af de tilstedeværende mængder, som ikke indvindes med kendt teknologi, derfor termen "Unrecoverable" 7.2 Mulige fremtidige tiltag for at øge indvindingsgraden 8.1 Prospekter 8.2 Ikke-kortlagte ressourcer *Størrelsen af kategorierne er skematisk og afspejler således ikke aktuelle tal. Kilde: Energistyrelsen Det fremgår tidligere i afsnittet om beskrivelsen af systemerne, at klassen reserver er defineret mere restriktivt i de andre systemer end i styrelsens hidtidige system. I forhold til OD s system er det kun styrelsens kategorier igangværende og besluttet indvinding og noget af planlagt indvinding, som kan benævnes reserver. Som nævnt tidligere skal en plan for udbygning i OD s system i hvert fald være godkendt af rettighedshaveren for, at indvindingen i forbindelse med planen kan benævnes reserver. Energistyrelsens kategorier igangværende og besluttet indvinding samt planlagt indvinding vil i SPE-PRMS, DECCs system og UNFC-2009 blive betegnet som reserver (UNFC kalder det ikke reserver, men kommercielle projekter). For de tre systemer svarer en del af Energistyrelsens kategori mulig indvinding også til reserver for de projekter, hvor der foreligger en forventning om udbygning. For SPE-PRMS skal denne udbygning finde sted indenfor en 5 års periode, og for DECCs system indenfor 6 år, mens der ikke Side 15

16 er angivet en bestemt tidshorisont for disse udbygninger i UNFC-2009 s system. Da UNFC-2009 læner sig meget op ad SPE-PRMS definitioner, kan det tyde på, at deres within a reasonable timeframe 9 også er omkring 5 år. Resten af Energistyrelsens projekter i kategorien mulig indvinding vil i DECC s og OD s systemer blive klassificeret som betingede ressourcer sammen med Energistyrelsens teknologibidrag. Teknologibidraget vil i UNFC-2009 og SPE-PRMS, som tidligere nævnt, komme i klassen ikke-indvindelige opdagede ressourcer. 5 Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem Energistyrelsen har valgt at lægge sit revidere klassifikationssystem tæt op ad SPE- PRMS, da dette system er internationalt anerkendt og anvendt af flere andre landes myndigheder og mange olieselskaber. SPE-PRMS er desuden det foretrukne system blandt de fleste operatører på dansk område, hvorfra Energistyrelsen får oplysninger til udarbejdelse af sine ressourceopgørelser og produktionsprognoser. Energistyrelsens klassifikationssystem er præsenteret i figur 5.1, der også viser en sammenligning med Energistyrelsens hidtidige system. 9 side 10 Side 16

17 5.1 Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem sammenlignet med Energistyrelsens hidtidige system Kilde: Energistyrelsen Klassifikationssystemet opdeler de danske olie- og gasressourcer i fire klasser: reserver, betingede ressourcer, teknologiske ressourcer og efterforskningsressourcer. Reserver Klassen omfatter fremtidig indvinding fra eksisterende produktionsanlæg og udbygninger, som er sandsynliggjort og omfatter kategorierne: Side 17

18 Igangværende indvinding Kategorien omfatter de reserver, der kan indvindes med eksisterende produktionsanlæg og brønde. Almindeligt vedligeholdelsesarbejde antages at ville blive udført for at opretholde funktionen af de eksisterende anlæg. Besluttet udbygning Hvis der foreligger en godkendt udbygningsplan eller dele af en godkendt plan, hvor produktion endnu ikke er påbegyndt, kategoriseres de tilhørende reserver som besluttet indvinding. Dette gælder udbygning af nye felter samt videreudbygninger og ændringer af eksisterende anlæg. Sandsynliggjort udbygning Kategorien omfatter udbygning af nye felter samt videreudbygninger og ændringer af eksisterende anlæg, hvor der endnu ikke foreligger en myndighedsgodkendt plan, men hvor der er stor sandsynlighed for, at disse udbygninger gennemføres. Kategorien omfatter dels udbygninger, som er beskrevet i en indvindingsplan, der er under behandling hos myndighederne dels udbygninger, hvor der er en forventning om, at alle interne og eksterne godkendelser vil blive givet. Der er tale om udbygninger, som det er hensigten at gennemføre inden for en rimelig tidshorisont, hvilket vil sige indenfor ca. fem år. Klassen reserver er reduceret i forhold til Energistyrelsens tidligere systems reserver. Dette skyldes, at det meste af kategorien mulig indvinding nu hører til i klassen betingede ressourcer. Betingede ressourcer Klassen omfatter projekter for udbygninger af fund og nye felter eller videreudbygning af eksisterende felter, hvor det tekniske eller kommercielle grundlag endnu ikke er på plads til en endelig beslutning om udbygning. Disse projekter er inddelt i tre kategorier: Afventende udbygning Kategorien omfatter projekter med potentiale for en kommerciel udbygning, hvor der er igangværende dataindsamling (f.eks. boringer og seismisk dataindsamling) til at bekræfte en eventuel kommercialitet og som grundlag for en udbygningsplan. Uafklaret udbygning Denne kategori omfatter projekter, der menes at kunne blive kommercielle, men hvor yderligere undersøgelser skal foretages. Kategorien omfatter også projekter og udbygningsplaner, der i den nuværende økonomiske situation ikke er kommercielle, men som kan blive det i nær fremtid. Afvist udbygning Kategorien omfatter udbygningsprojekter, der ikke anses for kommercielle under de nuværende betingelser. Det kan være pga. manglende infrastruktur, tekniske vanskelighe- Side 18

19 der eller at ressourcestørrelsen har et for lille produktionspotentiale. Hvis forholdene ændrer sig, kan afviste udbygningsprojekter potentielt gennemføres. Klassen betingede ressourcer var ikke med i Energistyrelsens tidligere system. Klassen indeholder en del af kategorien mulig indvinding i det tidligere system, se figur 5.1. Teknologiske ressourcer Klassen teknologiske ressourcer er det, der tidligere blev kaldt teknologibidraget. Klassen teknologiske ressourcer er et skøn over de mængder af olie og gas, der vurderes yderligere at kunne indvindes ved brug af ny teknologi, som for eksempel brug af CO 2 -injektion. Brug af ny teknologi har gennem tiden haft stor indflydelse på Danmarks olie- og gasproduktion og bliver det også i fremtiden specielt for olieproduktionen. Energistyrelsen har derfor valgt at bibeholde klassen teknologiske ressourcer, selvom det adskiller sig fra SPE-PRMS, hvor teknologiske ressourcer er en del af klassen ikke indvindelige ressourcer (unrecoverable ressources). Resten af klassen ikke indvindelige ressourcer bliver ikke opgjort i Energistyrelsens klassifikationssystem, da de ikke er nødvendige i Energistyrelsens arbejde. Dette er en fortsættelse af den hidtidige praksis. Indholdet i klassen teknologiske ressourcer er uændret og svarer til klassen teknologibidrag i det tidligere system. Efterforskningsressourcer Klassen efterforskningsressourcer blev i Energistyrelsens tidligere system kaldt efterforskningsbidraget. Efterforskningsressourcer er et skøn over de mængder, der vurderes at kunne indvindes fra nye fund og er inddelt i to kategorier, prospekter og yderligere nye fund. Kategorien prospekter indeholder de i dag kendte efterforskningsprospekter, der forventes anboret indenfor ca. fem år. Anboring af yderligere prospekter er en skønnet ressourcemængde, der kan forventes at blive anboret på lang sigt. Herved adskiller Energistyrelsens klassifikation sig fra SPE-PRMS, der opdeler efterforskningsressourcer i prospekter, leads og plays. Energistyrelsen opgør ikke efterforskningsressourcerne på grundlag af leads og plays, men skønner i stedet den ressourcemængde, der forventes anboret på lang sigt. Indholdet i klassen efterforskningsressourcer er uændret og svarer dermed til klassen efterforskningsbidrag i Energistyrelsens tidligere system. 6 Produktionsprognoser På grundlag af klasserne reserver og betingede ressourcer i klassifikationssystemet samt de samlede ressourcer udarbejdes produktionsprognoser for olie og gas. Side 19

20 De udbygningsprojekter, som indgår i klassen betingede ressourcer, er i modsætning til klassen reserver karakteriseret ved, at det er usikkert, om udbygningerne vil blive gennemført. Under udarbejdelsen af prognosen (prognosticeringen) bliver der derfor foretaget en risikovurdering af disse udbygningsprojekter således, at der for hvert enkelt projekt skønnes en sandsynlighed mellem 0 og 1 for, at projektet gennemføres. Indvindingen for de enkelte projekter vægtes herefter med den skønnede sandsynlighed for udbygning. Fund indgår i klassen betingede ressourcer. De fund, som ikke indgår i en efterforskningslicens, tildeles sandsynligheden 0 for udbygning. Disse fund er heller ikke tidligere medtaget i prognoserne. Herved findes en vægtet sum for indvindingen, der kaldes de risikovejede betingede ressourcer, og som er en del af grundlaget for udarbejdelsen af det forventede forløb og prognosen for de samlede ressourcer, se figur 6.1. Det væsentligste i forbindelse med prognosticeringen er, at det kan forventes, at de risikovejede betingede ressourcer vil blive produceret. 6.1 Sammenhæng mellem Energistyrelsens ressourceopgørelse og produktionsprognose Kilde: Energistyrelsen Side 20

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund

Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund I medfør af 25, stk. 2, 34 a og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven),

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Undergrundsloven - operatørskab

Undergrundsloven - operatørskab Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

FREMTIDENS OLIE- OG GASSEKTOR I DANMARK

FREMTIDENS OLIE- OG GASSEKTOR I DANMARK UDVALGET VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF EN OLIEOG GASSTRATEGI FREMTIDENS OLIE- OG GASSEKTOR I DANMARK Hvordan sikrer vi en optimal udnyttelse af vores ressourcer? Juli 2017 1 Indholdsfortegnelse: side 1. Sammenfatning

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND?

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? 23. november 2005/MW Resumé: OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? Siden årtusindskiftet er statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen mangedoblet, og deres samfundsmæssige og statsfinansielle

Læs mere

POTENTIALET I NORDSØEN

POTENTIALET I NORDSØEN POTENTIALET I NORDSØEN REALISERING GENNEM TRE VÆKSTMOTORER UDARBEJDET AF QUARTZ+CO OKTOBER 2013 FORORD I forbindelse med etableringen af brancheforeningen Olie Gas Danmark (OGD) medio 2012 blev Quartz+Co

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi

Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi FEBRUAR 2015 Indhold 1 RISIKOVURDERING OG ANBEFALINGER... 2 2 NUVÆRENDE DANSKE REGLER... 4 2.1 FORSIKRINGSERKLÆRING... 4 2.2 STANDARD AND POOR S KREDITVURDERING...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS

KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS Dansk Økonomi efterår 1999 KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS III.1 Sammenfatning Samfundsøkonomisk overskud ved produktion af olie og naturgas i Nordsøen I kapitlet belyses overskuddets

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Bruch Kultur e.v. Neutrebbiner Str. 11 15320 Neuhardenberg Deutschland Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com www.useb.dk www.fossiloil.com www.choiceexploration.com Der udbydes hermed et spændende olie projekt i Alabama bestående af 2 kilder, som skal bores til en dybde af 14.500 fod. Projekt navn: Fossil-Smackover-Multi-Well-JV

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

Bekendtgørelse af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat LBK nr 277 af 25/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1014/1026-0002

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg 20.12.17 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 1.1 Effekter i byggefasen 5 1.2 Effekter i driftsfasen 6 1.3 Bredere samfundsmæssige effekter 7

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Offentliggjort i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse - klage over

Læs mere

Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang)

Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang) BEK nr 1132 af 05/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- Energi, og Bygningmin., Energistyrelsen, j.nr. 1012/1493-0002

Læs mere

Statistikdokumentation for Olie og naturgas i Nordsøen 2016

Statistikdokumentation for Olie og naturgas i Nordsøen 2016 Statistikdokumentation for Olie og naturgas i Nordsøen 2016 1 / 10 1 Indledning Formålet med denne naturressourceopgørelse er at belyse beholdninger og beholdningsændringer af olie og naturgas i Nordsøen.

Læs mere

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 4 Dato Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 VEDERLAG BILAG 4 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Økonomisk ramme 1 3. Timepriser, estimeret antal timer og udgifter, fase 1

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Virksomhedspræsentation. September 2009

Virksomhedspræsentation. September 2009 Virksomhedspræsentation September 2009 Ansvarsfraskrivelse Denne præsentation indeholder udsagn vedrørende fremtidige resultater, hvilke er underlagt risici og usikkerheder. Det følger derfor, at faktiske

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE Memo Assens Kommune Titel Kommentarer til høringsbrev Dato 24. august 2011 Til Kopi Fra Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Statistikdokumentation for Olie og naturgas i Nordsøen 2016

Statistikdokumentation for Olie og naturgas i Nordsøen 2016 Statistikdokumentation for Olie og naturgas i Nordsøen 2016 1 / 11 1 Indledning Formålet med denne naturressourceopgørelse er at belyse beholdninger og beholdningsændringer af olie og naturgas i Nordsøen.

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Fossil-Texas / Alabama - Multi-Oil-Well-JV.

Fossil-Texas / Alabama - Multi-Oil-Well-JV. www.useb.dk Fossil-Texas / Alabama - Multi-Oil-Well-JV. Vi udbyder hermed et spændende nyt olie/gas projekt med 2 kilder, kilderne skal laves i Escabia county i Alabama & Liberty County i Texas. Projektet

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding Beslutningsforslag nr. B 224 Folketinget 2009-10 Fremsat den 15. april 2010 af Kim Mortensen (S), Ole Vagn Christensen (S), Mette Gjerskov (S), Per Husted (S), Ole Hækkerup (S) og Jens Christian Lund (S)

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas.

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 24. september 2015 om regeringens planer i forbindelse

Læs mere

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Indlæg ved Steffen B. Olsen, Energistyrelsen 1 Disposition Indledning Udbygning og produktion Efterforskning Afrunding 2 olie, mio. m 3 30 20 Produktionsprognoser

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF Nyt kapitel

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF Nyt kapitel Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF Nyt kapitel Den 22. marts 2017 Der har været produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen de sidste 45

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004 DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Kris Kon #1-5 Operations, oktober 2011 Working Interest i 9 kilder i Texas og Oklahoma

Kris Kon #1-5 Operations, oktober 2011 Working Interest i 9 kilder i Texas og Oklahoma Kris Kon #1-5 Operations, oktober 2011 Working Interest i 9 kilder i Texas og Oklahoma Projektudbyder Kris Kon Oil & Gas, Inc. Working Interest i 5 projekter: Houston County Woodbine #1 Working Interest

Læs mere

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 hvad, hvorfor og hvordan JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 Forurenings typer: Tungmetaller. Kulbrinter. Chloredeforbindelser Gifte(pesticider). Mekanisk(byggeaffald mv.) JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 2 Gældende

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende

Afsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende Afsluttende selvevaluering Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 (afslutning, inkl. endelig rapportering og regnskab

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere