2,5 mia. kr. i Novo Nordisk A/S er en del af Novo- Gruppen. 5,5 mia. Novo Nordisk A/S. Novo A/S. Novo Nordisk Fonden. kr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2,5 mia. kr. i 2013. Novo Nordisk A/S er en del af Novo- Gruppen. 5,5 mia. Novo Nordisk A/S. Novo A/S. Novo Nordisk Fonden. kr."

Transkript

1

2 Novo Nordisk A/S er en del af Novo- Gruppen. Novo Nordisk Fonden ejer gennem Novo A/S 25% af aktierne i Novo Nordisk. I 2013 betød det, at ca. 2,5 mia. kr. blev kanaliseret fra Novo Nordisk A/S til Novo A/S i form af udbytte og en del herfra videre til Novo Nordisk Fonden. Samme år investerede Novo A/S ca. 5,5 mia. kr. i danske og internationale life science virksomheder, og Novo Nordisk Fonden udbetalte ca. 0,8 mia. kr. til videnskabelige, humanitære og sociale formål primært i Danmark. Siden 2007 har Novo Nordisk Fonden uddelt mere end 5 mia. kr. til dansk forskning, og i de kommende år ventes Fonden at øge sine udbetalinger, således at fondens årlige udbetalinger øges op til ca. 1,6 mia. kr. til videnskabelige, humanitære og sociale formål i Novo Nordisk A/S 2,5 mia. kr. i 2013 Novo A/S Investeringer i life science virksomheder 5,5 mia. kr. i 2013 Novo Nordisk Fonden Uddelinger 0,8 mia. kr. udbetalt i 2013

3 En lang fælles rejse for Novo Nordisk og Danmark Historien om Novo Nordisk går tilbage til 1920 erne. Nordisk Insulinlaboratorium blev grundlagt i 1923 af nobelpristager i fysiologi og medicin August Krogh og lægen Hans Christian Hagedorn. Krogh havde fået rettighederne til at producere insulin i Skandinavien fra universitetet i Toronto, hvor det var blevet fundet i Novo Terapeutisk Laboratorium blev dannet i 1925 af brødrene Harald og Thorvald Pedersen, uddannet som henholdsvis maskinist og farmaceut. På den måde blev den danske styrke position indenfor insulin og diabetes grundlagt på såvel biologisk og medicinsk kompetence, repræsenteret af Krogh og Hagedorn, som på den teknologiske og farmaceutiske kunnen, brødrene havde. De to virksomheder konkurrerede side om side frem til 1989, hvor de fusionerede og blev til Novo Nordisk. På både Novo og Nordisk blev produkt udviklingen båret frem af en dyb forståelse af patienternes medicinske behov. Forståelsen var skabt gennem kontakter og samarbejde med det kliniske og akademiske forsknings miljø. Begge virksomheder etablerede endog egne diabetes hospitaler allerede i 1930 erne. Kemisk og teknologisk forskning gjorde det samtidig muligt at udvikle nye og bedre insulinpræparater og dermed gøre store fremskridt i behandlingen af diabetes. Med etableringen af Nordisk, Novo og senere Novo Nordisk begyndte en medicinsk og teknologisk rejse, som har skabt store værdier for det danske samfund. En rejse, der kun har været mulig i kraft af tætte relationer mellem virksomhederne og den danske universitetsverden. Stærke danske forskningsmiljøer indenfor medicin og bioteknologi har gjort det muligt for Novo Nordisk at rekruttere højt kvalificerede medarbejdere. Novo Nordisk har været i stand til at opbygge kompetencer af verdens klasse indenfor farmakologi, proteinkemi og bioteknologi og omsætte disse kompetencer i kontinuerlig produktudvikling og højteknologisk produktion. Det løbende samarbejde mellem Novo Nordisk og de danske forskningsmiljøer har således medvirket til at skabe banebrydende nye behandlinger til mennesker med diabetes verden over. Novo Nordisk har bidraget meget direkte til at styrke og udvikle den akademiske forskning i Danmark indenfor medicin og teknologi. Allerede i 1924 blev Nordisk Insulinfond oprettet for at forvalte overskuddet fra virksomheden, så det kunne gå til videnskabelige og humanitære formål. Med dannelsen af Novo Nordisk etableredes Novo Nordisk Fonden, der via sin aktieandel i virksomheden opsamler en betydelig del af det overskud, Novo Nordisk skaber. Siden 2007 har Novo Nordisk Fonden uddelt mere end 5 mia. kr. til dansk forskning, og i de kommende år ventes Fonden hvert år at uddele i nærheden af 1,5 mia. kr. til videnskabelige og humanitære formål. Gennem næsten 100 år har Novo Nordisk således haft tætte bånd til den danske akademiske forskning. Det nære samspil, de stærke kompetencer, talent udvekslingen og de gode resultater har været til fordel for Novo Nordisk, for resten af biofarma-klyngen, for de danske forskningsmiljøer og for Danmark som samfund i form af vækst og nye arbejdspladser. Denne Invitation til vækst i Danmark er en invitation fra Novo Nordisk til at fortsætte den fælles rejse. Mads Krogsgaard Thomsen Koncerndirektør for Forskning & Udvikling

4

5 Vækst skaber vi sammen I Novo Nordisk har vi mulighed for en betydelig vækst i vores aktiviteter i de kommende år. Nye produkter, flere fabrikker og mange ekstra medarbejdere heraf alene nye medarbejdere i vores forsknings- og udviklingsorganisation (R&D). Vi er en global virksomhed med dybe danske rødder. Vores hovedkvarter, R&D og en betydelig del af vores produktion ligger her blandt andet fordi vi trives i et godt og tæt samspil med universiteterne og resten af det danske samfund. Et samspil, vi selv bidrager til ved at skabe økonomisk dynamik og nye job på alle niveauer, betale skat, tage vores samfunds ansvar alvorligt og kanalisere en stor del af overskuddet tilbage til forskningen. Med de rigtige vækstvilkår kan Novo Nordisk fortsætte og styrke sit langvarige bidrag til både job skabelse og velstand i Danmark. To af de afgørende forudsætninger for at dette kan fortsætte er, at universiteterne uddanner tilstrækkeligt med talenter og opretholder en grundforskning på et meget højt niveau. På begge disse punkter er der imidlertid grund til bekymring. Det er baggrunden for denne publikation, hvor vi analyserer de fælles gevinster ved et stærkt samspil, beskriver de kritiske barrierer for ny vækst og inviterer politikere samt universiteternes ledere, medarbejdere, studerende og andre interessenter med til at finde løsninger, alle er tjent med.

6 0 Indhold 01 Kernen i en stærk klynge. Novo Nordisk er et naturligt centrum for den danske biofarmaklynge, der er blandt Europas stærkeste. s Som ringe i vandet. Biofarma er en højproduktiv klynge, der skaber vækst og arbejdspladser også i andre sektorer og til kortuddannede. s Gensidige fordele. Danske universiteter og biofarmavirksomheder nyder godt af et tæt samspil om talentudvikling, forskning og videnskabelige resultater. s Et fælles eventyr. Et tæt og langvarigt samspil mellem industri og grundforskning har været afgørende i udviklingen af Novo Nordisks nyeste block buster Victoza. Og eventyret er ikke slut endnu. s Den mulige vækst. Hvis det lykkes Novo Nordisk at ansætte nye medarbejdere frem mod 2022, vil det udløse over yderligere job i resten af samfundet. s Underskud på talentbalancen. Uddannes der ikke endnu flere dygtige kandidater og ph.d.er indenfor især sundheds- og naturvidenskab, kommer klyngen til at mangle de nødvendige talenter til forskning og udvikling. s Mere og bedre grundforskning. God grundforskning er forudsætning for at tiltrække og uddanne nye talentfulde forskere. Det er alvorligt, hvis investeringerne i og kvaliteten af den offentlige forskning ikke holder niveau. s STUD/VIP-ratio De klogeste løsninger. Politikere, universiteter og erhvervsliv har fælles interesse i langsigtede løsninger. Forslag til syv veje at følge s Indskrevne ph.d.er i forhold til VIP-årsværk SUND

7 01 Kernen i en stærk klynge Novo Nordisk er et naturligt centrum for den danske biofarma-klynge, der er blandt Europas stærkeste. Virksomheder er ikke øer. Selv de allerstørste i en branche er afhængige af at være omgivet af beslægtede virksomheder i en samlet erhvervsklynge. Jo større og stærkere klyngen er, jo kraftigere er dens tiltrækning på talenter og virksomheder udefra og dens evne til at få et vækstlag af nye virksomheder til at spire. Silicon Valley er det berømteste eksempel på, at virksomheder klumper sig sammen omkring de regionale styrkepositioner. Sådan en styrkeposition er biofarma i Danmark og især omkring hovedstadsregionen. Indenfor biofarma er København den mest specialiserede af EU s godt 60 såkaldte metropolregioner. 20% af al privat forskning i Danmark foregår indenfor bioteknologi det er den højeste andel i hele OECD. Også når det gælder bioteknologiske virksomheders andel af landets patenter, indtager Danmark ifølge OECD en global førsteplads. Ingen andre danske industrierhverv har en klynge med samme relative internationale styrkeposition. Lægemiddel industrien er med andre ord den industri i Danmark, hvor nettoeksporten udgør den største andel af produktionens værdi. Det er et godt mål for, hvor hård den internationale konkurrence i branchen er, og hvor godt branchen i et land klarer sig i den. Synergier og fælles vilkår Med en global omsætning på 83,6 mia. kr., hvoraf 49 mia. kr. er dansk baseret omsætning, er Novo Nordisk den klart største virksomhed i klyngen. Men klyngen tæller i dag 83 virksomheder. Samlet beskæftiger klyngen cirka personer og investerer årligt godt 10 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark. Virksomhederne i klyngen er sjældent i direkte indbyrdes konkurrence. For Novo Nordisk udgør de øvrige virksomheder tværtimod en værdifuld mulighed for at tiltrække og cirkulere viden og talent. Omkring hver fjerde af Novo Nordisks medarbejdere kommer fra et andet job i klyngen, og tilsvarende går næsten hver anden medarbejder videre i klyngen, når de forlader Novo Nordisk. Selvom virksomhederne er forskellige, er mange af deres udfordringer og rammebetingelser fælles. Derfor er det, der gavner klyngen, i langt de fleste tilfælde også godt for Novo Nordisk og vice versa. Eksportspecialisering Nettoeksportandelen er et mål for, hvor konkurrenceudsat en branche er, og hvor godt den er i stand til at klare sig i denne konkurrence. Nettoeksportandel af branchens output i pct. Sammen ligning med udvalgte brancher. Lægemiddelindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Plast-, glas- og betonindustri Elektronikindustri Tekstil- og læderindustri Kilde: Damvad og Danmarks Statistik Side 6

8 Biofarma-klyngen i Danmark Biofarma-klyngen udgøres af de virksomheder, der anvender teknologier indenfor proteiner, genetik, immunologi, molekylær- og cellebiologi og anden bioteknologi til at forske i og fremstille nye produkter. Klyngen omfatter således de traditionelle lægemiddelvirksomheder og hele underskoven af biotekfirmaer, men ikke virksomheder, der udvikler og fremstiller medicinsk udstyr. Novo Nordisk havde i 2013 en global omsætning på 83,6 mia. kr. Virksomhederne i figuren er blandt de største virksomheder i klyngen (baseret på dansk om sætning) samt udvalgte eksempler på klyngens mindre virksomheder. Trombologic ApS Biogen Idec (Denmark) Manufacturing ApS Zealand Pharma A/S MSD ALK Abello A/S LEO Pharma A/S Genmab A/S Santaris Pharma A/S Egalet Danmark Nycomed Danmark ApS Novo Nordisk A/S NeuroSearch A/S Syntese A/S Symphogen A/S Epitherapeutics ApS Lundbeck (H. Lundbeck A/S) Bavarian Nordic A/S Pronova BioPharma Danmark A/S Orphazyme Resterende klynge Kilde: Novo Nordisk og Experian Side 7

9 02 Som ringe i vandet Biofarma er en højproduktiv klynge, der skaber vækst og arbejdspladser også i andre sektorer og til kortuddannede. Når Novo Nordisk opfører to nye anlæg i Måløv og Bagsværd, skaber det job til næsten mennesker i de to år, byggerierne står på. Anlægsinvesteringerne udløser aktiviteter for 2,4 mia. kr. i de mange store og mindre virksomheder, der direkte og indirekte bidrager til de to projekter. Så selvom mange af de ansatte i Novo Nordisk er forskere, ingeniører, laboranter osv., er virksomhedens vækst langt fra en lukket fest for de højest uddannede. Af de mange job, klyngen skaber i samfundet, går ca. 30% til faglærte og andre 30% til ufaglærte. Danmarks mest produktive Jobbene i klyngen er nogle af Danmarks allermest produktive. Det vil sige, at det er her, der skabes den største værdi per arbejdstime. Hvor værdien af en arbejdstime i den øvrige industri er cirka 400 kr., producerer en medarbejder i lægemiddelindustrien den dobbelte værdi, og Novo Nordisk ligger med kr./time endda næsten dobbelt så højt som gennemsnittet i branchen. Det kan være svært at sammenligne direkte, hvor produktiv en branche som lægemiddel industrien er i forhold til fx fødevare industrien. I stedet for at se på niveauet, kan man sammen ligne udviklingen over tid altså hvor gode virksomhederne i en branche er til år for år at få mere ud af med arbejdernes indsats. Produktivitets stigninger øger samfundets velstand og gør virksomhederne konkurrence dygtige og dermed i stand til at skabe endnu flere vellønnede job. Det er velkendt, at Danmark siden midten af 90 erne har haft en lav produktivitets udvikling sammenlignet med andre OECD-lande. På over 20 år har erhvervslivet samlet set kun formået at øge værdien per arbejdstime med 40% Industrien generelt klarer sig lidt bedre med en vækst på 80%. I samme periode har Novo Nordisk præsteret en støt stigende produktivitet, som nu er fire gange højere end niveauet i 1990 med en markant vækst de sidste fem år. Det er en udvikling uden sidestykke i dansk erhvervslivs historie. Store samfundsgevinster Med stadig flere medarbejdere og en støt voksende produktivitet sætter Novo Nordisk synlige fodaftryk i samfundsøkonomien. Novo Nordisk eksporterede i 2013 for ca. 36 mia. kr. Novo Nordisk betaler med 4,2 mia. kr. cirka 10% af al selskabsskat i Danmark (2013). Hertil kommer indkomst skatter fra medarbejderne på 4,7 mia. kr. Novo Nordisks eksport (2013) Selskabsskat (2013) ,0 mio. kr. Indkomstskat (2013) mio. kr. Klyngens bidrag til Danmarks BNP (2013) Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik mia. kr. 49,9 mia. kr. Side 8

10 Biofarma skaber job i Danmark Novo Nordisk ansatte den 1. maj 2014 medarbejder nummer Af de arbejder cirka i Danmark. Biofarma-klyngen er en dynamo for beskæftigelsen: Hver gang der ansættes 100 personer indenfor biofarma, følger der 240 andre med i resten af økonomien (beskæftigelseseffekt baseret på Novo Nordisks forsyningskæder). Ansatte i andre biofarma-virksomheder er baseret på data fra % Videregående uddannelser Ansatte i andre virksomheder i klyngen Ansatte i Novo Nordisk % Faglært 30% Ufaglært Job skabt i resten af økonomien Danske job i alt Hvor mange job er ? Cirka danske job er direkte eller indirekte knyttet til biofarma; det svarer til over halvdelen af den private beskæftigelse i Aarhus. I Københavns Kommune findes knap private job (2013). Den danske biofarma-klynge befinder sig hovedsageligt i hovedstadsregionen. Aalborg Antal beskæftigede i den private sektor, job *inkl. afledte job Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Aarhus Aalborg Biofarmaklyngen* Esbjerg Novo Nordisk* Randers Side 9

11 Novo Nordisk mangedobler produktiviteten At Novo Nordisk år for år har øget produktiviteten markant, er en helt afgørende årsag til, at lægemiddelindustrien nu ligger fire gange højere end for 20 år siden. Til sammenligning har resten af industrien forbedret produktiviteten med 80% siden 1990, og den private servicesektor trækker det samlede danske erhvervslivs udvikling helt ned på blot 40%. Produktiviteten er opgjort som værdiskabelse per arbejdstime. Værdiskabelsen er udtryk for salgsprisen fratrukket produktionsomkostningerne til råvarer, hjælpe stoffer og serviceydelser opgjort i faste priser. Lægemiddelindustrien Industri i alt Erhvervsliv i alt (markedsmæssig økonomi) Kilde: Damvad og Danmarks Statistik Indeks

12 Job med tårnhøj værdi Med en produktionsværdi på kr. per arbejdstime er Novo Nordisks produktivitet næsten dobbelt så høj som lægemiddelindustrien som helhed, der igen er dobbelt så produktiv som den øvrige industri. Øvrig industri 400 kr. / pr. arbejdstime Lægemiddelindustri 800 kr. / pr. arbejdstime Novo Nordisk 1500 kr. / pr. arbejdstime Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik

13 03 Gensidige fordele Danske universiteter og biofarmavirksomheder nyder godt af et tæt samspil om talentudvikling, forskning og videnskabelige resultater. Når Novo Nordisk bidrager til, at Novo Nordisk Fonden hvert år kan give et milliardbeløb til dansk forskning, er det ikke bare filantropi. Et godt samspil med universiteternes forskningsmiljøer er helt afgørende for forskningsintensive virksomheders internationale konkurrenceevne. Grundforskning af højeste kvalitet udgør på mange måder industriens iltforsyning: Fordi kvaliteten i forskningsbaserede uddannelser er afhængig af et højt grundforskningsniveau. Fordi grundforskningsmiljøer i verdensklasse udgør en kraftig magnet, der tiltrækker internationale topforskere og forskningsinvesteringer. Fordi geografisk nærhed og let adgang til dygtige forskere øger både antallet og kvaliteten af samarbejdsrelationerne mellem universiteter og virksomheder. Fordi kvaliteten af forskningen er vigtig for, at virksomhederne kan genskabe og bygge videre på resultaterne i egne laboratorier. Alene i Novo Nordisks R&D-organisation beskæftiger ca medarbejdere sig hver dag med forskning og udvikling. Men da Novo Nordisk (og hovedparten af alle andre private virksomheder) ikke selv udfører grundforskning, er industrien afhængig af, at det offentlige løfter den del af forskningsopgaven. Et globalt knudepunkt Novo Nordisk bidrager ikke kun økonomisk til at styrke samspillet med den offentlige forskning. Virksomheden er også et knude punkt for den globale udveksling af videnskabelige resultater på især diabetesområdet. På den ene side har Novo Nordisk et vidt forgrenet netværk af samarbejdspartnere på universiteter i hele verden, hvorfra der trækkes ny viden til Danmark. På den anden side er Novo Nordisk en nationalt og regionalt forankret virksomhed, som har sine nærmeste videnskabelige allierede på universiteter i Danmark og Sverige. Over en tredjedel af alle Novo Nordiskforskere har således samarbejdet med danske forskningsinstitutioner i løbet af de sidste to år. Det skal sammenholdes med, at halvdelen af samtlige forskende virksomheder i Danmark slet ikke har nogen kontakt med universitetsforskningen (Styrelsen for Forskning og Innovation). De danske universiteter nyder også godt af de udenlandske forskere, der kommer til Danmark for at arbejde hos Novo Nordisk. Disse forskere samarbejder i næsten lige så stort omfang som de danske medarbejdere med danske universiteter. Det meget intensive samarbejde med danske universiteter resulterer blandt andet i fælles videnskabelige publikationer, og her er de gensidige fordele meget tydelige. De artikler, Novo Nordisk publicerer sammen med forskere fra danske universiteter, har en betydelig større videnskabelig gennemslagskraft end tilsvarende artikler, som parterne publicerer hver for sig. Et stærkt flow af talenter Novo Nordisk står midt i strømmen af talenter inden for biofarma-området. Hver femte Novo Nordisk-medarbejder kommer direkte fra uddannelse (kandidat eller ph.d.) og lige så mange fra en forsker stilling på universiteterne. Hver fjerde kommer fra andre af klyngens virksomheder, som også er hovedmodtagere af de medarbejdere, der forlader Novo Nordisk. Inflow er baseret på survey blandt Novo Nordisk medarbejdere i R&D i Danmark. Outflow er baseret på baggrund af data for 586 tidligere Novo Nordisk medarbejdere i R&D i Danmark og tal fra Danmarks Statistik. Nyuddannede 18% Akademisk verden 20% Medicinalvirksomheder 25% Øvrigt erhvervsliv 26% Offentlig sektor og sundhedsvæsen 11% Side 12

14 Novo Nordisk skruer op for forskning og udvikling Offentlig forskning Innovative spring Biofarma klyngen Siden 2008 har Novo Nordisk øget sine investeringer i forskning og udvikling med ca. 50%. I samme periode er både den øvrige biofarmaklynge og anden privat forskning i svag tilbagegang = Indeks Ny viden Novo Nordisk forskning og udvikling Privat forskning og udvikling (uden Novo Nordisk) Biofarmaklyngens forskning og udvikling (uden Novo Nordisk) Kilde: Novo Nordisk og Danmarks Statistik Talentudvikling Forskningsprojekter Publikationer Patenter Nye produkter Entreprenørskab Tæt samspil om forskning Den offentlige forskning og biofarma-virksomhederne har mange berøringspunkter, stærke fælles interesser og klare gensidige gevinster. Det gælder blandt andet på områder som talentudvikling, opbygning af stærke grundforskningsmiljøer og videnskabeligt samarbejde. Lægemiddelindustrien 43% (inklusive andre relevante forskningsog udviklingsbaserede virksomheder) 16% Kemisk og anden industri 9% Undervisning, inkl den akademiske verden 8% sundhedsvæsen 7% handel 17% andet Side 13

15 Global rækkevidde lokal forankring Novo Nordisk har aktive samarbejdsrelationer med universiteter fra Melbourne til Minnesota, men båndene til især de danske og svenske universiteter er meget tætte. Det skyldes blandt andet de stærke skandinaviske forskningstraditioner og -miljøer, men afspejler også, hvor meget geografisk nærhed til stærke grundforskningsmiljøer betyder for godt forskningssamarbejde. Stanford Harvard NC Chapel Hill Kilde: Novo Nordisk og Danmarks Statistik Side 14

16 Novo Nordisk R&Dmedarbejderes relationer til universiteter Andel af medarbejdere med samarbejdsrelationer i perioden , der samarbejder med de pågældende universiteter. Baseret på survey data. Sammenlagt 504 samarbejder med danske universiteter og 373 samarbejder med udenlandske universiteter. Københavns Universitet Danmarks Tekniske Universitet Lunds Universitet Aarhus Universitet Karolinska Instituett Syddansk Universitet Aalborg Universitet Stanford University Harvard University University of North Carolina at Chapel Hill 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Top-10 samarbejdspartnere Danske universiteter Udenlandske universiteter Andre universiteter (uden for top 10) Karolinska Lund Side 15

17 Et løft til dansk diabetesforskning Forskningsresultater kommunikeres og deles via publikationer. Publikationer og citationer af disse er derfor hård valuta i den akademiske verden. Novo Nordisk bidrager til 39% af den samlede danske diabetesforskning, der er publiceret de sidste 10 år. Gennemslagskraften af artiklerne fra Novo Nordisk er næsten dobbelt så høj som gennemsnittet i OECD, og det er med til at løfte kvalitetsniveauet af den samlede danske diabetesforskning. Novo Nordisk er en flittig producent af videnskabelige artikler indenfor diabetes. Faktisk publicerer Novo Nordisk tre gange så mange artikler med forskningsresultater inden for diabetes end konkurrenterne Eli Lilly og Sanofi, som er nummer 2 og 3 på listen. Antal diabetes publikationer i Danmark 4587 Antal diabetes publikationer fra Novo Nordisk 1772 Side 16

18 Holland 406 stk. En lille publice ringskæmpe Antal forskningspublikationer om diabetes per million indbyggere. Landets størrelse taget i betragtning er Danmark det land, der publicerer mest om diabetes. Mere end Sverige og Schweiz, over dobbelt så meget som Holland og fem gange så meget som Tyskland. Tyskland 171 stk. Danmark 826 stk. Schweiz 471 stk. Sverige 614 stk. Sammen står vi stærkere Når universitetsforskere publicerer resultater på diabetesområdet i samarbejde med forskere fra Novo Nordisk, bliver de citeret markant hyppigere, end når parterne publicerer hver for sig. Gennemslags kraften øges endnu en smule, når forskere fra et udenlandsk universitet også bidrager til publikationen. Gennemslagskraften opgøres ud fra, hvor ofte Novo Nordisk bliver citeret i videnskabelige publikationer i forhold til OECD-gennemsnittet indenfor samme forskningsfelt. Det giver et indeks, hvor gennem snittet for landene i OECD+ er 1. Danske universiteter 1,85 Novo Nordisk 1,87 Samarbejde mellem Novo Nordisk og danske universiteter 2,45 Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Side 17

19 fælles eventyr tæt og langvarigt samspil mellem industri og grundforskning har været afgørende i udviklingen af Novo Nordisks nyeste blockbuster 04Et Victoza. Og eventyret er ikke slut endnu. Verden over har cirka én million patienter med diabetes nu glæde af læge midlet Victoza, der både er udviklet og produceres i Danmark. Novo Nordisk fortsætter med at udforske potentialerne i andre lægemidler, der bygger på samme stof (GLP-1) og har sat alle kræfter ind på at udvikle en trans formeret GLP-1-baseret tablet behandling. Også når det gælder svær over vægt (medicinsk fedme), er der behandlings muligheder i GLP-1, som Novo Nordisk håber i løbet af 2014 at få godkendt til markeds føring i USA og Europa, så svært overvægtige mennesker kan få reduceret risikoen for diabetes, søvnapnø og andre komplikationer. Historien om, hvordan en videnskabelig opdagelse i løbet af et århundrede blev forvandlet til et effektivt lægemiddel, har mange af eventyrets kendetegn: En lang og farefuld færd. Svære prøvelser undervejs. Og en lykkelig slutning takket være mod, udholdenhed og samarbejde. Konkurrence over Atlanten Forhistorien går helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor forskere for første gang op dagede, at tarm hormoner (inkretiner) påvirker sukker stof skiftet. Især et af inkretinerne, GLP-1 (glucagonlignende peptid-1), tiltrak sig i 1980 erne forskernes interesse som en mulig behandling af diabetes, og et langvarigt kapløb mellem især danske og amerikanske forskere var skudt i gang: Hvem kunne først isolere GLP-1 og udvikle det til et brugbart lægemiddel? I begyndelsen foregik konkurrencen på hver sin side af Atlanten. I Danmark havde professor på Københavns Universitet Jens Juul Holst overtaget et lovende grundforskningsprojekt fra Novoforskeren Lise Heding. Hun var på sporet af et mystisk tarm-stof med virkning på stofskiftet, men havde ikke haft mulighed for at fortsætte sin forskning. Jens Juul Holsts laboratorium i Danmark isolerede GLP-1 og opbyggede en enestående fysiologisk viden og metodik på området. Blandt andet kunne han ved at teste stoffet i forsøgsgrise konstatere, hvordan det påvirkede sukkerstofskiftet. I 1986 kunne de danske forskere præsentere deres resultater på et møde i Rom i European Association for the Study of Diabetes, mens det blev professor Joel Habener fra Harvard University i Boston, der i første omgang fik patent på hormonet. Side 18

20 I 90 erne startede Novo Nordisk for alvor et projekt med det ambitiøse mål at få et skrøbeligt hormon med få minutters virknings varighed til at virke i et helt døgn. Lang vej fra biologi til lægemiddel Der blev hurtigt knyttet meget tætte bånd mellem forskerne på henholdsvis Novo Nordisk og Jens laboratorium på Københavns Universitet. Begge parters viden var nødvendig for at udvikle og teste kandidater til nye lægemidler mod diabetes baseret på GLP-1-hormonet. En af det fælles forskerteams hovedudfordringer var at udvikle et molekyle, der var tilstrækkelig både stabilt og virksomt til at kunne bruges til behandling én gang dagligt. Det tog flere år med masser af mislykkede forsøg, før et team med blandt andre Novo Nordisk-forsker Lotte Bjerre Knudsen i spidsen i 1997 kunne række armene i vejret. Det var lykkedes dem ved rationelt design at skabe verdens første humane GLP-1-analog, dvs. et stof med samme positive virkning som menneskekroppens egne tarm hormoner. Det fik siden navnet Victoza (liraglutid). og fra kandidat til marked At have den perfekte lægemiddelkandidat er bare ikke nok. Produktet skal udvikles til en form, så brugerne kan anvende det let og sikkert hver dag, og så det kan fremstilles og distribueres effektivt i store mængder. En opgave, der blev lagt i hænderne på og løst af et team, som i en årrække arbejdede på at finde den rigtige recept for det, der skulle blive blockbusteren Victoza. Næste udfordring var at afprøve præparatets sikkerhed og virkning på dels raske frivillige, dels diabetes patienter. Afprøvningerne gav det vigtige resultat, at medicinen skulle øges langsomt i dosis, da den ellers gav mange af forsøgspersonerne kvalme. Med den justering på plads kunne Novo Nordisk i 2006 gå videre til den sidste og afgørende prøve: den såkaldte fase 3, hvor produktet afprøves klinisk i stor skala. Fase 3-programmet Liraglutide Effect and Action in Diabetes (LEAD ) omfattede over personer og fem afprøvninger i mere end 40 lande, og i 2009 blev Victoza godkendt i Europa og året efter i USA som ny, innovativ behandling af type 2-diabetes. Produktet anvendes i dag af ca. 1 million patienter i over 80 lande. Med 11,6 mia. kr. udgør salget af Victoza allerede mere end 10% af Novo Nordisks omsætning, og potentialet er langt fra udtømt Side 19

21 Historien om GLP-1 er mere end et forsknings- og forretningsmæssigt eventyr. Det er først og fremmest rigtig gode nyheder for de mange mennesker med diabetes verden over Novo Nordisk og Pfizer foretag amerikansk studie, som viser, a forlængelse af effekten af GLP der være lægemiddelspotentiale. Professor Jens Juul Holst på Københavns Universitet arbejder på at isolere GLP-1. Kliniker Michael Nauck (Diabeteszentrum Bad Lauterberg) påviser, at GLP-1 kan normalisere blodsukkeret hos type-2-diabetikere. jde arbe sam erne Novo Nordisks historie går over 90 år tilbage og tager sin begyndelse i 1922, da ægteparret August og Marie Krogh rejste til Amerika, hvorfra de hjemtog licens til at producere insulin i Danmark. Lise Heding, der er chef i Novo Nordisk Diabetesforskning, inspirerer Jens Juul Holst til at gå i gang med den forskning, der senere fører til GLP Nature Publishing Group 1981 Alistair Moody fra Novo Nordisk publicerer sammen med Jens Juel Holst. Hvidøre Diabetiker Sanatorium Brdr. Petersen starter i 1925 egen insulinproduktion og danner virksomheden Novo. I 1922 lykkedes det for første gang de to forskere at udskille en lille mængde insulin fra en okses bugspytkirtel, og i marts 1923 kunne de første patienter nyde godt af behandlingen. I foråret 1923 grundlagde de Nordisk Insulinlaboratorium.

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark INTRODUKTION TIL LUNDBECK Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark LUNDBECK: KORT FORTALT Lundbeck er en global medicinalvirksomhed med speciale i hjernesygdomme Vi arbejder med forskning og udvikling af

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma Det lille danske iværksætterfirma Contera Pharma blev i november sidste år solgt til den syd koreanske læge middelvirksomhed Bukwang Pharma ceuticals. De to iværksættere bag firmaet mener, at deres lægemiddelkandidat

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere