2,5 mia. kr. i Novo Nordisk A/S er en del af Novo- Gruppen. 5,5 mia. Novo Nordisk A/S. Novo A/S. Novo Nordisk Fonden. kr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2,5 mia. kr. i 2013. Novo Nordisk A/S er en del af Novo- Gruppen. 5,5 mia. Novo Nordisk A/S. Novo A/S. Novo Nordisk Fonden. kr."

Transkript

1

2 Novo Nordisk A/S er en del af Novo- Gruppen. Novo Nordisk Fonden ejer gennem Novo A/S 25% af aktierne i Novo Nordisk. I 2013 betød det, at ca. 2,5 mia. kr. blev kanaliseret fra Novo Nordisk A/S til Novo A/S i form af udbytte og en del herfra videre til Novo Nordisk Fonden. Samme år investerede Novo A/S ca. 5,5 mia. kr. i danske og internationale life science virksomheder, og Novo Nordisk Fonden udbetalte ca. 0,8 mia. kr. til videnskabelige, humanitære og sociale formål primært i Danmark. Siden 2007 har Novo Nordisk Fonden uddelt mere end 5 mia. kr. til dansk forskning, og i de kommende år ventes Fonden at øge sine udbetalinger, således at fondens årlige udbetalinger øges op til ca. 1,6 mia. kr. til videnskabelige, humanitære og sociale formål i Novo Nordisk A/S 2,5 mia. kr. i 2013 Novo A/S Investeringer i life science virksomheder 5,5 mia. kr. i 2013 Novo Nordisk Fonden Uddelinger 0,8 mia. kr. udbetalt i 2013

3 En lang fælles rejse for Novo Nordisk og Danmark Historien om Novo Nordisk går tilbage til 1920 erne. Nordisk Insulinlaboratorium blev grundlagt i 1923 af nobelpristager i fysiologi og medicin August Krogh og lægen Hans Christian Hagedorn. Krogh havde fået rettighederne til at producere insulin i Skandinavien fra universitetet i Toronto, hvor det var blevet fundet i Novo Terapeutisk Laboratorium blev dannet i 1925 af brødrene Harald og Thorvald Pedersen, uddannet som henholdsvis maskinist og farmaceut. På den måde blev den danske styrke position indenfor insulin og diabetes grundlagt på såvel biologisk og medicinsk kompetence, repræsenteret af Krogh og Hagedorn, som på den teknologiske og farmaceutiske kunnen, brødrene havde. De to virksomheder konkurrerede side om side frem til 1989, hvor de fusionerede og blev til Novo Nordisk. På både Novo og Nordisk blev produkt udviklingen båret frem af en dyb forståelse af patienternes medicinske behov. Forståelsen var skabt gennem kontakter og samarbejde med det kliniske og akademiske forsknings miljø. Begge virksomheder etablerede endog egne diabetes hospitaler allerede i 1930 erne. Kemisk og teknologisk forskning gjorde det samtidig muligt at udvikle nye og bedre insulinpræparater og dermed gøre store fremskridt i behandlingen af diabetes. Med etableringen af Nordisk, Novo og senere Novo Nordisk begyndte en medicinsk og teknologisk rejse, som har skabt store værdier for det danske samfund. En rejse, der kun har været mulig i kraft af tætte relationer mellem virksomhederne og den danske universitetsverden. Stærke danske forskningsmiljøer indenfor medicin og bioteknologi har gjort det muligt for Novo Nordisk at rekruttere højt kvalificerede medarbejdere. Novo Nordisk har været i stand til at opbygge kompetencer af verdens klasse indenfor farmakologi, proteinkemi og bioteknologi og omsætte disse kompetencer i kontinuerlig produktudvikling og højteknologisk produktion. Det løbende samarbejde mellem Novo Nordisk og de danske forskningsmiljøer har således medvirket til at skabe banebrydende nye behandlinger til mennesker med diabetes verden over. Novo Nordisk har bidraget meget direkte til at styrke og udvikle den akademiske forskning i Danmark indenfor medicin og teknologi. Allerede i 1924 blev Nordisk Insulinfond oprettet for at forvalte overskuddet fra virksomheden, så det kunne gå til videnskabelige og humanitære formål. Med dannelsen af Novo Nordisk etableredes Novo Nordisk Fonden, der via sin aktieandel i virksomheden opsamler en betydelig del af det overskud, Novo Nordisk skaber. Siden 2007 har Novo Nordisk Fonden uddelt mere end 5 mia. kr. til dansk forskning, og i de kommende år ventes Fonden hvert år at uddele i nærheden af 1,5 mia. kr. til videnskabelige og humanitære formål. Gennem næsten 100 år har Novo Nordisk således haft tætte bånd til den danske akademiske forskning. Det nære samspil, de stærke kompetencer, talent udvekslingen og de gode resultater har været til fordel for Novo Nordisk, for resten af biofarma-klyngen, for de danske forskningsmiljøer og for Danmark som samfund i form af vækst og nye arbejdspladser. Denne Invitation til vækst i Danmark er en invitation fra Novo Nordisk til at fortsætte den fælles rejse. Mads Krogsgaard Thomsen Koncerndirektør for Forskning & Udvikling

4

5 Vækst skaber vi sammen I Novo Nordisk har vi mulighed for en betydelig vækst i vores aktiviteter i de kommende år. Nye produkter, flere fabrikker og mange ekstra medarbejdere heraf alene nye medarbejdere i vores forsknings- og udviklingsorganisation (R&D). Vi er en global virksomhed med dybe danske rødder. Vores hovedkvarter, R&D og en betydelig del af vores produktion ligger her blandt andet fordi vi trives i et godt og tæt samspil med universiteterne og resten af det danske samfund. Et samspil, vi selv bidrager til ved at skabe økonomisk dynamik og nye job på alle niveauer, betale skat, tage vores samfunds ansvar alvorligt og kanalisere en stor del af overskuddet tilbage til forskningen. Med de rigtige vækstvilkår kan Novo Nordisk fortsætte og styrke sit langvarige bidrag til både job skabelse og velstand i Danmark. To af de afgørende forudsætninger for at dette kan fortsætte er, at universiteterne uddanner tilstrækkeligt med talenter og opretholder en grundforskning på et meget højt niveau. På begge disse punkter er der imidlertid grund til bekymring. Det er baggrunden for denne publikation, hvor vi analyserer de fælles gevinster ved et stærkt samspil, beskriver de kritiske barrierer for ny vækst og inviterer politikere samt universiteternes ledere, medarbejdere, studerende og andre interessenter med til at finde løsninger, alle er tjent med.

6 0 Indhold 01 Kernen i en stærk klynge. Novo Nordisk er et naturligt centrum for den danske biofarmaklynge, der er blandt Europas stærkeste. s Som ringe i vandet. Biofarma er en højproduktiv klynge, der skaber vækst og arbejdspladser også i andre sektorer og til kortuddannede. s Gensidige fordele. Danske universiteter og biofarmavirksomheder nyder godt af et tæt samspil om talentudvikling, forskning og videnskabelige resultater. s Et fælles eventyr. Et tæt og langvarigt samspil mellem industri og grundforskning har været afgørende i udviklingen af Novo Nordisks nyeste block buster Victoza. Og eventyret er ikke slut endnu. s Den mulige vækst. Hvis det lykkes Novo Nordisk at ansætte nye medarbejdere frem mod 2022, vil det udløse over yderligere job i resten af samfundet. s Underskud på talentbalancen. Uddannes der ikke endnu flere dygtige kandidater og ph.d.er indenfor især sundheds- og naturvidenskab, kommer klyngen til at mangle de nødvendige talenter til forskning og udvikling. s Mere og bedre grundforskning. God grundforskning er forudsætning for at tiltrække og uddanne nye talentfulde forskere. Det er alvorligt, hvis investeringerne i og kvaliteten af den offentlige forskning ikke holder niveau. s STUD/VIP-ratio De klogeste løsninger. Politikere, universiteter og erhvervsliv har fælles interesse i langsigtede løsninger. Forslag til syv veje at følge s Indskrevne ph.d.er i forhold til VIP-årsværk SUND

7 01 Kernen i en stærk klynge Novo Nordisk er et naturligt centrum for den danske biofarma-klynge, der er blandt Europas stærkeste. Virksomheder er ikke øer. Selv de allerstørste i en branche er afhængige af at være omgivet af beslægtede virksomheder i en samlet erhvervsklynge. Jo større og stærkere klyngen er, jo kraftigere er dens tiltrækning på talenter og virksomheder udefra og dens evne til at få et vækstlag af nye virksomheder til at spire. Silicon Valley er det berømteste eksempel på, at virksomheder klumper sig sammen omkring de regionale styrkepositioner. Sådan en styrkeposition er biofarma i Danmark og især omkring hovedstadsregionen. Indenfor biofarma er København den mest specialiserede af EU s godt 60 såkaldte metropolregioner. 20% af al privat forskning i Danmark foregår indenfor bioteknologi det er den højeste andel i hele OECD. Også når det gælder bioteknologiske virksomheders andel af landets patenter, indtager Danmark ifølge OECD en global førsteplads. Ingen andre danske industrierhverv har en klynge med samme relative internationale styrkeposition. Lægemiddel industrien er med andre ord den industri i Danmark, hvor nettoeksporten udgør den største andel af produktionens værdi. Det er et godt mål for, hvor hård den internationale konkurrence i branchen er, og hvor godt branchen i et land klarer sig i den. Synergier og fælles vilkår Med en global omsætning på 83,6 mia. kr., hvoraf 49 mia. kr. er dansk baseret omsætning, er Novo Nordisk den klart største virksomhed i klyngen. Men klyngen tæller i dag 83 virksomheder. Samlet beskæftiger klyngen cirka personer og investerer årligt godt 10 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark. Virksomhederne i klyngen er sjældent i direkte indbyrdes konkurrence. For Novo Nordisk udgør de øvrige virksomheder tværtimod en værdifuld mulighed for at tiltrække og cirkulere viden og talent. Omkring hver fjerde af Novo Nordisks medarbejdere kommer fra et andet job i klyngen, og tilsvarende går næsten hver anden medarbejder videre i klyngen, når de forlader Novo Nordisk. Selvom virksomhederne er forskellige, er mange af deres udfordringer og rammebetingelser fælles. Derfor er det, der gavner klyngen, i langt de fleste tilfælde også godt for Novo Nordisk og vice versa. Eksportspecialisering Nettoeksportandelen er et mål for, hvor konkurrenceudsat en branche er, og hvor godt den er i stand til at klare sig i denne konkurrence. Nettoeksportandel af branchens output i pct. Sammen ligning med udvalgte brancher. Lægemiddelindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Plast-, glas- og betonindustri Elektronikindustri Tekstil- og læderindustri Kilde: Damvad og Danmarks Statistik Side 6

8 Biofarma-klyngen i Danmark Biofarma-klyngen udgøres af de virksomheder, der anvender teknologier indenfor proteiner, genetik, immunologi, molekylær- og cellebiologi og anden bioteknologi til at forske i og fremstille nye produkter. Klyngen omfatter således de traditionelle lægemiddelvirksomheder og hele underskoven af biotekfirmaer, men ikke virksomheder, der udvikler og fremstiller medicinsk udstyr. Novo Nordisk havde i 2013 en global omsætning på 83,6 mia. kr. Virksomhederne i figuren er blandt de største virksomheder i klyngen (baseret på dansk om sætning) samt udvalgte eksempler på klyngens mindre virksomheder. Trombologic ApS Biogen Idec (Denmark) Manufacturing ApS Zealand Pharma A/S MSD ALK Abello A/S LEO Pharma A/S Genmab A/S Santaris Pharma A/S Egalet Danmark Nycomed Danmark ApS Novo Nordisk A/S NeuroSearch A/S Syntese A/S Symphogen A/S Epitherapeutics ApS Lundbeck (H. Lundbeck A/S) Bavarian Nordic A/S Pronova BioPharma Danmark A/S Orphazyme Resterende klynge Kilde: Novo Nordisk og Experian Side 7

9 02 Som ringe i vandet Biofarma er en højproduktiv klynge, der skaber vækst og arbejdspladser også i andre sektorer og til kortuddannede. Når Novo Nordisk opfører to nye anlæg i Måløv og Bagsværd, skaber det job til næsten mennesker i de to år, byggerierne står på. Anlægsinvesteringerne udløser aktiviteter for 2,4 mia. kr. i de mange store og mindre virksomheder, der direkte og indirekte bidrager til de to projekter. Så selvom mange af de ansatte i Novo Nordisk er forskere, ingeniører, laboranter osv., er virksomhedens vækst langt fra en lukket fest for de højest uddannede. Af de mange job, klyngen skaber i samfundet, går ca. 30% til faglærte og andre 30% til ufaglærte. Danmarks mest produktive Jobbene i klyngen er nogle af Danmarks allermest produktive. Det vil sige, at det er her, der skabes den største værdi per arbejdstime. Hvor værdien af en arbejdstime i den øvrige industri er cirka 400 kr., producerer en medarbejder i lægemiddelindustrien den dobbelte værdi, og Novo Nordisk ligger med kr./time endda næsten dobbelt så højt som gennemsnittet i branchen. Det kan være svært at sammenligne direkte, hvor produktiv en branche som lægemiddel industrien er i forhold til fx fødevare industrien. I stedet for at se på niveauet, kan man sammen ligne udviklingen over tid altså hvor gode virksomhederne i en branche er til år for år at få mere ud af med arbejdernes indsats. Produktivitets stigninger øger samfundets velstand og gør virksomhederne konkurrence dygtige og dermed i stand til at skabe endnu flere vellønnede job. Det er velkendt, at Danmark siden midten af 90 erne har haft en lav produktivitets udvikling sammenlignet med andre OECD-lande. På over 20 år har erhvervslivet samlet set kun formået at øge værdien per arbejdstime med 40% Industrien generelt klarer sig lidt bedre med en vækst på 80%. I samme periode har Novo Nordisk præsteret en støt stigende produktivitet, som nu er fire gange højere end niveauet i 1990 med en markant vækst de sidste fem år. Det er en udvikling uden sidestykke i dansk erhvervslivs historie. Store samfundsgevinster Med stadig flere medarbejdere og en støt voksende produktivitet sætter Novo Nordisk synlige fodaftryk i samfundsøkonomien. Novo Nordisk eksporterede i 2013 for ca. 36 mia. kr. Novo Nordisk betaler med 4,2 mia. kr. cirka 10% af al selskabsskat i Danmark (2013). Hertil kommer indkomst skatter fra medarbejderne på 4,7 mia. kr. Novo Nordisks eksport (2013) Selskabsskat (2013) ,0 mio. kr. Indkomstskat (2013) mio. kr. Klyngens bidrag til Danmarks BNP (2013) Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik mia. kr. 49,9 mia. kr. Side 8

10 Biofarma skaber job i Danmark Novo Nordisk ansatte den 1. maj 2014 medarbejder nummer Af de arbejder cirka i Danmark. Biofarma-klyngen er en dynamo for beskæftigelsen: Hver gang der ansættes 100 personer indenfor biofarma, følger der 240 andre med i resten af økonomien (beskæftigelseseffekt baseret på Novo Nordisks forsyningskæder). Ansatte i andre biofarma-virksomheder er baseret på data fra % Videregående uddannelser Ansatte i andre virksomheder i klyngen Ansatte i Novo Nordisk % Faglært 30% Ufaglært Job skabt i resten af økonomien Danske job i alt Hvor mange job er ? Cirka danske job er direkte eller indirekte knyttet til biofarma; det svarer til over halvdelen af den private beskæftigelse i Aarhus. I Københavns Kommune findes knap private job (2013). Den danske biofarma-klynge befinder sig hovedsageligt i hovedstadsregionen. Aalborg Antal beskæftigede i den private sektor, job *inkl. afledte job Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Aarhus Aalborg Biofarmaklyngen* Esbjerg Novo Nordisk* Randers Side 9

11 Novo Nordisk mangedobler produktiviteten At Novo Nordisk år for år har øget produktiviteten markant, er en helt afgørende årsag til, at lægemiddelindustrien nu ligger fire gange højere end for 20 år siden. Til sammenligning har resten af industrien forbedret produktiviteten med 80% siden 1990, og den private servicesektor trækker det samlede danske erhvervslivs udvikling helt ned på blot 40%. Produktiviteten er opgjort som værdiskabelse per arbejdstime. Værdiskabelsen er udtryk for salgsprisen fratrukket produktionsomkostningerne til råvarer, hjælpe stoffer og serviceydelser opgjort i faste priser. Lægemiddelindustrien Industri i alt Erhvervsliv i alt (markedsmæssig økonomi) Kilde: Damvad og Danmarks Statistik Indeks

12 Job med tårnhøj værdi Med en produktionsværdi på kr. per arbejdstime er Novo Nordisks produktivitet næsten dobbelt så høj som lægemiddelindustrien som helhed, der igen er dobbelt så produktiv som den øvrige industri. Øvrig industri 400 kr. / pr. arbejdstime Lægemiddelindustri 800 kr. / pr. arbejdstime Novo Nordisk 1500 kr. / pr. arbejdstime Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik

13 03 Gensidige fordele Danske universiteter og biofarmavirksomheder nyder godt af et tæt samspil om talentudvikling, forskning og videnskabelige resultater. Når Novo Nordisk bidrager til, at Novo Nordisk Fonden hvert år kan give et milliardbeløb til dansk forskning, er det ikke bare filantropi. Et godt samspil med universiteternes forskningsmiljøer er helt afgørende for forskningsintensive virksomheders internationale konkurrenceevne. Grundforskning af højeste kvalitet udgør på mange måder industriens iltforsyning: Fordi kvaliteten i forskningsbaserede uddannelser er afhængig af et højt grundforskningsniveau. Fordi grundforskningsmiljøer i verdensklasse udgør en kraftig magnet, der tiltrækker internationale topforskere og forskningsinvesteringer. Fordi geografisk nærhed og let adgang til dygtige forskere øger både antallet og kvaliteten af samarbejdsrelationerne mellem universiteter og virksomheder. Fordi kvaliteten af forskningen er vigtig for, at virksomhederne kan genskabe og bygge videre på resultaterne i egne laboratorier. Alene i Novo Nordisks R&D-organisation beskæftiger ca medarbejdere sig hver dag med forskning og udvikling. Men da Novo Nordisk (og hovedparten af alle andre private virksomheder) ikke selv udfører grundforskning, er industrien afhængig af, at det offentlige løfter den del af forskningsopgaven. Et globalt knudepunkt Novo Nordisk bidrager ikke kun økonomisk til at styrke samspillet med den offentlige forskning. Virksomheden er også et knude punkt for den globale udveksling af videnskabelige resultater på især diabetesområdet. På den ene side har Novo Nordisk et vidt forgrenet netværk af samarbejdspartnere på universiteter i hele verden, hvorfra der trækkes ny viden til Danmark. På den anden side er Novo Nordisk en nationalt og regionalt forankret virksomhed, som har sine nærmeste videnskabelige allierede på universiteter i Danmark og Sverige. Over en tredjedel af alle Novo Nordiskforskere har således samarbejdet med danske forskningsinstitutioner i løbet af de sidste to år. Det skal sammenholdes med, at halvdelen af samtlige forskende virksomheder i Danmark slet ikke har nogen kontakt med universitetsforskningen (Styrelsen for Forskning og Innovation). De danske universiteter nyder også godt af de udenlandske forskere, der kommer til Danmark for at arbejde hos Novo Nordisk. Disse forskere samarbejder i næsten lige så stort omfang som de danske medarbejdere med danske universiteter. Det meget intensive samarbejde med danske universiteter resulterer blandt andet i fælles videnskabelige publikationer, og her er de gensidige fordele meget tydelige. De artikler, Novo Nordisk publicerer sammen med forskere fra danske universiteter, har en betydelig større videnskabelig gennemslagskraft end tilsvarende artikler, som parterne publicerer hver for sig. Et stærkt flow af talenter Novo Nordisk står midt i strømmen af talenter inden for biofarma-området. Hver femte Novo Nordisk-medarbejder kommer direkte fra uddannelse (kandidat eller ph.d.) og lige så mange fra en forsker stilling på universiteterne. Hver fjerde kommer fra andre af klyngens virksomheder, som også er hovedmodtagere af de medarbejdere, der forlader Novo Nordisk. Inflow er baseret på survey blandt Novo Nordisk medarbejdere i R&D i Danmark. Outflow er baseret på baggrund af data for 586 tidligere Novo Nordisk medarbejdere i R&D i Danmark og tal fra Danmarks Statistik. Nyuddannede 18% Akademisk verden 20% Medicinalvirksomheder 25% Øvrigt erhvervsliv 26% Offentlig sektor og sundhedsvæsen 11% Side 12

14 Novo Nordisk skruer op for forskning og udvikling Offentlig forskning Innovative spring Biofarma klyngen Siden 2008 har Novo Nordisk øget sine investeringer i forskning og udvikling med ca. 50%. I samme periode er både den øvrige biofarmaklynge og anden privat forskning i svag tilbagegang = Indeks Ny viden Novo Nordisk forskning og udvikling Privat forskning og udvikling (uden Novo Nordisk) Biofarmaklyngens forskning og udvikling (uden Novo Nordisk) Kilde: Novo Nordisk og Danmarks Statistik Talentudvikling Forskningsprojekter Publikationer Patenter Nye produkter Entreprenørskab Tæt samspil om forskning Den offentlige forskning og biofarma-virksomhederne har mange berøringspunkter, stærke fælles interesser og klare gensidige gevinster. Det gælder blandt andet på områder som talentudvikling, opbygning af stærke grundforskningsmiljøer og videnskabeligt samarbejde. Lægemiddelindustrien 43% (inklusive andre relevante forskningsog udviklingsbaserede virksomheder) 16% Kemisk og anden industri 9% Undervisning, inkl den akademiske verden 8% sundhedsvæsen 7% handel 17% andet Side 13

15 Global rækkevidde lokal forankring Novo Nordisk har aktive samarbejdsrelationer med universiteter fra Melbourne til Minnesota, men båndene til især de danske og svenske universiteter er meget tætte. Det skyldes blandt andet de stærke skandinaviske forskningstraditioner og -miljøer, men afspejler også, hvor meget geografisk nærhed til stærke grundforskningsmiljøer betyder for godt forskningssamarbejde. Stanford Harvard NC Chapel Hill Kilde: Novo Nordisk og Danmarks Statistik Side 14

16 Novo Nordisk R&Dmedarbejderes relationer til universiteter Andel af medarbejdere med samarbejdsrelationer i perioden , der samarbejder med de pågældende universiteter. Baseret på survey data. Sammenlagt 504 samarbejder med danske universiteter og 373 samarbejder med udenlandske universiteter. Københavns Universitet Danmarks Tekniske Universitet Lunds Universitet Aarhus Universitet Karolinska Instituett Syddansk Universitet Aalborg Universitet Stanford University Harvard University University of North Carolina at Chapel Hill 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Top-10 samarbejdspartnere Danske universiteter Udenlandske universiteter Andre universiteter (uden for top 10) Karolinska Lund Side 15

17 Et løft til dansk diabetesforskning Forskningsresultater kommunikeres og deles via publikationer. Publikationer og citationer af disse er derfor hård valuta i den akademiske verden. Novo Nordisk bidrager til 39% af den samlede danske diabetesforskning, der er publiceret de sidste 10 år. Gennemslagskraften af artiklerne fra Novo Nordisk er næsten dobbelt så høj som gennemsnittet i OECD, og det er med til at løfte kvalitetsniveauet af den samlede danske diabetesforskning. Novo Nordisk er en flittig producent af videnskabelige artikler indenfor diabetes. Faktisk publicerer Novo Nordisk tre gange så mange artikler med forskningsresultater inden for diabetes end konkurrenterne Eli Lilly og Sanofi, som er nummer 2 og 3 på listen. Antal diabetes publikationer i Danmark 4587 Antal diabetes publikationer fra Novo Nordisk 1772 Side 16

18 Holland 406 stk. En lille publice ringskæmpe Antal forskningspublikationer om diabetes per million indbyggere. Landets størrelse taget i betragtning er Danmark det land, der publicerer mest om diabetes. Mere end Sverige og Schweiz, over dobbelt så meget som Holland og fem gange så meget som Tyskland. Tyskland 171 stk. Danmark 826 stk. Schweiz 471 stk. Sverige 614 stk. Sammen står vi stærkere Når universitetsforskere publicerer resultater på diabetesområdet i samarbejde med forskere fra Novo Nordisk, bliver de citeret markant hyppigere, end når parterne publicerer hver for sig. Gennemslags kraften øges endnu en smule, når forskere fra et udenlandsk universitet også bidrager til publikationen. Gennemslagskraften opgøres ud fra, hvor ofte Novo Nordisk bliver citeret i videnskabelige publikationer i forhold til OECD-gennemsnittet indenfor samme forskningsfelt. Det giver et indeks, hvor gennem snittet for landene i OECD+ er 1. Danske universiteter 1,85 Novo Nordisk 1,87 Samarbejde mellem Novo Nordisk og danske universiteter 2,45 Kilde: Novo Nordisk, Damvad og Danmarks Statistik Side 17

19 fælles eventyr tæt og langvarigt samspil mellem industri og grundforskning har været afgørende i udviklingen af Novo Nordisks nyeste blockbuster 04Et Victoza. Og eventyret er ikke slut endnu. Verden over har cirka én million patienter med diabetes nu glæde af læge midlet Victoza, der både er udviklet og produceres i Danmark. Novo Nordisk fortsætter med at udforske potentialerne i andre lægemidler, der bygger på samme stof (GLP-1) og har sat alle kræfter ind på at udvikle en trans formeret GLP-1-baseret tablet behandling. Også når det gælder svær over vægt (medicinsk fedme), er der behandlings muligheder i GLP-1, som Novo Nordisk håber i løbet af 2014 at få godkendt til markeds føring i USA og Europa, så svært overvægtige mennesker kan få reduceret risikoen for diabetes, søvnapnø og andre komplikationer. Historien om, hvordan en videnskabelig opdagelse i løbet af et århundrede blev forvandlet til et effektivt lægemiddel, har mange af eventyrets kendetegn: En lang og farefuld færd. Svære prøvelser undervejs. Og en lykkelig slutning takket være mod, udholdenhed og samarbejde. Konkurrence over Atlanten Forhistorien går helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor forskere for første gang op dagede, at tarm hormoner (inkretiner) påvirker sukker stof skiftet. Især et af inkretinerne, GLP-1 (glucagonlignende peptid-1), tiltrak sig i 1980 erne forskernes interesse som en mulig behandling af diabetes, og et langvarigt kapløb mellem især danske og amerikanske forskere var skudt i gang: Hvem kunne først isolere GLP-1 og udvikle det til et brugbart lægemiddel? I begyndelsen foregik konkurrencen på hver sin side af Atlanten. I Danmark havde professor på Københavns Universitet Jens Juul Holst overtaget et lovende grundforskningsprojekt fra Novoforskeren Lise Heding. Hun var på sporet af et mystisk tarm-stof med virkning på stofskiftet, men havde ikke haft mulighed for at fortsætte sin forskning. Jens Juul Holsts laboratorium i Danmark isolerede GLP-1 og opbyggede en enestående fysiologisk viden og metodik på området. Blandt andet kunne han ved at teste stoffet i forsøgsgrise konstatere, hvordan det påvirkede sukkerstofskiftet. I 1986 kunne de danske forskere præsentere deres resultater på et møde i Rom i European Association for the Study of Diabetes, mens det blev professor Joel Habener fra Harvard University i Boston, der i første omgang fik patent på hormonet. Side 18

20 I 90 erne startede Novo Nordisk for alvor et projekt med det ambitiøse mål at få et skrøbeligt hormon med få minutters virknings varighed til at virke i et helt døgn. Lang vej fra biologi til lægemiddel Der blev hurtigt knyttet meget tætte bånd mellem forskerne på henholdsvis Novo Nordisk og Jens laboratorium på Københavns Universitet. Begge parters viden var nødvendig for at udvikle og teste kandidater til nye lægemidler mod diabetes baseret på GLP-1-hormonet. En af det fælles forskerteams hovedudfordringer var at udvikle et molekyle, der var tilstrækkelig både stabilt og virksomt til at kunne bruges til behandling én gang dagligt. Det tog flere år med masser af mislykkede forsøg, før et team med blandt andre Novo Nordisk-forsker Lotte Bjerre Knudsen i spidsen i 1997 kunne række armene i vejret. Det var lykkedes dem ved rationelt design at skabe verdens første humane GLP-1-analog, dvs. et stof med samme positive virkning som menneskekroppens egne tarm hormoner. Det fik siden navnet Victoza (liraglutid). og fra kandidat til marked At have den perfekte lægemiddelkandidat er bare ikke nok. Produktet skal udvikles til en form, så brugerne kan anvende det let og sikkert hver dag, og så det kan fremstilles og distribueres effektivt i store mængder. En opgave, der blev lagt i hænderne på og løst af et team, som i en årrække arbejdede på at finde den rigtige recept for det, der skulle blive blockbusteren Victoza. Næste udfordring var at afprøve præparatets sikkerhed og virkning på dels raske frivillige, dels diabetes patienter. Afprøvningerne gav det vigtige resultat, at medicinen skulle øges langsomt i dosis, da den ellers gav mange af forsøgspersonerne kvalme. Med den justering på plads kunne Novo Nordisk i 2006 gå videre til den sidste og afgørende prøve: den såkaldte fase 3, hvor produktet afprøves klinisk i stor skala. Fase 3-programmet Liraglutide Effect and Action in Diabetes (LEAD ) omfattede over personer og fem afprøvninger i mere end 40 lande, og i 2009 blev Victoza godkendt i Europa og året efter i USA som ny, innovativ behandling af type 2-diabetes. Produktet anvendes i dag af ca. 1 million patienter i over 80 lande. Med 11,6 mia. kr. udgør salget af Victoza allerede mere end 10% af Novo Nordisks omsætning, og potentialet er langt fra udtømt Side 19

21 Historien om GLP-1 er mere end et forsknings- og forretningsmæssigt eventyr. Det er først og fremmest rigtig gode nyheder for de mange mennesker med diabetes verden over Novo Nordisk og Pfizer foretag amerikansk studie, som viser, a forlængelse af effekten af GLP der være lægemiddelspotentiale. Professor Jens Juul Holst på Københavns Universitet arbejder på at isolere GLP-1. Kliniker Michael Nauck (Diabeteszentrum Bad Lauterberg) påviser, at GLP-1 kan normalisere blodsukkeret hos type-2-diabetikere. jde arbe sam erne Novo Nordisks historie går over 90 år tilbage og tager sin begyndelse i 1922, da ægteparret August og Marie Krogh rejste til Amerika, hvorfra de hjemtog licens til at producere insulin i Danmark. Lise Heding, der er chef i Novo Nordisk Diabetesforskning, inspirerer Jens Juul Holst til at gå i gang med den forskning, der senere fører til GLP Nature Publishing Group 1981 Alistair Moody fra Novo Nordisk publicerer sammen med Jens Juel Holst. Hvidøre Diabetiker Sanatorium Brdr. Petersen starter i 1925 egen insulinproduktion og danner virksomheden Novo. I 1922 lykkedes det for første gang de to forskere at udskille en lille mængde insulin fra en okses bugspytkirtel, og i marts 1923 kunne de første patienter nyde godt af behandlingen. I foråret 1923 grundlagde de Nordisk Insulinlaboratorium.

Vækst skaber vi sammen

Vækst skaber vi sammen Vækst skaber vi sammen I Novo Nordisk har vi mulighed for en betydelig vækst i vores aktiviteter i de kommende år. Nye produkter, flere fabrikker og mange ekstra medarbejdere heraf alene 3. nye medarbejdere

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Headhuntet til job i udlandet:

Headhuntet til job i udlandet: Headhuntet til job i udlandet: Sundt at miste fodfæstet et øjeblik Danskeren Lene Rose Arfelt er Global Head of Regulatory Affairs i den fremadstormende belgiske biotekvirksomhed ThromboGenics. Hun er

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats Til Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser København d. 18. februar 2013 Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats DANSK BIOTEK takker for invitationen til

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere