INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE Anne Bak Thorup, Institut for Design, Indstilling, forår 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE Anne Bak Thorup, Institut for Design, Indstilling, forår 2005"

Transkript

1 INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE Anne Bak Thorup, Institut for Design, Indstilling, forår 2005

2 INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE Program for indstilling forår 2005 INDSTILLER Anne Bak Thorup VEJLEDER Stephan Astrup Brett Patching 2

3 INDHOLDSFORTENELSE Indledning Insulinets historie Stofskifte og insulinproduktion hos en ikke-diabetiker 8-9 Hvad er diabetes? Macroview Type 1 og type 2 diabetes Blodsukker Målgruppe Opgaveformulering HbA1c (Glykeret hæmoglobin, Gennemsnitsblodsukker) 14 Kravspecifikation Diabetisk øjensygdom (Retinopati) Arbejdsmetode Respirationssystem og optagelse af partikler i lungerne Aflevering Pris på medicin Tidsplan Det Terapeutiske Vindue Ressourcer Forskning i inhalérbar insulin Pfizers inhalator Kildeangiveler Ordforklaringer Problemformulering Noter

4 4

5 INDLEDNING På verdensplan regner man med at der er ca. 150 mio. diabetikere, og antallet øges hver dag. Den eneste måde at tage insulin på i dag, er at injicere det. Ti medicinalfirmaer er lige nu med i kapløbet om først at lancere insulin inhalatoren. Der findes endnu ikke nogen inhalator på markedet, men en del prototyper, der har været brugt i testforsøg. Indtil videre, har der naturligvis været fokuseret på den medicinske udvikling af produktet og endnu ikke på brugerorienteret design. Jeg vil med min opgave give et bud på en insulin inhalator, der bygger på en af de eksisterende teknologier, men som sætter diabetikerens krav og ønsker i centrum. Under udarbejdelsen af mit program har jeg været på besøg hos Pfizer A/S, der i øjeblikket udvikler på en insulin inhalator. Lektor i klinisk farmakologi ved Århus Universitet og konstitueret overlæge i klinisk farmakologi ved Århus Kommunehospital, Birgitte Brock, har hjulpet mig med faglig kritik af Pfizers produkt. Til de kvalitative brugerundersøgelser af målgruppen, har formanden for diabetesforeningen i Århus, Lone kejlstrup, været behjælpelig med at skabe kontakt til 19 diabetikere, der har udfyldt spørgeskemaer. Fire diabetikere har skrevet dagbog i en uge, som de understøttede med fotos. Sidst har en køretur med hjemmesygeplejerske, Lise Frederiksen i døgnplejen, givet mig et godt indtryk af hvordan insulin indtag foregår i dag. 5

6 INSULINETS HISTORIE Før insulinets opfindelse var diabetes en dødelig sygdom, man sjældent overlevede mere end 2-4 år. I dag behandles diabetikere med insulin, der erstatter den insulinproduktion, som bugspytkirtlen ikke er i stand til. Dermed kan diabetikere leve et næsten almindeligt liv. Canadierne Banting og Bests konstaterer i 1921, at det er muligt at producere hormonet insulin, til behandling af sukkersyge hos mennesker. Et år efter Bantings og Bests opdagelse, erhverver den danske professor August Krogh sig retten til at fremstille insulin i Skandinavien. Han og doktor Hagedorn starter produktionen. I 1923 er de otte første patienter i behandling med insulin. Insulin Leo, der er en tablet, der kan opløses og derefter injiceres, kommer på markedet og Nordisk Insulin Laboratorium er en realitet. En uoverensstemmelse mellem Dr. Hagedorn og to ansatte i 1924 bliver starten på Novo Terapeutisk Laboratorium. De to brødre Harald og Thorvald Pedersen beslutter sig for selv at starte produktion af insulin. Inden længe sender de en nyhed på markedet i form af en prisbillig insulinopløsning, klar til injektion. I de efterfølgende mange år konkurrerer de to firmaer, om at komme først på markedet med nye insulintyper. Her kan bl.a. nævnes det hurtigt- og langsomt virkende insulin. Der arbejdes samtidig på at gøre insulinet renere og renere, og dermed komme til at ligne menneskets eget insulin mere og mere. I 1982 udvikler Novo Human Monocomponent Insulin (Human Insulin). Det er verdens første insuinpræperat, der er nøjagtig magen til menneskets eget. Det er udvundet af bugspytkirtler fra svin, og omdannet til human insulin under oprensning. Senere finder man ud af, at insulin kan udvindes af gensplejsede gærceller. Det betyder at man 6

7 ikke længere er afhængig af bugspytkirtler fra dyr og produktionen bliver dermed enklere og insulinen bliver samtidig billigere. I 1980 erne udvikles insulinpumpen og NovoPennen. Insulinpumpen fungerer ligesom kroppens egen bugspytkirtel, der konstant sender en lille mængde insulin ind i kroppen. NovoPennen er et injektionssystem i samme format som en fyldepen og med udskiftelige insulinpatroner. For at kunne konkurrere med udenlandske medicinalvirksomheder, beslutter Novo og Nordisk 1989 at slutte sig sammen under navnet Novo Nordisk A/S. De er siden blevet verdens største producent af insulin og diabetesbehandlingssystemer. For tiden kæmper ti af verdens største medicinalvirksomheder om først at lancere inhalerbar insulin. Flere af dem har kørt tests i over fire år med gode resultater. Se afsnit om forskning i inhalerbar insulin. 7

8 Lever Bugspytkirtel (pankreas) 8

9 STOFSKIFTE OG INSULINPRODUKTION HOS EN IKKE-DIABETIKER For at forstå hvad diabetes er, vil jeg først forklare hvordan sukkerstofskiftet og insulinproduktionen fungerer hos en ikke-diabetiker. Kroppen får energi fra kulhydrat (sukker), protein og fedt. Sukker er især vigtigt, fordi det hurtigt kan blive omsat til energi under udførelse af hård fysisk aktivitet. I leveren oplagres sukker og mellem måltiderne udsender leveren en lille mængde sukker til kroppen, så blodsukkeret forbliver på et normalt niveau. Stofskifteprocesserne tjener to formål: Omdannelse af føde til energi og oplagring af energireserver. Dermed er kroppen selv i stand til at regulere blodsukker. Insulin er det hormon, der hjælper med optagelse af sukker fra blodbanen. Det bliver dannet i bugspytkirtlen (pankreas). 9

10 HVAD ER DIABETES? Diabetes er en stofskiftesygdom, der er karakteriseret ved, at kroppens celler ikke kan optage madens sukkerindhold, enten på grund af nedsat eller ingen insulinproduktion i bugspytkirtlen. Insulinet bruges til at nedbryde sukkeret. En ikke behandlet diabetiker vil derfor konstant have for højt blodsukker. Noget af det sukker vil blive udskilt i urinen, deraf kommer navnet diabetes mellitus. (Diabetes betyder at løbe igennem og mellitus betyder sød som honning ) danskere har diabetes. Heraf har ca insulinkrævende diabetes, også kaldet type 1 diabetes. Ca har allerede fået konstateret type 2 diabetes, og det forventes at ligeså mange har type 2 diabetes uden at vide det. Ca type 2 diabetikere er i insulinbehandling. De resterende er enten i tabletbehandling eller på diæt. På verdensplan regner man med at ca. 150 mio. mennesker har diabetes. TYPE 1 OG TYPE 2 DIABETES Ved type 1 diabetes er de betaceller i bugspytkirtlen, der normalt producerer insulin, helt eller delvist ødelagte, fordi kroppen af ukendt årsag begynder at danne antistoffer imod sine egne celler. Dvs. der findes ingen eller kun en meget lille egenproduktion af insulin. Det betyder at kroppen ikke er i stand til at optage sukker fra blodbanen. Derfor er det nødvendigt at injicere eller inhalere insulin. Der findes ingen insulintabletter, der kan indtages gennem munden, da insulin består af protein og dermed vil blive nedbrudt i mave/tarm kanalen. Der er en arvelig risiko på ca %, men diabetes går sjældent direkte i arv. I langt de fleste tilfælde bryder type 1 diabetes ud hos yngre mennesker og børn. Type 1 diabetes behandles altid med insulin. Hos type 2 diabetikere spiller arvelighed en større rolle end hos type 1. Der er en sammenhæng 10

11 mellem overvægt og type 2 diabetes, selvom overvægt i sig selv ikke fører til diabetes. Type 2 diabetikere har en lille egenproduktion af insulin, men deres følsomhed over for ændringer i blodsukkeret er nedsat (insulinresistens) eller også er de ikke i stand til at producere nok insulin selv. Resultatet i begge tilfælde er at blodsukkeret er for højt. For højt blodsukker gennem længere tid kan give sendiabetiske komplikationer (følgesygdomme) i form af nedsat syn, hjerte-/karsygdomme, ben- og fodsår samt skadelige virkninger på nyrer og nervesystem. Type 2 diabetes (tidligere kaldet aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge) bryder oftest ud hos personer i alderen år, men på grund af stigende usund livsstil konstateres det nu hos børn helt ned til 10 års alderen. Tabletbehandling finder sted hos nogle type 2 diabetikere, i form af tabletter der stimulerer kroppens egenproduktion af insulin eller stimulerer insulinfølsomheden. I mange tilfælde vælger man at behandle type 2 diabetes med insulin. Tegn på diabetes: Træthed. Tørst. Hyppig vandladning Skiftende syn igennem dagen. Mavesmerter og kvalme. Mister appetitten og taber sig. Kan have kløen omkring kønsorganerne. Kan få infektioner i huden, munden eller skeden. 11

12 BLODSUKKER Indholdet af sukker i blodet er afgørende for en diabetikers velbefindende. Blodsukker måles i mmol/ L (millimol pr. liter) Et rask menneske har som regel en blodsukkerværdi mellem 3 og 7 mmol/l. For at blodsukkeret holdes så stabilt som muligt i løbet af dagen, skal en diabetiker spise 5-6 små måltider. Ideelle blodsukkerværdier ser ud som følgende: Før måltid: 4-6 mmol/l Efter måltid: under 10 mmol/l Før sengetid: 7-10 mmol/l Det er vigtigt at blodsukkeret ikke er lavere end 7mmol/L inden sengetid, da man så risikerer at få for lavt blodsukker i løbet af natten (insulinføling). Ved insulinføling er det vigtigt at diabetikeren hurtigt får noget let optageligt kulhydrat i form af druesukker, juice eller mælk, for at undgå et insulintilfælde, hvor der er risiko for lammelser og bevidstløshed. For lavt blodsukker kaldes hypoglykæmi eller insulinføling. Det indtræder som regel ved en blodsukkerværdi på under 2,5 mmol/l. Årsager til for lavt blodsukker kan være for meget insulin, for lidt mad, et forsinket måltid, øget fysisk aktivitet eller alkohol. For højt blodsukker kaldes hyperglykæmi og indtræder som regel ved en blodsukkerværdi på mere end 10mmol/L, 1½ time efter et måltid. Årsagerne til for højt blodsukker er for lidt insulin i kroppen. Det kan være forårsaget af øget kost, infektioner eller feber. 12

13 Symptomer på for lavt blodsukker (hypoglykæmi) Svedeture Sult Svimmelhed Hovedpine Rysten Hjertebanken Koncentrationsbesvær synsforstyrrelser Irritation Aggressivitet Døsig Symptomer på for højt blodsukker (hyperglykæmi) Kraftig øget tørst Hyppig vandladning Træthed Manglende appetit Ubehag Kvalme Mavesmerter Sløj/træt 13

14 Det er vigtigt at måle blodsukker ofte, og mange diabetikere tager flere blodsukkermålinger hver dag. Det er især vigtigt at måle blodsukker hvis man ændrer kost, ændrer insulindosis, har feber, indtager alkohol, eller føler ubehag. Regelmæssige målinger foretages for at undgå sendiabetiske komplikationer. Samtidig giver målingerne en god indsigt i sygdommen, indtryk af madens og motionens indvirkning og i den sidste ende et bedre liv med diabetes. Diabetikere måler selv deres blodsukker, ved at give et lille prik i fingeren eller i øreflippen med en lancet, så der kan trykkes en dråbe blod ud. Blodet placeres på en teststrimmel, der sættes i blodsukkermåleren. Indenfor få sekunder vises blodsukkerværdien i mmol/l. Værdierne noteres i en bog eller kan overføres til computeren. Nogle måleapparater kan gemme op til en måneds målinger. Flere diabetikere nævner blodsukkermålingen, som mere ubehagelig end at stikke sig med en insulinpen. Dette skyldes at nålen i lancetten er tyk, så der kan komme tilstrækkeligt blod ud til en måling. Desuden er fingeren et følsomt sted, hvor vores nervebaner ender. Derfor er nye produkter indenfor blodsukkermåling meget interessante. GlucoWatch er et produkt, der kan måle blodsukkeret gennem huden. Producenten nævner dog, at det endnu ikke særlig præcist, men kan bruges som en indikation af om blodsukkeret er på vej op eller ned. Derudover kendes forskellige blodsukkermålere fra insulinpumper, hvor en lille nål skydes ind under huden og derfra kan sende målinger til en modtager. HbA1c (GLYKERET HÆMOGLOBIN, GENNEMSNITSBLODSUKKER) Måling af HbA1c bliver fortaget hos lægen og giver oplysning om det gennemsnitlige blodsukker i de forudgående 6-8 uger. HbA1c udtrykkes i %, som antallet af røde blodlegemer med sukker i, i forhold til alle blodlegemer. Målingen giver et godt indblik i, om der skal reguleres i insulindosis. 14

15 DIABETISK ØJENSYGDOM (RETINOPATI) For højt blodsukker påvirker de små blodkar på nethinden, i øjet og fører til nedsat syn. Op til 20 % af alle type 2 diabetikere, har allerede nedsat syn når sygdommen konstateres. Efter 5 år med diabetes har 25 % forandringer på nethinden, mens helt op mod 50 % har nedsat syn efter 20 år som diabetiker. Desuden kan grøn- og grå stær udvikles, som en følge af diabetiske forandringer i øjet. Det anbefales alle diabetikere at gå til øjenlæge mindst en gang om året. Billede 1: Normalt syn, Billede 2: Syn ved grå stær, Billede 3: Syn ved grøn stær, Billede 4: Pletvis syn som følge af diabetes

16 Lunge med netværk af bronkier og blodårer. Luftrør Klase af alveoler Snit gennem alveole 16

17 RESPIRATIONSSYSTEM OG OPTAGELSE AF PARTIKLER I LUNGERNE. For at forstå, hvordan det kan lade sig gøre at indhalere insulin, forklares det her hvordan kroppens respirationssystem fungerer. Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af ilt (O2) og udskillelse af kuldioxid (CO2) For at kroppen kan optage tilstrækkeligt ilt, er lungerne skabt med en meget stor kontaktflade til omgivelserne (ca m2 ) I mund/næse og svælg bliver luften opvarmet, så lungerne og dermed kroppen ikke bliver afkølet. Her bliver de største partikler fjernet fra luften. Luften strømmer videre gennem luftrøret og ned til de to hovedbronkier og derefter ud i mindre og mindre bronkier. Fra bronkierne strømmer luften videre ud i alveolegangene og alveolesækkene. I alveolerne sker udvekslingen af O2 og CO2 og dermed også af insulinpulveret. Store partikler opfanges i næsehår, i slimlaget i næsen og i slimlaget i svælget. I luftrøret og i bronkierne bliver partiklerne ligeledes opfanget af et slimlag. Når partiklerne er afsat, vil lungesystemet automatisk forsøge at fjerne dem igen. På indersiden af luftrør og bronkier, sidder nogle celler med små fimrehår, der transporterer slimen med fremmedstoffer ud i fordøjelsessystemet, hvor de enten bliver optaget eller udskilt. Længere nede i lungesystemet, i alveolerne, nedbrydes fremmedstoffer ved hjælp af de hvide blodlegemer. Herfra bliver fremmedstofferne transporteret rundt i blodet. Det er denne vandring insulinpulveret skal på, for at det havner det nyttige sted i alveolerne, og dermed bliver sendt ud i blodbanen. Det betyder at insulinet skal have en helt bestemt partikelstørrelse (ca. 0,01-0,1µm), således at det ikke ender i mund, næse, svælg eller andre steder på vej ned til alveolerne. 17

18 PRIS PÅ MEDICIN Når der købes et lægemiddel på recept, betaler den offentlige sygesikring ofte en del af udgiften. Medicintilskuddet fungerer således at jo større udgifter man har, jo større tilskud får man. Hvis den samlede egenudgift er større end kr. pr. år kan der desuden søges kronikertilskud. Tilskuddet betyder at der ydes 100 % på udgifter over kr. På den måde har vi I Danmark et meget socialt system, der sørger for at alle har råd til at købe livsvigtig medicin. Derfor er både den enkelte patient og staten interesserede i lave medicinpriser. Tabel over tilskud: PRIS TILSKUD kr. 0 % kr. 50 % kr. 75 % over kr. 85 % 18

19 DET TERAPEUTISKE VINDUE I forbindelse med indtag af medicin taler man om Det Terapeutiske Vindue. Det er et udtryk for, hvor stor afvigelse fra en daglig dosis medicin man kan tage, uden at få betydelige bivirkninger. For eksempel giver det ikke betydelige bivirkninger, hvis en kvinde tager to p-piller samme dag, det sammen gælder for en lang række andre medikamenter, eksempelvis astmamedicin. Det kalder man for et stort Terapeutisk Vindue. Hos type 1 diabetikere er der intet Terapeutisk Vindue. Det er minimale udsving i dosis der skal til, før der kan opstå betydelige bivirkninger. Derfor er det livsvigtigt at type 1 diabetikeren får korrekt dosis. En type 2 diabetiker har en egenproduktion af insulin, og leveren er i en vis grad i stand til at udskille sukker, derfor er det Terapeutiske Vindue, hos en type 2 diabetiker, en anelse fleksibelt. Stadigvæk er korrekt dosering vigtigt for diabetikerens velbefindende. Grunden til at man ikke kan bruge en astmainhalator til at inhalere insulin, er blandt andet at doseringen er for unøjagtig. 19

20 FORSKNING I INHALÉRBAR INSULIN Som tidligere nævnt forsker ti firmaer på verdensplan i udvikling af insulin inhalatorer. De bruger forskellige teknologier. Se matrix på modtående side. Fase 1, 2, 3 og 4 er et udtryk for hvor langt forskningen er nået. Fase 1 er et testforløb lige efter laboratorieundersøgelser, der foretages på en lille gruppe, raske mennesker. Hvis der ikke opstår kritiske bivirkninger, går testen over i fase 2. Det er som regel er en dosistest, hvor der testes 3-4 forskellige doser på ca personer. Efterfølgende indledes fase 3, hvor præparatet testes på over 1000 mennesker i forskellige aldersgrupper. Denne fase kan tage et år eller mere. Efter en vellykket fase 3, kan der søges om marketingslicens hos FDA (Federal Drug Agency) og dermed retten til at sende produktet på markedet. Som regel vil man fortsætte en finregulering i en fase 4, i form af en opfølgning på et markedsført produkt. Kun ca. 7 % af alle medikamenter der kommer i test, ender med at blive sat i handlen. Testfaserne for et medikament udgør i gennemsnit år. 20

21 Produktnavn Producent Fase Beskrivelse AREx idms Aradign Corp. & Novo Nordisk 3 Elektronisk væske inhalator. Dosering baseret på blisterpakninger med væske. Devicet er intellegent, således at insulinet bliver udløst af patientens åndedræt. Aerodose Aerogen Inc. & Disetronic Medical Systems 2 Elektronisk inhalator i lommestørrelse, der aktiveres af patientens åndedræt. Aerosolerne bliver dannet ved hjælp af en lille motor dvs. uden brug af en kompresssor eller drivmiddel Air System Alkermes & Eli Lilly? Tørpulver inhalator. Bio-Air BioSante Pharmaceuticals 0 Der er endnu ikke offentliggjort detaljer for projektet. Exubera Pfizer, Aventis Pharma og Nektar 3+ Pulverbaseret, mekanisk inhalator. Dosering baseret på blisterpakninger med tørpulver. Inhalatoren har et indsugningskammer, hvir insulinen bliver forstøvet i inden intagelse. 21

22 22

23 PFIZERS INHALATOR Pfizer udvikler på et produkt, der hedder Exubera. De har været meget behjælpelige med oplysninger om deres produkt, og derfor har jeg valgt at lægge mig op af deres teknologi. Konstitueret Overlæge i Klinisk Farmakologi, Birgitte Brock, har samtidig hjulpet med faglig kritik af Pfizers produkt, således at der er dannet et solidt grundlag for valg af teknologi. Hos Pfizer arbejdes der med en mekanisk inhalator, som har en doseringsenhed til blisterpakninger med tørret insulinpulver. Inhalatoren bruges ved at gennemgå følgende: Der trækkes i en gummiring i bunden af inhalatoren, og dermed skydes et klart plastkammer op. Dernæst sættes en blisterpakning med tørret insulinpulver ind i inhalatoren. Blisterpakningen perforeres, når en knap trykkes ind. Grebet af inhalatoren kan lades, således at der opstår et overtryk i inhalatoren. Ved aktivering af en knap, skydes en partikelsky (aerosole) af insulin op gennem en dyse og op i det gennemsigtige kammer. Insulinen er klar til inhalering. Kammeret er gennemsigtigt, så det er synligt hvornår hele insulindosen er inhaleret. Dosen kan inhaleres i et sug. Exubera har været testet i Europa og USA på både type 1 og type 2 diabetikere igennem de sidste 4 år. Pfizer betegner resultaterne som meget succesfulde. Birgitte Brock er enig med Pfizer i, at det er vigtigt, at det forstøvede pulver indhaleres gennem et kammer, for at opnå den ønskede partikelstørrelse og for at opnå en ensartet optagelse af insulin hver gang. Hendes største skepsis overfor Exubera ligger i doseringen af pulveret. Det nævnes at blisterpakninger kan være en upræcis måde at dosere på. Hvordan kan der være sikkerhed for at alt pulveret kommer ud af pakken? Samtidig er blisterpakninger meget ufleksible i forhold til regulering i dosis, hvilket skal kunne gøres meget simpelt, da der skal være mulighed for ændring i dosis ved f.eks. sygdom, stress og ændring i motion og kost. 23

24 PROBLEMFORMULERING Type 2 diabetikere har ofte komplikationer med synet, hvilket kan give problemer med at injicere sig selv. Med tiden kan de blive afhængige af, at skulle have besøg af en hjemmesygeplejerske flere gange om dagen. Det gør naturligvis, at deres tilværelse ændrer sig drastisk. Der er en psykisk barriere for type 2 diabetikere, ved at skulle begynde insulinbehandling, fordi den generelle opfattelse af at skulle tage injektioner mod sin sygdom er, at så er man alvorligt syg. Mange venter derfor for længe med at gå i insulinbehandling, selvom det har en gavnlig effekt at påbegynde insulinbehandling tidligt. Som tidligere nævnt er Pfizers doseringssystem i dag ikke overbevisende. Det er meget lidt fleksibelt i ændring af dosis, samtidig med at det kan være unøjagtigt med brug af blisterpakninger. Blodsukkermåling, som den foretages i dag, kan være meget smertefuldt og 2-3 blodsukkermålinger om dagen giver ikke et helhedsbillede af om insulindosis er godt reguleret. Pfizers inhalator tager ikke hensyn til svagtseende og gigtpatienter. Det må anses for et problem da 40 % af type 2 diabetikerne har gigt og ca. 20 % har nedsat syn allerede når sygdommen konstateres. 24

25 MACROVIEW Faktorer der spiller ind i en diabetikers liv FDA Regering Lægemiddelstyrelsen Diabetesforeningen Sygdom Hospital Hjemmesygeplejerske Læge Patient Venner Familie Sygesikring Arbejde 25

26 MÅLGRUPPE Efter den første research fase, er der opstået en oplagt afgrænsning af målgruppen. Type 2 diabetikere har en smule fleksibilitet i det Terapeutiske Vindue, modsat type 1 diabetikere der slet ikke er fleksible. Det er et godt argument for i første omgang at målrette inhalatoren mod type 2 diabetikere. Målgruppen er karakteriseret ved følgende: Type 2 diabetikere. Ca år. Kvinder og mænd. Nordeuropæere. 20 % har nedsat syn allerede når diabetes konstateres. 50 % har nedsat syn efter 20 år med diabetes. 40 % har gigt 80 % tager dagligt anden medicin end anti-diabetika % er normalvægtige % er overvægtige. 26

27 27

28 OPGAVEFORMULERING I den kvalitative research af målgruppen har jeg gjort brug af spørgeskemaer, interviews, dagbogsskrivning med supplerende fotos, en køretur i aftenvagt sammen med hjemmesygeplejerske Lise Frederiksen samt interview med konstitueret overlæge Birgitte Brock. Jeg vil indlede min opgaveformulering med en beskrivelse af den køretur jeg havde med sygeplejerske Lise Frederiksen. På grund af tavshedspligt, anvender jeg ikke personernes rigtige navne. Hver dag mellem kl. 16 og kører Lise Frederiksen eller en af hendes kollegaer rundt til fem type 2 diabetikere for at tjekke blodsukker og give insulin. Alle diabetikerne får besøg to gange om dagen, for at få injiceret insulin, et besøg om morgenen og et om aftenen. Ud af de fem personer der får insulin rundt på turen, er de fire selv i stand til at administrere medicinindtag. A har nåleskræk og får derfor besøg af hjemmesygeplejersken to gange dagligt. Det har været forsøgt at lære A at injicere sig selv, men hun har en psykisk barriere overfor at skulle stikke sig, så efter et år, er det endnu ikke lykkedes. Hos B skal der måles blodsukker. Han er af og til lidt forvirret, så sygeplejersken kommer forbi for at måle blodsukker og minde ham om at tage insulin inden aftensmaden. Nogle gange får han lidt hjælp til at tage sin insulin. Blodsukkeret bliver målt og noteres i et hæfte. C og D har med tiden fået så dårligt syn, at de ikke længere kan injicere sig selv. Den nye Novo Flex pen har tal, der er større end på de gamle Novo penne, men stadigvæk ikke synlige nok til at C og D kan aflæse dem. Den sidste der får besøg er E. Hun er dement og ville under ingen omstændigheder selv kunne tage insulin eller udføre blodsukkermålinger. For A, B, C, og D ville en insulin inhalator medføre en stor frihed i dagligdagen, fordi de ikke længere ville være bundet af, at skulle være hjemme morgen og aften for at få injiceret insulin. De tager selv blodsukkermålinger, nogle tager målinger dagligt, mens andre kun husker det, når sygeplejersken minder dem om det. 28

29 I den forbindelse ville de være en fordel med en indbygget blodsukkermåler i inhalatoren, der trådløst får overført data om blodsukkermålinger fra en nål under huden. På den måde kunne man foretage mange målinger, uden at skulle stikke sig mange gange i fingeren. Det vil gøre at man konstant kan kontrollere blodsukker og dermed skabe en tryghed for patienten og bedre kunne forebygge sendiabetiske komplikationer. Det ville være en fordel hvis blodsukkermåleren gemmer blodsukkerværdierne, så sygeplejersken eller en læge kunne bladre et par målinger tilbage på blodsukkermåleren og se hvor god patientens insulinregulering er. Opgaven består i at designe en insulin inhalator med blodsukkermåler, der kan bruges af svagtseende personer og personer med gigt. Et godt produkt for svagtseende har kontrastfarver og teksturforskelle, der hjælper til aflæsning af brug og funktioner. For at gøre produktet tilgængeligt for personer med gigtsvage fingre, skal funktionaliteten kunne udføres uden brug af mange fingerkræfter. Inhalatorens blodsukkermåler skal have et interface, der har forskellige funktioner vedrørende blodsukkermåling og visning af blodsukkerværdi. Det er vigtigt, at interfacet har kontraster og er rimelig i størrelsen, så det bliver lettere at aflæse og bruge for en svagtseende person. Da type 2 diabetikere som regel får konstateret sygdommen i en sen alder, er det vigtigt at produktet er intuitivt at betjene. Det intuitive består i, at det skal være synligt hvor medikamentet sættes i inhalatoren, hvor dosis trækkes op, hvor stor dosis er og hvornår inhalatoren er klar til brug. Jeg har valgt at lægge mig op af Pfizers teknologi, dog vil jeg ikke lade mig begrænse af, at deres nuværende inhalator er mekanisk. Hvis det kan være en fordel for brugeren, at indføre elektronik i produktet, vil jeg gøre det. Desuden kan det blive nødvendigt med elektronik i produktet, alt efter hvilken teknologi for blodsukkermåling jeg vælger. Jeg vil gøre brug af eksisterende teknologier, og teknologier der er realiserbare indenfor 2-3 år. 29

30 Inhalatoren skal have et kammer, som insulinen kan forstøves i, inden det indhaleres. Det forstøvede pulver skal kunne inhaleres i et sug, hvilket hos en voksen person svarer til en mængde luft på ca. ½ liter. Når der inhaleres pulver, er det vigtigt at munden er lukket rundt om indsugningsrøret, så der ikke går noget insulin til spilde. For at en voksen person kan lukke munden rundt om et rør, skal diameteren være ca. 2-3 cm2. Den mest behagelige form at lukke munden omkring er oval. Det er vigtigt at kammeret er gennemsigtigt, så brugeren kan se hvornår hele insulindosis er inhaleret. I designet af selve inhalatoren vil jeg tage stilling til komponenternes størrelse, og de indvendige funktionsdele vil blive tegnet som volumener. Jeg har fået lov at se Pfizers inhalator indeni, men kan i den forbindelse ikke videregive fortrolige oplysninger. Min opgave består ligeledes i at designe en doseringsenhed til inhalatoren, der er fleksibel i ændring af dosis. Det er samtidig vigtigt at diabetikeren ikke kan fejlanvende doseringsdelen. Min intention er at lave en inhalator, der mindst mulig ligner et medicoteknisk produkt, og som har et formsprog, der henvender sig både til kvinder og mænd i Nordeuropa. Inhalatoren skal kunne holde til at blive brugt flere gange dagligt og til daglig transport i diverse håndtasker, og skal derfor udføres i slagfaste og robuste materialer. Produktet skal kunne transporteres uden større oppakning. Som nævnt ovenfor, vil det være optimalt at inhalatoren kan være i en håndtaske. I den forbindelse er det også et krav at vægten af produktet holdes så lav som muligt. Det er vigtigt i hele designfasen, at have målgruppen for øje, så man undgår at lave et produkt der forvirrer mere end det gavner. 30

31 31

32 KRAVSPECIFIKATION KRAV: Anvendelse: Inhalatoren skal have en tydelig indikation af hvor medikamentet sættes i. Inhalatoren skal have en tydelig indikation af hvor stor dosis der trækkes op. Inhalatoren skal let kunne reguleres i dosis. Inhalatoren skal have en tydelig indikation af, hvornår den er klar til brug. Inhalatoren skal have et minimum af løsdele. Inhalatoren skal være genanvendelig. Medikamentet skal være i engangsemballage. Forstøvningskammeret skal kunne indeholde ca. ½ L luft. Formsprog: Inhalatoren skal have et nordeuropæisk formsprog. Inhalatoren skal mindst mulig ligne et medicoteknisk produkt. Inhalatoren skal kunne bruges af både mænd og kvinder. Inhalatoren skal have et troværdigt og tillidsvækkende udtryk. Materialer: Inhalatoren skal udføres i robuste og slagfaste materialer. Inhalatoren skal have et gennemsigtigt forstøvningskammer. Ergonomi/betjening: Inhalatoren skal kunne betjenes uden brug af mange fingerkræfter. Inhalatoren skal have kontrastfarver til hjælp for svagtseende. Inhalatoren skal have teksturforskelle til hjælp for svagtseende. 32

33 Ergonomi/betjening: Indsugningsrøret fra forstøvningskammeret skal være ovalt. Indsugningsrørets ovale åbning skal være ca. 2-3 cm2. Inhalatoren skal kunne transporters ude større oppakning. Inhalatoren skal veje så lidt som muligt. Interface: Der skal være sammenhæng mellem interface og form. Interfacet skal have kontrastforskelle. Interfacet skal være let aflæseligt. Teknologi: Inhalatoren skal benytte eksisterende teknologier og teknologier der er realiserbare inden for 2-3 år. Der vil blive taget stilling til komponenternes størrelse. ØNSKER: Inhalatorens blodsukkermåler kan fungere uden at patienten skal stikke sig dagligt. Inhalatoren kan bruges af type 1 diabetikere. Inhalatoren har hukommelse. Inhalatoren kan kommunikere med en computer. Opkobling til computer bør kunne ske ubesværet. 33

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Fakta om type 2-diabetes

Fakta om type 2-diabetes Fakta om Fakta om type 2-diabetes 1 type 2 Fakta om type 2-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Fakta om type 1-diabetes

Fakta om type 1-diabetes Fakta om Fakta om type 1-diabetes 1 type 1 Fakta om type 1-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 1-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi...

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... Indhold Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... - 7 - Kost... - 9 - Ved udskrivelse skal følgende udleveres...-

Læs mere

Overblik gør forskellen. Diabetesdagbog

Overblik gør forskellen. Diabetesdagbog Overblik gør forskellen Diabetesdagbog Personlige oplysninger Navn Adresse Telefon Mobil Diabetestype Type 1 Type 2 Behandlere Læge Telefon Sygeplejerske Telefon Diætist Telefon Andre Telefon Kontakt telefon

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Hvad er diabetes? Type 1-diabetes er en stofskiftelidelse, som betyder, at bug - spytkirtlen ikke længere producerer insulin. Det får sukker - indholdet i blodet til at

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker

Læs mere

Bliv klogere på diabetes

Bliv klogere på diabetes Bliv klogere på diabetes Hvordan måler jeg mit blodsukker? Hvad må jeg spise, hvis jeg har diabetes, og hvad kan være farligt? Hvordan undgår jeg fodsår og hvilke følgesygdomme skal jeg passe på? Hvordan

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere