INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE Anne Bak Thorup, Institut for Design, Indstilling, forår 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE Anne Bak Thorup, Institut for Design, Indstilling, forår 2005"

Transkript

1 INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE Anne Bak Thorup, Institut for Design, Indstilling, forår 2005

2 INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE Program for indstilling forår 2005 INDSTILLER Anne Bak Thorup VEJLEDER Stephan Astrup Brett Patching 2

3 INDHOLDSFORTENELSE Indledning Insulinets historie Stofskifte og insulinproduktion hos en ikke-diabetiker 8-9 Hvad er diabetes? Macroview Type 1 og type 2 diabetes Blodsukker Målgruppe Opgaveformulering HbA1c (Glykeret hæmoglobin, Gennemsnitsblodsukker) 14 Kravspecifikation Diabetisk øjensygdom (Retinopati) Arbejdsmetode Respirationssystem og optagelse af partikler i lungerne Aflevering Pris på medicin Tidsplan Det Terapeutiske Vindue Ressourcer Forskning i inhalérbar insulin Pfizers inhalator Kildeangiveler Ordforklaringer Problemformulering Noter

4 4

5 INDLEDNING På verdensplan regner man med at der er ca. 150 mio. diabetikere, og antallet øges hver dag. Den eneste måde at tage insulin på i dag, er at injicere det. Ti medicinalfirmaer er lige nu med i kapløbet om først at lancere insulin inhalatoren. Der findes endnu ikke nogen inhalator på markedet, men en del prototyper, der har været brugt i testforsøg. Indtil videre, har der naturligvis været fokuseret på den medicinske udvikling af produktet og endnu ikke på brugerorienteret design. Jeg vil med min opgave give et bud på en insulin inhalator, der bygger på en af de eksisterende teknologier, men som sætter diabetikerens krav og ønsker i centrum. Under udarbejdelsen af mit program har jeg været på besøg hos Pfizer A/S, der i øjeblikket udvikler på en insulin inhalator. Lektor i klinisk farmakologi ved Århus Universitet og konstitueret overlæge i klinisk farmakologi ved Århus Kommunehospital, Birgitte Brock, har hjulpet mig med faglig kritik af Pfizers produkt. Til de kvalitative brugerundersøgelser af målgruppen, har formanden for diabetesforeningen i Århus, Lone kejlstrup, været behjælpelig med at skabe kontakt til 19 diabetikere, der har udfyldt spørgeskemaer. Fire diabetikere har skrevet dagbog i en uge, som de understøttede med fotos. Sidst har en køretur med hjemmesygeplejerske, Lise Frederiksen i døgnplejen, givet mig et godt indtryk af hvordan insulin indtag foregår i dag. 5

6 INSULINETS HISTORIE Før insulinets opfindelse var diabetes en dødelig sygdom, man sjældent overlevede mere end 2-4 år. I dag behandles diabetikere med insulin, der erstatter den insulinproduktion, som bugspytkirtlen ikke er i stand til. Dermed kan diabetikere leve et næsten almindeligt liv. Canadierne Banting og Bests konstaterer i 1921, at det er muligt at producere hormonet insulin, til behandling af sukkersyge hos mennesker. Et år efter Bantings og Bests opdagelse, erhverver den danske professor August Krogh sig retten til at fremstille insulin i Skandinavien. Han og doktor Hagedorn starter produktionen. I 1923 er de otte første patienter i behandling med insulin. Insulin Leo, der er en tablet, der kan opløses og derefter injiceres, kommer på markedet og Nordisk Insulin Laboratorium er en realitet. En uoverensstemmelse mellem Dr. Hagedorn og to ansatte i 1924 bliver starten på Novo Terapeutisk Laboratorium. De to brødre Harald og Thorvald Pedersen beslutter sig for selv at starte produktion af insulin. Inden længe sender de en nyhed på markedet i form af en prisbillig insulinopløsning, klar til injektion. I de efterfølgende mange år konkurrerer de to firmaer, om at komme først på markedet med nye insulintyper. Her kan bl.a. nævnes det hurtigt- og langsomt virkende insulin. Der arbejdes samtidig på at gøre insulinet renere og renere, og dermed komme til at ligne menneskets eget insulin mere og mere. I 1982 udvikler Novo Human Monocomponent Insulin (Human Insulin). Det er verdens første insuinpræperat, der er nøjagtig magen til menneskets eget. Det er udvundet af bugspytkirtler fra svin, og omdannet til human insulin under oprensning. Senere finder man ud af, at insulin kan udvindes af gensplejsede gærceller. Det betyder at man 6

7 ikke længere er afhængig af bugspytkirtler fra dyr og produktionen bliver dermed enklere og insulinen bliver samtidig billigere. I 1980 erne udvikles insulinpumpen og NovoPennen. Insulinpumpen fungerer ligesom kroppens egen bugspytkirtel, der konstant sender en lille mængde insulin ind i kroppen. NovoPennen er et injektionssystem i samme format som en fyldepen og med udskiftelige insulinpatroner. For at kunne konkurrere med udenlandske medicinalvirksomheder, beslutter Novo og Nordisk 1989 at slutte sig sammen under navnet Novo Nordisk A/S. De er siden blevet verdens største producent af insulin og diabetesbehandlingssystemer. For tiden kæmper ti af verdens største medicinalvirksomheder om først at lancere inhalerbar insulin. Flere af dem har kørt tests i over fire år med gode resultater. Se afsnit om forskning i inhalerbar insulin. 7

8 Lever Bugspytkirtel (pankreas) 8

9 STOFSKIFTE OG INSULINPRODUKTION HOS EN IKKE-DIABETIKER For at forstå hvad diabetes er, vil jeg først forklare hvordan sukkerstofskiftet og insulinproduktionen fungerer hos en ikke-diabetiker. Kroppen får energi fra kulhydrat (sukker), protein og fedt. Sukker er især vigtigt, fordi det hurtigt kan blive omsat til energi under udførelse af hård fysisk aktivitet. I leveren oplagres sukker og mellem måltiderne udsender leveren en lille mængde sukker til kroppen, så blodsukkeret forbliver på et normalt niveau. Stofskifteprocesserne tjener to formål: Omdannelse af føde til energi og oplagring af energireserver. Dermed er kroppen selv i stand til at regulere blodsukker. Insulin er det hormon, der hjælper med optagelse af sukker fra blodbanen. Det bliver dannet i bugspytkirtlen (pankreas). 9

10 HVAD ER DIABETES? Diabetes er en stofskiftesygdom, der er karakteriseret ved, at kroppens celler ikke kan optage madens sukkerindhold, enten på grund af nedsat eller ingen insulinproduktion i bugspytkirtlen. Insulinet bruges til at nedbryde sukkeret. En ikke behandlet diabetiker vil derfor konstant have for højt blodsukker. Noget af det sukker vil blive udskilt i urinen, deraf kommer navnet diabetes mellitus. (Diabetes betyder at løbe igennem og mellitus betyder sød som honning ) danskere har diabetes. Heraf har ca insulinkrævende diabetes, også kaldet type 1 diabetes. Ca har allerede fået konstateret type 2 diabetes, og det forventes at ligeså mange har type 2 diabetes uden at vide det. Ca type 2 diabetikere er i insulinbehandling. De resterende er enten i tabletbehandling eller på diæt. På verdensplan regner man med at ca. 150 mio. mennesker har diabetes. TYPE 1 OG TYPE 2 DIABETES Ved type 1 diabetes er de betaceller i bugspytkirtlen, der normalt producerer insulin, helt eller delvist ødelagte, fordi kroppen af ukendt årsag begynder at danne antistoffer imod sine egne celler. Dvs. der findes ingen eller kun en meget lille egenproduktion af insulin. Det betyder at kroppen ikke er i stand til at optage sukker fra blodbanen. Derfor er det nødvendigt at injicere eller inhalere insulin. Der findes ingen insulintabletter, der kan indtages gennem munden, da insulin består af protein og dermed vil blive nedbrudt i mave/tarm kanalen. Der er en arvelig risiko på ca %, men diabetes går sjældent direkte i arv. I langt de fleste tilfælde bryder type 1 diabetes ud hos yngre mennesker og børn. Type 1 diabetes behandles altid med insulin. Hos type 2 diabetikere spiller arvelighed en større rolle end hos type 1. Der er en sammenhæng 10

11 mellem overvægt og type 2 diabetes, selvom overvægt i sig selv ikke fører til diabetes. Type 2 diabetikere har en lille egenproduktion af insulin, men deres følsomhed over for ændringer i blodsukkeret er nedsat (insulinresistens) eller også er de ikke i stand til at producere nok insulin selv. Resultatet i begge tilfælde er at blodsukkeret er for højt. For højt blodsukker gennem længere tid kan give sendiabetiske komplikationer (følgesygdomme) i form af nedsat syn, hjerte-/karsygdomme, ben- og fodsår samt skadelige virkninger på nyrer og nervesystem. Type 2 diabetes (tidligere kaldet aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge) bryder oftest ud hos personer i alderen år, men på grund af stigende usund livsstil konstateres det nu hos børn helt ned til 10 års alderen. Tabletbehandling finder sted hos nogle type 2 diabetikere, i form af tabletter der stimulerer kroppens egenproduktion af insulin eller stimulerer insulinfølsomheden. I mange tilfælde vælger man at behandle type 2 diabetes med insulin. Tegn på diabetes: Træthed. Tørst. Hyppig vandladning Skiftende syn igennem dagen. Mavesmerter og kvalme. Mister appetitten og taber sig. Kan have kløen omkring kønsorganerne. Kan få infektioner i huden, munden eller skeden. 11

12 BLODSUKKER Indholdet af sukker i blodet er afgørende for en diabetikers velbefindende. Blodsukker måles i mmol/ L (millimol pr. liter) Et rask menneske har som regel en blodsukkerværdi mellem 3 og 7 mmol/l. For at blodsukkeret holdes så stabilt som muligt i løbet af dagen, skal en diabetiker spise 5-6 små måltider. Ideelle blodsukkerværdier ser ud som følgende: Før måltid: 4-6 mmol/l Efter måltid: under 10 mmol/l Før sengetid: 7-10 mmol/l Det er vigtigt at blodsukkeret ikke er lavere end 7mmol/L inden sengetid, da man så risikerer at få for lavt blodsukker i løbet af natten (insulinføling). Ved insulinføling er det vigtigt at diabetikeren hurtigt får noget let optageligt kulhydrat i form af druesukker, juice eller mælk, for at undgå et insulintilfælde, hvor der er risiko for lammelser og bevidstløshed. For lavt blodsukker kaldes hypoglykæmi eller insulinføling. Det indtræder som regel ved en blodsukkerværdi på under 2,5 mmol/l. Årsager til for lavt blodsukker kan være for meget insulin, for lidt mad, et forsinket måltid, øget fysisk aktivitet eller alkohol. For højt blodsukker kaldes hyperglykæmi og indtræder som regel ved en blodsukkerværdi på mere end 10mmol/L, 1½ time efter et måltid. Årsagerne til for højt blodsukker er for lidt insulin i kroppen. Det kan være forårsaget af øget kost, infektioner eller feber. 12

13 Symptomer på for lavt blodsukker (hypoglykæmi) Svedeture Sult Svimmelhed Hovedpine Rysten Hjertebanken Koncentrationsbesvær synsforstyrrelser Irritation Aggressivitet Døsig Symptomer på for højt blodsukker (hyperglykæmi) Kraftig øget tørst Hyppig vandladning Træthed Manglende appetit Ubehag Kvalme Mavesmerter Sløj/træt 13

14 Det er vigtigt at måle blodsukker ofte, og mange diabetikere tager flere blodsukkermålinger hver dag. Det er især vigtigt at måle blodsukker hvis man ændrer kost, ændrer insulindosis, har feber, indtager alkohol, eller føler ubehag. Regelmæssige målinger foretages for at undgå sendiabetiske komplikationer. Samtidig giver målingerne en god indsigt i sygdommen, indtryk af madens og motionens indvirkning og i den sidste ende et bedre liv med diabetes. Diabetikere måler selv deres blodsukker, ved at give et lille prik i fingeren eller i øreflippen med en lancet, så der kan trykkes en dråbe blod ud. Blodet placeres på en teststrimmel, der sættes i blodsukkermåleren. Indenfor få sekunder vises blodsukkerværdien i mmol/l. Værdierne noteres i en bog eller kan overføres til computeren. Nogle måleapparater kan gemme op til en måneds målinger. Flere diabetikere nævner blodsukkermålingen, som mere ubehagelig end at stikke sig med en insulinpen. Dette skyldes at nålen i lancetten er tyk, så der kan komme tilstrækkeligt blod ud til en måling. Desuden er fingeren et følsomt sted, hvor vores nervebaner ender. Derfor er nye produkter indenfor blodsukkermåling meget interessante. GlucoWatch er et produkt, der kan måle blodsukkeret gennem huden. Producenten nævner dog, at det endnu ikke særlig præcist, men kan bruges som en indikation af om blodsukkeret er på vej op eller ned. Derudover kendes forskellige blodsukkermålere fra insulinpumper, hvor en lille nål skydes ind under huden og derfra kan sende målinger til en modtager. HbA1c (GLYKERET HÆMOGLOBIN, GENNEMSNITSBLODSUKKER) Måling af HbA1c bliver fortaget hos lægen og giver oplysning om det gennemsnitlige blodsukker i de forudgående 6-8 uger. HbA1c udtrykkes i %, som antallet af røde blodlegemer med sukker i, i forhold til alle blodlegemer. Målingen giver et godt indblik i, om der skal reguleres i insulindosis. 14

15 DIABETISK ØJENSYGDOM (RETINOPATI) For højt blodsukker påvirker de små blodkar på nethinden, i øjet og fører til nedsat syn. Op til 20 % af alle type 2 diabetikere, har allerede nedsat syn når sygdommen konstateres. Efter 5 år med diabetes har 25 % forandringer på nethinden, mens helt op mod 50 % har nedsat syn efter 20 år som diabetiker. Desuden kan grøn- og grå stær udvikles, som en følge af diabetiske forandringer i øjet. Det anbefales alle diabetikere at gå til øjenlæge mindst en gang om året. Billede 1: Normalt syn, Billede 2: Syn ved grå stær, Billede 3: Syn ved grøn stær, Billede 4: Pletvis syn som følge af diabetes

16 Lunge med netværk af bronkier og blodårer. Luftrør Klase af alveoler Snit gennem alveole 16

17 RESPIRATIONSSYSTEM OG OPTAGELSE AF PARTIKLER I LUNGERNE. For at forstå, hvordan det kan lade sig gøre at indhalere insulin, forklares det her hvordan kroppens respirationssystem fungerer. Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af ilt (O2) og udskillelse af kuldioxid (CO2) For at kroppen kan optage tilstrækkeligt ilt, er lungerne skabt med en meget stor kontaktflade til omgivelserne (ca m2 ) I mund/næse og svælg bliver luften opvarmet, så lungerne og dermed kroppen ikke bliver afkølet. Her bliver de største partikler fjernet fra luften. Luften strømmer videre gennem luftrøret og ned til de to hovedbronkier og derefter ud i mindre og mindre bronkier. Fra bronkierne strømmer luften videre ud i alveolegangene og alveolesækkene. I alveolerne sker udvekslingen af O2 og CO2 og dermed også af insulinpulveret. Store partikler opfanges i næsehår, i slimlaget i næsen og i slimlaget i svælget. I luftrøret og i bronkierne bliver partiklerne ligeledes opfanget af et slimlag. Når partiklerne er afsat, vil lungesystemet automatisk forsøge at fjerne dem igen. På indersiden af luftrør og bronkier, sidder nogle celler med små fimrehår, der transporterer slimen med fremmedstoffer ud i fordøjelsessystemet, hvor de enten bliver optaget eller udskilt. Længere nede i lungesystemet, i alveolerne, nedbrydes fremmedstoffer ved hjælp af de hvide blodlegemer. Herfra bliver fremmedstofferne transporteret rundt i blodet. Det er denne vandring insulinpulveret skal på, for at det havner det nyttige sted i alveolerne, og dermed bliver sendt ud i blodbanen. Det betyder at insulinet skal have en helt bestemt partikelstørrelse (ca. 0,01-0,1µm), således at det ikke ender i mund, næse, svælg eller andre steder på vej ned til alveolerne. 17

18 PRIS PÅ MEDICIN Når der købes et lægemiddel på recept, betaler den offentlige sygesikring ofte en del af udgiften. Medicintilskuddet fungerer således at jo større udgifter man har, jo større tilskud får man. Hvis den samlede egenudgift er større end kr. pr. år kan der desuden søges kronikertilskud. Tilskuddet betyder at der ydes 100 % på udgifter over kr. På den måde har vi I Danmark et meget socialt system, der sørger for at alle har råd til at købe livsvigtig medicin. Derfor er både den enkelte patient og staten interesserede i lave medicinpriser. Tabel over tilskud: PRIS TILSKUD kr. 0 % kr. 50 % kr. 75 % over kr. 85 % 18

19 DET TERAPEUTISKE VINDUE I forbindelse med indtag af medicin taler man om Det Terapeutiske Vindue. Det er et udtryk for, hvor stor afvigelse fra en daglig dosis medicin man kan tage, uden at få betydelige bivirkninger. For eksempel giver det ikke betydelige bivirkninger, hvis en kvinde tager to p-piller samme dag, det sammen gælder for en lang række andre medikamenter, eksempelvis astmamedicin. Det kalder man for et stort Terapeutisk Vindue. Hos type 1 diabetikere er der intet Terapeutisk Vindue. Det er minimale udsving i dosis der skal til, før der kan opstå betydelige bivirkninger. Derfor er det livsvigtigt at type 1 diabetikeren får korrekt dosis. En type 2 diabetiker har en egenproduktion af insulin, og leveren er i en vis grad i stand til at udskille sukker, derfor er det Terapeutiske Vindue, hos en type 2 diabetiker, en anelse fleksibelt. Stadigvæk er korrekt dosering vigtigt for diabetikerens velbefindende. Grunden til at man ikke kan bruge en astmainhalator til at inhalere insulin, er blandt andet at doseringen er for unøjagtig. 19

20 FORSKNING I INHALÉRBAR INSULIN Som tidligere nævnt forsker ti firmaer på verdensplan i udvikling af insulin inhalatorer. De bruger forskellige teknologier. Se matrix på modtående side. Fase 1, 2, 3 og 4 er et udtryk for hvor langt forskningen er nået. Fase 1 er et testforløb lige efter laboratorieundersøgelser, der foretages på en lille gruppe, raske mennesker. Hvis der ikke opstår kritiske bivirkninger, går testen over i fase 2. Det er som regel er en dosistest, hvor der testes 3-4 forskellige doser på ca personer. Efterfølgende indledes fase 3, hvor præparatet testes på over 1000 mennesker i forskellige aldersgrupper. Denne fase kan tage et år eller mere. Efter en vellykket fase 3, kan der søges om marketingslicens hos FDA (Federal Drug Agency) og dermed retten til at sende produktet på markedet. Som regel vil man fortsætte en finregulering i en fase 4, i form af en opfølgning på et markedsført produkt. Kun ca. 7 % af alle medikamenter der kommer i test, ender med at blive sat i handlen. Testfaserne for et medikament udgør i gennemsnit år. 20

21 Produktnavn Producent Fase Beskrivelse AREx idms Aradign Corp. & Novo Nordisk 3 Elektronisk væske inhalator. Dosering baseret på blisterpakninger med væske. Devicet er intellegent, således at insulinet bliver udløst af patientens åndedræt. Aerodose Aerogen Inc. & Disetronic Medical Systems 2 Elektronisk inhalator i lommestørrelse, der aktiveres af patientens åndedræt. Aerosolerne bliver dannet ved hjælp af en lille motor dvs. uden brug af en kompresssor eller drivmiddel Air System Alkermes & Eli Lilly? Tørpulver inhalator. Bio-Air BioSante Pharmaceuticals 0 Der er endnu ikke offentliggjort detaljer for projektet. Exubera Pfizer, Aventis Pharma og Nektar 3+ Pulverbaseret, mekanisk inhalator. Dosering baseret på blisterpakninger med tørpulver. Inhalatoren har et indsugningskammer, hvir insulinen bliver forstøvet i inden intagelse. 21

22 22

23 PFIZERS INHALATOR Pfizer udvikler på et produkt, der hedder Exubera. De har været meget behjælpelige med oplysninger om deres produkt, og derfor har jeg valgt at lægge mig op af deres teknologi. Konstitueret Overlæge i Klinisk Farmakologi, Birgitte Brock, har samtidig hjulpet med faglig kritik af Pfizers produkt, således at der er dannet et solidt grundlag for valg af teknologi. Hos Pfizer arbejdes der med en mekanisk inhalator, som har en doseringsenhed til blisterpakninger med tørret insulinpulver. Inhalatoren bruges ved at gennemgå følgende: Der trækkes i en gummiring i bunden af inhalatoren, og dermed skydes et klart plastkammer op. Dernæst sættes en blisterpakning med tørret insulinpulver ind i inhalatoren. Blisterpakningen perforeres, når en knap trykkes ind. Grebet af inhalatoren kan lades, således at der opstår et overtryk i inhalatoren. Ved aktivering af en knap, skydes en partikelsky (aerosole) af insulin op gennem en dyse og op i det gennemsigtige kammer. Insulinen er klar til inhalering. Kammeret er gennemsigtigt, så det er synligt hvornår hele insulindosen er inhaleret. Dosen kan inhaleres i et sug. Exubera har været testet i Europa og USA på både type 1 og type 2 diabetikere igennem de sidste 4 år. Pfizer betegner resultaterne som meget succesfulde. Birgitte Brock er enig med Pfizer i, at det er vigtigt, at det forstøvede pulver indhaleres gennem et kammer, for at opnå den ønskede partikelstørrelse og for at opnå en ensartet optagelse af insulin hver gang. Hendes største skepsis overfor Exubera ligger i doseringen af pulveret. Det nævnes at blisterpakninger kan være en upræcis måde at dosere på. Hvordan kan der være sikkerhed for at alt pulveret kommer ud af pakken? Samtidig er blisterpakninger meget ufleksible i forhold til regulering i dosis, hvilket skal kunne gøres meget simpelt, da der skal være mulighed for ændring i dosis ved f.eks. sygdom, stress og ændring i motion og kost. 23

24 PROBLEMFORMULERING Type 2 diabetikere har ofte komplikationer med synet, hvilket kan give problemer med at injicere sig selv. Med tiden kan de blive afhængige af, at skulle have besøg af en hjemmesygeplejerske flere gange om dagen. Det gør naturligvis, at deres tilværelse ændrer sig drastisk. Der er en psykisk barriere for type 2 diabetikere, ved at skulle begynde insulinbehandling, fordi den generelle opfattelse af at skulle tage injektioner mod sin sygdom er, at så er man alvorligt syg. Mange venter derfor for længe med at gå i insulinbehandling, selvom det har en gavnlig effekt at påbegynde insulinbehandling tidligt. Som tidligere nævnt er Pfizers doseringssystem i dag ikke overbevisende. Det er meget lidt fleksibelt i ændring af dosis, samtidig med at det kan være unøjagtigt med brug af blisterpakninger. Blodsukkermåling, som den foretages i dag, kan være meget smertefuldt og 2-3 blodsukkermålinger om dagen giver ikke et helhedsbillede af om insulindosis er godt reguleret. Pfizers inhalator tager ikke hensyn til svagtseende og gigtpatienter. Det må anses for et problem da 40 % af type 2 diabetikerne har gigt og ca. 20 % har nedsat syn allerede når sygdommen konstateres. 24

25 MACROVIEW Faktorer der spiller ind i en diabetikers liv FDA Regering Lægemiddelstyrelsen Diabetesforeningen Sygdom Hospital Hjemmesygeplejerske Læge Patient Venner Familie Sygesikring Arbejde 25

26 MÅLGRUPPE Efter den første research fase, er der opstået en oplagt afgrænsning af målgruppen. Type 2 diabetikere har en smule fleksibilitet i det Terapeutiske Vindue, modsat type 1 diabetikere der slet ikke er fleksible. Det er et godt argument for i første omgang at målrette inhalatoren mod type 2 diabetikere. Målgruppen er karakteriseret ved følgende: Type 2 diabetikere. Ca år. Kvinder og mænd. Nordeuropæere. 20 % har nedsat syn allerede når diabetes konstateres. 50 % har nedsat syn efter 20 år med diabetes. 40 % har gigt 80 % tager dagligt anden medicin end anti-diabetika % er normalvægtige % er overvægtige. 26

27 27

28 OPGAVEFORMULERING I den kvalitative research af målgruppen har jeg gjort brug af spørgeskemaer, interviews, dagbogsskrivning med supplerende fotos, en køretur i aftenvagt sammen med hjemmesygeplejerske Lise Frederiksen samt interview med konstitueret overlæge Birgitte Brock. Jeg vil indlede min opgaveformulering med en beskrivelse af den køretur jeg havde med sygeplejerske Lise Frederiksen. På grund af tavshedspligt, anvender jeg ikke personernes rigtige navne. Hver dag mellem kl. 16 og kører Lise Frederiksen eller en af hendes kollegaer rundt til fem type 2 diabetikere for at tjekke blodsukker og give insulin. Alle diabetikerne får besøg to gange om dagen, for at få injiceret insulin, et besøg om morgenen og et om aftenen. Ud af de fem personer der får insulin rundt på turen, er de fire selv i stand til at administrere medicinindtag. A har nåleskræk og får derfor besøg af hjemmesygeplejersken to gange dagligt. Det har været forsøgt at lære A at injicere sig selv, men hun har en psykisk barriere overfor at skulle stikke sig, så efter et år, er det endnu ikke lykkedes. Hos B skal der måles blodsukker. Han er af og til lidt forvirret, så sygeplejersken kommer forbi for at måle blodsukker og minde ham om at tage insulin inden aftensmaden. Nogle gange får han lidt hjælp til at tage sin insulin. Blodsukkeret bliver målt og noteres i et hæfte. C og D har med tiden fået så dårligt syn, at de ikke længere kan injicere sig selv. Den nye Novo Flex pen har tal, der er større end på de gamle Novo penne, men stadigvæk ikke synlige nok til at C og D kan aflæse dem. Den sidste der får besøg er E. Hun er dement og ville under ingen omstændigheder selv kunne tage insulin eller udføre blodsukkermålinger. For A, B, C, og D ville en insulin inhalator medføre en stor frihed i dagligdagen, fordi de ikke længere ville være bundet af, at skulle være hjemme morgen og aften for at få injiceret insulin. De tager selv blodsukkermålinger, nogle tager målinger dagligt, mens andre kun husker det, når sygeplejersken minder dem om det. 28

29 I den forbindelse ville de være en fordel med en indbygget blodsukkermåler i inhalatoren, der trådløst får overført data om blodsukkermålinger fra en nål under huden. På den måde kunne man foretage mange målinger, uden at skulle stikke sig mange gange i fingeren. Det vil gøre at man konstant kan kontrollere blodsukker og dermed skabe en tryghed for patienten og bedre kunne forebygge sendiabetiske komplikationer. Det ville være en fordel hvis blodsukkermåleren gemmer blodsukkerværdierne, så sygeplejersken eller en læge kunne bladre et par målinger tilbage på blodsukkermåleren og se hvor god patientens insulinregulering er. Opgaven består i at designe en insulin inhalator med blodsukkermåler, der kan bruges af svagtseende personer og personer med gigt. Et godt produkt for svagtseende har kontrastfarver og teksturforskelle, der hjælper til aflæsning af brug og funktioner. For at gøre produktet tilgængeligt for personer med gigtsvage fingre, skal funktionaliteten kunne udføres uden brug af mange fingerkræfter. Inhalatorens blodsukkermåler skal have et interface, der har forskellige funktioner vedrørende blodsukkermåling og visning af blodsukkerværdi. Det er vigtigt, at interfacet har kontraster og er rimelig i størrelsen, så det bliver lettere at aflæse og bruge for en svagtseende person. Da type 2 diabetikere som regel får konstateret sygdommen i en sen alder, er det vigtigt at produktet er intuitivt at betjene. Det intuitive består i, at det skal være synligt hvor medikamentet sættes i inhalatoren, hvor dosis trækkes op, hvor stor dosis er og hvornår inhalatoren er klar til brug. Jeg har valgt at lægge mig op af Pfizers teknologi, dog vil jeg ikke lade mig begrænse af, at deres nuværende inhalator er mekanisk. Hvis det kan være en fordel for brugeren, at indføre elektronik i produktet, vil jeg gøre det. Desuden kan det blive nødvendigt med elektronik i produktet, alt efter hvilken teknologi for blodsukkermåling jeg vælger. Jeg vil gøre brug af eksisterende teknologier, og teknologier der er realiserbare indenfor 2-3 år. 29

30 Inhalatoren skal have et kammer, som insulinen kan forstøves i, inden det indhaleres. Det forstøvede pulver skal kunne inhaleres i et sug, hvilket hos en voksen person svarer til en mængde luft på ca. ½ liter. Når der inhaleres pulver, er det vigtigt at munden er lukket rundt om indsugningsrøret, så der ikke går noget insulin til spilde. For at en voksen person kan lukke munden rundt om et rør, skal diameteren være ca. 2-3 cm2. Den mest behagelige form at lukke munden omkring er oval. Det er vigtigt at kammeret er gennemsigtigt, så brugeren kan se hvornår hele insulindosis er inhaleret. I designet af selve inhalatoren vil jeg tage stilling til komponenternes størrelse, og de indvendige funktionsdele vil blive tegnet som volumener. Jeg har fået lov at se Pfizers inhalator indeni, men kan i den forbindelse ikke videregive fortrolige oplysninger. Min opgave består ligeledes i at designe en doseringsenhed til inhalatoren, der er fleksibel i ændring af dosis. Det er samtidig vigtigt at diabetikeren ikke kan fejlanvende doseringsdelen. Min intention er at lave en inhalator, der mindst mulig ligner et medicoteknisk produkt, og som har et formsprog, der henvender sig både til kvinder og mænd i Nordeuropa. Inhalatoren skal kunne holde til at blive brugt flere gange dagligt og til daglig transport i diverse håndtasker, og skal derfor udføres i slagfaste og robuste materialer. Produktet skal kunne transporteres uden større oppakning. Som nævnt ovenfor, vil det være optimalt at inhalatoren kan være i en håndtaske. I den forbindelse er det også et krav at vægten af produktet holdes så lav som muligt. Det er vigtigt i hele designfasen, at have målgruppen for øje, så man undgår at lave et produkt der forvirrer mere end det gavner. 30

31 31

32 KRAVSPECIFIKATION KRAV: Anvendelse: Inhalatoren skal have en tydelig indikation af hvor medikamentet sættes i. Inhalatoren skal have en tydelig indikation af hvor stor dosis der trækkes op. Inhalatoren skal let kunne reguleres i dosis. Inhalatoren skal have en tydelig indikation af, hvornår den er klar til brug. Inhalatoren skal have et minimum af løsdele. Inhalatoren skal være genanvendelig. Medikamentet skal være i engangsemballage. Forstøvningskammeret skal kunne indeholde ca. ½ L luft. Formsprog: Inhalatoren skal have et nordeuropæisk formsprog. Inhalatoren skal mindst mulig ligne et medicoteknisk produkt. Inhalatoren skal kunne bruges af både mænd og kvinder. Inhalatoren skal have et troværdigt og tillidsvækkende udtryk. Materialer: Inhalatoren skal udføres i robuste og slagfaste materialer. Inhalatoren skal have et gennemsigtigt forstøvningskammer. Ergonomi/betjening: Inhalatoren skal kunne betjenes uden brug af mange fingerkræfter. Inhalatoren skal have kontrastfarver til hjælp for svagtseende. Inhalatoren skal have teksturforskelle til hjælp for svagtseende. 32

33 Ergonomi/betjening: Indsugningsrøret fra forstøvningskammeret skal være ovalt. Indsugningsrørets ovale åbning skal være ca. 2-3 cm2. Inhalatoren skal kunne transporters ude større oppakning. Inhalatoren skal veje så lidt som muligt. Interface: Der skal være sammenhæng mellem interface og form. Interfacet skal have kontrastforskelle. Interfacet skal være let aflæseligt. Teknologi: Inhalatoren skal benytte eksisterende teknologier og teknologier der er realiserbare inden for 2-3 år. Der vil blive taget stilling til komponenternes størrelse. ØNSKER: Inhalatorens blodsukkermåler kan fungere uden at patienten skal stikke sig dagligt. Inhalatoren kan bruges af type 1 diabetikere. Inhalatoren har hukommelse. Inhalatoren kan kommunikere med en computer. Opkobling til computer bør kunne ske ubesværet. 33

INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005

INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005 INSULIN INHALATOR MED BLODSUKKERMÅLER TIL TYPE 2 DIABETIKERE ANNE BAK THORUP, INSTITUT FOR DESIGN, INDSTILLING, FORÅR 2005 BAGGRUND KONCPTER FACTS 100.000 danskere har diabetes. Det forventes at ligeså

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker.

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker. er undervist i måling og tolkning af Side 1 af 6 Hvilke patienter skal / må der måles blodsukker på er undervist i måling og tolkning af blodsukker Der skal være et klart formål med at måle Du skal overveje

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker. USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres

Læs mere

Behandling med insulinpumpe

Behandling med insulinpumpe Patientinformation Behandling med insulinpumpe Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Diabetes ambulatorium Nyremedicinsk Klinik 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor behandling med insulinpumpe? 2.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

Fakta om type 2-diabetes

Fakta om type 2-diabetes Fakta om Fakta om type 2-diabetes 1 type 2 Fakta om type 2-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Hvordan skal du som leder eller medarbejder forholde dig, når der er et barn med type 1-diabetes i din daginstitution eller skole? Undersøgelser

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Brugsanvisning. Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej København N Denmark

Brugsanvisning. Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej København N Denmark Brugsanvisning Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej 3 2200 København N Indholdsfortegnelse INDHOLD... 3 1. FORMÅLET MED HEDIA... 3 1.0 INSULINGUIDE... 3 1.1... 3 1.2 ADVARSEL... 3 1.1 KLINISKE BEREGNINGER

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Fakta om type 1-diabetes

Fakta om type 1-diabetes Fakta om Fakta om type 1-diabetes 1 type 1 Fakta om type 1-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 1-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. druesukker,

Læs mere

Elinor Holm. Sidse. Victor. Behandling af type 1 Diabetes. Om Elinor. Det ideelle blodsukker (BS)

Elinor Holm. Sidse. Victor. Behandling af type 1 Diabetes. Om Elinor. Det ideelle blodsukker (BS) Om Elinor Behandling af type 1 Diabetes Elinor Holm Det ideelle blodsukker (BS) Er et BS på 5.6-7 Elinors BS skal måles hyppigt, hun har sensor på, som viser udviklingen i hendes BS - hvis hun ikke har

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere