Lokal Udviklings Plan. 30. september 2018

Transkript

1 Lokal Udviklings Plan september 2018

2 1

3 Forord Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de prioriterede indsatsområder, som vi i dagtilbuddet arbejder med. Med LUP en stilles skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan det sikres, at målene nås. Afsættet for LUP en er den lokale kvalitetsrapport og de udviklingspunkter, som er aftalt i forbindelse med kvalitetssamtalen i januar 2018, samt byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Formålet med LUP en er at sætte retning for dagtilbuddet og for lokaldistrikssamarbejdet i forhold til, hvordan vores lokalt aftalte udviklings- og tilsynspunkter og bydækkende byrådsbeslutninger tilsammen omsættes til kvalitetsudvikling i vores lokale kontekst. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og de prioriterede indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for området og for Børn og Unge under ét. Ledelsen inddrager såvel medarbejdere som bestyrelse i arbejdet med udviklingsplanen. LUP en er et dynamisk lokalt ledelsesværktøj, som løbende opdateres og justeres undervejs i den toårige kadence, der arbejdes i. Der er udstrakt råderum til at vælge den ressourceanvendelse, den organisering og de indsatser, der forventes at være mest virkningsfulde i vores konkrete lokale kontekst, hvor kvalitetsudviklingen skal finde sted. Læsevejledning Vores LUP indledes med en beskrivelse af Børn og Unges visioner, mål og strategier, for herigennem at tydeliggøre den tætte sammenhæng mellem den overordnede ramme og vores lokale arbejde med LUP udviklingspunkterne. I afsnit 2 beskrives vores mål, afsæt og status sammen med den overordnede strategi og proces for arbejdet med de to udviklingspunkter. Fælles udviklingspunkter i Viby Lokaldistrikt beskrives overordnet i afsnit 3. LUP en fungerer som et dynamisk dokument, der med inddragelse af medarbejdere og bestyrelse justeres løbende. Connie Sørensen Dagtilbudsleder Viby Dagtilbud 2

4 Indhold Forord Fra vision til handling i stærkere fællesskaber Den lokale udviklingsplan i Viby dagtilbud Udviklingspunkt 1: Hvordan får vi vores kvalitetsforståelse synliggjort for medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere? Udarbejdelse af fælles kvalitetsforståelse og arbejdsgrundlag Kvalitetsbegrebet og forberedelse til Den styrkede pædagogiske læreplan Forældrebestyrelsens arbejde med kvalitetsforståelse Udviklingspunkt 2: At løfte kvaliteten i det generelle sprogmiljø i Viby dagtilbud Kompetenceudvikling... 9 Næste skridt Kvalitet i sproglige læringsmiljø Proces og indsatser Lokal Udviklings Plan i Lokaldistrikt Viby Vi arbejder med to sideløbende spor Konkrete indsatser og organisering

5 1 Fra vision til handling i stærkere fællesskaber Den overordnede vision i børne- og ungepolitikken er, at alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer. Denne overordnede vision er omsat i tre effektmål, der tilsammen udtrykker, hvad der forstås ved kvalitet for byens børn og unge: Læring og udvikling: Alle børn og unge udvikler og udfolder deres potentialer optimalt. De er aktive i egen læring, er motiverede, ihærdige og vedholdende, og har de faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der skal til for at ruste dem til deres videre uddannelses-/dannelsesforløb. Fællesskaber: Alle børn og unge er en aktiv og værdsat del af et forpligtende fællesskab. De respekterer deres medmennesker og begår sig i forskellighed og mangfoldighed. De deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere og er bevidste om deres medansvar for det samfund, de lever i. Sundhed og trivsel: Alle børn og unge har en god og sund opvækst. De trives, er glade og robuste, og de har selvværd og mod på tilværelsen. De er aktive i forhold til egen livskvalitet og er i stand til at træffe reflekterede og kloge valg. Med visionen i børne- og ungepolitikken har byrådet sat høje ambitioner for alle børn og unge i Aarhus. At skabe progression for alle børn og unge kræver, at ledere og medarbejdere i Børn og Unge som organisation tillige har øje for egen progression og udvikling. Derfor er der med den organisatoriske vision Stærkere fællesskaber formuleret en fælles forpligtelse på at dele viden og erfaringer på tværs og sammen vælge de bedste løsninger - for det enkelte barn og den enkelte unge og de fællesskaber, de indgår i. I Viby Dagtilbud inddrager vi puslespilsbrikkerne fra Stærkere fællesskaber i de faglige refleksioner, fx over pædagogisk praksis, forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde, samt når vi i ledelsesteamet arbejder med at sætte mål, rammer og retning. Stærkere fællesskaber betyder, at vi skal udfordre os selv og hinanden, så vi sammen vælger de bedste løsninger. Med udgangspunkt i et fælles mindset, fælles refleksion og dialog tilpasser vi løbende vores systemer og strukturer, vores samarbejdsrelationer, adfærdsmønstre og konkrete indsatser. 4

6 Som guidelines for det daglige arbejde er der formuleret fem strategier, der sætter konkret retning for, hvordan visionerne i børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber omsættes til handlinger, der både flytter os og løfter børnene og de unge: Tidlig, rettidig indsats og forebyggelse Helhedssyn på børnene og de unge Samskabelse med og for børnene og de unge Vidensbaseret udvikling af vores praksis Strategi for attraktive og bæredygtige arbejdspladser 2 Den lokale udviklingsplan i Viby dagtilbud Det primære indhold i den lokale udviklingsplan er beskrivelsen af de initiativer og indsatser, der sættes i værk med henblik på at indfri ambitionerne i de lokale udviklingspunkter. Aftalte udviklingspunkter i Viby dagtilbud: 1. Hvordan får vi vores kvalitetsforståelse synliggjort for medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere? 2. Hvordan får vi løftet kvaliteten i det generelle sprogmiljø i dagtilbuddet? De to udviklingspunkter udfoldes og beskrives hver for sig med følgende struktur: - Hvorfor dette udviklingspunkt og hvilket mål - Vores tilgang og strategiske overvejelser - Konkrete indsatser/processer - hvad, hvordan, hvem og hvornår, - Status, milepæle og opfølgning 2.1 Udviklingspunkt 1: Hvordan får vi vores kvalitetsforståelse synliggjort for medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere? Udviklingspunktet udspringer af drøftelser af, i hvilken grad de valgte data i kvalitetsrapporten beskriver kvaliteten i dagtilbuddet. Analyse og refleksioner på bestyrelsesmøder og i kvalitetssamtalen, samt blandt ledere og medarbejderne har vist, at der er behov for synliggørelse af vores fælles kvalitetsforståelse. Vi har behov for en tydelige lokal referenceramme, når vi taler om og udlever visionerne om høj kvalitet i vores dagtilbud. Det er vores ambition og mål: At synliggøre og realisere en fælles og gennemarbejdet kvalitetsforståelse, således at vi i stærke faglige fællesskaber kan rette de faglige indsatser imod det, der har betydning for og medvirker til udviklingen af høj kvalitet i vores praksis i Viby Dagtilbud. At vores kvalitetsforståelse og arbejdsgrundlag levendegøres i praksis. 5

7 Vores faglige afsæt Ud fra strategierne om Vidensbaseret udvikling af vores praksis og Helhedssyn for børnene og de unge arbejder vi med afsæt i et bredt læringsbegreb og sociokulturelt læringssyn. Den styrkede pædagogiske læreplan, samt Kvalitet i dagtilbud - Pointer fra forskning fra Dansk Evaluerings institut (EVA), danner sammen med Børne- og Unge politikken og Stærkere fællesskaber den overordnede ramme for vores arbejde med kvalitetsforståelse. Fra EVA s forskningssamling, s. 5. EVA s model med 11 betydningsfulde temaer struktureret under tre elementer, givet et fint overblik, som lægger op til at spise elefanten i små bidder UDEN at miste helheden. Altså, kan vi arbejde i dybden med temaerne - enkeltvis, uden at skulle omkring alle temaer og elementer velvidende at det hele spiller sammen. Det betyder også, at vi kan arbejde med forskellige elementer / temaer i forskellige fora, alt efter hvad der giver mening i den specifikke sammenhæng. 6

8 Strategi og proces Vi arbejder med tre hoved-spor: Fælles kvalitetsforståelse og arbejdsgrundlag, Kvalitet og den styrkede pædagogiske læreplan, samt Kvalitetsforståelse i forældrebestyrelsen. Disse tre spor har været i proces fra Udarbejdelse af fælles kvalitetsforståelse og arbejdsgrundlag Ledelsesteamet har siden sommeren 2017 arbejdet med at beskrive vores fælles fundament og arbejdsgrundlag i Viby Dagtilbud. Vores kvalitetsforståelse er afstemt og beskrevet i arbejdsgrundlaget, som er baseret på indsamlede data, og det som forskningen viser om høj kvalitet i dagtilbud. Den styrkede pædagogiske læreplan afspejles i arbejdsgrundlaget og kvalitetsforståelsen. Det har været et strategisk valg, at arbejdsgrundlaget skulle udarbejdes af ledelsesteamet. Dels skulle arbejdet - gennem afstemning af grundforståelser - styrke teamudviklingen og dels skulle processen føre frem til beskrivelsen af den fælles retning og ramme. Det er et fælles lederansvar, at kvalitetsforståelsen udbredes og spredes som ringe i vandet i Viby dagtilbud. Proces og indsatser Lederseminar maj 2017: Processen blev indledt på et lederseminar i maj 2017, hvor vi tog afsæt i praksisfortællinger om kvalitet fra hver afdeling. Formål, rammer og struktur blev afklaret, og en råskitse blev godkendt. Løbende proces frem til september 2018 arbejdede teamet med at færdigformulere tekster og udvælge understøttende fotos, som præsenteres i en pjece og på en plakat. Næste skridt I samarbejde mellem de pædagogiske ledere og medarbejderne aftales hvordan arbejdsgrundlag og kvalitetsforståelse kan synliggøres og levendegøres i den pædagogiske praksis. De pædagogiske ledere har ansvar for at skabe rammer for egen- og fælles refleksion blandt medarbejderne, således at man får kvalitetsforståelsen ind under huden. I ledelsesteamet afsættes tid til erfaringsdeling og opfølgning på, hvordan der arbejdes med at synliggøre og levendegøre arbejdsgrundlaget. Der samles data i form af tegn og fortællinger fra praksis, som viser realiseringen af vores kvalitetsforståelse Kvalitetsbegrebet og forberedelse til Den styrkede pædagogiske læreplan I forbindelse med forberedelser til de forandringer, der kommer som følge af vedtagelsen af den styrkede pædagogiske læreplan, har vi haft fokus på, hvordan vi kan ruste os bedst muligt til nye krav, opgaver og måder at arbejde på. Ved at være på forkant med beskrivelserne i den styrkede pædagogiske læreplan, er det vores ambition, at ledere og medarbejdere allerede er fortrolige med det pædagogiske grundlag, som fremover danner rammen for vores arbejde. 7

9 Proces og indsatser I tiden siden sommeren 2017 har vi haft flg. indsatser: Lederteamet har løbende deltaget i møder og konferencer, fx socialministeriets konference om den styrkede pædagogiske læreplan, og drøftet forarbejdet til loven om den styrkede pædagogiske læreplan, fx teksterne i Master for en ny og temadrøftelserne fra arbejdsgruppen. Fælles personalelørdag med temaet Den nye styrkede læreplan. Begreber og tænkning fra Master for en ny styrket læreplan er inddraget og anvendt, hvor det har givet mening for derigennem at skabe grobund for den forandringsproces, der ligger foran os. I alle afdelinger er begreber og tænkning fra den nye styrkede pædagogiske læreplan ved at blive en del af vores fagsprog og den fælles referenceramme. Næste skridt Efter Dagtilbudslovens vedtagelse inden sommerferien, afventer vi nu et udspil fra B&U i forhold til, hvordan den kommunale ramme for realiseringen bliver, samt hvilke krav der stilles Forældrebestyrelsens arbejde med kvalitetsforståelse Bestyrelsen har hele året haft fokus kvalitet i dagtilbud, bl.a. De fysiske rammer i forhold til organisering af læringsmiljøer med høj kvalitet. Der har været tematiserede rundvisninger i alle afdelinger, hvor rammerne blev drøftet med en fin kobling til det teoretiske grundlag Strukturel kvalitet i EVA s forskningssamling, som var forberedelseslæsning. I forbindelse med Kvalitetsrapport og -samtale i dec februar 2018, arbejdede bestyrelsen med analyse og refleksion over data i kvalitetsrapporten, hvilket førte til grundige drøftelser af kvalitetsbegrebet. I februar 2018 var der fokus på kvalitet i læringsmiljøer og den styrkede pædagogiske læreplan. På mødet var der kort intro til dannelsesbegrebet efterfulgt af praksisnært oplæg om pædagogisk organisering og tilrettelæggelse af specifikke læringsmiljøer. Der er opnået god indsigt og fælles forståelse for kvalitet, og baggrunden for de beslutninger der træffes om prioriteringer i de enkelte afdelinger. Næste skridt: Præsentation og drøftelse af vores arbejdsgrundlag og kvalitetsforståelse. 8

10 2.2. Udviklingspunkt 2: At løfte kvaliteten i det generelle sprogmiljø i Viby dagtilbud At have et godt sprog er en forudsætning for at kunne indgå i leg og interaktioner med andre og for at klare sig godt i livet, både socialt og uddannelsesmæssigt. Data om sprogvurderinger viser, at vores børn med dansk som andetsprog opnår højere sproglig progression end forventeligt. De positive resultater tolker vi som udtryk for at det sproglige læringsmiljø for denne gruppe har et godt fagligt niveau, som vi skal fastholde og arbejde videre med. Udviklingspunktet udspringer af ønsket om at sætte fokus på generelle sprogmiljø, som vi gerne vil give et eftersyn i forhold til den nyeste forskning om læringsmiljøer af høj kvalitet. Vores ambition og mål: Med afsæt i den styrkede læreplan vil vi arbejde med at udvikle og øge kvaliteten i vores sproglige læringsmiljø. De sproglige læringsmuligheder skal indtænkes hele dagen, både i hverdagsrutiner, i planlagte og i spontane aktiviteter. Vores faglige afsæt Ud fra strategierne om Vidensbaseret udvikling af vores praksis og Samskabelse med og for børnene og de unge sætter vi særligt fokus på at styrke det sproglige læringsmiljø. Med kompetenceudvikling og systematisk inddragelse af nyeste viden om, hvad der virker, arbejder vi med at realisere den styrkede pædagogiske læreplan i forhold til det sproglige læringsmiljø. Høj grad af uddannede medarbejdere og medarbejdere med efteruddannelse bidrager til høj kvalitet i dagtilbud (EVA), og vi har erfaring for at et højt fagligt niveau og kompetencer til at løfte opgaven skaber faglig stolthed og arbejdsglæde. Strategi og proces Vi arbejder med to sideløbende og sammenhængende indsatser: Kompetenceudvikling og Kvalitet i læringsmiljø. Indsatserne er en fokuseret videreudvikling af vores hidtidige praksis Kompetenceudvikling Vi har prioriteret at uddanne en sprogvejleder i hver afdeling samt to i Østerbo og Moltkesvej, således at vi har praksisnær sprogvejledning i dagtilbuddet. Ud over funktionen som sprogvejleder i egen afdeling udgør vores sprogvejledere et fagligt fællesskab som har til opgave at videndele og erfaringsudveksle på dagtilbudsniveau. Sprogvejlederne deltager i relevante møder og i sprogkonferencer for løbende at opdatere faglig viden. Herudover er der fastlagt to årlige møder til erfaringsudveksling og forberedelse af fællesopgaver, fx tilrettelæggelse af to-sprogs forældremøder. 9

11 Proces og indsatser Sprogvejledere - kompetenceudvikling I løbet af 2018 gennemfører fire sprogvejledere tilsammen seks diplommoduler. Gruppen af sprogvejledere og den kommende sprogvejleder har sammen med de pædagogiske ledere deltaget i VIA s sprogkonference i juni Viden herfra er formidlet afdelingsvis. Pædagogerne - fælles kompetenceudvikling juni 2018 Alle pædagoger og ledere har deltaget i en efteruddannelsesdag, hvor Anne Nguyen fra VIA gav oplæg om sprogstrategier og læringsmiljø. Med indlagte praksisnære refleksionsopgaver fik pædagogerne mulighed for at reflektere over stuens sproglige læringsmiljø. Næste skridt I løbet 2019 vil vi have fire færdiguddannede sprogvejledere + en under uddannelse. Der afsættes løbende tid til faglige refleksioner, således at den faglige viden bringes i spil i den pædagogiske praksis. Dette tilrettelægges i de enkelte afdelinger, hvor pædagogisk leder, i samarbejde med medarbejderne, skal skabe det bedst mulige rammer for at skabe stærkere faglige fællesskaber Kvalitet i sproglige læringsmiljø Som beskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan foregår læring i alle sammenhænge, og der skal tilrettelægges et læringsmiljø af høj kvalitet hele dagen. Vores strategiske valg i forhold til at højne kvaliteten i det sproglige læringsmiljø har været at vælge en afgrænset øvebane, nemlig børns produktion af sprog og kommunikation når vi er samlet til frokost. Viden og erfaring fra dette afgrænsede felt skal brede sig som ringe i vandet til andre tider på dagen og i andre samværsformer. Proces og indsatser I forbindelse med efteruddannelsesdagen om det sproglige læringsmiljø blev der fra juni 2018 sat fokus på Børns kommunikation og produktion af sprog ved måltidet. Stuevis arbejdes der med afsæt i: Hvad gør vi allerede? Hvad vil vi gøre mere af/mindre af? Hvilke sprogstrategier vil vi fokusere på? Der arbejdes vedholdende med indsatserne, og det vil være muligt at opsamle kvalitative data om det sproglige læringsmiljø i relation til den viden vi har om hvad der virker. Afdelingerne informerer løbende forældrene om arbejdet med børnenes sproglige læringsmiljø, ligesom de inddrages i at støtte deres børn i at udvikle et godt sprog og gode kommunikative kompetencer. 10

12 Hvert år afholdes To-sprogsmøde for forældre til børn med dansk som andetsprog. I 2018 er temaet: Det sproglige læringsmiljø når vi sidder sammen og spiser. Sprogvejlederne giver kort oplæg som indledning til dialoger i mindre grupper, hvor også de pædagogiske ledere deltager. DTL deltager i møderne (Velkomst og rammesætning) Næste skridt Videndeling og erfaringsudveksling på tværs af afdelingerne på en personalelørdag i november Sprogvejlederne tilrettelægger forskellige workshops og lederteamet har ansvar for den overordnede ramme for dagen. I løbet af november-december 2018 fastsætter lederteamet, hvordan dataindsamling og evaluering af indsatserne skal ske. 11

13 3 Lokal Udviklings Plan i Lokaldistrikt Viby I Viby lokaldistrikt er vi fælles om at skabe læring, trivsel, udvikling og dannelse for alle områdets børn. Vi har et velfungerende og forpligtende tværfagligt samarbejde mellem dagtilbud, skole, klub og familiecenterets områdekoordinator og distrikts rådgivere (relationel koordinering med Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelsen). Med afsæt i lokaldistriktets Kvalitetsrapporter 2017 og Kvalitetssamtaler i 2018 arbejder vi med fælles fokus på kvalitet og ambitionen om, at alle børn og unge skal lære så meget de kan, både kognitivt og ikke-kognitivt. At alle børn og unge skal have det bedst mulige afsæt for et godt liv i barndommen, i ungdommen og i voksenlivet. Med fokus på læringsmiljøer og samarbejde omkring børn i udsatte positioner, som data i Aarhus Kommune viser, at vi hidtil ikke er lykkedes godt nok med. For at lykkes skal vi i endnu højere grad arbejde med systematik, fælles tilgang og metoder i det tidlige, forebyggende og sammenhængende arbejde. I overgangene mellem dagtilbud, skole og klub, har vi fokus på at højne kvaliteten i netværks- og overgangsmøder. I november 2017, deltog alle distriktets ledere og faglige nøglepersoner i et halvdagsmøde om Forældresamskabelse. Jens Ulrich fra Via University gav oplæg om Samskabelse en ny måde at møde borgerne på om typologier i mødet. Denne forståelse og tilgang drøftes og indarbejdes i distriktets arbejde med samskabelse med - og for børnene og de unge. Et godt sprog og gode læsefærdigheder er en forudsætning for at klare sig godt i livet, både socialt og uddannelsesmæssigt. Derfor sætter vi særligt fokus på at udvikle sammenhængende sproglige indsatser i overgangen mellem dagtilbud og skole. 3.1 Vi arbejder med to sideløbende spor 1. At videreudvikle den fælles systematik, tilgang og metoder i forbindelse med netværksmøder og overgangsmøder for at opnå bedre resultater for børn og unge i udsatte positioner. Resultater skal kunne aflæses i fremtidige data, såvel kognitive som ikke kognitive. 2. At øge samarbejdet omkring sprog-, skriftsprog- og læseindsatser, for herigennem at styrke kvaliteten i det sproglige læringsmiljø i såvel dagtilbud som skole. Den røde tråd mellem dagtilbuddenes og skolens indsatser skal være stærk og tydelig for både børn, medarbejdere og forældre. Børns sproglige vanskeligheder skal identificeres, og der arbejdes med tidlig indsats i både sundhedsplejen, vuggestuerne, børnehaverne og indskolingen. 12

14 3.2 Konkrete indsatser og organisering 1. At øge kvaliteten i netværksmøder Fælles løsningsfokuseret tilgang og anvendelse af Signs of Safety (mapping), som metode til at inddrage forskellige perspektiver, og til samskabelse om mål og løsninger. Denne tilgang skal være synlig i forældresamarbejdet og i det tværfaglige samarbejde, både på møder og i dagligdagens praksis. Distriktets socialfaglige medarbejder bidrager med undervisningsforløb, faglig sparring og feedback til distriktets ledere og medarbejdere frem til juli Områdekoordinatoren (MSB) giver oplæg om netværksmøder og faciliterer tværfaglige drøftelser på et møde for lokaldistriktets ledere. Sep Styregruppen i lokaldistriktet følger op på de aftalte indsatser gennem videndeling og erfaringsudveksling, samt fastsættelse af konkrete mål og evalueringsspørgsmål i begyndelsen af Hvilket skal ses i sammenhæng med evt. ny organisering i B&U. 2. Sammenhængende indsatser for at styrke sprog-, skriftsprog- og læsekompetencer. Børnehavernes sprogvejledere og skolens læsevejledere for indskolingen indleder et samarbejde med faglig videndeling og erfaringsudveksling. Der afholdes møde sammen med børnehavernes pædagogiske ledere samt pædagogisk leder for indskoling (afd. I). 1. kvartal Skoleleder og Dagtilbudsleder afklarer, hvem der skal være tovholder. På mødet fastlægges fokus og hvordan konkrete fælles tiltag koordineres, således at det understøtter de overordnede mål om tidlige og sammenhængende sproglige læringsmiljøer i overgangen fra børnehave til skole. Der arbejdes med de aftalte tiltag i overgangsarbejdet frem til december Tovholder er ansvarlig for at der aftales konkrete og evaluerbare mål. Evaluering ud fra fastsatte evalueringsspørgsmål. 13