DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION MARTS

Transkript

1 i:\marts-2001\ervh-a doc Af Thomas V. Pedersen 19. marts 2001 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION MARTS 2001 En analyse af udviklingen i værditilvæksten på detaljeret brancheniveau illustrerer først og fremmest den markante betydning, som stigningen i dollarkursen og stigningen i energipriserne har haft for vækstsammensætningen af dansk økonomi i En opgørelse over højvækstbrancherne viser således: Førstepladsen indtages af Gasforsyning. Heri indgår naturgasselskaberne (DONG), hvis indtjening hænger nøje sammen med udviklingen i energipriserne. Andenpladsen indtages af Godstransport med skib, hvis indtjening hænger nøje sammen med udviklingen i dollarkursen. Tredjepladsen indtages af Engroshandel med øvrige råvarer (brændsel og brændstof) og halvfabrikata. Denne branche er domineret af olie- og benzinselskaberne, hvorfor såvel første som tredjepladsen kan henføres til de energidistribuerende erhverv. Hvis udviklingen opgøres ekskl. top 3-brancherne, så falder stigningen i de private byerhvervs værditilvækst (i løbende priser) fra 11½ procent til 4 procent (årsvækstrate). Analysen viser endvidere, at selvom der er sket en stigning i den samlede eksportkvote på 2 procentpoint, så er det ikke specielt blandt de eksportintensive brancher, at det seneste års vindere optræder. Det er faktisk heller ikke specielt blandt de virksomheder, der i særlig grad har fået drejet deres omsætning over mod eksportmarkederne, at vinderne skal findes. Disse forhold afspejler for det første, at store dele af de typiske hjemmemarkedserhverv fx transport, engroshandel og forretningsservice i kraft af underleverancer også oplever fremgang, når der er fremgang i eksporterhvervene typisk industrien. Og for det andet afspejler det, at der faktisk på visse dele af hjemmemarkedet på trods af stagnering i det samlede privatforbrug har været fremgang.

2 2 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION MARTS 2001 Specielt to internationale forhold har haft en yderst markant indflydelse på sammensætningen af den danske vækst for For det første har stigningen i dollaren givet et væsentligt bidrag til dansk eksports fremgang. Og for det andet har de stigende energipriser øget indtjeningen i de energiproducerende og -distribuerende erhverv (DUC 1, DONG og olie- og benzinselskaberne) markant. Begge forhold trækker i retning af stigende dansk værditilvækst. På samme tid har såvel stigningen i dollaren som de stigende energipriser dog også udhulet forbrugernes købekraft, hvilket har dæmpet efterspørgslen på hjemmemarkedet og påvirket producenterne hertil negativt. Umiddelbart vurderet, skulle det samlede vækstbillede på detaljeret erhvervsniveau således betyde stor fremgang i de eksportorienteret erhverv og stagnation i hjemmemarkedserhvervene ekskl. de energiproducerende og distribuerende erhverv samt bygge- og anlægsbranchen, hvor udbedringen af orkanskaderne har skabt stor aktivitet. Verden er dog ikke helt så simpel. Dansk erhvervsliv er relativt meget integreret. Fx vil vækst i eksportvirksomhederne således også afføde vækst hos underleverandører såvel underleverandører af varer og komponenter til eksportproduktionen som serviceydelser indenfor bl.a. transportsektoren, forretningsservice og engroshandel. Herudover dækker stagnationen i privatforbruget i 2000 over, at bilforbruget er faldet med omkring 25 procent, mens forbruget ekskl. biler fortsat er (svagt) stigende med omkring 1,5 pct. Også fraset underleverancer er det således ikke hele hjemmemarkedet, der har oplevet stagnation og fald igennem Med udgangspunkt i omsætningsstatistikken er det muligt på detaljeret niveau at se nærmere på den aktuelle udvikling i værditilvæksten i de enkelte brancher. De tal for udviklingen i værditilvæksten, som præsenteres i dette papir, er i løbende priser. Traditionelt måles økonomisk vækst i faste priser, dvs. korrigeret for prisudviklingen. Ud fra nationalregnskabet kan der på overordnet niveau foretages en opdeling på priser og mængder. På hovedsektorer fordeler priser og mængder sig som vist i tabel 1. 1 Da råstofudvinding ikke indgår i analysen nedenfor, vil indtjeningen i DUC således heller ikke indgå i tallene.

3 3 Tabel 1. Udviklingen i værditilvæksten fra sommerhalvåret 1999 til sommerhalvåret 2000 opdelt på priser og mængder, procent Mængder Priser Løbende priser Industri 3,9 2,5 6,4 Bygge og anlæg 5,6 3,5 9,1 Service 6,1 2,6 8,7 I alt 5,5 2,7 8,2 Anm. Service er ekskl. den finansielle sektor samt offentlige og personlige tjenesteydelser. Dette gælder også i det følgende. Kilde: Nationalregnskabet Som det fremgår af tabellen, skal der trækkes ca. 2 ¾ procent fra vækstraterne i løbende priser, hvis man ønsker at korrigere for den generelle prisudvikling. Det er klart, at prisudviklingen kan variere meget i de enkelte underbrancher. Men da det er udvikingen i værditilvæksten, der udtrykker aflønningen af kapital og arbejdskraft, som måles, vil en prisudvikling over gennemsnittet udtrykke en reel merindtjening i branchen. Alt andet lige vil der, når der anvendes løbende priser, være en tendens til at overvurdere udviklingen i erhverv, hvor lønandelen er forholdsvis høj. Som gennemsnit betragtet viser tabel 1 dog, at der på baggrund af prisudviklingen igennem det seneste år ikke vil være nogen tendens til at overvurdere udviklingen i serviceerhvervene under ét i forhold til industrien under ét. 1. Det seneste års vindere Tabel 2 viser top 30 af de brancher, der har haft størst stigning i værditilvæksten fra sommerhalvåret 1999 til sommerhalvåret Til forskel fra de seneste to Erhvervsøkonomiske situation hvor omsætningen blev anvendt er der med udgangspunkt i omsætningsstatistikken anvendt et tilnærmet udtryk for værditilvæksten i løbende priser. Bilag 1 sammenholder udtrykket med Nationalregnskabets BVT.

4 4 Tabel 2. Top 30 Brancher med størst stigning i værditilvækst Stigning i værditilvæksportkvote Eksportkvote Ændring i eks- Beskæftigelse Sommerhalvår Sommerhalvår Sommerhalvår Procent Procent Procentpoint Personer Gasforsyning Godstransport via skib Engrosh. m. øvrige råvarer og halvfabrikata * Glas- og keramisk industri Godstransport via jernbane Fremst. Af skibsmotorer, kompressorer mv Engrosh. m. nærings- og nydelsesmidler * Medicinalindustri Reklame- og markedsføring Slagterier mv Agentur- og anden engroshandel * Udlejning af erhvervsejendomme mv Rådgivende ingeniører, arkitekter mv Godstransport via luftfart Anden forretningsservice Detailh. m. beklædning, fodtøj mv Apoteker, parfumerier og materialister mv Fremst. Af maling, sæbe, kosmetik mv Udlejning undtagen af fast ejendom Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed * Murervirksomhed * Rengøringsvirksomhed Fremst. Af maskiner til generelle formål Godsbehandling, havne mv Møbelindustri Ejendomsmæglervirksomhed mv Anden bygge- og anlægsvirksomhed * Advokatvirksomhed Databehandlingsvirksomhed Fremst. Af transportmidler ekskl. skibe Gennemsnit for private byerhverv1) * Gennemsnit ekskl. ekstraordinære erhverv 2) * Note: 1) Inkl. gasforsyning. 2) Ekstraordinære erhverv er Gasforsyning, Godstransport via skib og Engroshandel m. øvrige råvarer (energi) og halvfabrikata. Anm.: Sommerhalvåret dækker over 2. og 3. kvartal. Tabellen er ekskl. skibsværfter og bådebyggerier, der har en meget volatil udvikling. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Omsætningsstatistikken for byerhverv, diverse årgange, og beskæftigelsesudtræk fra Danmarks Statistik. Mål for værditilvæksten på meget detaljeret brancheniveau og opgjort for en kortere tidsperiode kan give store udsving i brancher med meget store enheder eller i brancher, hvor salg og indkøb følger et ikke helt fast mønster bl.a. som følge af forskelle i vejret fra år til år. Som et forsøg på at minimere større forskydninger præsenteres data i tabel 2 som halvårsgennemsnit selvom data foreligger på kvartalsniveau.

5 5 Vurderet ud fra omsætningsstatistikkens tal er værditiltilvæksten i private byerhverv (ekskl. gasforsyning) steget med godt 10½ procent (i løbende priser) fra sommerhalvåret 1999 til sommerhalvåret I følge Nationalregnskabet steg bruttoværditilvæksten (BVT) for private byerhverv over samme periode med 8¼ procent (i løbende priser). Afvigelsen kan i høj grad tillægges lagerforskydninger, som de to mål indregner forskelligt, og at det her anvendte mål er mere grovkornet end opgørelsesmetoden af nationalregnskabets BVT, jf. bilag 1. De positive effekter på specifikke erhverv af de kraftige stigninger i dollarkurs og energipriser kan aflæses i toppen af tabellen. Førstepladsen indtages af Gasforsyning. Heri indgår naturgasselskaberne (DONG), hvis indtjening hænger nøje sammen med udviklingen i energipriserne. Andenpladsen indtages af Godstransport med skib, hvis indtjening hænger nøje sammen med udviklingen i dollarkursen. Tredjepladsen indtages af Engroshandel med øvrige råvarer (brændsel og brændstof) og halvfabrikata. Denne branche er domineret af olie- og benzinselskaberne, hvorfor såvel første som tredjepladsen kan henføres til de energidistribuerende erhverv. I kraft af den kraftige vækst og (for anden- og tredjepladsens vedkommende) deres størrelse, kan top 3 tilskrives en yderst markant andel af de private byerhvervs samlede stigning i værditilvæksten. Hvis udviklingen fra sommeren 1999 til sommeren 2000 opgøres ekskl. top 3-erhvervene, falder stigningen i værditilvæksten fra 11½ til 4,1 procent, jf. sidste række i tabellen. Godstransport med skibe tegner sig for ca. halvdelen af faldet, mens Engroshandel med øvrige råvarer og halvfabrikata hhv. Gasforsyning tegner sig for de restende 40 hhv. 10 procent. Hvad angår tredjepladsen, Engroshandel m. øvrige råvarer og halvfabrikata, så er det ikke udelukkende energipriserne, der ligger bag den positive udvikling. Erhvervet bliver også påvirket positivt af udviklingen i industrien, da vækst i industrien medfører stigende handel med halvfabrikata. Men der er nok ingen tvivl om, at det er i energidelen væksten har været størst. Og omsætningsmæssigt udgør energidelen engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie m.v. godt og vel halvdelen af branchen. Mere generelt ses af tabellen, at industrien er repræsenteret med fire brancher i top 10. Engroshandelserhvervene optræder 3 gange i top 10. Og transporterhvervene to gange i top 10 men vel og mærke på en anden og femte plads. Det afspejler i nogen grad den afhængighed, der er mellem udviklingen i industrien og udviklingen i serviceerhvervene indenfor engroshandel og transport. Det afspejler dog også afhængigheden af specielle internationalt bestemte forhold for visse af brancherne, jf. ovenfor. Selvom byggeriet optræder med tre brancher i top 30, så er det måske umiddelbart overraskende, at de ikke ligger højere med den kraftige stimulans til dansk økonomi, som udbedringen af orkanskaderne medførte. Forklaringen på dette skal bl.a. findes i, at tabel 1 viser udviklingen på hver sin side af

6 6 første kvartal 2000, hvor orkaneffekten for alvor var udtalt. Således tyder det ud fra omsætningsstatistikken på, at år til år-vækstraten i værditilvæksten for byggeriet var omkring 15½ procentpoint i første kvartal, mens den var knapt 6½ og knapt 5 procent i hhv. andet og tredje kvartal. Og det er gennemsnittet af de to sidste, der fremgår af tabel Det seneste års tabere De 30 brancher, der har haft den dårligste udvikling i værditilvæksten inden for det seneste år, fremgår af tabel 3. Det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at industrien også dominerer bund 10 og endda i større grad end tilfældet var ved top 10. Således er syv af de 10 dårligste vækstbrancher inden for industrierhverv. Og de har alle syv en eksportkvote, der ligger betydeligt over gennemsnittet. Tallene viser således, at det langt fra er nogen garanti for en positiv udvikling det seneste år, at branchen er meget eksportorienteret. Med en første-, niende- og tolvte plads i bund 30 er det specielt Tekstil-, beklædnings- og læderindustrien, det går dårligt for. Men også andre grene af den traditionelle industri inden for Jern og metal samt Kemisk, plast-, sten- og glasindustri ser ud til at være i tilbagegang. Således er disse to industrigrene repræsenteret med hver fire underbrancher på listen over bund 30. Omvendt gælder det også for Jern- og metalindustrien samt Kemisk, plast-, sten- og glasindustri, at andre af deres underbrancher er pænt repræsenteret på top 30. Og den samlede udvikling inden for (især) Kemisk, plast-, sten- og glasindustri og (tildels) Jern- og metalindustrien er faktisk domineret af de brancher, der klarer sig godt, jf. nedenfor. 3 I afsnit 4 nedenfor og i bilag 1 mere generelt - diskuteres kilder til forskelle i forhold til nationalregnskabets opgørelse.

7 7 Tabel 3. Bund 30 Brancher med dårligst udvikling i værditilvækst Stigning i værditilvæksportkvote Eksportkvote Ændring i eks- Beskæftigelse Sommerhalvår Sommerhalvår Sommerhalvår Procent Procent Procentpoint Personer Læder- og fodtøjsindustri Mejerier og isfabrikker Mineralolieindustri mv Fremst. af legetøj, guld- og sølvvarer mv Specialforretninger med fødevarer * Fremst. af husholdningsapparater Engrosh. m. korn, foderstoffer, levende dyr mv Fremst. af landbrugsmaskiner Tekstilindustri Godstransport via vognmænd Forskning og udvikling Beklædningsindustri Fremst. af kemiske råstoffer Detailh. m. boligudstyr, hushold.app. mv Entreprenørvirksomhed * Telekommunikation Fremst. af metal Engrosh. m. træ og byggematerialer mv * Engrosh. m. maskiner, udstyr og tilbehør * Bagerforretninger og brødudsalg Tegl-, cement- og betonindustri mv Servicestationer Restauranter mv Hoteller mv El-installationsvirksomhed * Revisions- og bogføringsvirksomhed Fremst. af edb-udstyr, el-motorer mv Drikkevareindustri Engrosh. m. tekstiler, husholdningsart. mv * Gummi- og plastindustri Gennemsnit for private byerhverv1) * Gennemsnit ekskl. ekstraordinære erhverv * Note: 1) Inkl. gasforsyning. Anm.: Sommerhalvåret dækker over 2. og 3. kvartal. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Omsætningsstatistikken for byerhverv, diverse årgange, og beskæftigelsesudtræk fra Danmarks Statistik. 2. Eksportens betydning Vurderet ud fra det seneste halvandet års kraftige eksporttræk i dansk økonomi, så skulle man måske umiddelbart tro, at det især er de eksportorienterede brancher, der har haft stor fremgang. Dette viser sig dog ikke helt at være tilfældet. For det første er der som nævnt en overrepræsentation af industribrancher med en betydelig eksportorientering blandt de brancher, der har klaret sig allerdårligst inden for det seneste år, jf. tabel 3.

8 8 For det andet er det kun 13 ud af top 30-brancherne, der er eksportbrancher 4, jf. tabel 2. De fem af disse ligger dog i top 10. En anden hypotese, man kunne forestille sig, var, at det især er de brancher, der har formået at dreje sin omsætning over på eksportmarkederne, der har haft størst fremgang. Heller ikke denne hypotese kan entydigt bekræftes af tallene. Selvom fire af brancherne i top 5 i særlig grad har formået at dreje omsætningen over mod eksportmarkederne, så er det samme kun tilfældet for ni ud af top 30. Og faktisk er det kun 15 ud af top 30-brancherne for hvem det gælder, at der har været en stigning i eksportkvoten. Disse forhold afspejler for det første, at store dele af de typiske hjemmemarkedserhverv fx serviceerhverv som indenfor transport og engroshandel i kraft af underleverancer også oplever fremgang, når der er fremgang i eksporterhvervene typisk industrien. Og for det andet afspejler det, at der faktisk på visse dele af hjemmemarkedet på trods af stagnation i det samlede privatforbrug har været fremgang. Derfor er det ikke specielt de eksportorienterede brancher, der har været blandt vinderne inden for det sidste års udvikling. Endvidere kunne tallene også indikere strukturforandringer i industrien. Tallene tyder umiddelbart på, at visse af underbrancherne indenfor de mere traditionelle industrier oplever tilbagegang, mens industrien som helhed er i vækst, og visse andre industribrancher i særdeleshed oplever høj vækst. 3. Udviklingen i hovederhverv Tabel 4 viser udviklingen i værditilvæksten fra sommerhalvåret 1999 til sommerhalvåret 2000 for de 10 hovedsektorer. 4 Defineret som brancher med en eksportkvote, der er større end gennemsnittet.

9 9 Tabel 4. Udviklingen i værditilvækst i de 10 hovedbrancher under private byerhverv 1) Vækst i værditilvæksportkvote Eksportkvote Ændring i eks- Beskæftigelse Sommerhalvår Sommerhalvår Sommerhalvår Procent Procent Procentpoint 1000 personer Transportvirksomhed og telekommunikation ekskl. godstransport via skib Forretningsservice og boligudlejning Kemisk industri, plast-, sten- og glasindustri Handel, hotel og restaurationsvirksomhed ekskl. engrosh. m. øvr. råvarer og halvfabrikata Jern- og metalindustri Træ-, papir- og grafisk industri Bygge- og anlægsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelsektor Andre industrier Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Gennemsnit for private byerhverv 1) Gennemsnit ekskl. ekstraordinære erhverv Note: 1) Ekskl. gasforsyning. Anm.: Sommerhalvåret dækker over 2. og 3. kvartal. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Omsætningsstatistikken for byerhverv, diverse årgange, og beskæftigelsesudtræk fra Danmarks Statistik. Opgjort efter hovederhverv indtager Transportvirksomhed og telekommunikation den ubestridte førsteplads. Den kraftige vækst kan dog for en meget stor dels vedkommende tilskrives den ekstraordinære store stigning i værditilvæksten inden for Godstransport via skib. Men også fraset dette erhverv, har Transportvirksomhed og telekommunikation formået at holde en vækst, der ligger lidt over Gennemsnit ekskl. ekstraordinære erhverv. Omvendt falder væksten i hovederhvervet Handel, hotel og restaurationsvirksomhed klart under det korrigerede gennemsnit, når der korrigeres for udviklingen i Engroshandel med øvrige råvarer og halvfabrikata. En del af forklaringen herpå er, at Handel, hotel og restaurationsvirksomhed for en stor dels vedkommende dækker over rene hjemmemarkedserhverv, fx detailhandel, der ikke i kraft af underleverancer til andre erhverv har haft indirekte glæde af eksportstigningen eller udbedringen af orkanskaderne. I detailhandlen alene er værditilvæksten steget 0,3 procent dvs. nærmest stagnation og det vel og mærke i løbende priser. Stagnationen i detailhandlen under ét dækker dog over nogle modsatrettede tendenser. Således har Supermarkeder og kolonialhandel mv. haft fremgang med en vækst tæt på 5 procent, mens specialforretninger med fødevarer samtidigt har oplevet et fald på knap 30 procent. Ser man alene på de korrigere tal, så er Forretningsservice og boligudlejning det hovederhverv, der har oplevet den største stigning i værditilvæksten. Det er særligt Rådgivende ingeniører, arkitekter mv.

10 10 samt Anden forretningsservice, der i kraft af deres størrelse og med en vækst på henholdsvis 19 procent og 17½ procent trækker den samlede vækst i erhvervet. Endvidere har Reklame- og markedsføring samt udlejning af erhvervsejendomme mv. med en fremgang på godt 20 procent bidraget klart positivt. Alt i alt brancher, der enten har stor tilknytning til boligmarkedet og byggebranchen, eller brancher, der yder egentlige hjælpetjenester til det øvrige erhvervsliv. Med de korrigerede tal kommer Kemisk industri, plast-, sten- og glasindustri ind på en andenplads slået med et mulehår. Det er især en vækst på 22½ procent indenfor Medicinalindustrien, der er skyld i den pæne placering. De to andre store brancher Gummi- og plastindustri samt Tegl-, cement- og betonindustri har derimod oplevet henholdsvis stagnation og mindre tilbagegang. Mens Kemisk industri, plast-, sten- og glasindustri samt (i mindre grad) Jern- og metalindustri har klaret sig godt, er der andre af industriens hovederhverv, hvor det ikke er gået så godt det sidste år. Specielt har udviklingen indenfor Tekstil-, beklædnings- og læderindustri været nedslående med et fald i værditilvæksten på 19 procent. Men også Andre industrier har klaret sig dårligt. Den dårlige udvikling i denne branche kan alene henføres til Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. hvori Lego bl.a. indgår med et fald i værditilvæksten på 32 procent. Det er måske lidt overraskende, at væksten for Bygge- og anlægsvirksomhed som helhed ligger markant under gennemsnittet. Dette skyldes dog hovedsageligt en tilbagegang indenfor entreprenørvirksomhed på godt 8 procent. En tilbagegang, der skal ses i sammenhæng, med frafald af de større anlægsinvesteringer i veje og broer specielt Øresundsbroen over perioden. For byggeriet alene steg værditilvæksten ud fra omsætningstallene med knapt 6 procent. Ifølge Nationalregnskabet steg BVT i bygge- og anlægssektoren under ét fra sommerhalvåret 1999 til sommerhalvåret 2000 med hele 9 procent altså klart over den her opgjorte vækst på knapt 1 procent. Indenfor bygge- og anlægserhvervet er der således markant forskel på Nationalregnskabets opgørelse og det man kan udlede ud fra Omsætningsstatistikken. Den markante forskel er dog et relativt isoleret fænomen, hvorfor det ikke giver anledning til bekymring i anvendelse af omsætningsstatistikken til at skønne over værditilvæksten i andre erhverv. Rettelig må tallene i begge statistikker vedrørende værditilvæksten i bygge- og anlægssektoren dog betegnes som yderst usikre både som følge af orkanen og som følge af, at frafaldet af de store anlægsinvesteringer sker i store klumper.

11 11 Bilag 1. Data for værditilvækst ud fra Omsætningsstatistikken Omsætningsstatistikken fra Danmarks Statistik indeholder på detaljeret niveau oplysninger om byerhvervenes indenlandske omsætning, eksportsalg og byerhvervenes køb af varer og tjenesteydelser. Ved at trække omsætningsstatistikkens tal for køb af varer og tjenester fra omsætningstallene, er det muligt at få et udtryk for værditilvæksten i de enkelte underbrancher. Dette udtryk er ikke sammenfaldende med Nationalregnskabets bruttoværditilvækst (BVT). Specielt vil der i forbindelse med lagerforskydninger være forskel mellem BVT og det mål for værditilvæksten, der kan konstrueres ud fra omsætningsstatistikken. BVT er således inklusiv lagerforskydning i erhvervet, mens denne analyses mål for værditilvæksten er ekskl. lagerforskydninger. Det betyder, at i tilfælde med lagernedbygning vil denne analyses udtryk for værditilvækst ligge over udtrykket for BVT, mens stigende lagre vil betyde, at notatets udtryk for værditilvækst vil have en tendens til at ligge under Nationalregnskabets udtryk for BVT. Endvidere afstemmes flere forskellige statistikker, når Nationalregnskabet opgør deres tal for BVT. Når der her i notatet kun tages udgangspunkt i én af nationalregnskabets baggrundsstatistikker, så vil det selvfølgelig være et mere groft billede, der kan tegnes her. Tabel B1 sammenholder de seneste fire kvartalers årsvækstrate i BVT og værditilvæksten ud fra omsætningsstatistikken for private byerhverv. I perioden har der været en negativ udvikling i lagrene, hvorfor man i gennemsnit skal forvente, at BVT ligger lavere end udtrykket for værditilvæksten ud fra omsætningsstatistikken. Med dette forhold in mente, må der således siges at være rimelig overensstemmelse mellem de to statistikker. Tabel B1. Årsvækstraten i værditilvækst (løbende priser) for private byerhverv sammenligning mellem Nationalregnskabets BVT, og notatets udtryk for værditilvækst ud fra omsætningsstatistikken 1999kv4 2000kv1 2000kv2 2000kv3 Gennemsnit Værditilvækst ud fra omsætningsstatistikken BVT Anm.: Private byerhverv er ekskl. Energi- og vandforsyning og Forsikrings- og finansieringsvirksomhed. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.