Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen _ Notat til web_v2 19. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen _ Notat til web_v2 19. november 2014"

Transkript

1 Notat: Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen Sammenfatning ViBIS har tidligere kortlagt brugerinddragende aktiviteter i hospitalsvæsenet og søger med denne undersøgelse at nærme sig en beskrivelse af det samme i det kommunale sundhedsvæsen. Mellemledere og medarbejdere fra afdelingerne for sundhed og omsorg og for rehabilitering i fire kommuner i Region Midtjylland er interviewet kvalitativt om, hvad man i kommunal sammenhæng mener med borgerinddragelse, hvordan man udfolder det i praksis, og hvilke grænser og udfordringer, der ligger i det. Alle informanter peger på, at borgerinddragelse er helt grundlæggende i al sundhedsfaglig aktivitet i kommunerne så grundlæggende, at informanterne ikke kan forestille sig andet. Det ligger i kulturen, og kommunerne udfolder mangeartede aktiviteter for at udvikle og vedligeholde disse grundholdninger. Interviewene udfolder en række dilemmaer og modsætninger. I det kommunale felt hersker der - ligesom på hospitalerne - forskellige, undertiden modstridende opfattelser af, hvad det vil sige at inddrage. Det mest iøjnefaldende er balancen mellem omsorgens og rehabiliteringens paradigmer. Selv inden for det enkelte paradigme tales om så forskellige tilgange som coachende samtale, mestringsteams og decentral visitering. En anden vigtig balance er, hvornår en opgaveoverdragelse fra personale til borger er inddragelse og aktivering, og hvornår det er en spareøvelse. Balancen mellem den sundhedsfaglige kompetence og borgerens selvbestemmelse er et tredje felt, som også kendes fra hospitalerne. Den kommunale arbejdsgang, hvor det er vigtigt, at bestiller og udfører adskilles, opleves af disse folk fra driften som et vilkår og en udfordring. Der er ikke interviewet i kommunernes myndighedsfunktion. Informanterne mener loyalt, at visitationen så vidt muligt foregår på borgernes præmisser. Men en informant mener, at visitationen med sine forpligtelser for de overordnede rammer aldrig kan indgå i en ligeværdig relation med borgeren. Det er et åbent spørgsmål, i hvilket omfang hun har ret. I en analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer på genoptræningsområdet er det vist, at en organisering af visitationen, som skal øge borgerinddragelsen gennem frit valg i realiteten udelukker borgerinddragelse ifm. visitationsbeslutninger. I de studerede organisationer opnåedes en rationel serviceleverance på borgernes præmisser kun gennem stor tolerance for, at praksis afviger fra de formelle beslutninger og tilpasser sig det faglige skøn og borgerens behov. Disse informanter kan slet ikke forestille sig faglig aktivitet uden borgerinddragelse. Men undersøgelsen handler kun om de professionelles opfattelser. Der er ikke indhentet data fra borgere. En nylig dybtgående undersøgelse dokumenterer, at virkeligheden set fra borgernes perspektiv er mere kompliceret. Her demonstreres detaljeret de grundfortællinger, der udfolder sig i ældre menneskers tværfaglige og tværsektorielle patientforløb: Handicappet med behov for kompenserende hjælp, Udviklingsaktør med behov for træning og Patient med behov for behandling. Dertil kommer den truende Risikofortælling, der indskrænker personens råderum og blokerer for, at hendes personlige præferencer kommer i spil. Og endelig fortællingen om Skrøbelig gammel med behov for beskyttelse, som får alt for lidt plads. Afhandlingen slutter med et ønske om, at der må blive brugt flere kræfter på at høre efter, hvad de gamle siger også når de ikke siger noget. 1

2 Undersøgelsen omfatter ikke kommunernes afdelinger for psykiatri og handicap. Nogle informanter nævnte borgere, som de har fælles med psykiatrien, og at det giver udfordringer. Det er to myndighedsområder, som hver især sætter deres mål op sammen med borgeren, og det skal altså koordineres. Men man har fælles borgere, som man er nødt til at samarbejde om i praksis. Det er en anden faggruppe primært pædagoger. Men de har også den understøttende tilgang det har de faktisk arbejdet på. Det er ikke langt fra hinanden vi er lige så stille begyndt at lære noget af hinanden De foreliggende data stammer fra et opportunistisk, begrænset udvalg af kommuner i Region Midtjylland, og de er begrænset til sundhed / omsorg og træning / rehabilitering. De er bemærkelsesværdigt enslydende. I alle kommunerne kender man og har forholdt sig til erfaringerne fra to kommuner i Region Syddanmark, der har gjort sig gældende på området. Der er grund til at tro, at fagfolk i alle kommuner holder sig fagligt a jour, og at der er udstrakt enighed om de nye principper om samspil mellem det omsorgs- og det rehabiliteringsfaglige. Den aktuelle lærebog om det kommunale sundhedsvæsen anfører, at stort set alle kommuner har i forskelligt omfang indført hverdagsrehabilitering. En hjemmeside om emnet samler over 30 projekter fra over 20 kommuner i landet. I en rundspørge foretaget af FOA svarede 92 % af de kommunale ældrechefer, at de i 2011 ville udvikle ældreområdet til at arbejde ud fra en rehabiliteringstankegang. Der er således grund til at tro, at disse midtjyske kommuner ikke afviger væsentligt fra andre kommuner i landet. Anbefalinger og indsatsområder Fælles forståelser og klare mål De sundhedsprofessionelle ledere forholder sig til borgerinddragelse og er opsat på at realisere det. Det svarer til fundene i en kvalitativ undersøgelse på hospitalerne. Det fremgår også, at fænomenet er mangetydigt og i praksis tilpasses den lokale kontekst. Skal inddragelse af patienten ændres fra uklar retorik til vidensbaseret aktiv handling, fordrer det, at alle sundhedsprofessionelle bliver klogere på, hvilke grundtrin der skal trædes. Målet om borgerinddragelse har (mindst) to dimensioner: en humanistisk/omsorgsfaglig og en politisk/økonomisk. Begge målsætninger er i spil, og det ser ud til, at dilemmaet håndteres i de fleste tilfælde. Men det fordrer en accept fra borgerne af autonomi som mål i sig selv, og det fordrer en herredømmefri dialog mellem system og borger. Kommunerne kan arbejde med at klargøre og operationalisere mål og forståelser, der kan optimere borgernes inddragelse i de beslutninger, der træffes om dem. Holdninger til borger De kommunale ledere har klare holdninger til værdien af at inddrage borgerne i de kommunale serviceleverancer. De er også klare over dilemmaerne og udfordringerne i feltet. Der pågår en dialog mellem paradigmerne for omsorg og rehabilitering, hvor det sidste synes at vinde terræn over det første, ikke mindst båret af et politisk-administrativt rationale. Kommunerne kan overveje at inddrage personalets - og systemets som sådan holdninger til borgerne i udviklingsarbejdet og at arbejde med at påvirke disse. 2

3 Strukturelle barrierer Den todelte beslutningsproces i den kommunale myndighedsfunktion opleves som en barriere for optimal borgerinddragelse. Denne opfattelse understøttes af danske forskningsresultater. Kommunerne kan overveje mere borgervenlige beslutningsprocesser for tildelingen af kommunale serviceydelser. Systematik og metode Både på det omsorgsfaglige og det terapeutiske område opleves borgerinddragelse som et grundvilkår. Måske derfor er det vanskeligt at komme med klare, operationelle formuleringer om mål og forståelser. Når det ikke er transparent for den enkelte, hvilke procedurer mv., der skal benyttes, må være svært for nytilkomne at lære metoder og systematik mht. borgerinddragelse. Kommunerne kan overveje at præcisere metoder, procedurer mv., der kan anspore til at klarlægge og reagere på borgernes individuelle præferencer og behov. Indledning Individuel patientinddragelse kan defineres som at være i systematisk dialog med patienter, respektere deres viden, præferencer og ressourcer og bidrage med information, tilpasset den enkelte 1. Det giver mere tilfredse patienter, der i højere grad samarbejder med de sundhedsprofessionelle om pleje, behandling og rehabilitering 2. På hospitalerne hersker mange forskellige forståelser af, hvad patientinddragelse betyder 3. Men det kommunale sundhedsvæsen håndterer også rigtig mange kontakter med borgere, der har behov for sundhedsydelser (betegnelsen borger refererer her til borgere, der har behov for sundhedsydelser). For at støtte praksis målrettet i at inddrage deres borgere, må vi kende til de forståelser, som hersker i den professionelle praksis. ViBIS gik i 2012 i gang med at indsamle oplysninger om emnet i hospitalsvæsenet. Resultaterne ligger i en offentligt tilgængelig database, som rummer 367 eksempler på brugerinddragende aktiviteter i hele det danske hospitalsvæsen 4. Kunne man etablere en tilsvarende database over aktiviteter i kommunerne? Materiale og metode Det viste sig vanskeligere end med hospitalerne. Centret udvalgte en stikprøve på femten kommuner, fordelt over landet og sendte materiale på samme måde som til hospitalerne. Trods telefoniske kontakter og rykkere lykkedes det kun at få svar fra fem, og de beskrevne aktiviteter levede ikke i alle tilfælde op til ViBIS kriterier for brugerinddragelse. En informant skrev: det er for begrænset at spørge til involverende aktiviteter der er mere tale om en tilgang. Centret besluttede derfor at forsøge en mere kvalitativ tilgang. En medarbejder havde været ansat i Region Midtjylland og havde kontakter til de medarbejdere, der i regionens kommuner havde med patientsikkerhed at gøre. Ad denne vej skaffedes kontakt til fire kommuner, hvor mellemledere fra afdelingerne for sundhed og omsorg og for rehabilitering stillede op til et kort interview. I de fleste tilfælde deltog også en medarbejder, som lederen havde udvalgt. Det blev fravalgt at interviewe også i afdelingerne 3

4 for psykiatri og handicap ud fra en for-forståelse af, at disse udgør et andet myndighedsområde, og at forholdene her adskiller sig fra de øvrige. Interviewet var eksplorativt og åbnede med spørgsmålet: Hvordan skal vi spørge - jer og andre kommuner - for at få at vide, hvordan kommunerne reelt arbejder med brugerinddragelse?" Interviewguiden kan ses i bilaget. Interviewet søgte at afdække og afgrænse, hvad man i kommunal sammenhæng mener med borgerinddragelse, hvordan man udfolder det i praksis, og hvilke grænser og udfordringer, der ligger i det. Hvad betyder brugerinddragelse i den kommunale kontekst Alle informanter havde formuleringer om begrebet, og alle formulerede det ud fra den praktiske interaktion med borgeren: Når borgeren i samspil med kommunale tilbud ender ud med tilbud og mål, borgeren har haft indflydelse på. Enten det drejede sig om pleje og omsorg eller om træning og rehabilitering, fortalte alle om den kommunikationsproces, hvor borgerens aktuelle behov blev formuleret. I hjemmeplejen foregår tingene på borgerens fysiske matrikel, så informanterne kunne ikke forestille sig andet, end at ydelserne naturligt blev besluttet i en tæt dialog med borgeren: Hvad vil du gerne have hjælp til? Borgerne bestemmer, hvad de vil være med til, og hvad de vil modtage. Borger bestemmer - de kan sige fra. For terapeuterne var det lige så selvindlysende, at træning, uden at borgeren er helt med og motiveret for målene med træningen, ikke kan lade sig gøre. Hvis ikke borgeren selv beslutter målene, er de ikke motiverede, og hvis ikke de er motiverede, så kan vi hoppe på tungen, og der sker ikke noget, siger en leder af et rehabiliteringscenter. Kultur og kompetenceudvikling Borgerinddragelse opleves som et selvindlysende grundbegreb, en del af kulturen. En hjemmeplejeleder siger: Vi kan ikke trække den sygeplejerske eller assistent ud af vores teams, som ikke har det som grundholdning, at vi inddrager. Det er så grundlæggende i alt det vi går og gør. Alle de interviewede kommuner har iværksat større eller mindre kampagner, målsætningsprocesser osv for at fremme og understøtte denne kultur, og alle er klar over, at det er langsigtede processer, som kræver stadig ledelsesmæssig opmærksomhed. Lederne understreger, at en borgerinddragende kultur skal vedligeholdes. Ledelsens tilgang - hele måden at kommunikere på, er en forudsætning for at fremme og vedligeholde frontmedarbejdernes engagement. En hjemmeplejeleder fortæller: Det er virkelig en ændring i konteksten og en ny måde at tale om tingene på, at vi faktisk hjælper borgeren mest ved at hjælpe dem til at klare sig selv. Det har vi brugt nogle år på, men nu mærker vi det begynder at hjælpe det er svært nogle steder stadigvæk. De fleste mener, at personalet har disse holdninger med sig fra grunduddannelsen. Hos terapeuterne er det en selvfølge, og på sosu-uddannelserne formidles de både på skolen og i praktik. I nogle kommuner kommer sosu-medarbejderne på kurser i mestring, rehabilitering, den motiverende samtale o.l. Introduktionsprogrammer og sidemandsoplæring bruges alle steder, jobrotation og kollegial sparring nævnes også. 4

5 Alle kommuner har elektroniske journalsystemer, og i et eller andet omfang er der ønsker og i nogle tilfælde igangværende aktiviteter for at gøre disse fælles mellem faggrupperne. Det ses som et vigtigt kulturelt redskab, at man kan dele information på denne måde. Standardiserede skemaer nævnes som redskaber til at sikre, at borgeren bliver hørt og får sine præferencer dokumenteret. En terapileder taler varmt for det ergoterapeutiske COPM-skema, men også det fælles kommunale Fælles Sprog II har sine fortalere. Det er ikke helt klart, i hvilket omfang disse skemaer bliver brugt, og i hvilket omfang det er effektivt som borgerens platform. Det er i hvert fald en udfordring at motivere især sosu-hjælperne til en udstrakt brug af skriftlig dokumentation. Interviewene afdækkede også, at der også i kommunerne findes forskellige forståelser, holdninger og strukturelle barrierer, der udfordrer idealet om borgerinddragelse. Det handler resten af notatet om. Dilemmaer og udfordringer Bestiller-udfører modellen Den kommunale arbejdsgang er todelt. Når en borger har brug for hjælp fra kommunen, enten det drejer sig om pleje og omsorg (servicelovens 83) eller træning og rehabilitering (servicelovens 86), vurderer kommunen som myndighed først art og omfang af det tilbud, kommunen vil yde en visitation. I alle kommuner ligger denne myndighed - bestiller-enheden - fysisk og tjenstligt adskilt fra de udførende enheder. Samarbejdet mellem visitation og de udførende enheder i driften beskrives noget forskelligt. Flere giver udtryk for, at begge parter gør sig de hæderligste anstrengelser for at begge dele finder sted så tæt på borgerens præmisser som muligt. Men det kan ikke skjules, at visitationen finder sted inden for nogle rammer, som lovgivningen og de kommunale standarder og servicebeskrivelser udgør. Myndighed fastlægger nogle rammer, og det kan aldrig blive et ligeværdigt forhold, siger en ledende terapeut. Og hun tilføjer: det skal det heller ikke være. I alle kommuner indledes forløbet efter visitationen med et besøg i hjemmet af terapeut og /eller plejepersonale. I dette samvær forhandles den praktiske udfyldning af de rammer, som visitator har udstukket. Her er alle interviewpersoner overbevist om, at der finder reel borgerinddragelse sted. De kan som nævnt slet ikke forestille sig andet. Den skarpe adskillelse mellem bestiller og udfører opleves af flere interviewpersoner som hæmmende for den ønskede borgerinddragelse. Flere steder arbejder man målrettet med at håndtere den potentielle interessemodsætning. I én kommune igangsætter man et forsøg, hvor terapeuten selv varetager visitationen hvor de overordnede og de praktiske mål med træningen koordineres i én arbejdsgang. De henviser til en registerundersøgelse, hvor en sådan fremgangsmåde ikke øgede forbruget af sygepleje og hjemmehjælp 5. I en anden kommune arbejder man med en coachende tilgang i visitationen for at optimere samstemning mellem borgerens personlige præferencer og det kommunale tilbud du skal starte med at se på, hvad borgeren prioriterer. 5

6 Nogle interviewpersoner sukker over forskelle mellem det, visitator havde besluttet, og det, som terapeuten eller plejepersonen efterfølgende i samarbejde med borgeren vurderer. Og alle giver udtryk for, at man som regel kan kommunikere sig til overensstemmelse. En erfaren menig sosu-hjælper siger, at hun aldrig har oplevet at få nej til mere tid, hvis hun bad om det. På spørgsmålet, om, hvad man gør, hvis de retningsgivende mål (som visitator stiller op) ikke passer med praksis, svarer en hjemmeplejeleder Det oplever vi da,. "Men så henvender vi os og snakker om det, fortsætter hun. Omsorg og rehabilitering Der er et potentielt modsætningsforhold mellem omsorg og rehabilitering. For flere interviewpersoner er sosu-personalet bærere af et fagligt omsorgs-rationale. En ledende terapeut mener, at: Hjælperne mangler redskaber. De har nogle store hjerter, og de er gode til at hjælpe folk, men de har måske ikke forudsætningerne for at forstå det med hjælp til selvhjælp. Hun tilføjer dog: Nogle har. Også en hjemmeplejeleder bruger ord på at forklare det, når hun skal karakterisere begrebet i praksis: Man er begyndt at arbejde med det på en anden facon end man har gjort før. Som sundhedspersonale er vi gode til at tro, at vi ved, hvad borgerne forventer af os, men vi er begyndt at tænke, om borgeren selv har en mening. Der er ingen tvivl om, at den generelle trend i disse kommuner går fra pleje og omsorg til rehabilitering. Udtrykket er overskrift på en evaluering af et kommunalt projekt, der blev refereret til i alle kommuner 6. Udtrykket udgør en samlebetegnelse for de aktiviteter, der er rettet mod at indføre en mere rehabiliterende tilgang i ældreplejen. I disse kommuner arbejdes med forskellige udtryk og under forskellige former ud fra dette tankesæt. De opfatter det som kultur, og alle arbejder med projekter, kampagner og uddannelsesaktiviteter, der skal understøtte processen. En kommune bruger mestringsteams med terapeuter og sygeplejersker, der holder ugentlige møder med hjemmeplejen, en anden iværksætter som nævnt decentral visitering ved en terapeut, der besøger borgeren i hjemmet. En tredje kommune er ved at etablere tværfaglige teams bestående af terapeut og plejepersonale, der skal støtte sosu-hjælperne i at følge de etablerede planer i form af en slags supervision eller vejledning. Flere interviewpersoner nævner tværfaglighed som en faktor, der fremmer borgerinddragelse: Vi må arbejde i en respekt for hinandens faglighed for at opnå en kvalitet, der skaber resultater. - Det giver øjenåbnende aha-oplevelser, når vi bringer de forskelige fagligheder sammen Økonomi I de undersøgte kommuner abonnerer man på det nye paradigme om, at borgerne skal involveres med henblik på selv at kunne varetage flere områder af deres liv og på den måde mindske trækket på de kommunale ressourcer. En menig sosu-assistent udtrykker det: Hver gang vi kører ud, tænker vi borgerinddragelse. Fx hvis borgeren skal have insulin kan borger selv inddrages - tage sig af det selv. Hun siger senere: Inddrager vi ikke borgerne, ville vi blive kvalt i vores arbejde. Vi kan ikke hænge på en medicingivning for altid Det er på samme måde med sårbehandling. Gå ud og skyl såret, så kommer vi bagefter. Hendes hjemmeplejeleder indskyder: Grundlæggende skal borger bidrage med det, de kan så får de et bedre liv. 6

7 En hjemmeplejeleder i en anden kommune siger: Det handler om, at sygeplejersken i stedet for at gå ud og give medicin eller fx insulin, så tænke - kan jeg få borger til selv at gøre det. Og hvad skal der til for at borger selv kan gøre det. I én kommune er hele processen på det organisatoriske plan initieret på politisk initiativ. Det politiske udvalg ønskede innovative løsninger, bedre arbejdsgange og LEAN. Når dette er sagt, er det ikke meget, der bliver sagt direkte i interviewene om et modsætningsforhold mellem borgerinddragelse og økonomi. Tværtimod argumenterer alle interviewpersoner med, at borgernes øgede engagement i deres omsorg og træning er en komponent i øget livskvalitet et mål i sig selv. Ud over at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt, så handler det også om at minimere udgifterne til hjemmeplejen. De to bliver forenelige, når det er borgerne, der beslutter målene for rehabiliteringen Det er et gode at være uafhængig, også af det offentliges hjælp Målet er, at borgeren får et godt liv det er det øverste for det hele. At man bruger sine ressourcer til at få et godt liv. At svinge støvekluden giver mening med livet. Interviewpersonerne især terapeuterne - er også klare i mælet om, at det ind imellem ikke lykkes at inddrage borgerne i det omfang, de professionelle gerne vil: altså folk, som ikke vil, kan være vældig svære at hjælpe. Nogen gange skal de også have lov. Nogle er ganske enkelt træt af dage, og det skal man også have lov til at blive, siger en terapi-leder. En anden terapeut siger: Jeg tænker på, hvornår det bliver tvang og overgreb, og hvornår det foregår på frivillig basis. Kernen er og bliver, at det er borgeren, der beslutter målene. Man skal være meget bevidst om sin egen faglighed, at den ikke går ind over i forhold til det her med, at jeg ved bedst. Personaleholdninger Den potentielle modsætning mellem omsorg og rehabilitering handler til dels om de to fagområders forskellige paradigmer. Man kan sige, at rehabiliteringens paradigme er ved at kolonisere omsorgens domæne. Hvis nyordningen skal fungere i praksis skal vi gøre det på en anden måde, og dem, der skal gøre allermest, er de kortest uddannede, siger en kommunal udviklingskonsulent. Hun fortsætter: Medarbejderne, der før især fik kredit for det store hjerte det er en anden måde nu... det handler om hele ens arbejdsidentitet, der skal ændres. Hvordan får jeg mig selv bygget op som medarbejder i forhold til de her nye kompetencer. I interviewene blev der spurgt til forhold, der hæmmer borgerinddragelse, og i ét interview blev der svaret Vaner Det handler om hvad man har det godt med som fagperson. Det kan godt være angstprovokerende at træde ud af sin rolle, som man har lært oppe på skolen, og jeg ved bedst. Det handler også om, hvordan man er som menneske Især i forløb, hvor en borger har modtaget hjemmehjælp i længere tid, kan det være en udfordring for den enkelte hjælper. Når man som sosu-hjælper er kommet hos en borger i lang tid og har udviklet sine rutiner i den konkrete relation, kan - det være svært at skulle stille spørgsmål ved sin egen praksis sin egen faglighed, sin egen legitimitet 7

8 Det stiller krav om faglig indsigt, relationelle og kommunikatoriske kompetencer og personlig modenhed. En erfaren sosu-hjælper formulerer det: Du skal også kunne mestre dit eget liv. Det duer ikke at have en dårlig dag. Man skal have overskud. Du skal ville arbejdet. Du skal gi mere end du får... Grænser Habilitet På spørgsmålet om situationer, hvor borger ikke skal / kan / bør inddrages, taler alle informanter om tilfælde, der læner sig op ad juridisk umyndiggørelse af borger. Flyttesager nævnes af flere som eksempel på, hvor kommunen må gå imod borgerens ønsker. Familier med demens eller anden hjerneskade og borgere med misbrug giver tilsvarende udfordringer. En hjemmeplejeleder fortæller, at man i de vanskelige sager har embedslægen indover. Det hænder, at man selv rejser umyndigheds-sager. Det er en fælles oplevelse, at det at gå imod en borgers udtrykte ønsker kræver juridisk opbakning. En hjemmeplejeleder understreger betydningen af, at man tidligt opsporer forløb, der kan ende med fx flytning. Jo før jo bedre man kan komme til snakke om, hvad det her handler om, jo nemmere er det at håndtere det, når det så bliver rigtig svært Et par terapi-ledere siger, at da man ikke har med de akutte sager at gøre, oplever man ikke tilfælde, hvor det faglige personale tilsidesætter borgerens ønsker. I hjemmeplejen nævnes de akutte situationer, fx ved pludselig opstået sygdom, hvor man som enhver anden sundhedsfagperson har pligt til at handle umiddelbart. Kommunale standarder og pakker Det er et grundvilkår for disse informanter, at de overordnede beslutninger om ydelser til borgeren træffes ved visitationen jf. tidligere om bestiller-udfører modellen. Det er jo ikke et tag-selv bord Det forstår borgerne godt. Vi er jo alle sammen borgere i X kommune. Den samme terapileder taler videre om at arbejde borgerrettet med de nye budskaber: At få italesat, at det er trenden at kunne varetage så meget som muligt selv, og at det giver et øget velvære at kunne handle selv. Alle kommuner arbejder i visitationen med pakker standardiserede ydelseskataloger til givne tilstande hos borgeren. I en kommune har man en pilotpakke, individuelt tilpasset for at fjerne rammerne for visitatorerne, for at sige det kan godt være, at vi har nogle rammer her i X kommune, men hvis der er noget, som kan få dig til at mestre dit liv på en bedre måde, så kan vi strikke en pakke ydelser sammen til dig, som passer til lige præcis dig. Pårørende Alle er enige om, at det er vigtigt at inddrage pårørende. Flere beskriver, hvordan den indledende kontakt med borgeren indbefatter et helhedssyn på patienten, herunder familien, med henblik på at kortlægge eventuelle ressourcer og udfordringer. Vi inddrager hele familiens ressourcer det kan være en fordel og en ulempe. Man kortlægger ressourcer i form af pårørende, der kan hjælpe til i hjemmet og spare hjemmehjælp, og som kan være med til at motivere til træning, kost eller andet. Det handler om, at borger 8

9 eller pårørende skal tage ansvar for sig selv. - Pårørende er en vigtig brik nogle gange er det svært at fortælle sin pårørende, at det er altså også vigtigt for mig, at du gør det her [at du træner] Det er vigtigt med pårørende som medspiller. Udfordringer drejer sig fx om potentielle konflikter mellem ægtefæller eller andre samboende om art og omfang af hjælpen eller træningen, og navnlig hvis det som nævnt måske trækker op til, at familien eller en ægtefælle må skifte bolig. Fælles beslutningstagen Udtrykket Shared Decision Making blev nævnt første gang i et amerikansk regeringsdokument i Siden er begrebet gået over hele verden 7. På dansk er det blevet til Fælles beslutningstagen. Der verserer mange definitioner. Formuleret kort og groft drejer det sig om, at beslutninger om en sundhedsydelse træffes i fælleskab af sundhedsperson og borger, der deler information og når til enighed om, hvad der er bedst at gøre i den foreliggende situation. Arbejdet med fælles beslutningstagen har mest fokuseret på beslutninger om (lægelig) behandling, når der foreligger nogenlunde ligeværdige behandlingsmuligheder. Men giver det mening at tale om det i kommunal sammenhæng? Ud fra disse data giver det god mening. På det åbne spørgsmål om, hvad borgerinddragelse går ud på, beretter alle informanter om holdninger, der kan tolkes som, at ingen beslutninger i den daglige drift i princippet træffes, uden at borgeren er med i det. Det foregår inden for de rammer, som visitationen har fastlagt ud fra lovgivning og kommunalt serviceniveau. Rammerne betragtes som en udfordring, som man sætter en ære i at håndtere, så man i videst muligt omfang kommer borgerens præferencer i møde. Serviceniveau er altid sådan lidt en udfordring. Vi udfordrer det ved at finde andre muligheder men nogle gange er det også rart at have serviceniveauet som ramme. Kan vi kortlægge den kommunale indsats? Den foreliggende undersøgelse kom i stand ud fra en oplevelse af, at den fremgangsmåde, som havde virket til at kortlægge aktiviteter i hospitalsvæsenet, ikke rigtig virkede i det kommunale sundhedsvæsen. Alle informanter blev spurgt, om der var andre måder, vi kunne spørge på for at få at vide, hvordan kommunerne reelt arbejder med borgerinddragelse. En enkelt foreslog et multiple-choice spørgeskema, men ellers var svaret var som helhed nej. Det kan man ikke svare på, fordi det ligger under det hele. - Borgerinddragelse er jo kernen så det er svært at svare på Hvad er det, vi skal besvare? Kommuner er forskellige organisatorisk, politisk og har forskellige fokus og vilkår. Ingen kommuner har et kontor for borgerinddragelse. En ledende terapeut siger: Det er svært, på hvis vegne jeg kan udtale mig. Det er svært i en kommune at finde folk, der kan udtale sig på vegne af både sundhed, træning, handicap/psykiatri, borgerservice, jobcenteret Der er så mange grene, at man bliver nervøs for at blive over- eller fejlfortolket. Hun fortæller videre om et spørgeskema om et ellers rimelig afgrænset sundhedsfagligt projekt, der fordrede fem kolleger samlet, for at man kunne besvare det. Man kan jo blive nødt til at svare ved ikke og så ser det ud, som at i X kommune laver man ikke noget 9

10 Diskussion og perspektiver I det kommunale felt hersker der - ligesom på hospitalerne - forskellige, undertiden modstridende opfattelser af, hvad det vil sige at inddrage. Det mest iøjnefaldende er balancen mellem omsorgens og rehabiliteringens paradigmer. Selv inden for det enkelte paradigme tales om så forskellige tilgange som coachende samtale, mestringsteams og decentral visitering. En anden vigtig balance er, hvornår en opgaveoverdragelse fra personale til borger er inddragelse og aktivering, og hvornår det er en spareøvelse. Balancen mellem den sundhedsfaglige kompetence og borgerens selvbestemmelse er et tredje felt, som også kendes fra hospitalerne. Undersøgelsen omfatter ikke kommunernes afdelinger for psykiatri og handicap. Nogle informanter nævnte borgere, som de har fælles med psykiatrien, og at det giver udfordringer. Det er to myndighedsområder, som hver især sætter deres mål op sammen med borgeren, og det skal altså koordineres. Men man har fælles borgere, som man er nødt til at samarbejde om i praksis. Det er en anden faggruppe primært pædagoger. Men de har også den understøttende tilgang det har de faktisk arbejdet på. Det er ikke langt fra hinanden vi er lige så stille begyndt at lære noget af hinanden Den kommunale arbejdsgang, hvor det er vigtigt, at bestiller og udfører adskilles, opleves af disse folk fra driften som et vilkår og en udfordring. Der er ikke interviewet i kommunernes myndighedsfunktion. Fra den indledende skriftlige dataindsamling foreligger et enkelt udsagn fra en bevillingsenhed: Ved det første møde med visitator inddrages borgeren i forhold til borgerens hverdagsliv. Visitator er en slags pennefører for borgeren, og borgerens ønsker og prioriteter for den hjælp, der skal iværksættes, inddrages direkte i planlægningen. Informanterne i driften mener loyalt, at visitationen så vidt muligt foregår på borgernes præmisser. Men det er et åbent spørgsmål, om den informant har ret, som mener, at visitationen med sine forpligtelser for de overordnede rammer aldrig kan indgå i en ligeværdig relation med borgeren. I en analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer på genoptræningsområdet er det tilsvarende vist, at en organisering af visitationen, som skal øge borgerinddragelsen gennem frit valg i realiteten udelukker borgerinddragelse ifm. visitationsbeslutninger. I de studerede organisationer opnåedes en rationel serviceleverance på borgernes præmisser kun gennem stor tolerance for, at praksis afviger fra de formelle beslutninger og tilpasser sig det faglige skøn og borgerens behov 8. Undersøgelsen er foretaget i ledelseslaget med enkelte indspark fra praktikere. Der er heller ikke indhentet data fra borgere. Flere kommuner kører med brugerundersøgelser af forskellig art inden for ældreomsorgen, men man har ikke som i hospitalsvæsenet fælles landsdækkende brugerundersøgelser, der kan give anvendelige udtryk for, i hvilket omfang borgerne opfatter sig passende inddraget. Skal man videre med at studere, hvordan borgerne i det kommunale sundhedsvæsen i praksis inddrages og hvordan de oplever det, må man tættere på i form af deltagerobservation o.l., og bredere ud i form af tværgående borgerundersøgelser. Det er større, ressourcekrævende projekter, og man kan diskutere nytten. Det er sandsynliggjort, dels at kommunerne på det overordnede plan har adækvate holdninger, og at der utvivlsomt foregår en del tværgående netværksarbejde. 10

11 Disse informanter kan slet ikke forestille sig faglig aktivitet uden borgerinddragelse. Men undersøgelsen handler kun om de professionelles opfattelser. En nylig dybtgående undersøgelse dokumenterer, at virkeligheden set fra borgernes perspektiv er mere kompliceret. Her demonstreres detaljeret de grundfortællinger, der udfolder sig i ældre menneskers tværfaglige og tværsektorielle patientforløb: Handicappet med behov for kompenserende hjælp, Udviklingsaktør med behov for træning og Patient med behov for behandling. Dertil kommer den truende Risikofortælling, der indskrænker personens råderum og blokerer for, at hendes personlige præferencer kommer i spil. Og endelig fortællingen om Skrøbelig gammel med behov for beskyttelse, som får alt for lidt plads. Afhandlingen slutter med et ønske om, at der må blive brugt flere kræfter på at høre efter, hvad de gamle siger også når de ikke siger noget 9. De foreliggende data stammer fra et opportunistisk, begrænset udvalg af kommuner i Region Midtjylland, og de er begrænset til sundhed / omsorg og træning / rehabilitering. De er bemærkelsesværdigt enslydende. I alle kommunerne kender man og har forholdt sig til erfaringerne fra to kommuner i Region Syddanmark, der har gjort sig gældende på området. Der er grund til at tro, at fagfolk i alle kommuner holder sig fagligt a jour, og at der er udstrakt enighed om de nye principper om samspil mellem det omsorgs- og det rehabiliteringsfaglige. En terapeut siger: I alle kommuner snakker man jo rehabilitering og på mange forskellige måder. Den aktuelle lærebog om det kommunale sundhedsvæsen anfører, at stort set alle kommuner har i forskelligt omfang indført hverdagsrehabilitering 10. En hjemmeside om emnet samler over 30 projekter fra over 20 kommuner i landet 11. I en rundspørge foretaget af FOA svarede 92 % af de kommunale ældrechefer, at de i 2011 ville udvikle ældreområdet til at arbejde ud fra en rehabiliteringstankegang 12. Der er således grund til at tro, at disse midtjyske kommuner ikke afviger væsentligt fra andre kommuner i landet. Anbefalinger og indsatsområder Fælles forståelser og klare mål De sundhedsprofessionelle ledere forholder sig til borgerinddragelse og er opsat på at realisere det. Det svarer til fundene i en kvalitativ undersøgelse på hospitalerne 13. Det fremgår også, at fænomenet er mangetydigt og i praksis tilpasses den lokale kontekst. Skal inddragelse af patienten ændres fra uklar retorik til vidensbaseret aktiv handling, fordrer det, at alle sundhedsprofessionelle bliver klogere på, hvilke grundtrin der skal trædes 14. Målet om borgerinddragelse har (mindst) to dimensioner: en humanistisk/omsorgsfaglig og en politisk/økonomisk. Begge målsætninger er i spil, og det ser ud til, at dilemmaet håndteres i de fleste tilfælde. Men det fordrer en accept fra borgerne af autonomi som mål i sig selv, og det fordrer en herredømmefri dialog mellem system og borger. Kommunerne kan arbejde med at klargøre og operationalisere mål og forståelser, der kan optimere borgernes inddragelse i de beslutninger, der træffes om dem. Holdninger til borger De kommunale ledere har klare holdninger til værdien af at inddrage borgerne i de kommunale serviceleverancer. De er også klare over dilemmaerne og udfordringerne i feltet. Der pågår en dialog 11

12 mellem paradigmerne for omsorg og rehabilitering, hvor det sidste synes at vinde terræn over det første, ikke mindst båret af et politisk-administrativt rationale. Kommunerne kan overveje at inddrage personalets - og systemets som sådan holdninger til borgerne i udviklingsarbejdet og at arbejde med at påvirke disse. Strukturelle barrierer Den todelte beslutningsproces i den kommunale myndighedsfunktion opleves som en barriere for optimal borgerinddragelse. Denne opfattelse understøttes af danske forskningsresultater. Kommunerne kan overveje mere borgervenlige beslutningsprocesser for tildelingen af kommunale serviceydelser. Systematik og metode Både på det omsorgsfaglige og det terapeutiske område opleves borgerinddragelse som et grundvilkår. Måske derfor er det vanskeligt at komme med klare, operationelle formuleringer om mål og forståelser. Når det ikke er transparent for den enkelte, hvilke procedurer mv., der skal benyttes, må være svært for nytilkomne at lære metoder og systematik mht. borgerinddragelse. Kommunerne kan overveje at præcisere metoder, procedurer mv., der kan anspore til at klarlægge og reagere på borgernes individuelle præferencer og behov. 12

13 Referencer 1 2 Coulter A. Patient Engagement What Works. J Ambulatory Care Manag, 2012; 35(2): Freil M, Wandel A, Pedersen LH, Jönsson ABR, Nyborg MJG. Sundhedsprofessionelles forståelse af patientinddragelse en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler. København, Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Sloth-Egholm A. Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Masterafhandling, Aarhus universitet, Institut for Statskundskab Kjellberg PK, Ibsen R, Kjellberg J. Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Kbh: DSI Dansk Sundhedsinstitut, Coulter A, Collins A. Making Shared Decision-Making a Reality - No decision about me, without me. London: The King s Fund, Knudsen M & Højlund H. Grænser for inddragelse. En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer på genoptræningsområdet. I: Kjær P & Reff A. Ledelse gennem patienten. Nye styringsformer i sundhedsvæsenet. Kbh: Handelshøjskolens Forlag, Thuesen J. Gammel og svækket I nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb. PhD-afhandling, Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Nielsen CV & Maribo T. Genoptræning og rehabilitering. I:Pedersen BM & Petersen SR (red). Det kommunale sundhedsvæsen. Kbh: Hans Reitzels Forlag, ashx 13 Jönsson ABR, Nyborg MJG, Pedersen VH, Pedersen LH, Wandel A, Freil M. Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse en kvalitativ undersøgelse. København, Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Færch J, Harder I. Medinddragelse i egen pleje fra retorik til realiteter. Sygeplejersken 2009 ; (17) :

Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen

Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk Professionshøjskolen Metropol 27. marts 2014 DISPOSITION Brugerinddragelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger

Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger Onsdag den 10. juni 2009 kl. 9 16 i FrederiksborgCentret i Hillerød Afstemningsspørgsmål: (1) Hvilke faktorer har størst positiv

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Job- og kompetenceprofil

Job- og kompetenceprofil Job- og kompetenceprofil For områdeledere til Hjemmeplejen, Sygeplejen og Plejeboliger Ledelsestruktur Organisatorisk placering en referer til chef for Sundhed og Omsorg. en har informationspligt over

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Detaljerede program. Hvidbogens rehabiliteringsbegreb gennem de sidste 10 år, hvor demografi og velfærdsøkonomi fik et par andre hovedroller

Detaljerede program. Hvidbogens rehabiliteringsbegreb gennem de sidste 10 år, hvor demografi og velfærdsøkonomi fik et par andre hovedroller Detaljerede program 7. årlige rehabiliteringskonference 10 år efter hvidbogen; hvor er kanterne? Hvad er kursen? Mandag d. 27. oktober, Hotel Nyborgstrand Formand Gunnar Gamborg Rehabiliteringsforum Danmark

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere