Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen _ Notat til web_v2 19. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen _ Notat til web_v2 19. november 2014"

Transkript

1 Notat: Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen Sammenfatning ViBIS har tidligere kortlagt brugerinddragende aktiviteter i hospitalsvæsenet og søger med denne undersøgelse at nærme sig en beskrivelse af det samme i det kommunale sundhedsvæsen. Mellemledere og medarbejdere fra afdelingerne for sundhed og omsorg og for rehabilitering i fire kommuner i Region Midtjylland er interviewet kvalitativt om, hvad man i kommunal sammenhæng mener med borgerinddragelse, hvordan man udfolder det i praksis, og hvilke grænser og udfordringer, der ligger i det. Alle informanter peger på, at borgerinddragelse er helt grundlæggende i al sundhedsfaglig aktivitet i kommunerne så grundlæggende, at informanterne ikke kan forestille sig andet. Det ligger i kulturen, og kommunerne udfolder mangeartede aktiviteter for at udvikle og vedligeholde disse grundholdninger. Interviewene udfolder en række dilemmaer og modsætninger. I det kommunale felt hersker der - ligesom på hospitalerne - forskellige, undertiden modstridende opfattelser af, hvad det vil sige at inddrage. Det mest iøjnefaldende er balancen mellem omsorgens og rehabiliteringens paradigmer. Selv inden for det enkelte paradigme tales om så forskellige tilgange som coachende samtale, mestringsteams og decentral visitering. En anden vigtig balance er, hvornår en opgaveoverdragelse fra personale til borger er inddragelse og aktivering, og hvornår det er en spareøvelse. Balancen mellem den sundhedsfaglige kompetence og borgerens selvbestemmelse er et tredje felt, som også kendes fra hospitalerne. Den kommunale arbejdsgang, hvor det er vigtigt, at bestiller og udfører adskilles, opleves af disse folk fra driften som et vilkår og en udfordring. Der er ikke interviewet i kommunernes myndighedsfunktion. Informanterne mener loyalt, at visitationen så vidt muligt foregår på borgernes præmisser. Men en informant mener, at visitationen med sine forpligtelser for de overordnede rammer aldrig kan indgå i en ligeværdig relation med borgeren. Det er et åbent spørgsmål, i hvilket omfang hun har ret. I en analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer på genoptræningsområdet er det vist, at en organisering af visitationen, som skal øge borgerinddragelsen gennem frit valg i realiteten udelukker borgerinddragelse ifm. visitationsbeslutninger. I de studerede organisationer opnåedes en rationel serviceleverance på borgernes præmisser kun gennem stor tolerance for, at praksis afviger fra de formelle beslutninger og tilpasser sig det faglige skøn og borgerens behov. Disse informanter kan slet ikke forestille sig faglig aktivitet uden borgerinddragelse. Men undersøgelsen handler kun om de professionelles opfattelser. Der er ikke indhentet data fra borgere. En nylig dybtgående undersøgelse dokumenterer, at virkeligheden set fra borgernes perspektiv er mere kompliceret. Her demonstreres detaljeret de grundfortællinger, der udfolder sig i ældre menneskers tværfaglige og tværsektorielle patientforløb: Handicappet med behov for kompenserende hjælp, Udviklingsaktør med behov for træning og Patient med behov for behandling. Dertil kommer den truende Risikofortælling, der indskrænker personens råderum og blokerer for, at hendes personlige præferencer kommer i spil. Og endelig fortællingen om Skrøbelig gammel med behov for beskyttelse, som får alt for lidt plads. Afhandlingen slutter med et ønske om, at der må blive brugt flere kræfter på at høre efter, hvad de gamle siger også når de ikke siger noget. 1

2 Undersøgelsen omfatter ikke kommunernes afdelinger for psykiatri og handicap. Nogle informanter nævnte borgere, som de har fælles med psykiatrien, og at det giver udfordringer. Det er to myndighedsområder, som hver især sætter deres mål op sammen med borgeren, og det skal altså koordineres. Men man har fælles borgere, som man er nødt til at samarbejde om i praksis. Det er en anden faggruppe primært pædagoger. Men de har også den understøttende tilgang det har de faktisk arbejdet på. Det er ikke langt fra hinanden vi er lige så stille begyndt at lære noget af hinanden De foreliggende data stammer fra et opportunistisk, begrænset udvalg af kommuner i Region Midtjylland, og de er begrænset til sundhed / omsorg og træning / rehabilitering. De er bemærkelsesværdigt enslydende. I alle kommunerne kender man og har forholdt sig til erfaringerne fra to kommuner i Region Syddanmark, der har gjort sig gældende på området. Der er grund til at tro, at fagfolk i alle kommuner holder sig fagligt a jour, og at der er udstrakt enighed om de nye principper om samspil mellem det omsorgs- og det rehabiliteringsfaglige. Den aktuelle lærebog om det kommunale sundhedsvæsen anfører, at stort set alle kommuner har i forskelligt omfang indført hverdagsrehabilitering. En hjemmeside om emnet samler over 30 projekter fra over 20 kommuner i landet. I en rundspørge foretaget af FOA svarede 92 % af de kommunale ældrechefer, at de i 2011 ville udvikle ældreområdet til at arbejde ud fra en rehabiliteringstankegang. Der er således grund til at tro, at disse midtjyske kommuner ikke afviger væsentligt fra andre kommuner i landet. Anbefalinger og indsatsområder Fælles forståelser og klare mål De sundhedsprofessionelle ledere forholder sig til borgerinddragelse og er opsat på at realisere det. Det svarer til fundene i en kvalitativ undersøgelse på hospitalerne. Det fremgår også, at fænomenet er mangetydigt og i praksis tilpasses den lokale kontekst. Skal inddragelse af patienten ændres fra uklar retorik til vidensbaseret aktiv handling, fordrer det, at alle sundhedsprofessionelle bliver klogere på, hvilke grundtrin der skal trædes. Målet om borgerinddragelse har (mindst) to dimensioner: en humanistisk/omsorgsfaglig og en politisk/økonomisk. Begge målsætninger er i spil, og det ser ud til, at dilemmaet håndteres i de fleste tilfælde. Men det fordrer en accept fra borgerne af autonomi som mål i sig selv, og det fordrer en herredømmefri dialog mellem system og borger. Kommunerne kan arbejde med at klargøre og operationalisere mål og forståelser, der kan optimere borgernes inddragelse i de beslutninger, der træffes om dem. Holdninger til borger De kommunale ledere har klare holdninger til værdien af at inddrage borgerne i de kommunale serviceleverancer. De er også klare over dilemmaerne og udfordringerne i feltet. Der pågår en dialog mellem paradigmerne for omsorg og rehabilitering, hvor det sidste synes at vinde terræn over det første, ikke mindst båret af et politisk-administrativt rationale. Kommunerne kan overveje at inddrage personalets - og systemets som sådan holdninger til borgerne i udviklingsarbejdet og at arbejde med at påvirke disse. 2

3 Strukturelle barrierer Den todelte beslutningsproces i den kommunale myndighedsfunktion opleves som en barriere for optimal borgerinddragelse. Denne opfattelse understøttes af danske forskningsresultater. Kommunerne kan overveje mere borgervenlige beslutningsprocesser for tildelingen af kommunale serviceydelser. Systematik og metode Både på det omsorgsfaglige og det terapeutiske område opleves borgerinddragelse som et grundvilkår. Måske derfor er det vanskeligt at komme med klare, operationelle formuleringer om mål og forståelser. Når det ikke er transparent for den enkelte, hvilke procedurer mv., der skal benyttes, må være svært for nytilkomne at lære metoder og systematik mht. borgerinddragelse. Kommunerne kan overveje at præcisere metoder, procedurer mv., der kan anspore til at klarlægge og reagere på borgernes individuelle præferencer og behov. Indledning Individuel patientinddragelse kan defineres som at være i systematisk dialog med patienter, respektere deres viden, præferencer og ressourcer og bidrage med information, tilpasset den enkelte 1. Det giver mere tilfredse patienter, der i højere grad samarbejder med de sundhedsprofessionelle om pleje, behandling og rehabilitering 2. På hospitalerne hersker mange forskellige forståelser af, hvad patientinddragelse betyder 3. Men det kommunale sundhedsvæsen håndterer også rigtig mange kontakter med borgere, der har behov for sundhedsydelser (betegnelsen borger refererer her til borgere, der har behov for sundhedsydelser). For at støtte praksis målrettet i at inddrage deres borgere, må vi kende til de forståelser, som hersker i den professionelle praksis. ViBIS gik i 2012 i gang med at indsamle oplysninger om emnet i hospitalsvæsenet. Resultaterne ligger i en offentligt tilgængelig database, som rummer 367 eksempler på brugerinddragende aktiviteter i hele det danske hospitalsvæsen 4. Kunne man etablere en tilsvarende database over aktiviteter i kommunerne? Materiale og metode Det viste sig vanskeligere end med hospitalerne. Centret udvalgte en stikprøve på femten kommuner, fordelt over landet og sendte materiale på samme måde som til hospitalerne. Trods telefoniske kontakter og rykkere lykkedes det kun at få svar fra fem, og de beskrevne aktiviteter levede ikke i alle tilfælde op til ViBIS kriterier for brugerinddragelse. En informant skrev: det er for begrænset at spørge til involverende aktiviteter der er mere tale om en tilgang. Centret besluttede derfor at forsøge en mere kvalitativ tilgang. En medarbejder havde været ansat i Region Midtjylland og havde kontakter til de medarbejdere, der i regionens kommuner havde med patientsikkerhed at gøre. Ad denne vej skaffedes kontakt til fire kommuner, hvor mellemledere fra afdelingerne for sundhed og omsorg og for rehabilitering stillede op til et kort interview. I de fleste tilfælde deltog også en medarbejder, som lederen havde udvalgt. Det blev fravalgt at interviewe også i afdelingerne 3

4 for psykiatri og handicap ud fra en for-forståelse af, at disse udgør et andet myndighedsområde, og at forholdene her adskiller sig fra de øvrige. Interviewet var eksplorativt og åbnede med spørgsmålet: Hvordan skal vi spørge - jer og andre kommuner - for at få at vide, hvordan kommunerne reelt arbejder med brugerinddragelse?" Interviewguiden kan ses i bilaget. Interviewet søgte at afdække og afgrænse, hvad man i kommunal sammenhæng mener med borgerinddragelse, hvordan man udfolder det i praksis, og hvilke grænser og udfordringer, der ligger i det. Hvad betyder brugerinddragelse i den kommunale kontekst Alle informanter havde formuleringer om begrebet, og alle formulerede det ud fra den praktiske interaktion med borgeren: Når borgeren i samspil med kommunale tilbud ender ud med tilbud og mål, borgeren har haft indflydelse på. Enten det drejede sig om pleje og omsorg eller om træning og rehabilitering, fortalte alle om den kommunikationsproces, hvor borgerens aktuelle behov blev formuleret. I hjemmeplejen foregår tingene på borgerens fysiske matrikel, så informanterne kunne ikke forestille sig andet, end at ydelserne naturligt blev besluttet i en tæt dialog med borgeren: Hvad vil du gerne have hjælp til? Borgerne bestemmer, hvad de vil være med til, og hvad de vil modtage. Borger bestemmer - de kan sige fra. For terapeuterne var det lige så selvindlysende, at træning, uden at borgeren er helt med og motiveret for målene med træningen, ikke kan lade sig gøre. Hvis ikke borgeren selv beslutter målene, er de ikke motiverede, og hvis ikke de er motiverede, så kan vi hoppe på tungen, og der sker ikke noget, siger en leder af et rehabiliteringscenter. Kultur og kompetenceudvikling Borgerinddragelse opleves som et selvindlysende grundbegreb, en del af kulturen. En hjemmeplejeleder siger: Vi kan ikke trække den sygeplejerske eller assistent ud af vores teams, som ikke har det som grundholdning, at vi inddrager. Det er så grundlæggende i alt det vi går og gør. Alle de interviewede kommuner har iværksat større eller mindre kampagner, målsætningsprocesser osv for at fremme og understøtte denne kultur, og alle er klar over, at det er langsigtede processer, som kræver stadig ledelsesmæssig opmærksomhed. Lederne understreger, at en borgerinddragende kultur skal vedligeholdes. Ledelsens tilgang - hele måden at kommunikere på, er en forudsætning for at fremme og vedligeholde frontmedarbejdernes engagement. En hjemmeplejeleder fortæller: Det er virkelig en ændring i konteksten og en ny måde at tale om tingene på, at vi faktisk hjælper borgeren mest ved at hjælpe dem til at klare sig selv. Det har vi brugt nogle år på, men nu mærker vi det begynder at hjælpe det er svært nogle steder stadigvæk. De fleste mener, at personalet har disse holdninger med sig fra grunduddannelsen. Hos terapeuterne er det en selvfølge, og på sosu-uddannelserne formidles de både på skolen og i praktik. I nogle kommuner kommer sosu-medarbejderne på kurser i mestring, rehabilitering, den motiverende samtale o.l. Introduktionsprogrammer og sidemandsoplæring bruges alle steder, jobrotation og kollegial sparring nævnes også. 4

5 Alle kommuner har elektroniske journalsystemer, og i et eller andet omfang er der ønsker og i nogle tilfælde igangværende aktiviteter for at gøre disse fælles mellem faggrupperne. Det ses som et vigtigt kulturelt redskab, at man kan dele information på denne måde. Standardiserede skemaer nævnes som redskaber til at sikre, at borgeren bliver hørt og får sine præferencer dokumenteret. En terapileder taler varmt for det ergoterapeutiske COPM-skema, men også det fælles kommunale Fælles Sprog II har sine fortalere. Det er ikke helt klart, i hvilket omfang disse skemaer bliver brugt, og i hvilket omfang det er effektivt som borgerens platform. Det er i hvert fald en udfordring at motivere især sosu-hjælperne til en udstrakt brug af skriftlig dokumentation. Interviewene afdækkede også, at der også i kommunerne findes forskellige forståelser, holdninger og strukturelle barrierer, der udfordrer idealet om borgerinddragelse. Det handler resten af notatet om. Dilemmaer og udfordringer Bestiller-udfører modellen Den kommunale arbejdsgang er todelt. Når en borger har brug for hjælp fra kommunen, enten det drejer sig om pleje og omsorg (servicelovens 83) eller træning og rehabilitering (servicelovens 86), vurderer kommunen som myndighed først art og omfang af det tilbud, kommunen vil yde en visitation. I alle kommuner ligger denne myndighed - bestiller-enheden - fysisk og tjenstligt adskilt fra de udførende enheder. Samarbejdet mellem visitation og de udførende enheder i driften beskrives noget forskelligt. Flere giver udtryk for, at begge parter gør sig de hæderligste anstrengelser for at begge dele finder sted så tæt på borgerens præmisser som muligt. Men det kan ikke skjules, at visitationen finder sted inden for nogle rammer, som lovgivningen og de kommunale standarder og servicebeskrivelser udgør. Myndighed fastlægger nogle rammer, og det kan aldrig blive et ligeværdigt forhold, siger en ledende terapeut. Og hun tilføjer: det skal det heller ikke være. I alle kommuner indledes forløbet efter visitationen med et besøg i hjemmet af terapeut og /eller plejepersonale. I dette samvær forhandles den praktiske udfyldning af de rammer, som visitator har udstukket. Her er alle interviewpersoner overbevist om, at der finder reel borgerinddragelse sted. De kan som nævnt slet ikke forestille sig andet. Den skarpe adskillelse mellem bestiller og udfører opleves af flere interviewpersoner som hæmmende for den ønskede borgerinddragelse. Flere steder arbejder man målrettet med at håndtere den potentielle interessemodsætning. I én kommune igangsætter man et forsøg, hvor terapeuten selv varetager visitationen hvor de overordnede og de praktiske mål med træningen koordineres i én arbejdsgang. De henviser til en registerundersøgelse, hvor en sådan fremgangsmåde ikke øgede forbruget af sygepleje og hjemmehjælp 5. I en anden kommune arbejder man med en coachende tilgang i visitationen for at optimere samstemning mellem borgerens personlige præferencer og det kommunale tilbud du skal starte med at se på, hvad borgeren prioriterer. 5

6 Nogle interviewpersoner sukker over forskelle mellem det, visitator havde besluttet, og det, som terapeuten eller plejepersonen efterfølgende i samarbejde med borgeren vurderer. Og alle giver udtryk for, at man som regel kan kommunikere sig til overensstemmelse. En erfaren menig sosu-hjælper siger, at hun aldrig har oplevet at få nej til mere tid, hvis hun bad om det. På spørgsmålet, om, hvad man gør, hvis de retningsgivende mål (som visitator stiller op) ikke passer med praksis, svarer en hjemmeplejeleder Det oplever vi da,. "Men så henvender vi os og snakker om det, fortsætter hun. Omsorg og rehabilitering Der er et potentielt modsætningsforhold mellem omsorg og rehabilitering. For flere interviewpersoner er sosu-personalet bærere af et fagligt omsorgs-rationale. En ledende terapeut mener, at: Hjælperne mangler redskaber. De har nogle store hjerter, og de er gode til at hjælpe folk, men de har måske ikke forudsætningerne for at forstå det med hjælp til selvhjælp. Hun tilføjer dog: Nogle har. Også en hjemmeplejeleder bruger ord på at forklare det, når hun skal karakterisere begrebet i praksis: Man er begyndt at arbejde med det på en anden facon end man har gjort før. Som sundhedspersonale er vi gode til at tro, at vi ved, hvad borgerne forventer af os, men vi er begyndt at tænke, om borgeren selv har en mening. Der er ingen tvivl om, at den generelle trend i disse kommuner går fra pleje og omsorg til rehabilitering. Udtrykket er overskrift på en evaluering af et kommunalt projekt, der blev refereret til i alle kommuner 6. Udtrykket udgør en samlebetegnelse for de aktiviteter, der er rettet mod at indføre en mere rehabiliterende tilgang i ældreplejen. I disse kommuner arbejdes med forskellige udtryk og under forskellige former ud fra dette tankesæt. De opfatter det som kultur, og alle arbejder med projekter, kampagner og uddannelsesaktiviteter, der skal understøtte processen. En kommune bruger mestringsteams med terapeuter og sygeplejersker, der holder ugentlige møder med hjemmeplejen, en anden iværksætter som nævnt decentral visitering ved en terapeut, der besøger borgeren i hjemmet. En tredje kommune er ved at etablere tværfaglige teams bestående af terapeut og plejepersonale, der skal støtte sosu-hjælperne i at følge de etablerede planer i form af en slags supervision eller vejledning. Flere interviewpersoner nævner tværfaglighed som en faktor, der fremmer borgerinddragelse: Vi må arbejde i en respekt for hinandens faglighed for at opnå en kvalitet, der skaber resultater. - Det giver øjenåbnende aha-oplevelser, når vi bringer de forskelige fagligheder sammen Økonomi I de undersøgte kommuner abonnerer man på det nye paradigme om, at borgerne skal involveres med henblik på selv at kunne varetage flere områder af deres liv og på den måde mindske trækket på de kommunale ressourcer. En menig sosu-assistent udtrykker det: Hver gang vi kører ud, tænker vi borgerinddragelse. Fx hvis borgeren skal have insulin kan borger selv inddrages - tage sig af det selv. Hun siger senere: Inddrager vi ikke borgerne, ville vi blive kvalt i vores arbejde. Vi kan ikke hænge på en medicingivning for altid Det er på samme måde med sårbehandling. Gå ud og skyl såret, så kommer vi bagefter. Hendes hjemmeplejeleder indskyder: Grundlæggende skal borger bidrage med det, de kan så får de et bedre liv. 6

7 En hjemmeplejeleder i en anden kommune siger: Det handler om, at sygeplejersken i stedet for at gå ud og give medicin eller fx insulin, så tænke - kan jeg få borger til selv at gøre det. Og hvad skal der til for at borger selv kan gøre det. I én kommune er hele processen på det organisatoriske plan initieret på politisk initiativ. Det politiske udvalg ønskede innovative løsninger, bedre arbejdsgange og LEAN. Når dette er sagt, er det ikke meget, der bliver sagt direkte i interviewene om et modsætningsforhold mellem borgerinddragelse og økonomi. Tværtimod argumenterer alle interviewpersoner med, at borgernes øgede engagement i deres omsorg og træning er en komponent i øget livskvalitet et mål i sig selv. Ud over at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt, så handler det også om at minimere udgifterne til hjemmeplejen. De to bliver forenelige, når det er borgerne, der beslutter målene for rehabiliteringen Det er et gode at være uafhængig, også af det offentliges hjælp Målet er, at borgeren får et godt liv det er det øverste for det hele. At man bruger sine ressourcer til at få et godt liv. At svinge støvekluden giver mening med livet. Interviewpersonerne især terapeuterne - er også klare i mælet om, at det ind imellem ikke lykkes at inddrage borgerne i det omfang, de professionelle gerne vil: altså folk, som ikke vil, kan være vældig svære at hjælpe. Nogen gange skal de også have lov. Nogle er ganske enkelt træt af dage, og det skal man også have lov til at blive, siger en terapi-leder. En anden terapeut siger: Jeg tænker på, hvornår det bliver tvang og overgreb, og hvornår det foregår på frivillig basis. Kernen er og bliver, at det er borgeren, der beslutter målene. Man skal være meget bevidst om sin egen faglighed, at den ikke går ind over i forhold til det her med, at jeg ved bedst. Personaleholdninger Den potentielle modsætning mellem omsorg og rehabilitering handler til dels om de to fagområders forskellige paradigmer. Man kan sige, at rehabiliteringens paradigme er ved at kolonisere omsorgens domæne. Hvis nyordningen skal fungere i praksis skal vi gøre det på en anden måde, og dem, der skal gøre allermest, er de kortest uddannede, siger en kommunal udviklingskonsulent. Hun fortsætter: Medarbejderne, der før især fik kredit for det store hjerte det er en anden måde nu... det handler om hele ens arbejdsidentitet, der skal ændres. Hvordan får jeg mig selv bygget op som medarbejder i forhold til de her nye kompetencer. I interviewene blev der spurgt til forhold, der hæmmer borgerinddragelse, og i ét interview blev der svaret Vaner Det handler om hvad man har det godt med som fagperson. Det kan godt være angstprovokerende at træde ud af sin rolle, som man har lært oppe på skolen, og jeg ved bedst. Det handler også om, hvordan man er som menneske Især i forløb, hvor en borger har modtaget hjemmehjælp i længere tid, kan det være en udfordring for den enkelte hjælper. Når man som sosu-hjælper er kommet hos en borger i lang tid og har udviklet sine rutiner i den konkrete relation, kan - det være svært at skulle stille spørgsmål ved sin egen praksis sin egen faglighed, sin egen legitimitet 7

8 Det stiller krav om faglig indsigt, relationelle og kommunikatoriske kompetencer og personlig modenhed. En erfaren sosu-hjælper formulerer det: Du skal også kunne mestre dit eget liv. Det duer ikke at have en dårlig dag. Man skal have overskud. Du skal ville arbejdet. Du skal gi mere end du får... Grænser Habilitet På spørgsmålet om situationer, hvor borger ikke skal / kan / bør inddrages, taler alle informanter om tilfælde, der læner sig op ad juridisk umyndiggørelse af borger. Flyttesager nævnes af flere som eksempel på, hvor kommunen må gå imod borgerens ønsker. Familier med demens eller anden hjerneskade og borgere med misbrug giver tilsvarende udfordringer. En hjemmeplejeleder fortæller, at man i de vanskelige sager har embedslægen indover. Det hænder, at man selv rejser umyndigheds-sager. Det er en fælles oplevelse, at det at gå imod en borgers udtrykte ønsker kræver juridisk opbakning. En hjemmeplejeleder understreger betydningen af, at man tidligt opsporer forløb, der kan ende med fx flytning. Jo før jo bedre man kan komme til snakke om, hvad det her handler om, jo nemmere er det at håndtere det, når det så bliver rigtig svært Et par terapi-ledere siger, at da man ikke har med de akutte sager at gøre, oplever man ikke tilfælde, hvor det faglige personale tilsidesætter borgerens ønsker. I hjemmeplejen nævnes de akutte situationer, fx ved pludselig opstået sygdom, hvor man som enhver anden sundhedsfagperson har pligt til at handle umiddelbart. Kommunale standarder og pakker Det er et grundvilkår for disse informanter, at de overordnede beslutninger om ydelser til borgeren træffes ved visitationen jf. tidligere om bestiller-udfører modellen. Det er jo ikke et tag-selv bord Det forstår borgerne godt. Vi er jo alle sammen borgere i X kommune. Den samme terapileder taler videre om at arbejde borgerrettet med de nye budskaber: At få italesat, at det er trenden at kunne varetage så meget som muligt selv, og at det giver et øget velvære at kunne handle selv. Alle kommuner arbejder i visitationen med pakker standardiserede ydelseskataloger til givne tilstande hos borgeren. I en kommune har man en pilotpakke, individuelt tilpasset for at fjerne rammerne for visitatorerne, for at sige det kan godt være, at vi har nogle rammer her i X kommune, men hvis der er noget, som kan få dig til at mestre dit liv på en bedre måde, så kan vi strikke en pakke ydelser sammen til dig, som passer til lige præcis dig. Pårørende Alle er enige om, at det er vigtigt at inddrage pårørende. Flere beskriver, hvordan den indledende kontakt med borgeren indbefatter et helhedssyn på patienten, herunder familien, med henblik på at kortlægge eventuelle ressourcer og udfordringer. Vi inddrager hele familiens ressourcer det kan være en fordel og en ulempe. Man kortlægger ressourcer i form af pårørende, der kan hjælpe til i hjemmet og spare hjemmehjælp, og som kan være med til at motivere til træning, kost eller andet. Det handler om, at borger 8

9 eller pårørende skal tage ansvar for sig selv. - Pårørende er en vigtig brik nogle gange er det svært at fortælle sin pårørende, at det er altså også vigtigt for mig, at du gør det her [at du træner] Det er vigtigt med pårørende som medspiller. Udfordringer drejer sig fx om potentielle konflikter mellem ægtefæller eller andre samboende om art og omfang af hjælpen eller træningen, og navnlig hvis det som nævnt måske trækker op til, at familien eller en ægtefælle må skifte bolig. Fælles beslutningstagen Udtrykket Shared Decision Making blev nævnt første gang i et amerikansk regeringsdokument i Siden er begrebet gået over hele verden 7. På dansk er det blevet til Fælles beslutningstagen. Der verserer mange definitioner. Formuleret kort og groft drejer det sig om, at beslutninger om en sundhedsydelse træffes i fælleskab af sundhedsperson og borger, der deler information og når til enighed om, hvad der er bedst at gøre i den foreliggende situation. Arbejdet med fælles beslutningstagen har mest fokuseret på beslutninger om (lægelig) behandling, når der foreligger nogenlunde ligeværdige behandlingsmuligheder. Men giver det mening at tale om det i kommunal sammenhæng? Ud fra disse data giver det god mening. På det åbne spørgsmål om, hvad borgerinddragelse går ud på, beretter alle informanter om holdninger, der kan tolkes som, at ingen beslutninger i den daglige drift i princippet træffes, uden at borgeren er med i det. Det foregår inden for de rammer, som visitationen har fastlagt ud fra lovgivning og kommunalt serviceniveau. Rammerne betragtes som en udfordring, som man sætter en ære i at håndtere, så man i videst muligt omfang kommer borgerens præferencer i møde. Serviceniveau er altid sådan lidt en udfordring. Vi udfordrer det ved at finde andre muligheder men nogle gange er det også rart at have serviceniveauet som ramme. Kan vi kortlægge den kommunale indsats? Den foreliggende undersøgelse kom i stand ud fra en oplevelse af, at den fremgangsmåde, som havde virket til at kortlægge aktiviteter i hospitalsvæsenet, ikke rigtig virkede i det kommunale sundhedsvæsen. Alle informanter blev spurgt, om der var andre måder, vi kunne spørge på for at få at vide, hvordan kommunerne reelt arbejder med borgerinddragelse. En enkelt foreslog et multiple-choice spørgeskema, men ellers var svaret var som helhed nej. Det kan man ikke svare på, fordi det ligger under det hele. - Borgerinddragelse er jo kernen så det er svært at svare på Hvad er det, vi skal besvare? Kommuner er forskellige organisatorisk, politisk og har forskellige fokus og vilkår. Ingen kommuner har et kontor for borgerinddragelse. En ledende terapeut siger: Det er svært, på hvis vegne jeg kan udtale mig. Det er svært i en kommune at finde folk, der kan udtale sig på vegne af både sundhed, træning, handicap/psykiatri, borgerservice, jobcenteret Der er så mange grene, at man bliver nervøs for at blive over- eller fejlfortolket. Hun fortæller videre om et spørgeskema om et ellers rimelig afgrænset sundhedsfagligt projekt, der fordrede fem kolleger samlet, for at man kunne besvare det. Man kan jo blive nødt til at svare ved ikke og så ser det ud, som at i X kommune laver man ikke noget 9

10 Diskussion og perspektiver I det kommunale felt hersker der - ligesom på hospitalerne - forskellige, undertiden modstridende opfattelser af, hvad det vil sige at inddrage. Det mest iøjnefaldende er balancen mellem omsorgens og rehabiliteringens paradigmer. Selv inden for det enkelte paradigme tales om så forskellige tilgange som coachende samtale, mestringsteams og decentral visitering. En anden vigtig balance er, hvornår en opgaveoverdragelse fra personale til borger er inddragelse og aktivering, og hvornår det er en spareøvelse. Balancen mellem den sundhedsfaglige kompetence og borgerens selvbestemmelse er et tredje felt, som også kendes fra hospitalerne. Undersøgelsen omfatter ikke kommunernes afdelinger for psykiatri og handicap. Nogle informanter nævnte borgere, som de har fælles med psykiatrien, og at det giver udfordringer. Det er to myndighedsområder, som hver især sætter deres mål op sammen med borgeren, og det skal altså koordineres. Men man har fælles borgere, som man er nødt til at samarbejde om i praksis. Det er en anden faggruppe primært pædagoger. Men de har også den understøttende tilgang det har de faktisk arbejdet på. Det er ikke langt fra hinanden vi er lige så stille begyndt at lære noget af hinanden Den kommunale arbejdsgang, hvor det er vigtigt, at bestiller og udfører adskilles, opleves af disse folk fra driften som et vilkår og en udfordring. Der er ikke interviewet i kommunernes myndighedsfunktion. Fra den indledende skriftlige dataindsamling foreligger et enkelt udsagn fra en bevillingsenhed: Ved det første møde med visitator inddrages borgeren i forhold til borgerens hverdagsliv. Visitator er en slags pennefører for borgeren, og borgerens ønsker og prioriteter for den hjælp, der skal iværksættes, inddrages direkte i planlægningen. Informanterne i driften mener loyalt, at visitationen så vidt muligt foregår på borgernes præmisser. Men det er et åbent spørgsmål, om den informant har ret, som mener, at visitationen med sine forpligtelser for de overordnede rammer aldrig kan indgå i en ligeværdig relation med borgeren. I en analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer på genoptræningsområdet er det tilsvarende vist, at en organisering af visitationen, som skal øge borgerinddragelsen gennem frit valg i realiteten udelukker borgerinddragelse ifm. visitationsbeslutninger. I de studerede organisationer opnåedes en rationel serviceleverance på borgernes præmisser kun gennem stor tolerance for, at praksis afviger fra de formelle beslutninger og tilpasser sig det faglige skøn og borgerens behov 8. Undersøgelsen er foretaget i ledelseslaget med enkelte indspark fra praktikere. Der er heller ikke indhentet data fra borgere. Flere kommuner kører med brugerundersøgelser af forskellig art inden for ældreomsorgen, men man har ikke som i hospitalsvæsenet fælles landsdækkende brugerundersøgelser, der kan give anvendelige udtryk for, i hvilket omfang borgerne opfatter sig passende inddraget. Skal man videre med at studere, hvordan borgerne i det kommunale sundhedsvæsen i praksis inddrages og hvordan de oplever det, må man tættere på i form af deltagerobservation o.l., og bredere ud i form af tværgående borgerundersøgelser. Det er større, ressourcekrævende projekter, og man kan diskutere nytten. Det er sandsynliggjort, dels at kommunerne på det overordnede plan har adækvate holdninger, og at der utvivlsomt foregår en del tværgående netværksarbejde. 10

11 Disse informanter kan slet ikke forestille sig faglig aktivitet uden borgerinddragelse. Men undersøgelsen handler kun om de professionelles opfattelser. En nylig dybtgående undersøgelse dokumenterer, at virkeligheden set fra borgernes perspektiv er mere kompliceret. Her demonstreres detaljeret de grundfortællinger, der udfolder sig i ældre menneskers tværfaglige og tværsektorielle patientforløb: Handicappet med behov for kompenserende hjælp, Udviklingsaktør med behov for træning og Patient med behov for behandling. Dertil kommer den truende Risikofortælling, der indskrænker personens råderum og blokerer for, at hendes personlige præferencer kommer i spil. Og endelig fortællingen om Skrøbelig gammel med behov for beskyttelse, som får alt for lidt plads. Afhandlingen slutter med et ønske om, at der må blive brugt flere kræfter på at høre efter, hvad de gamle siger også når de ikke siger noget 9. De foreliggende data stammer fra et opportunistisk, begrænset udvalg af kommuner i Region Midtjylland, og de er begrænset til sundhed / omsorg og træning / rehabilitering. De er bemærkelsesværdigt enslydende. I alle kommunerne kender man og har forholdt sig til erfaringerne fra to kommuner i Region Syddanmark, der har gjort sig gældende på området. Der er grund til at tro, at fagfolk i alle kommuner holder sig fagligt a jour, og at der er udstrakt enighed om de nye principper om samspil mellem det omsorgs- og det rehabiliteringsfaglige. En terapeut siger: I alle kommuner snakker man jo rehabilitering og på mange forskellige måder. Den aktuelle lærebog om det kommunale sundhedsvæsen anfører, at stort set alle kommuner har i forskelligt omfang indført hverdagsrehabilitering 10. En hjemmeside om emnet samler over 30 projekter fra over 20 kommuner i landet 11. I en rundspørge foretaget af FOA svarede 92 % af de kommunale ældrechefer, at de i 2011 ville udvikle ældreområdet til at arbejde ud fra en rehabiliteringstankegang 12. Der er således grund til at tro, at disse midtjyske kommuner ikke afviger væsentligt fra andre kommuner i landet. Anbefalinger og indsatsområder Fælles forståelser og klare mål De sundhedsprofessionelle ledere forholder sig til borgerinddragelse og er opsat på at realisere det. Det svarer til fundene i en kvalitativ undersøgelse på hospitalerne 13. Det fremgår også, at fænomenet er mangetydigt og i praksis tilpasses den lokale kontekst. Skal inddragelse af patienten ændres fra uklar retorik til vidensbaseret aktiv handling, fordrer det, at alle sundhedsprofessionelle bliver klogere på, hvilke grundtrin der skal trædes 14. Målet om borgerinddragelse har (mindst) to dimensioner: en humanistisk/omsorgsfaglig og en politisk/økonomisk. Begge målsætninger er i spil, og det ser ud til, at dilemmaet håndteres i de fleste tilfælde. Men det fordrer en accept fra borgerne af autonomi som mål i sig selv, og det fordrer en herredømmefri dialog mellem system og borger. Kommunerne kan arbejde med at klargøre og operationalisere mål og forståelser, der kan optimere borgernes inddragelse i de beslutninger, der træffes om dem. Holdninger til borger De kommunale ledere har klare holdninger til værdien af at inddrage borgerne i de kommunale serviceleverancer. De er også klare over dilemmaerne og udfordringerne i feltet. Der pågår en dialog 11

12 mellem paradigmerne for omsorg og rehabilitering, hvor det sidste synes at vinde terræn over det første, ikke mindst båret af et politisk-administrativt rationale. Kommunerne kan overveje at inddrage personalets - og systemets som sådan holdninger til borgerne i udviklingsarbejdet og at arbejde med at påvirke disse. Strukturelle barrierer Den todelte beslutningsproces i den kommunale myndighedsfunktion opleves som en barriere for optimal borgerinddragelse. Denne opfattelse understøttes af danske forskningsresultater. Kommunerne kan overveje mere borgervenlige beslutningsprocesser for tildelingen af kommunale serviceydelser. Systematik og metode Både på det omsorgsfaglige og det terapeutiske område opleves borgerinddragelse som et grundvilkår. Måske derfor er det vanskeligt at komme med klare, operationelle formuleringer om mål og forståelser. Når det ikke er transparent for den enkelte, hvilke procedurer mv., der skal benyttes, må være svært for nytilkomne at lære metoder og systematik mht. borgerinddragelse. Kommunerne kan overveje at præcisere metoder, procedurer mv., der kan anspore til at klarlægge og reagere på borgernes individuelle præferencer og behov. 12

13 Referencer 1 2 Coulter A. Patient Engagement What Works. J Ambulatory Care Manag, 2012; 35(2): Freil M, Wandel A, Pedersen LH, Jönsson ABR, Nyborg MJG. Sundhedsprofessionelles forståelse af patientinddragelse en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler. København, Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Sloth-Egholm A. Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Masterafhandling, Aarhus universitet, Institut for Statskundskab Kjellberg PK, Ibsen R, Kjellberg J. Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Kbh: DSI Dansk Sundhedsinstitut, Coulter A, Collins A. Making Shared Decision-Making a Reality - No decision about me, without me. London: The King s Fund, Knudsen M & Højlund H. Grænser for inddragelse. En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer på genoptræningsområdet. I: Kjær P & Reff A. Ledelse gennem patienten. Nye styringsformer i sundhedsvæsenet. Kbh: Handelshøjskolens Forlag, Thuesen J. Gammel og svækket I nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb. PhD-afhandling, Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Nielsen CV & Maribo T. Genoptræning og rehabilitering. I:Pedersen BM & Petersen SR (red). Det kommunale sundhedsvæsen. Kbh: Hans Reitzels Forlag, ashx 13 Jönsson ABR, Nyborg MJG, Pedersen VH, Pedersen LH, Wandel A, Freil M. Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse en kvalitativ undersøgelse. København, Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Færch J, Harder I. Medinddragelse i egen pleje fra retorik til realiteter. Sygeplejersken 2009 ; (17) :

Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen

Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Brugerinddragelse i det kommunale sundhedsvæsen Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,

Læs mere

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk PAVI Videncenter for Rehabilitering og Palliation v. SIF/SDU DISPOSITION

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning

Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning Indhold Indledning... 1 Om kvalitetsstandarder... 1 Omsorgsområdets værdier og målsætning... 2 Hvornår kan man få hjælp?... 2 Hvordan får man hjælp og støtte?... 2 Hvordan vurderes behovet for hjælp og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Brugerinddragelse i genoptræning Holger Højlund, lektor, Ph.d. Institut for Ledelse, politik og filosofi, CBS 30.

Brugerinddragelse i genoptræning Holger Højlund, lektor, Ph.d. Institut for Ledelse, politik og filosofi, CBS 30. Brugerinddragelse i genoptræning Holger Højlund, lektor, Ph.d. Institut for Ledelse, politik og filosofi, CBS hoh.lpf@cbs.dk 30. oktober 2012 Hovedpointer Overordnet inddragelses-ideal Ansvarliggjorte

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre SUNDHED - sammen gør vi dig bedre Michell Olesen Pårørende gennem 14 år til Dorthe (mor) kronisk nyresyg Sygeplejerske Cand. cur. speciale i brugerinddragelse 2 I dag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Leder af Kompetencecenter for Recovery og Rehabilitering Lone Petersen 1 Vores

Læs mere

Ledelse af hverdagsrehabilitering

Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledertemadag DF og ETF 1-2-2012 Lone Vesterman Rasmussen, Seniordirektør Kolding kommune Velfærdsklemmen. Kontekst Hvad er innovation og hvordan arbejder vi med det. Det

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.

BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse 2015-2018 Gældende for de somatiske sygehuse i Region Syddanmark FORSLAG ENDNU IKKE GODKENDT Grafisk

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, 6. januar 2014 Administrativt revideret februar 2016

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Fra. vision til strategi

Fra. vision til strategi Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Dragør Kommune Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE WWW.BDO.DK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2

Læs mere

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer

Læs mere

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland Indledning Mariagerfjord Kommune har i godt 1½ år haft fremskudt visitation på Sygehus Himmerland i Hobro. Dette er en evaluering

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Borgere med komplekse problemstillinger

Borgere med komplekse problemstillinger Borgere med komplekse problemstillinger Hvad ønsker de af hjemmeplejen? Anne Liveng, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Baggrund Borgere med komplekse

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere