Danish Pharmaceutical Academy Eksamen
|
|
- Fredrik Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen, ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 1 af 10
2 Essayopgaver 1. Immunsystemet og immunrelaterede sygdomme a) Angiv 2 af de celletyper og 1 af de proteiner, der indgår i det uspecifikke forsvar. Celler: Neutrofile granulocytter Makrofager Mastceller Eosinofile granulocytter Dræberceller Proteiner: Interferoner Cytokiner Fasereaktanter Komplementsystemet Side 43 1 point b) Det specifikke immunforsvar. Redegør for de antigenpræsenterende cellers funktion og det respons, som de kan udløse. Beskriv begrebet immunitet. Når antigenpræsenterende celler møder et protein, som de ikke kender, nedbryder de det til korte proteinkæder (antigener), som de udstiller på overfladen af deres cellemembran. Herefter vandrer de til en lymfeknude, hvor de præsenterer T-hjælper-lymfocytterne for det nye antigen. Denne præsentation aktiverer T-lymfocytten, der udskiller signalstoffer, som aktiverer T-hjælperceller og B-lymfocytter. De B- lymfocytter, der kan danne netop det antistof, som kan bekæmpe antigenet, begynder nu at dele sig og herefter at producere antistoffer. Når immunsystemet én gang er blevet stimuleret eller aktiveret af et bestemt antigen, vil der efterfølgende være mange flere lymfocytter, der husker dette antigen. Møder man senere dette antigen, vil immunsystemet derfor reagere så hurtigt på antigenet, at man ikke når at blive syg, hvilket kaldes immunitet. s point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 2 af 10
3 c) Anfør de typiske tegn på akut inflammation. Varme, rødme, hævelse, smerte, nedsat funktion s point d) Type 1-reaktion/allergi. Angiv et eksempel på en sygdom med denne mekanisme, og anfør hvilken type immunglobulin, der er involveret. Astma, anafylaksi, høfeber, nældefeber. Immunglobulin type E. S 55 1 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 3 af 10
4 2. Fordøjelsessystemet a) Inflammatoriske tarmsygdomme, Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Beskriv årsag, sygdomsmekanisme, hvilke dele af fordøjelseskanalen, som rammes, symptomer, komplikationer, behandling (præparatnavne skal ikke angives) samt forløb og prognose. Årsagen er ukendt, men der er en familiær disposition. Med hensyn til sygdomsmekanisme er der tale om autoimmune inflammatoriske sygdomme, hvor kroppens immunsystem reagerer mod kroppens eget væv, i dette tilfælde mod antigener i tarmen. Ved Morbus Crohn kan der opstå læsioner lige fra mundhulen til anus, hyppigst i ileum (tyndtarmen). Colitis ulcerosa er karakteriseret ved kun at ramme colon og rectum. Symptomerne er hyppige, tynde afføringer, der kan indeholde blod og slim, mavesmerter, vægttab, træthed og hos børn/teenagere eventuelt væksthæmning. De to sygdomme kan være vanskelige at adskille fra hinanden. Ved Morbus Crohn kan ses fistler, det vil sige rørforbindelser mellem tarmsegmenter eller til andre organer. Der kan opstå perforation af tarmen, hvor tarmindhold kommer ud i bughulen. Der findes ingen kurativ/helbredende behandling, men sygdommene kan lindres ved inflammationshæmmende medicin og eventuelt kirurgiske indgreb, hvor fistler samt dele af tarmen fjernes. Sygdommene er kroniske med intermitterende forløb, hvilket vil sige, at der er kortere eller længere perioder med lav sygdomsaktivitet afløst af forværringer. Overlevelsen er nogenlunde som svarende til baggrundsbefolkningen. Side point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 4 af 10
5 b) Cøliaki. Redegør for patofysiologi og behandling. Hos personer med cøliaki medfører indtag af gluten, som findes i visse kornsorter, inflammation i tyndtarmsslimhinden. Når gluten optages i tarmen, vil det genkendes af T-celler, som aktiveres og starter et inflammatorisk respons i tarmen. Dette immunrespons medfører atrofi af villi i tyndtarmens slimhinde, hvilket reducerer det areal, hvorover næringsstoffer kan absorberes. Derfor kan næringsstoffer ikke absorberes i tilstrækkelig omfang, og patienten udvikler diarré, træthed og vægttab. Behandlingen er livslang glutenfri diæt. Side point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 5 af 10
6 3. Kredsløbet a) Dyb venetrombose. Hvilke vener rammes primært? Angiv disponerende faktorer og symptomer. Beskriv hvorledes diagnosen stilles og anfør komplikationer samt behandling (præparatnavne skal ikke angives). Dybe venetromboser (DVT) dannes primært i benets og bækkenets vener. Disponerende faktorer: Immobilisering/fysisk inaktivitet, operative indgreb, fedme, graviditet, koagulationsforstyrrelser som Leiden faktormutation, p-piller og kræft. Symptomer: Lægsmerter, ødem, rødme, varme, ømhed, nedsat funktion i benet samt feber. Diagnose: Stilles på baggrund af symptomer, en blodprøve, forhøjet D-dimer samt ultralydsskanning af den ramte vene. Komplikationer: Lungeemboli eventuelt død samt på sigt posttrombotisk syndrom. Behandlingen: Blodfortyndende medicin. s point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 6 af 10
7 b) Beskriv de typiske symptomer ved akut myokardieinfarkt. Snørende, klemmende smerter bag brystbenet eventuelt med udstråling til skulder, kæbe, ryg, indersiden af armene. Det kan også føles som et bælte, der strammes omkring brystkassen. Smerterne er stærke, svinder ikke i hvile eller ved indtag af nitroglycerin. Patienten kan virke forpint, ængstelig og medtaget af smerterne og være kold og klamtsvedende. Der kan også være kvalme og opkastninger. Der kan være åndenød. s svar: 1,5 point c) Hos en patient, hvor ovenstående symptomer på akut myokardieinfarkt pludselig opstår, viser EKG massive ST-elevationer i mange afledninger. Anfør den foreløbige diagnose og beskriv kort behandlingen (præparatnavne skal ikke angives). Diagnose: STEMI (ST-Elevations-Myokardie-Infarkt) Behandling: Ilttilskud, smertestillende, blodfortyndende (trombocythæmmende medicin) og akut transport til hjertecenter, der kan foretage akut åbning og ballonudvidelse af tillukket og forsnævret hjerte-kransåre (primær PCI). Hvis dette ikke er muligt, skal der iværksættes trombolysebehandling, hvor der indgives medicin, der opløser blodproppen, der akut tillukker hjerte-kransåren. s ,5 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 7 af 10
8 4. Hormonsystemet a) Anfør 2 symptomer ved hypertyroidisme, og beskriv behandlingen (præparatnavne skal ikke anføres). Varmefølelse Svedtendens Vægttab Rysten på hænderne (tremor) Hjertebanken Høj puls Desuden indre uro, nervøsitet og rastløshed, hævelse af øjenomgivelserne og fremadskubbede øjenæbler (exophthalmus). Den medicinsk behandling virker ved at hæmme dannelse af thyroideahormonerne i skjoldbruskkirtlen. Hvis den medicinske behandling ikke virker tilstrækkeligt, eller der er stor struma, kan man fjerne noget af kirtlen kirurgisk eller give radioaktivt jod. Det radioaktive jod koncentreres i skjoldbruskkirtlen, og den radioaktive stråling dræber derved kirtelcellerne S ,5 point b) Anfør 2 symptomer og behandling ved hypotyroidisme. Patienterne fryser og er kuldskære Vægtstigning Træthed Initiativløshed Træthed Obstipation Huden er tør, bleg og kølig Langsom puls Behandlingen er indtagelse af syntetisk fremstillet thyroideahormon. s point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 8 af 10
9 c) Beskriv patogenesen ved udvikling af type II diabetes mellitus. Der opstår dels insulinresistens og dels mangelfuld udskillelse af insulin.ved insulinresistens har insulin ikke samme virkning som normalt. Der er insulin i blodet, men cellerne reagerer ikke på insulinet, og derfor sænkes blodglukose ikke. Hos de fleste med insulinresistens vil betacellerne i bugspytkirtel/pancreas kompensere ved at øge udskillelsen af insulin. I takt med at insulinproduktionen falder, vil der indtræde hyperglykæmi/forhøjet blodsukker. 1,5 point d) Beskriv symptomerne ved type II diabetes mellitus. Symptomerne kan ofte være svage eller manglende. I nogle tilfælde er det sendiabetiske symptomer, som bringer patienten til læge. Symptomerne er primært relateret til forhøjet blodsukker/hyperglykæmi i form af store diureser, tørst, træthed og vægttab. 1 point Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 9 af 10
10 Alternativopgaver Modul 2 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar Minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. Nerveceller er mindre følsomme for iskæmi end bindevævsceller X 2. Efter den første depression vil 95 % af en patientgruppe blive helt raske og aldrig mere få depressionssymptomer 3. Misbrug af alkohol og rusmidler er risikofaktorer for selvmord X X 4. Hallucinationer optræder hyppigt hos patienter med skizofreni X 5. Ophostning af blod (hæmoptyse) kan være symptom på lungekræft X 6. Kræft/cancer breder sig kun til andre organer ved direkte indvækst X 7. Årsagen til cerebral apopleksi er forstyrrelser i blodforsyningen i hjernen X 8. Hodgkins lymfom kan ikke helbredes X 9. Mangel på vitamin B12 (kobolamin) kan medføre megaloblastær anæmi X 10. Svær trombocytopeni kan medføre spontane blødninger X 11. Hypertension beskytter mod apoplexia cerebri X 12. ABO er det eneste kendte blodtypesystem hos mennesket X 13. Osteoartrose/slidgigt rammer især vægtbærende led som knæ og hofter X 14. Ved nyresvigt ophobes affaldsstoffer såsom kreatinin og karbamid i blodet X 15. Stafylokok-bakterier er af afgørende patofysiologisk betydning for udvikling af mavesår, ulcus ventriculi og duodeni 16. Alle tilfælde af lever-cirrose skyldes alkoholmisbrug X 17. Ved svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er FEV1 (forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund) typisk øget 18. Typiske symptomer ved venstresidig hjerteinsufficiens er træthed og åndenød X 19. Ovariecyster er altid maligne (ondartede) X X X 20. Væksten af prostatacancer kan bremses ved at blokere testosteronproduktionen X Lif Uddannelse 9. juni 2015 Side 10 af 10
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 14. juni 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes
Læs mereLægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy 14. juni 2016 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar
Danish Pharmaceutical Academy 14. juni 2016 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler,
Læs mereBehandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom
Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes
Læs mereBehandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereGraviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom
Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereRefluks 1. Patientvejledning
1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren
Læs mereAutoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereDU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE
DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE Er du ikke længere begrænset af din HS, hverken fysisk eller psykisk? Materialet er støttet økonomisk af Abbvie. Det er valideret af
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereEKSAMENSOPGAVE I SYGDOMSLÆRE DEL I.
EKSAMENSOPGAVE I SYGDOMSLÆRE DEL I. Her må ikke anvendes bøger. Essays. (10 point) 1. Beskriv senkomplikationerne til Diabetes Mellitus 2. beskriv forandringerne i bronchierne ved astma MULTIBLE CHOICE
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs merePatientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse
Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Lacrofarm Junior, pulver til oral opløsning, enkeltdosisbeholder Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereInformation om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé
Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,
Læs mereTEA / Tromendarterectomi
Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne
Læs mereMedicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011
Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy 11. november 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar
Danish Pharmaceutical Academy 11. november 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs merePatientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans
Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereSPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs merePatient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje
Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs merePatientvejledning. Low FODMAP
Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Megace 160 mg tabletter Megestrolacetat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereOperationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve
Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve Gastrisk Bypass Anatomi og effekt Tyndtarmen forbindes med en ny lille mavesæk konstrueret af den øverste del af mavesækken Maden passerer hurtigt
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merePRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes
Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,
Læs merePatientvejledning. Colitis Ulcerosa
Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelsesreaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereINDLEDENDE SPØRGSMÅL. Hvad er din vægt i dag? Føler du dig klar til at få behandling?
INDLEDENDE SPØRGSMÅL SIDE 1 Hvad er din vægt i dag? Angiv antal kilo: Føler du dig klar til at få behandling? 001-0000000002-0001-01-00000-290615-26 OM KVALME SIDE 2 Har du haft kvalme? 001-0000000002-0001-02-00000-290615-48
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereHyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes
Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mere