Knoglevævets opbygning og funktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knoglevævets opbygning og funktion"

Transkript

1 Knoglevævets opbygning og funktion v/ Niklas Rye Jørgensen 1,2 og Moustapha Kassem 3 1 Klinisk Biokemisk Afdeling, Glostrup Hospital, Glostrup, Danmark 2 Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, Glostrup Hospital, Glostrup, Danmark 3 Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital, Odense, Danmark Introduktion Knoglevæv er et højt specialiseret væv, med en struktur der er optimeret til de specifikke funktioner. Skelettet er ikke en statisk konstruktion, men et yderst dynamisk organ, som kontinuerligt bliver nedbrudt og opbygget. Skelettet er det overordnede organ for kalciumhomøostasen og desuden et betydeligt lager for andre mineraler, såsom fosfat, magnesium, kalium og bikarbonat [1;12]. Knogler yder mekanisk støtte for de bløde væv og fungerer som vægtstang for musklerne. Ydermere bliver de livsvigtige organer beskyttet af skelettet: ribbenene beskytter hjerte og lunger, kraniet beskytter centralnervesystemet og knoglecortex på de lange rørknogler beskytter knoglemarven, som hos voksne er det mest betydende hæmatopoietiske organ [1;12]. Reguleringen af knogleomsætningen er en kompleks og meget nøje reguleret proces. Den er et resultat af de knogledannende (formation) og knoglenedbrydende (resorption) processer. Knogleformation og resorption udføres af specialiserede knogleceller, henholdsvis osteoblaster og osteoklaster. Disse to processer er tæt koblet, og er under normale omstændigheder reguleret således, at knoglemassen vedligeholdes og holdes konstant for at modstå frakturer. En række 1

2 faktorer regulerer remodelleringen af skelettet. Systemiske hormonelle faktorer virker på knoglecellerne, både direkte og indirekte, hvor de modulerer receptorekspression, -aktivering, syntese eller receptorbinding af lokale faktorer. Dette resulterer i enten en øget eller nedsat knogleformation eller -resorption. Disse lokale faktorer, såsom cytokiner, vækstfaktorer og prostaglandiner, kan omvendt regulere følsomheden af knoglecellerne overfor hormonelle faktorer ligesom de kan regulere aktiviteten af knoglecellerne selv. Knoglernes opbygning Makroskopisk struktur Makroskopisk kan knoglevæv præsentere sig i to strukturelle typer: kortikalt (kompakt) knoglevæv og trabekulært knoglevæv. Kortikal knogle udgør den ydre kompakte del af de fleste knogler og har størst betydning som mekanisk støttefunktion. Den optræder i størst mængde i skafterne af de lange rørknogler og udgør 80 % af knoglemassen [1;12]. Grundet den relativt lille totale overflade af kortikal knogle, foregår kun 20 % af den totale metaboliske aktivitet i den kortikale knogle. Omvendt er den trabekulære knogle mere metabolisk aktiv på grund af den væsentligt større overflade. Trabekulær knogle bidrager således kun med 20 % af knoglemassen, men står for 80 % af den metaboliske aktivitet, og vil således være betydeligt mere følsom overfor knogletabet i forbindelse med øget knogleomsætning. Den totale knogleoverflade løber op i mellem 1000 og 5000 m 2 hos et voksent menneske grundet den svampe-lignende struktur af trabekulær knogle [1]. Denne type knoglevæv er meget udbredt i vertebrae, flade knogler og i de juxtaartikulære epifyser af rørknoglerne. Da vertebrae som nævnt primært består af trabekulær knogle, er det også disse knogler, som først viser tegn på knogletab i forbindelse med postmenopausal osteoporose, idet trabeklerne hurtigt bliver nedbrudt grundet den store omsætning [1;12]. 2

3 Mikroskopisk struktur Knogler består af såvel cellulære som ikke-cellulære komponenter. Den indre og ydre overflade af knogler er dækket af henholdsvis endost og periost. Disse er fibrøse membraner, som er fyldt med osteogene celler organiseret lagvis. I endost og periost er de knogledannende celler, osteoblasterne, og de knogleresorberende celler, osteoklasterne, beliggende. Disses struktur og funktion vil blive beskrevet nærmere i det følgende afsnit. Dybt i knoglen ligger osteocytterne indlejret i lakuner i en tæthed af 25,000/mm 3 knogle. De har lange processer rige på mikrofilamenter, og er forbundet med gap junctions til andre osteocytter samt til osteoblaster og osteoklaster på knogleoverfladen. Disse processer ligger i snævre kanalikuli, der penetrerer knoglevævet som et fintmasket net. Rundt om processerne er det periosteocytiske rum, som er fyldt med en ekstracellulærvæske med en [Ca 2+ ] på 1.0 mm, i modsætningen til plasmas [Ca 2+ ], som er 1.5 mm. De ikke-cellulære komponenter af knoglevævet er kollagen fibre. Disse er primært kollagen type 1 og udgør 90 % af den totale proteinmængde i knogler Kollagenfibrene er arrangeret i en lamelstruktur. Der er også non-kollagen proteiner, som omfatter komponenter af grundsubstansen (glykoproteiner og proteoglykaner), vækstfaktorer m.v. Endelig er mineralerne en vigtig del af knoglen, idet det er disse, som giver knoglerne deres hårde egenskaber. Kalcium er primært oplagret i knogler som hydroxyapatit krystaller, som er bundet til kollagenfibrene [1]. Knoglecellerne Skelettet er et dynamisk organ, som kontinuerligt bliver omsat. Der foregår således til stadighed både knogleresorption og formation i en proces, som kaldes knogleremodelering [1]. De celler, som er ansvarlige for knogleresorptionen og formation er henholdsvis osteoklaster og osteoblaster. 3

4 Osteoblaster Osteoblaster er de celler, der er ansvarlige for knogleformationen. De stammer fra mesenkymale, multipotente stamceller, som residerer i knoglemarven [3;12]. Disse multipotente celler er selvfornyende og højproliferative, og på særlige stimuli kan de differentiere til enten celler af osteoblastlinien eller til myocytter, adipocytter eller fibroblaster [3;12]. Osteoblastcellelinien omfatter osteoprogenitorceller, præosteoblaster, osteoblaster, lining cells og osteocytter. Modne osteoblaster har kubisk form og er beliggende lagvis. Deres aktivitet er velkoordineret, og de producerer den lamellære knoglestruktur ved at secernere knoglematrix og efterfølgende mineralisere denne ved hjælp af alkalisk fosfatase. Osteoblasterne er endvidere ansvarlige for produktionen af en lang række andre proteiner involveret i knoglenydannelsen såsom det i knoglematrix vigtigste protein kollagen type 1, samt mange ikke-kollagen proteiner såsom osteopontin, osteonectin, knogle sialoprotein, biglycaner, decorin, osteocalcin, samt receptor aktivator af nuklear faktor- B ligand (RANKL) og osteoprotegerin (OPG) [3;12], hvor RANKL og OPG er betydende for dannelsen og reguleringen af osteoklastdannelsen og aktiviteten, og osteocalcin formentlig, udover regulation af knogleomsætningen, også er involveret i regulation af organismens energiomsætning. Osteoblaster kan danne ca. 0.5 µm matrix pr. dag og den formative del af knogleremodeleringscyklus tager ca. 90 dage, dog med store variationer [7]. Under remodeleringsprocessen bliver en del af osteoblasterne indlejret i den mineraliserede matrix og omdannes til osteocytter, mens andre bliver udfladede celler, som dækker den hvilende knogleoverflade, også kaldet lining cells. Osteocytterne er de celler, der forekommer i størst antal i knoglerne, og danner et udstrakt netværk gennem såvel trabekulær som kompakt knogle som beskrevet ovenfor. 4

5 Osteoblaster responderer på mange knogleaktive substanser, hormoner og vækstfaktorer, hvoraf nogle er resorptive stimuli. D-vitamin, parathyreoideahormon (PTH), glukokortikoider, prostaglandin E2, interleukin-1 (IL-1), tumor nekrosis faktor (TNF- ), lipopolysakkarider, østrogen, vækstfaktorer, bone morphogenetic proteins (BMP) og en lang række andre faktorer virker via osteoblaster, hvilket bekræfter osteoblasternes rolle som hovedregulator af knogleomsætningen. For en mere detaljeret gennemgang af denne regulation henvises til en række glimrende oversigter [9;10;12;16;19]. Osteoklaster Osteoklaster er de celler, som er ansvarlige for knogleresorptionen. De oprinder fra forstadier, som er fælles med monocyt/makrofag familien og er således af den hæmatopoietiske linie i knoglemarven. Mononukleære forstadier cirkulerer også i det perifere blod [1], og osteoklaster kan differentieres in vitro fra disse mononukleære celler [2;11]. Osteoklaster er store multinukleære celler, og deres morfologi er højt specialiseret med henblik på knogleresorption. Den aktivt resorberende osteoklast er polariseret, således at den har et specialiseret område, den såkaldte ruffled border, som vender mod knogleoverfladen. Kernemorfologien varierer betydeligt inden for den samme celle, hvilket formentlig afspejler den asynkrone fusion af mononukleære forstadieceller. Cytoplasmaet indeholder talrige mitokondrier, flere store Golgikomplekser og en stor mængde vakuoler og transportvesikler fyldt med lysosomale enzymer [18]. Ved hjælp af histologiske og cytologiske metoder kan man påvise osteoklaster på baggrund af deres tartrat resistente aktivitet af sur fosfatase (TRAP). Udover de specifikke morfologiske og cytologiske karakteristika kan osteoklastfænotypen demonstreres ved tilstedeværelsen af calcitoninreceptorer og vitronektinreceptorer [12], samt ved demonstration af evnen til at resorbere knogle, når den dyrkes 5

6 på knogle- eller dentinskiver in vitro [12]. Makrofager kan under visse omstændigheder dog også resorbere knogle. Knogleresorption starter oftest efter aktivering af osteoklasterne med signaler fra osteoblaster/lining cells. Biologien af disse signaler er endnu ikke komplet belyst, men RANKL og makrofag kolonistimulerende faktor (M-CSF) er nøglefaktorer, som er ansvarlige for differentiering af mononukleære forstadier til modne osteoklaster [8;14;17;18]. Omvendt reguleres effekten af RANKL af OPG, som er en solubel cytokinreceptor, som virker som en decoyreceptor for RANKL, og dermed blokerer for effekten af denne. Disse medfører, at mononukleære forstadier fusionerer og adhærerer til knogleoverfladerne. Vitronektin, som er et integrin, binder osteoklaster tæt til knoglen via en celle-matrix interaktion, og der skabes en nærmest forseglet spalte mellem osteoklastens ruffled border og knogleoverfladen. Ved hjælp af protonpumper pumpes syre ind i denne spalte, hvilket fører til opløsning af kalciumkrystallerne i knogleoverfladen. Herefter er knoglematrix tilgængelig for nedbrydning via de store mængder lysosomale enzymer, som osteoklasten har oplagret i vesikler i cytoplasmaet [5;17;18]. Knoglenedbrydningen resulterer I dannelsen af den såkaldte resorptionspit. På et givent signal fra osteoblaster stopper osteoklastaktiviteten og osteoklasterne migrerer til andre steder, hvor knogleresorption skal foregå, eller de undergår apoptose/celledød. Knogleomsætningen Knogleremodeleringscyklus Som nævnt er knoglerne yderst metabolisk aktive. Der foregår til stadighed en nedbrygning og opbygning for at tilpasse knoglerne til de mekaniske behov, der stilles til skelettet for at bibeholde den optimale struktur med et minimum af materiale og vægt. Ligeledes er der en konstant 6

7 omsætning af knoglevævet for at regulere kalcium og andre mineraler med cirkulationen, idet knoglerne er kroppens største buffer og lager af mineraler. Knogleremodeleringen foregår konstant i det regenererende skelet på multiple steder. Det enkelte remodeleringssted kaldes en basal multicellulær enhed (BMU). Mononukleære osteoklastforstadier bliver induceret til at fusionere og danne osteoklaster som respons på signaler fra osteoblaster. De migrerer derefter til knogleoverflader, og begynder at resorbere knogle. Den aktive resorptionsperiode er oftest ca. 3 uger, og som respons på signaler, som endnu ikke er kendt i detaljer, stopper de knogleresorptionen og migrerer derefter til andre BMU eller undergår apoptose og dør. Osteoblaster invaderer derefter resorptionskaviteten og begynder at fylde denne op med umineraliseret matrix, også kaldet osteoid. Derefter mineraliserer de matrix for dermed at danne mineraliseret knogle. Hos raske voksne tager knogleformationsprocessen tre til fire måneder. Hos yngre raske vil den dannede mængde knogle modsvare den resorberede mængde, men hvis formationen er inkomplet, vil der opstå et netto knogletab i hver remodeleringscyklus, som med tiden vil føre til et klinisk betydende knogletab og dermed osteoporose. En række faktorer har indflydelse på balancen mellem knogleformation og resorption. Mange parakrine og autokrine faktorer influerer balancen mellem de to processer, herunder PTH, D-vitamin, calcitonin, insulin, væksthormon, kønshormoner, glukokortikoider, thyreoideahormoner, cytokiner ((IL-1, TNF-, interleukin-6), vækstfaktorer og RANKL-systemet, ligesom fysisk påvirkning af knoglerne og de deri involverede systemer. Der er endvidere i de seneste år fremkommet en række interessante forskningsresultater, som viser, at knoglerne ikke kun reguleres via de cirkulerende calciotrope hormoner, men ligeledes er under overordnet styring fra centralnervesystemet [15]. Især det sympatiske nervesystem bidrager til regulering af knogleomsætningen efter aktivering med leptin. Leptin er et adipokin, som produceres i adipocytter, og som er involveret i appetitregulationen, men kan således også regulere proliferation og 7

8 differentiering af osteoblaster via det sympatiske nervesystem. Også en række andre neuropeptider såsom neuropeptid Y, YY og neuromedin U er involveret i knogle homøostasen [4;13]. Omvendt synes der også at være en feed-back mekanisme, hvormed knoglevævet kan regulere glukosemetabolismen gennem hormonelle signalmekanismer, som involverer Protein Tyrosine Phosphatase (OST-PTP) og osteocalcin. Osteocalcin er det non-kollagene protein, som findes i størst mængde i den ekstracellulære knoglematrix. Det dannes udelukkende af osteoblasterne [6]. Under normale forhold hæmmer det knogleformationen uden at påvirke resorption og mineralisering, men nylige forsøg har vist, at mus, som ikke udtrykker osteocalcin (osteocalcin knock-out mus), er overvægtige og hyperglykæmiske, ligesom de har nedsat beta-celle proliferation, insulinproduktion og energiomsætning. Skelettet er således et metabolisk aktivt organ, som til stadighed tilpasser sig de mekaniske og fysiske krav, der stilles fra organismen, ligesom det er et aktivt lager for mineraler. Der foregår en konstant vedligeholdelse af knoglerne, som er en fin balance mellem knogleformation og knogleresorption. Såfremt denne balance bliver forskubbet, vil de ellers fint regulerede processer blive ændret, hvilket kan medføre tab af knoglevæv og dermed øget tendens til frakturer. Derudover er metaboliske sygdomme vist at påvirke knogleomsætningen, mens den nyeste forskning har vist, at knogler også kan virke som et endokrint organ og regulere glukose- og energiomsætningen via effekter på adipocytter og beta-celler. 8

9 Reference List 1. (1996) Primer on the metabolic bone diseases and disorders of mineral metabolism. Lippincott-Raven, New York 2. Aslanidi OV, Mornev OA, Skyggebjerg O, Arkhammar P, Thastrup O, Sorensen MP, Christiansen PL, Conradsen K, Scott AC (2001) Excitation wave propagation as a possible mechanism for signal transmission in pancreatic islets of langerhans. Biophys J 80: Aubin JE, Liu F, Malaval L, Gupta AK (1995) Osteoblast and chondroblast differentiation. Bone,. 17:77S-83S 4. Baldock PA, Sainsbury A, Couzens M, Enriquez RF, Thomas GP, Gardiner EM, Herzog H (2002) Hypothalamic Y2 receptors regulate bone formation. J Clin.Invest 109: Blair HC (1998) How the osteoclast degrades bone. Bioessays 20: Ducy P, Amling M, Takeda S, Priemel M, Schilling AF, Beil FT, Shen J, Vinson C, Rueger JM, Karsenty G (2000) Leptin inhibits bone formation through a hypothalamic relay: a central control of bone mass. cell 100: Eriksen EF, Hodgson SF, Eastell R, Cedel SL, O'Fallon WM, Riggs BL (1990) Cancellous bone remodeling in type I (postmenopausal) osteoporosis: quantitative assessment of rates of formation, resorption, and bone loss at tissue and cellular levels. J Bone Miner Res 5: Fuller K, Owens JM, Jagger CJ, Wilson A, Moss R, Chambers TJ (1993) Macrophage colony-stimulating factor stimulates survival and chemotactic behavior in isolated osteoclasts. J Exp.Med. 178: Mundy GR, Boyce B, Hughes D, Wright K, Bonewald L, Dallas S, Harris S, Ghosh Choudhury N, Chen D, Dunstan C, et al (1995) The effects of cytokines and growth factors on osteoblastic cells. Bone,. 17:71S-75S 10. Pacifici R (1996) Estrogen, cytokines, and pathogenesis of postmenopausal osteoporosis. J.Bone Miner.Res. 11: Quinn JM, Neale S, Fujikawa Y, McGee JO, Athanasou NA (1998) Human osteoclast formation from blood monocytes, peritoneal macrophages, and bone marrow cells. Calcif.Tissue Int. 62: Rodan GA (1992) Introduction to bone biology. Bone,. 13 Suppl 1:S3-S6 13. Sato S, Hanada R, Kimura A, Abe T, Matsumoto T, Iwasaki M, Inose H, Ida T, Mieda M, Takeuchi Y, Fukumoto S, Fujita T, Kato S, Kangawa K, Kojima M, Shinomiya K, Takeda S (2007) Central control of bone remodeling by neuromedin U. Nat.Med. 13: Suda T, Udagawa N, Nakamura I, Miyaura C, Takahashi N (1995) Modulation of osteoclast differentiation by local factors. Bone,. 17:87S-91S 9

10 15. Takeda S, Elefteriou F, Levasseur R, Liu X, Zhao L, Parker KL, Armstrong D, Ducy P, Karsenty G (2002) Leptin regulates bone formation via the sympathetic nervous system. cell 111: Tatakis DN (1993) Interleukin-1 and bone metabolism: a review. J Periodontol. 64: Teitelbaum SL (2000) Bone resorption by osteoclasts. Science 289: Vaananen HK, Zhao H, Mulari M, Halleen JM (2000) The cell biology of osteoclast function. J Cell Sci 113 ( Pt 3): Weryha G, Leclere J (1995) Paracrine regulation of bone remodeling. Horm.Res 43:

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

Osteoporose og Parathyroideahormon

Osteoporose og Parathyroideahormon Osteoporose og Parathyroideahormon En analyse af Parathyroideahormons anabolske og katabolske virkning Osteoporosis and Parathyroid hormone An Analysis of Parathyroid Hormones Anabolic and Catabolic Function

Læs mere

Osteoporose er karakteriseret ved nedsat knoglemasse (bone mineral content (BMC) og

Osteoporose er karakteriseret ved nedsat knoglemasse (bone mineral content (BMC) og Patogenese v/bente L Langdahl og Mette Hitz Osteoporose er karakteriseret ved nedsat knoglemasse (bone mineral content (BMC) og bone mineral density (BMD)) og ændringer i den mikroskopiske arkitektur i

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

PARATHYROIDEA. Pseudohypoparathyreoidisme. Osteitis Cystica ell. fibrosa. PTH s hovedvirkninger:

PARATHYROIDEA. Pseudohypoparathyreoidisme. Osteitis Cystica ell. fibrosa. PTH s hovedvirkninger: PARATHYROIDEA Calcium homeostase og fosfat homeostase er koblet, da de reguleres af de samme hormoner (primært PTH og calcitriol), og da de kompleksbindes i krystaller. Parathyreoideahormon (PTH) Pre-

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi Se reflekser STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv få celler spredt beliggende her ses en fibroblast der bevæger sig henvoser en bunden af en dyrkningsskål http://iccbweb.med.harvard.edu/mitchisonlab/pages/migration.ht

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin

Læs mere

07-06-2013. Calcium. (passiv)/aktiv (Vitamin D) Syre. Fedt. Hvis intag. < 200 mg/dag Ca ++ PTH + Vita.D osteoclast aktivering.

07-06-2013. Calcium. (passiv)/aktiv (Vitamin D) Syre. Fedt. Hvis intag. < 200 mg/dag Ca ++ PTH + Vita.D osteoclast aktivering. 1-2 kg i kroppen (99% in skelet) Tre former: ionizeret, frit calcium (45%) protein bundet (45%) Opløselige komplekser; bundet til mindre organiske ioner, f.eks. citrat. Meget lav intra-celluært frit calcium

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer

Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Merete Aaboe 26.2.2014 Implantat undervisning Forelæsninger uge 9 Visitation af implantatpatient uge 10 Forelæsninger uge 12 Forelæsning

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Patogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og

Patogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og Patogenese 4 Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og produktion af immunglobuliner. Desuden forklares detaljeret om genmutationer, onko- og tumor suppressor gener og cytokiner med betydning for

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23 Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Mekanisk påvirkning af cellen

Mekanisk påvirkning af cellen Mekanisk påvirkning af cellen Ny indsigt i cellens opbygning skaber forståelse for effekten af fysioterapi på for eksempel muskler, sener og bindevæv AF TORBEN LUND, FYSIOTERAPEUT, EXAM. SCIENT OG HENNING

Læs mere

Denosumab. et lægemiddel til parenteral behandling af osteoporose. Farmakologi

Denosumab. et lægemiddel til parenteral behandling af osteoporose. Farmakologi Farmakologi Denosumab et lægemiddel til parenteral behandling af osteoporose Af Jens-Erik Beck Jensen og Lars Hyldstrup Biografi Jens-Erik Beck Jensen er speciallæge i intern medicin og medicinsk endokrinologi

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Osteoporose. Overlæge dr.med. Bente Langdahl. Medicinsk Endokrinologisk afd. Århus Sygehus THG

Osteoporose. Overlæge dr.med. Bente Langdahl. Medicinsk Endokrinologisk afd. Århus Sygehus THG Osteoporose Overlæge dr.med. Bente Langdahl Medicinsk Endokrinologisk afd. Århus Sygehus THG Osteoporose Osteoporose er en af de 8 folkesygdomme Osteoporose rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Rundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen

Rundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen Rundt om knoglerne Hvad er op og ned om knoglesundhed Myter om mælk og knogler Er det kun børn der har brug for mælk til knoglerne? Giver mælk knogleskørhed? Hvorfor er knogleskørhed så udbredt i de nordiske

Læs mere

Signalmekanismer i immunforsvaret. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Signalmekanismer i immunforsvaret. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Signalmekanismer i immunforsvaret Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Nano Faktor kappa Beta Forkortet NFkB Er et intracellulært signal der får celler til at aflæse gener der koder for inflammation

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis

Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis Odontologisk Institut, Københavns Universitet Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis Julie Grube Dreyer Katrine Glaston Stærmose Lotte Wind Mette Mark Flensborg hdj784 fpb368 dlt799

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Arbejdsfysiologi og Tests.

Arbejdsfysiologi og Tests. Arbejdsfysiologi og Tests www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Godt liv og bevægelse med knogleskørhed. Hjælp til selvhjælp

Godt liv og bevægelse med knogleskørhed. Hjælp til selvhjælp Godt liv og bevægelse med knogleskørhed Hjælp til selvhjælp Helle Hein Godt liv og bevægelse med knogleskørhed Hjælp til selvhjælp med tegninger af Claes Movin Frydenlund Godt liv og bevægelse med knogleskørhed

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Marie og August Krogh prisen 2012

Marie og August Krogh prisen 2012 Marie og August Krogh prisen 2012 Forskning i Stamceller - fra laboratorium til patientbehandling Moustapha Kassem Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Celleterapi Nyt behandlingsprincip

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

En enzymanalyse for kvantificering af intakt osteocalcin i plasma og serum A B C D E F. L Lave kontroller Dele 4174 1 stk.

En enzymanalyse for kvantificering af intakt osteocalcin i plasma og serum A B C D E F. L Lave kontroller Dele 4174 1 stk. Osteocalcin En enzymanalyse for kvantificering af intakt osteocalcin i plasma og serum MicroVue Osteocalcin EIA Sammendrag Klargøring af Reagens og Prøveeksemplar Forbered 1X Vaskebuffer (Fortynd 10X Vaskebuffer

Læs mere

Knogleheling - Direkte knogleheling og heling med callus!

Knogleheling - Direkte knogleheling og heling med callus! Knogleheling - Direkte knogleheling og heling med callus! Frank Damborg Kolding AO Middelfart 2015 Hvorfor nu det? Hvorfor nu det? Er der nogle helingsformer vi vil fremme? Er der nogle helingsformer vi

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud

Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud ewhelge@ifi.ku.dk EWH 2010 Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud Knoglemængde igennem livet Maksimal knoglemasse: 20-30 år. Størst stigning i knoglemasse under vækstspurten

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Frederiksberg Hospital

Frederiksberg Hospital Too loose or not too loose Knogleskintigrafi og proteseløsning Arne Borgwardt Ortopædkirurgisk afdeling Frederiksberg Hospital Frederiksberg Hospital 1. Fiksation af implantater 2. Løshed 3. Wolffs lov

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Eksempler. Formidling af kompleks, forskningsbaseret viden Osteoporose som case

Eksempler. Formidling af kompleks, forskningsbaseret viden Osteoporose som case Formidling af kompleks, forskningsbaseret viden Osteoporose som case Lars Qvortrup Danmarks Biblioteksskole Den Sorte Diamant, 21. juni 2007 Eksempler Belærende Irrelevant Nedladende 1 Dette er videnskab

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere