Sygeplejesymposium 2013 Torsdag den 28. november

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejesymposium 2013 Torsdag den 28. november"

Transkript

1 Sygeplejesymposium 2013 Torsdag den 28. november

2 Forord Året 2013 blev begivenhedsrigt. Den 1. februar 2013 lukkede vi Helsingør Hospital og etablerede ét hospital - Nordsjællands Hospital. Samlingen betød, at borgerne i Nordsjælland i dag har ét samlet hospital med tværgående specialiserede afdelinger på Nordsjællands Hospital - Hillerød og på Nordsjællands Hospital - Frederikssund og et nyt sundhedstilbud i Sundhedshuset Helsingør. Fusionen af hospitalerne har medført store forandringer. Forandringer, som har påvirket både personale og patienter. Det tager tid før en fusion er helt overstået, og en normal hverdag kan indfinde sig. Men som det ser ud i dag, er det en vellykket fusion, hvor langt de fleste medarbejdere har kunnet få opfyldt deres ønske til, hvilke områder man gerne vil arbejde med. På mange områder kan vi endog i dag se, at vi ved at samle kræfterne og kompetencerne og dele ud af erfaringerne kan skabe et markant kvalitetsløft i de sundhedsfaglige opgaver. Med etableringen af Nordsjællands Hospital formulerede vi Vision 2020: Patienternes hospital - først og fremmest. Som led i strategien for virkeliggørelse af visionen har vi sat konkrete mål for, hvad vi som hospital vil opnå inden for patienttilfredshed, patientsikkerhed og patientflow allerede i Det betyder, at vi har sat en dagsorden inden for både den patientoplevede, den faglige og den organisatoriske kvalitet. Jeg oplever, at alle ledere såvel som medarbejdere arbejder dedikeret på at nå målene, og jeg er derfor sikker på, at vi når dem. Med udgangen af 2013 afsluttes det nationale projekt Patientsikkert Sygehus. Vores deltagelse i projektet har været banebrydende for hospitalets måde at tænke og handle på. Vi har gjort alt for at leve op til de forventninger, der er blevet stillet til os i projektet. Forventninger om at redde flere liv og forebygge skader. Vi har lært, hvordan vi løbende skaber forandringer, der rent faktisk bliver til konkrete forbedringer for patienterne og deres sikkerhed, og vi har vist, at det kan lade sig gøre at skabe resultater inden for patientsikkerheden ved at samarbejde på tværs af fag og specialer. Alt i alt er jeg meget stolt af og glædes over, at vi på Nordsjællands Hospital er modige og dynamiske, når vi tør se på vores egen praksis, når vi åbent og gerne deler ny viden og helt friske data, og når vi stædigt bliver ved med at prøve nye metoder og hele tiden blive bedre. Hele tiden med fokus på en ting: Patienternes behov og sikkerhed. Det er langt fra alle store virksomheder, der kan præstere sådanne omvæltninger i tanke- og handlemåde.

3 Jeg har kun at sige jer tusind tak for et rigtigt spændende Et år, som har påvirket os alle sammen på den ene eller anden måde. Et år som helt sikkert endnu engang har sat Nordsjællands Hospital på landkortet som en fremragende arbejdsplads, hvor vi hver dag bestræber os på at tilbyde patienterne den bedst tænkelige pleje og behandling. Endelig vil jeg sige tak til symposiegruppen, som endnu engang har sikret, at det årlige sygeplejesymposium har et indhold, som er inspirerende og motiverende for os alle. Bente Ourø Rørth Hospitalsdirektør

4

5 Indhold Forord Bente Ourø Rørth Mobiliseringsforløb hos patienter med pneumoni... 4 Lise Notander Clausen, Mette Børgesen En kvalitativ metasyntese af patientoplevelser i forbindelse med akut sygedom... 6 Anette Sommer Klinik for voldtægtsofre... 8 Henriette Reenberg Relationskompetencen - et krav og behov for udvikling Louise Shiv, Charlotte Poulsen Implementering af den regionale diabetesvejledning Diabetes patienter - insulin og væskebehandling ved dysregulering, faste og anæstesi (voksne) i det Perioperative afsnit Julie Bach Ploug, Nina Klein Petersson NAPS - for bedre sedation til patienterne først og fremmest Anne Norbohm, Agnete Nielsen Brug af tjekliste kan højne kvaliteten af patientforløbet for patienter med blødende ulcus Lone Vinkel Hansen, Dorthe Oxholm Patientsikkerhed - forskellige resultater på forbedring af klinisk praksis på afsnitsniveau og på hospitalsniveau, indsatser fra Patientsikkert Sygehus Inge Ulriksen Early Warning Score s evne til at forudsige dødsfald hos patienter med akut apopleksi Jacob Liljehult Ledelse af forbedringsarbejde som en naturlig del af den daglige drift Karina Kilde, Elin S. Merklin Inviterede oplægsholdere Hanne Agerbak, Rasmus Bang, Alexandra Haucke Jacobsen, Helle Ploug Hansen Sygeplejeskeprisen - tidligere vindere Posterliste Symposiegruppen Sponsor... 31

6 Mobiliseringsforløb hos patienter med pneumoni Formål Formålet med dette studie er at se nærmere på den tidlige mobiliserings indvirkning på funktionsniveauet hos patienter med CAP (pneumoni) under indlæggelsen samt om det påvirker indlæggelsestiden. Derudover at se på hvilken effekt den tidlige mobilisering har på patienternes evne til at komme sig under og efter indlæggelsen. Baggrund I 2012 blev der udarbejdet et mindre retrospektivt studie på afdelingens sepsispatienter, hvor man kunne se, at der i denne patientgruppe var 25%, som blev udskrevet med et funktionsfald, målt i ADL. Det ses, at dette funktionsfald har en korrelation til utilstrækkelig mobilisering (bl.a. pga. manglende evne og lyst hos patienten samt travlhed blandt personalet). I Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling (LIA) har vi årligt ca patienter, der indlægges med en pneumoni. Der er en gennemsnitlig LOS (length of stay) på 10 dage (9,88), hvilket er meget højt. Årsagerne til dette kan være mange. Set ud fra det tidligere nævnte studie i afdelingen, kunne det tænkes, at mobilisering også spiller en rolle i forhold til funktionsniveau og indlæggelsestid hos denne patientgruppe. Med udgangspunkt i den induktive tankegang og udgivet litteratur, synes det derfor relevant at se på, om mobilisering kan påvirke disse faktorer. Metode Projektet er stadig på tegnebrættet, så den endelige metode er ikke afklaret endnu. Tankerne går på et randomiseret studie, hvor der blandt de inkluderede patienter trækkes lod om, hvilken gruppe de tilhører (interventionsgruppe/kontrolgruppe). Kontrolgruppen får sædvanlig pleje. Interventionsgruppen kommer til at deltage i et accelereret, progressivt træningsforløb. Den tiltænkte intervention under dette studie er 30 minutters daglig (kan deles op) mobilisering fra horisontal position til vertikal position med en stigning i aktivitet fra dag 1 til udskrivelsen. Inter- 4

7 ventionen skal starte indenfor 24 timer efter indlæggelse. Interventionen skal ske udover den normale pleje og behandling herunder lungefysioterapi og almindelig daglig mobilisering ved måltider og toiletbesøg. Resultat Vi har af gode grunde ikke opnået resultater endnu, men vi forventer, at projektet vil nedsætte funktionstab hos patienterne samt nedsætte indlæggelsestiden hos interventionsgruppen. Kontakt Lise Notander Clausen Klinisk Mette Børgesen Nordsjællands Hospital - Hillerød, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling 5

8 En kvalitativ metasyntese af patientoplevelser i forbindelse med akut sygdom Formål Formålet med undersøgelsen var at opnå en øget forståelse af patientoplevelser i forbindelse med akut sygdom samt, hvordan disse oplevelser efterfølgende påvirker patientens livssituation. Baggrund Nuværende praksis synes ikke, på tilstrækkelig vis, at tilgodese patienters behov for rehabilitering efter akut sygdom. For at kunne vurdere, om patienter har behov for rehabilitering, er det vigtigt at have viden om deres oplevelser ud fra forskellige tidsperspektiver. Metode Jeg anvendte Sandelowski & Barrosos (S&B) tilgang til en kvalitativ metasyntese, idet det er en metode, der systematisk integrerer og fortolker fund på tværs af forskellige kvalitative metodologiske tilgange. Først udførte jeg en systematisk litteratursøgning samt en systematisk vurdering af potentielt relevante referencer med inspiration fra S&B læseguide. Metasyntesen blev udført ved at integrere og fortolke fund på tværs af 24 kvalitative forskningsartikler vha. konstant komparativanalyse. Resultat Resultatet af den kvalitative metasyntese var, at patienter over 18 år oplever en forsinket erkendelse efter akut sygdom samt, at erkendelsen typisk sker efter udskrivelsen fra hospitalet. Typisk synes patienter at gennemgå et forløb bestående af 3 forskellige faser. Konklusion 1. Metode: Litteraturen viser, at kvalitativ forskning har bidraget til en selvstændig viden indenfor sygeplejen. På trods af dette synes denne viden sjældent at blive brugt i praksis - måske fordi kvalitativ forskning ikke er entydig, men dækker over mange forskellige 6

9 metoder. Sandelowski & Barrosos kvalitativ metasyntese synes at kunne øge anvendeligheden af de kvalitative studier i praksis ved at samle, integrere og fortolke den viden, der findes i eksisterende forskningsresultater på tværs af forskellige metoder og tilbyde en fortolkning (ny viden), der er mere end summen af delene. 2. Flere patienter oplever udskrivelsen som den mest stress-fyldte periode i forbindelse med akut sygdom samt, at de efter udskrivelsen oplever, at de mangler støtte og hjælp fra de sundhedsprofessionelle. Det synes at betyde en ændring af nuværende praksis, således at patientforløbet tilbyder, at de sundhedsprofessionelle kan støtte og hjælp patienten igennem alle 3 faser, dvs. - fra indlæggelsen til patienten efter udskrivelsen har genvundet mest mulig livskvalitet. Kontakt Annette Sommer Udviklings- og kvalitetskoordinator, Nordsjællands Hospital - Hillerød, Neurologisk Afdeling 7

10 Klinik for voldtægtsofre Formål At tilbyde fysisk og psykosocial omsorg, vejledning, rådgivning og behandling og dermed forebyggelse af traumer til borgere i Nordsjælland, der har været udsat for voldtægt eller seksualiserede overgreb. At tilbyde psykosocial omsorg, vejledning og rådgivning til ofrets nærmeste netværk. Baggrund Klinikken blev opstartet i 2001 i tæt samarbejde med Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre på baggrund af en folketingsbeslutning fra Klinikken fungerer som en satellitfunktion til Rigshospitalets nuværende Center for Seksuelle Overgreb (CFO), men med selvstændig ledelse og økonomi. Klinikken er dagligt bemandet med 2 faste sygeplejersker med særlige kompetencer, viden og lang erfaring. Begge gynækologiske sygeplejersker har en 4-årig psykodynamisk psykoterapeut uddannelse og en 2½-årig klinisk sexologisk uddannelse. Metode Alle borgere, der bliver henvist eller selv tager kontakt til klinikken, får en tid til samtale førstkommende hverdag. Kvinderne får her mulighed for at sætte ord på deres oplevelse af overgrebet og på hvilken måde, det har påvirket dem fysisk, psykisk og socialt. Vi fortæller kvinderne om de mest almindelige følelser, tanker og reaktioner, man kan have og forvente efter voldtægt eller seksualiseret vold samt, at der er forskel på, hvordan det kommer til udtryk for hver enkelt kvinde. Resultat Der kommer årligt mellem 55 og 65 kvinder og mænd i klinikken. Hovedparten er kvinder og 1-2 klienter er mænd. Antallet har været stabilt igennem de sidst 12 år. Det er de unge mellem 13 og 19 år, der kommer flest af. De udgør mellem 50 og 65% af alle henvendelser. Derefter udgør de årige 20-25% af alle henvendelser årige udgør 15-25% af alle henvendelser. 8

11 Konklusion Alle borgere og deres pårørende er utrolig glade for den hjælp, de samtaler og den omsorg, de får i Klinik for voldtægtsofre, hvilket de giver udtryk for ved afsluttende samtale. De har en oplevelse af, at de har kunnet anvende de værktøjer, de har fået undervejs i deres kriseforløb på en sådan måde, at de har kunnet magte de udfordringer, som livet har budt dem undervejs i krisen. Klinikkens rådgivning til pårørende har ligeledes været af stor betydnings for voldtægtsofret. Kontakt Henriette Reenberg Nordsjællands Hospital - Hillerød, Gynækologisk amb. G0211, Klinik for voldtægtsofre 9

12 Relationskompetencen - et krav og behov for udvikling Baggrund I en spørgeskemaundersøgelse, der omhandler organisering af arbejdsgange, fremgår det, at sygeplejerskerne efterlyser mere videndeling og faglig dialog indenfor deres egen faggruppe. Flere oplever, at de arbejder mere og mere individuelt og isoleret, og at det faglige fællesskab lider. Ud fra disse udsagn tolker vi, at netværks- og relationsskabende vilkår generelt opleves som svækkede i afsnittet. Det er et problem i forhold til de krav, organisationen stiller til sine ansatte jf. kompetencestrategien. Vi ønskede derfor at undersøge, hvilke faktorer der i det daglige arbejde kan fremme udviklingen af relationskompetencen. En udvikling i en personlig kompetence set ud fra et individuelt perspektiv, men også set ud fra, hvordan samspillet og de organisatoriske rammer kan påvirke denne proces. Metode På baggrund af problemstillingen har vi valgt at tage udgangspunkt i, hvordan begreberne kommunikation, videndeling og refleksion kan styrke udvikling af relationskompetencen hos den erfarne intensivsygeplejerske. Vores empiri er indsamlet gennem 3 interviews fra 3 forskellige organisatoriske positioner for at skabe et mere nuanceret billede af, hvordan man tænker, at sygeplejersken kan arbejde med sin kompetenceudvikling. Vore interviews udgør det empiriske grundlag for vores analyse, der opleves i 3 afsnit med den udvalgte teori. Den primære teori i projektet refererer til Gitte Haslebo s socialkonstruktivistiske tilgang, Schöns teori om refleksion - i - handling, Steen Wacherhausens opmærksomhed på brug af ikkeskolastisk viden samt Peter Holt Christensens bud på de organisatoriske rammers betydning. Konklusion Sygeplejerskernes relationskompetence kan udvikles i et samarbejdsmiljø, der er kendetegnet af tillid og rummelighed. De relationelle forhold har en væsentlig betydning for, om der sker en refleksion og hvordan og med hvem, der praktiseres en videndeling. Ud fra en socialkonstruktivistisk erkendelsesteori er det vigtigt, at personer påtager sig et relationelt ansvar med særlig opmærksomhed på sprog og kommunikation. Når der skabes respektfulde relationer, der inviterer til dialog, vil de gode vilkår for læring og udvikling fremmes. Mulighed for dialog er en forudsætning for at finde frem til egen andel af et begivenhedsforløb. 10

13 På denne måde understøtter både vores empiri og teori tanken om at tage udgangspunkt i den konkrete situation i den lokale kontekst. At man sammen sætter sig mål om, hvad det er, vi ønsker at skabe. Kontakt Louise Shiv Charlotte Poulsen Nordsjællands Hospital - Hillerød, Anæstesiologisk Afdeling, Intensiv afsnit

14 Implementering af den regionale diabetes vejledning Diabetes patienter - insulin og væskebehandling ved dysregulation, faste og anæstesi (voksne) i det Perioperative afsnit (Opvågningen) Formål At forsøge at identificere de forskellige problemstillinger og udfordringer der er i forbindelse med at benytte en vejledning på VIP Portalen. Det konkrete eksempel, som er valgt, er den regionale vejledning: Diabetespatienter- insulin- og væskebehandling ved dysregulation, faste og anæstesi (voksne). Endvidere at give et bud på hvordan en svært tilgængelig vejledning kan simplificeres og gøres mere anvendelig i den daglige praksis. Baggrund Baggrunden for dette projekt var en stillet opgave på diplommodulet; Udvikling i klinisk praksisdokumentation og implementering i relation til opvågningsforløb. En vejledning, som ikke var ordentligt implementeret i afdelingen, skulle vælges og danne baggrund for en analyse af mulige årsager og barrierer. Den valgte vejledning består af 14 sider indeholdende 2 instrukser. Baggrunden for at vælge denne vejledning var en del indrapporterede utilsigtede hændelser ved brugen af den samt en klar tilkendegivelse fra vores kolleger i afsnittet om, at den var vanskelig at anvende i praksis. Metode Metoden var et litteraturstudie i form af en opgave med fokus på implementering af vejledningen samt dokumentation og anvendelighed af denne. Resultat De centrale punkter / spørgsmål i opgaven er: Hvad er en vejledning/retningslinje/klinisk retningslinje? Er der forskel, og hvori består den? Kan man arbejde på at gøre vejledninger regionale og nationale fremfor lokale? Hvordan og hvorfor? Har vi nogle brugbare implementeringsstrategier i forhold til vores VIP vejledninger? Dokumentation af anvendte vejledninger 12

15 Hvordan kan vi som basissygeplejersker involvere os i arbejdet med at udforme vejledninger?g Et forsøg på at udarbejde en lokal grafisk udgave af den del af diabetesvejledningen, som vedrører opvågningsforløbet Konklusion Regionale og nationale vejledninger er tydeligt funderet i evidensbaseret viden. Det kan være en fordel at videndele mere på tværs af regioner og hospitaler, fremfor at udvikle og gøre et stort stykke arbejde i hver enkelt afdeling eller på hvert enkelt hospital. Succesfuld implementering af vores VIP vejledninger kræver en synlig og aktiv implementeringsstrategi samt en klar og præcis udformning af vejledningen, som sikrer anvendelighed i praksis. Vi kan og bør, som basissygeplejersker, involvere os i dette arbejde, da det er os, der skal omsætte vejledningerne til handling i det daglige arbejde med at sikre patienterne et sikkert og godt forløb - hver gang! Kontakt Julie Bach Ploug Nina Klein Petersson Nordsjællands Hospital - Hillerød, Anæstesiologisk Afdeling, Perioperativt afsnit

16 NAPS - for bedre sedation til patienterne først og fremmest Formål At skabe bedre smertebehandling/patientoplevelse ved endoskopiske undersøgelser. At forbedre mulighed for gode biopsier ved urolige patienter. Baggrund NAPS - Nurse Administered Propofol Sedation, det vil sige, at den NAPS-uddannede sygeplejerske giver bedøvelse med Propofol, som er et hurtigtvirkende sovemiddel til patienten. Herved falder patienten i søvn og mærker/oplever ikke smerter og ubehag under kikkertundersøgelsen. Under bedøvelsen trækker patienten selv vejret. Oprindeligt er NAPS-konceptet fra USA, hvor det har været brugt i mange år. Uddannelsen og behandlingen er udviklet på Gentofte Hospital, endoskopiafsnit, i september Vi synes, at borgere i Nordsjælland også skal have mulighed for denne bedøvelsesform. Dog er der nogle begrænsninger i Propofolbedøvelsen, som gør, at visse patienter ikke kan bedøves på denne måde. Metode Der er i afsnittet ansat 1 sygeplejerske, der er NAPS-uddannet. Desuden er 2 sygeplejersker under uddannelse. Uddannelsen begynder med 3 dages teoretisk og praktisk kursus i Simulatorenheden på Herlev Hospital. Derefter er der sidemandsoplæring på stuen og teoretisk oplæring på afsnittet til de 2 sygeplejersker under uddannelse. Sygeplejerskerne undervises i luftvejshåndtering i Anæstesiologisk Afdeling. Med støtte fra Anæstesiologisk Afdeling tilbyder vi nu NAPS på en undersøgelsesstue, hvor vi udvælger de patienter, der kan bedøves med Propofol. Lægen, der skal udføre undersøgelsen i Propofolbedøvelse, skal også på kursus 3 dage i Simulatorenheden, Herlev Hospital. Resultat Vi har på nuværende tidspunkt bedøvet 79 patienter. Heraf har der været komplikationer på 2 patienter. Komplikationerne klarede vi selv uden hjælp fra anæstesien. Vi er i gang med at øge antallet af endoskopier på NAPS-stuen, og vi kan tage flere patienter til 14

17 undersøgelse, der tidligere skulle undersøges i fuld bedøvelse på OP. Desuden er vi i gang med at udarbejde en patienttilfredshedsundersøgelse for de patienter, der har været til undersøgelse både i den traditionelle bedøvelse med Dormicum og Fentanyl og med Propofol. Patienterne giver udtryk for meget tilfredshed med NAPS. Konklusion Det hurtigtvirkende bedøvelsesmiddel, Propofol, kan håndteres patientsikkert efter uddannelse af sygeplejerskerne. Gladere patienter - specielt de patienter, der er meget angste og bange før undersøgelserne. Vi benytter stadig Dormicum og Fentanyl til mange af vore patienter, og det er stadig gode angstdæmpende og smertestillende præparater at benytte til de patienter, der ikke kan få Propofol. Kontakt Anne Norrbohm Agnete Nielsen Nordsjællands Hospital - Hillerød, Kirurgisk Afdeling, Afsnit K

18 Brug af tjekliste kan højne kvaliteten af patientforløbet for patienter med blødende ulcus Formål At sikre at patienter med blødende ulcus får ensartet observation, pleje og behandling. Baggrund Patienter med blødende ulcus er i højrisiko for re-blødning og har en høj morbiditet og mortalitet. Patientforløbet bærer præg af flere overgange mellem afsnit eksempelvis mellem intermediær afsnit (IMA), opvågningsafsnittet og sengeafsnit. Det er vigtigt at disse overgange sker uden informationstab. Ved at anvende Forrest-klassifikationen er det muligt at etablere et fælles sprog og en ens forståelse for pleje og behandling. Metode PDSA er anvendt til implementeringen af Forrest-klassifikationen på IMA medførende, at daglige rutiner optimeres, således at sygeplejerskernes arbejdsgange blev lettere. Personalet i IMA blev undervist i Forrest-klassifikationen (figur 1). Ved at monitorere indsatsen med seriediagrammer var det muligt at foretage yderligere undervisning, når der ankom nye læger. Resultat Figur 2 viser procentsatsen af, hvor mange patienter der er scoret ved hjælp af Forrest-klassifikationen. Figur 3 viser liggetiden for de enkelte patienter, medianen lander på de 48 timer, som er rekommanderet. De patienter, der har en kortere liggetid, er patienter, der overføres til intensiv afsnit (ITA) på grund af forværring af tilstanden. Konklusion Brug af tjeklister kan optimere patientforløbet for patienter med blødende ulcus. Det tværfaglige samarbejde er forbedret, således at kvaliteten og patientsikkerheden er højnet. 16

19 Figur 1 Figur 2 Figur 3 Kontakt Lone Vinkel Hansen Dorthe Oxholm Nordsjællands Hospital - Hillerød, Anæstesiologisk Afdeling, Intermediær afsnit (IMA)

20 Patientsikkerhed - forskellige resultater på forbedring af klinisk praksis på afsnitsniveau og på hospitalsniveau, indsatser fra Patientsikkert Sygehus Formål At forebygge hospitalsinducerede skader og reducere forebyggelige dødsfald. At opbygge en proaktiv sikkerhedskultur. Baggrund Nordsjællands Hospital - Hillerød er valgt som 1 af 5 hospitaler i Danmark som Patientsikkert Sygehus, (PSS). Formålet med arbejdet er at reducere skader på hospitalet med 30% og at reducere dødsfald med 15%. Metode Forbedringsmodellen, herunder brug af PDSA (Plan Do Study - Act), er gennemgående metode. I metoden indgår, at man løbende afprøver, PDSA, om de forbedringer man planlægger også virker efter hensigten mhp. at nå det fastlagte mål. Dette gøres ved løbende justeringer af de planlagte forbedringer, hyppige monitoreringer på data og ugentlige opfølgninger. På hospitalsplan følges data på afsnitsniveau mht. spredning, processer og resultater. På afsnitsniveau anvendes egne data til at identificere og monitorere forbedringer. Anvendelse af forbedringsmodellen har vist behov for kompetenceudvikling, og et program for alle mellemledere er påbegyndt. Patientcases anvendes mhp. læring på afsnitsniveau og i hospitalets kvalitetsråd. Nordsjællands Hospital - Hillerød har etableret et samarbejde med den skotske region Tayside for at opbygge et internationalt netværk for kontinuerlig udvikling og læring. Resultat I oplæggene præsenteres forskellige resultater på forbedring af klinisk praksis på afsnitsniveau, og der vises resultater på hospitalsniveau. Der gives eksempler på, hvordan brug af forbedringsmetoden og anvendelse af data på flere niveauer på hospitalet medvirker til at fremme en proaktiv sikkerhedskultur. 18

21 Konklusion Forbedringsmodellen er et kendt redskab i kvalitetsarbejdet. Vores erfaring er, at modellen nu er mere integreret i kvalitetsarbejdet, uanset fokus er for forbedring. Der er opbygget en organisering med stærk ledelsesforankring og synlighed af sikkerhedstavler på afsnitsniveau, der medvirker til at fremme en proaktiv sikkerhedskultur. Kontakt Inge Ulriksen Projektkoordinator, Nordsjællands Hospital - Hillerød, Kvalitetsafdelingen 19

22 Early Warning Score s evne til at forudsige dødsfald hos patienter med akut apopleksi Formål Formålet er at undersøge, hvor god Early Warning Score (EWS) er til at forudsige dødeligheden hos patienter med akut apopleksi. Baggrund Når patienternes apopleksi forværres eller patienterne dør, bliver dette ofte varslet af forandringer i vitalværdierne. Der er derfor behov for systematiske og effektive værktøjer, der kan identificere patienter, som er i risiko for forværring - tidligt nok til, at der kan handles på det. Metode Alle patienter, som blev indlagt med akut apopleksi på Nordsjællands Hospital - Hillerød fra maj til september 2012, blev inkluderet i et retrospektivt kohortestudie. Vitale værdier blev målt umiddelbart efter indlæggelsen på afdelingen og mindst 2 gange dagligt igennem hele indlæggelsen. Der blev lavet analyse af validiteten af EWS og af prognosen for patienterne. Resultat Af de 274 patienter, der blev inkluderet, døde 24 patienter indenfor 30 dage. Arealet under ROC kurven var for EWS ved indlæggelsen 0,856 (95% CI 0,760-0,951; p-værdi < 0,001) og for den højeste EWS under indlæggelsen 0,949 (95% CI 0,919-0,980; p-værdi < 0,001). Arealet under ROC kurven kan ses som et mål for, hvor ofte vi kan forvente at vurdere rigtigt. Hvis AUROC er 0,95, vil vi altså vurdere rigtigt i 95% af tilfældene og forkert i 5%. Efter 30 dage var mortalitetsraten henholdsvis: 2% for indlæggelses EWS % for indlæggelses EWS 2-4 og 63% for indlæg-gelses EWS 5 Konklusion EWS er et enkelt og præcist mål for, hvor høj risiko patienten har for at dø efter en apopleksi. Fordelen er, at man får et enkelt tal, som nemt kan fortolkes og som kan hjælpe sygeplejerskerne med at tage beslutninger i den kliniske hverdag. 20

23 Kontakt Jacob Liljehult Klinisk Nordsjællands Hospital - Hillerød, Neurologisk Afdeling 21

24 Ledelse af forbedringsarbejde som en naturlig del af den daglige drift Formål At belyse hvordan systematisk arbejde med kvalitetsforbedring har højnet patientsikkerheden og fagligheden i Akutklinikken. Baggrund I forbindelse med fusionen af akutområdet på Nordsjællands Hospital, februar 2013, blev Akutklinikken, Frederikssund, døgnåben og fik et markant større indtag af medicinske patienter. Medarbejderstaben blev øget tilsvarende; 12 medarbejdere fra Akutklinikken Hillerød, 14 medarbejdere fra Frederikssund og 10 nyansatte varetager nu modtagelsen og plejen af de akutte medicinske patienter. Med overliggende patienter steg kravene til dokumentation, revurdering i form af Early Warning Score (EWS) og til sygeplejen. Med disse forandringer opstod et behov for struktur og nye arbejdsgange. Således gik planlægningen af sikkerheds-, udviklings- og kvalitetsarbejdet i gang. Da vurdering og revurdering af den akutte patient er en af Akutklinikkens vigtigste opgaver, af hensyn til patientsikkerhed, pleje og behandling, valgte vi, som afdelingssygeplejerske og udviklings- og kvalitetskoordinator, at sætte fokus på den primære triage og EWS. Metode I starten byggede metoden på de erfaringer, vi havde fra tidligere implementeringsprocesser; udarbejdelse af handleplaner og evaluering på baggrund af data. I forbindelse med deltagelse på lederprogrammet - "Ledelse af kvalitetsforbedringer" overgik vi til en systematisk anvendelse af forbedringsmodellen PDSA. Data indsamles hver uge og anvendes til at identificere og monitorere forbedringer. Resultaterne synliggøres, diskuteres og fejres med medarbejderne. Resultat Der er skabt en sikker og stabil proces, der fungerer på alle tider af døgnet og alle ugedage, som føres videre i modtagende sengeafdeling og dermed sikrer optimal observation og behandling. 22

25 Konklusion En systematisk anvendelse af forbedringsmodellen PDSA (Plan Do Study Act), personlig støtte og opfølgning, anerkendelse, tilstedeværelse, solidaritet, tillid, tryghed og stolthed har været med til at motivere medarbejderne og har skabt en lærings- og forbedringskultur. Følelsen af medejerskab i forandringsprocesserne har været meningsskabende og dermed fordrende for at ville opnå et godt resultat. Dermed er forbedringsarbejdet og anvendelse af data blevet en naturlig del af den daglige drift i Akutklinikken. Kontakt Karina Kilde Udviklings- og kvalitetskoordinator, Elin S. Merklin Nordsjællands Hospital - Frederikssund, Akutklinikken 23

26 Inviterede oplægsholdere Analyse af rumudnyttelse samt kontakt og kommunikation i Fællesambulatoriet v/ Hanne Agerbak Sporbarhed - Hvordan lokalisering kan anvendes til at styrke kerneopgaven v/ Rasmus Bang Patienthotellet - som experimentarium for Det Nye Hospital v/ Alexandra Haucke Jacobsen Hvem bestemmer her? Aktive og passive patienter v/ Helle Ploug Hansen 24

27 Kontakt Hanne Agerbak Administrations- og Nordsjællands Hospital, Hospitalsdirektionen Rasmus Bang Nordsjællands Hospital, Hospitalsdirektionen Alexandra Haucke Jacobsen Nordsjællands Hospital, Patienthotellet Helle Ploug Hansen Professor, IST - Helbred, Menneske og Syddansk Universitet, Odense 25

28 Sygeplejerskeprisen År Navn Arbejdssted Titel 2003 Eva Ellegaard Jønsson Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital Skal - skal ikke - om anvendelse af muslingeskaller til sårede brystvorter 2004 Pia Christensen Scleroseteamet, Esbønderup, Hillerød Hospital 2005 Inge Gottlieb Kardiologisk Klinik, Hillerød Hospital Initiativ til rehabiliteringsenhed for iskæmiske patienter 2006 Bente Jensen Pædiatrisk Afdeling, Hillerød Hospital Smertebehandling til nyopererede børn 2007 Helle Kjerrumgaard Intensivafsnit, Anæstesiologisk Afdeling, Helsingør Hospital Dagbøger til respiratorpatienter 2008 Marie Lavesen Lungemedicinsk afsnit, Hillerød Hospital Rehabilitering af KOL-patienter 26

29 År Navn Arbejdssted Titel 2009 Mette Kragh Thuesen Endokrinologisk afsnit, Hillerød Hospital Patientens behov skal altid være i centrum, der skal være plads til omsorg for de pårørende - og kvaliteten i patientforløbene skal være høj 2010 Claus Skriver Akutafdelingen, Hillerød Hospital Arbejde med procestriage som et akut medicinsk redskab 2011 Birgitte Holst Wiehl Gynækologisk & Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital Fokus på patienternes sikkerhed og oplevelser, stor faglig professionalisme, undervisning og høj motivering af sygeplejestuderende i den daglige praksis 2012 Anne Marie Kodal Anæstesiologisk Afdeling, Hillerød Hospital Implementering af Mobilt Akut Team (MAT) på Hillerød Hospital og engagement i Patientsikkert Sygehus 2012, Anne Marie Kodal og Bente Ourø Rørth 27

30 Posterliste 1 First do no harm - The use of IHI Global Trigger Tool (GTT) to recognize hidden problems Anne Marie Kodal, projektleder - Minna Nielsen, UKK - Anne-Marie Schlüter, UKK Anæstesiologisk Afdeling, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling og Kirurgisk Afdeling 2 Intensiv delirium Doris Christensen, Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Anæstesiologisk Afdeling 3 Limited care konceptet i Hæmodialysen Ditte Nøddeskov Ludvigsen, klinisk sygeplejespecialist - Pia Trojan, afdelingssygeplejerske - Dorte Orry Baggers, sygeplejerske Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling 4 Prototyping processes for a pressure free ward Anne Marie Hamilton Jee, klinisk sygeplejespecialist - Lene Hamberg, ledende oversygeplejerske - Annette Sommer, UKK - Ina Dyrdal, afdelingssygeplejerske - Anne Pontoppidan, UKK Flere afdelinger 5 Restitution af patienter efter intensiv terapi, RAPIT - Et multicenterstudie på udvalgte afsnit i Danmark Janet Froulund Jensen, ph.d.-studerende Anæstesiologisk Afdeling Præsentation v/ Randi Lykke Hansen, sygeplejerske 6 Den ældre indlagte medicinske patient - Funktionsniveau integreret i de daglige aktiviteter Marianne Larsen, sygeplejerske - Nina Bendik-Poulsen, sygeplejerske Afd. H, Nordsjællands Hospital - Frederikssund 7 Triagering i Akutafdelingen Tine M. Frandsen, UKK Akutafdelingen 28

31 8 Triagering i Gynækologisk Afdeling Gitte Ånerud, sygeplejerske - Ingrid Munch, afdelingssygeplejerske Gynækologisk Afdeling 9 Træningsapplikation for deltagere på KOL-rehabilitering Karina Tønder, sygeplejerske - Maria Lavesen, sygeplejerske Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling 10 Læringsredskaber i Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Helle Clausen, uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anæstesiologisk Afdeling 11 Nursing actions affect the functioning of elderly patients with sepsis Lise Notander Clausen, sygeplejerske Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling 12 Hvem scorer hvad? Hvad EWS er patienterne? EWS hvordan synliggøres algoritmen? Christina Korsgaard, sygeplejerske - Christina Solberg, sygeplejerske - Gitte Rud, sygeplejerske - Helle Hasfeldt Larsen, sygeplejerske Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling 13 Sygeplejestuderendes håndhygiejne, når de er i klinisk undervisning i Modul 1 og 2 Hanne Gerda Nielsen, klinisk vejleder - Lisbeth Trnka, sygeplejerske Kirurgisk Afdeling 14 Den unge patient i Børne- og ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital Grete Teilmann, afdelingslæge - Helle Jensen, klinisk sygeplejespecialist Børne- og ungeafdelingen 29

32 Symposiegruppen Anne Birch-Grande Teamkoordinator i Det Sygeplejefaglige Team Uddannelseshuset, HR & Uddannelse, Gentofte Hospital Annemette Lundmark Kvalitets- og udviklingskoordinator Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød Doris Christensen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød Ingelise Reventlov Husted Klinisk vejleder Kirurgisk Afdeling 0141, Nordsjællands Hospital - Hillerød Lene Lykke Jensen Afdelingssygeplejerske Neurologisk Afdeling N 0871, Nordsjællands Hospital - Hillerød Mette Kofoed Ledende oversygeplejerske Øre-, Næse- & Halsafdelingen, Nordsjællands Hospital - Hillerød Layout: Helle Sinkbæk Jensen og Anette Jacqueline Madsen Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød Foto & tryk: Anders Rasmussen og Kresten Scheel AV-afdelingen, Nordsjællands Hospital - Hillerød Grafik: Colourbox 30

33 Sponsor Vi takker Dansk Sygeplejeråd, der har ydet tilskud til Sygeplejesymposiet år

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE SOM EN NATURLIG DEL AF DEN DAGLIGE DRIFT UKK Karina Kilde Afdelingssygeplejerske Elin S. Merklin Akutklinikken NOH Frederikssund BAGGRUND Tiden efter fusionen: Personalemæssigt

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden

Læs mere

Endnu mere patientsikkert

Endnu mere patientsikkert Nr. 29 8. september 2014 INDHOLD: Fremgang for patientsikkerheden Få indblik i Brugerproces 2014 Nordsjællands Hospital med i landsdækkende tv-projekt Simulationstræning på barselsgangen får støtte fra

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Og nomineret til Patienternes Pris er

Og nomineret til Patienternes Pris er Nr. 41 25. november 2014 INDHOLD: Nominerede til Patienternes Pris 545.000 kr. til KOL-forskning Sygeplejerskepris uddelt Koret på juletourné Julemenuen 2014 Og nomineret til Patienternes Pris er 160 patienter

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11.

Læs mere

Så skal vi igen til sygeplejesymposium. Ligesom vi har været det mange gange før. Og vi glæder os!

Så skal vi igen til sygeplejesymposium. Ligesom vi har været det mange gange før. Og vi glæder os! Forord Så skal vi igen til sygeplejesymposium. Ligesom vi har været det mange gange før. Og vi glæder os! Vi skal dele viden med hinanden og blive inspirerede, så vi sammen kan iværksætte relevante faglige

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Oversigt over workshops på årsmødet den 10. 11. januar 2014

Oversigt over workshops på årsmødet den 10. 11. januar 2014 Beskrivelse af workshops Oversigt over workshops på årsmødet den 10. 11. januar 2014 Mål med mening (3 timer) Er overlevelsen efter akut myokardieinfarkt forbedret? Har vi færre infektioner? Er vi blevet

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår Vicedirektør Gert Hagelskjær Vores nye (dobbelt-) rolle Driftsherre med store visioner for det gode patientforløb i det nuværende hospital Kommende bruger

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

På Tværs Nr. 31 > 24. oktober 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler

På Tværs Nr. 31 > 24. oktober 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler På Tværs Nr. 31 > 24. oktober 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Ny traumestue indviet Forskningsresultater præsenteret på stor konference for lungesygdomme

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Forbedringsmodellen Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Læringsmål Efter oplægget vil du: Få et oveblik over landskabet i forbedringsarbejdet

Læs mere

Værktøj som understøtter forbedringsarbejde. Rapid fire Dorthe Crüger, Vagn Bach, Lonnie Terkildsen; Anna Marie Clausen og Mette Østergaard

Værktøj som understøtter forbedringsarbejde. Rapid fire Dorthe Crüger, Vagn Bach, Lonnie Terkildsen; Anna Marie Clausen og Mette Østergaard Værktøj som understøtter forbedringsarbejde Rapid fire Dorthe Crüger, Vagn Bach, Lonnie Terkildsen; Anna Marie Clausen og Mette Østergaard 2011-03-11 Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2 Rapid fire fyr

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Programoversigt Abstracts Posterudstilling

Programoversigt Abstracts Posterudstilling Velkommen til den årlige Dokumentationskonference. ved Dansk Sygeplejeselskab (DASYS). Dokumentationskonferencen 2012 Fra daglig praksis til kliniske indikatorer og retur Programoversigt Abstracts Posterudstilling

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Relationel Koordinering

Relationel Koordinering Relationel Koordinering fælles forståelse, fælles sprog, bedre samarbejde Program 18. september 2013 RELATIONEL KOORDINERING vejen til bedre tværgående ledelse i den offentlige sektor? Du har nu muligheden

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør Nr. 37 27. oktober 2014 INDHOLD: Tomas Joen Jakobsen konstitueret som vicedirektør To mio. kr. til motionstilbud til overvægtige børn Er du klar til Windows 7? Ny og forbedret kursusportal Ansættelsesstop

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 10, 8000 Aarhus C Program Kl. 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Status for implementering af Kompetencevurdering i praksis FS SASMO Vejle Center Hotel 29. oktober 2013 Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013

På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013 På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Sundhedshuset Helsingør er åbnet E-mailkultur Forskningens nytårskur Kompetencekort

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 44 > 11. november 2009

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 44 > 11. november 2009 På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 44 > 11. november 2009 Nyhedsbrevet indeholder Forskningens Dag Kortere ventetid på elektiv ortopædkirurgi i Frederikssund NIV-træning hjælper KOL patienter

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere