Sygeplejesymposium 2013 Torsdag den 28. november

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejesymposium 2013 Torsdag den 28. november"

Transkript

1 Sygeplejesymposium 2013 Torsdag den 28. november

2 Forord Året 2013 blev begivenhedsrigt. Den 1. februar 2013 lukkede vi Helsingør Hospital og etablerede ét hospital - Nordsjællands Hospital. Samlingen betød, at borgerne i Nordsjælland i dag har ét samlet hospital med tværgående specialiserede afdelinger på Nordsjællands Hospital - Hillerød og på Nordsjællands Hospital - Frederikssund og et nyt sundhedstilbud i Sundhedshuset Helsingør. Fusionen af hospitalerne har medført store forandringer. Forandringer, som har påvirket både personale og patienter. Det tager tid før en fusion er helt overstået, og en normal hverdag kan indfinde sig. Men som det ser ud i dag, er det en vellykket fusion, hvor langt de fleste medarbejdere har kunnet få opfyldt deres ønske til, hvilke områder man gerne vil arbejde med. På mange områder kan vi endog i dag se, at vi ved at samle kræfterne og kompetencerne og dele ud af erfaringerne kan skabe et markant kvalitetsløft i de sundhedsfaglige opgaver. Med etableringen af Nordsjællands Hospital formulerede vi Vision 2020: Patienternes hospital - først og fremmest. Som led i strategien for virkeliggørelse af visionen har vi sat konkrete mål for, hvad vi som hospital vil opnå inden for patienttilfredshed, patientsikkerhed og patientflow allerede i Det betyder, at vi har sat en dagsorden inden for både den patientoplevede, den faglige og den organisatoriske kvalitet. Jeg oplever, at alle ledere såvel som medarbejdere arbejder dedikeret på at nå målene, og jeg er derfor sikker på, at vi når dem. Med udgangen af 2013 afsluttes det nationale projekt Patientsikkert Sygehus. Vores deltagelse i projektet har været banebrydende for hospitalets måde at tænke og handle på. Vi har gjort alt for at leve op til de forventninger, der er blevet stillet til os i projektet. Forventninger om at redde flere liv og forebygge skader. Vi har lært, hvordan vi løbende skaber forandringer, der rent faktisk bliver til konkrete forbedringer for patienterne og deres sikkerhed, og vi har vist, at det kan lade sig gøre at skabe resultater inden for patientsikkerheden ved at samarbejde på tværs af fag og specialer. Alt i alt er jeg meget stolt af og glædes over, at vi på Nordsjællands Hospital er modige og dynamiske, når vi tør se på vores egen praksis, når vi åbent og gerne deler ny viden og helt friske data, og når vi stædigt bliver ved med at prøve nye metoder og hele tiden blive bedre. Hele tiden med fokus på en ting: Patienternes behov og sikkerhed. Det er langt fra alle store virksomheder, der kan præstere sådanne omvæltninger i tanke- og handlemåde.

3 Jeg har kun at sige jer tusind tak for et rigtigt spændende Et år, som har påvirket os alle sammen på den ene eller anden måde. Et år som helt sikkert endnu engang har sat Nordsjællands Hospital på landkortet som en fremragende arbejdsplads, hvor vi hver dag bestræber os på at tilbyde patienterne den bedst tænkelige pleje og behandling. Endelig vil jeg sige tak til symposiegruppen, som endnu engang har sikret, at det årlige sygeplejesymposium har et indhold, som er inspirerende og motiverende for os alle. Bente Ourø Rørth Hospitalsdirektør

4

5 Indhold Forord Bente Ourø Rørth Mobiliseringsforløb hos patienter med pneumoni... 4 Lise Notander Clausen, Mette Børgesen En kvalitativ metasyntese af patientoplevelser i forbindelse med akut sygedom... 6 Anette Sommer Klinik for voldtægtsofre... 8 Henriette Reenberg Relationskompetencen - et krav og behov for udvikling Louise Shiv, Charlotte Poulsen Implementering af den regionale diabetesvejledning Diabetes patienter - insulin og væskebehandling ved dysregulering, faste og anæstesi (voksne) i det Perioperative afsnit Julie Bach Ploug, Nina Klein Petersson NAPS - for bedre sedation til patienterne først og fremmest Anne Norbohm, Agnete Nielsen Brug af tjekliste kan højne kvaliteten af patientforløbet for patienter med blødende ulcus Lone Vinkel Hansen, Dorthe Oxholm Patientsikkerhed - forskellige resultater på forbedring af klinisk praksis på afsnitsniveau og på hospitalsniveau, indsatser fra Patientsikkert Sygehus Inge Ulriksen Early Warning Score s evne til at forudsige dødsfald hos patienter med akut apopleksi Jacob Liljehult Ledelse af forbedringsarbejde som en naturlig del af den daglige drift Karina Kilde, Elin S. Merklin Inviterede oplægsholdere Hanne Agerbak, Rasmus Bang, Alexandra Haucke Jacobsen, Helle Ploug Hansen Sygeplejeskeprisen - tidligere vindere Posterliste Symposiegruppen Sponsor... 31

6 Mobiliseringsforløb hos patienter med pneumoni Formål Formålet med dette studie er at se nærmere på den tidlige mobiliserings indvirkning på funktionsniveauet hos patienter med CAP (pneumoni) under indlæggelsen samt om det påvirker indlæggelsestiden. Derudover at se på hvilken effekt den tidlige mobilisering har på patienternes evne til at komme sig under og efter indlæggelsen. Baggrund I 2012 blev der udarbejdet et mindre retrospektivt studie på afdelingens sepsispatienter, hvor man kunne se, at der i denne patientgruppe var 25%, som blev udskrevet med et funktionsfald, målt i ADL. Det ses, at dette funktionsfald har en korrelation til utilstrækkelig mobilisering (bl.a. pga. manglende evne og lyst hos patienten samt travlhed blandt personalet). I Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling (LIA) har vi årligt ca patienter, der indlægges med en pneumoni. Der er en gennemsnitlig LOS (length of stay) på 10 dage (9,88), hvilket er meget højt. Årsagerne til dette kan være mange. Set ud fra det tidligere nævnte studie i afdelingen, kunne det tænkes, at mobilisering også spiller en rolle i forhold til funktionsniveau og indlæggelsestid hos denne patientgruppe. Med udgangspunkt i den induktive tankegang og udgivet litteratur, synes det derfor relevant at se på, om mobilisering kan påvirke disse faktorer. Metode Projektet er stadig på tegnebrættet, så den endelige metode er ikke afklaret endnu. Tankerne går på et randomiseret studie, hvor der blandt de inkluderede patienter trækkes lod om, hvilken gruppe de tilhører (interventionsgruppe/kontrolgruppe). Kontrolgruppen får sædvanlig pleje. Interventionsgruppen kommer til at deltage i et accelereret, progressivt træningsforløb. Den tiltænkte intervention under dette studie er 30 minutters daglig (kan deles op) mobilisering fra horisontal position til vertikal position med en stigning i aktivitet fra dag 1 til udskrivelsen. Inter- 4

7 ventionen skal starte indenfor 24 timer efter indlæggelse. Interventionen skal ske udover den normale pleje og behandling herunder lungefysioterapi og almindelig daglig mobilisering ved måltider og toiletbesøg. Resultat Vi har af gode grunde ikke opnået resultater endnu, men vi forventer, at projektet vil nedsætte funktionstab hos patienterne samt nedsætte indlæggelsestiden hos interventionsgruppen. Kontakt Lise Notander Clausen Klinisk Mette Børgesen Nordsjællands Hospital - Hillerød, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling 5

8 En kvalitativ metasyntese af patientoplevelser i forbindelse med akut sygdom Formål Formålet med undersøgelsen var at opnå en øget forståelse af patientoplevelser i forbindelse med akut sygdom samt, hvordan disse oplevelser efterfølgende påvirker patientens livssituation. Baggrund Nuværende praksis synes ikke, på tilstrækkelig vis, at tilgodese patienters behov for rehabilitering efter akut sygdom. For at kunne vurdere, om patienter har behov for rehabilitering, er det vigtigt at have viden om deres oplevelser ud fra forskellige tidsperspektiver. Metode Jeg anvendte Sandelowski & Barrosos (S&B) tilgang til en kvalitativ metasyntese, idet det er en metode, der systematisk integrerer og fortolker fund på tværs af forskellige kvalitative metodologiske tilgange. Først udførte jeg en systematisk litteratursøgning samt en systematisk vurdering af potentielt relevante referencer med inspiration fra S&B læseguide. Metasyntesen blev udført ved at integrere og fortolke fund på tværs af 24 kvalitative forskningsartikler vha. konstant komparativanalyse. Resultat Resultatet af den kvalitative metasyntese var, at patienter over 18 år oplever en forsinket erkendelse efter akut sygdom samt, at erkendelsen typisk sker efter udskrivelsen fra hospitalet. Typisk synes patienter at gennemgå et forløb bestående af 3 forskellige faser. Konklusion 1. Metode: Litteraturen viser, at kvalitativ forskning har bidraget til en selvstændig viden indenfor sygeplejen. På trods af dette synes denne viden sjældent at blive brugt i praksis - måske fordi kvalitativ forskning ikke er entydig, men dækker over mange forskellige 6

9 metoder. Sandelowski & Barrosos kvalitativ metasyntese synes at kunne øge anvendeligheden af de kvalitative studier i praksis ved at samle, integrere og fortolke den viden, der findes i eksisterende forskningsresultater på tværs af forskellige metoder og tilbyde en fortolkning (ny viden), der er mere end summen af delene. 2. Flere patienter oplever udskrivelsen som den mest stress-fyldte periode i forbindelse med akut sygdom samt, at de efter udskrivelsen oplever, at de mangler støtte og hjælp fra de sundhedsprofessionelle. Det synes at betyde en ændring af nuværende praksis, således at patientforløbet tilbyder, at de sundhedsprofessionelle kan støtte og hjælp patienten igennem alle 3 faser, dvs. - fra indlæggelsen til patienten efter udskrivelsen har genvundet mest mulig livskvalitet. Kontakt Annette Sommer Udviklings- og kvalitetskoordinator, Nordsjællands Hospital - Hillerød, Neurologisk Afdeling 7

10 Klinik for voldtægtsofre Formål At tilbyde fysisk og psykosocial omsorg, vejledning, rådgivning og behandling og dermed forebyggelse af traumer til borgere i Nordsjælland, der har været udsat for voldtægt eller seksualiserede overgreb. At tilbyde psykosocial omsorg, vejledning og rådgivning til ofrets nærmeste netværk. Baggrund Klinikken blev opstartet i 2001 i tæt samarbejde med Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre på baggrund af en folketingsbeslutning fra Klinikken fungerer som en satellitfunktion til Rigshospitalets nuværende Center for Seksuelle Overgreb (CFO), men med selvstændig ledelse og økonomi. Klinikken er dagligt bemandet med 2 faste sygeplejersker med særlige kompetencer, viden og lang erfaring. Begge gynækologiske sygeplejersker har en 4-årig psykodynamisk psykoterapeut uddannelse og en 2½-årig klinisk sexologisk uddannelse. Metode Alle borgere, der bliver henvist eller selv tager kontakt til klinikken, får en tid til samtale førstkommende hverdag. Kvinderne får her mulighed for at sætte ord på deres oplevelse af overgrebet og på hvilken måde, det har påvirket dem fysisk, psykisk og socialt. Vi fortæller kvinderne om de mest almindelige følelser, tanker og reaktioner, man kan have og forvente efter voldtægt eller seksualiseret vold samt, at der er forskel på, hvordan det kommer til udtryk for hver enkelt kvinde. Resultat Der kommer årligt mellem 55 og 65 kvinder og mænd i klinikken. Hovedparten er kvinder og 1-2 klienter er mænd. Antallet har været stabilt igennem de sidst 12 år. Det er de unge mellem 13 og 19 år, der kommer flest af. De udgør mellem 50 og 65% af alle henvendelser. Derefter udgør de årige 20-25% af alle henvendelser årige udgør 15-25% af alle henvendelser. 8

11 Konklusion Alle borgere og deres pårørende er utrolig glade for den hjælp, de samtaler og den omsorg, de får i Klinik for voldtægtsofre, hvilket de giver udtryk for ved afsluttende samtale. De har en oplevelse af, at de har kunnet anvende de værktøjer, de har fået undervejs i deres kriseforløb på en sådan måde, at de har kunnet magte de udfordringer, som livet har budt dem undervejs i krisen. Klinikkens rådgivning til pårørende har ligeledes været af stor betydnings for voldtægtsofret. Kontakt Henriette Reenberg Nordsjællands Hospital - Hillerød, Gynækologisk amb. G0211, Klinik for voldtægtsofre 9

12 Relationskompetencen - et krav og behov for udvikling Baggrund I en spørgeskemaundersøgelse, der omhandler organisering af arbejdsgange, fremgår det, at sygeplejerskerne efterlyser mere videndeling og faglig dialog indenfor deres egen faggruppe. Flere oplever, at de arbejder mere og mere individuelt og isoleret, og at det faglige fællesskab lider. Ud fra disse udsagn tolker vi, at netværks- og relationsskabende vilkår generelt opleves som svækkede i afsnittet. Det er et problem i forhold til de krav, organisationen stiller til sine ansatte jf. kompetencestrategien. Vi ønskede derfor at undersøge, hvilke faktorer der i det daglige arbejde kan fremme udviklingen af relationskompetencen. En udvikling i en personlig kompetence set ud fra et individuelt perspektiv, men også set ud fra, hvordan samspillet og de organisatoriske rammer kan påvirke denne proces. Metode På baggrund af problemstillingen har vi valgt at tage udgangspunkt i, hvordan begreberne kommunikation, videndeling og refleksion kan styrke udvikling af relationskompetencen hos den erfarne intensivsygeplejerske. Vores empiri er indsamlet gennem 3 interviews fra 3 forskellige organisatoriske positioner for at skabe et mere nuanceret billede af, hvordan man tænker, at sygeplejersken kan arbejde med sin kompetenceudvikling. Vore interviews udgør det empiriske grundlag for vores analyse, der opleves i 3 afsnit med den udvalgte teori. Den primære teori i projektet refererer til Gitte Haslebo s socialkonstruktivistiske tilgang, Schöns teori om refleksion - i - handling, Steen Wacherhausens opmærksomhed på brug af ikkeskolastisk viden samt Peter Holt Christensens bud på de organisatoriske rammers betydning. Konklusion Sygeplejerskernes relationskompetence kan udvikles i et samarbejdsmiljø, der er kendetegnet af tillid og rummelighed. De relationelle forhold har en væsentlig betydning for, om der sker en refleksion og hvordan og med hvem, der praktiseres en videndeling. Ud fra en socialkonstruktivistisk erkendelsesteori er det vigtigt, at personer påtager sig et relationelt ansvar med særlig opmærksomhed på sprog og kommunikation. Når der skabes respektfulde relationer, der inviterer til dialog, vil de gode vilkår for læring og udvikling fremmes. Mulighed for dialog er en forudsætning for at finde frem til egen andel af et begivenhedsforløb. 10

13 På denne måde understøtter både vores empiri og teori tanken om at tage udgangspunkt i den konkrete situation i den lokale kontekst. At man sammen sætter sig mål om, hvad det er, vi ønsker at skabe. Kontakt Louise Shiv Charlotte Poulsen Nordsjællands Hospital - Hillerød, Anæstesiologisk Afdeling, Intensiv afsnit

14 Implementering af den regionale diabetes vejledning Diabetes patienter - insulin og væskebehandling ved dysregulation, faste og anæstesi (voksne) i det Perioperative afsnit (Opvågningen) Formål At forsøge at identificere de forskellige problemstillinger og udfordringer der er i forbindelse med at benytte en vejledning på VIP Portalen. Det konkrete eksempel, som er valgt, er den regionale vejledning: Diabetespatienter- insulin- og væskebehandling ved dysregulation, faste og anæstesi (voksne). Endvidere at give et bud på hvordan en svært tilgængelig vejledning kan simplificeres og gøres mere anvendelig i den daglige praksis. Baggrund Baggrunden for dette projekt var en stillet opgave på diplommodulet; Udvikling i klinisk praksisdokumentation og implementering i relation til opvågningsforløb. En vejledning, som ikke var ordentligt implementeret i afdelingen, skulle vælges og danne baggrund for en analyse af mulige årsager og barrierer. Den valgte vejledning består af 14 sider indeholdende 2 instrukser. Baggrunden for at vælge denne vejledning var en del indrapporterede utilsigtede hændelser ved brugen af den samt en klar tilkendegivelse fra vores kolleger i afsnittet om, at den var vanskelig at anvende i praksis. Metode Metoden var et litteraturstudie i form af en opgave med fokus på implementering af vejledningen samt dokumentation og anvendelighed af denne. Resultat De centrale punkter / spørgsmål i opgaven er: Hvad er en vejledning/retningslinje/klinisk retningslinje? Er der forskel, og hvori består den? Kan man arbejde på at gøre vejledninger regionale og nationale fremfor lokale? Hvordan og hvorfor? Har vi nogle brugbare implementeringsstrategier i forhold til vores VIP vejledninger? Dokumentation af anvendte vejledninger 12

15 Hvordan kan vi som basissygeplejersker involvere os i arbejdet med at udforme vejledninger?g Et forsøg på at udarbejde en lokal grafisk udgave af den del af diabetesvejledningen, som vedrører opvågningsforløbet Konklusion Regionale og nationale vejledninger er tydeligt funderet i evidensbaseret viden. Det kan være en fordel at videndele mere på tværs af regioner og hospitaler, fremfor at udvikle og gøre et stort stykke arbejde i hver enkelt afdeling eller på hvert enkelt hospital. Succesfuld implementering af vores VIP vejledninger kræver en synlig og aktiv implementeringsstrategi samt en klar og præcis udformning af vejledningen, som sikrer anvendelighed i praksis. Vi kan og bør, som basissygeplejersker, involvere os i dette arbejde, da det er os, der skal omsætte vejledningerne til handling i det daglige arbejde med at sikre patienterne et sikkert og godt forløb - hver gang! Kontakt Julie Bach Ploug Nina Klein Petersson Nordsjællands Hospital - Hillerød, Anæstesiologisk Afdeling, Perioperativt afsnit

16 NAPS - for bedre sedation til patienterne først og fremmest Formål At skabe bedre smertebehandling/patientoplevelse ved endoskopiske undersøgelser. At forbedre mulighed for gode biopsier ved urolige patienter. Baggrund NAPS - Nurse Administered Propofol Sedation, det vil sige, at den NAPS-uddannede sygeplejerske giver bedøvelse med Propofol, som er et hurtigtvirkende sovemiddel til patienten. Herved falder patienten i søvn og mærker/oplever ikke smerter og ubehag under kikkertundersøgelsen. Under bedøvelsen trækker patienten selv vejret. Oprindeligt er NAPS-konceptet fra USA, hvor det har været brugt i mange år. Uddannelsen og behandlingen er udviklet på Gentofte Hospital, endoskopiafsnit, i september Vi synes, at borgere i Nordsjælland også skal have mulighed for denne bedøvelsesform. Dog er der nogle begrænsninger i Propofolbedøvelsen, som gør, at visse patienter ikke kan bedøves på denne måde. Metode Der er i afsnittet ansat 1 sygeplejerske, der er NAPS-uddannet. Desuden er 2 sygeplejersker under uddannelse. Uddannelsen begynder med 3 dages teoretisk og praktisk kursus i Simulatorenheden på Herlev Hospital. Derefter er der sidemandsoplæring på stuen og teoretisk oplæring på afsnittet til de 2 sygeplejersker under uddannelse. Sygeplejerskerne undervises i luftvejshåndtering i Anæstesiologisk Afdeling. Med støtte fra Anæstesiologisk Afdeling tilbyder vi nu NAPS på en undersøgelsesstue, hvor vi udvælger de patienter, der kan bedøves med Propofol. Lægen, der skal udføre undersøgelsen i Propofolbedøvelse, skal også på kursus 3 dage i Simulatorenheden, Herlev Hospital. Resultat Vi har på nuværende tidspunkt bedøvet 79 patienter. Heraf har der været komplikationer på 2 patienter. Komplikationerne klarede vi selv uden hjælp fra anæstesien. Vi er i gang med at øge antallet af endoskopier på NAPS-stuen, og vi kan tage flere patienter til 14

17 undersøgelse, der tidligere skulle undersøges i fuld bedøvelse på OP. Desuden er vi i gang med at udarbejde en patienttilfredshedsundersøgelse for de patienter, der har været til undersøgelse både i den traditionelle bedøvelse med Dormicum og Fentanyl og med Propofol. Patienterne giver udtryk for meget tilfredshed med NAPS. Konklusion Det hurtigtvirkende bedøvelsesmiddel, Propofol, kan håndteres patientsikkert efter uddannelse af sygeplejerskerne. Gladere patienter - specielt de patienter, der er meget angste og bange før undersøgelserne. Vi benytter stadig Dormicum og Fentanyl til mange af vore patienter, og det er stadig gode angstdæmpende og smertestillende præparater at benytte til de patienter, der ikke kan få Propofol. Kontakt Anne Norrbohm Agnete Nielsen Nordsjællands Hospital - Hillerød, Kirurgisk Afdeling, Afsnit K

18 Brug af tjekliste kan højne kvaliteten af patientforløbet for patienter med blødende ulcus Formål At sikre at patienter med blødende ulcus får ensartet observation, pleje og behandling. Baggrund Patienter med blødende ulcus er i højrisiko for re-blødning og har en høj morbiditet og mortalitet. Patientforløbet bærer præg af flere overgange mellem afsnit eksempelvis mellem intermediær afsnit (IMA), opvågningsafsnittet og sengeafsnit. Det er vigtigt at disse overgange sker uden informationstab. Ved at anvende Forrest-klassifikationen er det muligt at etablere et fælles sprog og en ens forståelse for pleje og behandling. Metode PDSA er anvendt til implementeringen af Forrest-klassifikationen på IMA medførende, at daglige rutiner optimeres, således at sygeplejerskernes arbejdsgange blev lettere. Personalet i IMA blev undervist i Forrest-klassifikationen (figur 1). Ved at monitorere indsatsen med seriediagrammer var det muligt at foretage yderligere undervisning, når der ankom nye læger. Resultat Figur 2 viser procentsatsen af, hvor mange patienter der er scoret ved hjælp af Forrest-klassifikationen. Figur 3 viser liggetiden for de enkelte patienter, medianen lander på de 48 timer, som er rekommanderet. De patienter, der har en kortere liggetid, er patienter, der overføres til intensiv afsnit (ITA) på grund af forværring af tilstanden. Konklusion Brug af tjeklister kan optimere patientforløbet for patienter med blødende ulcus. Det tværfaglige samarbejde er forbedret, således at kvaliteten og patientsikkerheden er højnet. 16

19 Figur 1 Figur 2 Figur 3 Kontakt Lone Vinkel Hansen Dorthe Oxholm Nordsjællands Hospital - Hillerød, Anæstesiologisk Afdeling, Intermediær afsnit (IMA)

20 Patientsikkerhed - forskellige resultater på forbedring af klinisk praksis på afsnitsniveau og på hospitalsniveau, indsatser fra Patientsikkert Sygehus Formål At forebygge hospitalsinducerede skader og reducere forebyggelige dødsfald. At opbygge en proaktiv sikkerhedskultur. Baggrund Nordsjællands Hospital - Hillerød er valgt som 1 af 5 hospitaler i Danmark som Patientsikkert Sygehus, (PSS). Formålet med arbejdet er at reducere skader på hospitalet med 30% og at reducere dødsfald med 15%. Metode Forbedringsmodellen, herunder brug af PDSA (Plan Do Study - Act), er gennemgående metode. I metoden indgår, at man løbende afprøver, PDSA, om de forbedringer man planlægger også virker efter hensigten mhp. at nå det fastlagte mål. Dette gøres ved løbende justeringer af de planlagte forbedringer, hyppige monitoreringer på data og ugentlige opfølgninger. På hospitalsplan følges data på afsnitsniveau mht. spredning, processer og resultater. På afsnitsniveau anvendes egne data til at identificere og monitorere forbedringer. Anvendelse af forbedringsmodellen har vist behov for kompetenceudvikling, og et program for alle mellemledere er påbegyndt. Patientcases anvendes mhp. læring på afsnitsniveau og i hospitalets kvalitetsråd. Nordsjællands Hospital - Hillerød har etableret et samarbejde med den skotske region Tayside for at opbygge et internationalt netværk for kontinuerlig udvikling og læring. Resultat I oplæggene præsenteres forskellige resultater på forbedring af klinisk praksis på afsnitsniveau, og der vises resultater på hospitalsniveau. Der gives eksempler på, hvordan brug af forbedringsmetoden og anvendelse af data på flere niveauer på hospitalet medvirker til at fremme en proaktiv sikkerhedskultur. 18

21 Konklusion Forbedringsmodellen er et kendt redskab i kvalitetsarbejdet. Vores erfaring er, at modellen nu er mere integreret i kvalitetsarbejdet, uanset fokus er for forbedring. Der er opbygget en organisering med stærk ledelsesforankring og synlighed af sikkerhedstavler på afsnitsniveau, der medvirker til at fremme en proaktiv sikkerhedskultur. Kontakt Inge Ulriksen Projektkoordinator, Nordsjællands Hospital - Hillerød, Kvalitetsafdelingen 19

22 Early Warning Score s evne til at forudsige dødsfald hos patienter med akut apopleksi Formål Formålet er at undersøge, hvor god Early Warning Score (EWS) er til at forudsige dødeligheden hos patienter med akut apopleksi. Baggrund Når patienternes apopleksi forværres eller patienterne dør, bliver dette ofte varslet af forandringer i vitalværdierne. Der er derfor behov for systematiske og effektive værktøjer, der kan identificere patienter, som er i risiko for forværring - tidligt nok til, at der kan handles på det. Metode Alle patienter, som blev indlagt med akut apopleksi på Nordsjællands Hospital - Hillerød fra maj til september 2012, blev inkluderet i et retrospektivt kohortestudie. Vitale værdier blev målt umiddelbart efter indlæggelsen på afdelingen og mindst 2 gange dagligt igennem hele indlæggelsen. Der blev lavet analyse af validiteten af EWS og af prognosen for patienterne. Resultat Af de 274 patienter, der blev inkluderet, døde 24 patienter indenfor 30 dage. Arealet under ROC kurven var for EWS ved indlæggelsen 0,856 (95% CI 0,760-0,951; p-værdi < 0,001) og for den højeste EWS under indlæggelsen 0,949 (95% CI 0,919-0,980; p-værdi < 0,001). Arealet under ROC kurven kan ses som et mål for, hvor ofte vi kan forvente at vurdere rigtigt. Hvis AUROC er 0,95, vil vi altså vurdere rigtigt i 95% af tilfældene og forkert i 5%. Efter 30 dage var mortalitetsraten henholdsvis: 2% for indlæggelses EWS % for indlæggelses EWS 2-4 og 63% for indlæg-gelses EWS 5 Konklusion EWS er et enkelt og præcist mål for, hvor høj risiko patienten har for at dø efter en apopleksi. Fordelen er, at man får et enkelt tal, som nemt kan fortolkes og som kan hjælpe sygeplejerskerne med at tage beslutninger i den kliniske hverdag. 20

23 Kontakt Jacob Liljehult Klinisk Nordsjællands Hospital - Hillerød, Neurologisk Afdeling 21

24 Ledelse af forbedringsarbejde som en naturlig del af den daglige drift Formål At belyse hvordan systematisk arbejde med kvalitetsforbedring har højnet patientsikkerheden og fagligheden i Akutklinikken. Baggrund I forbindelse med fusionen af akutområdet på Nordsjællands Hospital, februar 2013, blev Akutklinikken, Frederikssund, døgnåben og fik et markant større indtag af medicinske patienter. Medarbejderstaben blev øget tilsvarende; 12 medarbejdere fra Akutklinikken Hillerød, 14 medarbejdere fra Frederikssund og 10 nyansatte varetager nu modtagelsen og plejen af de akutte medicinske patienter. Med overliggende patienter steg kravene til dokumentation, revurdering i form af Early Warning Score (EWS) og til sygeplejen. Med disse forandringer opstod et behov for struktur og nye arbejdsgange. Således gik planlægningen af sikkerheds-, udviklings- og kvalitetsarbejdet i gang. Da vurdering og revurdering af den akutte patient er en af Akutklinikkens vigtigste opgaver, af hensyn til patientsikkerhed, pleje og behandling, valgte vi, som afdelingssygeplejerske og udviklings- og kvalitetskoordinator, at sætte fokus på den primære triage og EWS. Metode I starten byggede metoden på de erfaringer, vi havde fra tidligere implementeringsprocesser; udarbejdelse af handleplaner og evaluering på baggrund af data. I forbindelse med deltagelse på lederprogrammet - "Ledelse af kvalitetsforbedringer" overgik vi til en systematisk anvendelse af forbedringsmodellen PDSA. Data indsamles hver uge og anvendes til at identificere og monitorere forbedringer. Resultaterne synliggøres, diskuteres og fejres med medarbejderne. Resultat Der er skabt en sikker og stabil proces, der fungerer på alle tider af døgnet og alle ugedage, som føres videre i modtagende sengeafdeling og dermed sikrer optimal observation og behandling. 22

25 Konklusion En systematisk anvendelse af forbedringsmodellen PDSA (Plan Do Study Act), personlig støtte og opfølgning, anerkendelse, tilstedeværelse, solidaritet, tillid, tryghed og stolthed har været med til at motivere medarbejderne og har skabt en lærings- og forbedringskultur. Følelsen af medejerskab i forandringsprocesserne har været meningsskabende og dermed fordrende for at ville opnå et godt resultat. Dermed er forbedringsarbejdet og anvendelse af data blevet en naturlig del af den daglige drift i Akutklinikken. Kontakt Karina Kilde Udviklings- og kvalitetskoordinator, Elin S. Merklin Nordsjællands Hospital - Frederikssund, Akutklinikken 23

26 Inviterede oplægsholdere Analyse af rumudnyttelse samt kontakt og kommunikation i Fællesambulatoriet v/ Hanne Agerbak Sporbarhed - Hvordan lokalisering kan anvendes til at styrke kerneopgaven v/ Rasmus Bang Patienthotellet - som experimentarium for Det Nye Hospital v/ Alexandra Haucke Jacobsen Hvem bestemmer her? Aktive og passive patienter v/ Helle Ploug Hansen 24

27 Kontakt Hanne Agerbak Administrations- og Nordsjællands Hospital, Hospitalsdirektionen Rasmus Bang Nordsjællands Hospital, Hospitalsdirektionen Alexandra Haucke Jacobsen Nordsjællands Hospital, Patienthotellet Helle Ploug Hansen Professor, IST - Helbred, Menneske og Syddansk Universitet, Odense 25

28 Sygeplejerskeprisen År Navn Arbejdssted Titel 2003 Eva Ellegaard Jønsson Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital Skal - skal ikke - om anvendelse af muslingeskaller til sårede brystvorter 2004 Pia Christensen Scleroseteamet, Esbønderup, Hillerød Hospital 2005 Inge Gottlieb Kardiologisk Klinik, Hillerød Hospital Initiativ til rehabiliteringsenhed for iskæmiske patienter 2006 Bente Jensen Pædiatrisk Afdeling, Hillerød Hospital Smertebehandling til nyopererede børn 2007 Helle Kjerrumgaard Intensivafsnit, Anæstesiologisk Afdeling, Helsingør Hospital Dagbøger til respiratorpatienter 2008 Marie Lavesen Lungemedicinsk afsnit, Hillerød Hospital Rehabilitering af KOL-patienter 26

29 År Navn Arbejdssted Titel 2009 Mette Kragh Thuesen Endokrinologisk afsnit, Hillerød Hospital Patientens behov skal altid være i centrum, der skal være plads til omsorg for de pårørende - og kvaliteten i patientforløbene skal være høj 2010 Claus Skriver Akutafdelingen, Hillerød Hospital Arbejde med procestriage som et akut medicinsk redskab 2011 Birgitte Holst Wiehl Gynækologisk & Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital Fokus på patienternes sikkerhed og oplevelser, stor faglig professionalisme, undervisning og høj motivering af sygeplejestuderende i den daglige praksis 2012 Anne Marie Kodal Anæstesiologisk Afdeling, Hillerød Hospital Implementering af Mobilt Akut Team (MAT) på Hillerød Hospital og engagement i Patientsikkert Sygehus 2012, Anne Marie Kodal og Bente Ourø Rørth 27

30 Posterliste 1 First do no harm - The use of IHI Global Trigger Tool (GTT) to recognize hidden problems Anne Marie Kodal, projektleder - Minna Nielsen, UKK - Anne-Marie Schlüter, UKK Anæstesiologisk Afdeling, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling og Kirurgisk Afdeling 2 Intensiv delirium Doris Christensen, Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Anæstesiologisk Afdeling 3 Limited care konceptet i Hæmodialysen Ditte Nøddeskov Ludvigsen, klinisk sygeplejespecialist - Pia Trojan, afdelingssygeplejerske - Dorte Orry Baggers, sygeplejerske Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling 4 Prototyping processes for a pressure free ward Anne Marie Hamilton Jee, klinisk sygeplejespecialist - Lene Hamberg, ledende oversygeplejerske - Annette Sommer, UKK - Ina Dyrdal, afdelingssygeplejerske - Anne Pontoppidan, UKK Flere afdelinger 5 Restitution af patienter efter intensiv terapi, RAPIT - Et multicenterstudie på udvalgte afsnit i Danmark Janet Froulund Jensen, ph.d.-studerende Anæstesiologisk Afdeling Præsentation v/ Randi Lykke Hansen, sygeplejerske 6 Den ældre indlagte medicinske patient - Funktionsniveau integreret i de daglige aktiviteter Marianne Larsen, sygeplejerske - Nina Bendik-Poulsen, sygeplejerske Afd. H, Nordsjællands Hospital - Frederikssund 7 Triagering i Akutafdelingen Tine M. Frandsen, UKK Akutafdelingen 28

31 8 Triagering i Gynækologisk Afdeling Gitte Ånerud, sygeplejerske - Ingrid Munch, afdelingssygeplejerske Gynækologisk Afdeling 9 Træningsapplikation for deltagere på KOL-rehabilitering Karina Tønder, sygeplejerske - Maria Lavesen, sygeplejerske Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling 10 Læringsredskaber i Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Helle Clausen, uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anæstesiologisk Afdeling 11 Nursing actions affect the functioning of elderly patients with sepsis Lise Notander Clausen, sygeplejerske Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling 12 Hvem scorer hvad? Hvad EWS er patienterne? EWS hvordan synliggøres algoritmen? Christina Korsgaard, sygeplejerske - Christina Solberg, sygeplejerske - Gitte Rud, sygeplejerske - Helle Hasfeldt Larsen, sygeplejerske Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling 13 Sygeplejestuderendes håndhygiejne, når de er i klinisk undervisning i Modul 1 og 2 Hanne Gerda Nielsen, klinisk vejleder - Lisbeth Trnka, sygeplejerske Kirurgisk Afdeling 14 Den unge patient i Børne- og ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital Grete Teilmann, afdelingslæge - Helle Jensen, klinisk sygeplejespecialist Børne- og ungeafdelingen 29

32 Symposiegruppen Anne Birch-Grande Teamkoordinator i Det Sygeplejefaglige Team Uddannelseshuset, HR & Uddannelse, Gentofte Hospital Annemette Lundmark Kvalitets- og udviklingskoordinator Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød Doris Christensen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød Ingelise Reventlov Husted Klinisk vejleder Kirurgisk Afdeling 0141, Nordsjællands Hospital - Hillerød Lene Lykke Jensen Afdelingssygeplejerske Neurologisk Afdeling N 0871, Nordsjællands Hospital - Hillerød Mette Kofoed Ledende oversygeplejerske Øre-, Næse- & Halsafdelingen, Nordsjællands Hospital - Hillerød Layout: Helle Sinkbæk Jensen og Anette Jacqueline Madsen Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød Foto & tryk: Anders Rasmussen og Kresten Scheel AV-afdelingen, Nordsjællands Hospital - Hillerød Grafik: Colourbox 30

33 Sponsor Vi takker Dansk Sygeplejeråd, der har ydet tilskud til Sygeplejesymposiet år

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE SOM EN NATURLIG DEL AF DEN DAGLIGE DRIFT UKK Karina Kilde Afdelingssygeplejerske Elin S. Merklin Akutklinikken NOH Frederikssund BAGGRUND Tiden efter fusionen: Personalemæssigt

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer

Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013 Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -

Læs mere

Internt survey vel overstået

Internt survey vel overstået Nr. 39 10. november 2014 INDHOLD: Internt survey vel overstået Glad eller sur smiley? Farmakonomer øger patientsikkerheden Kom til partnerskabskonference Nyt MUS-koncept Internt survey vel overstået Det

Læs mere

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Endnu mere patientsikkert

Endnu mere patientsikkert Nr. 29 8. september 2014 INDHOLD: Fremgang for patientsikkerheden Få indblik i Brugerproces 2014 Nordsjællands Hospital med i landsdækkende tv-projekt Simulationstræning på barselsgangen får støtte fra

Læs mere

På Tværs Nr. 8 > 10. maj 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler

På Tværs Nr. 8 > 10. maj 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler På Tværs Nr. 8 > 10. maj 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Status: akkrediteret Høj patienttilfredshed på akutmodtagelse og akutklinikker Early

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Oplæg v/ Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør ved Nordsjællands

Læs mere

Patientsikkert Sygehus, Hillerød

Patientsikkert Sygehus, Hillerød Patientsikkert Sygehus, Hillerød 2010-2013 Erfaringer og resultater den 28. november 2013 Minna Nielsen, Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling Annemarie Hamilton Jee, Neurologisk afdeling, Anne Pontoppidan,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Profil til stillingen som. sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder. Mariagerfjord Kommune

Profil til stillingen som. sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder. Mariagerfjord Kommune Profil til stillingen som sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder Mariagerfjord Kommune Denne profil beskriver de overordnede rammer for jobbets indhold samt forventninger til kandidaterne. Organisation. Sundhed-

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Ledelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012

Ledelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012 Ledelse og kultur Lederkonference Oslo, februar 2012 God ledelse giver god patientsikkerhed! Erfaringer fra en dansk patientsikkerhedskampagne Bente Ourø Rørth Vicedirektør Hillerød Hospital Danmark Hillerød

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Og nomineret til Patienternes Pris er

Og nomineret til Patienternes Pris er Nr. 41 25. november 2014 INDHOLD: Nominerede til Patienternes Pris 545.000 kr. til KOL-forskning Sygeplejerskepris uddelt Koret på juletourné Julemenuen 2014 Og nomineret til Patienternes Pris er 160 patienter

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation

Læs mere

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God

Læs mere

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital samt Sektion for

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Hospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert

Hospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED Indholdsfortegnelse. 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype, organisation og struktur. 1.2 Overordnet

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Akutuddannelse og Region Nordjylland Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Århus Universitetshospital Århus Sygehus Fokus påp akutområdet Styrket akutberedskab

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Akut afdelingen 18-08-2009 Første skridt Kommissorium og medlemmer Nøglepersoner Akkreditering E-dok Første skridt 1. Oprette Kvalitetsudvalg (styregruppe): formand i kvalitetsrådet

Læs mere

Afgangsprojekt. Relationskompetence et krav og behov for udvikling

Afgangsprojekt. Relationskompetence et krav og behov for udvikling Afgangsprojekt SD Relationskompetence et krav og behov for udvikling Kompetencestrategien De fire kernekompetencer Læringskompetence Meningskompetence Forandringskompetence Relationskompetence Relationskompetence

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus

Sikkert Patientflow. Læringsseminar og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus Sikkert Patientflow Læringsseminar 2 22. og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus Afdelingssygeplejerske Anne Afdelingssygeplejerske Sofie Malmberg Sofie Malmberg Konstitueret afdelingssygeplejerske

Læs mere

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 33 > 27. august 2009

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 33 > 27. august 2009 På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 33 > 27. august 2009 Nyhedsbrevet indeholder Medicinstuderende mest tilfredse med Hillerød Diabetesudrykning et nyt tilbud Den Danske Kvalitetsmodel er nu

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Afklaring af kommende afdelingsledelser Åbent hus i Hillerød og Frederikssund i

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Juni 2011 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Tavlemøder

Læs mere

Sygehus Thy-Mors. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015. Patient Flow. Sikkert

Sygehus Thy-Mors. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015. Patient Flow. Sikkert Sygehus Thy-Mors flow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Sygehus Thy-Mors patientflow kvalitet og patientsikkerhed er ingen tilfældighed Klinik Akut Klinik Medicin Klinik Kirurgi Klinik Diagnostik samlede

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Projektgruppen: Distriktsleder Christina Bjerking Områdeleder Birthe T. Larsen Udviklingssygeplejerske Gunnel Pedersen Koordinerende akutsygeplejerske

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i

Læs mere

Hospitalets budget for 2015 er på plads

Hospitalets budget for 2015 er på plads Nr. 30 12. september 2014 INDHOLD: Budget 2015 er på plads Tilfredse patienter Støtte til innovationsprojekter Unikt samarbejde mellem kommune og hospital Hospitalets budget for 2015 er på plads Mandag

Læs mere

Lavere dødelighed på Nordsjællands Hospital igen!

Lavere dødelighed på Nordsjællands Hospital igen! Nr. 45 22. december 2014 INDHOLD: Lavere dødelighed - igen Flere liv bliver reddet Køkkenaffald bliver til miljørigtig energi 500.000 til forskning i ulighed Nytårshilsen fra direktionen Lavere dødelighed

Læs mere

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur. Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?

Læs mere

Bedre venteoplevelse for patienter og pårørende

Bedre venteoplevelse for patienter og pårørende Nr. 33 30. september 2014 INDHOLD: Venteoplevelsen skal forbedres Nyt hjælpemiddeldepot Kom på udveksling på et europæisk hospital Seks indstillet til lederprisen Ph.d. forsvar ved overlæge dr.med. Dennis

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord. Sønderborg Kommune November 10-11 2015

Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord. Sønderborg Kommune November 10-11 2015 Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord Sønderborg Kommune November 10-11 2015 Team Distrikt Fjord - Sønderborg Hjemmeplejen Egernsundeved Dagligleder Lone Kelm

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Velkommen til nye medarbejdere

Velkommen til nye medarbejdere Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Stine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers. Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00.

Stine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers. Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00. Stine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00 Vilje Sikkert Patientflow Projektleder Stine Rasmussen Sikkert Patientflow

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11.

Læs mere