FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION"

Transkript

1 EVALUERINGNOTAT NR. 5 CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME RIGSHOSPITALET FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION Skrevet af: Nina Marie Birk Eriksen, Nina Majlund Harder-Lauridsen, Rikke Krogh-Madsen & Bente Klarlund Pedersen JUNI 2013

2 EVALUERINGSNOTAT NR. 5 Fit for Kids: Evaluering af en Multifaktoriel Intervention Udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. sal DK-1307 K Copenhagen Tlf.: Fax: Hjemmeside: FORFATTERE: Nina Marie Birk Eriksen, Nina Majlund Harder-Lauridsen, Rikke Krogh-Madsen & Bente Klarlund Pedersen Centre of Inflammation and Metabolism (CIM) Rigshospitalet, section M7641 Tagensvej 20, DK-2200 Copenhagen (visiting address) Blegdamsvej 9, DK-2100 Copenhagen (postal address) Telephone: (+45) Fax: (+45) Analyserne og udtalelserne i denne rapport er forfatternes egne. Juni

3 INDHOLD 1. Indledning Formål Baggrund Datagrundlad og metode Studiedesign Undersøgelser Antropometri DXA skanning OGTT CGMS Konditest og hoppetest Blodprøver Lipider Levertal Blodsukker Skridttæller Blodtryk Kognitive tests Sammenfatning Konklusion Referencer

4 1. INDLEDNING Hvert femte barn, svarende til børn, i Danmark er overvægtige (1,2,3,4), og børn og unge er svært overvægtige. Overvægt i barndommen øger risikoen for somatisk sygdom markant. Desuden oplever mange svært overvægtige børn social isolation, ensomhed, dårlig livskvalitet og depression (1). For de fleste af disse børn, er der ikke noget behandlingstilbud. I et fremtidigt perspektiv er konsekvensen enorm, både for det enkelte barn og set med samfundsøkonomiske øjne. 1.1 FORMÅL Hovedformålet med det aktuelle projekt var at evaluere en multifaktoriel intervention (træning, kostomlægning og motivering, inklusiv aktiv involvering af forældre i aktiviteterne) overfor overvægt og fysisk inaktivitet hos danske børn. Evalueringen bestod primært i 1) at lave en medicinsk evaluering af en praksis udført af organisationen Fit For Kids og endvidere 2) at bidrage til den eksisterende viden om effekten af fysisk aktivitet og ændret kost på risikofaktorer for udvikling af det metaboliske syndrom 1 som er en samling af faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdom, hos børn i den tidlige skolealder. 1.2 BAGGRUND I mange lande er andelen af overvægtige mennesker fordoblet over de sidste årtier (5,9). I den vestlige del af verden har overvægt de sidste årtier været et markant stigende problem. 1 Det metaboliske syndrom er ikke en sygdom, men en række af forstyrrelser i kroppens metabolisme, som forhøjet blodtryk, forhøjede insulinværdier, forhøjet kolesterol og overvægt. Det metaboliske syndrom øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og sukkersyge. 4

5 Antallet af overvægtige børn i Danmark er nu stagneret, mens antallet af svært overvægtige børn stadig er stigende (2). Vi står i Danmark overfor en stor sundhedsmæssig udfordring med risiko for en sukkersygeepidemi samt tidligt indsættende hjertekarsygdom (5,6). I et samfundsmæssigt perspektiv vil det have store økonomiske konsekvenser bl.a. i form af høj sygelighed og lav arbejdsproduktivitet. At fedme og svær overvægt risikerer at blive fremtidens største sundhedsproblem, illustreres også ved en markant stigning i antallet af overvægtige børn og voksne i flere udviklingslande såsom Brasilien, Kina og i Afrika syd for Sahara(5). Nærværende projekt vil fokusere på danske børn. Ovenstående tydeliggør dog, at opmærksomhed og intervention er relevant og aktuel, både nationalt samt globalt. Vi ved, at overvægt og fysisk inaktivitet er risikofaktorer for udviklingen af det metaboliske syndrom og de deraf afledte alvorlige kroniske sygdomme, som type 2 sukkersyge, hjertekarsygdom, demens, depression, og visse former for kræft og dermed for tidlig død (6). Det er vist, at overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet (7). Yderligere viser studier, at overvægt hos børn og unge er associeret med lavt selvværd og lav selvrapporteret livskvalitet (1,8). Non alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) beskrives nu som den hyppigste leversygdom i verden. Hyppigheden er stigende hos børn og unge i takt med en øget forekomst af overvægt og fedme (9). Vi ved endvidere, at årsagen og baggrunden for udvikling af overvægt er multifaktoriel. Lav socioøkonomisk status er associeret med øget risiko for overvægt, yderligere er kulturelle faktorer 2 væsentlige (5). Børn af forældre med kort eller ingen uddannelse har således øget risiko for at udvikle overvægt og fedme (5). I et samfundsmæssigt perspektiv, vil det derfor være relevant at have øje for et formodet øget behov for indsats i Danmarks udkantsområder samt hos børn med anden etnisk herkomst end dansk. 2 Der kan være kulturelt forskellig forståelse af, hvad sundhed vil sige i forhold til vægt, ernæring og mængden og vigtigheden af fysisk aktivitet. 5

6 Der er ikke international konsensus om, hvordan man stiller diagnosen fedme hos børn. Vi har valgt at følge Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer. Overvægt defineres her, som et BMI 3 der på en alders- og kønskorrigeret kurve ligger over 90 % percentilen. Svær overvægt svarer til at ligge over 97 % percentilen (10). For at kunne initiere en indsats imod overvægt, må overvægt defineres og italesættes. Det kan være svært for forældre og familie at erkende, at deres barn er overvægtigt, idet det er et følsomt emne for både forældre og barn. Den potentielle helbredsrisiko og risikoen for at blive mobbet kan være en motiverende faktor for forældrene for at indgå i et samarbejde om vægttab hos barnet. Men frygt for at barnets selvværd påvirkes, eller at han/hun vil blive mobbet, hvis det italesættes, at barnet er overvægtigt, kan også være en hæmsko for initiering af behandling. Overvægt hos børn er til dels en familieproblematik, og ændring af vaner tager tid og er svært. Forældreinddragelse er essentiel og ændringer af kost, aktivitetsniveau og dagligdags struktur er ressourcekrævende (8). Ressourcer som ofte er begrænsede. Udover at hele familien skal ændre livsstil, skal barnet bevæge sig mere. Ofte har svært overvægtige børn dårlig erfaring med bevægelse og sport og de konfronteres med dårlige oplevelser og selvværdsproblemer. Ændringer af kost og fysisk aktivitet kan ofte føre til konflikter i familien. En indsats mod overvægt skal kunne imødekomme denne mange facetterede problemstilling. Tidligere forskning har vist, at en indsats bør være multifaktoriel for at have effekt (1,3,8). Det er desuden vist, bl.a. i Frankrig, at en koordineret indsats af flere instanser på regionalt niveau er effektivt i forhold til at reducere antallet og standse stigningen i antallet af overvægtige børn (11). Der findes i Danmark og på verdensplan flere forskellige eksempler på intervention mod overvægt. Dog findes der få randomiserede kontrollerede studier, som viser en signifikant langtidseffekt af kombineret fysisk aktivitet, ernærings- og adfærds intervention hos børn og unge (1,8,12). 3 BMI er lig kropsvægt divideret med højde x højde. Vægten angives i kilogram og højden i meter og benævnes med enheden kg/m². 6

7 Nærværende projekt repræsenterer en evaluering af en multifaktoriel intervention, med tanke på at identificere et koncept der vil være brugbart i større skala, f.eks. på kommunalt plan i kampen mod overvægt, fedme og fysisk inaktivitet hos danske børn. Initialt undersøges den umiddelbare effekt af interventionen. Danske skolebørn måles og vejes hos deres egen læge årligt, indtil de er 5 år gamle. Herefter udføres disse mål hos sundhedsplejersken på skolerne. På de skoler der er tilknyttet Sund Skole Net registreres forskellige sundhedsparametre en gang om året, herunder elevernes vægt, højde, hoppehøjde og kondital. Data samles i en database hos Sund Skole Net. Der findes således, på nuværende tidspunkt, et strukturelt grundlag for screening og identifikation af de børn der på grund af overvægt og fysisk inaktivitet er i sundhedsmæssig risiko. 1.3 DATAGRUNDLAD OG METODE Inden projektstart blev det antal af børn der skulle inkluderes for at minimere statistiske fejl beregnet. Til at undersøge om der var forskel på kontrolgruppen og interventionsgruppen blev der benyttet t-tests. En p-værdi under 0,05 indikerer at der er forskel på grupperne. Data i denne rapport er præliminære, da analyse arbejdet ikke er færdigt endnu. 2. STUDIEDESIGN Til projektet ønskede vi at rekruttere børn mellem 7 og 10 år. Det aldersspektrum er valgt for at imødekomme tidligere erfaringer med større effekt over tid ved intervention tidligt i barndommen (12). I et sundhedsfremmende perspektiv er det yderligere vigtigt at påbegynde forebyggelse mod livsstilssygdomme tidligt i barndommen. Desuden ønsker vi at undgå pubertære og præpubertære metaboliske effekter, som ses hos mange børn omkring elleve års alderen. Vi ønskede at inkludere lige så mange drenge som piger. Børnene der deltog i studiet blev identificeret via alders- og køns specifikt BMI. Børn der lå over 90% percentilen blev inkluderet. Hvis barnet var somatisk syg som udgangspunkt for overvægt eller tog medicin, der kunne have overvægt som bivirkning, kunne de ikke deltage i projektet. Projektet er anmeldt og godkendt af Videnskabsetisk komité og Datatilsynet. 7

8 Børnene blev rekrutteret i Høje Tåstrup kommune via en postomdelt invitation til at deltage i et informationsmøde. På informationsmødet blev familierne informeret om Fit For Kids programmet og om undersøgelserne på Rigshospitalet af lægerne fra Center for Inflammation og Metabolisme. Familierne skulle selv tage initiativ til at komme til møderne, der fandt sted om aftenen på de lokale skoler. De blev på den måde en selvselekteret gruppe, der kunne finde tid og overskud til at deltage. I alt blev der rekrutteret 37 børn, der mødte udvælgelseskriterierne. Studiet er et klinisk kontrolleret randomiseret interventionsstudie. Børnene deltog i et undersøgelsesprogram på Rigshospitalet umiddelbart før opstart på interventionen og igen efter de første tyve ugers intervention. Interventionen består af to ugentlige træningssessioner, initiativer til kostomlægning, herunder besøg i hjemmet af diætist, motivationsopbyggende aktiviteter, samt et coachingforløb der involverer forældrene. For at have en kontrolgruppe til sammenligning med de børn der gennemgik interventionen, blev børnene ved tilfældig lodtrækning (randomisering) fordelt i to grupper. Der blev desuden sikret en ligelig fordeling af drenge og piger i de to grupper. Den første gruppe påbegyndte interventionen i januar 2012, mens den anden gruppe, kontrolgruppen, først påbegyndte interventionen i august 2012, efter de sidste fysiologiske og kognitive undersøgelser var lavet på begge grupper børn. På den måde fik alle børn mulighed for at benytte tilbuddet, men i de 20 uger der udgjorde undersøgelsesperioden, var kontrolgruppen ikke påbegyndt interventionen. Fit For Kids programmet strækker sig over 40 uger, men undersøgelsen har begrænset sig til at se på effekten af interventionen i løbet af de første 20 uger. Se figur 1 for en illustration af rekrutterings- og undersøgelsesforløbet. Undersøgelserne på Rigshospitalet omfattede følgende: Blodprøver Vægt Højde Abdominal omfang/livvide Blodtryk Hoppetest Konditest 8

9 Skridttæller Kognitiv undersøgelse koncentration, hukommelse og livskvalitet. Helkrops DXA- skanning der viser total og regional muskel- og fedtmasse samt knoglemineraltæthed. 23 af børnene blev undersøgt med OGTT (Oral Glucose Tolerance Test/sukkerbelastningstest). I hver af de to grupper, blev ti af børnene undersøgt med CGMS (se side 18 for uddybende forklaring). FIGUR 1: FORLØB OVER REKRUTTERING OG UNDERSØGELSER 9

10 Informationsbrev til familier i Høje Taastrup kommune med overvægtige børn i aldersgruppen 7-10 år, oktober 2011 Infomøder, rekruttering af børn til fysiologiske og kognitive undersøgelser, indhentning af samtykke, november 2011 Tilfældig udvælgelse af børnene i en interventions- og kontrolgruppe, december børn til undersøgelser på Rigshospitalet, januar ugers træning for 19 børn i interventionsgruppen (træning, kostvejledning, motivation), januar-juni børn til undersøgelser på Rigshospitalet, juni 2012 Opstart på træningsprogram for 18 børn i kontrolgruppen, august

11 3. UNDERSØGELSER Alle undersøgelser fandt sted på Rigshospitalet. Børnene blev undersøgt første gang i januar 2012 og anden gang i juni I januar blev 37 børn undersøgt, og i juni var der 36 børn der gennemførte undersøgelserne, så kun et enkelt barn faldt fra i undersøgelsesperioden. Et barn blev ekskluderet ved beregning af resultater, pga. manglende deltagelse i interventionen. 3.1 ANTROPOMETRI Alle børn blev vejet på den samme elektroniske vægt før og efter interventionen. Børnene blev vejet i undertøj fastende om morgenen. Der var ikke nogen statistisk forskel på de to gruppers vægt før interventionen. Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 7,92) Vægt gennemsnit (kg) for interventionsgruppen før træning (SD 10,39) Uparret T test kontrol vs. Intervention SD=standard deviation 40,27 45,35 P<0,05 Efter de 20 uger havde børnene i kontrolgruppen i gennemsnit taget 2,0 kg på, beregningen er justeret for forskel i baseline værdier, med et 95 % konfidensinterval (CI) på: 1,3; 2,7. Resultatet er statistisk signifikant. Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 7,92) Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 8,07) Parret T test SD=standard deviation. 40,27 42,18 P<0,05 11

12 Efter de 20 ugers intervention havde børnene i interventionsgruppen tabt sig 1,8 kg (95% CI: - 2,5; -1,1) i gennemsnit i forhold til kontrolgruppen, efter justering for børnenes vægtforskelle ved første undersøgelse. Dette resultat er statistisk signifikant, samtidig med en signifikant vægtøgning i kontrolgruppen. Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 10,39) Vægt gennemsnit (kg) for interventionsgruppen efter træning (SD 11,13) Parret T test SD=standard deviation. 45,35 43,65 P<0,05 Der er samtidig en statistisk sikker forskel i vægtændringen mellem de to grupper. Ændringen mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i vægten ved første undersøgelse, er på -3.8 kg (95% CI: -4.8; -2.9, P < 0.001). Børn vokser og skal derfor gerne tage på over tid og vokse i højden. Når man skal angive et mål for fedtmasse hos børn, er det vigtigt at tage hensyn til, at børns kropssammensætning og højde ændres kontinuerligt med alderen. Der er endnu ikke international konsensus om definitionen af overvægt hos børn. Vi har taget udgangspunkt i køns-specifikke normalvægts tabeller, der vurderer BMI i forholdt til alder. Alle børn der blev inkluderet i studiet, lå over 90 % percentilen. For begge grupper blev BMI derfor beregnet som vægt/højde 2. BMI gennemsnit for kontrolgruppen før træning (SD 3,51) BMI gennemsnit for kontrolgruppen efter træning (SD 3,67) Parret T test SD= standard deviation 21,16 21,51 P=0,05 12

13 Vi så altså en lille, ikke signifikant, stigning i BMI på 20 uger i vores kontrolgruppe. I interventionsgruppen så vi, at BMI blev reduceret med 1,5 BMI point i gennemsnit. Ændringen for træningsgruppen fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i BMI ved første undersøgelse, er på -1.5 point (95% CI: -1.9; -1.2, P < 0.05). BMI gennemsnit for interventionsgruppen før træning (SD 3,96) BMI gennemsnit for interventionsgruppen efter træning (SD 4,22) Parret T test SD=standard deviation 22,64 21,12 P<0,05 Der er ingen statistisk forskel på BMI mellem de to grupper før træning, og forskellen i ændringen i BMI mellem de to grupper før og efter træning er signifikant. Ændringen mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i BMI ved første undersøgelse, er -1.9 point (95% CI: -2.4; -1.4, P < 0.001). Vi ved, at det særligt er fedtet, der er lokaliseret omkring maven, der øger risikoen for følgesygdomme til overvægt såsom type 2 sukkersyge, forhøjet kolesterol mm. Taljevidde blev målt med et ikke strækbart målebånd i niveau med navlen, af den samme læge, både før og efter interventionen. Hoftevidde måltes svarende til det bredeste sted over hofterne. Livvidde gennemsnit (cm) kontrolgruppen før (SD 7.37) Livvidde gennemsnit (cm) kontrolgruppen efter (SD 7.49) Parret T test SD=standard deviation 79,21 78,75 P=0,5 Der var ikke nogen forskel i kontrolgruppen før og efter. Omvendt så vi hos de børn der havde trænet, at de i gennemsnit havde tabt 5,34 cm omkring livet på de 20 uger: 13

14 Livvidde gennemsnit (cm) interventionsgruppen før (SD 9,08) Livvidde gennemsnit (cm) interventionsgruppen efter (SD 9,32) Parret T test SD=standard deviation 80,88 75,82 P<0,5 Ændringen mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i livvidde ved første undersøgelse, er signifikant og på cm (95% CI: ; -2.56, P < 0.001). 14

15 BILLEDE 1: MÅLING AF LIVVIDDE Der var også signifikant forskel på hoftevidde mellem de to grupper (interventionsgruppen tabte sig), men ingen forskel i hofte/livvidde ratio (HWR) i nogen af grupperne. Samlet så vi et vægttab i interventionsgruppen og et fald i BMI. Samtidig tog kontrolgruppen på i samme periode. Vi ville have forventet en overordnet positiv effekt på metabolismen, selv med en stagneret vægt. Det er positivt, at børnene taber sig efter 20 uger. At kontrolgruppen tager yderligere på illustrerer, at børnene uden interventionen formentlig, på bare 20 uger, havde forøget deres sygdomsrisiko. 3.2 DXA SKANNING En DXA-skanning er oprindeligt en metode, hvor man med røntgenstråler kan måle knoglevævets mineraltæthed/bone mineral density. Metoden kan også bruges til at måle muskel- og fedtmasse, hvorfor alle børn blev skannet før og efter interventionen. Fordelingen mellem fedt og muskelmasse er vigtig. Risikoen for følgesygdomme reduceres, når muskelmassen øges i forhold til fedtmassen, uanset om man taber sig eller ej. Desuden er muskelmasse betydelig i forhold til barnets naturlige fysiske udvikling, idet det vil være nemmere at bevæge sig, og idet udholdenhed øges, hvilket udvikler koordination, balance og senere styrke. Der var ikke nogen statistisk forskel i fedtprocent mellem de to grupper før interventionen. Efter de 20 uger viste skanningerne, at børnene som havde deltaget i interventionen i gennemsnit havde reduceret deres totale fedtprocent med 5,2 %, fra 40 % til 34, 8 % (P< 0,05). Se tabel og søjlediagram. TOTAL FEDTPROCENT I GENNEMSNIT Kontrolgruppen før (SD 0,07) 38,35 Kontrolgruppen efter 40,02 (SD 0,06) Interventionsgruppen før 40,02 15

16 (SD 0,07) Interventionsgruppen efter (SD 0,08) SD=standard deviation 34,75 FIGUR 2: FEDTPROCENT Figur 2 viser fedtprocenten hos den gruppe af børn som gennemgik intervention (de to søjler længst mod venstre) og fedtprocent hos kontrolgruppen (de to søjler længst mod højre). Søjlen længst mod venstre viser fedtprocenten før træning i interventionsgruppen, og anden søjle fra venstre viser fedtprocent i interventionsgruppen efter interventionen. Tredje søjle fra venstre viser fedtprocent hos kontrolgruppen ved første undersøgelse, og søjlen længst mod højre ved anden undersøgelse. Den ekstra højde på søjlerne angiver standard error of mean (SEM). Der var ingen statistisk forskel i fedtprocent i kontrolgruppen (P=0,4). Resultatet af ændringen i total fedtprocent på de 20 uger har en væsentlig sundhedsmæssig værdi. Dels fordi metabolismen - bl.a. sukkerstofskiftet og insulinfølsomheden - bedres og dels fordi risikoen for følgesygdomme i alle organer reduceres. Desuden vil det påvirke børnenes selvfølelse og fornemmelse af deres egen krop og mindske risikoen for manglende tro på egen fysisk formåen. 16

17 3.3 OGTT En oral glukose tolerance test, også kaldet en sukkerbelastningstest, er en af WHO standardiseret test, der viser hvor hurtigt glukose (sukker) fjernes fra blodbanen som udtryk for kroppens insulinfølsomhed. Testen bruges oftest til at stille diagnosen sukkersyge. Sukker optages i vævene ved hjælp af insulin, som produceres i bugspytkirtlen. Overvægt nedsætter kroppens evne til at optage sukker, derfor reagerer bugspytkirtlen ved at producere mere insulin. Man siger, at man udvikler insulin resistens. Denne stigning i kroppens insulinproduktion fortsætter, indtil bugspytkirtlen har nået sin maksimale produktions evne og ikke længere kan følge med det stigende behov. På det tidspunkt vil sukkerniveauet i blodet derfor blive meget højt, og man får diabetes/sukkersyge. Indtil man får sukkersyge, vil der være en periode, hvor man stadig vil finde normale blodsukre, men hvor insulin niveauerne vil være høje, og man vil således have nedsat insulinfølsomhed/være insulinresistent. Det er forstadiet til sukkersyge og er i sig selv usundt for kroppen. Motion, vægttab, ændret kost og medicin er metoder, hvormed man kan modvirke insulinresistens. Vi udførte en sukkerbelastningstest på børnene, både før og efter interventionen. Børnene mødte op fastende om morgenen, og derefter drak de en mængde sukkervand, som var afhængig af, hvor meget de vejede. Efterfølgende tog vi en blodprøve med det samme og herefter hver halve time i to timer. I blodprøven måles niveauet af insulin og glukose. 17

18 BILLEDE 2: DER LIGGES DROP I FORBINDELSE MED OGTT TEST Vi fandt, at niveauerne for blodsukker ikke ændredes efter interventionen, hverken i interventionsgruppen eller i kontrolgruppen. Det passer med, at børn holder deres blodsukker stabilt, idet deres bugspytkirtel er god til at kompensere. Vi fandt dog en signifikant reduktion i niveauet af insulin i interventionsgruppen efter interventionen sammenlignet med kontrolgruppen (p < 0,05), se figur 3. Dette er udtryk for, at børnene er blevet mindre insulin resistente, dvs. de har mindre risiko for type 2 diabetes. Effekten på insulin-responset er positiv og ville ikke kunne vurderes ved en normal måling af et blodsukker. FIGUR 3: INSULIN UNDER SUKKERBELASTNINGSTEST 18

19 Insulin CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME 600, , ,000 Gennemsnitlig insulin i interventions gruppen 300, ,000 Pre Intervention Post Intervention. 100,000, Figur 3 viser hvordan insulin stiger i blodet efter børnene har fået sukkervand. Den lysegrå kurve (nederst) viser, at insulinniveauerne ikke kom lige så højt op og generelt var lavere efter interventionen. 3.4 CGMS De fleste mennesker har en oplevelse af, at variationen i blodsukkeret betyder noget for humør, træthed og graden af tilpashed i dagligdagen. Idet mængden og placeringen af fedtvæv er af betydning for glukosestofskiftet, ønskede vi at undersøge, om blodsukkeret ville variere mindre efter interventionen. Derfor undersøgte vi hos 20 af børnene blodsukker kontinuerligt over 3 døgn, både før og efter interventionen. Ti af børnene var i kontrolgruppen og 10 af børnene var i interventionsgruppen. Ved hjælp af et CGMS (kontinuerlig glukose monitorerings system) apparat, som består af en lille glukosesensor, der sidder i underhuden og er forbundet med en monitor, måltes blodsukkeret hver 5. minut i 3 dage. Vi fandt ikke nogen statistisk forskel på blodsukker-værdier før og efter træning. FIGUR 4 BLODSUKKER MÅLT KONTINUERLIGT 19

20 Figuren viser, at størrelsen på blodsukkeret, målt som arealet under kurven (AUC), falder lidt efter interventionen i træningsgruppen og stiger lidt over tid i kontrolgruppen, men resultaterne er ikke statistisk signifikante. Resultatet tyder på, at børnene kan regulere deres blodsukker, og at deres metaboliske dysfunktion endnu stadig kun ses på niveauet af insulin. 3.5 KONDITEST OG HOPPETEST For at følge sundhedstilstanden hos børn og unge, er fysisk fitness er mindst lige så vigtigt at måle som vægt og højde,. Hos voksne kan man udføre præcise konditest på løbebånd med maske der måler iltoptagelse. Denne målemetode er ikke egnet til børn. Andersen konditesten (13) er let at gennemføre. Den udføres ved at løbe 15 sekunder og så holde 15 sekunders pause. Efter 10 minutter måles den totale løbedistance, og konditallet beregnes herfra. Da testen er en interval test, hvor børnene skal stå stille imellem løbene, kan de fleste børn gennemføre den, selvom de ikke er vant til at løbe og ikke er i stand til at økonomisere med kræfterne. 20

21 FIGUR 5 RESULTAT AF KONDITEST Både de børn der havde trænet og de børn der ikke havde trænet, havde et bedre kondital efter 20 uger, og vi fandt ingen forskelle imellem de to grupper. Vi ved ikke, om det kan tilskrives tilvænning til testen, eller en generel udvikling hos børnene, hvor de f.eks. bliver bedre til at koordinere og dermed gennemføre testen. Hoppehøjde er et udtryk for muskelstyrke i ben og underkrop i forhold til egen legemsvægt. Hoppehøjden måltes som barnets maksimale vertikale tyngdepunktsløft ved et lodret hop. Testen er simpel og nem at udføre. Barnet stiller sig på en måtte med ganske let spredte ben. Armene føres nedad og bagud samtidig med, at der bøjes i hofte-, knæ- og fodled. Armene føres nu hurtigt frem og der foretages en udstrækning af fod-, knæ- og hofteled. Barnet laver herefter et kraftfuldt afsæt, hopper og lander på samme sted. Højden barnet har hoppet, måles ved hjælp af et uelastisk målebånd, som barnet har fastgjort med et bælte om maven og som er fastgjort på springmåtten. Vi udførte 3 målinger ved hvert barn, før og efter interventionen (14). 21

22 BILLEDE 3: HOPPETEST Børnene der havde trænet, hoppede 3,5 cm højere i gennemsnit efter 20 uger. Der var ingen signifikant forskel i kontrolgruppen, som også hoppede højere. 22

23 FIGUR 6 RESULTAT AF HOPPETESTEN 3.6 BLODPRØVER For at vurdere effekten af interventionen på metabolismen og kroppens øvrige funktioner, tog vi en blodprøve, som blev analyseret på forskellige parametre. I forhold til risikoen for at udvikle følgesygdomme til overvægt, er det vigtigt at forholde sig til kroppens samlede sundhedstilstand herunder levertal og fedtniveau i blodet, m.m LIPIDER Selvom de kliniske tegn på hjertekarsygdom ikke viser sig før i voksenlivet, er risikofaktorerne af betydning fra den tidlige barndom. Vi ved, at forhøjede niveauer af fedtstofferne kolesterol, LDL og triglycerid øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme såsom blodpropper i hjertet og forhøjet blodtryk. Det er vist at niveauet af fedtstofferne i blodet stiger med stigende BMI (15). Man taler om det gode fedt HDL, som har en beskyttende effekt på karrene. Vi målte niveauet af fedt i blodet på børnene, før og efter. Vi fandt en signifikant reduktion i niveauet af kolesterol hos begge grupper af børn efter de 20 uger. Der var ingen forskel i ændringen mellem de to grupper. Om det skyldes, at første måling var primo januar, efter julemad og -fest, og anden måling var i juni, er uvist. Vi fandt ingen ændring i niveauet af HDL. Hos den gruppe af børn der havde gennemgået interventionen, så vi et fald i mængden af triglycerid og HDL i blodet. Der var dog ikke nogen signifikant forskel mellem de to grupper, og det er derfor svært at konkludere noget på den baggrund. 23

24 KOLESTEROL INTERVENTIONSGRUPPEN Intervention før 4,35 (SD 0,92) Intervention efter 3,85 (SD 0,89) Parret t test <0,05 KOLESTEROL KONTROLGRUPPEN Kontrol før 4,59 (SD 0,63) Kontrol efter 4,31(SD 0,65) Parret t test <0,05 LDL INTERVENTIONSGRUPPEN Intervention før 2,65 (SD 0,87) Intervention efter 2,29 (SD 0,82) Parret t test P<0,05 LDL KONTROLGRUPPEN Kontrol før 2,73 (SD 0,43) Kontrol efter 2,60 (SD 0,64) Parret t test P=0,21 TRIGLYCERID INTERVENTIONSGRUPPEN Intervention før 0,70 (SD 0,18) Intervention efter 0,54 (SD 0,20) Parret t test P<0,05 TRIGLYCERID KONTROLGRUPPEN Kontrol før 0,93 (SD 0,78) Kontrol efter 0,77 (SD 0,40) Parret t test P=0,30 24

25 3.6.2 LEVERTAL Non alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) beskrives nu som den hyppigste leversygdom i verden (9). Hyppigheden er stigende hos børn og unge i takt med en øget forekomst af overvægt og fedme. Sygdomsmekanismen bag NAFLD er ikke fuldt klarlagt, men den generelle opfattelse er, at NAFLD er den levermæssige manifestation af det metaboliske syndrom. Vi ved, at patienter med NAFLD har en øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge, ud over den øgede risiko der er associeret med overvægt(9). Mennesker med NAFLD kan udvikle ikke alkoholbetinget skrumpelever (nonalkoholisk steatohepatit, NASH), og flere studier tyder på, at NAFLD progredierer til NASH over tid. Patienter med NASH har dobbelt så stor risiko for at dø af hjertekarsygdom som baggrundsbefolkningen (9). Derfor ville vi gerne have et udtryk for leverens funktion, målt her ved blodprøver ALAT og ASAT. Prøverne giver ikke noget sikkert udtryk for leversygdom, men er i flere studier fundet forhøjet ved NAFLD (9). Vi fandt et signifikant fald i leverprøven ALAT i interventionsgruppen. Der var også et fald i kontrolgruppen, dog ikke signifikant, og vi fandt ikke nogen forskel mellem de to grupper BLODSUKKER For at få et mål for blodsukkerniveauet over en længere periode, undersøgte vi børnenes hæmoglobin A1c i en blodprøve. Blodprøven kaldes også langtidsblodsukkeret. Selvom vi ikke kunne se nogen signifikant forskel på CGMS målingerne, så vi en signifikant reduktion i HbA1c interventionsgruppen, dog var der ingen forskel mellem de to grupper. HBA1C % INTERVENTIONSGRUPPEN Intervention før 5,39 (SD 0,24) Intervention efter 5,32 (SD 0,20) Parret t test P<0,05 HBA1C % KONTROLGRUPPEN Kontrol før 5,36 (SD 0,27) 25

26 Kontrol efter 5,43 (SD 0,47) Parret t test P=0,41 Samlet så vi en positiv effekt på niveauet af fedt i blodet hos interventionsgruppen, hvilket er væsentligt i forebyggelsen mod hjertekarsygdomme. Levertallene faldt hos interventionsgruppen, og langtidsblodsukkeret faldt ligeledes. Dog er det vigtigt at fastholde, at vi ikke fandt nogen statistisk forskel mellem grupperne. 3.7 SKRIDTTÆLLER For at kunne registrere ændring i fysisk aktivitet, blev børnene instruerede i at gå med en skridttæller i tre dage. Som det ses af figur 8, var antal skridt signifikant højere i interventionsgruppen, og forskellen var også signifikant højere i forhold til kontrolgruppen, selv efter justering for forskelle i gruppernes antal skridt ved første forsøg (P < 0,05). FIGUR 7: SKRIDTTÆLLER p = 0,03 * 26

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE Undersøgelsen er gennemført i Lev Vel projekt Forebyggende Selvmonitorering, som del af SPOR 1. Undersøgelsen har været gennemført i perioden jan. feb. 2012, og data

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Eksempler på test. Kuliltemåling

Eksempler på test. Kuliltemåling Temagruppen: Sundhed på arbejdspladsen Oktober 2012 Eksempler på test Som nævnt i vejledningen Sundhedstjek sundhedsfremme på arbejdspladsen anbefales det, at arbejdspladsen meget grundigt overvejer om

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Sundhed SIF79. vebølle kole. Sundhed I Fokus for 7. 9. klasse

Sundhed SIF79. vebølle kole. Sundhed I Fokus for 7. 9. klasse Sundhed vebølle kole SIF79 Sundhed I Fokus for 7. 9. klasse ET PILOTPROJEKT OM SUNDHED FOR 7.-9. KLASSE SVEBØLLE SKOLE 2011/2012 1 Lever børn og unge et sundt liv - sund mad, motion, rigelig søvn og er

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Et kost- og aktivitetsprogram til overvægtige og inaktive børn og deres familier. 7-15 år 40 uger

Et kost- og aktivitetsprogram til overvægtige og inaktive børn og deres familier. 7-15 år 40 uger Et kost- og aktivitetsprogram til overvægtige og inaktive børn og deres familier 7-15 år 40 uger Hvert 5. barn i Danmark er overvægtigt, 70 % af dem er det stadig som voksen Sundhedsstyrelsen Forskning

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB Udkast til Sundhedsforløb Varighed: 1 måned. Kontaktperson fra Frokost.dk: Line Eckermann, sundhedsfaglig konsulent og projektleder for Firmasund. Uge Aktivitet Tidsforbrug pr.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere