FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION"

Transkript

1 EVALUERINGNOTAT NR. 5 CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME RIGSHOSPITALET FIT FOR KIDS: EVALUERING AF EN MULTIFAKTORIEL INTERVENTION Skrevet af: Nina Marie Birk Eriksen, Nina Majlund Harder-Lauridsen, Rikke Krogh-Madsen & Bente Klarlund Pedersen JUNI 2013

2 EVALUERINGSNOTAT NR. 5 Fit for Kids: Evaluering af en Multifaktoriel Intervention Udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. sal DK-1307 K Copenhagen Tlf.: Fax: Hjemmeside: FORFATTERE: Nina Marie Birk Eriksen, Nina Majlund Harder-Lauridsen, Rikke Krogh-Madsen & Bente Klarlund Pedersen Centre of Inflammation and Metabolism (CIM) Rigshospitalet, section M7641 Tagensvej 20, DK-2200 Copenhagen (visiting address) Blegdamsvej 9, DK-2100 Copenhagen (postal address) Telephone: (+45) Fax: (+45) Analyserne og udtalelserne i denne rapport er forfatternes egne. Juni

3 INDHOLD 1. Indledning Formål Baggrund Datagrundlad og metode Studiedesign Undersøgelser Antropometri DXA skanning OGTT CGMS Konditest og hoppetest Blodprøver Lipider Levertal Blodsukker Skridttæller Blodtryk Kognitive tests Sammenfatning Konklusion Referencer

4 1. INDLEDNING Hvert femte barn, svarende til børn, i Danmark er overvægtige (1,2,3,4), og børn og unge er svært overvægtige. Overvægt i barndommen øger risikoen for somatisk sygdom markant. Desuden oplever mange svært overvægtige børn social isolation, ensomhed, dårlig livskvalitet og depression (1). For de fleste af disse børn, er der ikke noget behandlingstilbud. I et fremtidigt perspektiv er konsekvensen enorm, både for det enkelte barn og set med samfundsøkonomiske øjne. 1.1 FORMÅL Hovedformålet med det aktuelle projekt var at evaluere en multifaktoriel intervention (træning, kostomlægning og motivering, inklusiv aktiv involvering af forældre i aktiviteterne) overfor overvægt og fysisk inaktivitet hos danske børn. Evalueringen bestod primært i 1) at lave en medicinsk evaluering af en praksis udført af organisationen Fit For Kids og endvidere 2) at bidrage til den eksisterende viden om effekten af fysisk aktivitet og ændret kost på risikofaktorer for udvikling af det metaboliske syndrom 1 som er en samling af faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdom, hos børn i den tidlige skolealder. 1.2 BAGGRUND I mange lande er andelen af overvægtige mennesker fordoblet over de sidste årtier (5,9). I den vestlige del af verden har overvægt de sidste årtier været et markant stigende problem. 1 Det metaboliske syndrom er ikke en sygdom, men en række af forstyrrelser i kroppens metabolisme, som forhøjet blodtryk, forhøjede insulinværdier, forhøjet kolesterol og overvægt. Det metaboliske syndrom øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og sukkersyge. 4

5 Antallet af overvægtige børn i Danmark er nu stagneret, mens antallet af svært overvægtige børn stadig er stigende (2). Vi står i Danmark overfor en stor sundhedsmæssig udfordring med risiko for en sukkersygeepidemi samt tidligt indsættende hjertekarsygdom (5,6). I et samfundsmæssigt perspektiv vil det have store økonomiske konsekvenser bl.a. i form af høj sygelighed og lav arbejdsproduktivitet. At fedme og svær overvægt risikerer at blive fremtidens største sundhedsproblem, illustreres også ved en markant stigning i antallet af overvægtige børn og voksne i flere udviklingslande såsom Brasilien, Kina og i Afrika syd for Sahara(5). Nærværende projekt vil fokusere på danske børn. Ovenstående tydeliggør dog, at opmærksomhed og intervention er relevant og aktuel, både nationalt samt globalt. Vi ved, at overvægt og fysisk inaktivitet er risikofaktorer for udviklingen af det metaboliske syndrom og de deraf afledte alvorlige kroniske sygdomme, som type 2 sukkersyge, hjertekarsygdom, demens, depression, og visse former for kræft og dermed for tidlig død (6). Det er vist, at overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet (7). Yderligere viser studier, at overvægt hos børn og unge er associeret med lavt selvværd og lav selvrapporteret livskvalitet (1,8). Non alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) beskrives nu som den hyppigste leversygdom i verden. Hyppigheden er stigende hos børn og unge i takt med en øget forekomst af overvægt og fedme (9). Vi ved endvidere, at årsagen og baggrunden for udvikling af overvægt er multifaktoriel. Lav socioøkonomisk status er associeret med øget risiko for overvægt, yderligere er kulturelle faktorer 2 væsentlige (5). Børn af forældre med kort eller ingen uddannelse har således øget risiko for at udvikle overvægt og fedme (5). I et samfundsmæssigt perspektiv, vil det derfor være relevant at have øje for et formodet øget behov for indsats i Danmarks udkantsområder samt hos børn med anden etnisk herkomst end dansk. 2 Der kan være kulturelt forskellig forståelse af, hvad sundhed vil sige i forhold til vægt, ernæring og mængden og vigtigheden af fysisk aktivitet. 5

6 Der er ikke international konsensus om, hvordan man stiller diagnosen fedme hos børn. Vi har valgt at følge Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer. Overvægt defineres her, som et BMI 3 der på en alders- og kønskorrigeret kurve ligger over 90 % percentilen. Svær overvægt svarer til at ligge over 97 % percentilen (10). For at kunne initiere en indsats imod overvægt, må overvægt defineres og italesættes. Det kan være svært for forældre og familie at erkende, at deres barn er overvægtigt, idet det er et følsomt emne for både forældre og barn. Den potentielle helbredsrisiko og risikoen for at blive mobbet kan være en motiverende faktor for forældrene for at indgå i et samarbejde om vægttab hos barnet. Men frygt for at barnets selvværd påvirkes, eller at han/hun vil blive mobbet, hvis det italesættes, at barnet er overvægtigt, kan også være en hæmsko for initiering af behandling. Overvægt hos børn er til dels en familieproblematik, og ændring af vaner tager tid og er svært. Forældreinddragelse er essentiel og ændringer af kost, aktivitetsniveau og dagligdags struktur er ressourcekrævende (8). Ressourcer som ofte er begrænsede. Udover at hele familien skal ændre livsstil, skal barnet bevæge sig mere. Ofte har svært overvægtige børn dårlig erfaring med bevægelse og sport og de konfronteres med dårlige oplevelser og selvværdsproblemer. Ændringer af kost og fysisk aktivitet kan ofte føre til konflikter i familien. En indsats mod overvægt skal kunne imødekomme denne mange facetterede problemstilling. Tidligere forskning har vist, at en indsats bør være multifaktoriel for at have effekt (1,3,8). Det er desuden vist, bl.a. i Frankrig, at en koordineret indsats af flere instanser på regionalt niveau er effektivt i forhold til at reducere antallet og standse stigningen i antallet af overvægtige børn (11). Der findes i Danmark og på verdensplan flere forskellige eksempler på intervention mod overvægt. Dog findes der få randomiserede kontrollerede studier, som viser en signifikant langtidseffekt af kombineret fysisk aktivitet, ernærings- og adfærds intervention hos børn og unge (1,8,12). 3 BMI er lig kropsvægt divideret med højde x højde. Vægten angives i kilogram og højden i meter og benævnes med enheden kg/m². 6

7 Nærværende projekt repræsenterer en evaluering af en multifaktoriel intervention, med tanke på at identificere et koncept der vil være brugbart i større skala, f.eks. på kommunalt plan i kampen mod overvægt, fedme og fysisk inaktivitet hos danske børn. Initialt undersøges den umiddelbare effekt af interventionen. Danske skolebørn måles og vejes hos deres egen læge årligt, indtil de er 5 år gamle. Herefter udføres disse mål hos sundhedsplejersken på skolerne. På de skoler der er tilknyttet Sund Skole Net registreres forskellige sundhedsparametre en gang om året, herunder elevernes vægt, højde, hoppehøjde og kondital. Data samles i en database hos Sund Skole Net. Der findes således, på nuværende tidspunkt, et strukturelt grundlag for screening og identifikation af de børn der på grund af overvægt og fysisk inaktivitet er i sundhedsmæssig risiko. 1.3 DATAGRUNDLAD OG METODE Inden projektstart blev det antal af børn der skulle inkluderes for at minimere statistiske fejl beregnet. Til at undersøge om der var forskel på kontrolgruppen og interventionsgruppen blev der benyttet t-tests. En p-værdi under 0,05 indikerer at der er forskel på grupperne. Data i denne rapport er præliminære, da analyse arbejdet ikke er færdigt endnu. 2. STUDIEDESIGN Til projektet ønskede vi at rekruttere børn mellem 7 og 10 år. Det aldersspektrum er valgt for at imødekomme tidligere erfaringer med større effekt over tid ved intervention tidligt i barndommen (12). I et sundhedsfremmende perspektiv er det yderligere vigtigt at påbegynde forebyggelse mod livsstilssygdomme tidligt i barndommen. Desuden ønsker vi at undgå pubertære og præpubertære metaboliske effekter, som ses hos mange børn omkring elleve års alderen. Vi ønskede at inkludere lige så mange drenge som piger. Børnene der deltog i studiet blev identificeret via alders- og køns specifikt BMI. Børn der lå over 90% percentilen blev inkluderet. Hvis barnet var somatisk syg som udgangspunkt for overvægt eller tog medicin, der kunne have overvægt som bivirkning, kunne de ikke deltage i projektet. Projektet er anmeldt og godkendt af Videnskabsetisk komité og Datatilsynet. 7

8 Børnene blev rekrutteret i Høje Tåstrup kommune via en postomdelt invitation til at deltage i et informationsmøde. På informationsmødet blev familierne informeret om Fit For Kids programmet og om undersøgelserne på Rigshospitalet af lægerne fra Center for Inflammation og Metabolisme. Familierne skulle selv tage initiativ til at komme til møderne, der fandt sted om aftenen på de lokale skoler. De blev på den måde en selvselekteret gruppe, der kunne finde tid og overskud til at deltage. I alt blev der rekrutteret 37 børn, der mødte udvælgelseskriterierne. Studiet er et klinisk kontrolleret randomiseret interventionsstudie. Børnene deltog i et undersøgelsesprogram på Rigshospitalet umiddelbart før opstart på interventionen og igen efter de første tyve ugers intervention. Interventionen består af to ugentlige træningssessioner, initiativer til kostomlægning, herunder besøg i hjemmet af diætist, motivationsopbyggende aktiviteter, samt et coachingforløb der involverer forældrene. For at have en kontrolgruppe til sammenligning med de børn der gennemgik interventionen, blev børnene ved tilfældig lodtrækning (randomisering) fordelt i to grupper. Der blev desuden sikret en ligelig fordeling af drenge og piger i de to grupper. Den første gruppe påbegyndte interventionen i januar 2012, mens den anden gruppe, kontrolgruppen, først påbegyndte interventionen i august 2012, efter de sidste fysiologiske og kognitive undersøgelser var lavet på begge grupper børn. På den måde fik alle børn mulighed for at benytte tilbuddet, men i de 20 uger der udgjorde undersøgelsesperioden, var kontrolgruppen ikke påbegyndt interventionen. Fit For Kids programmet strækker sig over 40 uger, men undersøgelsen har begrænset sig til at se på effekten af interventionen i løbet af de første 20 uger. Se figur 1 for en illustration af rekrutterings- og undersøgelsesforløbet. Undersøgelserne på Rigshospitalet omfattede følgende: Blodprøver Vægt Højde Abdominal omfang/livvide Blodtryk Hoppetest Konditest 8

9 Skridttæller Kognitiv undersøgelse koncentration, hukommelse og livskvalitet. Helkrops DXA- skanning der viser total og regional muskel- og fedtmasse samt knoglemineraltæthed. 23 af børnene blev undersøgt med OGTT (Oral Glucose Tolerance Test/sukkerbelastningstest). I hver af de to grupper, blev ti af børnene undersøgt med CGMS (se side 18 for uddybende forklaring). FIGUR 1: FORLØB OVER REKRUTTERING OG UNDERSØGELSER 9

10 Informationsbrev til familier i Høje Taastrup kommune med overvægtige børn i aldersgruppen 7-10 år, oktober 2011 Infomøder, rekruttering af børn til fysiologiske og kognitive undersøgelser, indhentning af samtykke, november 2011 Tilfældig udvælgelse af børnene i en interventions- og kontrolgruppe, december børn til undersøgelser på Rigshospitalet, januar ugers træning for 19 børn i interventionsgruppen (træning, kostvejledning, motivation), januar-juni børn til undersøgelser på Rigshospitalet, juni 2012 Opstart på træningsprogram for 18 børn i kontrolgruppen, august

11 3. UNDERSØGELSER Alle undersøgelser fandt sted på Rigshospitalet. Børnene blev undersøgt første gang i januar 2012 og anden gang i juni I januar blev 37 børn undersøgt, og i juni var der 36 børn der gennemførte undersøgelserne, så kun et enkelt barn faldt fra i undersøgelsesperioden. Et barn blev ekskluderet ved beregning af resultater, pga. manglende deltagelse i interventionen. 3.1 ANTROPOMETRI Alle børn blev vejet på den samme elektroniske vægt før og efter interventionen. Børnene blev vejet i undertøj fastende om morgenen. Der var ikke nogen statistisk forskel på de to gruppers vægt før interventionen. Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 7,92) Vægt gennemsnit (kg) for interventionsgruppen før træning (SD 10,39) Uparret T test kontrol vs. Intervention SD=standard deviation 40,27 45,35 P<0,05 Efter de 20 uger havde børnene i kontrolgruppen i gennemsnit taget 2,0 kg på, beregningen er justeret for forskel i baseline værdier, med et 95 % konfidensinterval (CI) på: 1,3; 2,7. Resultatet er statistisk signifikant. Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 7,92) Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 8,07) Parret T test SD=standard deviation. 40,27 42,18 P<0,05 11

12 Efter de 20 ugers intervention havde børnene i interventionsgruppen tabt sig 1,8 kg (95% CI: - 2,5; -1,1) i gennemsnit i forhold til kontrolgruppen, efter justering for børnenes vægtforskelle ved første undersøgelse. Dette resultat er statistisk signifikant, samtidig med en signifikant vægtøgning i kontrolgruppen. Vægt gennemsnit (kg) for kontrolgruppen før træning (SD 10,39) Vægt gennemsnit (kg) for interventionsgruppen efter træning (SD 11,13) Parret T test SD=standard deviation. 45,35 43,65 P<0,05 Der er samtidig en statistisk sikker forskel i vægtændringen mellem de to grupper. Ændringen mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i vægten ved første undersøgelse, er på -3.8 kg (95% CI: -4.8; -2.9, P < 0.001). Børn vokser og skal derfor gerne tage på over tid og vokse i højden. Når man skal angive et mål for fedtmasse hos børn, er det vigtigt at tage hensyn til, at børns kropssammensætning og højde ændres kontinuerligt med alderen. Der er endnu ikke international konsensus om definitionen af overvægt hos børn. Vi har taget udgangspunkt i køns-specifikke normalvægts tabeller, der vurderer BMI i forholdt til alder. Alle børn der blev inkluderet i studiet, lå over 90 % percentilen. For begge grupper blev BMI derfor beregnet som vægt/højde 2. BMI gennemsnit for kontrolgruppen før træning (SD 3,51) BMI gennemsnit for kontrolgruppen efter træning (SD 3,67) Parret T test SD= standard deviation 21,16 21,51 P=0,05 12

13 Vi så altså en lille, ikke signifikant, stigning i BMI på 20 uger i vores kontrolgruppe. I interventionsgruppen så vi, at BMI blev reduceret med 1,5 BMI point i gennemsnit. Ændringen for træningsgruppen fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i BMI ved første undersøgelse, er på -1.5 point (95% CI: -1.9; -1.2, P < 0.05). BMI gennemsnit for interventionsgruppen før træning (SD 3,96) BMI gennemsnit for interventionsgruppen efter træning (SD 4,22) Parret T test SD=standard deviation 22,64 21,12 P<0,05 Der er ingen statistisk forskel på BMI mellem de to grupper før træning, og forskellen i ændringen i BMI mellem de to grupper før og efter træning er signifikant. Ændringen mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i BMI ved første undersøgelse, er -1.9 point (95% CI: -2.4; -1.4, P < 0.001). Vi ved, at det særligt er fedtet, der er lokaliseret omkring maven, der øger risikoen for følgesygdomme til overvægt såsom type 2 sukkersyge, forhøjet kolesterol mm. Taljevidde blev målt med et ikke strækbart målebånd i niveau med navlen, af den samme læge, både før og efter interventionen. Hoftevidde måltes svarende til det bredeste sted over hofterne. Livvidde gennemsnit (cm) kontrolgruppen før (SD 7.37) Livvidde gennemsnit (cm) kontrolgruppen efter (SD 7.49) Parret T test SD=standard deviation 79,21 78,75 P=0,5 Der var ikke nogen forskel i kontrolgruppen før og efter. Omvendt så vi hos de børn der havde trænet, at de i gennemsnit havde tabt 5,34 cm omkring livet på de 20 uger: 13

14 Livvidde gennemsnit (cm) interventionsgruppen før (SD 9,08) Livvidde gennemsnit (cm) interventionsgruppen efter (SD 9,32) Parret T test SD=standard deviation 80,88 75,82 P<0,5 Ændringen mellem grupperne fra første undersøgelse til anden undersøgelse, justeret for eventuelle forskelle i livvidde ved første undersøgelse, er signifikant og på cm (95% CI: ; -2.56, P < 0.001). 14

15 BILLEDE 1: MÅLING AF LIVVIDDE Der var også signifikant forskel på hoftevidde mellem de to grupper (interventionsgruppen tabte sig), men ingen forskel i hofte/livvidde ratio (HWR) i nogen af grupperne. Samlet så vi et vægttab i interventionsgruppen og et fald i BMI. Samtidig tog kontrolgruppen på i samme periode. Vi ville have forventet en overordnet positiv effekt på metabolismen, selv med en stagneret vægt. Det er positivt, at børnene taber sig efter 20 uger. At kontrolgruppen tager yderligere på illustrerer, at børnene uden interventionen formentlig, på bare 20 uger, havde forøget deres sygdomsrisiko. 3.2 DXA SKANNING En DXA-skanning er oprindeligt en metode, hvor man med røntgenstråler kan måle knoglevævets mineraltæthed/bone mineral density. Metoden kan også bruges til at måle muskel- og fedtmasse, hvorfor alle børn blev skannet før og efter interventionen. Fordelingen mellem fedt og muskelmasse er vigtig. Risikoen for følgesygdomme reduceres, når muskelmassen øges i forhold til fedtmassen, uanset om man taber sig eller ej. Desuden er muskelmasse betydelig i forhold til barnets naturlige fysiske udvikling, idet det vil være nemmere at bevæge sig, og idet udholdenhed øges, hvilket udvikler koordination, balance og senere styrke. Der var ikke nogen statistisk forskel i fedtprocent mellem de to grupper før interventionen. Efter de 20 uger viste skanningerne, at børnene som havde deltaget i interventionen i gennemsnit havde reduceret deres totale fedtprocent med 5,2 %, fra 40 % til 34, 8 % (P< 0,05). Se tabel og søjlediagram. TOTAL FEDTPROCENT I GENNEMSNIT Kontrolgruppen før (SD 0,07) 38,35 Kontrolgruppen efter 40,02 (SD 0,06) Interventionsgruppen før 40,02 15

16 (SD 0,07) Interventionsgruppen efter (SD 0,08) SD=standard deviation 34,75 FIGUR 2: FEDTPROCENT Figur 2 viser fedtprocenten hos den gruppe af børn som gennemgik intervention (de to søjler længst mod venstre) og fedtprocent hos kontrolgruppen (de to søjler længst mod højre). Søjlen længst mod venstre viser fedtprocenten før træning i interventionsgruppen, og anden søjle fra venstre viser fedtprocent i interventionsgruppen efter interventionen. Tredje søjle fra venstre viser fedtprocent hos kontrolgruppen ved første undersøgelse, og søjlen længst mod højre ved anden undersøgelse. Den ekstra højde på søjlerne angiver standard error of mean (SEM). Der var ingen statistisk forskel i fedtprocent i kontrolgruppen (P=0,4). Resultatet af ændringen i total fedtprocent på de 20 uger har en væsentlig sundhedsmæssig værdi. Dels fordi metabolismen - bl.a. sukkerstofskiftet og insulinfølsomheden - bedres og dels fordi risikoen for følgesygdomme i alle organer reduceres. Desuden vil det påvirke børnenes selvfølelse og fornemmelse af deres egen krop og mindske risikoen for manglende tro på egen fysisk formåen. 16

17 3.3 OGTT En oral glukose tolerance test, også kaldet en sukkerbelastningstest, er en af WHO standardiseret test, der viser hvor hurtigt glukose (sukker) fjernes fra blodbanen som udtryk for kroppens insulinfølsomhed. Testen bruges oftest til at stille diagnosen sukkersyge. Sukker optages i vævene ved hjælp af insulin, som produceres i bugspytkirtlen. Overvægt nedsætter kroppens evne til at optage sukker, derfor reagerer bugspytkirtlen ved at producere mere insulin. Man siger, at man udvikler insulin resistens. Denne stigning i kroppens insulinproduktion fortsætter, indtil bugspytkirtlen har nået sin maksimale produktions evne og ikke længere kan følge med det stigende behov. På det tidspunkt vil sukkerniveauet i blodet derfor blive meget højt, og man får diabetes/sukkersyge. Indtil man får sukkersyge, vil der være en periode, hvor man stadig vil finde normale blodsukre, men hvor insulin niveauerne vil være høje, og man vil således have nedsat insulinfølsomhed/være insulinresistent. Det er forstadiet til sukkersyge og er i sig selv usundt for kroppen. Motion, vægttab, ændret kost og medicin er metoder, hvormed man kan modvirke insulinresistens. Vi udførte en sukkerbelastningstest på børnene, både før og efter interventionen. Børnene mødte op fastende om morgenen, og derefter drak de en mængde sukkervand, som var afhængig af, hvor meget de vejede. Efterfølgende tog vi en blodprøve med det samme og herefter hver halve time i to timer. I blodprøven måles niveauet af insulin og glukose. 17

18 BILLEDE 2: DER LIGGES DROP I FORBINDELSE MED OGTT TEST Vi fandt, at niveauerne for blodsukker ikke ændredes efter interventionen, hverken i interventionsgruppen eller i kontrolgruppen. Det passer med, at børn holder deres blodsukker stabilt, idet deres bugspytkirtel er god til at kompensere. Vi fandt dog en signifikant reduktion i niveauet af insulin i interventionsgruppen efter interventionen sammenlignet med kontrolgruppen (p < 0,05), se figur 3. Dette er udtryk for, at børnene er blevet mindre insulin resistente, dvs. de har mindre risiko for type 2 diabetes. Effekten på insulin-responset er positiv og ville ikke kunne vurderes ved en normal måling af et blodsukker. FIGUR 3: INSULIN UNDER SUKKERBELASTNINGSTEST 18

19 Insulin CENTER FOR INFLAMMATION OG METABOLISME 600, , ,000 Gennemsnitlig insulin i interventions gruppen 300, ,000 Pre Intervention Post Intervention. 100,000, Figur 3 viser hvordan insulin stiger i blodet efter børnene har fået sukkervand. Den lysegrå kurve (nederst) viser, at insulinniveauerne ikke kom lige så højt op og generelt var lavere efter interventionen. 3.4 CGMS De fleste mennesker har en oplevelse af, at variationen i blodsukkeret betyder noget for humør, træthed og graden af tilpashed i dagligdagen. Idet mængden og placeringen af fedtvæv er af betydning for glukosestofskiftet, ønskede vi at undersøge, om blodsukkeret ville variere mindre efter interventionen. Derfor undersøgte vi hos 20 af børnene blodsukker kontinuerligt over 3 døgn, både før og efter interventionen. Ti af børnene var i kontrolgruppen og 10 af børnene var i interventionsgruppen. Ved hjælp af et CGMS (kontinuerlig glukose monitorerings system) apparat, som består af en lille glukosesensor, der sidder i underhuden og er forbundet med en monitor, måltes blodsukkeret hver 5. minut i 3 dage. Vi fandt ikke nogen statistisk forskel på blodsukker-værdier før og efter træning. FIGUR 4 BLODSUKKER MÅLT KONTINUERLIGT 19

20 Figuren viser, at størrelsen på blodsukkeret, målt som arealet under kurven (AUC), falder lidt efter interventionen i træningsgruppen og stiger lidt over tid i kontrolgruppen, men resultaterne er ikke statistisk signifikante. Resultatet tyder på, at børnene kan regulere deres blodsukker, og at deres metaboliske dysfunktion endnu stadig kun ses på niveauet af insulin. 3.5 KONDITEST OG HOPPETEST For at følge sundhedstilstanden hos børn og unge, er fysisk fitness er mindst lige så vigtigt at måle som vægt og højde,. Hos voksne kan man udføre præcise konditest på løbebånd med maske der måler iltoptagelse. Denne målemetode er ikke egnet til børn. Andersen konditesten (13) er let at gennemføre. Den udføres ved at løbe 15 sekunder og så holde 15 sekunders pause. Efter 10 minutter måles den totale løbedistance, og konditallet beregnes herfra. Da testen er en interval test, hvor børnene skal stå stille imellem løbene, kan de fleste børn gennemføre den, selvom de ikke er vant til at løbe og ikke er i stand til at økonomisere med kræfterne. 20

21 FIGUR 5 RESULTAT AF KONDITEST Både de børn der havde trænet og de børn der ikke havde trænet, havde et bedre kondital efter 20 uger, og vi fandt ingen forskelle imellem de to grupper. Vi ved ikke, om det kan tilskrives tilvænning til testen, eller en generel udvikling hos børnene, hvor de f.eks. bliver bedre til at koordinere og dermed gennemføre testen. Hoppehøjde er et udtryk for muskelstyrke i ben og underkrop i forhold til egen legemsvægt. Hoppehøjden måltes som barnets maksimale vertikale tyngdepunktsløft ved et lodret hop. Testen er simpel og nem at udføre. Barnet stiller sig på en måtte med ganske let spredte ben. Armene føres nedad og bagud samtidig med, at der bøjes i hofte-, knæ- og fodled. Armene føres nu hurtigt frem og der foretages en udstrækning af fod-, knæ- og hofteled. Barnet laver herefter et kraftfuldt afsæt, hopper og lander på samme sted. Højden barnet har hoppet, måles ved hjælp af et uelastisk målebånd, som barnet har fastgjort med et bælte om maven og som er fastgjort på springmåtten. Vi udførte 3 målinger ved hvert barn, før og efter interventionen (14). 21

22 BILLEDE 3: HOPPETEST Børnene der havde trænet, hoppede 3,5 cm højere i gennemsnit efter 20 uger. Der var ingen signifikant forskel i kontrolgruppen, som også hoppede højere. 22

23 FIGUR 6 RESULTAT AF HOPPETESTEN 3.6 BLODPRØVER For at vurdere effekten af interventionen på metabolismen og kroppens øvrige funktioner, tog vi en blodprøve, som blev analyseret på forskellige parametre. I forhold til risikoen for at udvikle følgesygdomme til overvægt, er det vigtigt at forholde sig til kroppens samlede sundhedstilstand herunder levertal og fedtniveau i blodet, m.m LIPIDER Selvom de kliniske tegn på hjertekarsygdom ikke viser sig før i voksenlivet, er risikofaktorerne af betydning fra den tidlige barndom. Vi ved, at forhøjede niveauer af fedtstofferne kolesterol, LDL og triglycerid øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme såsom blodpropper i hjertet og forhøjet blodtryk. Det er vist at niveauet af fedtstofferne i blodet stiger med stigende BMI (15). Man taler om det gode fedt HDL, som har en beskyttende effekt på karrene. Vi målte niveauet af fedt i blodet på børnene, før og efter. Vi fandt en signifikant reduktion i niveauet af kolesterol hos begge grupper af børn efter de 20 uger. Der var ingen forskel i ændringen mellem de to grupper. Om det skyldes, at første måling var primo januar, efter julemad og -fest, og anden måling var i juni, er uvist. Vi fandt ingen ændring i niveauet af HDL. Hos den gruppe af børn der havde gennemgået interventionen, så vi et fald i mængden af triglycerid og HDL i blodet. Der var dog ikke nogen signifikant forskel mellem de to grupper, og det er derfor svært at konkludere noget på den baggrund. 23

24 KOLESTEROL INTERVENTIONSGRUPPEN Intervention før 4,35 (SD 0,92) Intervention efter 3,85 (SD 0,89) Parret t test <0,05 KOLESTEROL KONTROLGRUPPEN Kontrol før 4,59 (SD 0,63) Kontrol efter 4,31(SD 0,65) Parret t test <0,05 LDL INTERVENTIONSGRUPPEN Intervention før 2,65 (SD 0,87) Intervention efter 2,29 (SD 0,82) Parret t test P<0,05 LDL KONTROLGRUPPEN Kontrol før 2,73 (SD 0,43) Kontrol efter 2,60 (SD 0,64) Parret t test P=0,21 TRIGLYCERID INTERVENTIONSGRUPPEN Intervention før 0,70 (SD 0,18) Intervention efter 0,54 (SD 0,20) Parret t test P<0,05 TRIGLYCERID KONTROLGRUPPEN Kontrol før 0,93 (SD 0,78) Kontrol efter 0,77 (SD 0,40) Parret t test P=0,30 24

25 3.6.2 LEVERTAL Non alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) beskrives nu som den hyppigste leversygdom i verden (9). Hyppigheden er stigende hos børn og unge i takt med en øget forekomst af overvægt og fedme. Sygdomsmekanismen bag NAFLD er ikke fuldt klarlagt, men den generelle opfattelse er, at NAFLD er den levermæssige manifestation af det metaboliske syndrom. Vi ved, at patienter med NAFLD har en øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge, ud over den øgede risiko der er associeret med overvægt(9). Mennesker med NAFLD kan udvikle ikke alkoholbetinget skrumpelever (nonalkoholisk steatohepatit, NASH), og flere studier tyder på, at NAFLD progredierer til NASH over tid. Patienter med NASH har dobbelt så stor risiko for at dø af hjertekarsygdom som baggrundsbefolkningen (9). Derfor ville vi gerne have et udtryk for leverens funktion, målt her ved blodprøver ALAT og ASAT. Prøverne giver ikke noget sikkert udtryk for leversygdom, men er i flere studier fundet forhøjet ved NAFLD (9). Vi fandt et signifikant fald i leverprøven ALAT i interventionsgruppen. Der var også et fald i kontrolgruppen, dog ikke signifikant, og vi fandt ikke nogen forskel mellem de to grupper BLODSUKKER For at få et mål for blodsukkerniveauet over en længere periode, undersøgte vi børnenes hæmoglobin A1c i en blodprøve. Blodprøven kaldes også langtidsblodsukkeret. Selvom vi ikke kunne se nogen signifikant forskel på CGMS målingerne, så vi en signifikant reduktion i HbA1c interventionsgruppen, dog var der ingen forskel mellem de to grupper. HBA1C % INTERVENTIONSGRUPPEN Intervention før 5,39 (SD 0,24) Intervention efter 5,32 (SD 0,20) Parret t test P<0,05 HBA1C % KONTROLGRUPPEN Kontrol før 5,36 (SD 0,27) 25

26 Kontrol efter 5,43 (SD 0,47) Parret t test P=0,41 Samlet så vi en positiv effekt på niveauet af fedt i blodet hos interventionsgruppen, hvilket er væsentligt i forebyggelsen mod hjertekarsygdomme. Levertallene faldt hos interventionsgruppen, og langtidsblodsukkeret faldt ligeledes. Dog er det vigtigt at fastholde, at vi ikke fandt nogen statistisk forskel mellem grupperne. 3.7 SKRIDTTÆLLER For at kunne registrere ændring i fysisk aktivitet, blev børnene instruerede i at gå med en skridttæller i tre dage. Som det ses af figur 8, var antal skridt signifikant højere i interventionsgruppen, og forskellen var også signifikant højere i forhold til kontrolgruppen, selv efter justering for forskelle i gruppernes antal skridt ved første forsøg (P < 0,05). FIGUR 7: SKRIDTTÆLLER p = 0,03 * 26

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN Klinisk professor, overlæge Niels Wedderkopp Rygforskningscentret, institut for regional sundhedsforskning og Center for Research in Childhood Health, IOB Syddansk Universitet

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion?

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? A. Gene'sk be'nget spredning i befolkningens insulinfølsomhed D. Hverdagslivs- udfordringer for fysisk ak'vitet Projekt FINE 64 overvæg'ge mænd B.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge

Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Evalueringsrapport Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Søren Toft Hansen Sundhedscenter Vesthimmerland Reference: 7-311-38/15/KAD 1 Om evalueringen Denne evaluering omfatter Vesthimmerlands

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere To spørgsmål 1. Hvad er effekten af vores indsatser? 2. Kan vi bruge data til at målrette

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Behandling af overvægtige børn og unge set fra et tertiært klinisk center

Behandling af overvægtige børn og unge set fra et tertiært klinisk center Behandling af overvægtige børn og unge set fra et tertiært klinisk center Overlæge, PhD, Jens-Christian Holm Forskningsleder af Enheden for overvægtige børn og unge Den danske biobank for overvægtige børn

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i det videnskabelige forsøg (protokol B):

Deltagerinformation om deltagelse i det videnskabelige forsøg (protokol B): Deltagerinformation om deltagelse i det videnskabelige forsøg (protokol B): Lipidomsætning ved nonalkoholisk fedtlever. Effekt af resveratrol på leverfedtindhold samt basal og insulinstimuleret FFA og

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Du er, hvad du måler! vi gør noget ved sundheden

Du er, hvad du måler! vi gør noget ved sundheden Du er, hvad du måler! vi gør noget ved sundheden Standardmålinger Højde-vægt-fedt Højde Vægt Fedtprocent Livvidde Luftvejene Peakflow Vitalkapacitet Kredsløbet Hvilepuls Blodtryk (systolisk) Blodtryk (diastolisk)

Læs mere