Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur
|
|
- Lærke Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet: Emne: Luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur Gyldig fra: Printindstilling: Højeste opløsning Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur 1. Formål Formålet med denne anvisning er at beskrive en ensartet og reproducerbar metode til luftfotobaseret kortlægning af ny og overset 3-natur. Registreringen indgår i aftalen mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur. Luftfotoregistreringen omfatter en afgrænsning og foreløbig naturtypebestemmelse af arealer udenfor den vejledende registrering, hvor vegetationen på luftfotos fremtræder som natur, der kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Som en del af luftfototolkningen vil det blive registreret om de fundne områder fremtræder som natur på luftfotos fra 1995 og 2010 (overset natur) eller om det er ny natur, der er kommet til i perioden Luftfotoregistreringerne skal danne baggrund for den nødvendige kvalitetssikring og dataindsamling i felten (se den tekniske anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 mv. version 1.04 (Fredshavn m.fl. 2010)). 2. Opbygning 1. Formål 2. Opbygning 3. Overordnet beskrivelse af metode 4. Forberedende arbejde s Fremgangsmåde s Guide til udpegning og adskillelse af 3-naturtyper s Anvendelse af supplerende data s Overordnet beskrivelse af metode Kortlægningen omfatter alle potentielle 3-arealer, der ikke indgår i den vejledende registrering af 3. Kortlægningen består af 2 grundelementer: - Identifikation og afgrænsning af potentielle 3-områder - Undersøgelse af historik vha luftfotos Under kortlægningen udføres afgrænsning og bestemmelse af enge, moser, heder, overdrev, strandenge og søer, der vurderes potentielt at kunne opfylde kriterierne efter naturbeskyttelseslovens 3. På de fundne arealer udføres en historisk analyse, hvor det konstateres om der er tale om nyudviklet natur eller natur der er blevet overset i de oprindelige udpegninger. 1
2 4. Forberedende arbejde Til kortlægningen anvendes følgende temaer: Luftfotos fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008 og temaer (DAI og statens) Højdemodel (DTM) Det Danske Kvadratnet med en cellestørrelse på 1x1km. 4.1 Områdetildeling Selvom denne tekniske anvisning har til formål at sikre at registreringer foretages på en ensartet måde, kan det ikke udelukkes at der vil være mindre forskelle mellem de enkelte kortlæggeres fortolkninger af luftfotos. For at minimere sandsynligheden for en geografisk skævvridning af undersøgelsens resultater udføres en fordeling af de arealer der skal screenes i 1x1km kvadrater, således at kommunernes arealer fordeles ud til flere kortlæggere. 5. Fremgangsmåde Den grundlæggende metodik i undersøgelsen er en systematisk gennemgang af luftfotos fra 2010 og fra Til projektet anvendes Det Danske Kvadratnet med en cellestørrelse på 1x1km. Indenfor hver 1x1km-celle screenes 2010-luftfotoet for 3-naturtyper der ikke på forhånd er blevet udpeget. Hver gang der i cellen findes et potentielt nyt eller overset 3-område gennemgås følgende 3 trin: 1) Naturområdet digitaliseres 2) Naturtypen anføres 3) Vha.1995-luftfotos, anføres det om området kan erkendes som natur i Digitalisering af naturområdet Alle områder, der vurderes potentielt at kunne opfylde kriterierne for at være 3-natur, digitaliseres. Under dette hører også eventuelle udvidelser til de eksisterende registreringer. Hvert enkelt digitaliseret polygon skal kun indeholdende en 3-naturtype. Dvs. at et naturareal der på luftfoto tydeligt fremstår som eng med en tilstødende mose, altid skal adskilles i to separate polygoner. Hvis der er tvivl om hvilken naturtype der er tale om kan dette anføres i kommentarfeltet. Såfremt et naturområde strækker sig udover den tildelte 1x1km-celle kan polygonet føres videre ind i den tilstødende celle. 5.2 Anførsel af naturtype I tabellen til det nyindtegnede polygon anføres det hvilken naturtype området fremstår som. Såfremt man ikke med sikkerhed kan henføre området til en naturtype, anføres den mest sandsynlige, og der kan evt. noteres en alternativ naturtype i kommentarfeltet. Anførsel af en alternativ naturtype kan f.eks. være nødvendigt ved nogle moser, eng og overdrev hvorimellem der findes en flydende overgang. Alle naturtyperne vil dog i de fleste tilfælde kunne adskilles med lidt øvelse. 5.3 Udgangspunkt i 1995 Ud fra tolkninger af 1995-luftfotoet anføres det om området fremstår som natur i 1995 eller som ikke natur i
3 6. Guide til udpegning og adskillelse af 3-naturtyper 6.1 Overordnede udpegningskriterier I registreringer af de nye og oversete naturområder, skal der lægges vægt på om områderne har de karakteristika der kan sandsynliggøre at de potentielt vil kunne leve op til beskyttelseskravene efter naturbeskyttelsesloven: Struktur. Området skal på luftfoto fremstå med de karakteristiske strukturer for en eller flere beskyttede naturtyper. Det drejer sig typisk om strukturer, der får arealet til at fremstå uensartet og rodet : forekomst af spredte og nedbidte træer og buske, mosaik af mørke og lyse områder, der indikerer at der ikke er intensivt drænet, og pletter med blomstrende arter. De karakteristiske strukturer vil generelt kun indfinde sig ved kontinuerlig ekstensiv drift, hvorfor områder der har været oppløjet, eller på anden måde ødelagt, indenfor de sidste 15 år, sjældent vil have de nødvendige strukturer for at være beskyttet. Foto 1: 3-område med tydelig tue-struktur. DDO land 2008, COWI. Farve. Mange af de omfattede naturtyper findes i deres mest artsrige typer under næringsfattige forhold. Mørkegrønne arealer indikerer ofte gødskede arealer der ikke vil have det nødvendige naturindhold til at være omfattet af beskyttelsen. Artsrig vegetation vil derimod ofte findes i områder med blege brunlige, gullige og grålige toner. Foto 2: Eksempel på blegere og strukturelt mere diverst engområde på venstre side af å, sammenlignet med mørkegrønt kulturareal på højre side af å. DDO land 2008, COWI. Størrelse. Områderne af heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev skal være min m 2 store, eller indgå i sammenhæng med de andre naturtyper, hvorved det samlede areal bliver min m 2. Dette er dog med undtagelse for moserne under 2500 m 2, der også er beskyttede, såfremt de ligger i forbindelse med en sø på min. 100 m 2 eller ligger op til et beskyttet vandløb. Søer er beskyttede såfremt de sammen med bredvegetationen er på 100 m 2 eller derover. Søer under 100 m 2 er også beskyttede såfremt de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der skal dog ikke lægges for stor vægt på størrelsesgrænserne ved udpegningen af ny og overset natur, da naturområderne delvist kan være skjult af træer eller indgå i mosaik med anden natur. Dette vil i en del tilfælde først endeligt kunne bestemmes i felten. 3
4 6.2 3-naturtyper Ferske enge Ferske enge findes på fugtige eller tidvis vandmættede jorder, hvor der er fast bund i sommermånederne. Den lavtvoksende græs- og urtedominerede vegetation holdes lysåben ved tilbagevendende forstyrrelser i form af oversvømmelser, opstigende grundvand og/eller fjernelse af biomasse ved græsning eller høslæt. De ferske enge forekommer i ådale, langs søbredder og vandløb, i lavninger og langs kysterne hvor ferskt grundvand siver frem i bunden af skrænterne. Enge kan gendannes på tidligere dyrkede marker eller græsmarker, hvor vandstanden hæves, hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er til stede. Ferske enge kan ifølge lovens definitioner omlægges med 7-10 års mellemrum, såfremt dette er vanlig praksis, og blottet jord er derfor ikke nødvendigvis tegn på konflikt med loven. Foto 3: Engområde der dækker over meget af variationen inden for naturtypen; både med partier af lav grøn, og højere bleg, vegetation. Derudover ses mørke, gule partier med lav ranunkel. DDO land 2008, COWI. Foto 4: Enge, hvoraf der på den midterste, for nylig er foretaget høslet. DDO land 2008, COWI. Kendetegn på luftfoto Ferske enge vil oftest fremstå som relativt friskt grønne til mørkt grønne såfremt de er afgræsset eller der foretages høslet. Ugræssede enge vil derimod fremstå mere lyse og blege pga. højt og vissent plantemateriale. Der vil dog oftest også forekomme mere blege partier af højere vegetation selv på afgræssede arealer, hvilket typisk vil ses i en mosaik af høj vegetation og lavninger med lavere græsset vegetation (se foto 3). Da engene er lavbundsarealer vil de oftest fremstå med mere eller mindre mørke plamager pga. varierende fugtighedsforhold. På enge af lavere kvalitet kan der om sommeren ses mange gule områder af blomstrende mælkebøtter og lav ranunkel. Læs evt. også om identifikation af enge ved hjælp af højdemodellen i afsnit
5 6.2.2 Moser Moser findes på våde arealer med høj vandstand og forekommer i ådale, langs søbredder og vandløb, i lavninger og langs kysterne, hvor ferskt grundvand siver frem i bunden af skrænterne. Mosevegetationen holdes lysåben ved tilbagevendende forstyrrelser i form af oversvømmelser, opstigende grundvand og/eller fjernelse af biomasse ved græsning eller høslæt. Der kan indgå vedplanter i vegetationen både i form af åbne krat eller enkeltstående træer og som sammenhængende pilekrat eller sumpskove. Nye moser kan dannes på tidligere dyrkede marker eller græsmarker, hvor vandstanden hæves, hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er til stede. Kendetegn på luftfoto Moser vil ofte fremstå som lyst brunlige til mørkt brunlige og over i de grå toner. Afgræssede moser kan derimod fremstå mere friskt grønne eller gullige. Der kan være en mellemhøj til høj sammenhængende urtevegetation, hvilket vil give mosen en meget ensformig struktur, eller mosen kan have en mere udpræget mosaikstruktur med lyse tue og mørke lavninger. Der vil ofte kunne erkendes åbent vand eller egentlige søer i moseområder. Moser vil ofte indeholde en andel af krat og træer og kan også være helt skovdækket (se fotos). Læs også om identifikation af moser ved hjælp af højdemodellen i afsnit 7.2. Foto 7: Fattigkærsområde (mose) omgivet af skovdækket mose (ellesump). DDO land 2008, COWI. Foto 5: Typisk mose med både beige og grønne partier. Derudover ses pilekrat der fremstår med en grå/blålig tone. DDO land 2008, COWI. Foto 6: Mose med tue-struktur og grønne partier af tørvemos. DDO land 2008, COWI. Foto 8: Moseområde langs søbred, bestående af tagrørssump og pilekrat. DDO land 2008, COWI. 5
6 6.2.3 Heder Heder findes på tør og næringsfattig bund og domineres typisk af dværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær og blåbær, samt græsser og bredbladede urter knyttet til sure jorder. Hederne findes både som klitheder på flyvesand og er særligt udbredte langs den jyske vestkyst, og som indlandsheder på smeltevandssletter og indlandsklitter med hovedudbredelse vest for israndslinien. Nye heder kan udvikles efter rydning af nåleskov og på opgivne marker, hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er til stede. Foto 9: Hede med mørke partier af hedelyng og lyse partier af bølget bunke. DDO land 2008, COWI. Foto 10: Hede domineret af hedelyng og med lyse partier af blåtop. DDO land 2008, COWI. Kendetegn på luftfoto Heden er oftest domineret af hedelyng eller andre dværgbuske, der har en meget karakteristik mørk farve på luftfotos (foto 9-10). Heden kan dog også indeholde lyst grønne partier af revling eller være domineret af blege partier af græsserne blåtop og bølget bunke. Der vil også ofte kunne findes åbninger i vegetationen, hvor der kan ses bart sand. 6
7 6.2.4 Overdrev Overdrev er en græs- og urtedomineret naturtype, der udvikles på tørre og næringsfattige jorder. Vegetationen kan have et væsentligt indslag af dværgbuske som hedelyng, blåbær og tyttebær. Vegetationen er lysåben som følge af tilbagevendende forstyrrelser, typisk græsning, og kan være ganske artsrig. Naturtypen findes fortrinsvis på stejle skrænter ved kysterne og ådalene, i kuperede istidslandskaber og som grønsværsvegetation langs eksponerede kyster. Nye overdrev kan udvikles på opgivne marker, hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er til stede. Foto 11: Overdrevsskrænt med tydelige fårestier. DDO land 2008, COWI. Kendetegn på luftfoto Overdrev med en god kvalitet vil fremstå som lystgrønne til beige med en meget kort vegetation. Dette medfører at naturtypen vil fremstå med et næsten glat udseende på luftfotos. På visse overdrev kan der dog forekomme mørke områder med dværgbuske. En anden typisk karakter er tilstedeværelsen af små enkeltstående træer der holdes nede af de afgræssende dyr. Ligeledes vil der ofte i naturtypen fremstå de meget karakteristiske fårestier dannet af dyrenes optrampning. Overdrevene vil oftest kunne findes på skråninger og bakker, samt ved kysterne, hvor de danner en overgang til strandengene. Læs også om identifikation af overdrev ved hjælp af højdemodellen i afsnit 7.2. Foto 12: Bakket overdrev med enkeltstående, nedbidte træer. DDO land 2008, COWI. Foto 13: Overdrev med enkeltstående træer, gule gyvel og skrænter med dværgbuske. DDO land 2008, COWI. 7
8 6.2.5 Strandenge Strandenge er lavtliggende og saltvandspåvirkede arealer ved fjorde og lavvandede havområder langs beskyttede kyster. Strandengenes vegetation består primært af salttolerante græsser og urter. Naturtypen omfatter både afgræssede lavtvoksende strandenge med en varieret sammensætning af arter og ugræssede strandsumpe med højtvoksende tagrør og strandkogleaks. Foto 14: Græsset strandeng med loer og strandsøer. DDO land 2008, COWI. Foto 15: Ugræsset strandrørsump. DDO land 2008, COWI. Kendetegn på luftfotos Ugræsset strandrørsump vil findes yderst imod vandet og vil fremstå mørkt brunt til lyst brunt og over i grå toner. Afgræssede strandenge på mere tør jord vil fremstå mere grønne, men vil typisk stadig have grå og brune toner. På disse vil man ofte også kunne erkende partier af åbent sand. På mere våde afgræssede enge kan der ofte ses strandsøer eller egentlige loer. Naturtypen kan dog også have en mere ensformig struktur med en ydre strandlinie (se foto 15). Foto 16: Strandeng beliggende indenfor sandstrand. DDO land 2008, COWI. 8
9 6.2.6 Søer og vandhuller Søer og vandhuller findes som åbne vandflader i naturlige og menneskeskabte lavninger i terrænet og omfatter, foruden de naturligt forekommende søer, også gravede søer samt gadekær, damme, møllesøer og mergel-, kalk- og lergrave. Foto 17: Svært identificerbar sø i skovområde. DDO land 2008, COWI. Foto 18: Svært identificerbar sø, tilgroet med vandplanter. DDO land 2008, COWI. Kendetegn på luftfotos Søer kan erkendes ud fra den konstante åbne vandflade. Der vil som hovedregel altid kunne erkendes en hvis bredvegetation og flydebladsvegetation, der kan skjule dele af vandfladen. Mange søer kan være delvist skjult af træer, i hvilke tilfælde højdemodellen med fordel kan anvendes (Se afsnit 7.2). Foto 19: Sø opstået ved genopretningsprojekt. DDO land 2008, COWI. 9
10 7. Anvendelse af supplerende data 7.1 Anvendelse af øvrige luftfotos Ved den historiske analyse af tilstedeværelse/fravær i 1995, kan det i tvivlstilfælde anbefales at se på 1999-fotoet, for at konstatere om nogle af de samme strukturer fra 1995-fotoet også kan erkendes her. Dette må dog kun anvendes som en støtte, da det altid vil være 1995-tilstanden der skal dannes en vurdering over. I tilfælde hvor der er tvivl om et område falder ind under en af naturtyperne, kan de øvrige luftfotos fra anvendes. Dette vil give et indblik i områdets drift og kontinuitet, og er også nyttigt for at identificere naturområder der med tiden er tilgroet med vedplanter. Derudover vil de ældre luftfotos være specielt anvendeligt til at adskille naturenge fra hyppigt omlagte græsmarker og kulturenge Foto 20 og 21: Ved hjælp af ældre luftfotos kan der hurtigt screenes for om lysåbne områder har den nødvendige kontinuitet. I dette tilfælde kunne det erkendes at det ene lysåbne område var en skovrydning, mens det andet ved nærmere eftersyn viste sig at være en mose. DDO land 2008, 1999, COWI. 7.2 Anvendelse af højdemodellen (DTM) Højdemodellen kan i mange tilfælde være en stor hjælp til at identificere lavbundsarealerne med enge, moser og søer, samt til at adskille disse fra højbundsjordens natur (overdrev og hede). Derudover kan højdemodellen anvendes til at identificere overdrevene der ofte findes på skrænter og bakker. Moser og søer kan være svære at identificere når der forekommer et vedplantedække. Ved hjælp af højdemodellen kan det sandsynliggøres om et skovdækket område er en mose eller ej, og i søernes tilfælde, giver højdemodellen en indikation på hvordan en delvist skovdækket sø skal afgrænses. Foto 22: Den typiske repræsentation af naturtyperne overdrev(orange), eng(grøn) og mose(brun) i terrænet, set med højdemodellen. 10
11 Foto 23 og 24: Dette skovdækkede område kan ved hjælp af højdemodellen bekræftes som værende et lavbundsareal, og derved potentielt en mose omfattet af 3-beskyttelsen. DDO land 2008, COWI. Foto 25-27: Enge og overdrev kan i mange tilfælde fremstå ens på luftfotos. Ved hjælp af højdemodellen kan det konstateres at dette område indeholder partier af begge naturtyper. DDO land 2008, COWI. 11
Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur
Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:
Læs mereTeknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur
Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 12 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 24-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereÆNDRINGER I 3-AREALET
ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereNaturzoneringskort for Hedeland
Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereAREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN
AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereHvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Tine Nielsen Skafte Naturområdet, By- og Landskabsstyrelsen - En generel erstatningsfri regulering af - Søer på 100 m 2 og derover
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereRegistrering af 3 områder i Gentofte Kommune
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereFaculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Faaborg-Midtfyn Kommune Redaktion: Søren Bagger og Magda Hammelsvang
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Næstved Kommune 2011-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Næstved Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs merePilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov
Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale
Læs mereRumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl
Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikssund Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikssund Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg
Læs mereOpdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)
Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereOpdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)
Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Sten Asbirk og Tine Nielsen Skafte Naturstyrelsen gennemfører i perioden 2011-13 en opdateret registrering af de naturtyper, der er beskyttet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Høje-Taastrup Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Høje-Taastrup Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Lyngby-Taarbæk Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Lyngby-Taarbæk Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
. Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Helsingør Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Helsingør Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereVåd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereRealdania d. 5. februar 2016 Winnie H. Brøndum Planter og Miljø KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE
Realdania d. 5. februar 2016 Winnie H. Brøndum Planter og Miljø KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE Naturbeskyttelsesloven Eksempler Habitatnaturtyper
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del Titel:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Allerød Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Allerød Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereJUUL & FROST. arkitekter
JUUL & FROST arkitekter ORIENTERINGSMØDE OM FLYVESTATION VÆRLØSE 12. MARTS 2005 HUR Regionplan 2005 Fingerplanen Offentlig høring 02. februar 27. april HUR Regionplan 2005 Nye udlæg Kileforlængelse Forslag
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Furesø Kommune 2011-2012 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Furesø Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Odense Kommune 2011-2012 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Odense Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aarhus Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aarhus Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereLuftfototolkning af ferske enge og kulturgræsmarker
Luftfototolkning af ferske enge og kulturgræsmarker Af Winnie Heltborg Brøndum og Knud Erik Jensen, SEGES Landmænd vil ofte, ikke mindst i konsekvens af opdateringen af den vejledende registrering af 3
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Vesthimmerlands Kommune 2013 Titel: Redaktion: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Vesthimmerlands Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs mereKortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge
Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Opret kobjælde ved Trehøje Firblad og vorterod i småbiotop på Mols 1 Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Resume
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Jammerbugt Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Jammerbugt Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Holstebro Kommune 2011-2012 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Holstebro Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereHessellund Hede N40, del 3
Hessellund Hede N40, del 3 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...2 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Vandløb...3 3.3 Terrestriske naturtyper...5
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Herning Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Herning Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Syddjurs Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Syddjurs Kommune Redaktion: Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Viborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Viborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Ringkøbing-Skjern Kommune 2012-2013 Titel: Redaktion: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Ringkøbing-Skjern Kommune Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Norddjurs Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Norddjurs Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereHøjmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Sorø Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Sorø Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej 30 9220
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikshavn Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikshavn Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Thisted Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Thisted Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Horsens Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Horsens Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mere